Skjal 1: Tilráðingar 2009

Transkript

1 Skjal 1: Tilráðingar 2009 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2009 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne for de gymnasiale (mellemuddannelser) uddannelser i de tre lande med henblik på udveksling af studerende. Endvidere anbefales, at regeringerne afsætter en pulje penge til at dække omkostningerne i forbindelse med initiativet. Sigtet med rekommandationen er at øge vidensniveauet i befolkningen i de tre lande om de andre lande. Dette skal gøres ved at lade ungdommen leve i en periode i de andre lande og derved få et indblik i de forskellige kulturelle ligheder og forskelle landene imellem. Forslaget tager udgangspunkt i det gymnasiale niveau, da det må formodes, at det mest oplagte er at øge integrationen på dette trin. Det gymnasiale niveau forstås her, som gymnasier, handelskoler, tekniske skoler, lærlingeuddannelser o.l. Det gymnasiale niveau er veludviklet i alle tre lande med mange uddannelsestilbud til de studerende og endvidere er meget ens i de tre lande, hvilket gør meritoverførslen lettere. Alternativt ville en øget integration på f.eks. de videregående uddannelser automatisk medføre begrænsninger, da disse tilbud er meget begrænsede på Færøerne og Grønland. Der lægges op til en AFS-lignende ordning, dvs. at udvekslingsstudenterne bor privat hos familier i værtslandene. Herved opnås størst muligt indblik i forholdene i værtslandet. En udveksling af studerende vil medføre øgede udgifter til rejse og ophold, mens udgifterne til uddannelsesstøtte og undervisning vil være uændrede. Det anbefales at de respektive lande afsætter en pulje til at dække omkostningerne i forbindelse med initiativet. Forslaget vil rejse spørgsmålet om sprogbarrieren landene imellem. For at de studerende skal kunne modtage undervisning i værtslandet er det vigtigt at undervisningen foregår på et sprog, som de studerende forstår. Denne problemstilling må diskuteres og håndteres inden ordningen kan træde i kraft.

2 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2009 Vestnordisk Råd opfordrer regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at forøge og styrke samarbejdet og informationsformidlingen omkring ældreområdet i Vestnorden. Det er en stor udfordring for de Vestnordiske lande, at der bliver flere og flere ældre, og færre yngre. Dette medfører bl.a. stor mangel på arbejdskraft indenfor omsorgssektoren. Både blandt dem med kortere og længere uddannelser. Gennemsnitslevealderen bliver højere og højere. Det traditionelle familiemønster, hvor børnene tog hånd om og passede sine forældre, når de ikke længere var i stand til det, er oftest ikke en mulighed mere. Endvidere er der stor mangel på plejehjemspladser og ældreboliger. Der har ikke været den fornødne cirkulation på boligmarkedet og tit er folk flyttet direkte fra sit hus på plejehjem. Og først når der har været tale om et akut behov i meget lang tid. Hvordan sikrer vi i Vestnorden de ældre borgere rimelige boligforhold, livskvalitet og en velfungerende omsorgssektor? Hvordan samarbejder vi mest hensigtsmæssigt ift. udfordringerne ifm. ældreområdet? Hvilke driftsenheder er de bedste?

3 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2009 Vestnordisk Råd foreslår over for Islands regering og Færøernes og Grønlands landsstyre at bidrage til et øget vestnordisk samarbejde om boglig uddannelse, erhvervsuddannelser og erhvervspraktik for ufaglærte i de vestnordiske lande for derigennem at skabe et incitament for ikke-universitetsuddannede personer til at øge deres viden og kunnen og derved også deres livskvalitet og arbejdsmuligheder. Vestnordisk Råd opfordrer landene til at iværksætte et sådant samarbejde gennem økonomisk støtte til forsøgsprojekter inden for dette felt mellem de vestnordiske lande i overensstemmelse med de ideer, der kommer frem i den efterfølgende redegørelse. Parallelt med den globale økonomiske krise har man set en økonomisk lavkonjunktur og en øget arbejdsløshed. Erfaringen fra de vestnordiske lande (så vel som i andre lande) viser, at arbejdsløsheden går hårdest ud over personer, der har begrænset uddannelse eller faglig træning. En oversigt udarbejdet af den islandske arbejdsorganisation viser, at fyringerne inden for de seneste måneder har gået hårdest ud over de personer, der ikke har anden uddannelse end grundskoleeksamen. Desuden viser det sig, at antallet af unge arbejdsløse er steget dramatisk og at flere mænd end kvinder har mistet deres job ( I Grønland ser man en lignende situation, hvor 81,4 % af de personer, der var arbejdsløse i 2008 og boede i bymæssig bebyggelse, var ufaglærte. De fleste af disse personer var mænd. Arbejdsløsheden er vokset på hele det vestnordiske område i løbet af de seneste måneder, dog mest i Island, hvor arbejdsløsheden i april 2009 var 9,1 %, sammenlignet med 3,4 % på Færøerne. De vestnordiske lande har det fælles problem, at mange unge afbryder deres uddannelse. Således viste en rapport fra Nordisk Ministerråd i 2008 at ca. 40 % af unge i de islandske ungdomsuddannelsesskoler afbryder deres uddannelse. Hvad der vækker speciel opmærksomhed er, at i det mindste i Island og Grønland drejer det sig mest om elever i faglige erhvervsskoler. Undersøgelser viser derudover, at personer, der har lille eller ingen formel uddannelse, har en svagere tendens til at søge efteruddannelse end personer med mere uddannelse. Vestnordisk Råds Temakonference om uddannelsestilbud for personer uden længere skolegang eller faguddannelse blev afhold i Grønland august Konferencens hovedmål var at kortlægge uddannelsestilbud i Vestnorden for denne samfundsgruppe og undersøge på hvilken måde de vestnordiske lande dels kunne øge sit internationale samarbejde om uddannelsesudbud, og dels kunne skabe et incitament for personer til at øge sin kunnen og derigennem sin livskvalitet og sine arbejdsmuligheder. Konferencen nåede til den konklusion at der i Island er et rimeligt godt uddannelsesudbud for personer uden længere skolegang, ikke mindst gennem fagforeningerne, idet man siden 2000 i stigende grad har tilbudt uddannelse og uddannelsesstøtte til personer, der ikke har opnået nogen uddannelse inden for det

4 formelle uddannelsessystem. Arbejdsmarkedets parter har oprettet organisationer som f.eks. Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Erhvervslivets Undervisningscenter), der har oprettet regionale efteruddannelsescentre med fokus på de personer, der har den korteste uddannelse. Fagforeningerne har ligeledes gennem de seneste år forsøgt at sætte højere beløb i det uformelle uddannelsessystem, og dette initiativ fra fagforeningernes side har vist sig at være det mest effektive for netop denne samfundsgruppe. I lyset af disse erfaringer i Island og af temakonferencens mål fremlægges følgende forslag om forsøgsprojekter til at øge samarbejdet mellem de vestnordiske lande. Ideen er at muliggøre en opbygning af et nærmere samarbejde på dette felt, som ifølge planen vil omfatte et tresidigt samarbejde mellem alle de vestnordiske lande: Forsøgsprojektet går ud på at tilbyde ungdoms- og lærerudveksling mellem de vestnordiske lande. Det første skridt ville være at tilbyde 5 til 7 unge eller ufaglærte og et mindre antal lærere fra Grønland og Færøerne et års- eller semesterophold på den erhvervsfaglige afdeling på Ísafjördur Gymnasium med kost og logi på skolens kollegium. Fræðslumidstöd Vestfjarða (Vestfjordenes Undervisningscenter) ville opbygge den faglige undervisningsplan og styre projektet og endda tilrettelægge uddannelse i visse boglige fag. Ísafjörðurs Gymnasium ville stå for den praktiske udførelse af faguddannelsen. Det næste skridt ville være at arbejde hen imod et generelt samarbejde mellem elever og lærere i alle de vestnordiske lande. Der ville blive søgt støtte fra nordiske fonde og fra myndighederne, der ville svare til den islandske stats tilskud pr. elev på de islandske ungdomsuddannelsesskoler i den periode, hvor eleverne ville være under uddannelse i Ísafjörður.

5 Vestnordisk råds rekommandation nr. 4/2009 Vestnordisk Råd har den 25. august vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2009 i Runavik, Færøerne: Vestnordisk Råd opfordrer regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at indlede et pilotprojekt, hvor der kan drages erfaringer og grundlag for et mere formaliseret samarbejde omkring fjernundervisning i Vestnorden. Under Vestnordisk Råds temakonference i Sydgrønland den august 2009 indledtes der på et uformelt grundlag diskussion om det islandske fjernundervisningssystem ved Islands Universitet kunne tilbyde grønlandske og færøske undervisere, at de kan indskrive sig på et af det islandske universitets fjernkurser, idet lærerne her også kan undervise på engelsk eller dansk. Det foreslås hermed, at de indledes et pilotprojekt i regi af Vestnordisk Råd, hvor der kan drages erfaringer og grundlag for et mere formaliseret samarbejde, som på sigt vil kunne inddrage flere fagområder. Fjernundervisning fra Institut for Uddannelse på Islands Universitet 1) I knap 15 år har Institut for læreruddannelse udbudt læreruddannelser som fjernundervisning til personer i fjerntliggende områder, som ikke kan deltage i den normale undervisning, delvis på grund af, at de allerede har et arbejde som undervisere. På nogle kurser er der ingen krav om internatophold, mens andre kræver korte internatophold 2-3 gange i løbet af et modul. Således har Islands Universitet en række kursustilbud for lærere udbudt som fjernundervisning, hvor der eksisterer et lignende tilbud fra Universitetet i Akureyri, hvorfra en eventuel fjernundervisning af grønlandske og færøske studerende vil kunne etableres. 2) Instituttet mener selv at være stærkt funderet i forhold til fjernundervisning, idet de har: a. Et antal professorer, som har specialiseret sig i fjernundervisning b. Et stærkt teknisk supportsystem. c. Et antal forskningsprojekter, der fokuserer på fjernundervisning af undervisere. Et af de studerende, som er en anerkendt og erfaren lærer, er netop ved at færdiggøre sit ph.d.-studium, hvor hun har fokuseret på styrker og svagheder ved fjernundervisningsprogrammer for lærere i det vestlige Island, og bl.a. peget på, hvordan lærerne udvikles, hvordan skolerne påvirkes og i hvilken udstrækning læreruddannelsesprogrammerne reflekterer processen. 3) Underviser normalt på islandsk, men de fleste lærere kan undervise på engelsk eller dansk. Fra den grønlandske delegations side findes ideen med at tilbyde fjernundervisningskurser til grønlandske undervisere fra Islands Universitet

6 interessant og foreslår, at de grønlandske uddannelsesinstitutioner såsom Ilinniarfissuaq (lærerseminariet), Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium) og Institut for Uddannelsesvidenskab kan inddrages i de videre diskussioner. I givet fald vil de fra Island udbudte kurser kunne komme med i det nye kursuskatalog, som Institut for Uddannelsesvidenskab udsender i slutningen af året. Økonomi Det vil kræve yderligere møder og forhandlinger, før der tegner sig et billede af de økonomiske konsekvenser af en ordning.

7 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 5/2009 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands fiskeriministre til at lave en rapport, som indeholder en grundig opsummering af landenes officielle samarbejde vedrørende: 1) Forskning på havets levende ressourcer. 2) Fiskeforvaltning, ikke mindst det der vedrører landenes fælles bestande. Vestnordisk Råd vil bede ministerierne om, at rapporten foreligger i marts 2010, således at den kan ligge til grund for diskussioner på Rådets temakonference i juni 2010.