EU sætter fokus på ren luft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU sætter fokus på ren luft"

Transkript

1 EU sætter fokus på ren luft Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

2 Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1999 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 1999 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Germany

3 3 Forord Den Europæiske Unions miljø- og naturbeskyttelsespolitik har siden 1980 erne taget til i betydning. Det hænger sammen med, at vi stadig langt fra har kontrol med faren for miljøskader og for udtømning af naturressourcerne. Heldigvis har mange mennesker fået øjnene op for denne fare og har krævet kraftigere miljøindgreb på nationalt plan og, ikke mindst, på europæisk plan. Som følge heraf har vi nu et meget større arsenal af miljøpolitiske foranstaltninger til vores rådighed fra lovgivning til finansielle virkemidler. Og med Amsterdamtraktaten er princippet om bæredygtig udvikling og et højt beskyttelsesniveau blevet en af topprioriteterne (artikel 2). Vores politik er også blevet langt mere vidtrækkende og differentieret. Den omfatter nu alle dele af samfundet og gør brug af en bred vifte af virkemidler. Nogle emner vækker særlig stor bekymring hos mange europæere. Et af dem er luftens kvalitet, som også er et af de områder, hvor EU har været mest aktiv i de seneste år. Europa-Kommissionen har sat sig for at udvikle en overordnet strategi. Medlemsstaterne skal derfor nu gennemføre nye direktiver om luftkvalitet, som opstiller kvalitetsmålsætninger på langt sigt. Men vi har også selv et direkte ansvar for at løse dette problem, nemlig ved at ændre vores daglige adfærd. Lad os så tit som muligt lade bilen stå og i stedet gå, cykle eller tage de kollektive transportmidler! Kun på den måde kan vores byer blive bedre at bo i. Ligesom adgangen til kapital, arbejdskraft og transportinfrastruktur kan også luftkvaliteten ventes at blive en afgørende faktor for, hvor investeringerne placeres, og dermed for den økonomiske vækst det pågældende sted. I de kommende år vil man utvivlsomt lægge stor vægt på, hvordan ikke blot

4 4 byerne, men også virksomhederne indretter deres transportsystemer. Hvordan kan borgerne få oplysning om luftkvaliteten? EU-lovgivningen opstiller konkrete forpligtelser til oplysning af offentligheden i tilfælde af alvorlig forurening, som f.eks. de ozonepisoder, der er forekommet i de seneste år. Hver enkelt af os har ret til at kræve, at de nationale og lokale myndigheder gør noget for at forbedre vores luftkvalitet. Denne brochure handler om EU s luftstrategi. Den er rettet mod lokale og regionale aktører, ngo er, politiske beslutningstagere på alle planer, arbejdsmarkedets parter og forbrugerne såvel som borgerne i al almindelighed. Vi håber også, at disse oplysninger vil give Dem idéer til, hvordan De kan være med til at løse miljøproblemerne.

5 5 Luften i Europa problemerne Vi har alle sammen brug for luft af god kvalitet, både af hensyn til vores egen og miljøets sundhed. Men i de seneste år har mange af os set avisoverskrifter om de farlige følger af menneskeskabt luftforurening, f.eks.:»stadigt flere børn lider af astma«.»hullet i ozonlaget bliver større«.»skovdøden skyldes sur nedbør«.»flere uvejr og tørkeperioder i fremtiden«. De konkrete indgreb, der allerede er foretaget på forskellige planer på internationalt, europæisk, nationalt og lokalt plan har ganske vist hjulpet, men de er ikke tilstrækkelige. Klimaændringer Der har altid været naturlige ændringer i jordens klima. Men der er i den seneste tid sket ændringer, der generelt anses for at være menneskeskabte. Denne»globale opvarmning«skyldes udledning af stadig større mængder af de såkaldte drivhusgasser, som påvirker absorptionen og afgivelsen af solstråling gennem jordens atmosfære. De vigtigste årsager: kuldioxid (CO 2 ) fra energianvendelse, transport, industriprocesser, skovhugst metan (CH 4 ) fra energifremstilling og -anvendelse, visse former for landbrug, lossepladser nitrogenoxid (N 2 O) fra gødning af landbrugsjord, afbrænding af biomasse, forbrænding af fossilt brændsel chlorfluorcarboner (CFC er) fra industriaktiviteter, køleteknik, aerosoler.

6 6 De vigtigste virkninger: stigning i havenes vandstand flere ekstreme vejrsituationer som f.eks. oversvømmelser, uvejr og tørke. Nedbrydning af ozonlaget Ozonlaget, som beskytter jorden mod skadelig ultraviolet stråling, er blevet stadig tyndere i de sidste 25 år. Over Antarktis er ozonlaget så stærkt beskadiget, at der har dannet sig et hul, som gradvist bliver større. De vigtigste årsager: chlorfluorcarboner (CFC er) og i mindre grad hydrofluorcarboner (HCFC er) fra køleteknik, opblæsning af skumplast, aerosoler og opløsningsmidler methylbromid fra jordgasning i landbruget og afbrænding af biomasse. De vigtigste virkninger: hudkræft hos mennesker skader på havets økosystemer. Forsuring Nedfald af forsurende stoffer i jord og vand kan have alvorlige konsekvenser for visse planter og dyrearter. Mange af disse stoffer stammer fra industrien og kan med vinden bæres tusinder af kilometer, før de afsættes. Nedfaldet af

7 7 forsurende stoffer er nu et godt stykke over toleranceniveauet i mange økosystemer. F.eks. er ca. 20 % af skovene og søerne i Skandinavien døde, og yderligere 30 % har lidt alvorlig skade, hovedsageligt som følge af forurening fra andre lande. De vigtigste årsager: svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO x ) fra afbrænding af fossilt brændsel ammoniak (NH 3 ) fra landbruget. De vigtigste virkninger: Planter og fisk dør, fordi de ikke kan overleve i for surt miljø. Byggematerialer beskadiges. Forureningsstoffer, som f.eks. tungmetaller og nitrater, afgives lettere til grundvandet. Luftkvaliteten i byerne Problemer som global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget og forsuring er foruroligende, men har måske ingen direkte betydning for vores daglige liv. Af mere direkte betydning for mange sundhedseksperter, beslutningstagere og borgere er sammenhængen mellem dårlig luftkvalitet og sundhed. Forurenet luft er et problem, navnlig i vores byer. Det er i byområderne, at størstedelen af industrien og trafikken er koncentreret, og her bor næsten 80 % af EU s befolkning. De seneste 30 års bestræbelser for at bekæmpe den værste luftforurening fra industrien i de europæiske byer har i høj grad forbedret situationen. Den enorme stigning i biltrafikken i den samme periode betyder imidlertid, at

8 8 luftforurening som følge af bilernes udstødning stadig udgør en alvorlig sundhedsfare. Tabel 1. Luftforurenende stoffer og sundhed Luftforurenende stof Vigtigste kilde De vigtigste sundhedsvirkninger Benzen Motorkøretøjer Forårsager kræft Kemisk industri Påvirker centralnervesystemet Tungmetaller Industriprocesser Forårsager kræft (f.eks. arsen, cadmium, bly, Energifremstilling Forårsager fordøjelsesproblemer kviksølv og nikkel) Motorkøretøjer Beskadiger nervesystemet Nitrogendioxid Motorkøretøjer Forårsager luftvejssygdomme Andre forbrændingsprocesser Beskadiger lungevæv Ozon Omdannelse af nitrogenoxider og Forårsager luftvejsproblemer flygtige organiske stoffer fra trafikken Forringer lungefunktionen i nærvær af sollys Forværrer astma Irriterer øjne og næse Mindsker modstandsevnen mod infektioner Partikler Afbrænding af brændsel f.eks. Forårsager kræft dieselolie og træ Industri Forårsager hjerteproblemer Landbrug f.eks. pløjning, afbrænding Forårsager luftvejssygdomme før dyrkning Øger risikoen for Sekundære kemiske reaktioner spædbørnsdødelighed Svovldioxid Forbrænding af brændsel Forårsager luftvejsproblemer Kilde: Europa-Kommissionen: Clean air for Europe s cities, Transport og luftforurening I dag rejser vi mere og længere med alle former for transport, men navnlig i personbil. For hver 10 km, der tilbagelægges i EU, køres næsten 8 i bil. Halvdelen af alle bilture er på under 6 km.

9 9 Figur 1. Persontransport (milliarder personkilometer) og fordeling på transportformer (% af samlet antal rejste kilometer), EU-15, Der er flere grunde til denne vækst i biltrafikken: Fysisk planlægning gennem planlægningen er der sket en adskillelse mellem boliger, arbejdspladser, indkøbscentre og fritidscentre, som tvinger os til at bruge bilen, fordi der ikke er adgang til andre former for transport, eller fordi disse ikke er praktiske. Større byer som følge af denne planlægning er byerne vokset i areal. Mange af os lever i forstæder. Afstandene bliver større. Det koster mange penge at sørge for god kollektiv transport i disse områder. Der er foretaget langt større investeringer i veje, både i og uden for byområderne, end i kollektiv transport. Sammenlignet med de generelle leveomkostninger er den reelle udgift til biltransport dalet og daler fortsat, hvilket betyder, at vi kan rejse længere og oftere. Da vi generelt har flere penge end for 25 år siden, har mange af os råd til at have to eller tre biler. NØGLE = Bil = Bus og rutebil = Jernbane = Lufttrafik Kilde: Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Transport, Eurostat). Bilkultur selv om vi bruger alle de forskellige transportformer mere, er der en vis status ved at køre i egen bil. Med denne enorme vækst i biltrafikken er det ikke overraskende, at vores byer plages af trafikpropper og forurening. I gamle dage rejste folk hurtigere med hestevogn i vores byer, end det nu er tilfældet i myldretiden ikke just den bevægelsesfrihed og -fart, som vi ønsker! Og selv om bilmotoren i sig selv nu er renere end før, er miljøgevinsten ved den enkelte bil efterhånden gået tabt, ved at vi bruger flere biler til at rejse flere kilometer.

10 10 Hvad gør EU? Luftforurening er et problem, som vi alle er ramt af, og vi kan alle sammen hjælpe til med at løse det. EU s indsats foregår på flere planer: På internationalt plan Luftforurening respekterer ikke landegrænserne og kan til tider bedst bekæmpes på internationalt plan. EU s tiltag omfatter: Klimaændringer På det internationale miljøtopmøde i Kyoto i december 1997 nåede man til enighed om, at industrilandene skulle reducere deres drivhusgasser med 5,2 %. EU forpligtede sig til at skære sine emissioner ned med 8 %. Nedbrydning af ozonlaget EU s 1996-mål for udfasning af CFC erne er opfyldt. Indsatsen for at nå målet på en 35 % s reduktion i HCFC-niveauet frem til 2004, efterfulgt af et fuldstændigt forbud senest 2030, forløber efter planen. Forsuring EU som helhed har indfriet kravene i de internationale protokoller om forsurende stoffer under De Forenede Nationers konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. På europæisk plan På internationalt plan kan EU kun søge at overtale og opfordre andre lande til at gribe ind. I EU kan Europa- Kommissionen foreslå ny lovgivning, som skal indarbejdes i

11 11 medlemsstaternes love. Takket være denne lovgivning er der gjort store fremskridt med at bekæmpe forurenende stoffer som f.eks. svovldioxid, bly og CFC er. Europa-Kommissionen er imidlertid klar over, at lovgivning alene ikke er nok. Den bruger derfor en række andre virkemidler til at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres luftkvalitet, nemlig ved at: indgå aftaler med industrien støtte forskning og teknologisk udvikling bistå sektorplanlægning og fysisk planlægning forbedre miljødataenes kvalitet og kvantitet undersøge alternative skatte- og afgiftstiltag til fremme af bæredygtig udvikling støtte offentlige oplysnings- og uddannelseskampagner fremme erhvervsuddannelse og -undervisning yde finansiel støtte. På bymæssigt plan Det nye rammedirektiv om styring af luftkvaliteten i byerne er et nøgleelement i EF-strategien for bedre luftkvalitet. Det indfører strenge krav til overvågning af en række forureningsstoffer i byerne samt pligt til at udarbejde handlingsplaner for bekæmpelse af dårlig luftkvalitet på kort og lang sigt. Som et vigtigt punkt giver rammedirektivet bymyndighederne ret til at»afbryde aktiviteter, herunder biltrafik, når der er fare for, at grænseværdierne overskrides.«

12 12 Boks 1: Et vigtigt krav i rammedirektivet er pligten til at oplyse offentligheden. Hvis kvalitetsnormerne overskrides, skal de pågældende byer offentliggøre deres planer til forbedring af situationen. Udvalgte igangværende EU-foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten forelæggelse af et direktiv om miljøvurdering af fysisk planlægning vedtagelse af et nyt rammedirektiv om luftkvalitet og planer om såkaldte»særdirektiver«skærpelse af lovgivningen om bekæmpelse af udstødning fra biler, motorbrændstoffer og støj; aftale med olie- og bilindustrien om»auto/olie-programmet«, som skal nedbringe skadelige udledninger fremme af god praksis inden for bæredygtig transport; f.eks. yder Europa-Kommissionen støtte til netværket af bilfrie byer, som nu omfatter 60 medlemmer, herunder Amsterdam, Barcelona, København og Palermo, og den har arbejdsgrupper for kommerciel trafik, kollektiv transport, samkørsel, vejbenyttelsesafgifter, pendling, mindre forurenende bykøretøjer og cykel- og gangtrafik; EU yder også støtte til ELTIS, den europæiske informationstjeneste for lokal transport, en onlinedatabase for god praksis vurdering og udvikling af ny teknologi, herunder vejbenyttelsesafgifter og rutevejledning i EU fremme af cykling som transportform, f.eks. gennem Eurovélo-programmet med dets planlagte transeuropæiske netværk af cykelstier. Fortidens succes er håb for fremtiden Selv om luftkvaliteten stadig giver anledning til bekymring, navnlig i byerne som følge af den øgede biltrafik, er situationen dog ikke helt håbløs. Der findes faktisk succeshistorier, og deres antal er stadig stigende. Som led i den internationale indsats for at nedskære drivhusgasudledningerne vedtog EU i 1996 en strategi til mindskelse af CO 2 -emissionerne fra nye personbiler.

13 13 Som led i denne strategi har Kommissionen indgået en frivillig aftale med de europæiske bilfabrikanter. Med denne aftale har bilfabrikanterne forpligtet sig til at mindske den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra nye personbiler med 25 % i det næste årti. Der vil nu blive indgået aftaler med importørerne. Til supplering af aftalerne med bilfabrikanterne har EU foreslået en ordning med oplysning om bilernes brændstoføkonomi, så forbrugerne vil få objektiv information om personbilernes brændstofforbrug. Den årlige produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer er skåret ned med mellem 80 og 90 % i forhold til spidsværdien. Udledningen af svovldioxid i Europa er blevet mindsket med 50 % mellem 1980 og Nye kollektive transportsystemer, som for nylig er indført i flere byer i Europa, anvendes af stadigt flere rejsende takket være bedre service og kvalitet kombineret med foranstaltninger til at gøre brugen af bilen mindre attraktiv. Mange byer har gjort bymidten bilfri. Den er derfor nu et sikrere, renere og mere behageligt sted at bo, arbejde, gøre indkøb og slappe af i. Mens planlæggerne og politikerne ofte fortsat fokuserer på bilisternes behov, går det op for flere og flere mennesker, at cykling er en reel alternativ transportform i byen. Der kan nævnes eksempler på nye net af cykelstier i byer, fra Volos i Grækenland til Dublin i Irland.

14 14 Hvad kan hver enkelt af os gøre? Nogle af løsningerne på vores luftkvalitetsproblemer er at finde i ny teknologi. Men teknologi er ikke nok i sig selv. Vi må også undersøge, hvordan vi kan ændre situationen ved at vælge andre måder at planlægge, rejse og leve på. Vi kan alle samme hjælpe til! Borgeren 1. Tænk Dem om, før De bruger bilen. Tænk over fordelene ved andre transportmidler. F.eks.: større sikkerhed færre trafikpropper bedre helbred mindre tidsspilde færre udgifter. 2. Hvis De stadig ønsker at bruge bilen, hvorfor ikke dele den med andre? Mange arbejdsgivere har indført bil-pooling og samkørselsordninger. Og hvis De holder Deres bil i god stand motor/dæk og filtre i orden sparer det både på forurenende udslip og på pengene! 3. Køb»grønt«: Udnyt f.eks. den europæiske mærkningsordning»kuldioxid og biler«(som ventes at træde i kraft i 2001) til at købe en mindre forurenende bil, når De skal have bil næste gang. 4. Lad Deres kommune se, at De støtter tiltag til at forbedre vilkårene for kollektiv transport, cyklister og fodgængere. Lad den vide, hvad der er gjort på dette område i andre byer, som De har besøgt.

15 15 Arbejdsgiveren Trafikpropper er dårligt for forretningerne. De anslås at koste 120 mia. EUR (eller 2 % af EU s BNP) hvert år. Deres forretning har tydeligvis ikke gavn af al den trafik på vores veje. Som arbejdsgiver kan De gøre flere ting: 1. Se på muligheden for at samarbejde med andre lokale virksomheder om transport af råvarer og slutprodukter. Det vil både mindske omkostningerne og miljøbelastningen. 2. Start en»pendler-plan«med Deres lokale myndigheder eller med andre firmaer for at få Deres medarbejdere til at anvende alternative transportmidler (og ikke bilen) til arbejdet. De kan f.eks. anspore Deres medarbejdere til at køre flere sammen i en bil (samkørsel eller bil-pooling). De kan tilbyde medarbejderne bus- eller togkort. De kan starte en (mini)busopsamlingsservice fra centrale steder. De kan forbedre forholdene for cyklister i Deres virksomhed. 3. Undersøg Deres virksomheds firmabilpolitik er det nødvendigt, at så mange ansatte bruger firmabil? Den lokale myndighed Det samme udviklingsmønster koncentration af boliger, industri og trafik som forringer luftkvaliteten i byerne, giver mulighed for at løse disse problemer på en integreret og omkostningseffektiv måde. I denne globaliseringstidsalder er en tilgængelig by med et behageligt og sundt miljø endvidere attraktiv for investorer udefra såvel som for byens egne borgere. En række vigtige forhold skal tages i betragtning: 1. Planlæg Deres by på en sådan måde, at beboerne ikke behøver at rejse så langt eller så ofte. Koncentrer ny

16 16 udvikling i selve byen, og ikke i udkanterne, og omkring knudepunkter for kollektiv transport tog- og metrostationer, sporvogns- og busstoppesteder. Bland de forskellige funktioner hjem, arbejde, indkøb og fritid. 2. Sæt grænser for bilkørsel og parkering i visse områder. 3. Indgå samarbejdsaftaler med lokale virksomheder om opstilling af pendlerplaner og alternative muligheder for varetransport. 4. Invester i kollektiv transport, så denne er af god kvalitet, hyppig, pålidelig, præcis, sikker og ren, men ikke dyr. Anlæg omstigningssteder, hvor passagererne nemt og hurtigt kan skifte transportmiddel (f.eks. bil/sporvogn, sporvogn/bus). Giv gode muligheder for kollektiv transport ved at indrette særlige busbaner, give busser forkørselsret ved trafiklys og adgang til områder, der er spærret for biler. 5. Sørg for, at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert i Deres by. Sørg for bilfrie områder, sikre vejkryds, cykelstier og cykelparkeringsanlæg. 6. Gennemfør oplysningskampagner for at få borgerne og virksomhederne til at bruge bilen mindre. 7. Sørg for at udveksle oplysninger med andre byer i Europa mange er eller har været i samme situation. Hjulet er måske allerede opfundet...

17 17 Yderligere oplysninger og bestillingsblanket Det er Generaldirektoratet for Miljø i Europa-Kommissionen, der har ansvaret for miljø, civilbeskyttelse og nuklear sikkerhed. De emner, der er omhandlet i denne brochure, henhører først og fremmest under: Afdeling D.3. Luftkvalitet, bymiljø, støj og transport Afdeling A.2. Klimaændringer. Generaldirektoratet for Miljø udsender regelmæssige rapporter og andre publikationer om de forskellige miljøemner. For yderligere oplysninger om EU s indsats for at forbedre luftkvaliteten bedes De udfylde vedlagte blanket og sende eller faxe den til: Europa-Kommissionen GD Miljø Afdeling ENV.5 Information og kommunikation Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax (32-2) e-post: Der er også adgang til europæiske miljøoplysninger på følgende netadresse: Andre nyttige informationskilder: Det Europæiske Miljøagentur Kongens Nytorv 6 DK-1050 København K Fax (45) Eurostat Datashop 13 Chaussée d Etterbeek B-1049 Bruxelles Fax (32-2)

18 18 Good Practice in Urban Management and Sustainability ELTIS European Local Transport Information System POLIS C/o Eurocities Square de Meeûs, 18 B-1050 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) EPOMM European Platform on Mobility Management Kontaktperson i GD VII: Marcel Rommerts Tlf. (32-2) Car Free Cities Square de Meeûs 18 B-1050 Bruxelles Fax (32-2) The European Sustainable Cities & Towns Campaign Rue de Trèves/Trierstraat B-1040 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Energie-Cités 2, chemin de Palente F Besançon Tlf. (33-3) Fax (33-3) UITP International Association of Public Transport Av. Herman Debroux 17 B-1160 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Transport & Environment Bd. de Waterloo 34 B-1000 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Det Europæiske Cyklistforbund Av. Broqueville 158 (b3) B-1200 Bruxelles Fax (32-2) European Car Sharing Manteuffelstr. 40 D Berlin Tlf. (49) Fax (49)

19 Europa-Kommissionen EU sætter fokus på ren luft Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 21 x 21 cm ISBN Bestillingsblanket Send mig venligst den seneste EU-dokumentation om Luftkvalitet Vand Affald Grønne job Anfør venligst de to sprog, De foretrækker. Vi vil så vidt muligt sende Dem oplysningerne på de pågældende sprog. Navn: Virksomhed/organisation: Adresse: Postnr.: By: Land: Sendes eller faxes til: Europa-Kommissionen GD Miljø Information og Kommunikation TRMF 0/50 Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax (32-2) E-post:

EU sætter fokus på affaldshåndtering

EU sætter fokus på affaldshåndtering EU sætter fokus på affaldshåndtering Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int) Bibliografiske data findes

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt

Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt Flerårigt arbejdsprogram for EEA 1999-2003 en kort oversigt 1 2 Indledning Det Europæiske Miljøagentur blev oprettet med henblik på at støtte Fællesskabets miljøpolitik og fremskridtet mod en bæredygtig

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen

Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Ren besked om vand! Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet Vand er kilden til liv Vand er kilden til alt liv på kloden. Hele vores eksistens så vel som vores økonomiske aktiviteter

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere