Bilag 4 Høringsnotat vedr. Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4 Høringsnotat vedr. Indtægtsrammer 2014-2017 for naturgasdistributionsselskaberne"

Transkript

1 Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 Dato: 29.. oktober 2013 Sag: 13/03759 Sagsbehandler: /lba, lic, laa Afd.: Detail og Distribution Bilag 4 Høringsnotat vedr. Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne Indledende bemærkninger Sekretariatet for Energitilsynet sendte udkast til afgørelse vedr. indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber i høring fredag d. 5. juli Høringsfristen var fredag d. 16. august På et møde onsdag d. 14. august 2013 anmodede gasdistributionsselskaberne samlet om, at høringsfristen i forbindelse med indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber , blev udskudt. Sekretariatet for Energitilsynet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at dette indebar, at kravet om, at der er truffet afgørelse af Energitilsynet senest med udgangen af september, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 4, dermed ikke kunne overholdes. Gasdistributionsselskaberne tilkendegav samstemmigt, at de var indforståede hermed. Behandling af Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne blev således udskudt til Energitilsynets møde tirsdag d. 29. oktober Gasdistributionsselskabernes nye høringsfrist blev fastsat til fredag d. 30. august Naturgas Fyn Distribution A/S frist blev dog ved mail af 30. august 2013 udsat til mandag d. 2. september HMN Naturgas I/S og DONG Gas Distribution A/S indgav høringssvar ved mail af 30. august Sekretariatet for Energitilsynet har efterfølgende foretaget korrektioner til benchmarkingmodellen, og mandag d. 9. september 2013 sendte Sekretariatet for Energitilsynet således udkast til benchmarkingmodellen i fornyet høring med frist fredag d. 20. september Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail web Høringssvarerne fra de tre gasdistributionsselskaber er generelt opdelt i fem afsnit: 1. Effektiviseringskrav Generelt effektiviseringskrav 2. Effektiviseringskrav Specifikt effektiviseringskrav 3. Forrentning af nettogæld Valg af rentefastsættelsesmodel

2 samt risikofri rente 4. Kreditrisikotillæg 5. Fastsættelse af WACC-forrentning 6. Andet Sekretariatet for Energitilsynet har nedenfor kommenteret hvert anbringende for sig med henvisning til de pågældende høringssvar, hvor det er relevant. 1. Effektiviseringskrav Generelt effektiviseringskrav 1.1. Usikkerhed ved statistikken NATP25 HMN Naturgas I/S stiller sig uforstående overfor Sekretariatet for Energitilsynets argumenter vedr. usikkerheden i den nye statistik NATP25, og HMN Naturgas I/S mener, at en tilsvarende usikkerhed gjorde sig gældende i den tidligere statistik NAT Konkurrenceudsat marked HMN Naturgas I/S ønsker endvidere forklaret, hvad der menes med et konkurrenceudsat marked Afvigelse fra tidligere fastsættelsesmetode Naturgas Fyn Distribution A/S og DONG Gas Distribution A/S oplyser, at det ikke forekommer klart, hvad der er Sekretariatet for Energitilsynets begrundelse for at afvige tidligere fastsættelsesmetode. DONG Gas Distribution A/S antager, at Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at værdierne for er usædvanligt lave og dermed udgør outliers. DONG Gas Distribution A/S anfører endvidere, at gennemsnittet af produktivitetsudviklingen for den seneste 15 årige periode er den beskrevne metode, jf. bestemmelsen i Fortolkning af 15, stk. 6, vedr. udenlandske naturgasdistributionsselskaber DONG Gas Distribution A/S afviser, at Sekretariatet for Energitilsynet indenfor rammerne af bestemmelsen i 15, stk. 6, kan inddrage de to udenlandske cases i grundlaget for fastsættelsen af effektiviseringskravet. Sekretariatet for Energitilsynet har angivet kommentarer i nedenstående kapitler. Ad 1.1. Usikkerhed ved statistikken NATP25 Sekretariatet for Energitilsynet har en løbende dialog med Danmarks Statistik omkring statistikken NATP25. Sekretariatet for Energitilsynet har fået bekræftet, at det er Danmarks Statistiks vurdering, at der er en større usik-

3 kerhed end normalt i de foreløbige tal for Dette skyldes bl.a., at fordelingen af arbejdstimer og lønninger er fastfrosset i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra og med Denne statistik indgår i uddannelsesniveau. Usikkerheden er derfor højere end normalt for observationerne i 2008, 2009 og 2010 indtil revisionen af den samlede statistik som forventes offentliggjort ultimo oktober Danmarks Statistik oplyser endvidere til Sekretariatet for Energitilsynet, at institutionen ingen forventninger har om resultatet af revisionen vil give udslag i højere eller lavere vækstrater. Sekretariatet for Energitilsynet finder endvidere andre tidsserier velegnet til at vurdere det fremtidige effektiviseringspotentiale for de danske naturgasdistributionsselskaber. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at arbejdsproduktivitetsudviklingen i den markedsmæssige økonomi i Danmark er et velegnet sammenligningsgrundlag. Danmarks Statistik definerer i tabel NATP23 arbejdsproduktiviteten som bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime, jf. bilag 1 til afgørelse om Indtægtsrammer for naturgasdistributions-selskaberne Danmarks Statistik har opdateret tabel NATP23 i september 2013 med tal til og med Den gennemsnitlige årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten i perioden udgør 1,0 pct. for den markedsmæssige økonomi. Sekretariatet for Energitilsynet har endvidere analyseret arbejdsproduktivitetsudviklingen i den generelle økonomi i andre lande. Arbejdsproduktivitet er i OECD defineret som bruttonationalproduktet (BNP) divideret med antallet af arbejdstimer. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten i perioden udgør 0,8 pct. for den generelle økonomi i Danmark. Sekretariatet for Energitilsynet er opmærksom på, at arbejdsproduktivitet ikke er direkte sammenlignelig med Danmarks Statistiks dataserie uddannelsesniveau, da arbejdsproduktivitetsændringer kan have andre årsager end ændringer i arbejdsindsatsen, jf. boks 1 i bilag 1 til afgørelsen om Indtægtsrammer for naturgasdistributions-selskaberne Ad 1.2. Konkurrenceudsat marked På et konkurrenceudsat marked vil hver aktør have meget begrænset markedsmagt, dvs. ingen aktør vil selvstændigt kunne påvirke prisen. Endvidere vil selskaberne på lang sigt tilnærme deres marginalomkostninger til prisen på varen, dvs. ingen profit og kun normal forrentning af den investererede kapital. Et marked karakteriseret ved konkurrence er samfundsøkonomisk effektivt, hvilket ikke er tilfældet for markedssituationen med monopoler. 3

4 I et konkurrenceudsat marked søger virksomhederne således at effektivisere deres drift mest mulig, og det er den effekt Sekretariatet for Energitilsynet finder, at benchmarkingen skal understøtte. Ad 1.3. Afvigelse fra tidligere fastsættelsesmetode Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig i, at det er uklart hvorfor, at der er sket en ændring i forhold til tidligere års fastsættelsesmetode. Der er redegjort for fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav i høringsudkastet s Her vurderer Sekretariatet for Energitilsynet, at det generelle effektiviseringskrav skal fastsættes til 0,6 pct. Sekretariatet har foretaget denne vurdering på baggrund af gennemsnittet af Danmarks Statistiks data, den øgede usikkerhed ved de seneste års offentliggjorte data, samt erfaringer med fastsættelsen af effektiviseringskrav i andre lande. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne understrege, at der ikke ses bort fra data for på baggrund af datas nominelle værdi. Danmarks Statistik har bekræftet overfor Sekretariatet for Energitilsynet, at observationer fra denne periode er særligt usikre, og sekretariatet har derfor valgt at supplere fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav ved at indhente data fra øvrige kilder. Det er korrekt, at Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse, da selskaberne anmodede Energitilsynet om at se bort fra observationen som en outlier. For observationerne er der dog ikke tale om outliers, men at Danmarks Statistik har tilkendegivet, at data er særligt usikre for denne periode. Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig med DONG Gas Distribution A/S i, at gennemsnittet af produktivitetsudviklingen for den seneste 15 årige periode er den beskrevne og dermed ufravigelige metode, jf , lyder: Energitilsynet offentliggør den metode, som anvendes ved beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale samt de væsentligste forudsætninger og vurderinger, som ligger til grund for fastsættelsen af de individuelle effektiviseringskrav. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne gøre opmærksom på, at Energitilsynet først offentliggør den endelige metode efter tilsynet har truffet afgørelse på mødet d. 29. oktober Det er således altid muligt for Energitilsynet at foretage ændringer i forhold til den valgte metode i tidligere afgørelser. Inden da har metoden, som indstilles til Energitilsynet i notatet om indtægtsrammer for været i høring i perioden 5. juli 2013 til 30. august 2013.

5 Ad 1.4. Fortolkning af 15, stk. 6, vedr. udenlandske naturgasdistributionsselskaber Sekretariatet for Energitilsynet finder, at den oprindelige kilde til fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav ikke længere er robust, jf. afsnit 1.1. Sekretariatet har derfor afsøgt alternative kilder. Sekretariatet for Energitilsynet og gasdistributionsselskaberne er dog ikke enige om fortolkningen af 15, stk. 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr af 14. december , stk. 6, lyder: Ved fastsættelse af det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale, jf. stk. 4 eller 5, kan Energitilsynet inddrage sammenligninger med udenlandske naturgasdistributionsselskaber samt produktivitetsudviklingen i andre sektorer. DONG Gas Distribution A/S fortolker bekendtgørelsens tekst således, at en sammenligning med udenlandske distributionsselskaber kun kan foretages ved inddragelse af sammenligninger med udenlandske selskaber. DONG Gas Distribution A/S finder derfor, at der ikke er hjemmel i 15, stk. 6, til at inddrage produktivitetsudviklingen i andre lande. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at der ved inddragelse af sammenligninger med udenlandske selskaber, som anført i 15, stk. 6, ikke nærmere er taget stilling til, hvordan denne inddragelse skal ske. Lovforarbejderne indeholder heller ikke nærmere herom. Sekretariatet vurderer, at det er relevant at inddrage sammenligning med udenlandske distributionsselskaber, som anført i 15, stk. 6. Sekretariatet fortolker bekendtgørelsen således, at inddragelse af sammenligning med udenlandske distributionsselskaber kan omfatte såvel metoder til fastsættelse af kravene, størrelsen af kravene som yderligere forhold i de forskellige lande. Endvidere kan sekretariatet inddrage produktivitetsudviklingen i andre sektorer i medfør af 15, stk. 6. Bekendtgørelsen fastlægger ikke noget nærmere herom. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at det er relevant at inddrage produktivitetsudviklingen i den samlede vurdering. På den baggrund vurderer sekretariatet, at der kan sammenlignes med udenlandske regulatorers fremgangsmåder eller forhold for udenlandske gasdistributionsselskaber generelt, herunder de konkret anvendte størrelser for produktivitetsudviklingen generelt. Sekretariatet er opmærksomt på, at der kan eksistere strukturelle forhold mellem landene, som vil påvirke resultaterne, og sekretariatet udviser derfor også forsigtighed i sammenligningen og vurderingen ved at fastsætte effektiviseringskravet under gennemsnittet af observationerne. Sekretariatet har vurderet, at det er relevant at sammenligne med reguleringen af naturgasdistributionsselskaberne i Australien og Storbritannien, da 5

6 der i disse lande er foretaget lignende produktivitetsbetragtninger som i den danske metode. Sekretariatet for Energitilsynet har således fundet, at: Storbritannien: Potentiale på 1,0 pct. for reguleringsperioden Australien: Gennemsnitlig årlig vækstrate i perioden på 1,7 pct. Det er muligt, at eksempelvis de australske og engelske selskaber har haft et mere gunstigt udgangspunkt for produktivitetsgevinster og dette tager Sekretariatet for Energitilsynet også højde for i sin vurdering ved at udvise førnævnte forsigtighed Afsluttende bemærkninger og ændringer i afgørelsen Sekretariatet for Energitilsynet anerkender, at observationen for produktivitetsudviklingen i 1994 i datamaterialet fra 2009-afgørelsen havde stor betydning for fastsættelsen af effektiviseringskravet på daværende tidspunkt. Sekretariatet for Energitilsynet finder det således ikke rimeligt, at anvende det samme datamateriale til fastsættelsen af kravene for reguleringsperioden Sekretariatet for Energitilsynet har således imødekommet selskabernes ønske om, at se bort fra 1994-observationen og se bort fra en videreførelse af effektiviseringskravet fra 2009-afgørelsen. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer dog fortsat, at datagrundlagets oprindelige kilde ikke længere er robust. Sekretariatet for Energitilsynet har således baseret det generelle effektiviseringskrav på sekundære kilder, som også anført i 15, stk. 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr af 14. december Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at en passende afvejning mellem Danmarks Statistiks usikre data, erfaringerne fra Australien og Storbritannien samt arbejdsproduktivitetsudviklingen i figur 1 i afgørelse om Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne medfører, at det generelle effektiviseringskrav til naturgasdistributions-selskaberne fastsættes til 0,6 pct. om året for periode Effektiviseringskrav Specifikt effektiviseringskrav 2.1. Omkostninger i netvolumenmodellen HMN Naturgas I/S og DONG Gas Distribution A/S mener, at det er en stor svaghed ved netvolumenmodellen, at kun omkring halvdelen af omkostningerne bliver benchmarket, og at det for et enkelt selskabs vedkommende kun er 40 pct. af omkostningerne, der indgår i benchmarkin-

7 gen. DONG Gas Distribution A/S anfører endvidere, at et selskabs fordeling i direkte omkostninger til fordelingsnet synes urealistisk lav. HMN Naturgas I/S foreslår, at hele omkostningsbasen ( 7 og 13) indgår i netvolumenmodellen, men at effektiviseringskravet alene udmøntes på den andel, der vedrører 7. DONG Gas Distribution A/S foreslår en benchmarking på 7 og 13 samlet eller en benchmarking med samme fordeling til 13 for alle selskaber Ændring af udmøntningsandel af beregnet potentiale (mindsket usikkerhed) DONG Gas Distribution A/S mener, at en ændring i udmøntningsandelen af det beregnede potentiale bør være begrundet i ændrede forhold siden sidste udmelding af individuelle effektiviseringskrav Forskel mellem udmøntningsandel af beregnet potentiale for el- og gassektor DONG Gas Distribution A/S påpeger en række forskelle mellem benchmarkingen af elnetselskaber og gasnetselskaber, som selskabet mener der bør tages yderligere forbehold for ved benchmarkingen af gasnetselskaberne Rammeforhold og fordyrende rammevilkår DONG Gas Distribution A/S anbefaler, at Sekretariatet for Energitilsynet undersøger forskelle i netdesign, som kan medføre forhøjede driftsomkostninger. DONG Gas Distribution A/S anfører følgende rammeforhold, der kan have betydning for selskabernes placering i benchmarkingen: First mover omkostninger, geografi (belægning), kundetæthed, kundefordeling og rørtyper/trykniveau. DONG Gas Distribution A/S mener, at valg af designløsninger i det daværende Naturgas Syd medfører forhøjede driftsomkostninger i forhold til andre selskaber, og at DONG Gas Distribution A/S derfor bør kompenseres herfor. Ad 2.1. Omkostninger i netvolumenmodellen Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig med HMN Naturgas I/S og DONG Gas Distribution A/S. Omkostningerne til benchmarkingen opdeles af naturgasdistributions-selskaberne på 22 omkostningsposter og vil i noget omfang være på baggrund af et skøn. Sekretariatet har i samarbejde med naturgasdistributionsselskaberne i foråret 2013 udbygget vejledningen til fordelingen af omkostninger på de 22 omkostningsposter. Der er således afholdt møder med naturgasdistributionsselskaberne hhv. d. 11. marts 2013 og d. 11. april 2013 for at afklare eventuelle forskelle i opgørelsesmetoder mm. Disse møder var endvidere en opfordring til at finde fælles forståelse af 7

8 anvendte fordelingsnøgler mellem 7 og 13-omkostninger til eksempelvis lovpligtige tilsyn af installationer hos kunder. Sekretariatet for Energitilsynet har fuld tiltro til selskabernes indberetninger og har således ingen grund til at mistro rigtigheden af enkelte selskabers omkostningsfordelinger. Sekretariatet for Energitilsynet er ikke afvisende overfor HMN Naturgas I/S forslag vedr. benchmarking af stort set hele omkostningsbasen. En benchmarking af hele omkostningsbasen kræver, at selskaberne indberetter en opdeling af deres 13-omkostninger på de 22 omkostningsposter, der er beskrevet i vejledningen. Sekretariatet for Energitilsynet har dog ikke indsamlet denne detaljering til brug for modellen for reguleringsperioden Sekretariatet for Energitilsynet vil dog i forbindelse med benchmarkingen for reguleringsperioden se nærmere på en benchmarking af hele omkostningsbasen ( 7 og 13 omkostninger) og invitere selskaberne til en dialog omkring dette. Ad 2.2. Ændring af udmøntningsandel af beregnet potentiale (mindsket usikkerhed) Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig med DONG Gas Distribution A/S i, at ændringer i fastsættelsen af de individuelle effektiviseringskrav alene kan begrundes i ændrede forhold. Sekretariatet har tidligere baseret effektiviseringskravet på en tiendedel af den samlede effektivitetsforskel. Udmøntningen af effektivitetskravet på en tiendedel af effektivitetsforskellen blev i 2009 fastlagt for at udvise forsigtighed i forhold til eventuel usikkerhed i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer dog, at usikkerheden i benchmarkingen er mindsket i forhold til Sekretariatet for Energitilsynet vurderer derfor, at ændringen i fastsættelsen af de individuelle effektiviseringskrav i 2013 kan begrundes med ændrede forhold. For en uddybning af Sekretariatet for Energitilsynets vurdering henvises til bilag 1. Sekretariatet for Energitilsynet imødekommer i 2013 til forskel fra tidligere bl.a. usikkerhed i form af, at selskaberne korrigeres for atypiske omkostninger. Et eksempel på atypiske omkostninger kan være afskrivnings- og forrentningselementer på leasede ydelser, herunder husleje, it og biler. I afgørelsen for reguleringsperioden godkendes atypiske omkostninger vedr. fratrædelsesgodtgørelser, rente og afdrag på leasingkontrakter samt afskrivnings- og forrentningselementer i husleje. Sekretariatet for Energitilsynet imødekommer endvidere usikkerhed ved, at effektiviseringskravene alene udmøntes på baggrund af selskabernes 7- omkostninger, dvs. driftsomkostninger som ikke indeholder pålagte om-

9 kostninger og omkostninger ved nettab. 7-omkostninger udgør alene 73 pct. af selskabernes samlede driftsomkostninger. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer fortsat på baggrund af ovennævnte mindskede usikkerhed, at der er belæg for i 2013 at udmønte en større andel af det beregnede effektiviseringspotentiale. Det er tredje gang, der foretages en benchmarking af gasdistributionsselskaberne, og Sekretariatet for Energitilsynet finder det relevant at genoverveje afvejningen af hensynet til selskaberne overfor hensynet til forbrugerne, hvilket resulterer i den pågældende reduktion. Ad 2.3. Forskel mellem udmøntningsandel af beregnet potentiale for el- og gassektor Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig med DONG Gas Distribution A/S i, at de fremlagte forskelle mellem benchmarkingen af elnetselskaber og gasnetselskaber, bør føre til yderligere forbehold ved benchmarkingen af gasnetselskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet vil indledende understrege, at udmøntningsandelen af det beregnede potentiale for gasnetselskaberne i forvejen er mindre end for elnetselskaberne. Dette skyldes bl.a. at der alene findes tre gasdistributionsselskaber i Danmark, og at benchmarkingen alene foretages hvert 4. år, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 4. DONG Gas Distribution A/S bemærker, at eldistributionsselskaberne alene reguleres gennem et individuelt effektiviseringskrav og derfor er underlagt et samlet set lavere effektiviseringskrav end gassektoren. Sekretariatet er ikke enigt i dette. Tabel 1 viser de gennemsnitlige udmøntede effektiviseringskrav for hhv. eldistributionsselskaberne og gasdistributionsselskaberne. Det ses klart, at elnetselskaberne gennemsnitligt pålægges højere effektiviseringskrav end gasnetselskaberne på trods af, at gasnetselskabernes effektiviseringskrav er sammensat af et individuelt krav og et generelt krav. Tabel 1. Gennemsnitligt effektiviseringskrav for hhv. eldistribution og gasdistribution Gennemsnitligt effektiviseringskrav 2 Krav i mio. kr. Elnetselskaberne 1 ved afgørelse af 19. december ,2 106,8 Gasnetselskaberne ved høringsudkast af 5. juli ,6 6,1 Gasnetselskaberne ved afgørelse af 29. oktober ,0 3,9 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Note 1: Distributionsselskaber (ekskl. transformerforeninger og transmission). Note 2: Det gennemsnitlige effektiviseringskrav er et vægtet gennemsnit, dvs. samlet krav i mio. kr. divideret med samlede påvirkelige omkostninger/driftsomkostninger. 9

10 DONG Gas Distribution A/S bemærker, at effektiviseringskravet til eldistributionsselskaberne opgøres op til grænsen for de ti procent mest effektive selskaber, hvorimod effektiviseringskravet til gasdistributionsselskaberne opgøres i forhold til det mest effektive selskab. Selskabet mener, at dette skulle understøtte en mindre udmøntningsandel af det beregnede effektiviseringspotentiale for gasdistributionsselskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig i dette, og selskabets definition af benchmarkbasis er ikke helt korrekt. Benchmarkbasis for eldistributionsselskaberne beregnes som et netvolumenvægtet gennemsnit af de laveste omkostningsindeks op til 10 pct. af den akkumulerede netvolumen. Der er alene tre gasdistributionsselskaber, og det er således ikke muligt at beregne et omkostningsindeks i forhold til 10 pct. af den akkumulerede netvolumen. Sekretariatet opgør derfor effektiviseringskravet i forhold til det bedste selskab, hvilket i årets afgørelse ville svare til en benchmarkbasis på 57 pct., da HMN Naturgas I/S netvolumen udgør 57 pct. af selskabernes samlede netvolumen. DONG Gas Distribution A/S bemærker, at gasdistributionsselskaberne alene benchmarkes på driftsomkostninger, hvorimod eldistributionsselskaberne benchmarkes på driftsomkostninger og afskrivninger. Selskabet mener derfor, at der skal korrigeres i forhold til forskelle i valg af forretningsmodel. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne understrege, at det af 15, stk. 4, i indtægtsrammebekendtgørelse nr af 14. december 2009 fremgår, at der skal ske en benchmarking af gasdistributionsselskabernes driftsomkostninger. Det fremgår endvidere af 15, at kravene fastsættes som procentsatser af omkostningsrammen, ekskl. afskrivninger, inden pris- og lønregulering. Sekretariatet for Energitilsynet har opfordret selskaberne til at indsende teori samt dokumentation for konkrete forskelle i valg af forretningsmodel. Sekretariatet for Energitilsynet har i årets afgørelse korrigeret for afskrivning og forrentning i husleje samt rente og afdrag på leasingkontrakter. Det er således ikke korrekt, at sekretariatet ikke korrigerer for forskelle i valg af forretningsmodel. DONG Gas Distribution A/S bemærker, at der findes en øget usikkerhed ved benchmarkingen af gasdistributionsselskaberne som følge af omkostningsfordelingen mellem 7 og 13. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne henvise til adresseringen i afsnit Ad 2.1. Omkostninger i netvolumenmodellen.

11 Ad 2.4. Rammeforhold og fordyrende rammevilkår Sekretariatet for Energitilsynet er ikke afvisende overfor DONG Gas Distribution A/S forslag til undersøgelse af forskelle i netdesign samt andre rammevilkår. Naturgasdistributionsselskaberne opfordres derfor til at indsende forslag til undersøgelsen, redegørelse for de teoretiske sammenhænge samt dokumentation herfor. Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig med DONG Gas Distribution A/S i, at der skal ske en kompensation som følge af valg af designløsninger i det daværende Naturgas Syd. Sekretariatet for Energitilsynet henviser til fastsættelsen af omkostningsrammen i afgørelsen s Selskabernes gennemsnitlige årlige driftsomkostninger indgår i fastsættelsen af omkostningsrammen, således at eventuelle forhøjede driftsomkostninger også vil give udslag i fastsættelsen af en dertil højere omkostningsramme. Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor ikke, at der skal ske en særskilt korrektion som følge af dette, men omvendt at effektiviseringskrav således også bør udmøntes på omkostninger i forbindelse med forskellige valg af netdesign Afsluttende bemærkninger og ændringer i afgørelsen Sekretariatet for Energitilsynet anerkender, at der kan være vanskeligheder for selskaberne ved at opdele omkostningerne på de 22 omkostningsposter. Endvidere er sekretariatet opmærksom på de selskabsmæssige forskelle for så vidt angår andelen af omkostninger, der indgår i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet udviser derfor forsigtighed i forhold til argumenterne gennemgået i afsnit 2.1 til 2.4 og mindsker udmøntningsandelen af det beregnede potentiale i forhold til udkast til afgørelse vedr. indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber fra en sjettedel til en ottendedel pr. år. 3. Forrentning af nettogæld valg af rentefastsættelsesmodel samt risikofri rente 3.1. Ændring af rentefastsættelsesmodellen Selskaberne hæfter sig ved, at rentefastsættelsesmodellen er ændret fra et glidende 5-årigt gennemsnit til en fastlåsning af renten i hele reguleringsperioden på basis af et 3-årigt gennemsnit af referencerenten. Selskaberne finder, at Sekretariatet for Energitilsynet derved har ændret holdning til den nuværende model. Selskaberne finder den nuværende model simpel og gennemskuelig og uden mulighed for rentearbitrage. Selskaberne anser desuden rentefastsættelsesmodellen for at være at betragte som bestå- 11

12 ende, dvs. ikke kan ændres. bl.a. set i lyset af den lange indfasningsperiode. Konsekvensen for selskaberne ved en ændring til den af Sekretariatet for Energitilsynet foreslåede model vil være en reduceret reguleringsrente, idet der skæres nogle år med høj referencerente i beregningen af reguleringsrenten. Selskaberne anfører, at det bør være en forudsætning, at de har mulighed for at tilrettelægge deres låneportefølje med minimal risiko for, at de faktiske renteomkostninger kommer til at afvige fra den forrentning, som indtægtsrammen giver mulighed for. Herudover anfører selskaberne, at en fastfrysning af referencerenten i hele reguleringsperioden vil øge deres risiko, idet en rentegevinst i forhold til referencerenten delvist skal føres tilbage til forbrugerne, men en renteudgift i forhold til referencerenten skal bæres af selskaberne. For at sikre sig mod dette anfører selskaberne, at for dem vil være det mest forsvarligt at lægge hele gælden om til fast rente, selvom det ikke vil give de laveste tariffer. Selskaberne anfører endvidere, at de, i tillid til kontinuiteten ved den nuværende model, har tilrettelagt og låst deres finansiering i henhold hertil, og at de forventer at blive kompenseret for de omkostninger til omlægning af lån, som en ændring af rentefastsættelsesmodellen vil påføre dem Justering af renten Selskaberne finder det derudover problematisk, at Sekretariatet for Energitilsynet lægger op til kun at justere renten, hvis denne falder, men ikke hvis den stiger Valg af risikofri rente Selskaberne anerkender samstemmende, at renten på statsobligationer aktuelt er et bedre udtryk for den risikofri rente end swaprenten, men påpeger, at markedet for danske statsobligationer er illikvidt, og at rentefastsættelsen derfor er behæftet med usikkerhed. Selskaberne noterer sig i øvrigt, at anvendelsen af statsobligationen ikke har væsentlig praktisk betydning, idet selskaberne får tillagt et generelt risikotillæg, der afspejler forskellen mellem swaprenten og statsobligationsrenten Fastsættelse af det generelle kreditrisikotillæg Endeligt påpeger selskaberne, at det generelle risikotillæg bør beregnes ud fra forskellen fra statsobligationen til den 5-årige swap, der anvendes som referencerente i den nuværende rentefastsættelsesmodel fremfor den af Sekretariatet for Energitilsynet valgt 4-årige swap, da ændringen fra 5-årig til 4-årig swaprente har væsentlig praktisk betydning, da den 4-årige swaprente er lavere.

13 Ad 3.1. Ændring af rentefastsættelsesmodellen Sekretariatet for Energitilsynet skal først bemærke, at det anerkendes, at den nuværende model med 5-årigt glidende gennemsnit er lige så god som den foreslåede model i forhold til at undgå rentearbitrage og med hensyn til gennemsigtigheden, og det anerkendes, at modellen også er simpel. Modellen blev dermed ikke valgt fra, fordi den ikke længere blev vurderet at leve op til de opstillede kriterier. Årsagen til at sekretariatet har foreslået den alternative model er, at den blev anset for endnu mere simpel, idet det dermed ikke vil være nødvendigt at ændre renten hvert år. Sekretariatet finder dog i lyset af de i høringssvarene påpegede konsekvenser, som ikke var tilsigtede, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde den nuværende rentetilpasningsmodel med et 5-årigt glidende gennemsnit af referencerenten. Dette er således tilpasset i den endelige afgørelse. Sekretariatet bemærker dog også, at dette ikke er et udtryk for, at modellen ikke kan ændres på et senere tidspunkt, hvis der viser sig behov herfor. Ad 3.2. Justering af renten I forlængelse af ovenstående fastholdelse af den nuværende model, hvor rente justeres årligt, er der ikke længere behov for det nævnte forbehold, som derfor tages ud af det endelige udkast. Ad 3.3. Valg af risikofri rente Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at så længe Nationalbanken udsteder statsobligationer i de forskellige løbetidssegmenter, må det antages, at omsætningen i disse kan anses for at være tilstrækkelig. Sekretariatet foreslår, at der ved den årlige udmelding af renterne tages udgangspunkt i det 5- årige benchmarkingpapir, som udmeldes i Nationalbankens halvårlige strategimeddelelser. Dvs. at der ved udmelding af renten for 2014 tages udgangspunkt i Nationalbankens publikation Statsgældspolitikken, Strategi 2. halvår På denne måde sikres det, at der er en vis udestående mængde i papiret, da dette er afgørende for at et lånepapir anvendes af Nationalbankens som lånepapir for den 5-årige statsobligation. Ad 3.4. Fastsættelse af det generelle kreditrisikotillæg Sekretariatet for Energitilsynet anerkender den praktiske betydning en beregning af det generelle risikotillæg på baggrund af den 4-årige swaprente har i forhold til en beregning på baggrund af den 5-årige swaprente, der blev anvendt tidligere, og at den 5-årige swaprente vil være den korrekte at anvende, set i lyset af, det er et 5-årigt gennemsnit der anvendes. 13

14 Sekretariatet beregner derfor i det endelige udkast det generelle kreditrisikotillæg på baggrund af forskellen mellem den 5-årige statsobligationsrente og den 5-årige swaprente. 4. Kreditrisikotillæg 4.1. HMN Naturgas I/S (HMN) HMN argumenterer i sit høringssvar imod en del af sekretariatets begrundelser for at have fastsat et kreditrisikotillæg på nul i udkastet til tilsynsafgørelse Lav likviditet HMN argumenterer for, at lav likviditet ikke, som anført af sekretariatet bør føre til et lavere kreditrisikotillæg, men derimod et højere. HMN argumenterer med, at de med udløbet af den ubegrænsede statsgaranti, står overfor enten høj likviditet med risiko for at pengene forsvinder ved et bankkrak eller lav likviditet med risiko for at komme til at betale dyrt for refinansiering i en periode med ustabilitet på de finansielle markeder. HMN har vurderet, at sidstnævnte strategi er den mindst ringe, selvom de dermed må afholde de omkostninger der gør sig gældende på tidspunktet for refinansieringen, når behovet er der, i stedet for som tidligere at kunne tillade sig kun at låne, når forholdene for dem var gunstige. HMN finder, at dette bør tale for et højere kreditrisikotillæg end tidligere EMTN-program HMN argumenterer derudover for, at det forhold, at de ikke længere har et aktivt EMTN-program bør tale for et højere kreditrisikotillæg og ikke et lavere. HMN oplyser, at deres lånebehov nu er så lavt, at ETMNprogrammet muligvis ikke længere er relevant, men at dette ikke nødvendigvis betyder, at deres låneomkostninger falder, fordi de ikke længere har omkostninger til at vedligeholde programmet. Selskabet bemærker, at programmet har været anvendt til at presse deres traditionelle kilder til finansiering til at give dem bedre vilkår. HMN anfører derfor, at de kan blive tvunget til at acceptere dårligere lånevilkår i fravær af EMTN-programmet, og at deres kreditrisikotillæg derfor bør være højere Seneste obligationsudstedelser HMN finder derudover, at spreads på de seneste obligationsudstedelser ikke bør danne grundlag for kreditrisikotillægget, da disse lån var kendetegnet ved, at det var helt korte lån, som derfor har kunnet opnå gunstigere vilkår end det havde været tilfældet med lån med længere løbetid Empirisk materiale Hertil har HMN fremsendt oplysninger om kreditværdighed fra Kommunekredit, samt empirisk materiale fra Moodys.

15 4.2. Dong gas Distribution (DGD) Afspejling af risikoforhold DGD finder ikke, at det fastlagte kreditrisikotillæg i udkastet og begrundelsen herfor (fordi de ikke kan optage realkreditlån) lever op til ordlyden i 10, stk. 4, og de finder heller ikke, at det fastlagte kreditrisikotillæg lever op til de hensyn som bestemmelsen skal varetage. DGD finder derfor ikke, at det fastlagte kreditrisikotillæg er et udtryk for en korrekt afspejling af risikoforholdene i DGD. DGD har indsendt supplerende oplysninger og argumentation vedr. deres kreditspreads Fremmedkapitalandel DGD anfører derudover, at der for deres vedkommende bør tages udgangspunkt i en fremmedkapitalandel på 95 pct, idet de for at opnå det lavere risikotillæg på seniorlånene på op til 70 pct. af finansieringen, er nødt til at optage subordinerede lån, for så vidt angår forskellen på den i bekendtgørelsen fastsatte gearing på 70 pct. fremmedkapitel og den faktiske fremmedkapitalandel, dvs. de resterende 25 pct. Denne resterende finansiering er belagt med en højere risiko og har derfor en større kreditmarginal Naturgas Fyn Distribution (NGFD) Sammenligning med DGD NGFD anfører, at de har samme muligheder som DGD for at servicere fremmedkapitalen under indtægtsrammereguleringen, og påpeger, at selskaberne i de foregående reguleringsperioder har haft ens kreditrisikotillæg, hvilket de ikke finder, at der skulle være grundlag for at ændre på. Dette underbygger NGFD med, at begge selskaber er aktieselskaber uden sikkerhedsstillelse fra stat eller kommuner, samt at begge selskaber bør kunne finansiere sig til samme aktuelle markedspris. NGFD henviser i øvrigt til den af DGD fremsendte dokumentation, og NGFD vurderer, at de vil kunne blive rated på et tilsvarende niveau som DGD. NGFD anfører derudover, at deres optagelse af lån udover den aktuelle realkreditfinansiering, der udgør 60 pct. af deres finansiering, må antages at have en højere kreditmargin, da de vil være efterstillede i forhold til realkreditlånene. De henviser derfor til DGD for kreditrisikotillæg for seniorlån (op til 70 pct) og subordinerede lån (op til 95 pct.) Risiko NGFD finder desuden, at deres kreditrisikotillæg bør tillægges risikoen for forhøjelse af kreditrisikotillæg samt den usikkerhed, der er ved rentebindingen på låneporteføljen. 15

16 Ad 4.1. HMN Naturgas I/S (HMN) Ad Lav likviditet Sekretariatet for Energitilsynet anerkender HMNs argumentation, om at lav likviditet kan betyde, at selskabet alt andet lige vil kunne have højere omkostninger i forbindelse med refinansiering. Sekretariatet lader dette argument indgå i vurderingen af kreditrisikotillægget. Ad EMTN-program Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at det må være selskabets afvejning, om tilstedeværelsen af et EMTN-program er en fordel eller ej. Sekretariatet anerkender, at den manglende tilstedeværelse af et EMTNprogram isoleret set muligvis ikke skal føre til et lavere kreditrisikotillæg. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker dog, at det heller ikke bør føre til et højere tillæg, da selskabet selv har vurderet, at det ikke har incitament til at have et aktivt EMTN-program. Ad Seneste obligationsudstedelser Sekretariatet for Energitilsynet er enige i, at HMNs seneste obligationsudstedelser har været med kort løbetid, og at de står overfor at skulle refinansiere sig i starten af den kommende reguleringsperiode. Sekretariatet vil derfor se bort fra disse i vurderingen af kreditrisikotillægget. Ad Empirisk materiale Sekretariatet for Energitilsynet vil lade det fremsendte materiale indgå i vurderingen af kreditrisikotillægget. Ad 4.2. Dong Gas Distribution A/S (DGD) Ad Afspejling af risikoforhold Sekretariatet for Energitilsynet er enige i, at kreditrisikotillægget i høringsudkastet ikke i høj nok grad har været baseret på en individuel vurdering, bl.a. fordi DGDs manglende mulighed for at optage realkreditlån ikke er inddraget. Sekretariatet lader de (ny)fremsendte oplysninger vedr. kreditspreads indgå i en fornyet vurdering af DGDs kreditrisikotillæg. Ad Fremmedkapitalandel Sekretariatet for Energitilsynet er enige i, at kreditrisikoen på de subordinerede lån bør inddrages i vurderingen af DGDs kreditrisikotillæg, idet de lavere kreditrisikotillæg på seniorlånene er afhængige af, at de subordinere-

17 de lån med en større risiko optages. De subordinerede lån inddrages derfor i fastsættelsen af DGDs kreditrisikotillæg. Ad 4.3. Naturgas Fyn Distribution A/S (NGFD) Ad Sammenligning med DGD Sekretariatet for Energitilsynet anerkender, at NGFD i høj grad kan sammenlignes med DGD. Dette set i lyset af tidligere reguleringsperioders ens kreditrisikotillæg. Der er dog forskel på selskabernes muligheder for at opnå billig realkreditfinansiering, hvilket bør afspejles i kreditrisikotillægget. Dokumentationen indsendt af DGD vil dog også blive anvendt i relation til fastsættelsen af NGFDs kreditrisikotillæg for så vidt angår finansiering udover realkreditfinansieringen. Ad Risiko Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at de oplyste kreditspreads for realkreditlåner, der er indhentet i foråret 2013, må være det mest sikre grundlag at fastsætte kreditrisikotillæggene for så vidt angår realkreditlånene på. Heri fremgår det, at og hvor det fremgår, at kreditspreadet ikke har været justeret siden låneoptagelsen. Hertil kommer, at det må antages, at den nævnte risiko allerede må være indregnet i de kreditspreads, der er oplyst via DGD. 5. Fastsættelse af WACC-forrentning Det er alene Dong Gas Distribution der har haft bemærkninger til udkastet vedr. fastsættelse af WACC-forrentning. DGD kommer med en række argumenter for ændringer i udkastet til WACC-forrentningen, som samlet giver en WACC på 5,42 pct. Dong har følgende forslag til ændringer: 1. Anvendelse af Harris & Pringle modellen, der hæver betaværdien for egenkapitalen 2. Ændring af aktivbeta til 0,5 3. Ændring af markedsrisikopræmie til 6,00 pct. 4. Ændring af risikofri rente til 6 måneders gennemsnit 5. Ændring af generelt kreditrisikotillæg 6. Ændring af kreditrisikotillæg Ad 1) Anvendelse af Harris & Pringle modellen Dong Gas Distribution anfører, at der i beregningen af β(ek) bør anvendes Harris & Pringle s model i stedet for Miller & Mogliani s model, som Sekretariatet for Energitilsynet har anvendt. Forskellen på de to modeller ligger i antagelserne om risikoen ved det fremtidige skatteskjold og de beta- 17

18 lingsstrømme, der via skattefradraget vender tilbage til selskabet. Begge modeller antager, at skatteskjoldet altid kan udbyttes. Miller & Mogliani s model antager, at gælden (og dermed størrelsen af skatteskjoldet), er kendt og konstant. Dvs. at skatteskjoldet er konstant. Hermed er der ingen risiko ved værdien af skatteskjoldet. I beregningen af β(ek), der angiver selskabets systematiske risiko, bliver der derfor korrigeret for skatteskjoldet, som dermed vil blive mindre alt andet lige. Harris & Pringles model antager, at der er usikkerhed omkring den fremtidige størrelse af gælden og dermed skatteskjoldet. Dette antages, fordi gælden rebalanceres i forhold til selskabets værdi (performance), der afhænger af selskabets risiko (aktiv beta). Størrelsen af skatteskjoldet varierer hermed, og størrelsen af skatteskjoldet er dermed volatilt og værdien af skatteskjoldet bliver dermed mindre sikkert. I Harris & Pringle s model korrigeres selskabets systematisk risiko derfor ikke. Risikoen ved skatteskjoldet indgår således i selskabets systematiske risiko. Værdien af β(ek) vil derfor være højere ved anvendelse af Harris & Pringle s model, end det vil være tilfældet ved anvendelse af Miller & Mogliani s model, da den systematiske risiko er højere, fordi der er en risiko i relation til skatteskjoldet i Harris & Pringle s model. Dong Gas Distributions argument for at anvende Harris & Pringle s model er, at de mener, at antagelsen om at skatteskjoldet er volatilt som antaget i Harris & Pringle s model, ligger nærmere den virkelighed, som gasdistributionsselskaberne opererer i, end det sikre skatteskjold, der er forudsat i Miller & Mogliani s model. Anvendelse af Harris & Pringle s model vil forhøje værdien af β(ek) for DGD og NGFD fra 0,93 til 1,10 Ad 2) Ændring af aktivbeta til 0,5 DGD anfører, at den foreslåede værdi for β(aktiver) ikke afspejler den særlige situation som gasdistribution aktuelt befinder sig i, som følge af faldende afsætning og energipolitiske tiltag for afvikling af fossile brændsler. DGD mener derfor at β(aktiver) bør hæves fra de foreslåede 0,4 til 0,5. Ad 3) Ændring af markedsrisikopræmie DGD anfører, at markedsrisikopræmien i stedet for den af Sekretariatet for Energitilsynet foreslåede 4,5 procentpoint, bør være 6,0 procentpoint. DGD anfører, at et risikotillæg varierer med markedsdeltagernes risikoaversion, som i de seneste år har været stigende, og at markedsrisikotillægget derfor i de senere år har været stigende. Dette underbygger DGD med flere rapporter. PWC i Sverige finder markedsrisikopræmier på mellem 5,5 og 6,6 procentpoint. En anden rapport fra PWC i Danmark viser en markedsrisikopræmie på 5,1 procentpoint, og en global rundspørge, der viser markedsrisikopræmier på mellem 5,0 og 5,7 procentpoint. DGD underbyg-

19 ger herudover de 6,0 procentpoint med en undersøgelse foretaget af Dong Energy, hvor de har spurgt valuationafdelinger i PWC og KPMG, som viser markedsrisikopræmier på mellem 6 og 7 procentpoint. Ad 4) Rentefastsættelsesmodel DGD anfører, at de er enige i, at renten på danske statsobligationer kan anvendes som udgangspunkt for fastsættelsen af den risikofri rente. DGD finder, at det er i overensstemmelse med CAPM at fastlåse denne i hele reguleringsperioden. DGD finder, at denne kan være baseret på et gennemsnit over en kort periode forud for reguleringsperioden. DGD foreslår, at Sekretariatet for Energitilsynet anvender et gennemsnit af Bloombergs generiske statsrente med en 5-årig løbetid over periode marts til august Ad 5) Generelt kreditrisikotillæg DGD finder, at det generelle kreditrisikotillæg bør beregnes som forskellen på den 5-årige statsobligation og den 5-årige swaprente i marts til august Ad 6) Selskabsspecifikt kreditrisikotillæg DGD anfører, at der bør anvendes et kreditrisikotillæg på 1,125 procentpoint, hvilket svarer til risikoen på usikrede seniorlån ved en 70 pct. belåning, som DGD har fremsendt dokumentation for. Ad 5.1. Anvendelse af Harris & Pringle s betamodel Sekretariatet bemærker indledningsvist, at ingen modeller perfekt kan afspejle virkeligheden. Sekretariatet må derfor vurdere hvilken model, der kommer tættest herpå. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at et valg af Harris & Pringles model vil være en praksisændring i forhold til den foregående reguleringsperiode, hvor Miller & Moglianis model blev anvendt. Sekretariatet for Energitilsynet er enige i, at værdien af skatteskjoldet sandsynligvis ikke er risikofri, men bemærker, at volatiliteten heri må være meget begrænset. Denne vurdering af baseret på, at selskaberne har stor sikkerhed for deres indtægter, idet indtægtsrammerne ligger fast uafhængigt af afsætningen, og fordi det må antages, at selskabernes omkostninger må forventes at være relativt stabile, uanset de effektiviseringskrav de måtte være pålagt, da disse kun påvirker en lille del af indtægtsrammen. Selskabernes resultater må derfor antages at være relativt stabile. Dette afspejles også i værdien af β(aktiver), som er fastsat til 0,4 pct., og som afspejler risikoen for et naturgasdistributionsselskab. Dette er også anerkendt af Dong Gas Distribution. Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor, at Miller & Mogliani s model, hvor der antages et sikkert skatteskjold, må ligge nærmest gasdistributions- 19

20 selskabernes virkelighed. Sekretariatet begrunder dette valg med, at risikoen ved skatteskjoldet synes så begrænset, at den må være tæt på nul. Sekretariatet bemærker hertil, at β(aktiver) netop er sat op fra 0,35 til 0,4 fra den nuværende reguleringsperiode ( ) til den kommende reguleringsperiode ( ). Sekretariatet mener, at β(aktiver) på 0,4 bl.a dækker over en eventuel risiko i relation til skatteskjoldet. Sekretariatet for Energitilsynet finder således ikke anledning til at ændre på betamodellen i forhold til den foregående reguleringsperiode, og fastholder derfor anvendelsen af Miller & Mogliani s model for beregningen af værdien af β(ek). Ad 5.2. Ændring af beta aktiver til 0,5 Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det ikke er afgørende, at fossile brændsler udfases, men derimod hvad udviklingen er mht. til brugen af distributionsnettet. For eksempel synes der i et omfang at være nye anvendelser af distributionsnettet på vej, herunder er der forventninger om anvendelse af gas til transport og anvendelse af gas til lagring af el, men hvor et eventuelt omfang heraf på nuværende tidspunkt synes svært at sige noget om. Sekretariatet finder derfor ikke, at der for de førstkommende 4 år er ændringer i brugen af distributionsnettet der er så markant forringede, at det skulle give anledning til en yderligere ændring af β(aktiver) i forhold til den nuværende reguleringsperiode. Ad 5.3. Markedsrisikopræmie Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at markedsrisikopræmien bør være lavere for forsyningsvirksomheder, specielt i krisetider, hvor placering af kapital må antages at være mere risikoavers. Sekretariatet finder, at placeringer i forsyningsvirksomheder synes at være mere sikker end alternative placeringer. Sekretariatet finder derfor ikke, at markedsrisikopræmien for forsyningsvirksomheder bør ligge på niveau med det øvrige marked. Sekretariatet for Energitilsynet finder endvidere, at fastlæggelsen af markedsrisikotillægget fra IT- og Telestyrelsen bør tillægges større vægt end de udenlandske undersøgelser. Dels fordi den omhandler det danske marked, og dels fordi den omhandler et marked, der i højere grad ligner forsyningsvirksomhed end de øvrige undersøgelser, som Dong Gas Distribution henviser til. Hertil kommer, at der er en større risiko forbundet med televirksomhed end gasdistribution, idet der for televirksomhed findes flere substitutionsmuligheder, bl.a. i form af alternative udbydere, end der gør for naturgas.

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03744 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne 2014-2017 Resumé 1.

Læs mere

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET Energitilsynets møde 105 den 28. september 2009 28-09-2009 GAS 4/0806-0300-0009 4/0820-0403-0031 4/0820-0403-0032 4/0820-0403-0033 /KHA Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Læs mere

At modellen sikrer en relativ stabil/fast rente og dermed stabile indtægtsrammer

At modellen sikrer en relativ stabil/fast rente og dermed stabile indtægtsrammer Resumé 1. Energitilsynet skal for perioden 2006-2009 fastsætte omkostningsrammer, rentesats for forrentning af nettogæld samt rentesats for forrentning af nyinvesteringer, 13-omkostninger og indtægtsrammer.

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 29. oktober 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

ÆNDRET AFVIKLING AF NETTOGÆLD FOR DONG GAS DISTRIBUTION A/S

ÆNDRET AFVIKLING AF NETTOGÆLD FOR DONG GAS DISTRIBUTION A/S PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 24. MARTS 2015 ÆNDRET AFVIKLING AF NETTOGÆLD FOR DONG GAS DISTRIBUTION A/S 24. marts 2015 Detail & Distribution 14/13428 LBA/LRN RESUMÉ 1. Denne sag drejer sig om omlægning

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Forsyning Helsingørs ansøgning vedrører kabellægning af luftledninger som følge af forsyningssikkerheden.

Forsyning Helsingørs ansøgning vedrører kabellægning af luftledninger som følge af forsyningssikkerheden. Forsyning Helsingør El Net A/S Haderslev vej 25 3000 Helsingør 2. marts 2015 Detail & Distribution 13/07349 BEJ AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF FORSYNING HELSINGØR EL NET A/S Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K att.: Frederikke Lett 26. oktober 2004 Sag 3/1302-0200-0102 / CP Deres ref.. Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Med skrivelser af 8. oktober

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret Vestjyske Net 60 CVR-nr. 28 10 65 48 Reguleringsregnskab for regnskabsåret A/S PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 Resenvej 7800 Skive T: 9615 4900, F: 9615 4990,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3.

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3. TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud Sagsfremstilling TC leverer en række

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030 Hjørring Vandselskab A/S (Spildevand) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme

Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød 2. januar 2014 Sag 12/04756 & 12/04946 / CHN Deres ref. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster)

Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster) Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS30302-00026 Dato 14. november 2013 JN Bestemmelser om betaling for

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

NORDTHY ENERGI A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing M. Godkendelse af priser og avancer for 2002, 2003 og 2004

NORDTHY ENERGI A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing M. Godkendelse af priser og avancer for 2002, 2003 og 2004 NORDTHY ENERGI A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing M 16. juni 2008 Sag 4/0720-0402-0232 / HGO Deres ref. Godkendelse af priser og avancer for 2002, 2003 og 2004 Energitilsynet fremsendte den 27. maj 2008 udkast

Læs mere

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Elnetreguleringens udvikling Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Men der er opnået gode resultater selvom der også har været mange sten på vejen Konsolideringen har

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag til sekretariatsafgørelse. Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav. Bilag Bilagsside.

Bilagsoversigt. Bilag til sekretariatsafgørelse. Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav. Bilag Bilagsside. Bilag til sekretariatsafgørelse Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for 2014 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilagsoversigt

Læs mere

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav ENERGITILSYNET Sekretariatsafgørelse - Høringsudkast 30. september 2014 Sag: 14/08973 KHRI/LAA/LIC Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Afgørelse om korrektion af netselskabernes

Læs mere

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Energinet.dk over Energitilsynet af 26. marts 2007 Energinet.dk s overskudsdisponering for regnskabsåret 2005

Energinet.dk over Energitilsynet af 26. marts 2007 Energinet.dk s overskudsdisponering for regnskabsåret 2005 (Elforsyning) Energinet.dk over Energitilsynet af 26. marts 2007 Energinet.dk s overskudsdisponering for regnskabsåret 2005 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit. Chr. Hjorth-Andersen

Læs mere

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v.

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Den Kristlige Fagbevægelse Engboulevarden 30 8900 Randers Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Ved brev af 24. september 2002 har Den Kristelige Fagbevægelse til

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg. Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen 24. september 2013 Sag 12/05634 / CF E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr.

pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr. pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr. 32 65 42 15 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde Den 7. oktober 2014 Sag nr. 14/03811 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 3. oktober 2001 J.nr. 97-2311-0045 SPR A F G Ø R

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors

I oplyser, at I ikke er enige i sekretariatets konklusioner vedrørende selvevalueringsrevisors Næstved Varmeværk Åderupvej 22-24 4700 Næstved Att: Jens Andersen 7. februar 2014 RJE Deres ref. Kære Jens Andersen Du har ved brev af 17. januar 2014 kontaktet sekretariatets direktør Finn Dehlbæk vedrørende

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hørsholm Vand ApS Att.: Gitte Benner Christensen Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm 27. august 2010 Sag 4/1020-0301-0138 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Herlev Kloak A/S Att.: Torben Olsson Herlev Bygade 90 2730 Herlev 23. september 2011 Sag 4/1020-0301-0438 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/15569 Sagsbehandler: HRJ Afd.: Varme Jeres j.nr. 056121, dispensation vedrørende varmeforsyningslovens kapitel 4 I

Læs mere

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk 31. oktober 2013 Sag 12/05581 / CF E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29. ENERGITILSYNET Bilag til punkt 7 Energitilsynets møde den 29. april 2014 9. april 2014 Ret & Administration 13/10069 OTS Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet ENERGITILSYNET

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Grundejerforeningen Vejlesøparken

Læs mere

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Februar 2015 Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Herlev Kloak A/S Att.: Torben Olsson Herlev Bygade 90 2730 Herlev 11. februar 2013 Sag 12/05976 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2014

Afgørelse om prisloft for 2014 Fensmark Vandværk a.m.b.a Att.: Erling Green Christensen Elmevej 2 4684 Holmegaard Den 4. Oktober 2013 Sag nr. 13/04565 Indledning Afgørelse om prisloft for 2014 Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere