EU sætter fokus på ren luft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU sætter fokus på ren luft"

Transkript

1 EU sætter fokus på ren luft Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

2 Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1999 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 1999 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Germany

3 3 Forord Den Europæiske Unions miljø- og naturbeskyttelsespolitik har siden 1980 erne taget til i betydning. Det hænger sammen med, at vi stadig langt fra har kontrol med faren for miljøskader og for udtømning af naturressourcerne. Heldigvis har mange mennesker fået øjnene op for denne fare og har krævet kraftigere miljøindgreb på nationalt plan og, ikke mindst, på europæisk plan. Som følge heraf har vi nu et meget større arsenal af miljøpolitiske foranstaltninger til vores rådighed fra lovgivning til finansielle virkemidler. Og med Amsterdamtraktaten er princippet om bæredygtig udvikling og et højt beskyttelsesniveau blevet en af topprioriteterne (artikel 2). Vores politik er også blevet langt mere vidtrækkende og differentieret. Den omfatter nu alle dele af samfundet og gør brug af en bred vifte af virkemidler. Nogle emner vækker særlig stor bekymring hos mange europæere. Et af dem er luftens kvalitet, som også er et af de områder, hvor EU har været mest aktiv i de seneste år. Europa-Kommissionen har sat sig for at udvikle en overordnet strategi. Medlemsstaterne skal derfor nu gennemføre nye direktiver om luftkvalitet, som opstiller kvalitetsmålsætninger på langt sigt. Men vi har også selv et direkte ansvar for at løse dette problem, nemlig ved at ændre vores daglige adfærd. Lad os så tit som muligt lade bilen stå og i stedet gå, cykle eller tage de kollektive transportmidler! Kun på den måde kan vores byer blive bedre at bo i. Ligesom adgangen til kapital, arbejdskraft og transportinfrastruktur kan også luftkvaliteten ventes at blive en afgørende faktor for, hvor investeringerne placeres, og dermed for den økonomiske vækst det pågældende sted. I de kommende år vil man utvivlsomt lægge stor vægt på, hvordan ikke blot

4 4 byerne, men også virksomhederne indretter deres transportsystemer. Hvordan kan borgerne få oplysning om luftkvaliteten? EU-lovgivningen opstiller konkrete forpligtelser til oplysning af offentligheden i tilfælde af alvorlig forurening, som f.eks. de ozonepisoder, der er forekommet i de seneste år. Hver enkelt af os har ret til at kræve, at de nationale og lokale myndigheder gør noget for at forbedre vores luftkvalitet. Denne brochure handler om EU s luftstrategi. Den er rettet mod lokale og regionale aktører, ngo er, politiske beslutningstagere på alle planer, arbejdsmarkedets parter og forbrugerne såvel som borgerne i al almindelighed. Vi håber også, at disse oplysninger vil give Dem idéer til, hvordan De kan være med til at løse miljøproblemerne.

5 5 Luften i Europa problemerne Vi har alle sammen brug for luft af god kvalitet, både af hensyn til vores egen og miljøets sundhed. Men i de seneste år har mange af os set avisoverskrifter om de farlige følger af menneskeskabt luftforurening, f.eks.:»stadigt flere børn lider af astma«.»hullet i ozonlaget bliver større«.»skovdøden skyldes sur nedbør«.»flere uvejr og tørkeperioder i fremtiden«. De konkrete indgreb, der allerede er foretaget på forskellige planer på internationalt, europæisk, nationalt og lokalt plan har ganske vist hjulpet, men de er ikke tilstrækkelige. Klimaændringer Der har altid været naturlige ændringer i jordens klima. Men der er i den seneste tid sket ændringer, der generelt anses for at være menneskeskabte. Denne»globale opvarmning«skyldes udledning af stadig større mængder af de såkaldte drivhusgasser, som påvirker absorptionen og afgivelsen af solstråling gennem jordens atmosfære. De vigtigste årsager: kuldioxid (CO 2 ) fra energianvendelse, transport, industriprocesser, skovhugst metan (CH 4 ) fra energifremstilling og -anvendelse, visse former for landbrug, lossepladser nitrogenoxid (N 2 O) fra gødning af landbrugsjord, afbrænding af biomasse, forbrænding af fossilt brændsel chlorfluorcarboner (CFC er) fra industriaktiviteter, køleteknik, aerosoler.

6 6 De vigtigste virkninger: stigning i havenes vandstand flere ekstreme vejrsituationer som f.eks. oversvømmelser, uvejr og tørke. Nedbrydning af ozonlaget Ozonlaget, som beskytter jorden mod skadelig ultraviolet stråling, er blevet stadig tyndere i de sidste 25 år. Over Antarktis er ozonlaget så stærkt beskadiget, at der har dannet sig et hul, som gradvist bliver større. De vigtigste årsager: chlorfluorcarboner (CFC er) og i mindre grad hydrofluorcarboner (HCFC er) fra køleteknik, opblæsning af skumplast, aerosoler og opløsningsmidler methylbromid fra jordgasning i landbruget og afbrænding af biomasse. De vigtigste virkninger: hudkræft hos mennesker skader på havets økosystemer. Forsuring Nedfald af forsurende stoffer i jord og vand kan have alvorlige konsekvenser for visse planter og dyrearter. Mange af disse stoffer stammer fra industrien og kan med vinden bæres tusinder af kilometer, før de afsættes. Nedfaldet af

7 7 forsurende stoffer er nu et godt stykke over toleranceniveauet i mange økosystemer. F.eks. er ca. 20 % af skovene og søerne i Skandinavien døde, og yderligere 30 % har lidt alvorlig skade, hovedsageligt som følge af forurening fra andre lande. De vigtigste årsager: svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO x ) fra afbrænding af fossilt brændsel ammoniak (NH 3 ) fra landbruget. De vigtigste virkninger: Planter og fisk dør, fordi de ikke kan overleve i for surt miljø. Byggematerialer beskadiges. Forureningsstoffer, som f.eks. tungmetaller og nitrater, afgives lettere til grundvandet. Luftkvaliteten i byerne Problemer som global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget og forsuring er foruroligende, men har måske ingen direkte betydning for vores daglige liv. Af mere direkte betydning for mange sundhedseksperter, beslutningstagere og borgere er sammenhængen mellem dårlig luftkvalitet og sundhed. Forurenet luft er et problem, navnlig i vores byer. Det er i byområderne, at størstedelen af industrien og trafikken er koncentreret, og her bor næsten 80 % af EU s befolkning. De seneste 30 års bestræbelser for at bekæmpe den værste luftforurening fra industrien i de europæiske byer har i høj grad forbedret situationen. Den enorme stigning i biltrafikken i den samme periode betyder imidlertid, at

8 8 luftforurening som følge af bilernes udstødning stadig udgør en alvorlig sundhedsfare. Tabel 1. Luftforurenende stoffer og sundhed Luftforurenende stof Vigtigste kilde De vigtigste sundhedsvirkninger Benzen Motorkøretøjer Forårsager kræft Kemisk industri Påvirker centralnervesystemet Tungmetaller Industriprocesser Forårsager kræft (f.eks. arsen, cadmium, bly, Energifremstilling Forårsager fordøjelsesproblemer kviksølv og nikkel) Motorkøretøjer Beskadiger nervesystemet Nitrogendioxid Motorkøretøjer Forårsager luftvejssygdomme Andre forbrændingsprocesser Beskadiger lungevæv Ozon Omdannelse af nitrogenoxider og Forårsager luftvejsproblemer flygtige organiske stoffer fra trafikken Forringer lungefunktionen i nærvær af sollys Forværrer astma Irriterer øjne og næse Mindsker modstandsevnen mod infektioner Partikler Afbrænding af brændsel f.eks. Forårsager kræft dieselolie og træ Industri Forårsager hjerteproblemer Landbrug f.eks. pløjning, afbrænding Forårsager luftvejssygdomme før dyrkning Øger risikoen for Sekundære kemiske reaktioner spædbørnsdødelighed Svovldioxid Forbrænding af brændsel Forårsager luftvejsproblemer Kilde: Europa-Kommissionen: Clean air for Europe s cities, Transport og luftforurening I dag rejser vi mere og længere med alle former for transport, men navnlig i personbil. For hver 10 km, der tilbagelægges i EU, køres næsten 8 i bil. Halvdelen af alle bilture er på under 6 km.

9 9 Figur 1. Persontransport (milliarder personkilometer) og fordeling på transportformer (% af samlet antal rejste kilometer), EU-15, Der er flere grunde til denne vækst i biltrafikken: Fysisk planlægning gennem planlægningen er der sket en adskillelse mellem boliger, arbejdspladser, indkøbscentre og fritidscentre, som tvinger os til at bruge bilen, fordi der ikke er adgang til andre former for transport, eller fordi disse ikke er praktiske. Større byer som følge af denne planlægning er byerne vokset i areal. Mange af os lever i forstæder. Afstandene bliver større. Det koster mange penge at sørge for god kollektiv transport i disse områder. Der er foretaget langt større investeringer i veje, både i og uden for byområderne, end i kollektiv transport. Sammenlignet med de generelle leveomkostninger er den reelle udgift til biltransport dalet og daler fortsat, hvilket betyder, at vi kan rejse længere og oftere. Da vi generelt har flere penge end for 25 år siden, har mange af os råd til at have to eller tre biler. NØGLE = Bil = Bus og rutebil = Jernbane = Lufttrafik Kilde: Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Transport, Eurostat). Bilkultur selv om vi bruger alle de forskellige transportformer mere, er der en vis status ved at køre i egen bil. Med denne enorme vækst i biltrafikken er det ikke overraskende, at vores byer plages af trafikpropper og forurening. I gamle dage rejste folk hurtigere med hestevogn i vores byer, end det nu er tilfældet i myldretiden ikke just den bevægelsesfrihed og -fart, som vi ønsker! Og selv om bilmotoren i sig selv nu er renere end før, er miljøgevinsten ved den enkelte bil efterhånden gået tabt, ved at vi bruger flere biler til at rejse flere kilometer.

10 10 Hvad gør EU? Luftforurening er et problem, som vi alle er ramt af, og vi kan alle sammen hjælpe til med at løse det. EU s indsats foregår på flere planer: På internationalt plan Luftforurening respekterer ikke landegrænserne og kan til tider bedst bekæmpes på internationalt plan. EU s tiltag omfatter: Klimaændringer På det internationale miljøtopmøde i Kyoto i december 1997 nåede man til enighed om, at industrilandene skulle reducere deres drivhusgasser med 5,2 %. EU forpligtede sig til at skære sine emissioner ned med 8 %. Nedbrydning af ozonlaget EU s 1996-mål for udfasning af CFC erne er opfyldt. Indsatsen for at nå målet på en 35 % s reduktion i HCFC-niveauet frem til 2004, efterfulgt af et fuldstændigt forbud senest 2030, forløber efter planen. Forsuring EU som helhed har indfriet kravene i de internationale protokoller om forsurende stoffer under De Forenede Nationers konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. På europæisk plan På internationalt plan kan EU kun søge at overtale og opfordre andre lande til at gribe ind. I EU kan Europa- Kommissionen foreslå ny lovgivning, som skal indarbejdes i

11 11 medlemsstaternes love. Takket være denne lovgivning er der gjort store fremskridt med at bekæmpe forurenende stoffer som f.eks. svovldioxid, bly og CFC er. Europa-Kommissionen er imidlertid klar over, at lovgivning alene ikke er nok. Den bruger derfor en række andre virkemidler til at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres luftkvalitet, nemlig ved at: indgå aftaler med industrien støtte forskning og teknologisk udvikling bistå sektorplanlægning og fysisk planlægning forbedre miljødataenes kvalitet og kvantitet undersøge alternative skatte- og afgiftstiltag til fremme af bæredygtig udvikling støtte offentlige oplysnings- og uddannelseskampagner fremme erhvervsuddannelse og -undervisning yde finansiel støtte. På bymæssigt plan Det nye rammedirektiv om styring af luftkvaliteten i byerne er et nøgleelement i EF-strategien for bedre luftkvalitet. Det indfører strenge krav til overvågning af en række forureningsstoffer i byerne samt pligt til at udarbejde handlingsplaner for bekæmpelse af dårlig luftkvalitet på kort og lang sigt. Som et vigtigt punkt giver rammedirektivet bymyndighederne ret til at»afbryde aktiviteter, herunder biltrafik, når der er fare for, at grænseværdierne overskrides.«

12 12 Boks 1: Et vigtigt krav i rammedirektivet er pligten til at oplyse offentligheden. Hvis kvalitetsnormerne overskrides, skal de pågældende byer offentliggøre deres planer til forbedring af situationen. Udvalgte igangværende EU-foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten forelæggelse af et direktiv om miljøvurdering af fysisk planlægning vedtagelse af et nyt rammedirektiv om luftkvalitet og planer om såkaldte»særdirektiver«skærpelse af lovgivningen om bekæmpelse af udstødning fra biler, motorbrændstoffer og støj; aftale med olie- og bilindustrien om»auto/olie-programmet«, som skal nedbringe skadelige udledninger fremme af god praksis inden for bæredygtig transport; f.eks. yder Europa-Kommissionen støtte til netværket af bilfrie byer, som nu omfatter 60 medlemmer, herunder Amsterdam, Barcelona, København og Palermo, og den har arbejdsgrupper for kommerciel trafik, kollektiv transport, samkørsel, vejbenyttelsesafgifter, pendling, mindre forurenende bykøretøjer og cykel- og gangtrafik; EU yder også støtte til ELTIS, den europæiske informationstjeneste for lokal transport, en onlinedatabase for god praksis vurdering og udvikling af ny teknologi, herunder vejbenyttelsesafgifter og rutevejledning i EU fremme af cykling som transportform, f.eks. gennem Eurovélo-programmet med dets planlagte transeuropæiske netværk af cykelstier. Fortidens succes er håb for fremtiden Selv om luftkvaliteten stadig giver anledning til bekymring, navnlig i byerne som følge af den øgede biltrafik, er situationen dog ikke helt håbløs. Der findes faktisk succeshistorier, og deres antal er stadig stigende. Som led i den internationale indsats for at nedskære drivhusgasudledningerne vedtog EU i 1996 en strategi til mindskelse af CO 2 -emissionerne fra nye personbiler.

13 13 Som led i denne strategi har Kommissionen indgået en frivillig aftale med de europæiske bilfabrikanter. Med denne aftale har bilfabrikanterne forpligtet sig til at mindske den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra nye personbiler med 25 % i det næste årti. Der vil nu blive indgået aftaler med importørerne. Til supplering af aftalerne med bilfabrikanterne har EU foreslået en ordning med oplysning om bilernes brændstoføkonomi, så forbrugerne vil få objektiv information om personbilernes brændstofforbrug. Den årlige produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer er skåret ned med mellem 80 og 90 % i forhold til spidsværdien. Udledningen af svovldioxid i Europa er blevet mindsket med 50 % mellem 1980 og Nye kollektive transportsystemer, som for nylig er indført i flere byer i Europa, anvendes af stadigt flere rejsende takket være bedre service og kvalitet kombineret med foranstaltninger til at gøre brugen af bilen mindre attraktiv. Mange byer har gjort bymidten bilfri. Den er derfor nu et sikrere, renere og mere behageligt sted at bo, arbejde, gøre indkøb og slappe af i. Mens planlæggerne og politikerne ofte fortsat fokuserer på bilisternes behov, går det op for flere og flere mennesker, at cykling er en reel alternativ transportform i byen. Der kan nævnes eksempler på nye net af cykelstier i byer, fra Volos i Grækenland til Dublin i Irland.

14 14 Hvad kan hver enkelt af os gøre? Nogle af løsningerne på vores luftkvalitetsproblemer er at finde i ny teknologi. Men teknologi er ikke nok i sig selv. Vi må også undersøge, hvordan vi kan ændre situationen ved at vælge andre måder at planlægge, rejse og leve på. Vi kan alle samme hjælpe til! Borgeren 1. Tænk Dem om, før De bruger bilen. Tænk over fordelene ved andre transportmidler. F.eks.: større sikkerhed færre trafikpropper bedre helbred mindre tidsspilde færre udgifter. 2. Hvis De stadig ønsker at bruge bilen, hvorfor ikke dele den med andre? Mange arbejdsgivere har indført bil-pooling og samkørselsordninger. Og hvis De holder Deres bil i god stand motor/dæk og filtre i orden sparer det både på forurenende udslip og på pengene! 3. Køb»grønt«: Udnyt f.eks. den europæiske mærkningsordning»kuldioxid og biler«(som ventes at træde i kraft i 2001) til at købe en mindre forurenende bil, når De skal have bil næste gang. 4. Lad Deres kommune se, at De støtter tiltag til at forbedre vilkårene for kollektiv transport, cyklister og fodgængere. Lad den vide, hvad der er gjort på dette område i andre byer, som De har besøgt.

15 15 Arbejdsgiveren Trafikpropper er dårligt for forretningerne. De anslås at koste 120 mia. EUR (eller 2 % af EU s BNP) hvert år. Deres forretning har tydeligvis ikke gavn af al den trafik på vores veje. Som arbejdsgiver kan De gøre flere ting: 1. Se på muligheden for at samarbejde med andre lokale virksomheder om transport af råvarer og slutprodukter. Det vil både mindske omkostningerne og miljøbelastningen. 2. Start en»pendler-plan«med Deres lokale myndigheder eller med andre firmaer for at få Deres medarbejdere til at anvende alternative transportmidler (og ikke bilen) til arbejdet. De kan f.eks. anspore Deres medarbejdere til at køre flere sammen i en bil (samkørsel eller bil-pooling). De kan tilbyde medarbejderne bus- eller togkort. De kan starte en (mini)busopsamlingsservice fra centrale steder. De kan forbedre forholdene for cyklister i Deres virksomhed. 3. Undersøg Deres virksomheds firmabilpolitik er det nødvendigt, at så mange ansatte bruger firmabil? Den lokale myndighed Det samme udviklingsmønster koncentration af boliger, industri og trafik som forringer luftkvaliteten i byerne, giver mulighed for at løse disse problemer på en integreret og omkostningseffektiv måde. I denne globaliseringstidsalder er en tilgængelig by med et behageligt og sundt miljø endvidere attraktiv for investorer udefra såvel som for byens egne borgere. En række vigtige forhold skal tages i betragtning: 1. Planlæg Deres by på en sådan måde, at beboerne ikke behøver at rejse så langt eller så ofte. Koncentrer ny

16 16 udvikling i selve byen, og ikke i udkanterne, og omkring knudepunkter for kollektiv transport tog- og metrostationer, sporvogns- og busstoppesteder. Bland de forskellige funktioner hjem, arbejde, indkøb og fritid. 2. Sæt grænser for bilkørsel og parkering i visse områder. 3. Indgå samarbejdsaftaler med lokale virksomheder om opstilling af pendlerplaner og alternative muligheder for varetransport. 4. Invester i kollektiv transport, så denne er af god kvalitet, hyppig, pålidelig, præcis, sikker og ren, men ikke dyr. Anlæg omstigningssteder, hvor passagererne nemt og hurtigt kan skifte transportmiddel (f.eks. bil/sporvogn, sporvogn/bus). Giv gode muligheder for kollektiv transport ved at indrette særlige busbaner, give busser forkørselsret ved trafiklys og adgang til områder, der er spærret for biler. 5. Sørg for, at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert i Deres by. Sørg for bilfrie områder, sikre vejkryds, cykelstier og cykelparkeringsanlæg. 6. Gennemfør oplysningskampagner for at få borgerne og virksomhederne til at bruge bilen mindre. 7. Sørg for at udveksle oplysninger med andre byer i Europa mange er eller har været i samme situation. Hjulet er måske allerede opfundet...

17 17 Yderligere oplysninger og bestillingsblanket Det er Generaldirektoratet for Miljø i Europa-Kommissionen, der har ansvaret for miljø, civilbeskyttelse og nuklear sikkerhed. De emner, der er omhandlet i denne brochure, henhører først og fremmest under: Afdeling D.3. Luftkvalitet, bymiljø, støj og transport Afdeling A.2. Klimaændringer. Generaldirektoratet for Miljø udsender regelmæssige rapporter og andre publikationer om de forskellige miljøemner. For yderligere oplysninger om EU s indsats for at forbedre luftkvaliteten bedes De udfylde vedlagte blanket og sende eller faxe den til: Europa-Kommissionen GD Miljø Afdeling ENV.5 Information og kommunikation Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax (32-2) e-post: Der er også adgang til europæiske miljøoplysninger på følgende netadresse: Andre nyttige informationskilder: Det Europæiske Miljøagentur Kongens Nytorv 6 DK-1050 København K Fax (45) Eurostat Datashop 13 Chaussée d Etterbeek B-1049 Bruxelles Fax (32-2)

18 18 Good Practice in Urban Management and Sustainability ELTIS European Local Transport Information System POLIS C/o Eurocities Square de Meeûs, 18 B-1050 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) EPOMM European Platform on Mobility Management Kontaktperson i GD VII: Marcel Rommerts Tlf. (32-2) Car Free Cities Square de Meeûs 18 B-1050 Bruxelles Fax (32-2) The European Sustainable Cities & Towns Campaign Rue de Trèves/Trierstraat B-1040 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Energie-Cités 2, chemin de Palente F Besançon Tlf. (33-3) Fax (33-3) UITP International Association of Public Transport Av. Herman Debroux 17 B-1160 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Transport & Environment Bd. de Waterloo 34 B-1000 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) Det Europæiske Cyklistforbund Av. Broqueville 158 (b3) B-1200 Bruxelles Fax (32-2) European Car Sharing Manteuffelstr. 40 D Berlin Tlf. (49) Fax (49)

19 Europa-Kommissionen EU sætter fokus på ren luft Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 21 x 21 cm ISBN Bestillingsblanket Send mig venligst den seneste EU-dokumentation om Luftkvalitet Vand Affald Grønne job Anfør venligst de to sprog, De foretrækker. Vi vil så vidt muligt sende Dem oplysningerne på de pågældende sprog. Navn: Virksomhed/organisation: Adresse: Postnr.: By: Land: Sendes eller faxes til: Europa-Kommissionen GD Miljø Information og Kommunikation TRMF 0/50 Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax (32-2) E-post:

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats Sikker -opsamling og -lagring i Europa Klimaindsats -opsamling og -lagring (eller CCS fra engelsk carbon capture and storage ) er en ny teknologi, der kan blive et vigtigt element i kampen mod klimaændringer.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling TEMA-rapport fra DMU Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP Europa-Kommissionen Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP Introduktion Køb grønt! - Gør en forskel med GPP GPP - gør r verden lidt grønnere Klimaforandringer Gennemsnitstemperaturerne

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere