Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER

Transkript

1 Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER Læs om bladet side 3/ TEMA: Sprog & Medier, fx Den sjove mands værktøjskasse side 4-5, Sportens store mindreværd, side 10-11, Den der forstår journalisters sprog kan blive minister, side Se også konkret undervisningsstof side 23 og

2 Danmarks Skolebibliotekarer og Avisen i Undervisningen indbyder i samarbejde med Det Danske Filminstitut alle interesserede til FilmForum 07 fredag den 16. marts 2007 FilmHuset, Cinemateket, Gothersgade 55. Kbh. K. Program: Kaffe, te & brød Nye film til undervisningen v. Ditte Mejlhede, skolekonsulent, DFI Ord fra den sorte gryde Journalistik og skønlitteratur er traditionelle modsætninger. Men fakta og fiktion er blot forskellige måder at beskrive virkeligheden på. Værktøjet er ord. Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær har ben i begge lejre og er ikke længere skizofren. v. Niels Krause Kjær, forfatter og journalist Frokost AiU - aktiviteter v. Kirsten Holck Rantorp, afdelingschef, Avisen i Undervisningen Fucking 14 eller Supervoksen! v. Christina Rosendahl, filminstruktør Kaffe, te, kage Christina Rosendahl fortsætter Konferencegebyr 700 kr. Tilmelding med oplysninger om navn, adresse, , arbejdssted og EAN-nr. til Bibliodan, Låsbygade 67 69, 6000 Kolding. bibliodan@bibliodan.dk - senest d. 25. februar, hvorefter faktura udsendes. Man er optaget ved modtaget betaling og yderligere udsendes ikke. Med venlig hilsen Avisen i Undervisningen Kirsten Holck Rantorp khr@danskedagblade.dk Det Danske Filminstitut Ditte Mejlhede dittem@dfi.dk Danmarks Skolebibliotekarer Torben Larsen torben.larsen1@skolekom.dk

3 Engang var Maren i kæret dansk presses førstedame. Man skulle skrive, så hun kunne forstå det. Og det skal man stadig. Men i dag har hun fjernsyn, går til studiekreds og har en søn i gymnasiet. Hun holder ferie i udlandet. Jørgen E. Petersen Tom luft i ringbind. Personfnidder. Overfladisk. Det er nogle af de domme, den kræsne avislæser diverterer med, når talen falder på de trykte medier. For hun vil ikke tales ned til. Hun vil bevæges. Hun vil have modspil. Hun vil gerne ridses lidt i sjælen. Og hun ved altså noget i forvejen. Så hvordan skal journalisten finde det sprog, der både udfordrer den kræsne læser og imødekommer den uvante? Det handler dette nummer af Prent om. Det gælder om at have noget ordentligt værktøj, skriver Ole Rasmussen, som hver uge fremkalder billeder i læserens hoved, når han leverer Sket i ugen i Politikens søndagsudgave. Men overdrivelse skaber ikke respekt, skriver Sørine Gotfredsen og peger på det pompøse sprog, som har udhulet sportens retorik. Måske er hun enig med Stig Olesen, som i sin klumme skriver: Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær, som ikke kommer ud af stedet. Temaet Sprog & Medier lægger op til undervisning i formidling. Er det sandt, at det lette og nære vinder over det fjerne og svære, som Peter Bro udtrykker det i Den der forstår journalisters sprog kan blive minister? På er der opgaver til nogle af bladets artikler. Kirsten Holck Rantorp Redaktør INDHOLD FORSIDEN JENS DIGE/ POLFOTO TEMA: SPROG & MEDIER Side 4: Den sjove mands værktøjskasse Side 6: Sprogbilledet former forståelsen Side 10: Sportens store mindreværd Side 13: Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Side 14: Den der forstår journalisters sprog kan blive minister Side 18: Den fortællende fotograf Side 20: Et talt sprog uden knaster UNDERVISNING Side 22: Metaformylder Side 24: Fik afløb for skrivekløen Side 26: Retoriske virkemidler ANMELDELSER Side 28: Fortællemodeller i fiktion, politik og journalistik Side 29: God ide en del set før Side 30: Døgnets kævl Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisnings sektoren. Som en del af dette tilbud udsendes bladet prent gratis til lærerne i grund skoler, ungdomsuddannelser og på seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf , Fax Alle hverdage Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt, Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag: Issn:

4 SPROG & MEDIER DEN SJOVE MAND og hans værktøjskasse Af journalist Ole Rasmussen Politiken - Er det ikke hårdt at skulle være morsom på kommando? Jeg ved ikke, hvor mange hundrede gange, jeg har fået dét spørgsmål. Og hvor mange hundrede gange, jeg har svaret: Mjjoo, det... Til daglig er jeg nemlig ikke særligt morsom. Jeg er ikke typen, der river vittigheder af mig i ét væk, og jeg er ikke festens naturlige midtpunkt. Dog bilder jeg mig ind, at jeg heller ikke er dens lavpunkt. Selvfølgelig kan det være hårdt at skrive morsomt, når den frygtede deadline bare rykker nærmere og nærmere. Men det kan nu også være sjovt. Eller begge dele på én gang. På den måde minder det faktisk om mange andre jobs, hvor man skal levere et stykke arbejde inden for en bestemt tidsfrist. Og hvor skal man ikke dét? Så er det jo godt, at man har sin værktøjskasse. Min står altid ved siden af pc en, når jeg skriver Sket i ugen til Politikens søndagsudgave. Opgaven er at give læserne en personlig og meget gerne humoristisk gennemgang af ugens største begivenheder, og lad mig allerede nu afsløre, at jeg ikke udfører mit arbejde under indflydelse af alkohol. Der er ingen bajere i min værktøjskasse. Desværre, de kan ikke holde sig kolde dernede. Men der er en del perspektiverende værktøjer, som jeg gennem tiden har anvendt på en lang række personer. På den kødgrossist, der opbevarede spareribs så gamle, at det ville være mere relevant for fødevarekontrollen at sende en arkæolog end en dyrlæge. På læge Søren Ventegodt, som har sat sine fingeraftryk på så mange kvindelige patienters kønsdele, at han har givet ordet pilledoktor en helt ny betydning. Og på den tvetungede imam Abu Laban, der lider af personlighedsspaltning i så alvorlig grad, at han ene mand kunne blive dobbeltkunde i Alm. Brand Bank. Det rigtige værktøj De vigtigste redskaber i min værktøjskasse er hammer og søm, for hvis der er noget, jeg gerne vil, så er det at banke nogle billeder op inde i læsernes hoveder. Da tørklædesagen begyndte at rulle, kunne jeg for eksempel ikke lade være med at overveje, hvilke panikscener det mon ville afstedkomme, hvis der pludselig sad en tørklædeklædt kvinde ved kassen i et supermarked: Man ser for sig, hvordan folk flygter skrigende ud af den lokale brugs, som om der var udbrudt brand i butikken. De panikslagne kunder glemmer alt om toiletpapir, toastbrød og 4

5 SPROG & MEDIER Ole Rasmussen i Jørn Villumsens streg. fire dåser Whiskas for 25 kroner og vælter ud på hovedgaden. Nogle når i forbifarten at advare de intetanende medborgere, som er på vej ind for at handle: For Guds skyld, gør det ikke! Der sidder en kvinde derinde, og hun har tørklæde på!!! Skræmmende, ikke sandt? En lille skruetrækker er også nødvendigt udstyr, for det kan ofte pynte på en sætning, hvis man tager et begreb, som de fleste kender i forvejen, og skruer lidt på det, så det får en ny betydning. For eksempel kan man lade Tvind-stifteren Amdi Petersen forlade retten i Ringkøbing som en skattefri mand. Man kan lade den fyringstruede TV2-direktør møde op til en personlig afviklingssamtale med bestyrelsesformanden. Og man kan beklage sig over de mange VM-fodboldkampe med forlænget spildtid. I alle tre tilfælde kommer man endda tættere på sandheden, end hvis man havde anvendt de gængse udtryk. Det er godt at have noget ordentligt værktøj. Men som alle andre håndværkere skal man være opmærksom på at vælge det rigtige. Hvis nogen har gjort sig selv godt og grundigt til grin i ugens løb, er der jo ingen grund til at tampe løs på dem med en murerhammer. Her kan man sagtens nøjes med at pirke lidt til dem med en syl. Det er også vigtigt at tænke på læserne, som (hvis de er abonnenter) har betalt en mindre formue for vore tjenesteydelser. Derfor kan vi ikke være andet bekendt end at gøre os umage med vores håndværk og undlade at banke pointerne ind i skallen på dem med en sømpistol. 5

6 SPROG & MEDIER Sprogbilledet former forståelsen Af sproglektor Ebbe Grunwald Center for Journalistik Syddansk Universitet I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere fra USA s rumprogram, NASA, at få rumsonden Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1 i solsystemet, at den kunne ramme kometen med et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet fra moderskibet mod kometens overflade, som det ramte med km i timen. Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet været i fuld gang med at optage billeder af, hvad der foregik. Forskerne forventede med det gigantiske forehavende at få nye oplysninger om solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden. En af dem udtalte begejstret i et radiointerview: Her slår vi hul på en dybfryser, der indeholder materiale, der fortæller os, hvordan solsystemet er opstået. Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i universet, formidles i billedet af en dybfryser. I sin beretning benytter den interviewede et såre genkendeligt element fra hverdagssproget. Med billedet af den roterende dybfryser, som rammes af et projektil midt i sin skæve bane omkring solen, bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende. Begivenheden bliver eksponeret i en formulering, hvor afstand og kompleksitet pludselig er forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få øje på de indviklede processer langt derude og tale om dem overskueligt, forståeligt og formentlig også tilnærmelsesvis sandt. Ord som fremkalder billeder Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser ved hjælp af betydninger, som i bund og grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser, som henviser til det velkendte industriprodukt, i stand til at aktivere vores spontane forestilling om en begivenhed, som finder sted svimlende langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme en formulering, som fremkalder et billede. På samme måde kan journalister jagte forståelsen af indre virkeligheder, som en gang imellem kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien og hverdagssproget de redskaber, som i sidste ende bringer en slags forståelse i hus: Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over- 6

7 SPROG & MEDIER NASA's kunstneriske gengivelse af den eksplosion, som udløstes af rumsondens projektil. Den abstrakte handling 134 millioner kilometer ude i universet formidles i billedet af en dybfryser. AP/POLFOTO 7

8 SPROG & MEDIER Tilbud til eleverne på klassetrin Finbarr O Reilly, Canada, Reuters. En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, er gennem de fotografier vi ser i avisen. World Press Photo er verdens bedste pressefotos. Billederne tager os med gennem forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. Se & lær Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores opfattelse af verden. Til World Press Photo udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage stilling og forholde sig til billederne. Se udstillingen og få undervisningsmateriale til hele klassen for 10 kr. pr. elev. Koordineret tilmelding på tlf i udstillingens åbningstid eller på recep@oeksnehallen.dk WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 3. november-17. december Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V hovedet forstå den? Det kunne Politikens sportsjournalist Rasmus Bech, da han den 11. august 2005 omtalte resultatet af et kvalifikationsopgør på Brøndby Stadion mellem den daværende mesterklub, Brøndby, og de matchende hollandske mestre fra fodboldklubben Ajax Amsterdam. Da kampen var ved at være slut, så det ud til, at Brøndby ville tabe 1-2 og med stor sandsynlighed langsomt glide ud af den europæiske Champions League-dyst. I de sidste få sekunder af kampen fik et par ukuelige brøndbyspillere imidlertid tryllet bolden ind i modstandernes mål, hvorved udfaldet pludselig ændrede sig til 2-2. En sejr var det ikke, men det var næsten lige så godt, fordi Brøndby vandt muligheden for at gå videre i turneringen. Dagen efter skrev Rasmus Bech i en kommentar i Politiken bl.a.: Den kamp var som et kys under et pæretræ på en regnvåd augustaften. Spændende, fængslende og medrivende fuld af glæde, varme og gys. En fodboldkamp, der gav lyst til at sparke ud med benet og råbe hopla, hvilket ifølge humoristen Storm P. er tegn på livsglæde. Det er en glad kommenterende fortæller, der udtrykker sig her. Bech som journalistisk fortæller søger at formidle forståelse af en almen og lidt ubestemmelig jubelfølelse. I den forbindelse benytter han et spektakulært høstbillede, som intet har med den omtalte sportsgren at gøre. I forhold til den aktuelle kamp er billedet ren fiktion. Alligevel har det sin berettigelse, fordi 8

9 SPROG & MEDIER det anskueliggør og formidler en følelse, som kommentator og publikum delte, og som ville være vanskelig at udtrykke skriftligt, hvis ikke kommentator var i stand til at bruge sin fantasi. Den grænseløse fantasi Der findes jo ikke et grydeklart og genkendeligt udtryk, der uden videre dækker det historiske og unikke øjeblik, hvor en stensikker nedtur helt uventet skifter kurs. Men ved at benytte en fantasibaseret sammenligning får kommentatoren nuanceret sin beskrivelse af de meget specielle reaktioner, kampresultatet udløste. Tillægsordet god ville formentlig dække en del af den betydning, som det lange sammenligningsled rummer. Men ordet god i udtrykket det var en (hamrende) god kamp ville være fattigere, mindre genkendeligt, mere indforstået og derfor mindre virkningsfuldt. Med sin formulering trækker skribenten på en resurse, som har sin egen skjulte systematik, men som i princippet er uden grænser. Den lille historie om to menneskers intime berøring og de opløftende emotionelle spor, den sætter under den regntunge augusthimmel, når sit højdepunkt i forestillingen om luftsparket og det nedtonede udbrud af livsglæde. Billedet, som må siges at være et fantasiprodukt, løser ved hjælp af hverdagssprogets elementer en vigtig opgave i formidlingen af oplysninger, som er faktuelle. Via billedet bliver det faktuelle begribeligt. Den sammensatte, svært beskrivelige stille jubel, som indfinder sig også selv om sejren kun er halv er et emotionelt faktum, som er blevet udtrykt sprogligt. Følelsen er i sproget blevet konkret, nærværende og frem for alt genkendelig og kan derfor formidles. Citater fra Politiken, Danmarks Radio og "Sprogbilledet" af Ebbe Grunwald, DR og Syddansk Universitetsforlag. UDPLUK fra Nyhedsbrevet Dansk Presse Google lancerer arkiv-søgefunktion Google nyeste skrig News archive search er guf for folk med historisk interesse. De kan nu søge på såkaldte nyheder over en 200-årig periode. Søgningen minder meget om den eksisterende søgerobot, men som en ekstra vigtig detalje kan søgerobotten stille artiklerne op kronologisk efter tid. Google henviser til artikler fra en række udenlandske arkivsamlinger, men danske Infomedia er endnu ikke på listen. Send bedre billeder Aftonbladet vil gøre alle svenskere til stjernefotografer. I hvert fald honorerer den svenske avis alle publicerede amatørfotografier med hver 710 SKR, månedens bedste billede udløser 7100 SKR og årets bedste SKR. Formålet er at få flere nyhedsbilleder fra situationer, hvor læsere har befundet sig på det rette sted på det rette tidspunkt. Elektronisk avispapir på vej Allerede i 2008 regner det britiske firma Plastic Logic med at kunne markedsføre elektronisk avispapir, som kan bøjes. Så er der ikke langt igen til en egentlig elektronisk avis, som læserne kan folde sammen og tage med sig, og som kan byde på kontinuerlig opdatering. Strammere bånd på kinesisk presse Pressefrihed er ikke et ord, der findes i Kina, og nu vil de kinesiske myndigheder have vedtaget en lov, som strammer grebet om medierne endnu mere. Hvis loven bliver vedtaget, kan medier idømmes bøder, hvis de uden tilladelse beretter om ulykker, skriver The Guardian. Ifølge The Committee to Protect Journalists er Kina det land i verden, der anholder og fængsler flest journalister. Der er i øjeblikket 32 journalister bag tremmer. /mere på side 30 9

10 SPROG & MEDIER Sportens store Af journalist og præst Sørine Gotfredsen Der bliver ofte gjort grundigt grin med det sprog, der hersker i sportens verden i medierne, og det er ikke uden grund. Sportsjournalistikkens sproglige univers udgør en hel historie for sig selv, og den handler om sportsjournalister og al deres væsen mindst lige så meget, som den handler om sportsfolkenes gøren og laden. Og så handler den selvsagt om, hvordan man overhovedet ser på fænomenet sport. På sin vis opfatter mange mennesker sport som dødelig alvor, men samtidig ved de fleste af os, at sport i bund og grund er en leg. På grund af den dobbelthed, hvor det seriøse altid er forbundet med noget uforpligtende og eventyrligt, er der opstået nogle helt særlige vilkår. På den ene side er de sproglige rammer videre, end hvis man beskæftiger sig med politik eller økonomi, men på den anden side har det pompøse sprog absolut taget overhånd. Det hænger også sammen med, at mange sportsjournalister trækkes med et grundlæggende mindreværd. Ofte oplever de, at deres stofområde ikke for alvor nyder respekt, og som modtræk griber de til voluminøse ord og begreber simpelthen for at understrege deres egen betydning. Ud af den situation er blandt andet vokset en massiv inspiration fra det religiøse univers. Mediernes gengivelse af sport formeligt vrimler med syndere og frelsere, genopstandelser, dommedage og åbenbaringer, og når et dansk fodboldhold får halet en overraskende udebanesejr hjem, bliver det per automatik udråbt som et mirakel. Miraklet i Amsterdam blev det selvfølgelig til, da FC København for ganske nylig sikrede sig en plads i Champions League ved at besejre Ajax Amsterdam. Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til fodboldlandsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn, for gennem religiøse og litterære Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til landsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn. Jens Dresling/POLFOTO 10

11 SPROG & MEDIER mindreværd referencer ser mange sportsskribenter chancen for at give deres metier et strejf af kulturel alvor. Senest var det Rasmus Bech, der i Politiken i sin kommentar om netop Thomas Gravesens bratte landsholdsafsked indledte med en henvisning til forfatteren George Bernard Shaw. Rasmus Bech hører til blandt de absolut mest velskrivende, men samtidig er han del af en usikker branche, hvor de lidt letkøbte langhårede henvisninger nemt kommer til at fremstå som afslørende og udvendig fernis. Sportens naturlige sprog Men der findes også højt begavet formidling af sport. Joakim Jakobsen har i Weekendavisen bevist, at han er én af disse års største danske sportsskribenter, fordi han har viden og samtidig rummer en ligefrem brændende fascination af mennesker, der præsterer. Joakim Jakobsen tør tage sporten alvorligt uden frygt for egen anseelse, og hans portrætter af folk som Franz Beckenbauer og Bjørn Borg er eksempler på, hvordan sportens største ikoner kan beskrives uden brug af de pompøse løsninger, der har udhulet en stor del af sportens medie-retorik. Sagen er nemlig, at sporten i medierne slet ikke har brug for særlige højdramatiske virkemidler, for en skribent med selvtillid, indsigt og sprogtalent kan gøre sportsjournalistik til en kunstart i sig selv. Men den er dømt til konstant at kæmpe mod de sproglige koder, der er groet fast som et resultat af, at alt for mange overser, hvad sporten handler om. Det handler om den ene fantastiske menneskelige historie efter den anden, og det gælder først og fremmest om at turde tage dem alvorligt og gengive dem i et naturligt sprog. Hvis man tror, at man gennem oppustede og prætentiøse formuleringer kan skabe respekt om sporten, tror man galt. Snarere trækker man det egentlige liv ud af den. 11

12 Med Jorden rundt med Galathea 3 får du som under viser en unik mulighed for at tage ud gangspunkt i ekspeditionens aktuelle begiven heder og forskning. Klassesæt af bogen er gratis sendt til alle skoler med klasse. På TemaNyt.dk arbejdes med ekspeditionens 16 destinationer og 5 tvær - gående temaer i en under visningsmæssig sammenhæng. Destinationer og temaer opdateres løbende med sidste nyt fra ekspeditionen. Skolelicens 1 år: 1498,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1198,00 kr./skole Faktalab.dk gør det muligt for eleverne at søge statistisk viden om ekspe ditionens emner. Her findes opdaterede stati stikker nøje udvalgt til brug i samfundsfag, geografi, biologi og matematik. Skolelicens 1 år: 998,00 kr. Kommunelicens 1 år: kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og medden 30. september: 998,00 kr./skole Ved køb af både TemaNyt.dk og Faktalab.dk Skolelicens 1 år: 2196,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1798,00 kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og med den 30. september: 1598,00 kr./skole Husk! Vi giver 4% rabat ved køb på Køb hos Alinea Ewaldsgade København N. Fax: Alle priser er ekskl. moms. Forbehold for pris stigninger og trykfejl. (11891) PRENT3-2006

13 KLUMMEN UDEFRA Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Af journalist Stig Olesen Jyllands-Posten For et par uger siden gik jeg i biografen for at se Clint Eastwood i Den gode, den onde og den grusomme for jeg ved ikke hvilken gang. Min ledsager havde ikke set filmen før. Bagefter var hun vildt begejstret. Og lydsporet! Fedt, ikke også?, spurgte jeg. Det havde min ledsager nu ikke lagt specielt mærke til. Først var jeg lidt skuffet. Come on, tænkte jeg, her har vi i 161 minutter siddet og lyttet til et inferno af grædende mundharmonikaer, langtrukne hyænehyl og ildevarslende trillefløjter. Og så har hun ikke hørt noget som helst. Men så slog det mig, at det jo netop er det geniale ved Ennio Morricones filmmusik; den smelter automatisk sammen med de solsvedne landskaber og de kredsende gribbe. På vej hjem gennem støvregnen kom jeg til at tænke på, at det burde forholde sig på samme måde med sproget i medierne. Selvfølgelig skal det være originalt, veloplagt, spændstigt og provokerende, men læseren må for Guds skyld ikke opdage noget. Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær som ikke kommer ud af stedet. Jeg har en privat godtsprog-detektor. Hvis jeg for eksempel er kommet til at læse en artikel om EU s landbrugsstøtteordning eller de nye budgetproblemer i Grønlands hjemmestyre til ende, så har den garanteret været kanongodt skrevet. Ikke sådan, at metaforerne har stået i kø og ordbillederne har danset cancan, nej, men sætningerne har været velformede, rytmikken har været behagelig og de forskellige temposkift er foregået naturligt og med relevans til fortællingens verden. Jeg er simpelthen blevet forført til at læse om noget, der er ligeså kedeligt som at se maling tørre. På samme måde med radio. Hvorfor har jeg lige hørt en uendelig lang udsendelse på P1 om nødvendigheden af at anlægge faunapassager, så tudser og snoge kan passere under motorveje? Historien var simpelthen godt fortalt. Og det er, hvad godt sprog handler om: at hypnotisere nogen til at lytte til og læse om, hvad vi har på hjerte. Sproget er jo når alt kommer til alt den væsentligste årsag til, at mennesket og ikke pingvinerne har magten på Jorden. Til det formål har vi på dansk ca forskellige ord at gøre godt med, men ifølge undersøgelser nøjes det fleste af os med et ordforråd på kun , så der må virkelig siges at være god plads på harddisken. Men der er ingen grund til at fare ud og købe fremmedordbogen. Store, billedskabende sætninger kan heldigvis modelleres med få og enkle ord, som da forfatteren Johannes V. Jensen skulle beskrive en prædikant, der akkompagnerede sin menighed på cello: Han savede sig igennem salmen, så hvert vers faldt som store stykker brænde på gulvet. Så enkelt, så stort. Ordenes musik smelter sammen med billederne på den indre fladskærm. Sproget? Hvilket sprog? Lee Van Cleef kniber øjnene sammen som en ondskabsfuld kat, Clint Eastwood ruller cerutstumpen over i den anden mundvig. Aiaiaaa wah wah waaah.

14 SPROG & MEDIER Den der forstår journalisters Det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære, når journalister skal formidle, hvad der sker på den politiske scene i vores land, siger journalistikforsker Af journalist Christina Ove Holm Kampen om læserne er benhård. Hårdere end nogensinde nu, hvor danskerne er blevet oversvømmet af nye aviser og gamle aviser i nye klæder. Redaktører og journalister er tvunget til at gruble over, hvad der kan få læserne til at vende blikket mod præcis deres avis. Og én ting er redaktørerne på de fleste aviser øjensynligt enige om: Formidlingen af det politiske stof må ikke være for tør og kompliceret. Så falder læserne fra. I stedet for at skrive om politik skriver journalisterne historier om de personer, der fremlægger politikken og om processen bag. Og det er en misforståelse, mener journalist og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Myhlenberg. - Blandt journalister er der en tendens til, at alt skal populariseres. Når der for eksempel kommer et nyt finanslovsforslag, så kører journalisten med i finansminister Thor Pedersens (V) ministerbil en hel dag og skriver en reportage derfra. Da jeg var politisk reporter på Berlingske Tidende i midten af 90 erne, var vi fire journalister, der blev sat af til at skrælle det ny finanslovsforslag. Vi stod i kø ved ministeriet om morgenen for at få den klausulerede udgave, og så gik vi ellers i gang med at pille hver en stump fra hinanden og analysere det, så vi kunne fortælle læserne, hvad den ene og den anden del af forslaget betød, og hvilken konsekvens den ville få for den almindelige borger, siger Troels Myhlenberg. Han synes, det er ærgerligt, at mange journalister i dag fokuserer mere på form end på indhold. - Jeg er sikker på, at læserne gerne vil vide, hvad der står i det finanslovsforslag, og hvad det betyder for dem, siger han. - Men blandt journalister hersker der en stor selvcensur, hvor sætningen Det her interesserer folk sig ikke for er yndet. Hvad er en god historie Troels Myhlenberg får medhold fra sin kollega fra Syddansk Universitet, Peter Bro, der er lektor i journalistik. Han interesserer sig især for den politiske dækning. - Journalisterne bruger meget tid på at tænke 14

15 SPROG & MEDIER Troels Myhlenberg er enig: - Hvis en politiker bare har en mening om tingene, kan hun komme i medierne. Som for eksempel da Dansk Folkeparti (DF) sagde, at statsministeren skulle komme hjem fra ferie for at fyre en minister i forbindelse med skandalen om DSB. Da fik DF straks spalteplads i aviserne, og der blev sat tid af til interview i tv. I virkeligheden er det en ligegyldig udtalelse, for statsministeren kommer ikke hjem fra sin ferie, bare fordi DF synes, at han skal. Men journalisterne synes, at der er noget ramasjang i sådan et synssprog kan blive minister MARTIN FYHN LYKKE LLADO/SCANPIX over, hvad der er ligetil og ikke for kompliceret for læserne at forstå. Eller sagt på journalistsprog: Hvad der er en god historie, siger Peter Bro, der tidligere har arbejdet som pressemedarbejder for Venstre på Christiansborg. - Jeg plejer at sige, at det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære. Og den nemme løsning kan være at fokusere på personsager. Eller at fokusere på konflikter i stedet for løsninger. Konflikter er langt bedre læsning og tv end løsningerne, som nok er mere brugbare for de fleste, siger Peter Bro. 15

16 SPROG & MEDIER punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger han. Med læserens øjne Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler, hvor politiske sager både bliver ridset op og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne, som hun synes, der generelt er for mange af i de danske medier: - Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater. Det er altid de samme, der bliver citeret i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder. Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes (V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet om, hvor sjov og underholdende han kan være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på, siger Birgitte Fibiger Andreasen. - Medierne skal generelt passe meget på ikke at tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at skolelærersyndromet er kommet ind i medierne, siger Troels Myhlenberg og uddyber: - Engang var det altid skolelæreren, der vidste bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere ofte mere end journalisterne, og derfor skal journalisterne manne sig op både sprogligt og på det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud af formen end indholdet. Journalistik styret af meningsmålinger Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal være mere kræsne over for politikerne, som er blevet dygtige til at forme en sag, så den er velegnet til at komme i medierne. I dag har alle politikere været på medietræningskursus, så de ved, hvordan man taler journalistikkens enkle sprog. Og det dikterer, hvilke sager der bliver taget op. - Emner er relevante, hvis de kan koges ned til en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer, at den politiske journalistik også er styret af, hvad der gør sig godt i meningsmålingerne. - Da der for eksempel skulle tages stilling til, om den sorte busterminal skulle bygges på Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin politik på området. Altså strategisk og meget langt fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne skriver naturligvis om, hvad Venstre foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne, som rykker sig rundt på det ideologiske landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller Peter Bro. Dagbladet Information er en af de få aviser, der som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger, og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger viser. - Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag, siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig for den politiske redaktion på Information. Siden Informations omlægning fra broadsheet til tabloid har journalisterne skullet skrive kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet afskåret fra at skrive historier, der går helt til bunds i en sag. - Vi må naturligvis prioritere strammere. Men hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag, er det ofte den bløde reportage, der bliver skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger Mikael Børsting. Jeg vil gerne lære noget af min avis Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk journalistik. - Hvordan kan det være, at der skal spares så 16

17 SPROG & MEDIER meget på blandt andet skole- og børnepasningsområdet, når det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på en femte plads over verdens rigeste lande, spørger hun, og vil meget gerne have svaret i sin daglige avis. Birgitte Fibiger Andreasen mener samtidig, at medierne sagtens kan forudsætte noget af sine læsere, lyttere og seere. - Ud over at jeg skal føle mig informeret, når jeg lukker avisen, så er det da også tilfredsstillende, hvis jeg har lært noget. Hvis jeg læser en artikel om et emne, jeg ikke ved ret meget om, så forsøger jeg at sætte mig ind i det, siger hun. Den effekt må journalistik gerne have, mener Myhlenberg. - Sproget i journalistikken skal afspejle, at man forudsætter noget af læserne. At læserne ved, hvad man skriver om og kender baggrunden for sagen. Journalister skal tillade sig at stille krav til læserne. På den måde får journalistikken en opdragende effekt, hvor læseren siger til sig selv: Nu må jeg tage mig sammen og lære noget om det her. Indspist sprog er væk Men der er også roser til den journalistiske dækning af det politiske spil. - Det sprog, journalisterne på Christiansborg bruger i deres artikler, er blevet mindre indspist. Der er ikke ret meget sproglig afsmitning fra det politiske ekspertsprog, og det synes jeg er godt. Men det er en balancegang. For journalister kan komme til at klippe så mange hæle og tæer, at det bliver ligegyldigt, det der står. Det skal ikke nødvendigvis være langt og tungt i sproget, men det skal alligevel afspejle, at verden ikke bare er sort/hvid, men at den måske er mere kompleks, siger Troels Myhlenberg. Da Peter Bro arbejdede som pressesekretær for Venstre, gik han hver dag gennem vandrehallen på Christiansborg. - På væggen står der: Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister. Jeg har altid tænkt på, at der i virkeligheden burde stå: Den, der forstår journalisters sprog, kan blive minister. Lærerne kan med fordel lære journalisternes sprog Det er ikke kun politikere, der kan lære, hvordan de lettest får placeret de gode historier i medierne. Journalist Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen på SDU, har udarbejdet seks gode råd til lærere, der gerne vil placere historier fra deres univers i aviser, tv og radio. Han understreger, at rådene ikke drejer sig om at snøre journalisterne, men om at der kan komme bedre historier fra uddannelsesområdet i medierne, hvis parterne forstår hinanden. 1. Opfind en fjende. Den gode historie skal altid have en fjende, og hvis han ikke er der, skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen gør hele tiden i forhold til Danmarks Lærerforening (DLF), for eksempel i spørgsmålet om faglighed. Regeringen siger, at den går ind for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet. 2. Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle historier, bare de fremstår som nye. 3. Bræktesten. Først når du selv er ved at brække dig over at høre dig selv sige det samme igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders Fogh Rasmussen er ekspert i det. (Og det beundrer Troels Myhlenberg ham for). 4. Gør medierne til medspiller, ikke modspiller. 5. Svar ikke på det spørgsmål, journalisten stiller, men sig i første omgang dét, du har at sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens. 6. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Medierne er interesseret i resultaterne. Mellemregningerne og de langhårede forklaringer må du holde for dig selv. 17

18 SPROG & MEDIER Det fortællende fotografi Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af billeder, og de råber alle på opmærksomhed. Men det journalistiske fotografi skal mere end det. Det journalistiske fotografi skal fortælle læserne en historie. Af Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen Danmarks Journalisthøjskole En person nævner en begivenhed, for eksempel Vietnamkrigen eller EM Et eller måske to billeder fra hver begivenhed toner straks frem på nethinden. Hvilke billeder husker du? Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. Derfor er billeder med til at styrke vores hukommelse i langt højere grad end ord. Det er én af fotografiets fordele. Fotografiet tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi tror på, at personerne eller begivenheden har fundet sted foran en fotograf og et kamera. Derfor erindrer vi bedst og mest virkelighedsnært gennem fotografier. Herudover giver fotografier en umiddelbar reaktion hos beskueren, uanset om det er et voldsomt krigsbillede eller et smukt landskabsfotografi. Vi kan bladre en avis igennem uden at forholde os til alle ordene, men det er stort set umuligt at undlade at se på fotografierne. De gode fotografier giver en direkte indgang til læsernes sanser. Konteksten er nødvendig Fotojournalisten kan dog ikke kontrollere læsernes associationer. I modsætning til teksten er det sværere at kende og styre læsernes reaktion ved et fotografi. Læserne vil afkode fotografiets indhold ud fra deres egne kulturelle, politiske, religiøse og andre personlige forhold. Opfattelsen af et fotografi er således ikke universelt, men meget personligt. Fotografier opleves i forhold til beskuerens personlige erfaringer. For at sikre den rette information behøver det journalistiske fotografi derfor en kontekst. Fotojournalister kan ikke sende et fotografi af sted og så håbe på, at budskabet bliver forstået af læserne. Hvis der skal opstå kommunikation, bliver fotojournalisten nødt til at forholde sig til nogle af de spørgsmål, som fotografiet skaber hos læseren. Ethvert fotografi skal således ses i sammenhæng med rubrikken, billedteksten og artiklen. Det er sådan læserne opfatter det. Et troværdigt medie Historisk set bliver fotografiet opfattet som meget virkelighedsnært 18

19 SPROG & MEDIER Hvem er kvinden? Hvis ikke billedet ledsages af en tekst, vil det blive opfattet forskelligt af læserne. Nogle vil måske opfatte hende som gospelsangerinde. Rubrikken fortæller os historien og sætter portrættet i perspektiv. Samtidig er billedet overraskende, idet det gør op med den stereotype forestilling om en HIVramt kvinde. Hun smiler jo. Vi ser hende som personen Esther og ikke som en HIV- smittet. Thomas Borberg/POLFOTO og derved troværdigt, men lige fra mediets fødsel har der været eksempler på manipulerede fotografier. Senest udsendte billedbureauet Reuter i august 2006 et manipuleret fotografi fra krigen i Libanon. Eksemplerne på opstillet eller manipuleret virkelighed ændrer dog sjældent ved, at læserne som udgangspunkt tror på fotografiets fortælling. Når vi stiller spørgsmålstegn ved et fotografi, er det altid med virkeligheden som målestok. Ligner det? Var det virkelig sådan der så ud. Skete det virkeligt? Fotojournalistik diskuteres mere og mere, og der stilles spørgsmål ikke kun til troværdigheden, men også til den historie, som fotografierne fortæller. Den diskussion styrker fotojournalistikken, fordi den gode fotojournalistiske historie fordrer professionalisme og åbenhed. Subjektive fortællinger Det journalistiske reportagefotografi skal tage udgangspunkt i virkeligheden og være bundet af tid og sted. En begivenhed skal rent faktisk have fundet sted uden indblanding fra fotografen og på det pågældende tidspunkt, for at fotografiet kan kaldes et reportagefotografi. Men det er ikke det samme som, at fotografiet er objektivt. Fotojournalistik er et subjektivt medie, hvor fotojournalisten vælger sine øjeblikke, sine vinkler og sine visuelle virkemidler for at fortælle sin historie. Igennem denne udvælgelse og præsentation af elementerne i såvel det enkelte fotografi som i sammensætningen af fotografier kan en fotojournalist vinkle sin historie. Akkurat ligesom det sker inden for den skrevne journalistik. Den gode fotojournalistik skal ikke kun registrere virkeligheden, den skal fortælle om den. Fotografier på nethinden Jeg gætter på, at Vietnamkrigen fik dig til at tænke på et billede af en nøgen skrigende pige, der løber hen ad en vej, væk fra en napalmangreb. Og EM 1984 er blevet synonymt med Preben Elkjærs revnede shorts efter et brændt straffespark. www. Fotojournalistikkens sprog af Søren Pagter www. cfje.dk/fotojournalistik Pressefotografforbundet hjemmeside www. pressefotografforbundet.dk om billedmanipulationer. 19

20 SPROG & MEDIER ET TALT SPROG Af lektor Lars Kabel Danmarks Journalisthøjskole Målet er mainstream for den folkeoplysende public service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste begivenheder, og det gælder for både Nyhederne fra TV2 og TV-avisen fra DR. Denne forpligtelse til at nå de mange med de store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag. Der må ikke være talt sprog, der afgørende støder de imellem og danskere, som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser om aftenen. Studieværternes og journalisternes sprog har afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen for på den måde at kunne bidrage mest muligt til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne finder meget værdifuld. Vi taler som danskerne gør det. Nyhedsdramaturgien Berettermodeller og nyhedskriterier er også rammesættende for sproget på tv. De er tankegange og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt tages i brug af redaktionerne i deres arbejde med at konstruere og producere indslag. Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet det suverænt mest brugte nyhedskriterium, når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige emner og begivenheder. På redaktionerne betragtes en konflikthistorie instinktivt som en god historie, og sprogligt har det som konsekvens, at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i modsætning til hinanden. En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer meget hyppigt bruges i alle typer af nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger. Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de lette at forstå. Nyhedsdramaturgi er styrende for både de korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede indslag. De mest brugte modeller er den korte omvendte nyhedstrekant, berettermodellen, der i bølger indeholder en stigende spændingskurve og aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt imellem helte og skurke. Alle tre modeller leder journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg, der hovedsageligt består af aktive verber, 20