Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsorienteret beredskabsplanlægning"

Transkript

1 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

2 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Layout: Beredskabsstyrelsen Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S ISBN B 2152 Vejledningen kan downloades på Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Introduktion Hvad er helhedsorienteret beredskabsplanlægning? Vejledningens målgruppe og afgrænsning 6 Ledelse Styringsdokumenter Ressourceprioritering Opfølgning 11 Planlægningsgrundlag Kortlægning af kritiske funktioner Identifikation og overvågning af trusler Risiko- og sårbarhedsanalyser 14 Forebyggelse Hvilke hændelser vil organisationen forebygge? Hvordan kan hændelserne forebygges? Hvordan integreres forebyggelse i den øvrige planlægning? 19 Uddannelse Hvilke kompetencer skal organisationen råde over? Hvilke personer skal uddannes? Hvordan skal uddannelsen foregå og vedligeholdes? 22 Øvelser Hvad vil organisationen øve? Hvem vil organisationen øve? Hvordan vil organisationen øve? 24 Indholdsfortegnelse 3

4 7 8 Evalueringer Hvad kan organisationen opnå gennem evalueringer? Hvordan igangsættes og gennemføres evalueringer? Hvordan opsamles viden fra evalueringer? 29 Beredskabsplaner Hvad kendetegner en god beredskabsplan? Hvordan kan beredskabsplanen opbygges? 31 Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestaben 33 Kerneopgave 2: Håndtering af informationer om krisen 35 Kerneopgave 3: Koordinering af handlinger og ressourcer 37 Kerneopgave 4: Krisekommunikation 38 Kerneopgave 5: Operativ indsats 40 4 Indholdsfortegnelse

5 1Introduktion Beredskabsstyrelsen har udarbejdet denne vejledning som et redskab til at forbedre kvaliteten af eksisterende beredskabsplanlægning eller komme i gang med nye planlægningsaktiviteter. Der er tale om et frivilligt planlægningskoncept, der ikke pålægger myndighederne nye beredskabsmæssige opgaver. I forhold til udarbejdelse af planer i medfør af beredskabslovens 25 udmønter denne vejledning beredskabslovens 26 (vejledende retningslinjer). Vejledningen skal ses i sammenhæng med Beredskabsstyrelsens hjemmeside om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Her kan man finde yderligere inspira tion, praktiske redskaber og forslag til videre læsning. Adressen er Vejledningen vil ligesom indholdet på hjemmesiden løbende blive revideret. Beredskabsstyrelsen lægger vægt på dialog i den videre udvikling af materialet, og vi opfordrer alle til at sende bemærkninger og erfaringer til os på: 1.1 Hvad er helhedsorienteret beredskabsplanlægning? Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på ekstraordinære hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer og rutiner. Formålet for den enkelte organisation er at styrke sin evne til at forebygge hændelser, hvor det er muligt, og håndtere dem, når det er nødvendigt. Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Som logoet for helhedsorienteret beredskabsplanlægning illustrerer, opdeler vi planlægningen i syv overordnede områder. De syv områder af helhedsorienteret beredskabsplanlægning kort fortalt: 1. Ledelse som bør være omdrejningspunktet i beredskabsplanlægningen. 2. Planlægningsgrundlag analyser og løbende aktiviteter, som understøtter planlægningen på de øvrige områder. 3. Forebyggelse præventive tiltag, der kan forhindre hændelser eller reducere deres sandsynlighed og konsekvenser. 4. Uddannelse for alle ansatte med en rolle i organisationens beredskab. 5. Øvelser som alle organisationer i målgruppen bør afholde og deltage i. 6. Evalueringer for at udnytte læringspotentialet fra hændelser og øvelser. 7. Beredskabsplaner som beskriver, hvordan man har forberedt sig på at håndtere ekstraordinære hændelser. Introduktion 5

6 At beredskabsplanlægningen bør være helhedsorienteret vil i denne sammenhæng sige at: Organisationen kommer rundt om alle syv områder. Planlægningen tilrettelægges ud fra organisationens behov, frem for at foregå i en bestemt rækkefølge. Planlægningen omfatter alle de kritiske funktioner, som organisationen har ansvar for. Organisationens ledelse er aktivt involveret i planlægningen. Relevante med arbejdere på tværs af hele organisationen involveres i planlægningen. Organisationen inddrager relevante eksterne samarbejdspartnere i planlægningen. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning fokuserer på den generelle opbygning af kapaciteter, som kan beskytte organisationers kritiske funktioner og værdier såsom liv, velfærd, ejendom, miljø, omdømme m.v., og drejer sig således ikke om bestemte typer af ekstraordinære hændelser. De syv områder præsenteres nedenfor i hvert sit kapitel sammen med anbefalinger om god praksis. En af de mest centrale anbefalinger er, at arbejdet bør resultere i tre nøgledokumenter: En beredskabspolitik (beskrives i kapitel 2) Et beredskabsprogram (beskrives i kapitel 2) En generel beredskabsplan (beskrives i kapitel 8) 1.2 Vejledningens målgruppe og afgrænsning Vejledningen henvender sig til alle aktører i samfundets beredskab. Målgruppen er primært offentlige myndigheder og virksomheder uanset om der er tale om departementer, styrelser, statslige selskaber, regioner, kommuner eller institutioner. Private virksomheder med kritiske funktioner er også velkomne til at bruge vejledningen. Da målgruppen er meget bred, anvendes fællesbetegnelsen organisationer. Vejledningen indeholder forslag til en konkret fremgangsmåde i beredskabsplanlægningen. Specifikke tiltag må dog altid tilrettelægges efter den enkelte organisations behov, og efter de særlige lovkrav og retningslinjer, som den pågældende organisation er underlagt. 6 Introduktion

7 Vejledningen erstatter to tidligere publikationer fra Beredskabsstyrelsen: Planlægning af kommunernes og amternes beredskab fra 2002 og Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, information, inspiration og praktik fra 2005 (vejledning til centrale myndigheder). Vejledningen suppleres af sektorspecifikke vejledninger, f.eks. Håndbog i risikobaseret dimensionering (for kommunale redningsberedskaber). Særligt for kommunernes vedkommende skal det nævnes, at mens planlægningskonceptet for risikobaseret dimensionering er skræddersyet til de kommunale redningsberedskaber, retter denne vejledning sig både mod planlægningen centralt på rådhuset samt i og på tværs af de enkelte kommunale forvaltninger og underliggende institutioner m.fl. Vejledningen kan dermed bruges i forbindelse med den samlede kommunale beredskabsplan, som kommunalbestyrelsen skal revidere mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Introduktion 7

8 2Ledelse Det er ledelsens ansvar at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver. Opgaverne skal også kunne løses, når organisationen bliver udsat for ekstraordinære hændelser, som f.eks. store ulykker eller afbrydelser af kritisk infrastruktur. Ledelsen har derfor et ansvar for at sikre, at organisationen råder over et robust og fleksibelt beredskab, der kan anvendes, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Principperne for aktiv involvering af ledelsen i beredskabsplanlægningen adskiller sig ikke fra organisationens øvrige ansvarsområder. Det er også i denne sammenhæng ledelsen, der skal fastsætte målsætninger, foretage overordnede prioriteringer, uddelegere opgaver, tildele ressourcer og følge op på fremdriften i planlægningen. 2.1 Styringsdokumenter I forbindelse med området Ledelse i den helhedsorienterede beredskabsplanlægning anbefaler vi, at ledelsen og beredskabsplanlæggerne udarbejder to centrale styringsdokumenter: En overordnet beredskabspolitik Et mere detaljeret beredskabsprogram Inden dokumenterne udarbejdes, kan det med fordel undersøges, hvor meget arbejde der allerede er foretaget, så man kan koncentrere indsatsen der, hvor organisationen har de største Beredskabstesten behov. Vi har udviklet en selvtest, Beredskabstesten, som kan give et fingerpeg om status for planlægningen på de syv områder. Beredskabstesten findes på Beredskabspolitik Formålet med beredskabspolitikken er at fastlægge den overordnede ramme for organisationens beredskabsplanlægning. Kvaliteten af arbejdet med de syv områder afhænger af klare mål og god organisering. Beredskabspolitikken bør derfor være et kortfattet dokument, hvor der tages stilling til følgende forhold: Mål for beredskabet: Hvad vil man opnå med organisationens beredskab? 8 Ledelse

9 Formelle krav: Hvilke love og regler om beredskab skal organisationen opfylde? Opsummering af beredskabsansvar: Hvilke kritiske funktioner har organisationen et beredskabsmæssigt ansvar for at opretholde? (se pkt. 3.1.) Overordnede prioritering: Hvilke af de syv områder skal der især lægges vægt på? Forventninger til deltagelse: Hvem i organisationen, forventer ledelsen, skal bidrage aktivt til den løbende udvikling af beredskabet? Ledelsen bør godkende og kommunikere beredskabspolitikken ud til den samlede organisation. Beredskabsprogram Formålet med beredskabsprogrammet er at uddybe beredskabspolitikken, så ledelsens overordnede prioriteter kan udmøntes i konkrete aktiviteter. Et beredskabsprogram fastlægger således en konkret vej for organisationens planlægning f.eks. for de kommende 12 måneder eller for en længere periode (f.eks. en kommunal valgperiode). Programmet skal i højere grad end beredskabspolitikken være åben for justeringer i perioden, dvs. fleksibelt nok til, at man løbende kan tilføje nye aktiviteter, ændre på ressourcefordelingen m.v. Vi anbefaler, at beredskabsprogrammet indeholder en generel del, som kort beskriver: Prioritering for den kommende periode: Hvilke områder, der især skal arbejdes med. Ansvarsfordeling og organisering: Hvilken enhed (f.eks. et beredskabskontor eller en risk management sektion), der har ansvaret for at koordinere planlægningsaktiviteterne internt og med relevante eksterne offentlige eller private parter. Ledelsesinddragelse: Hvordan ledelsen involveres i den løbende planlægningsproces. Herefter bør det for hvert af de syv områder i beredskabsprogrammet kort beskrives: Hvad organisationen ønsker at opnå på det enkelte område. Hvilke konkrete opgaver, der skal løses for at nå målene. Hvilke enheder, der har ansvaret for at løse hvilke opgaver, og hvilke af organisationens øvrige enheder og personer, som skal deltage. Ledelse 9

10 Hvilke aktivitets- og tidsplaner, der gælder for de prioriterede opgaver. Hvilke ressourcer, der stilles til rådighed (jf. pkt. 2.2). Hvordan der følges op på resultaterne (jf. pkt. 2.3). Beredskabsprogrammet skal således afspejle prioriteringen af organisationens behov og vil såfremt det revideres jævnligt forbedre mulighederne for sammenhæng, kontinuitet og fremdrift i arbejdet med beredskabsplanlægningen. I de følgende kapitler forklarer vi nærmere, hvilke forhold der bør fokuseres på inden for de enkelte områder af helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Kapitlerne kan således give input til beskrivelserne i beredskabsprogrammet. 2.2 Ressourceprioritering Ledelsen skal i tæt sammenhæng med beredskabsprogrammet sørge for en effektiv fordeling og udnyttelse af de ressourcer, som afsættes til organisationens beredskab. Beredskabsplanlægning er ikke blot noget, som foregår på papiret og er heller ikke gratis. Der kan løbende blive behov for særligt materiel, personale, faciliteter, systemer m.v., og hertil kræves beslutninger om forhold som f.eks. indkøb, udvikling, vedligeholdelse, sammensætning og geografisk placering. God praksis for beredskabsmæssig ressourceprioritering er langt hen af vejen identisk med det, som gælder for andre varer og tjenester. Man skal bl.a. benytte gennemsigtige indkøbsprocesser, vurdere ydelser i forhold til pris og udvælge stabile leverandører, som lever op til gældende kvalitetskrav. Ledelsen skal dog være opmærksom på nogle særlige forhold, herunder at: 1. Det er svært at sætte udgifterne i forhold til den gevinst, som opnås i form af en forbedret evne til at forebygge og afhjælpe hændelser. Beredskabsplanlægning ligner dermed overvejelser om en forsikring, hvor præmiebetaling sammenholdes med mulige tab. Der investeres i noget, som man håber sjældent at få brug for, og udbyttet er vanskeligt at opgøre. 2. Det er kun for nogle tiltag (f.eks. brandforebyggelse), at anskaffelses- og driftsomkostninger alene kan henføres til kontoen beredskab. Mange tiltag tjener derimod flere formål. Et krisestyringslokale kan f.eks. også bruges til møder i dagligdagen. SCADA-systemer (Supervisory Control and Data Acquisition) har både en beredskabsmæssig og en driftsmæssig rolle for kraftværker, vandværker, trafikanlæg og andre typer infrastruktur. 3. Der kan opstå større uventede udgifter i løbet af kriser, og organisationens beslutningstagere må disponere over sparsomme ressourcer under tidspres og ud fra ufuldstændig information. Det er generelt bedre at etablere et lidt for højt end et lidt for lavt beredskab under en krise, men samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Det er normalt lettere at ændre beredskabet i nedadgående retning end i opadgående retning. 10 Ledelse

11 I tilknytning til organisationens beredskabsprogram kan der eventuelt udarbejdes en særlig udgifts- og indkøbspolitik for beredskabet, herunder f.eks. retningslinjer for fuldmagter og procedurer ved nødanskaffelser. Kendte større udgiftsposter kan om muligt beskrives direkte i beredskabsprogrammet. 2.3 Opfølgning Ledelsen skal følge med i, at planlagte aktiviteter gennemføres, og at resultaterne lever op til de mål, krav og aftaler, som fremgår af organisationens beredskabspolitik og beredskabsprogram. For at tilrettelægge opfølgningen mest hensigtsmæssigt bør ledelsen tage stilling til: Hvem skal følge op på planlægningen generelt og inden for de enkelte områder? Hvilke aktiviteter skal der føres skærpet tilsyn med? Hvordan skal de forskellige former for opfølgning udføres? Begrebet opfølgning skal her forstås i bred forstand. Fra centralt ledelsesniveau vil det ofte være tilstrækkeligt med almindelig rådgivning og vejledning vedrørende beredskabsplanlægning eventuelt kombineret med frivillig selvevaluering og egenkontrol blandt organisationens enheder Eksempler på metoder til opfølgning og eventuelt underliggende institutioner. informationskampagner. informationssikkerhed. Andre gange bør der gennemføres mere formelle interne eller eksterne tilsyn for at kontrollere, hvad der gennemføres, hvordan det gennemføres, og hvor godt det gennemføres. Sådanne kontroltilsyn fremmer samtidig koordination og samordning og er specielt relevante for større organisationer med mange niveauer og decentrale enheder med selvstændig beredskabsplanlægning. For myndigheder kan tilsynene hvad enten de er frivillige eller obligatoriske være en måde at varetage deres sektoransvar på og et kontrolmiddel i forholdet til private virksomheder med beredskabsmæssige forpligtelser som følge af kontraktlige forhold, udlicitering, privatisering m.v. Endelig kan der være tale om ekstern revision af beredskabsplanlægningens kvalitet, som foretages ud fra konkret lovgivning, retningslinjer eller kriterier opstillet af myndigheder. Ledelse 11

12 3Planlægningsgrundlag Arbejdet med planlægningsgrundlaget skal sikre, at organisationen får et forsvarligt vidensgrundlag som udgangspunkt for arbejdet med beredskabsplanlægningens øvrige områder. Organisationen bør derfor skabe sig et overblik over: Hvilke af organisationens funktioner er kritiske? Hvilke trusler er relevante for organisationen? Hvilke trusler udgør de største risici, og hvor er organisationen mest sårbar over for truslerne? 3.1 Kortlægning af kritiske funktioner Formålet med at kortlægge kritiske funktioner er at sikre, at organisationen har gjort sig klart, hvilke aktiviteter, varer og tjenesteydelser den skal kunne opretholde, selvom organisationen påvirkes af ekstraordinære hændelser. Organisationen skal i den forbindelse identificere: Hvilke kritiske funktioner, organisationen har et driftsmæssigt ansvar for. Hvilke kritiske funktioner, organisationen har et overordnet politisk, lovgivningsmæssigt eller administrativt ansvar (sektoransvar) for. Hvilke ressourcer, organisationen er særligt afhængig af for at kunne opretholde de kritiske funktioner med ingen eller kun minimale afbrud, herunder: Medarbejderprofiler (f.eks. specifikke ledere og tekniske specialister). Infrastruktur (f.eks. bygninger, anlæg, kontrolrum, transportmidler, netværk). Varer og tjenesteydelser m.v. (f.eks. strømforsyning, råvarer, materiel, reservedele, it-drift, vagttjeneste). Organisationen skal både identificere selve ressourcerne og de interne og eksterne leverandører af de pågældende ressourcer. Hvad, der er en kritisk funktion for en given organisation, afhænger af dens konkrete formål og virke. På overordnet niveau er det aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som udgør grundlaget for samfundets funktionsdygtighed. Det gælder bl.a. energiforsyning, it- og telekommunikation, person- og godstransport, vand- og fødevarer, finansielle tjenester, politi, rednings- og sundhedsberedskab, pleje og social omsorg. 12 Planlægningsgrundlag

13 Kortlægningen kan i praksis foregå ved at udarbejde lister over kritiske funktioner, nøglemedarbejdere, infrastruktur og andre kritiske ressourcer. For at undgå at listerne bliver unødigt omfattende, skal der ved udvælgelsen fokuseres på, hvad der er decideret kritisk for organisationen frem for blot vigtigt. 3.2 Identifikation og overvågning af trusler En organisation med beredskabsansvar bør holde sig ajour med det spektrum af trusler, der kan påvirke dens kritiske funktioner og værdier såsom liv, velfærd, ejendom, miljø, omdømme m.v. Identifikation af nye trusler og overvågning af erkendte trusler har nytteværdi både som separat aktivitet og som input til efterfølgende risiko- og sårbarhedsanalyser. Arbejdet går i praksis ud på, at organisationen indhenter pålidelig information, som kan belyse: De enkelte truslers karakter og årsagssammenhænge. Hvordan det samlede, aktuelle trusselsbillede for organisationen ser ud. Hvordan det fremtidige trusselsbillede kan se ud på kort og længere sigt, herunder: Om erfaringer fra lignende organisationer i Danmark eller udlandet indikerer, at der er trusler, som organisationen bør være mere opmærksom på. Om samfundsudviklingen generelt eller ændringer i organisationen selv betyder, at nye trusler bliver relevante, eller at andre bliver irrelevante. Identifikation og overvågning af trusler kan integreres i den informationsindsamling, som organisationens medarbejdere foretager i dagligdagen via medierne, faglitteratur, mødeaktiviteter m.v., samt eventuel modtagelse af sikkerhedsmæssige efterretninger og trusselsvurderinger. Organisationen skal så sikre, at informationen bliver formidlet til de rette personer. Nogle trusler vil være relativt lette at identificere og overvåge, fordi de jævnligt resulterer i hændelser, eller fordi de af andre årsager allerede er genstand for stor opmærksomhed i organisationen. I andre tilfælde kræves der god forestillingsevne til at forudsige nye trusler eller nye måder, velkendte trusler kan udvikle sig på. En kreativ proces med brainstorming kan hjælpe i den forbindelse og kan f.eks. systematiseres via workshops eller interviews med fagchefer og nøglemedarbejdere. Kan det ske for os? Erfaringer fra hændelser andre steder kan bruges i forbindelse med identifikation og overvågning af trusler. Eksempler: hus-kvarter efter kraftig regn i Greve Planlægningsgrundlag 13

14 Resultatet kan være en liste over menneskeskabte, naturskabte og tekno logiske trusler (et trusselskatalog) eller en samling med beskrivelser af fiktive hændelsesforløb (en scenariebank), som organisationen vil forberede sig på. Disse dokumenter vil efterfølgende kunne bruges direkte i risiko- og sårbarhedsanalyser. Som inspiration er der til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse tilknyttet et trusselskatalog i brugervejledningen og en scenariebank med 22 eksempler. Materialet findes på 3.3 Risiko- og sårbarhedsanalyser Trusselsbilledet vil for mange organisationer være komplekst. Hertil kommer, at det hverken er praktisk eller økonomisk muligt at imødegå alle trusler. Formålet med risiko- og sårbarhedsanalyser er derfor at skabe overblik over, hvilke trusler der udgør de største risici, og hvilke sårbarheder organisationen har i forhold til disse trusler. Risiko- og sårbarhedsanalyser kan dermed danne grundlag for at opstille forslag til modforanstaltninger. Hvis analyserne gennemføres regelmæssigt, kan de samtidig bidrage til, at beredskabsmæssige hensyn løbende integreres i organisationens øvrige planlægningsopgaver. Risiko- og sårbarhedsanalyser bruges bl.a. i forbindelse med: ningsberedskaber. dard for it-sikkerhedsprocesser. Risiko- og sårbarhedsanalyser kan gribes an på flere forskellige måder, alt efter hvilken konkret metode organisationen benytter. Vi anbefaler, at analyserne dækker følgende elementer: 1. Valg af analysefokus f.eks. opretholdelse af organisationens kritiske funktioner. 2. Udvælgelse af trusler, som skal indgå i analysen f.eks. via trusselskatalog eller scenarier. 3. Vurdering af sandsynligheden for, at de udvalgte trusler bliver til virkelighed. 4. Vurdering af de mulige konsekvenser, såfremt truslerne resulterer i hændelser, herunder: Påvirkningen af selve organisationen og dens kritiske funktioner f.eks. konsekvenser for ansatte, bygninger, materiel, it, produkter, økonomi, omdømme m.v. Påvirkningen af samfundsværdier, som organisationen har et medansvar for at beskytte f.eks. tab og skader på liv, velfærd, ejendom, miljø, tryghed i befolkningen, kritisk infrastruktur m.v. 14 Planlægningsgrundlag

15 5. Vurdering af sårbarheder internt i organisationen over for de trusler, som udgør de største risici. Analysen kan for eksempel afdække: Hvad der er gjort for at forebygge hændelser. Om uddannelse og øvelser bidrager til, at medarbejderne opnår de fornødne kompetencer til at håndtere hændelser. I hvor høj grad eksisterende beredskabsplaner har forberedt organisationen. Om der rådes over tilstrækkelig operativ kapacitet til indsats og afhjælpning. 6. Vægtning af de analyserede trusler, risici og sårbarheder i forhold til hinanden. Der kan benyttes grafiske sammenstillinger som risikomatrix (se side 17) og sårbarhedsskema. 7. Afrapportering og opstilling af forslag til mulige risiko- og sårbarhedsreducerende tiltag. Et eksempel på et overordnet redskab er Beredskabsstyrelsens generelle model for risiko- og sårbarhedsanalyse: ROS-modellen. Der er tale om et brugervenligt elektronisk værktøj med fire skabeloner, som frit kan tilpasses sektorspecifikke eller individuelle organisationers behov. ROS-modellen kan findes sammen med den ovenfor nævnte scenariebank og en tilhørende vejledning på Her kan man også downloade ROS60-øvelsen, som på enkel vis introducerer principperne bag risiko- og sårbarhedsanalyse ved hjælp af 60 minutters gruppearbejde. Planlægningsgrundlag 15

16 4 Organisationen skal implementere forebyggende tiltag og integrere dem i organisationens øvrige planlægning. Formålet er enten helt at forhindre ekstraordinære hændelser, reducere sandsynligheden for at de opstår eller bringe de potentielle konsekvenser ned på et acceptabelt niveau, hvor de vil kunne håndteres af den normale driftsorganisation frem for at kræve iværksættelse af beredskabsplaner og afhjælpende beredskab. Forebyggelse kan relateres til alle samfundsområder, og spiller en vigtig rolle inden for bl.a. arealplanlægning, byggeri og anlæg, drift af kritisk infrastruktur, informationssikkerhed, håndtering af farlige stoffer, brandsikring, arbejdsmiljø og -sikkerhed, trafiksikkerhed m.v. Eksempler på forebyggelse boligkvarterer og anden følsom arealanvendelse, f.eks. hospitaler, plejehjem og lignende. systemer og begrænse byggeri i lavtliggende områder, så oversvømmelser pga. vejrhændelser udløser færre udgifter til afhjælpning og følgeskadebekæmpelse. Beredskabsplanlægning på forebyggelsesområdet bør foregå via en risikobaseret tilgang, hvor organisationens tolerance over for forskellige hændelser er bestemmende for, hvilke tiltag den vælger at gennemføre. Vi anbefaler derfor at fokusere på tre spørgsmål: Hvilke hændelser vil organisationen forebygge? Hvordan kan hændelserne forebygges? Hvordan kan de forebyggende tiltag integreres i organisationens øvrige planlægning? På baggrund af besvarelsen af de tre spørgsmål kan organisationen eventuelt udarbejde et handlingsprogram for sin fremadrettede forebyggende virksomhed. 4.1 Hvilke hændelser vil organisationen forebygge? Forebyggelse forudsætter et ajourført overblik over det trusselsbillede, som organisationen står overfor, og de risici, der er knyttet hertil. Identifikation og overvågning af trusler, risiko- og sårbarhedsanalyser og andre former for erfaringsindsamling kan hjælpe med at generere et sådant overblik (jf. kapitel 3 om planlægningsgrundlaget). På det grundlag vurderer man herefter: Hvilke trusler udgør uacceptable risici for organisationen. Om risikoniveauet for en given trussel er uacceptabelt, bestemmes ud fra sandsynligheden for og de mulige konsekvenser af, at truslen udmønter sig i en hændelse. 16

17 Hvilke af de uacceptable risici organisationen kan påvirke dels via sandsynlighedsreducerende tiltag for at undgå hændelser eller undgå flest mulige hændelser, dels via konsekvensreducerende tiltag for at begrænse følgevirkningerne af indtrufne hændelser. Forebyggende tiltag vil ofte tilgodese begge hensyn. Ved udvælgelsen af risici, der er uacceptable for organisationen, skal fokus primært rettes mod de relativt sjældne, men mest alvorlige enkelthændelser. Mere alminde ligt forekommende hændelser skal dog også tages i betragtning, hvis de samlet set resulterer i uacceptable konsekvenser over en given periode. Mange organisationer lever med risici, som måske relativt nemt kunne reduceres, men som accepteres, fordi de enkeltvis ikke opfattes som særligt farlige. 4.2 Hvordan kan hændelserne forebygges? Når man overvejer hvilke tiltag, der vil virke bedst i forhold til de udpegede hændelser, kan man vælge inden for to overordnede kategorier: Fysiske foranstaltninger Påvirkning af adfærd Denne teknisk orienterede forebyggelse går ud på at beskytte eller gøre faciliteter, systemer, materiel m.v. mere robuste. Der findes en bred vifte af foranstaltninger med varierende karakteristika. Fysiske foranstaltninger kan f.eks. være: Rettet mod én konkret hændelsestype (f.eks. røgalarmer eller brandadskillelser) eller mod flere hændelsestyper på samme tid. Automatiserede (f.eks. nødstrømsanlæg og back-up servere) eller kræve aktiv handling. Enkeltstående eller brugt i kombination. Hvis man f.eks. vil forebygge uvedkommendes adgang til et anlæg, kan det både gøres med fysiske barrierer (hegn, porte, låse, vagt) og elektronisk sikring (alarmsystemer, overvågningskameraer m.v.). 17

18 Forebyggelse med fysiske foranstaltninger er ofte reguleret via bekendtgørelser, direktiver, tekniske forskrifter m.v., og er på visse områder genstand for regelmæssig kontrol (jf. myndighedsopgaver som f.eks. brandsyn, arbejdstilsyn, fødevarekontrol). Den enkelte organisation kan med fordel overveje, om den har interesse i mere vidtgående foranstaltninger end de krævede. For at sikre en sammenhængende forebyggelse, er der endvidere behov for et tæt samarbejde mellem de enheder, f.eks. kommunale forvaltninger, som administrerer forskellig lovgivning. Påvirkning af adfærd Denne type forebyggelse går ud på at opbygge, vedligeholde eller ændre menneskers viden og holdninger og derigennem deres adfærd. Et vigtigt delmål er at styrke den enkelte persons muligheder for selv at forhindre eller gribe ind over for uønskede hændelser. Målgruppen kan være organisationens egne medarbejdere, eksterne samarbejdsparter, klienter/kunder eller befolkningen generelt. Når målgruppen er egne medarbejdere, spiller uddannelse og øvelser en særlig rolle (se kapitel 5 og 6). To andre virkemidler både internt og i forhold til det omkringliggende samfund er henholdsvis regler og oplysningsaktiviteter. Det er kun myndigheder, som i juridisk forstand kan udstede bindende regler for virksomheders og borgernes adfærd. Alle organisationer kan imidlertid opstille regler for egne medarbejderes adfærd. Det kan f.eks. være en it-sikkerhedspolitik med regler vedrørende brug af passwords, administratorrettigheder til netværk, opbevaring og forsendelse af følsomme data m.v. Forebyggende oplysningsaktiviteter kan lige ledes tage mange former, herunder f.eks.: Vejledninger, rapporter, strategier, undervisningsmateriale m.v. Sektoransvarlige statslige myndigheder kan f.eks. udgive særlige publikationer, der udfylder de rammer, som er fastsat i beredskabs loven og deres egen sektor lovgivning. Målrettede forebyggelseskampagner i form af f.eks. opsøgende undervisning, temadage, tv- og radioindslag, annoncer, konkurrencer på internettet, borgermøder og andre offentlige arrangementer. Beredskabsrelevant information på organisationens hjemmeside og intranet. Eksempler på forebyggelse via oplysning: tion om kriser, generelle forholdsregler m.m. sundhedssektoren med ansvar for kritiske og eksempler på forebyggelseskampagner. børnehaveklasser. 18

19 Både fysiske foranstaltninger og adfærdspåvirkning kan være ressourcekrævende, og målbare resultater kan sjældent opnås på kort sigt. Når organisationen vælger mellem alternative tiltag, skal den derfor afveje omkostninger i forhold til forventninger om, hvor godt de pågældende tiltag vil virke. I tilfælde hvor organisationen af praktiske, økonomiske eller andre grunde ikke kan eller vil satse på forebyggende tiltag, må den i stedet alene forlade sig på afhjælpende beredskab. En alternativ strategi kan være at overføre risici ved at tegne en forsikring, men dette er langt fra altid muligt, og forsikringer dækker desuden kun rent finansielle konsekvenser. 4.3 Hvordan integreres forebyggelse i den øvrige planlægning? Forebyggelsesområdet skal ses i nær sammenhæng med planlægningen for organisationens afhjælpende beredskab, som beskrives nærmere i vejledningens kapitel 8 om beredskabsplaner. Forebyggelse kan drastisk nedsætte omkostningerne til afhjælpende beredskab. Omvendt er det afhjælpende beredskab udtryk for, at der altid vil kunne opstå hændelser, på trods af de forebyggende tiltag. Organisationens forberedelser på at kunne håndtere hændelser, efter at de er indtruffet, supplerer dermed det præventive arbejde med forebyggelse. Mange tiltag har desuden både forebyggende og afhjælpende kvaliteter, hvilket illustrerer, at der ikke findes en skarp skillelinje mellem de to planlægningsområder. En mobil generator kan f.eks. både forhindre konsekvenserne af strømafbrydelser og indsættes som operativ materielressource. Forebyggelse skal samtidigt så vidt muligt tænkes ind i organisationens øvrige planlægning på lige fod med kvalitetsmæssige, økonomiske og andre forhold. I en kommune vil der f.eks. på mange områder være aktiviteter, hvor hensyn til forebyggelse er relevante. Det kan dreje sig om alt lige fra det kriminalitetspræventive SSP-samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi i hverdagen til bestræbelserne på at indregne fremtidens forventede klimaændringer i kommuneplaner og lokalplaner for by- og landområder. 19

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK Indholdsfortegnelse 1. Indledning....3 2. Formål...3 3. Sikkerhedspolitik...3 4. Dækningsormåde...4 5. Sikkerhedsniveau....4 6. Organisation og ansvar...4 7. Opfølgning...5

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II)

DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II) DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II) 1 Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-951-4 0.05.12

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk 9. april 2013 Dokumentnr.: CKG Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk Indhold: 1. Organisation...2 2. Serviceydelser...3 3. Teknik...6 4. Gældende regler...9 1/9 1. Organisation

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere