Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avisen i Undervisningen okt. 2006 SPROG & MEDIER"

Transkript

1 Avisen i Undervisningen okt SPROG & MEDIER Læs om bladet side 3/ TEMA: Sprog & Medier, fx Den sjove mands værktøjskasse side 4-5, Sportens store mindreværd, side 10-11, Den der forstår journalisters sprog kan blive minister, side Se også konkret undervisningsstof side 23 og

2 Danmarks Skolebibliotekarer og Avisen i Undervisningen indbyder i samarbejde med Det Danske Filminstitut alle interesserede til FilmForum 07 fredag den 16. marts 2007 FilmHuset, Cinemateket, Gothersgade 55. Kbh. K. Program: Kaffe, te & brød Nye film til undervisningen v. Ditte Mejlhede, skolekonsulent, DFI Ord fra den sorte gryde Journalistik og skønlitteratur er traditionelle modsætninger. Men fakta og fiktion er blot forskellige måder at beskrive virkeligheden på. Værktøjet er ord. Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær har ben i begge lejre og er ikke længere skizofren. v. Niels Krause Kjær, forfatter og journalist Frokost AiU - aktiviteter v. Kirsten Holck Rantorp, afdelingschef, Avisen i Undervisningen Fucking 14 eller Supervoksen! v. Christina Rosendahl, filminstruktør Kaffe, te, kage Christina Rosendahl fortsætter Konferencegebyr 700 kr. Tilmelding med oplysninger om navn, adresse, , arbejdssted og EAN-nr. til Bibliodan, Låsbygade 67 69, 6000 Kolding. - senest d. 25. februar, hvorefter faktura udsendes. Man er optaget ved modtaget betaling og yderligere udsendes ikke. Med venlig hilsen Avisen i Undervisningen Kirsten Holck Rantorp Det Danske Filminstitut Ditte Mejlhede Danmarks Skolebibliotekarer Torben Larsen

3 Engang var Maren i kæret dansk presses førstedame. Man skulle skrive, så hun kunne forstå det. Og det skal man stadig. Men i dag har hun fjernsyn, går til studiekreds og har en søn i gymnasiet. Hun holder ferie i udlandet. Jørgen E. Petersen Tom luft i ringbind. Personfnidder. Overfladisk. Det er nogle af de domme, den kræsne avislæser diverterer med, når talen falder på de trykte medier. For hun vil ikke tales ned til. Hun vil bevæges. Hun vil have modspil. Hun vil gerne ridses lidt i sjælen. Og hun ved altså noget i forvejen. Så hvordan skal journalisten finde det sprog, der både udfordrer den kræsne læser og imødekommer den uvante? Det handler dette nummer af Prent om. Det gælder om at have noget ordentligt værktøj, skriver Ole Rasmussen, som hver uge fremkalder billeder i læserens hoved, når han leverer Sket i ugen i Politikens søndagsudgave. Men overdrivelse skaber ikke respekt, skriver Sørine Gotfredsen og peger på det pompøse sprog, som har udhulet sportens retorik. Måske er hun enig med Stig Olesen, som i sin klumme skriver: Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær, som ikke kommer ud af stedet. Temaet Sprog & Medier lægger op til undervisning i formidling. Er det sandt, at det lette og nære vinder over det fjerne og svære, som Peter Bro udtrykker det i Den der forstår journalisters sprog kan blive minister? På er der opgaver til nogle af bladets artikler. Kirsten Holck Rantorp Redaktør INDHOLD FORSIDEN JENS DIGE/ POLFOTO TEMA: SPROG & MEDIER Side 4: Den sjove mands værktøjskasse Side 6: Sprogbilledet former forståelsen Side 10: Sportens store mindreværd Side 13: Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Side 14: Den der forstår journalisters sprog kan blive minister Side 18: Den fortællende fotograf Side 20: Et talt sprog uden knaster UNDERVISNING Side 22: Metaformylder Side 24: Fik afløb for skrivekløen Side 26: Retoriske virkemidler ANMELDELSER Side 28: Fortællemodeller i fiktion, politik og journalistik Side 29: God ide en del set før Side 30: Døgnets kævl Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisnings sektoren. Som en del af dette tilbud udsendes bladet prent gratis til lærerne i grund skoler, ungdomsuddannelser og på seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf , Fax Alle hverdage Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt, Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag: Issn:

4 SPROG & MEDIER DEN SJOVE MAND og hans værktøjskasse Af journalist Ole Rasmussen Politiken - Er det ikke hårdt at skulle være morsom på kommando? Jeg ved ikke, hvor mange hundrede gange, jeg har fået dét spørgsmål. Og hvor mange hundrede gange, jeg har svaret: Mjjoo, det... Til daglig er jeg nemlig ikke særligt morsom. Jeg er ikke typen, der river vittigheder af mig i ét væk, og jeg er ikke festens naturlige midtpunkt. Dog bilder jeg mig ind, at jeg heller ikke er dens lavpunkt. Selvfølgelig kan det være hårdt at skrive morsomt, når den frygtede deadline bare rykker nærmere og nærmere. Men det kan nu også være sjovt. Eller begge dele på én gang. På den måde minder det faktisk om mange andre jobs, hvor man skal levere et stykke arbejde inden for en bestemt tidsfrist. Og hvor skal man ikke dét? Så er det jo godt, at man har sin værktøjskasse. Min står altid ved siden af pc en, når jeg skriver Sket i ugen til Politikens søndagsudgave. Opgaven er at give læserne en personlig og meget gerne humoristisk gennemgang af ugens største begivenheder, og lad mig allerede nu afsløre, at jeg ikke udfører mit arbejde under indflydelse af alkohol. Der er ingen bajere i min værktøjskasse. Desværre, de kan ikke holde sig kolde dernede. Men der er en del perspektiverende værktøjer, som jeg gennem tiden har anvendt på en lang række personer. På den kødgrossist, der opbevarede spareribs så gamle, at det ville være mere relevant for fødevarekontrollen at sende en arkæolog end en dyrlæge. På læge Søren Ventegodt, som har sat sine fingeraftryk på så mange kvindelige patienters kønsdele, at han har givet ordet pilledoktor en helt ny betydning. Og på den tvetungede imam Abu Laban, der lider af personlighedsspaltning i så alvorlig grad, at han ene mand kunne blive dobbeltkunde i Alm. Brand Bank. Det rigtige værktøj De vigtigste redskaber i min værktøjskasse er hammer og søm, for hvis der er noget, jeg gerne vil, så er det at banke nogle billeder op inde i læsernes hoveder. Da tørklædesagen begyndte at rulle, kunne jeg for eksempel ikke lade være med at overveje, hvilke panikscener det mon ville afstedkomme, hvis der pludselig sad en tørklædeklædt kvinde ved kassen i et supermarked: Man ser for sig, hvordan folk flygter skrigende ud af den lokale brugs, som om der var udbrudt brand i butikken. De panikslagne kunder glemmer alt om toiletpapir, toastbrød og 4

5 SPROG & MEDIER Ole Rasmussen i Jørn Villumsens streg. fire dåser Whiskas for 25 kroner og vælter ud på hovedgaden. Nogle når i forbifarten at advare de intetanende medborgere, som er på vej ind for at handle: For Guds skyld, gør det ikke! Der sidder en kvinde derinde, og hun har tørklæde på!!! Skræmmende, ikke sandt? En lille skruetrækker er også nødvendigt udstyr, for det kan ofte pynte på en sætning, hvis man tager et begreb, som de fleste kender i forvejen, og skruer lidt på det, så det får en ny betydning. For eksempel kan man lade Tvind-stifteren Amdi Petersen forlade retten i Ringkøbing som en skattefri mand. Man kan lade den fyringstruede TV2-direktør møde op til en personlig afviklingssamtale med bestyrelsesformanden. Og man kan beklage sig over de mange VM-fodboldkampe med forlænget spildtid. I alle tre tilfælde kommer man endda tættere på sandheden, end hvis man havde anvendt de gængse udtryk. Det er godt at have noget ordentligt værktøj. Men som alle andre håndværkere skal man være opmærksom på at vælge det rigtige. Hvis nogen har gjort sig selv godt og grundigt til grin i ugens løb, er der jo ingen grund til at tampe løs på dem med en murerhammer. Her kan man sagtens nøjes med at pirke lidt til dem med en syl. Det er også vigtigt at tænke på læserne, som (hvis de er abonnenter) har betalt en mindre formue for vore tjenesteydelser. Derfor kan vi ikke være andet bekendt end at gøre os umage med vores håndværk og undlade at banke pointerne ind i skallen på dem med en sømpistol. 5

6 SPROG & MEDIER Sprogbilledet former forståelsen Af sproglektor Ebbe Grunwald Center for Journalistik Syddansk Universitet I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere fra USA s rumprogram, NASA, at få rumsonden Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1 i solsystemet, at den kunne ramme kometen med et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet fra moderskibet mod kometens overflade, som det ramte med km i timen. Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet været i fuld gang med at optage billeder af, hvad der foregik. Forskerne forventede med det gigantiske forehavende at få nye oplysninger om solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden. En af dem udtalte begejstret i et radiointerview: Her slår vi hul på en dybfryser, der indeholder materiale, der fortæller os, hvordan solsystemet er opstået. Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i universet, formidles i billedet af en dybfryser. I sin beretning benytter den interviewede et såre genkendeligt element fra hverdagssproget. Med billedet af den roterende dybfryser, som rammes af et projektil midt i sin skæve bane omkring solen, bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende. Begivenheden bliver eksponeret i en formulering, hvor afstand og kompleksitet pludselig er forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få øje på de indviklede processer langt derude og tale om dem overskueligt, forståeligt og formentlig også tilnærmelsesvis sandt. Ord som fremkalder billeder Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser ved hjælp af betydninger, som i bund og grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser, som henviser til det velkendte industriprodukt, i stand til at aktivere vores spontane forestilling om en begivenhed, som finder sted svimlende langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme en formulering, som fremkalder et billede. På samme måde kan journalister jagte forståelsen af indre virkeligheder, som en gang imellem kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien og hverdagssproget de redskaber, som i sidste ende bringer en slags forståelse i hus: Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over- 6

7 SPROG & MEDIER NASA's kunstneriske gengivelse af den eksplosion, som udløstes af rumsondens projektil. Den abstrakte handling 134 millioner kilometer ude i universet formidles i billedet af en dybfryser. AP/POLFOTO 7

8 SPROG & MEDIER Tilbud til eleverne på klassetrin Finbarr O Reilly, Canada, Reuters. En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, er gennem de fotografier vi ser i avisen. World Press Photo er verdens bedste pressefotos. Billederne tager os med gennem forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. Se & lær Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores opfattelse af verden. Til World Press Photo udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage stilling og forholde sig til billederne. Se udstillingen og få undervisningsmateriale til hele klassen for 10 kr. pr. elev. Koordineret tilmelding på tlf i udstillingens åbningstid eller på WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 3. november-17. december Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V hovedet forstå den? Det kunne Politikens sportsjournalist Rasmus Bech, da han den 11. august 2005 omtalte resultatet af et kvalifikationsopgør på Brøndby Stadion mellem den daværende mesterklub, Brøndby, og de matchende hollandske mestre fra fodboldklubben Ajax Amsterdam. Da kampen var ved at være slut, så det ud til, at Brøndby ville tabe 1-2 og med stor sandsynlighed langsomt glide ud af den europæiske Champions League-dyst. I de sidste få sekunder af kampen fik et par ukuelige brøndbyspillere imidlertid tryllet bolden ind i modstandernes mål, hvorved udfaldet pludselig ændrede sig til 2-2. En sejr var det ikke, men det var næsten lige så godt, fordi Brøndby vandt muligheden for at gå videre i turneringen. Dagen efter skrev Rasmus Bech i en kommentar i Politiken bl.a.: Den kamp var som et kys under et pæretræ på en regnvåd augustaften. Spændende, fængslende og medrivende fuld af glæde, varme og gys. En fodboldkamp, der gav lyst til at sparke ud med benet og råbe hopla, hvilket ifølge humoristen Storm P. er tegn på livsglæde. Det er en glad kommenterende fortæller, der udtrykker sig her. Bech som journalistisk fortæller søger at formidle forståelse af en almen og lidt ubestemmelig jubelfølelse. I den forbindelse benytter han et spektakulært høstbillede, som intet har med den omtalte sportsgren at gøre. I forhold til den aktuelle kamp er billedet ren fiktion. Alligevel har det sin berettigelse, fordi 8

9 SPROG & MEDIER det anskueliggør og formidler en følelse, som kommentator og publikum delte, og som ville være vanskelig at udtrykke skriftligt, hvis ikke kommentator var i stand til at bruge sin fantasi. Den grænseløse fantasi Der findes jo ikke et grydeklart og genkendeligt udtryk, der uden videre dækker det historiske og unikke øjeblik, hvor en stensikker nedtur helt uventet skifter kurs. Men ved at benytte en fantasibaseret sammenligning får kommentatoren nuanceret sin beskrivelse af de meget specielle reaktioner, kampresultatet udløste. Tillægsordet god ville formentlig dække en del af den betydning, som det lange sammenligningsled rummer. Men ordet god i udtrykket det var en (hamrende) god kamp ville være fattigere, mindre genkendeligt, mere indforstået og derfor mindre virkningsfuldt. Med sin formulering trækker skribenten på en resurse, som har sin egen skjulte systematik, men som i princippet er uden grænser. Den lille historie om to menneskers intime berøring og de opløftende emotionelle spor, den sætter under den regntunge augusthimmel, når sit højdepunkt i forestillingen om luftsparket og det nedtonede udbrud af livsglæde. Billedet, som må siges at være et fantasiprodukt, løser ved hjælp af hverdagssprogets elementer en vigtig opgave i formidlingen af oplysninger, som er faktuelle. Via billedet bliver det faktuelle begribeligt. Den sammensatte, svært beskrivelige stille jubel, som indfinder sig også selv om sejren kun er halv er et emotionelt faktum, som er blevet udtrykt sprogligt. Følelsen er i sproget blevet konkret, nærværende og frem for alt genkendelig og kan derfor formidles. Citater fra Politiken, Danmarks Radio og "Sprogbilledet" af Ebbe Grunwald, DR og Syddansk Universitetsforlag. UDPLUK fra Nyhedsbrevet Dansk Presse Google lancerer arkiv-søgefunktion Google nyeste skrig News archive search er guf for folk med historisk interesse. De kan nu søge på såkaldte nyheder over en 200-årig periode. Søgningen minder meget om den eksisterende søgerobot, men som en ekstra vigtig detalje kan søgerobotten stille artiklerne op kronologisk efter tid. Google henviser til artikler fra en række udenlandske arkivsamlinger, men danske Infomedia er endnu ikke på listen. Send bedre billeder Aftonbladet vil gøre alle svenskere til stjernefotografer. I hvert fald honorerer den svenske avis alle publicerede amatørfotografier med hver 710 SKR, månedens bedste billede udløser 7100 SKR og årets bedste SKR. Formålet er at få flere nyhedsbilleder fra situationer, hvor læsere har befundet sig på det rette sted på det rette tidspunkt. Elektronisk avispapir på vej Allerede i 2008 regner det britiske firma Plastic Logic med at kunne markedsføre elektronisk avispapir, som kan bøjes. Så er der ikke langt igen til en egentlig elektronisk avis, som læserne kan folde sammen og tage med sig, og som kan byde på kontinuerlig opdatering. Strammere bånd på kinesisk presse Pressefrihed er ikke et ord, der findes i Kina, og nu vil de kinesiske myndigheder have vedtaget en lov, som strammer grebet om medierne endnu mere. Hvis loven bliver vedtaget, kan medier idømmes bøder, hvis de uden tilladelse beretter om ulykker, skriver The Guardian. Ifølge The Committee to Protect Journalists er Kina det land i verden, der anholder og fængsler flest journalister. Der er i øjeblikket 32 journalister bag tremmer. /mere på side 30 9

10 SPROG & MEDIER Sportens store Af journalist og præst Sørine Gotfredsen Der bliver ofte gjort grundigt grin med det sprog, der hersker i sportens verden i medierne, og det er ikke uden grund. Sportsjournalistikkens sproglige univers udgør en hel historie for sig selv, og den handler om sportsjournalister og al deres væsen mindst lige så meget, som den handler om sportsfolkenes gøren og laden. Og så handler den selvsagt om, hvordan man overhovedet ser på fænomenet sport. På sin vis opfatter mange mennesker sport som dødelig alvor, men samtidig ved de fleste af os, at sport i bund og grund er en leg. På grund af den dobbelthed, hvor det seriøse altid er forbundet med noget uforpligtende og eventyrligt, er der opstået nogle helt særlige vilkår. På den ene side er de sproglige rammer videre, end hvis man beskæftiger sig med politik eller økonomi, men på den anden side har det pompøse sprog absolut taget overhånd. Det hænger også sammen med, at mange sportsjournalister trækkes med et grundlæggende mindreværd. Ofte oplever de, at deres stofområde ikke for alvor nyder respekt, og som modtræk griber de til voluminøse ord og begreber simpelthen for at understrege deres egen betydning. Ud af den situation er blandt andet vokset en massiv inspiration fra det religiøse univers. Mediernes gengivelse af sport formeligt vrimler med syndere og frelsere, genopstandelser, dommedage og åbenbaringer, og når et dansk fodboldhold får halet en overraskende udebanesejr hjem, bliver det per automatik udråbt som et mirakel. Miraklet i Amsterdam blev det selvfølgelig til, da FC København for ganske nylig sikrede sig en plads i Champions League ved at besejre Ajax Amsterdam. Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til fodboldlandsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn, for gennem religiøse og litterære Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage til landsholdet, vil han blive præsenteret som en blanding af Messias og den fortabte søn. Jens Dresling/POLFOTO 10

11 SPROG & MEDIER mindreværd referencer ser mange sportsskribenter chancen for at give deres metier et strejf af kulturel alvor. Senest var det Rasmus Bech, der i Politiken i sin kommentar om netop Thomas Gravesens bratte landsholdsafsked indledte med en henvisning til forfatteren George Bernard Shaw. Rasmus Bech hører til blandt de absolut mest velskrivende, men samtidig er han del af en usikker branche, hvor de lidt letkøbte langhårede henvisninger nemt kommer til at fremstå som afslørende og udvendig fernis. Sportens naturlige sprog Men der findes også højt begavet formidling af sport. Joakim Jakobsen har i Weekendavisen bevist, at han er én af disse års største danske sportsskribenter, fordi han har viden og samtidig rummer en ligefrem brændende fascination af mennesker, der præsterer. Joakim Jakobsen tør tage sporten alvorligt uden frygt for egen anseelse, og hans portrætter af folk som Franz Beckenbauer og Bjørn Borg er eksempler på, hvordan sportens største ikoner kan beskrives uden brug af de pompøse løsninger, der har udhulet en stor del af sportens medie-retorik. Sagen er nemlig, at sporten i medierne slet ikke har brug for særlige højdramatiske virkemidler, for en skribent med selvtillid, indsigt og sprogtalent kan gøre sportsjournalistik til en kunstart i sig selv. Men den er dømt til konstant at kæmpe mod de sproglige koder, der er groet fast som et resultat af, at alt for mange overser, hvad sporten handler om. Det handler om den ene fantastiske menneskelige historie efter den anden, og det gælder først og fremmest om at turde tage dem alvorligt og gengive dem i et naturligt sprog. Hvis man tror, at man gennem oppustede og prætentiøse formuleringer kan skabe respekt om sporten, tror man galt. Snarere trækker man det egentlige liv ud af den. 11

12 Med Jorden rundt med Galathea 3 får du som under viser en unik mulighed for at tage ud gangspunkt i ekspeditionens aktuelle begiven heder og forskning. Klassesæt af bogen er gratis sendt til alle skoler med klasse. På TemaNyt.dk arbejdes med ekspeditionens 16 destinationer og 5 tvær - gående temaer i en under visningsmæssig sammenhæng. Destinationer og temaer opdateres løbende med sidste nyt fra ekspeditionen. Skolelicens 1 år: 1498,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1198,00 kr./skole Faktalab.dk gør det muligt for eleverne at søge statistisk viden om ekspe ditionens emner. Her findes opdaterede stati stikker nøje udvalgt til brug i samfundsfag, geografi, biologi og matematik. Skolelicens 1 år: 998,00 kr. Kommunelicens 1 år: kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og medden 30. september: 998,00 kr./skole Ved køb af både TemaNyt.dk og Faktalab.dk Skolelicens 1 år: 2196,00 kr. Kommunelicens 1 år: 1798,00 kr./skole Særtilbud på kommunelicens til og med den 30. september: 1598,00 kr./skole Husk! Vi giver 4% rabat ved køb på Køb hos Alinea Ewaldsgade København N. Fax: Alle priser er ekskl. moms. Forbehold for pris stigninger og trykfejl. (11891) PRENT3-2006

13 KLUMMEN UDEFRA Hvad har Clint Eastwood med det at gøre? Af journalist Stig Olesen Jyllands-Posten For et par uger siden gik jeg i biografen for at se Clint Eastwood i Den gode, den onde og den grusomme for jeg ved ikke hvilken gang. Min ledsager havde ikke set filmen før. Bagefter var hun vildt begejstret. Og lydsporet! Fedt, ikke også?, spurgte jeg. Det havde min ledsager nu ikke lagt specielt mærke til. Først var jeg lidt skuffet. Come on, tænkte jeg, her har vi i 161 minutter siddet og lyttet til et inferno af grædende mundharmonikaer, langtrukne hyænehyl og ildevarslende trillefløjter. Og så har hun ikke hørt noget som helst. Men så slog det mig, at det jo netop er det geniale ved Ennio Morricones filmmusik; den smelter automatisk sammen med de solsvedne landskaber og de kredsende gribbe. På vej hjem gennem støvregnen kom jeg til at tænke på, at det burde forholde sig på samme måde med sproget i medierne. Selvfølgelig skal det være originalt, veloplagt, spændstigt og provokerende, men læseren må for Guds skyld ikke opdage noget. Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på stedet; det rene blær som ikke kommer ud af stedet. Jeg har en privat godtsprog-detektor. Hvis jeg for eksempel er kommet til at læse en artikel om EU s landbrugsstøtteordning eller de nye budgetproblemer i Grønlands hjemmestyre til ende, så har den garanteret været kanongodt skrevet. Ikke sådan, at metaforerne har stået i kø og ordbillederne har danset cancan, nej, men sætningerne har været velformede, rytmikken har været behagelig og de forskellige temposkift er foregået naturligt og med relevans til fortællingens verden. Jeg er simpelthen blevet forført til at læse om noget, der er ligeså kedeligt som at se maling tørre. På samme måde med radio. Hvorfor har jeg lige hørt en uendelig lang udsendelse på P1 om nødvendigheden af at anlægge faunapassager, så tudser og snoge kan passere under motorveje? Historien var simpelthen godt fortalt. Og det er, hvad godt sprog handler om: at hypnotisere nogen til at lytte til og læse om, hvad vi har på hjerte. Sproget er jo når alt kommer til alt den væsentligste årsag til, at mennesket og ikke pingvinerne har magten på Jorden. Til det formål har vi på dansk ca forskellige ord at gøre godt med, men ifølge undersøgelser nøjes det fleste af os med et ordforråd på kun , så der må virkelig siges at være god plads på harddisken. Men der er ingen grund til at fare ud og købe fremmedordbogen. Store, billedskabende sætninger kan heldigvis modelleres med få og enkle ord, som da forfatteren Johannes V. Jensen skulle beskrive en prædikant, der akkompagnerede sin menighed på cello: Han savede sig igennem salmen, så hvert vers faldt som store stykker brænde på gulvet. Så enkelt, så stort. Ordenes musik smelter sammen med billederne på den indre fladskærm. Sproget? Hvilket sprog? Lee Van Cleef kniber øjnene sammen som en ondskabsfuld kat, Clint Eastwood ruller cerutstumpen over i den anden mundvig. Aiaiaaa wah wah waaah.

14 SPROG & MEDIER Den der forstår journalisters Det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære, når journalister skal formidle, hvad der sker på den politiske scene i vores land, siger journalistikforsker Af journalist Christina Ove Holm Kampen om læserne er benhård. Hårdere end nogensinde nu, hvor danskerne er blevet oversvømmet af nye aviser og gamle aviser i nye klæder. Redaktører og journalister er tvunget til at gruble over, hvad der kan få læserne til at vende blikket mod præcis deres avis. Og én ting er redaktørerne på de fleste aviser øjensynligt enige om: Formidlingen af det politiske stof må ikke være for tør og kompliceret. Så falder læserne fra. I stedet for at skrive om politik skriver journalisterne historier om de personer, der fremlægger politikken og om processen bag. Og det er en misforståelse, mener journalist og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Myhlenberg. - Blandt journalister er der en tendens til, at alt skal populariseres. Når der for eksempel kommer et nyt finanslovsforslag, så kører journalisten med i finansminister Thor Pedersens (V) ministerbil en hel dag og skriver en reportage derfra. Da jeg var politisk reporter på Berlingske Tidende i midten af 90 erne, var vi fire journalister, der blev sat af til at skrælle det ny finanslovsforslag. Vi stod i kø ved ministeriet om morgenen for at få den klausulerede udgave, og så gik vi ellers i gang med at pille hver en stump fra hinanden og analysere det, så vi kunne fortælle læserne, hvad den ene og den anden del af forslaget betød, og hvilken konsekvens den ville få for den almindelige borger, siger Troels Myhlenberg. Han synes, det er ærgerligt, at mange journalister i dag fokuserer mere på form end på indhold. - Jeg er sikker på, at læserne gerne vil vide, hvad der står i det finanslovsforslag, og hvad det betyder for dem, siger han. - Men blandt journalister hersker der en stor selvcensur, hvor sætningen Det her interesserer folk sig ikke for er yndet. Hvad er en god historie Troels Myhlenberg får medhold fra sin kollega fra Syddansk Universitet, Peter Bro, der er lektor i journalistik. Han interesserer sig især for den politiske dækning. - Journalisterne bruger meget tid på at tænke 14

15 SPROG & MEDIER Troels Myhlenberg er enig: - Hvis en politiker bare har en mening om tingene, kan hun komme i medierne. Som for eksempel da Dansk Folkeparti (DF) sagde, at statsministeren skulle komme hjem fra ferie for at fyre en minister i forbindelse med skandalen om DSB. Da fik DF straks spalteplads i aviserne, og der blev sat tid af til interview i tv. I virkeligheden er det en ligegyldig udtalelse, for statsministeren kommer ikke hjem fra sin ferie, bare fordi DF synes, at han skal. Men journalisterne synes, at der er noget ramasjang i sådan et synssprog kan blive minister MARTIN FYHN LYKKE LLADO/SCANPIX over, hvad der er ligetil og ikke for kompliceret for læserne at forstå. Eller sagt på journalistsprog: Hvad der er en god historie, siger Peter Bro, der tidligere har arbejdet som pressemedarbejder for Venstre på Christiansborg. - Jeg plejer at sige, at det er det lette og nære, der vinder over det fjerne og svære. Og den nemme løsning kan være at fokusere på personsager. Eller at fokusere på konflikter i stedet for løsninger. Konflikter er langt bedre læsning og tv end løsningerne, som nok er mere brugbare for de fleste, siger Peter Bro. 15

16 SPROG & MEDIER punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger han. Med læserens øjne Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler, hvor politiske sager både bliver ridset op og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne, som hun synes, der generelt er for mange af i de danske medier: - Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater. Det er altid de samme, der bliver citeret i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder. Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes (V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet om, hvor sjov og underholdende han kan være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på, siger Birgitte Fibiger Andreasen. - Medierne skal generelt passe meget på ikke at tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at skolelærersyndromet er kommet ind i medierne, siger Troels Myhlenberg og uddyber: - Engang var det altid skolelæreren, der vidste bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere ofte mere end journalisterne, og derfor skal journalisterne manne sig op både sprogligt og på det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud af formen end indholdet. Journalistik styret af meningsmålinger Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal være mere kræsne over for politikerne, som er blevet dygtige til at forme en sag, så den er velegnet til at komme i medierne. I dag har alle politikere været på medietræningskursus, så de ved, hvordan man taler journalistikkens enkle sprog. Og det dikterer, hvilke sager der bliver taget op. - Emner er relevante, hvis de kan koges ned til en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer, at den politiske journalistik også er styret af, hvad der gør sig godt i meningsmålingerne. - Da der for eksempel skulle tages stilling til, om den sorte busterminal skulle bygges på Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin politik på området. Altså strategisk og meget langt fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne skriver naturligvis om, hvad Venstre foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne, som rykker sig rundt på det ideologiske landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller Peter Bro. Dagbladet Information er en af de få aviser, der som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger, og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger viser. - Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag, siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig for den politiske redaktion på Information. Siden Informations omlægning fra broadsheet til tabloid har journalisterne skullet skrive kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet afskåret fra at skrive historier, der går helt til bunds i en sag. - Vi må naturligvis prioritere strammere. Men hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag, er det ofte den bløde reportage, der bliver skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger Mikael Børsting. Jeg vil gerne lære noget af min avis Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk journalistik. - Hvordan kan det være, at der skal spares så 16

17 SPROG & MEDIER meget på blandt andet skole- og børnepasningsområdet, når det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på en femte plads over verdens rigeste lande, spørger hun, og vil meget gerne have svaret i sin daglige avis. Birgitte Fibiger Andreasen mener samtidig, at medierne sagtens kan forudsætte noget af sine læsere, lyttere og seere. - Ud over at jeg skal føle mig informeret, når jeg lukker avisen, så er det da også tilfredsstillende, hvis jeg har lært noget. Hvis jeg læser en artikel om et emne, jeg ikke ved ret meget om, så forsøger jeg at sætte mig ind i det, siger hun. Den effekt må journalistik gerne have, mener Myhlenberg. - Sproget i journalistikken skal afspejle, at man forudsætter noget af læserne. At læserne ved, hvad man skriver om og kender baggrunden for sagen. Journalister skal tillade sig at stille krav til læserne. På den måde får journalistikken en opdragende effekt, hvor læseren siger til sig selv: Nu må jeg tage mig sammen og lære noget om det her. Indspist sprog er væk Men der er også roser til den journalistiske dækning af det politiske spil. - Det sprog, journalisterne på Christiansborg bruger i deres artikler, er blevet mindre indspist. Der er ikke ret meget sproglig afsmitning fra det politiske ekspertsprog, og det synes jeg er godt. Men det er en balancegang. For journalister kan komme til at klippe så mange hæle og tæer, at det bliver ligegyldigt, det der står. Det skal ikke nødvendigvis være langt og tungt i sproget, men det skal alligevel afspejle, at verden ikke bare er sort/hvid, men at den måske er mere kompleks, siger Troels Myhlenberg. Da Peter Bro arbejdede som pressesekretær for Venstre, gik han hver dag gennem vandrehallen på Christiansborg. - På væggen står der: Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister. Jeg har altid tænkt på, at der i virkeligheden burde stå: Den, der forstår journalisters sprog, kan blive minister. Lærerne kan med fordel lære journalisternes sprog Det er ikke kun politikere, der kan lære, hvordan de lettest får placeret de gode historier i medierne. Journalist Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen på SDU, har udarbejdet seks gode råd til lærere, der gerne vil placere historier fra deres univers i aviser, tv og radio. Han understreger, at rådene ikke drejer sig om at snøre journalisterne, men om at der kan komme bedre historier fra uddannelsesområdet i medierne, hvis parterne forstår hinanden. 1. Opfind en fjende. Den gode historie skal altid have en fjende, og hvis han ikke er der, skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen gør hele tiden i forhold til Danmarks Lærerforening (DLF), for eksempel i spørgsmålet om faglighed. Regeringen siger, at den går ind for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet. 2. Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle historier, bare de fremstår som nye. 3. Bræktesten. Først når du selv er ved at brække dig over at høre dig selv sige det samme igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders Fogh Rasmussen er ekspert i det. (Og det beundrer Troels Myhlenberg ham for). 4. Gør medierne til medspiller, ikke modspiller. 5. Svar ikke på det spørgsmål, journalisten stiller, men sig i første omgang dét, du har at sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens. 6. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Medierne er interesseret i resultaterne. Mellemregningerne og de langhårede forklaringer må du holde for dig selv. 17

18 SPROG & MEDIER Det fortællende fotografi Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af billeder, og de råber alle på opmærksomhed. Men det journalistiske fotografi skal mere end det. Det journalistiske fotografi skal fortælle læserne en historie. Af Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen Danmarks Journalisthøjskole En person nævner en begivenhed, for eksempel Vietnamkrigen eller EM Et eller måske to billeder fra hver begivenhed toner straks frem på nethinden. Hvilke billeder husker du? Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. Derfor er billeder med til at styrke vores hukommelse i langt højere grad end ord. Det er én af fotografiets fordele. Fotografiet tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi tror på, at personerne eller begivenheden har fundet sted foran en fotograf og et kamera. Derfor erindrer vi bedst og mest virkelighedsnært gennem fotografier. Herudover giver fotografier en umiddelbar reaktion hos beskueren, uanset om det er et voldsomt krigsbillede eller et smukt landskabsfotografi. Vi kan bladre en avis igennem uden at forholde os til alle ordene, men det er stort set umuligt at undlade at se på fotografierne. De gode fotografier giver en direkte indgang til læsernes sanser. Konteksten er nødvendig Fotojournalisten kan dog ikke kontrollere læsernes associationer. I modsætning til teksten er det sværere at kende og styre læsernes reaktion ved et fotografi. Læserne vil afkode fotografiets indhold ud fra deres egne kulturelle, politiske, religiøse og andre personlige forhold. Opfattelsen af et fotografi er således ikke universelt, men meget personligt. Fotografier opleves i forhold til beskuerens personlige erfaringer. For at sikre den rette information behøver det journalistiske fotografi derfor en kontekst. Fotojournalister kan ikke sende et fotografi af sted og så håbe på, at budskabet bliver forstået af læserne. Hvis der skal opstå kommunikation, bliver fotojournalisten nødt til at forholde sig til nogle af de spørgsmål, som fotografiet skaber hos læseren. Ethvert fotografi skal således ses i sammenhæng med rubrikken, billedteksten og artiklen. Det er sådan læserne opfatter det. Et troværdigt medie Historisk set bliver fotografiet opfattet som meget virkelighedsnært 18

19 SPROG & MEDIER Hvem er kvinden? Hvis ikke billedet ledsages af en tekst, vil det blive opfattet forskelligt af læserne. Nogle vil måske opfatte hende som gospelsangerinde. Rubrikken fortæller os historien og sætter portrættet i perspektiv. Samtidig er billedet overraskende, idet det gør op med den stereotype forestilling om en HIVramt kvinde. Hun smiler jo. Vi ser hende som personen Esther og ikke som en HIV- smittet. Thomas Borberg/POLFOTO og derved troværdigt, men lige fra mediets fødsel har der været eksempler på manipulerede fotografier. Senest udsendte billedbureauet Reuter i august 2006 et manipuleret fotografi fra krigen i Libanon. Eksemplerne på opstillet eller manipuleret virkelighed ændrer dog sjældent ved, at læserne som udgangspunkt tror på fotografiets fortælling. Når vi stiller spørgsmålstegn ved et fotografi, er det altid med virkeligheden som målestok. Ligner det? Var det virkelig sådan der så ud. Skete det virkeligt? Fotojournalistik diskuteres mere og mere, og der stilles spørgsmål ikke kun til troværdigheden, men også til den historie, som fotografierne fortæller. Den diskussion styrker fotojournalistikken, fordi den gode fotojournalistiske historie fordrer professionalisme og åbenhed. Subjektive fortællinger Det journalistiske reportagefotografi skal tage udgangspunkt i virkeligheden og være bundet af tid og sted. En begivenhed skal rent faktisk have fundet sted uden indblanding fra fotografen og på det pågældende tidspunkt, for at fotografiet kan kaldes et reportagefotografi. Men det er ikke det samme som, at fotografiet er objektivt. Fotojournalistik er et subjektivt medie, hvor fotojournalisten vælger sine øjeblikke, sine vinkler og sine visuelle virkemidler for at fortælle sin historie. Igennem denne udvælgelse og præsentation af elementerne i såvel det enkelte fotografi som i sammensætningen af fotografier kan en fotojournalist vinkle sin historie. Akkurat ligesom det sker inden for den skrevne journalistik. Den gode fotojournalistik skal ikke kun registrere virkeligheden, den skal fortælle om den. Fotografier på nethinden Jeg gætter på, at Vietnamkrigen fik dig til at tænke på et billede af en nøgen skrigende pige, der løber hen ad en vej, væk fra en napalmangreb. Og EM 1984 er blevet synonymt med Preben Elkjærs revnede shorts efter et brændt straffespark. www. Fotojournalistikkens sprog af Søren Pagter www. cfje.dk/fotojournalistik Pressefotografforbundet hjemmeside www. pressefotografforbundet.dk om billedmanipulationer. 19

20 SPROG & MEDIER ET TALT SPROG Af lektor Lars Kabel Danmarks Journalisthøjskole Målet er mainstream for den folkeoplysende public service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste begivenheder, og det gælder for både Nyhederne fra TV2 og TV-avisen fra DR. Denne forpligtelse til at nå de mange med de store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag. Der må ikke være talt sprog, der afgørende støder de imellem og danskere, som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser om aftenen. Studieværternes og journalisternes sprog har afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen for på den måde at kunne bidrage mest muligt til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne finder meget værdifuld. Vi taler som danskerne gør det. Nyhedsdramaturgien Berettermodeller og nyhedskriterier er også rammesættende for sproget på tv. De er tankegange og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt tages i brug af redaktionerne i deres arbejde med at konstruere og producere indslag. Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet det suverænt mest brugte nyhedskriterium, når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige emner og begivenheder. På redaktionerne betragtes en konflikthistorie instinktivt som en god historie, og sprogligt har det som konsekvens, at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i modsætning til hinanden. En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer meget hyppigt bruges i alle typer af nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger. Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de lette at forstå. Nyhedsdramaturgi er styrende for både de korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede indslag. De mest brugte modeller er den korte omvendte nyhedstrekant, berettermodellen, der i bølger indeholder en stigende spændingskurve og aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt imellem helte og skurke. Alle tre modeller leder journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg, der hovedsageligt består af aktive verber, 20

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber 1 Illustrationskilder Foto på omslag: Anders Kjærbye. Desuden har Scanpix

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere