Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avisen i Undervisningen okt. 2006 SPROG & MEDIER"

Transkript

1 Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER Læs om bladet side 3/ TEMA: Sprog & Medier, fx Den sjove mands værktøjskasse side 4-5, Sportens store mindreværd, side 10-11, Den der forstår journalisters sprog kan blive minister, side Se også konkret undervisningsstof side 23 og

2 Danmarks Skolebibliotekarer og Avisen i Undervisningen indbyder i samarbejde med Det Danske Filminstitut alle interesserede til FilmForum 07 fredag den 16. marts 2007 FilmHuset, Cinemateket, Gothersgade 55. Kbh. K. Program: Kaffe, te & brød Nye film til undervisningen v. Ditte Mejlhede, skolekonsulent, DFI Ord fra den sorte gryde Journalistik og skønlitteratur er traditionelle modsætninger. Men fakta og fiktion er blot forskellige måder at beskrive virkeligheden på. Værktøjet er ord. Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær har ben i begge lejre og er ikke længere skizofren. v. Niels Krause Kjær, forfatter og journalist Frokost AiU - aktiviteter v. Kirsten Holck Rantorp, afdelingschef, Avisen i Undervisningen Fucking 14 eller Supervoksen! v. Christina Rosendahl, filminstruktør Kaffe, te, kage Christina Rosendahl fortsætter Konferencegebyr 700 kr. Tilmelding med oplysninger om navn, adresse, , arbejdssted og EAN-nr. til Bibliodan, Låsbygade 67 69, 6000 Kolding. - senest d. 25. februar, hvorefter faktura udsendes. Man er optaget ved modtaget betaling og yderligere udsendes ikke. Med venlig hilsen Avisen i Undervisningen Kirsten Holck Rantorp Det Danske Filminstitut Ditte Mejlhede Danmarks Skolebibliotekarer Torben Larsen

3 Engang var Maren i kæret dansk presses førstedame. Man skulle skrive, så hun kunne forstå det. Og det skal man stadig. Men i dag har hun fjernsyn, går til studiekreds og har en søn i gymnasiet. Hun holder ferie i udlandet. Jørgen E. Petersen Tom luft i ringbind. Personfnidder. Overfladisk. Det er nogle af de domme, den kræsne avislæser diverterer med, når talen falder på de trykte medier. For hun vil ikke tales ned til. Hun vil bevæges. Hun vil have modspil. Hun vil gerne ridses lidt i sjælen. Og hun ved altså noget i forvejen. Så hvordan skal journalisten finde det sprog, der både udfordrer den kræsne læser og imødekommer den uvante? Det handler dette nummer af Prent om. Det gælder om at have noget ordentligt værktøj, skriver Ole Rasmussen, som hver uge fremkalder billeder i læserens hoved, når han leverer Sket i ugen i Politikens søndagsudgave. Men overdrivelse skaber ikke respekt, skriver Sørine Gotfredsen og peger på det pompøse sprog, som har udhulet sportens retorik. Måske er hun enig med Stig Olesen, som i sin klumme skriver: Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær, som ikke kommer ud af stedet. Temaet Sprog & Medier lægger op til undervisning i formidling. Er det sandt, at det lette og nære vinder over det fjerne og svære, som Peter Bro udtrykker det i Den der forstår journalisters sprog kan blive minister? På er der opgaver til nogle af bladets artikler. Kirsten Holck Rantorp Redaktør INDHOLD FORSIDEN JENS DIGE/ POLFOTO TEMA: SPROG & MEDIER Side 4: Den sjove mands værktøjskasse Side 6: Sprogbilledet former forståelsen Side 10: Sportens store mindreværd Side 13: Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Side 14: Den der forstår journalisters sprog kan blive minister Side 18: Den fortællende fotograf Side 20: Et talt sprog uden knaster UNDERVISNING Side 22: Metaformylder Side 24: Fik afløb for skrivekløen Side 26: Retoriske virkemidler ANMELDELSER Side 28: Fortællemodeller i fiktion, politik og journalistik Side 29: God ide en del set før Side 30: Døgnets kævl Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisnings sektoren. Som en del af dette tilbud udsendes bladet prent gratis til lærerne i grund skoler, ungdomsuddannelser og på seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf , Fax Alle hverdage Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt, Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag: Issn:

4 SPROG & MEDIER DEN SJOVE MAND og hans værktøjskasse Af journalist Ole Rasmussen Politiken - Er det ikke hårdt at skulle være morsom på kommando? Jeg ved ikke, hvor mange hundrede gange, jeg har fået dét spørgsmål. Og hvor mange hundrede gange, jeg har svaret: Mjjoo, det... Til daglig er jeg nemlig ikke særligt morsom. Jeg er ikke typen, der river vittigheder af mig i ét væk, og jeg er ikke festens naturlige midtpunkt. Dog bilder jeg mig ind, at jeg heller ikke er dens lavpunkt. Selvfølgelig kan det være hårdt at skrive morsomt, når den frygtede deadline bare rykker nærmere og nærmere. Men det kan nu også være sjovt. Eller begge dele på én gang. På den måde minder det faktisk om mange andre jobs, hvor man skal levere et stykke arbejde inden for en bestemt tidsfrist. Og hvor skal man ikke dét? Så er det jo godt, at man har sin værktøjskasse. Min står altid ved siden af pc en, når jeg skriver Sket i ugen til Politikens søndagsudgave. Opgaven er at give læserne en personlig og meget gerne humoristisk gennemgang af ugens største begivenheder, og lad mig allerede nu afsløre, at jeg ikke udfører mit arbejde under indflydelse af alkohol. Der er ingen bajere i min værktøjskasse. Desværre, de kan ikke holde sig kolde dernede. Men der er en del perspektiverende værktøjer, som jeg gennem tiden har anvendt på en lang række personer. På den kødgrossist, der opbevarede spareribs så gamle, at det ville være mere relevant for fødevarekontrollen at sende en arkæolog end en dyrlæge. På læge Søren Ventegodt, som har sat sine fingeraftryk på så mange kvindelige patienters kønsdele, at han har givet ordet pilledoktor en helt ny betydning. Og på den tvetungede imam Abu Laban, der lider af personlighedsspaltning i så alvorlig grad, at han ene mand kunne blive dobbeltkunde i Alm. Brand Bank. Det rigtige værktøj De vigtigste redskaber i min værktøjskasse er hammer og søm, for hvis der er noget, jeg gerne vil, så er det at banke nogle billeder op inde i læsernes hoveder. Da tørklædesagen begyndte at rulle, kunne jeg for eksempel ikke lade være med at overveje, hvilke panikscener det mon ville afstedkomme, hvis der pludselig sad en tørklædeklædt kvinde ved kassen i et supermarked: Man ser for sig, hvordan folk flygter skrigende ud af den lokale brugs, som om der var udbrudt brand i butikken. De panikslagne kunder glemmer alt om toiletpapir, toastbrød og 4

5 SPROG & MEDIER Ole Rasmussen i Jørn Villumsens streg. fire dåser Whiskas for 25 kroner og vælter ud på hovedgaden. Nogle når i forbifarten at advare de intetanende medborgere, som er på vej ind for at handle: For Guds skyld, gør det ikke! Der sidder en kvinde derinde, og hun har tørklæde på!!! Skræmmende, ikke sandt? En lille skruetrækker er også nødvendigt udstyr, for det kan ofte pynte på en sætning, hvis man tager et begreb, som de fleste kender i forvejen, og skruer lidt på det, så det får en ny betydning. For eksempel kan man lade Tvind-stifteren Amdi Petersen forlade retten i Ringkøbing som en skattefri mand. Man kan lade den fyringstruede TV2-direktør møde op til en personlig afviklingssamtale med bestyrelsesformanden. Og man kan beklage sig over de mange VM-fodboldkampe med forlænget spildtid. I alle tre tilfælde kommer man endda tættere på sandheden, end hvis man havde anvendt de gængse udtryk. Det er godt at have noget ordentligt værktøj. Men som alle andre håndværkere skal man være opmærksom på at vælge det rigtige. Hvis nogen har gjort sig selv godt og grundigt til grin i ugens løb, er der jo ingen grund til at tampe løs på dem med en murerhammer. Her kan man sagtens nøjes med at pirke lidt til dem med en syl. Det er også vigtigt at tænke på læserne, som (hvis de er abonnenter) har betalt en mindre formue for vore tjenesteydelser. Derfor kan vi ikke være andet bekendt end at gøre os umage med vores håndværk og undlade at banke pointerne ind i skallen på dem med en sømpistol. 5

6 SPROG & MEDIER Sprogbilledet former forståelsen Af sproglektor Ebbe Grunwald Center for Journalistik Syddansk Universitet I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere fra USA s rumprogram, NASA, at få rumsonden Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1 i solsystemet, at den kunne ramme kometen med et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet fra moderskibet mod kometens overflade, som det ramte med km i timen. Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet været i fuld gang med at optage billeder af, hvad der foregik. Forskerne forventede med det gigantiske forehavende at få nye oplysninger om solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden. En af dem udtalte begejstret i et radiointerview: Her slår vi hul på en dybfryser, der indeholder materiale, der fortæller os, hvordan solsystemet er opstået. Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i universet, formidles i billedet af en dybfryser. I sin beretning benytter den interviewede et såre genkendeligt element fra hverdagssproget. Med billedet af den roterende dybfryser, som rammes af et projektil midt i sin skæve bane omkring solen, bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende. Begivenheden bliver eksponeret i en formulering, hvor afstand og kompleksitet pludselig er forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få øje på de indviklede processer langt derude og tale om dem overskueligt, forståeligt og formentlig også tilnærmelsesvis sandt. Ord som fremkalder billeder Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser ved hjælp af betydninger, som i bund og grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser, som henviser til det velkendte industriprodukt, i stand til at aktivere vores spontane forestilling om en begivenhed, som finder sted svimlende langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme en formulering, som fremkalder et billede. På samme måde kan journalister jagte forståelsen af indre virkeligheder, som en gang imellem kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien og hverdagssproget de redskaber, som i sidste ende bringer en slags forståelse i hus: Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over- 6

7 SPROG & MEDIER NASA's kunstneriske gengivelse af den eksplosion, som udløstes af rumsondens projektil. Den abstrakte handling 134 millioner kilometer ude i universet formidles i billedet af en dybfryser. AP/POLFOTO 7

8 SPROG & MEDIER Tilbud til eleverne på klassetrin Finbarr O Reilly, Canada, Reuters. En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, er gennem de fotografier vi ser i avisen. World Press Photo er verdens bedste pressefotos. Billederne tager os med gennem forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. Se & lær Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores opfattelse af verden. Til World Press Photo udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage stilling og forholde sig til billederne. Se udstillingen og få undervisningsmateriale til hele klassen for 10 kr. pr. elev. Koordineret tilmelding på tlf i udstillingens åbningstid eller på WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 3. november-17. december Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V hovedet forstå den? Det kunne Politikens sportsjournalist Rasmus Bech, da han den 11. august 2005 omtalte resultatet af et kvalifikationsopgør på Brøndby Stadion mellem den daværende mesterklub, Brøndby, og de matchende hollandske mestre fra fodboldklubben Ajax Amsterdam. Da kampen var ved at være slut, så det ud til, at Brøndby ville tabe 1-2 og med stor sandsynlighed langsomt glide ud af den europæiske Champions League-dyst. I de sidste få sekunder af kampen fik et par ukuelige brøndbyspillere imidlertid tryllet bolden ind i modstandernes mål, hvorved udfaldet pludselig ændrede sig til 2-2. En sejr var det ikke, men det var næsten lige så godt, fordi Brøndby vandt muligheden for at gå videre i turneringen. Dagen efter skrev Rasmus Bech i en kommentar i Politiken bl.a.: Den kamp var som et kys under et pæretræ på en regnvåd augustaften. Spændende, fængslende og medrivende fuld af glæde, varme og gys. En fodboldkamp, der gav lyst til at sparke ud med benet og råbe hopla, hvilket ifølge humoristen Storm P. er tegn på livsglæde. Det er en glad kommenterende fortæller, der udtrykker sig her. Bech som journalistisk fortæller søger at formidle forståelse af en almen og lidt ubestemmelig jubelfølelse. I den forbindelse benytter han et spektakulært høstbillede, som intet har med den omtalte sportsgren at gøre. I forhold til den aktuelle kamp er billedet ren fiktion. Alligevel har det sin berettigelse, fordi 8

9 SPROG & MEDIER det anskueliggør og formidler en følelse, som kommentator og publikum delte, og som ville være vanskelig at udtrykke skriftligt, hvis ikke kommentator var i stand til at bruge sin fantasi. Den grænseløse fantasi Der findes jo ikke et grydeklart og genkendeligt udtryk, der uden videre dækker det historiske og unikke øjeblik, hvor en stensikker nedtur helt uventet skifter kurs. Men ved at benytte en fantasibaseret sammenligning får kommentatoren nuanceret sin beskrivelse af de meget specielle reaktioner, kampresultatet udløste. Tillægsordet god ville formentlig dække en del af den betydning, som det lange sammenligningsled rummer. Men ordet god i udtrykket det var en (hamrende) god kamp ville være fattigere, mindre genkendeligt, mere indforstået og derfor mindre virkningsfuldt. Med sin formulering trækker skribenten på en resurse, som har sin egen skjulte systematik, men som i princippet er uden grænser. Den lille historie om to menneskers intime berøring og de opløftende emotionelle spor, den sætter under den regntunge augusthimmel, når sit højdepunkt i forestillingen om luftsparket og det nedtonede udbrud af livsglæde. Billedet, som må siges at være et fantasiprodukt, løser ved hjælp af hverdagssprogets elementer en vigtig opgave i formidlingen af oplysninger, som er faktuelle. Via billedet bliver det faktuelle begribeligt. Den sammensatte, svært beskrivelige stille jubel, som indfinder sig også selv om sejren kun er halv er et emotionelt faktum, som er blevet udtrykt sprogligt. Følelsen er i sproget blevet konkret, nærværende og frem for alt genkendelig og kan derfor formidles. Citater fra Politiken, Danmarks Radio og "Sprogbilledet" af Ebbe Grunwald, DR og Syddansk Universitetsforlag. UDPLUK fra Nyhedsbrevet Dansk Presse Google lancerer arkiv-søgefunktion Google nyeste skrig News archive search er guf for folk med historisk interesse. De kan nu søge på såkaldte nyheder over en 200-årig periode. Søgningen minder meget om den eksisterende søgerobot, men som en ekstra vigtig detalje kan søgerobotten stille artiklerne op kronologisk efter tid. Google henviser til artikler fra en række udenlandske arkivsamlinger, men danske Infomedia er endnu ikke på listen. Send bedre billeder Aftonbladet vil gøre alle svenskere til stjernefotografer. I hvert fald honorerer den svenske avis alle publicerede amatørfotografier med hver 710 SKR, månedens bedste billede udløser 7100 SKR og årets bedste SKR. Formålet er at få flere nyhedsbilleder fra situationer, hvor læsere har befundet sig på det rette sted på det rette tidspunkt. Elektronisk avispapir på vej Allerede i 2008 regner det britiske firma Plastic Logic med at kunne markedsføre elektronisk avispapir, som kan bøjes. Så er der ikke langt igen til en egentlig elektronisk avis, som læserne kan folde sammen og tage med sig, og som kan byde på kontinuerlig opdatering. Strammere bånd på kinesisk presse Pressefrihed er ikke et ord, der findes i Kina, og nu vil de kinesiske myndigheder have vedtaget en lov, som strammer grebet om medierne endnu mere. Hvis loven bliver vedtaget, kan medier idømmes bøder, hvis de uden tilladelse beretter om ulykker, skriver The Guardian. Ifølge The Committee to Protect Journalists er Kina det land i verden, der anholder og fængsler flest journalister. Der er i øjeblikket 32 journalister bag tremmer. /mere på side 30 9

10 SPROG & MEDIER Sportens store Af journalist og præst Sørine Gotfredsen Der bliver ofte gjort grundigt grin med det sprog, der hersker i sportens verden i medierne, og det er ikke uden grund. Sportsjournalistikkens sproglige univers udgør en hel historie for sig selv, og den handler om sportsjournalister og al deres væsen mindst lige så meget, som den handler om sportsfolkenes gøren og laden. Og så handler den selvsagt om, hvordan man overhovedet ser på fænomenet sport. På sin vis opfatter mange mennesker sport som dødelig alvor, men samtidig ved de fleste af os, at sport i bund og grund er en leg. På grund af den dobbelthed, hvor det seriøse altid er forbundet med noget uforpligtende og eventyrligt, er der opstået nogle helt særlige vilkår. På den ene side er de sproglige rammer videre, end hvis man beskæftiger sig med politik eller økonomi, men på den anden side har det pompøse sprog absolut taget overhånd. Det hænger også sammen med, at mange sportsjournalister trækkes med et grundlæggende mindreværd. Ofte oplever de, at deres stofområde ikke for alvor nyder respekt, og som modtræk griber de til voluminøse ord og begreber simpelthen for at understrege deres egen betydning. Ud af den situation er blandt andet vokset en massiv inspiration fra det religiøse univers. Mediernes gengivelse af sport formeligt vrimler med syndere og frelsere, genopstandelser, dommedage og åbenbaringer, og når et dansk fodboldhold får halet en overraskende udebanesejr hjem, bliver det per automatik udråbt som et mirakel. Miraklet i Amsterdam blev det selvfølgelig til, da FC København for ganske nylig sikrede sig en plads i Champions League ved at besejre Ajax Amsterdam. Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til fodboldlandsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn, for gennem religiøse og litterære Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til landsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn. Jens Dresling/POLFOTO 10

11 SPROG & MEDIER mindreværd referencer ser mange sportsskribenter chancen for at give deres metier et strejf af kulturel alvor. Senest var det Rasmus Bech, der i Politiken i sin kommentar om netop Thomas Gravesens bratte landsholdsafsked indledte med en henvisning til forfatteren George Bernard Shaw. Rasmus Bech hører til blandt de absolut mest velskrivende, men samtidig er han del af en usikker branche, hvor de lidt letkøbte langhårede henvisninger nemt kommer til at fremstå som afslørende og udvendig fernis. Sportens naturlige sprog Men der findes også højt begavet formidling af sport. Joakim Jakobsen har i Weekendavisen bevist, at han er én af disse års største danske sportsskribenter, fordi han har viden og samtidig rummer en ligefrem brændende fascination af mennesker, der præsterer. Joakim Jakobsen tør tage sporten alvorligt uden frygt for egen anseelse, og hans portrætter af folk som Franz Beckenbauer og Bjørn Borg er eksempler på, hvordan sportens største ikoner kan beskrives uden brug af de pompøse løsninger, der har udhulet en stor del af sportens medie-retorik. Sagen er nemlig, at sporten i medierne slet ikke har brug for særlige højdramatiske virkemidler, for en skribent med selvtillid, indsigt og sprogtalent kan gøre sportsjournalistik til en kunstart i sig selv. Men den er dømt til konstant at kæmpe mod de sproglige koder, der er groet fast som et resultat af, at alt for mange overser, hvad sporten handler om. Det handler om den ene fantastiske menneskelige historie efter den anden, og det gælder først og fremmest om at turde tage dem alvorligt og gengive dem i et naturligt sprog. Hvis man tror, at man gennem oppustede og prætentiøse formuleringer kan skabe respekt om sporten, tror man galt. Snarere trækker man det egentlige liv ud af den. 11

12 Med Jorden rundt med Galathea 3 får du som under viser en unik mulighed for at tage ud gangspunkt i ekspeditionens aktuelle begiven heder og forskning. Klassesæt af bogen er gratis sendt til alle skoler med klasse. På TemaNyt.dk arbejdes med ekspeditionens 16 destinationer og 5 tvær - gående temaer i en under visningsmæssig sammenhæng. Destinationer og temaer opdateres løbende med sidste nyt fra ekspeditionen. Skolelicens 1 år: 1498,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1198,00 kr./skole Faktalab.dk gør det muligt for eleverne at søge statistisk viden om ekspe ditionens emner. Her findes opdaterede stati stikker nøje udvalgt til brug i samfundsfag, geografi, biologi og matematik. Skolelicens 1 år: 998,00 kr. Kommunelicens 1 år: kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og medden 30. september: 998,00 kr./skole Ved køb af både TemaNyt.dk og Faktalab.dk Skolelicens 1 år: 2196,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1798,00 kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og med den 30. september: 1598,00 kr./skole Husk! Vi giver 4% rabat ved køb på Køb hos Alinea Ewaldsgade København N. Fax: Alle priser er ekskl. moms. Forbehold for pris stigninger og trykfejl. (11891) PRENT3-2006

13 KLUMMEN UDEFRA Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Af journalist Stig Olesen Jyllands-Posten For et par uger siden gik jeg i biografen for at se Clint Eastwood i Den gode, den onde og den grusomme for jeg ved ikke hvilken gang. Min ledsager havde ikke set filmen før. Bagefter var hun vildt begejstret. Og lydsporet! Fedt, ikke også?, spurgte jeg. Det havde min ledsager nu ikke lagt specielt mærke til. Først var jeg lidt skuffet. Come on, tænkte jeg, her har vi i 161 minutter siddet og lyttet til et inferno af grædende mundharmonikaer, langtrukne hyænehyl og ildevarslende trillefløjter. Og så har hun ikke hørt noget som helst. Men så slog det mig, at det jo netop er det geniale ved Ennio Morricones filmmusik; den smelter automatisk sammen med de solsvedne landskaber og de kredsende gribbe. På vej hjem gennem støvregnen kom jeg til at tænke på, at det burde forholde sig på samme måde med sproget i medierne. Selvfølgelig skal det være originalt, veloplagt, spændstigt og provokerende, men læseren må for Guds skyld ikke opdage noget. Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær som ikke kommer ud af stedet. Jeg har en privat godtsprog-detektor. Hvis jeg for eksempel er kommet til at læse en artikel om EU s landbrugsstøtteordning eller de nye budgetproblemer i Grønlands hjemmestyre til ende, så har den garanteret været kanongodt skrevet. Ikke sådan, at metaforerne har stået i kø og ordbillederne har danset cancan, nej, men sætningerne har været velformede, rytmikken har været behagelig og de forskellige temposkift er foregået naturligt og med relevans til fortællingens verden. Jeg er simpelthen blevet forført til at læse om noget, der er ligeså kedeligt som at se maling tørre. På samme måde med radio. Hvorfor har jeg lige hørt en uendelig lang udsendelse på P1 om nødvendigheden af at anlægge faunapassager, så tudser og snoge kan passere under motorveje? Historien var simpelthen godt fortalt. Og det er, hvad godt sprog handler om: at hypnotisere nogen til at lytte til og læse om, hvad vi har på hjerte. Sproget er jo når alt kommer til alt den væsentligste årsag til, at mennesket og ikke pingvinerne har magten på Jorden. Til det formål har vi på dansk ca forskellige ord at gøre godt med, men ifølge undersøgelser nøjes det fleste af os med et ordforråd på kun , så der må virkelig siges at være god plads på harddisken. Men der er ingen grund til at fare ud og købe fremmedordbogen. Store, billedskabende sætninger kan heldigvis modelleres med få og enkle ord, som da forfatteren Johannes V. Jensen skulle beskrive en prædikant, der akkompagnerede sin menighed på cello: Han savede sig igennem salmen, så hvert vers faldt som store stykker brænde på gulvet. Så enkelt, så stort. Ordenes musik smelter sammen med billederne på den indre fladskærm. Sproget? Hvilket sprog? Lee Van Cleef kniber øjnene sammen som en ondskabsfuld kat, Clint Eastwood ruller cerutstumpen over i den anden mundvig. Aiaiaaa wah wah waaah.

14 SPROG & MEDIER Den der forstår journalisters Det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære, når journalister skal formidle, hvad der sker på den politiske scene i vores land, siger journalistikforsker Af journalist Christina Ove Holm Kampen om læserne er benhård. Hårdere end nogensinde nu, hvor danskerne er blevet oversvømmet af nye aviser og gamle aviser i nye klæder. Redaktører og journalister er tvunget til at gruble over, hvad der kan få læserne til at vende blikket mod præcis deres avis. Og én ting er redaktørerne på de fleste aviser øjensynligt enige om: Formidlingen af det politiske stof må ikke være for tør og kompliceret. Så falder læserne fra. I stedet for at skrive om politik skriver journalisterne historier om de personer, der fremlægger politikken og om processen bag. Og det er en misforståelse, mener journalist og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Myhlenberg. - Blandt journalister er der en tendens til, at alt skal populariseres. Når der for eksempel kommer et nyt finanslovsforslag, så kører journalisten med i finansminister Thor Pedersens (V) ministerbil en hel dag og skriver en reportage derfra. Da jeg var politisk reporter på Berlingske Tidende i midten af 90 erne, var vi fire journalister, der blev sat af til at skrælle det ny finanslovsforslag. Vi stod i kø ved ministeriet om morgenen for at få den klausulerede udgave, og så gik vi ellers i gang med at pille hver en stump fra hinanden og analysere det, så vi kunne fortælle læserne, hvad den ene og den anden del af forslaget betød, og hvilken konsekvens den ville få for den almindelige borger, siger Troels Myhlenberg. Han synes, det er ærgerligt, at mange journalister i dag fokuserer mere på form end på indhold. - Jeg er sikker på, at læserne gerne vil vide, hvad der står i det finanslovsforslag, og hvad det betyder for dem, siger han. - Men blandt journalister hersker der en stor selvcensur, hvor sætningen Det her interesserer folk sig ikke for er yndet. Hvad er en god historie Troels Myhlenberg får medhold fra sin kollega fra Syddansk Universitet, Peter Bro, der er lektor i journalistik. Han interesserer sig især for den politiske dækning. - Journalisterne bruger meget tid på at tænke 14

15 SPROG & MEDIER Troels Myhlenberg er enig: - Hvis en politiker bare har en mening om tingene, kan hun komme i medierne. Som for eksempel da Dansk Folkeparti (DF) sagde, at statsministeren skulle komme hjem fra ferie for at fyre en minister i forbindelse med skandalen om DSB. Da fik DF straks spalteplads i aviserne, og der blev sat tid af til interview i tv. I virkeligheden er det en ligegyldig udtalelse, for statsministeren kommer ikke hjem fra sin ferie, bare fordi DF synes, at han skal. Men journalisterne synes, at der er noget ramasjang i sådan et synssprog kan blive minister MARTIN FYHN LYKKE LLADO/SCANPIX over, hvad der er ligetil og ikke for kompliceret for læserne at forstå. Eller sagt på journalistsprog: Hvad der er en god historie, siger Peter Bro, der tidligere har arbejdet som pressemedarbejder for Venstre på Christiansborg. - Jeg plejer at sige, at det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære. Og den nemme løsning kan være at fokusere på personsager. Eller at fokusere på konflikter i stedet for løsninger. Konflikter er langt bedre læsning og tv end løsningerne, som nok er mere brugbare for de fleste, siger Peter Bro. 15

16 SPROG & MEDIER punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger han. Med læserens øjne Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler, hvor politiske sager både bliver ridset op og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne, som hun synes, der generelt er for mange af i de danske medier: - Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater. Det er altid de samme, der bliver citeret i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder. Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes (V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet om, hvor sjov og underholdende han kan være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på, siger Birgitte Fibiger Andreasen. - Medierne skal generelt passe meget på ikke at tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at skolelærersyndromet er kommet ind i medierne, siger Troels Myhlenberg og uddyber: - Engang var det altid skolelæreren, der vidste bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere ofte mere end journalisterne, og derfor skal journalisterne manne sig op både sprogligt og på det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud af formen end indholdet. Journalistik styret af meningsmålinger Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal være mere kræsne over for politikerne, som er blevet dygtige til at forme en sag, så den er velegnet til at komme i medierne. I dag har alle politikere været på medietræningskursus, så de ved, hvordan man taler journalistikkens enkle sprog. Og det dikterer, hvilke sager der bliver taget op. - Emner er relevante, hvis de kan koges ned til en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer, at den politiske journalistik også er styret af, hvad der gør sig godt i meningsmålingerne. - Da der for eksempel skulle tages stilling til, om den sorte busterminal skulle bygges på Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin politik på området. Altså strategisk og meget langt fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne skriver naturligvis om, hvad Venstre foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne, som rykker sig rundt på det ideologiske landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller Peter Bro. Dagbladet Information er en af de få aviser, der som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger, og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger viser. - Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag, siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig for den politiske redaktion på Information. Siden Informations omlægning fra broadsheet til tabloid har journalisterne skullet skrive kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet afskåret fra at skrive historier, der går helt til bunds i en sag. - Vi må naturligvis prioritere strammere. Men hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag, er det ofte den bløde reportage, der bliver skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger Mikael Børsting. Jeg vil gerne lære noget af min avis Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk journalistik. - Hvordan kan det være, at der skal spares så 16

17 SPROG & MEDIER meget på blandt andet skole- og børnepasningsområdet, når det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på en femte plads over verdens rigeste lande, spørger hun, og vil meget gerne have svaret i sin daglige avis. Birgitte Fibiger Andreasen mener samtidig, at medierne sagtens kan forudsætte noget af sine læsere, lyttere og seere. - Ud over at jeg skal føle mig informeret, når jeg lukker avisen, så er det da også tilfredsstillende, hvis jeg har lært noget. Hvis jeg læser en artikel om et emne, jeg ikke ved ret meget om, så forsøger jeg at sætte mig ind i det, siger hun. Den effekt må journalistik gerne have, mener Myhlenberg. - Sproget i journalistikken skal afspejle, at man forudsætter noget af læserne. At læserne ved, hvad man skriver om og kender baggrunden for sagen. Journalister skal tillade sig at stille krav til læserne. På den måde får journalistikken en opdragende effekt, hvor læseren siger til sig selv: Nu må jeg tage mig sammen og lære noget om det her. Indspist sprog er væk Men der er også roser til den journalistiske dækning af det politiske spil. - Det sprog, journalisterne på Christiansborg bruger i deres artikler, er blevet mindre indspist. Der er ikke ret meget sproglig afsmitning fra det politiske ekspertsprog, og det synes jeg er godt. Men det er en balancegang. For journalister kan komme til at klippe så mange hæle og tæer, at det bliver ligegyldigt, det der står. Det skal ikke nødvendigvis være langt og tungt i sproget, men det skal alligevel afspejle, at verden ikke bare er sort/hvid, men at den måske er mere kompleks, siger Troels Myhlenberg. Da Peter Bro arbejdede som pressesekretær for Venstre, gik han hver dag gennem vandrehallen på Christiansborg. - På væggen står der: Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister. Jeg har altid tænkt på, at der i virkeligheden burde stå: Den, der forstår journalisters sprog, kan blive minister. Lærerne kan med fordel lære journalisternes sprog Det er ikke kun politikere, der kan lære, hvordan de lettest får placeret de gode historier i medierne. Journalist Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen på SDU, har udarbejdet seks gode råd til lærere, der gerne vil placere historier fra deres univers i aviser, tv og radio. Han understreger, at rådene ikke drejer sig om at snøre journalisterne, men om at der kan komme bedre historier fra uddannelsesområdet i medierne, hvis parterne forstår hinanden. 1. Opfind en fjende. Den gode historie skal altid have en fjende, og hvis han ikke er der, skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen gør hele tiden i forhold til Danmarks Lærerforening (DLF), for eksempel i spørgsmålet om faglighed. Regeringen siger, at den går ind for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet. 2. Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle historier, bare de fremstår som nye. 3. Bræktesten. Først når du selv er ved at brække dig over at høre dig selv sige det samme igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders Fogh Rasmussen er ekspert i det. (Og det beundrer Troels Myhlenberg ham for). 4. Gør medierne til medspiller, ikke modspiller. 5. Svar ikke på det spørgsmål, journalisten stiller, men sig i første omgang dét, du har at sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens. 6. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Medierne er interesseret i resultaterne. Mellemregningerne og de langhårede forklaringer må du holde for dig selv. 17

18 SPROG & MEDIER Det fortællende fotografi Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af billeder, og de råber alle på opmærksomhed. Men det journalistiske fotografi skal mere end det. Det journalistiske fotografi skal fortælle læserne en historie. Af Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen Danmarks Journalisthøjskole En person nævner en begivenhed, for eksempel Vietnamkrigen eller EM Et eller måske to billeder fra hver begivenhed toner straks frem på nethinden. Hvilke billeder husker du? Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. Derfor er billeder med til at styrke vores hukommelse i langt højere grad end ord. Det er én af fotografiets fordele. Fotografiet tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi tror på, at personerne eller begivenheden har fundet sted foran en fotograf og et kamera. Derfor erindrer vi bedst og mest virkelighedsnært gennem fotografier. Herudover giver fotografier en umiddelbar reaktion hos beskueren, uanset om det er et voldsomt krigsbillede eller et smukt landskabsfotografi. Vi kan bladre en avis igennem uden at forholde os til alle ordene, men det er stort set umuligt at undlade at se på fotografierne. De gode fotografier giver en direkte indgang til læsernes sanser. Konteksten er nødvendig Fotojournalisten kan dog ikke kontrollere læsernes associationer. I modsætning til teksten er det sværere at kende og styre læsernes reaktion ved et fotografi. Læserne vil afkode fotografiets indhold ud fra deres egne kulturelle, politiske, religiøse og andre personlige forhold. Opfattelsen af et fotografi er således ikke universelt, men meget personligt. Fotografier opleves i forhold til beskuerens personlige erfaringer. For at sikre den rette information behøver det journalistiske fotografi derfor en kontekst. Fotojournalister kan ikke sende et fotografi af sted og så håbe på, at budskabet bliver forstået af læserne. Hvis der skal opstå kommunikation, bliver fotojournalisten nødt til at forholde sig til nogle af de spørgsmål, som fotografiet skaber hos læseren. Ethvert fotografi skal således ses i sammenhæng med rubrikken, billedteksten og artiklen. Det er sådan læserne opfatter det. Et troværdigt medie Historisk set bliver fotografiet opfattet som meget virkelighedsnært 18

19 SPROG & MEDIER Hvem er kvinden? Hvis ikke billedet ledsages af en tekst, vil det blive opfattet forskelligt af læserne. Nogle vil måske opfatte hende som gospelsangerinde. Rubrikken fortæller os historien og sætter portrættet i perspektiv. Samtidig er billedet overraskende, idet det gør op med den stereotype forestilling om en HIVramt kvinde. Hun smiler jo. Vi ser hende som personen Esther og ikke som en HIV- smittet. Thomas Borberg/POLFOTO og derved troværdigt, men lige fra mediets fødsel har der været eksempler på manipulerede fotografier. Senest udsendte billedbureauet Reuter i august 2006 et manipuleret fotografi fra krigen i Libanon. Eksemplerne på opstillet eller manipuleret virkelighed ændrer dog sjældent ved, at læserne som udgangspunkt tror på fotografiets fortælling. Når vi stiller spørgsmålstegn ved et fotografi, er det altid med virkeligheden som målestok. Ligner det? Var det virkelig sådan der så ud. Skete det virkeligt? Fotojournalistik diskuteres mere og mere, og der stilles spørgsmål ikke kun til troværdigheden, men også til den historie, som fotografierne fortæller. Den diskussion styrker fotojournalistikken, fordi den gode fotojournalistiske historie fordrer professionalisme og åbenhed. Subjektive fortællinger Det journalistiske reportagefotografi skal tage udgangspunkt i virkeligheden og være bundet af tid og sted. En begivenhed skal rent faktisk have fundet sted uden indblanding fra fotografen og på det pågældende tidspunkt, for at fotografiet kan kaldes et reportagefotografi. Men det er ikke det samme som, at fotografiet er objektivt. Fotojournalistik er et subjektivt medie, hvor fotojournalisten vælger sine øjeblikke, sine vinkler og sine visuelle virkemidler for at fortælle sin historie. Igennem denne udvælgelse og præsentation af elementerne i såvel det enkelte fotografi som i sammensætningen af fotografier kan en fotojournalist vinkle sin historie. Akkurat ligesom det sker inden for den skrevne journalistik. Den gode fotojournalistik skal ikke kun registrere virkeligheden, den skal fortælle om den. Fotografier på nethinden Jeg gætter på, at Vietnamkrigen fik dig til at tænke på et billede af en nøgen skrigende pige, der løber hen ad en vej, væk fra en napalmangreb. Og EM 1984 er blevet synonymt med Preben Elkjærs revnede shorts efter et brændt straffespark. www. Fotojournalistikkens sprog af Søren Pagter www. cfje.dk/fotojournalistik Pressefotografforbundet hjemmeside www. pressefotografforbundet.dk om billedmanipulationer. 19

20 SPROG & MEDIER ET TALT SPROG Af lektor Lars Kabel Danmarks Journalisthøjskole Målet er mainstream for den folkeoplysende public service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste begivenheder, og det gælder for både Nyhederne fra TV2 og TV-avisen fra DR. Denne forpligtelse til at nå de mange med de store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag. Der må ikke være talt sprog, der afgørende støder de imellem og danskere, som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser om aftenen. Studieværternes og journalisternes sprog har afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen for på den måde at kunne bidrage mest muligt til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne finder meget værdifuld. Vi taler som danskerne gør det. Nyhedsdramaturgien Berettermodeller og nyhedskriterier er også rammesættende for sproget på tv. De er tankegange og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt tages i brug af redaktionerne i deres arbejde med at konstruere og producere indslag. Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet det suverænt mest brugte nyhedskriterium, når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige emner og begivenheder. På redaktionerne betragtes en konflikthistorie instinktivt som en god historie, og sprogligt har det som konsekvens, at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i modsætning til hinanden. En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer meget hyppigt bruges i alle typer af nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger. Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de lette at forstå. Nyhedsdramaturgi er styrende for både de korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede indslag. De mest brugte modeller er den korte omvendte nyhedstrekant, berettermodellen, der i bølger indeholder en stigende spændingskurve og aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt imellem helte og skurke. Alle tre modeller leder journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg, der hovedsageligt består af aktive verber, 20

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. I Kina har man også spillet fod-bold for flere 1000 år siden,

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere