DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG Bagom Krimimessen og dens bagmænd Litteraturen på PAPIRøen Hyldest til Rifbjerg BibDok. Fra model til effekt Dokk1. Fra bibliotek til multihus Hjerte for viden & kultur Engelsk biblioteksrapport slår alarm Hva ska jeg med kommunen IVA på rette spor Leder: Borgernes adgang til information og kultur

2 Forside: Danmarks Biblioteker mødte Jussi Adler- Olsen på Krimimessen i Horsens. Foto: Claus Helveg. LEDER BORGERNES ADGANG TIL INFORMATION OG KULTUR Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 2 april 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: db@db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15. juni 2015 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. En af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kultur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover. Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet af en stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst samfund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den ophavsretslov og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne materialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer disse rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en af verdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippet hele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har. At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Man har valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne. Det er fortsat en politisk prioritering for Danmarks Biblioteksforening, at alle borgere landet over kan få adgang til viden og litteratur. Også digitalt! Den politiske prioritering bør ikke ændres af, at bøgerne digitaliseres eller fødes digitalt. Når det gælder e-bøger, er det imidlertid alene ophavsretsindehaveren (forlag eller forfatter), der bestemmer, om bibliotekerne kan købe værket, og om de må udlånes. Og på hvilke vilkår. Således har man i perioder oplevet, at nogle store forlag ikke har villet stille deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, som dermed ikke har kunnet udlåne op mod halvdelen af de udgivne e-bøger til borgerne. For mig er det vigtigt fortsat at sikre borgerne adgang, også når materialerne bliver digitale. Det kan vi i Danmark gøre ved at indrette den såkaldte biblioteksafgift, så forfatterne også får del i den, når de stiller digitale materialer til rådighed. Samtidig med at vi nu forsøger os med en model med en vis friktion, så markedet ikke undermineres. Lidt i lighed med i dag, hvor der ikke findes et ubegrænset antal fysiske materialer på det enkelte bibliotek. DB har netop underskrevet The London Manifesto, der har det langsigtede mål at sikre borgerne retten til at låne og læse digitale materialer via bibliotekerne i lighed med de fysiske materialer. EU kommer til at spille en stadig større rolle, som vi i bibliotekerne skal forholde os til, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne, som vi også har set det i Danmark. Derfor bør det være en EU-målsætning, at vi får vilkår, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, mens vi nationalt kan forhandle os frem til passende forretningsmodeller. Det er også bevæggrunden for, at jeg som formand for DB har besluttet at stille op til bestyrelsen af vores europæiske interesseorganisation EBLIDA, hvis primære formål er at arbejde med ophavsretslovgivning o.l. omkring bibliotekerne for at sikre borgernes adgang og interesser. Det er et nødvendigt politisk stykke arbejde!

3 INDHOLD Vi vil ha bøger. At BOGEN ikke er truet, men lever i bedste velgående, viser landets utal af tidligere og nye bogmøder. Fra Esbjergs nyfødte Fantasyfestival til Christianshavns Bogfestival på PAPIRøen. Børn, unge og andre læsere i alle aldre strømmer til. Ikke mindst til Horsens. Krimimessens DNA har altid været og er fortsat: Læser møder forfatter, og forfatter møder læser, lyder formlen fra holdet bag festivalen. Folk ikke bare låner krimier, de køber dem også selv mange forlod Fængslet med kufferter stoppet med gode tilbud fra messens bogmekka. The Ripper Award gik i år til Jussi Adler-Olsen. Glæd dig til det store interview med Danmarks superforfatter. Biblioteket forandrer liv. Hundredvis af biblioteksforkæmpere er på vej til DBs bibliotekspolitiske topmøde den april og til Aarhus. Rolf Hapel og Knud Schulz præsenterer Dokk1 Byens nye hjerte for viden og kultur! Hellen Niegaard 2 Borgernes adgang til information og kultur 4 Hyldest til Rifbjerg Ved forfatterens død 5 Litteratur på PAPIRøen 5 Nyhedsklip 5 IFLA 2015 i Sydafrika 7 Nyt og magisk litteraturunivers i Esbjerg Annette Brøchner Lindgaard 8 Interview: Jussi i clinch med magtmisbrug. Hellen Niegaard Blåtand genopstået! To ivrige 5. klassegæster på Fantasyfestival Bag om Horsens Krimimesse 2015 Hellen Niegaard 14 BibDok - fra model til effekt 15 Rudersdal modellen AARHUS: DB ÅRSMØDE 2015 VÆRTSBY 16 Dokk1: Fra bibliotek til multihus Rolf Hapel 18 Rum til forandring Borgernes innovationsplatform Knud Schulz Over deltagere og mere end 100 forfattere i Horsens Fængsel Kloden. En verden af fantasi, leg og læring 22 Bibliotekskompasset rundt Engelsk biblioteksrapport slår alarm Per Nyeng 24 Gør det konkret, gør det synligt Trick or treat - folkeskolen og folkebiblioteket Lotte Hviid Dhyrbye 26 IVA på rette spor Per Hasle Kloden: Storslået legeplads for hele familien på Dokk Hva ska jeg med kommunen? Hanne Marie Knudsen 29 Ny rapport om Bibliotek & Borgerservice Michael Hartz Larsen 30 Læse- og livsstilsændring på IBC Aabenraa Per Christiansen 31 Bak op om Danmark Læser Dagen De økonomiske tommelskruer presser engelske biblioteker... 22

4 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Klassiker i levende live. September 2011 blev Klaus Rifbjerg udpeget til årets Klassiker. På festdagen fortalte en munter Klaus Rifbjerg - om fantasien, der arbejder på damptryk, og om ikke at skrive på hovedstolen, en sortbejdset ikke særlig behagelig ting med brækket bagben, men på dét, der ligger lige ved siden af. KLAUS RIFBJERG: ÅRETS KLASSIKER Leder: Åbent brev til kulturministeren Folketingsvalg på biblioteket Licenser til masserne DB Kulturkonference: Værdier, kunst og praktiseret oplysning Opgør med Hvad synes du selv-kulturen Forrygende Simona Abdallah Med IFLA i Puerto Rico HYLDEST TIL RIFBJERG Amagerdreng, begavet og charmerende ordekvilibrist, skarp digter og samfundsdebattør. Om nogen Danmarks fyrtårn i litteraturen Klaus Rifbjerg døde lørdag den 4. april 2015, 83 år gammel. Rifbjerg blev udpeget som Klassiker Her markerede Klassikerkomitéen, for første og hidtil eneste gang, en enkeltstående nulevende dansk forfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, tirsdag den 20. i september forud for Klaus Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december samme år. At Rifbjerg allerede havde klassikerstatus, fremgik af det endog meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange måtte til sidde på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par kommet helt fra Esbjerg, fordi vi har alle Rifbjergs bøger, og vi ville være med! Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og rummer en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, om baggrunden for Klassikerkomitéens valg af forfatteren som årets klassiker. Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske. Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på debutdigtsamlingen men også på romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet ikke er for fastholdere. Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet en prægnant definition af, hvad en klassiker er for noget: Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser. Det var i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den totalt ramte hus forbi. Klaus Rifbjerg læses ikke blot fordi han er repræsenteret i indtil flere kanoner men først og fremmest, fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående, fremhævede Bruno Svindborg. /HN 4

5 AKTUELT Christianshavns Bogfestival 2015 Litteratur på PAPIRøen digtoplæsninger, beatpoesi og rap af upcoming og etablerede lyrikere. Kom og hør Caspar Eric, Victor Boy Lindholm, Claus Høxbroe med flere. Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) åbner selve bogfesten lørdag den 25. april. Foto: kaspernoergaard.com Bogfestivalen kickstartes torsdag den 23. april på Danmark Læser Dagen af kulturminister Marianne Jelved (B), se omtalen side 31. Aftenen efter inviterer festivalen og Copenhagen Street Food til en række spændende Seks af landets aktuelle, finurlige, dybsindige, spændende og anderledes forfattere holder foredrag midt i Copenhagen Street Foods Greenhouse. Hør Jan Sonnergaard, Iben Mondrup, Niviaq Korneliussen, Kim Leine, Maren Uthaug og Jesper Stein - fortæller folkene bag bogfestivalen fra Christianshavns Bibliotek og Copenhagen Street Food. Initiativet, 10 år gammelt, gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond. Se programmet på bibliotek.kk.dk/biblioteker/ christianshavn. [ NYHEDSKLIP...] DB Beretning 2014 er på gaden. Med alt om DB og bibliotekerne i syv temaer. Fra ny lov eller strategi eller begge dele til borgerservice, læringstilbud og kulturhus hvor går grænsen. Og med Biblioteket i permanent bevægelse, Steen B. Andersens rapport om første år som Danmarks Biblioteksforenings formand. Se den samt beretning for sidste år fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Lotte H. Dhyrbye på db.dk/beretning Hvor skal vi hen du? Kulturstyrelsen inviterer til tre dagskonferencer i foråret om Folkebibliotekerne i den digitale verden. Her skal drøftes strategiske pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker med danske og internationale biblioteksaktører og udviklingsfolk. Konferencerne finder sted hos Kulturstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2, den 28. april, den 18. maj og den 16. juni. Programmet opdateres løbende, se kulturstyrelsen.dk/ konferencer-i-foraaret. London Manifesto Handler om fair copyright-reform i EU for biblioteker og arkiver. Vedtaget i forbindelse med EUpræsident Jean-Claude Junckers bebudede opdatering af ophavsretten, så denne matcher det digitale samfund. Bag manifestet står den engelske Libraries and Archives Copyright Alliance (LACA). Manifestet støttes af IFLA og EBLIDA, henholdsvis international og europæisk biblioteksorganisation, med flere. Slendrian med reserveringer. Københavns Biblioteker slår nu ekstra på tromme for afhentning/afbestilling af brugernes reserveringer med sloganet Husk dine reserveringer de venter på dig. Alene i fjerde kvartal 2014 blev reserverede materialer aldrig hentet, selvom de havde rejst langt og ventet tålmodigt. Ifølge bibliotekschef Jakob Heide Petersen svarer det årligt til flere årsværk på hovedbiblioteket. VELKOMMEN TIL IFLA 2015 Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation August i Cape Town, South Africa Information, program og tilmelding på Danmarks Biblioteker nr. 2 5

6 Vi ses i Aarhus I DBC har vi fuld fart på udviklingen af de nationale tjenester til bibliotekerne, som blandt andet omfatter udvikling af Danbib til open source og serviceorienteret arkitektur, aftestning af de nationale services i Fælles Bibliotekssystem, Cicero og udvikling af Palles Gavebod i responsivt design. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den april 2015 glæder vi os til at give dig et overblik over alle vores udviklingsprojekter i år og vise sammenhængen mellem projekterne. Vel mødt i vores togvogn på stand DBC er hovedsponsor for Danmarks biblioteksforenings årsmøde VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk

7 ESBJERG Orker, alfer, dværge og bogorme måske er der mere på spil her i Esbjerg, end man lige kan se med det blotte øje. Sådan indleder borgmester Johnny Søtrup sit forord til Fantasyfestivalprogrammet. Festivalen blev skudt i gang af 150 skolebørn, der holdt Fantasyfredag den 6. marts og kom tættere på fantasyuniverset. Sammen oplevede de, hvordan de kan erfare og skabe nyt med udgangspunkt i litteraturens fortællinger. Derefter gik det slag i slag i det nye univers, der fandt sted på Esbjerg Conference Hotel. Lørdag og søndag strømmede publikum til fra hele landet og trådte ind i en verden af magi og fantasi. På den store markedsplads i Riddersalen var der fuld aktivitet med snak, spil, bogindkøb og forfattersignering. Knap 500 betalende gæster deltog i festivalen, der havde 19 udstillere. En perlerække af danske forfattere var også til stede på festivalen, men højdepunktet var den amerikanske fantasydronning, Tamora Pierce, der helt tydeligt trak fans til fra hele landet. I grotten, slottet, dragehulen og andre NYT OG MAGISK LITTERATUR- UNIVERS TRAK BESØGENDE FRA HELE LANDET eventyrlige steder kunne man støde på rollespil, krybdyr og foredrag. I Troldehulen kunne store og små sy deres egen kappe og fremstille trylledrik og eliksir. I skoven udenfor blev der udkæmpet drabelige slag og nydt en velfortjent madpakke på en træstub. Festivalen var planlagt af Esbjerg Kommunes Biblioteker sammen med en række samarbejdspartnere og forventes gentaget som en årlig begivenhed. For, som borgmesteren sagde i sin velkomst: - Jeg skal gerne erkende, at jeg er lidt på udebane i den her genre. Det er ikke så tit, jeg færdes blandt orker, elverfolk og alfer. Men der er uden tvivl god energi at hente i at lade sig udfordre og lære noget nyt. Se tingene i et andet perspektiv. For måske er virkeligheden ikke altid, som den syner. Måske gemmer der sig noget spændende bag facaden, under overfladen. Det er Fantasyfestival 2015 en god reminder om. Jeg vil derfor gå ud og opleve festivalen med åbent sind. Og jeg håber, I vil gøre det samme, lød Johnny Søtrups opfordring til de mange festivaldeltagere. ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD, bibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker Med Jakob Spiker (i grå t-shirt) fra Rollespilsforeningen Lords Assembly var der gang i rollespilslandskabet og dets beboere. Spilbordene var opstillet i Jørgen Banke Biblioteket på Esbjerg Conference Hotel (tidligere Esbjerg Højskole). Foto: Torben Meyer. Danmarks Biblioteker nr. 2 7

8 Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG Danmarks superforfatter nr. 1, Jussi Adler-Olsen men og en veludviklet sans for retfærdighed, når h krimithrillere om Afdeling Q med vicepolitikommi Danmarks Biblioteker mødte ham til et interview d Horsens og få dage efter modtagelsen af stjernep Foto: Bjarke Johansen

9 INTERVIEW Direkte, nem at tale med og umådelig vidende. Sådan lyder skudsmålet for Danmarks superforfatter Jussi Adler-Olsen fra kilder, jeg har talt med før interviewet. Og det er ikke løgn. Fra første minut af vores aftale dagen før åbningen af Krimimessen i Horsens Fængsel er der snarere tale om en samtale, hvor vi kommer vidt omkring. Fra Adler-Olsens opvækst og liv og mangfoldige karrierer og gøremål til politik og samfundsudvikling. Og naturligvis dét Danmarks Biblioteker er her for hans forfatterskab og dets milesten. ereolen OG BIBLIOTEKET Men allerførst skal det selvfølgelig handle om hans syn på biblioteker. Jussi Adler-Olsen er ikke med i bibliotekernes landsdækkende ebogsservice, ereolen.dk. Hvorfor ikke. Synes du ikke, at folkebiblioteket er vigtigt? Absolut. Biblioteket er vigtigt. Jeg kommer fra en velhavende familie med mange bøger. Min far var måske en af landets bedst uddannede mennesker, psykiatrisk overlæge med fem embedseksamener, og min mor meget, meget klog og musisk. Og alligevel er jeg kommet på biblioteket, fra jeg var fem år. Jeg læste tidligt og ville selv vælge. Det kunne jeg på biblioteket. Jeg har gået på biblioteket hele mit liv. Mit første bibliotek var det i Nykøbing Sjælland. Jeg har brugt bibliotekerne lige siden og i alle sammenhænge, og er så glad for dem og bibliotekarerne, at jeg gerne giver dem et stort knus. Bibliotekerne kan en masse og er vigtige for os alle., er drevet af både barndoman skriver sine storsælgende ssær Carl Mørck og co. agen før Krimimessen i risen The Ripper Award. Men hvorfor skal brugerne så ikke kunne låne dine e-bøger på ereolen? Tro mig, det er ikke noget, der har været nemt for mig af flere grunde. Den ordning (Biblioteksafgiften), der findes for trykte bøger, findes ikke for e-bøger. Noget andet er, at jeg tror på den institution, der hedder boghandel, og kæmper for den og håber, at de, der ikke kan låne e-bogen, vil købe bogen. Men e-bogen er rigtig god og rigtig givende i mange sammenhænge, det kan jeg jo se, min kone læser også en del e-bøger. Men de må ikke tage indtjeningen væk fra nogen. Desuden ved vi endnu ikke nok om e-bogslæserne. Min fornemmelse er, at det er de lidt ældre. De unge, som er vokset op med Harry Potter o.l., de læser trykte bøger. Vil man have mine bøger som e-bøger, kan de købes. Jeg er ikke dyr. Og tilføjer han med et grin: Der kommer også den periode, hvor boghandlerne ikke tjener mere på mine bøger, så på sigt vil de nok også kunne lånes fra ereolen, hvis I er interesserede til den tid, lover han. Han finder ereolen meget nyttig, men ville ønske, at bestsellere ikke tilbydes med det samme. Krimibølgen taber højde, skrev Berlingske i en artikel lige før jul. En optælling lavet for avisen viste en nedadgående tendens over de seneste fem år i antallet af udgivelser. Således udgav i 2010 seks toneangivende forlag tilsammen 88 krimi- og spændingstitler. I 2012 var tallet 94, men i 2014 er man nede på 72. Den bedst sælgende af disse, Jussi Adler-Olsens seneste bog, Den grænseløse fra oktober 2014, udkom i et førsteoplag på eksemplarer, fuldstændig enestående for danske forhold. Forfatterens seks krimier om Politigårdens Afdeling Q er udkommet på mere end 30 sprog og er solgt i over 10 mio. eksemplarer, heraf de omkring tre mio. alene i Danmark. Danmarks Biblioteker nr. 2 9

10 INTERVIEW Omslagsdesign: Thomas Szøke- eyelab.dk assistentkollegerne Rosa og Assad, løser. Politigården giver en suveræn mulighed for at bevæge sig ud i verden og gøre det på en troværdig måde. Inspiration og magtmisbrug Forfattere som John Steinbeck, Charles Dickens og Victor Hugo, alle med originalt sprog og plots og humor er blandt Jussi Adler-Olsens tidlige inspirationskilder. Men det, der specielt trigger forfatteren, er magtmisbrug. Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. Husk forbryderen har altid en grund til at handle, som han gør, siger Jussi med stor overbevisning. Derfor hører vi: han kunne ikke gøre for det. Her standser krimiforfatteren op med et bredt smil lige før det bliver til et foredrag om adfærdspsykologi. Retfærdighed ligger i høj grad Jussi Adler-Olsen på sinde. Selv læser Jussi Adler-Olsen ikke krimier længere. Det er 15 år siden, jeg gjorde det, siger han på mit spørgsmål om, hvor han selv henter sin begejstring og idéer. Jeg vil ikke smittes eller inspireres af andres plot og stil, lyder den kontante melding. Han slapper af ved at fortære mængder af de store amerikanske serier på HBO, Netflix, ViasatPlay osv. Han er blandt andet vild med Better Call Saul. Som gammel filmmand er jeg voldsomt glad for de store tv-serier og slapper utroligt godt af med en episode. KRIMITHRILLEREN Du lagde ud med tre romaner, thrillere, og så fulgte bøgerne om Politigårdens Afdeling Q, som du kalder krimithrillere. Hvordan definerer du dét begreb, og hvad er det Politigården som udgangspunkt for opklaringerne kan give dig? De to genrer krimier og thrillere kan noget forskelligt, og jeg har valgt at kombinere dem. At arbejde med dem samlet. I krimien sker der et mord, det skal opklares hvem gjorde det? Thrilleren handler mere om at forhindre et mord i at ske. Læseren ser længere frem i historien, end hun måske har lyst til, og vil gerne derhen i en fart for at se, om det også sker i virkeligheden. Det er thrillerelementet. Har man så et lille mord og tilsætter thrillerelementet, ja, så har man krimithrilleren, forklarer Jussi Adler-Olsen. Det med mange mord begået i en lille provinsby holder ikke rigtigt. Derfor Politigården i hovedstaden tæt på PET. Dét, og så den der kælderafdeling for uopklarede, hengemte sager, har utroligt stort potentiale. Sammen med Carl Mørck, vicepolitikommissær, som i virkeligheden er lidt ligeglad og bare venter på pensionen eller på at blive fyret; det sidste sker bare ikke, for sådan fungerer systemet ikke. Så i stedet får han en stak uopklarede sager, som han mere eller mindre ufrivilligt, sammen med Afdeling Q stor sæsonserie i USA I en ikke fjern fremtid kommer vi da også til at opleve Jussi Adler-Olsens egne bøger som TV-serier. Hvor mange episoder, det skal blive til pr. sæson, er endnu åbent, men sandt er det, at alle ti bind af Afdeling Q-bøgerne omsættes til en stor amerikansk TV-serie. Inspireret af amerikanske krimibloggere er den legendariske filmmand, Scott Frank fra Californien, ansvarlig for bl.a. den vidunderlige filmatisering af Elmore Leonards kriminalroman Get Shorty, nemlig blevet lun på Carl Mørcks univers og kontaktede selv Jussi, der var ved at gå bagover, da Frank ringede op og ville tale med manden bag Afdeling Q. Afdeling Q er som bekendt gået til filmen for længst. Zentropa, med rettigheder til dansk filmatisering til og med fjerde film, har allerede filmatiseret Kvinden i buret og Fasandræberne, de første to af Afdeling Q bøgerne med Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck. Publikum er strømmet til dem begge. Andre filmatiseringer er på vej. Nordisk Film har købt rettighederne til at filmatisere Alfabethuset. PROCES OG PRISER Jussi Adler-Olsen virker utrolig energisk og flittig, men selv erklærer han sig doven af natur. Hver morgen vågner jeg op og gider ikke gå i gang, men så bliver jeg skamfuld og så gør jeg det alligevel, lyder det fra en mand, som betragter sig selv som særdeles privilegeret. Hvor længe er du om at skrive en roman, og hvordan arbejder du? Jeg er måske ikke verdens bedste forfatter, men jeg er verdens bedste redaktør. Jeg redigerer og redigerer igen og igen. En bog tager typisk ni måneder tre til research og synopsis, og seks til 10

11 JUSSI ADLER-OLSEN at skrive. Skriver jeg for eksempel halvanden side om dagen, så slutter jeg dagen med at redigere den ene side. Først næste dag starter jeg med at redigere den sidste halve side, og så er jeg igen i fuld gang med handlingen. To personer stoler jeg fuldstændigt på i den proces. Min kone Hanne er min første læser og får de godt 30 første kapitler, når de er klar, og så alle f.eks. 44 kapitler igen, når jeg er ved at slutte. Siger hun denne person siger mig ikke noget, bliver jeg virkelig ked af det. Men jeg lytter og retter mig efter, hvad hun siger. Det samme gælder min anden læser, min fantastiske redaktør, Anne C. Andersen. Jussi Adler-Olsen researcher stadig selv. Han er, som det fremgår af forordet i den seneste bog Den grænseløse, hvor flere end 40 navngivne personer og flere grupper takkes, uhyre grundig og tager gerne på mindre efterforskningsture før skriveprocessen. Han medgiver da også, at han bruger ufattelig megen tid på research, selv om hans uundværlige personlige assistent, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, også tager en tjans med. Jeg kan jo ikke være to steder på samme tid. Og, røber han: Jeg skriver gerne med Keith Jarreth i hovedtelefonen. Musikken er helt uundværlig. Og så skriver jeg allerbedst, når min kone Hanne står og maler i vores arbejdsrum. Researchen fører ham hele tiden til nye verdener og ny viden, og når han så er færdig med en roman, kan det hele smides over bord, og han kan gå i gang med noget nyt. The Ripper Award 2015 Det er knapt til at mærke på Jussi Adler-Olsens veloplagte og engagerede svar denne fredag i Horsens, at han i dagene umiddelbart inden har givet 41 interviews og haft en halv snes optrædener i Tyskland. Bare få dage før, den 17. marts, modtog han nemlig den fornemme The Ripper Award, den europæiske krimipris, indstiftet i 2008 og uddelt tre gange før. Til to svenske krimikolleger, Henning Mankell og Håkon Nesser, og franske Fred Vargas, Den sidste er endnu ikke så kendt i Danmark, men skriver blændende. Jeg er både udmyg og glad for at være i selskab med de tre, lyder det begejstret. Du har fået mange priser allerede, hvad betyder netop denne pris for dig? Det er eksperternes og kollegernes samt læsernes pris og en helt særlig pris, fordi udvælgelsen sker i flere trin. Først sker der en grovudpegning af omkring 100 forfattere ved en gruppe af europæiske journalister og andre fageksperter. Heraf shortlistes 11 forfattere af de tidligere prismodtagere. Så nominerer en hovedjury, anerkendte forfattere fra syv europæiske lande, fem af disse til det sidste trin en afstemning blandt krimilæsere. Det er stort!, udbryder dette års prismodtager. Den anerkendelse, der ligger i The Ripper Award, en pris der gives for hele forfatterskabet, er uden sidestykke. Og også noget helt særligt for Jussi Adler-Olsen, som ellers har modtaget et utal af danske og udenlandske priser bl.a. Læsernes Bogpris, Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litteraturpris, i 2010 for Flaskepost fra P. Han bliver altid glad for en pris, vedstår han, men denne sidste - Det er ligesom først at finde nålen i høstakken for derefter at få kamelen gennem nåleøjet. Han bæres da også stadigvæk frem af adrenalinsuset fra Unna, hvor han modtog det kæmpestore diplom og prisen på Euro, da han dagen efter vores interview flere gange møder læserne i det gamle Horsens Fængsel på Krimimessen. Alliancen med læserne Jussi Adler-Olsen har deltaget i Krimimessen før, faktisk mange gange, men de flere hundrede deltagere, som på denne koldt blæsende, regnvåde lørdag morgen klumper sig sammen i fængselsnedkeriets store hal, hvor før de indsatte arbejdede, tager varmt imod ham. Han og læserne har en nærmest familiær kontrakt om de tre fra Afdeling Q og de vil derfor også høre alt om, hvad der sker i de næste og sidste fire krimithrillere om Carl Mørck og co. Han er fænomenal, lyder det hviskende fra en yngre kvinde på rækken bag mig. Min egen research og fredagsinterviewet på Horsens hovedbibliotek i Tobaksgården peger i samme retning. Jussi Adler-Olsen er ikke alene landets bedst sælgende forfatter, han er et fænomen. FÆNOMENET JUSSI ADLER-OLSEN Det er ikke nogen lille biks, forfatteren Jussi Adler-Olsen driver. Hans bøger er i dag udkommet på 42 sprog, og han har omkring 85 forlag i hele verden; et hovedforlag for hvert sprog og så lydbogsforlagene. Jeg er ikke et brand som Steven King, hvis værker man altid kan kende grafisk for eksempel. Jeg er nok mere udadvendt. For mig Danmarks Biblioteker nr. 2 Foto: Phillip Drago Jørgensen 11

12 er den personlige kontakt med alle led af mine udgivelser vigtig. Jeg sørger, som gammel forlagsmand for at give mine forlag de allerbedste betingelser og møder op, når de har brug for det. Og jeg hilser på og snakker altid personligt med forlagets folk fra receptionisten til redaktøren: Dét, oplever jeg, giver en helt særlig kontakt, og folk gør ofte noget ekstra for mig, lyder det med et glimt i øjet. Barndommen gav på grund af faderens arbejde på forskellige sindssygehospitaler tidligt Jussi Adler-Olsen en nærmest ubegribelig indsigt i sindssyges og psykopaters verden. Alligevel fik han lidt af et chok som ganske ung teenager, da faderen rykker familien op fra på det tidspunkt Brønderslev, for nu skulle familien bo i Brøndbyøster og faderen have egen praksis. En total omvæltning for drengen, der har vænnet sig til og fundet sin egen forståelse af både sindssyge og omverdenen fra helt lille. Men til stadighed en hovedstol han har trukket på i hele sit forfatterskab siden Alfabethuset, debutromanen fra En fantastisk dansklærers ros for lidt anderledes stile på skolen i Brønderslev og siden som voksen et ønske om at slappe lidt af førte ham til forfattervirksomheden. Det med afslapningen er så ikke rigtigt blevet til noget endnu. Talentfuld og legesyg Antikvarboghandler og tegneserie-aficionado, manuskriptforfatter og komponist af filmmusik, presse- og forlagsmand. Men også blandt meget andet fredsaktivist og grøn idémand oven på universitetsstudier på felterne medicin, film og nyere politik. Det grønne engagement var noget af det, Jussi Adler-Olsen senest beskæftigede sig med, da han begyndte at skrive som direktør for et succesrigt solcellefirma. Andre mennesker med et så omfattende og broget cv ville blive beskrevet som rodløse og på jagt efter den store ro. Som Jussi Adler-Olsens omhyggelige research peger på, har han det nok bedst med fuld kontrol, men egentlig virker han nærmest som et lidt legesygt, udadvendt menneske fra naturens side mere end godt begavet med masser af evner og talenter. - Hvad siger han selv om de mange skift? Når det hele bare kører, mister jeg nok interessen. Og kigger mig om efter noget nyt og noget andet vigtigt og værdifuldt at arbejde med. Når jeg er færdig med Afdeling Q, så har jeg nogle idéer til flere enkeltromaner, som jeg glæder mig til at skrive på, slutter Adler-Olsen. Hvad de fremtidige stand-alone romaner kommer til at handle om, afslører han ikke, men han har nok selv mere end en anelse. Allerede. Og sandsynligvis en stærk synopsis til i sin store skuffe med synopser, som han lynsnart skriver ned, når han fanger en idé. Læserne på Krimimessen glæder sig vildt til at finde ud af det. Interviewer: HELLEN NIEGAARD BAG OM HORSENS KRIMIMESSE 2015 Interview med Krimimessens bagmænd: Vibeke Johansen, Pia Andersen og Lisbeth Christensen. Igen i år fik Krimimessen i Horsens solid medie- og netomtale i ugerne forud for den 21. og 22. marts. Med et imponerende og stort aktivitetsprogram på over 100 forfattere og en velorganiseret udstilling trak messen omkring deltagere. Danmarks Biblioteker har bedt tovholderne på Horsens Bibliotek, der står bag messen, fortælle, hvordan det hele oprindelig kom op at stå, og hvordan det overhovedet kan hænge sammen med det daglige biblioteksarbejde. Fra teater til fængsel I 2001 deltog Horsens Bibliotek i Nordiske Dage i Horsens. Bibliotekets bidrag var en temadag om den nordiske kriminallitteratur. Fem nordiske forfattere var på programmet, bl.a. Gunnar Staalesen og Leif Davidsen. Temadagen var velbesøgt med en pæn overvægt af bibliotekarer som publikum, og flere gav efterfølgende udtryk for, at det kunne være interessant med en gentagelse. I de efterfølgende diskussioner, både i arbejdsmæssig og privat sammenhæng, blev idéen om en messe født. Herefter var det hårdt arbejde og møder med lokale boghandlere, jyske forlag og kommunale embedsmænd, forklarer Krimimessens tre bagmænd. Den første egentlige Krimimesse blev holdt i 2003 på Horsens 12

13 KRIMIMESSEN DEL 2 Ny Teater med mellem 100 og 150 gæster. I 2006 steg deltagertallet så til ca. 450, og flere forlag fra København var nu med. I 2007 blev Krimimessen for første gang afholdt i det nu nedlagte Statsfængsel i byen. Og herfra er det gået stærkt. Publikum strømmede til, hvilket forståeligt nok øgede forlagenes og dermed deres forfatteres interesse betragteligt og bidrog til en stadigt voksende mediebevågenhed. De sidste år har publikumstallet ligget ret stabilt på omkring deltagere, mere end 100 danske og udenlandske forfattere og foredragsholdere i omkring 150 arrangementer og med 35 deltagende forlag. Og konceptet er blevet videreudviklet, forklarer Vibeke Johansen. Der er gennem årene kommet flere og flere tilbud til børn, og i år er der Uhyggeligt meget for børn med gys, krimier og zombier. Partnere og sponsorer Horsens Bibliotek står som arrangør, men der er rigtigt mange andre partnere med indover. Vi samarbejder primært med forlag, forfattere og boghandlere. Det har været interessant at følge, hvordan forlagene har skubbet nyudgivelser af krimier til foråret op til Krimimessen i stedet for som tidligere til julehandelen, siger Vibeke Johansen og nævner en lang række andre samarbejdspartnere. For eksempel Fængslet, herunder Fængselsmuseet, Litteratursiden, ereolen, DR Krimiklubben samt politi, brandmyndigheder, skoler, ambassader og ikke mindst sponsorer. Vi er også glade for den store opbakning, der er fra andre folkebiblioteker. Der er for eksempel arrangeret adskillige busture til og afholdt mange krimibogcaféer som optakt til Krimimessen. Hertil kommer et meget omfattende samarbejde med forskellige medier. Eksempler: Politiken og Information udgiver særskilt krimitillæg 1-2 uger før messen, DR sender live i weekenden, syv ud af otte TV2 regioner sender dagligt fra ugen før Krimimessen og fra selve messen, Kulturen på News er til stede, og det lokale Horsens Folkeblad har optaktsarrangement for abonnentklubben og er til stede hele weekenden. De senere år har man også oplevet en stigende interesse fra udenlandske medier, bl.a. har der været besøg af journalister fra Norge, Sverige, England og Tjekkiet. Uvurderlige kontakter, fællesskab og omtale Opgaven er stor, men både biblioteket og kommunen får noget ud af det store arbejde, lyder det. Biblioteket får kontakt til læsere, til forlag, forfattere og andre samarbejdspartnere. Den litteraturformidlende event skaber gode forlags- og forfatterrelationer, som er uvurderlige for partnerskaber om andre litterære initiativer. Internt i biblioteket er det et kæmpestort arrangement, som vi er stolte af at kunne løfte i fællesskab. Kommunen får først og fremmest en omfattende og positiv markedsføring, men også en større omsætning på hoteller, restauranter mv. Krimimessen har ofte haft en politiker, bl.a. forskellige ministre, til at holde åbningstalen, og det har også medvirket til at skabe synlighed omkring byen og arrangementet, forklarer de tre. Uden velvillig opbakning fra alle på biblioteket og uden kommunens støtte gik det ikke. Lisbeth Christensen, bibliotekschef i Horsens, fortæller, hvordan man tackler en så stor udfordring, som planlægning og gennemførelse af Krimimessen er, oveni den daglige drift i hovedbibliotek og på lokalbiblioteker. Vi prioriterer selvfølgelig den faste virksomhed og de opgaver, der hører med til den, f.eks. publikumsbetjening, litteraturformidling, kurser, arrangementer samtidig med, at vi bruger personaletimer til planlægning af Krimimessen, siger hun. Tiden op til messen er naturligvis den travleste, men i realiteten er det en permanent opgave, fortæller Pia Andersen, som også forklarer, at man allerede i nogen tid før messen er i gang med at indgå aftaler med forfattere og forlag om deltagelse i Krimimessen Fra venstre: Pia Andersen, Vibeke Johansen og Lisbeth Kristensen. Foto: Horsens Bibliotek. Det daglige arbejde og økonomien Til daglig passer de tre deres normale arbejde. Vibeke Johansen er Krimimessens general og programansvarlig. Hun har i øvrigt som bibliotekar udlånsvagter og er facilitator for forskellige læsegrupper. Herudover står hun for afholdelsen af en del af bibliotekets arrangementer og afholder læseinspirationsarrangementer både lokalt og på biblioteker uden for kommunen. Pia Andersen, biblioteksassistent, er arrangementsansvarlig på Krimimessen, men deltager også i udlånsvagter på hovedbibliotek og lokalbibliotek. Herudover er hun bl.a. skemalægger samt står for afholdelsen af nogle bibliotekets arrangementer. Lisbeth Christensen står som bibliotekschef for den daglige drift af bibliotekerne i kommunen. I forbindelse med Krimimessen er en vigtig opgave for hende at have kontakt til sponsorer samt at prioritere ressourcer, så Krimimessen kan afvikles på en god måde. De fleste biblioteksmedarbejdere er på en eller anden måde involveret i Krimimessen som sceneværter, interviewere, billetsælgere, IT-ansvarlige eller praktiske hjælpere ved de seks scener. Vi har et budget, der nogenlunde løber rundt, men det kræver indtægter udover salg af billetter, messestande og annoncer. Derfor er offentlige og private sponsorer en nødvendighed for at kunne få balance i økonomien. Forfattermøder, festmiddag og en kold øl De er alle tre krimilæsere og glæder sig hvert år til at mødes med forfatterne. Mest glæder vi os til at skabe mødet mellem forfattere og læsere og gerne også inspirere ikke-læsere til at gå i gang med en god bog. Vi glæder os også til den store festmiddag lørdag aften, hvor der traditionen tro deltager over 300 forfattere, forlagsfolk, biblioteksmedarbejdere, journalister og lokale politikere, siger Vibeke Johansen. Men allermest glæder vi os til, at vi forhåbentlig kan afslutte Krimimessen søndag kl. 16 ved at kunne sætte os med en kold øl og se tilbage på et vellykket arrangement. /HN Danmarks Biblioteker nr. 2 13

14 MÅLEMETODER BIBDOK FRA MODEL TIL EFFEKT Hvordan der bedst og mest overbevisende kan arbejdes med indsats, resultater og forventet effekt - det har ledere drøftet i årtier. En ny metode til det BibDok får mange roser med på vejen af Gentofte og Rudersdal biblioteker. Med afsæt i et sæt antagelser og den narrative metode, giver den både chefer og medarbejdere et effektivt nyt arbejdsredskab. Både indadtil og udadtil. I takt med bibliotekernes ændrede virksomhedsbillede fra bogsamling til den aktuelle kombinerede kultur-, lærings- og vidensinstitution med væsentlige opgaver som fysisk sted i lokalsamfundet og med stadig flere digitale medieformater er der opstået et stort behov for nye måder at dokumentere bibliotekets indsats på internt som eksternt. Forskellige målemetoder og deres relevans drøftes derfor for tiden flittigt blandt bibliotekets mange interessenter. BibDok, et pilotprojekt under ledelse af Gentofte Centralbibliotek i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, handler om en måde at måle, dokumentere og kvalificere opgaveløsningen på. Over en kop kaffe på hovedbiblioteket i Gentofte på en af forårets allerførste solrige dage præsenterer kulturchef Lone Gladbo og specialkonsulent John Nørskov, begge Gentofte Centralbibliotek, samt Marianne Aastrup, bibliotekschef i Rudersdal Kommune, projektet for Danmarks Biblioteker. Fra projekt til produkt BibDok er over et par år, fra , udviklet med henblik på at understøtte folkebibliotekernes arbejde med den biblioteksfaglige evaluerings- og dokumentationsmetode. Ni biblioteker i Region Hovedstaden har deltaget i et afprøvningsforløb, bl.a. Rudersdal, og Center for Kulturpolitiske Studier, Københavns Universitet (KU), har fungeret som videnpartner i projektet. Kulturstyrelsen støttede projektforløbet med midler fra Udviklingspuljen. Nok har hovedparten af landets biblioteker en eller anden form for vedtaget lokal strategi for bibliotekets opgaver og service, men det er sjældent noget den enkelte medarbejder går og spekulerer over i det daglige. Det ændres her. For med BibDok kan vi nu prioritere og kvalificere bibliotekets enkelte indsatser i relation til bibliotekets overordnede målsætning. Og samtidig dokumentere og (sand)synliggøre effekten af bibliotekets indsats, lyder den korte elevatortale om metoden fra de tre. Metoden tilbydes nu til landets øvrige biblioteker i form af BibDok.dk med metodens værktøj som en gratis guide. Fra sitet tilbydes også firedagsseminarer i metoden og dens brug under centralbibliotekets kompetencekurser. Det er dog ikke sådan, at folkebibliotekerne med dette projekt har overhalet hele den offentlige sektor indenom og kan effektmåle på alle deres indsatser. Det er overraskende svært, påpeger Lone Gladbo. Men BibDok er en måde at gøre det på. Afsæt og model Bortset fra den nye rapport om bibliotekernes samfundsværdi fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker har vi i biblioteksverdenen i mange år haft svært ved at begrunde, hvorfor bibliotekerne egentlig kan betegnes som et gode. Vi har mistet vores monopol på formidling af informationer og har i mange år stået På balkonen: Marianne Aastrup, John Nørskov og Lone Gladbo med udsigt over publikumssalen på arkitekt Henning Larsens smukke hovedbibliotek i Gentofte. Foto: GCB. 14

15 GENTOFTE OG RUDERSDAL i et vadested i forhold til at fortælle, hvilken forskel bibliotekerne gør? Derfor ville vi være bedre til at kunne effektmåle vores præstationer, siger Lone Gladbo om baggrunden for initiativet. Normalt opgør man bibliotekets virksomhed kvantitativt i lån, downlån og besøgstal o.l. Men der er en anden vigtig information, den kvalitative. Nemlig: Hvilken forskel gør biblioteket for borgerne. Det kan BibDok gå ind og måle, forklarer John Nørskov. Marianne Aastrup supplerer: I dagens kamp om de økonomiske midler med bl.a. ældre- og børneområdet opstår der et ekstraordinært behov for at kunne forklare sig. Borgerne elsker biblioteket, men det har været for nemt at sparke dets betydning lidt til hjørne. Vi havde et behov for en tænkning, der kunne dokumentere, hvad det er, vi leverer og skaber sammen med borgerne, altså bibliotekets merværdi. For som hun tilføjer: I dag har næsten alle adgang til informationer og oplevelser. At kunne begrunde bibliotekets betydning, at kunne fortælle, hvordan biblioteket i dag hjælper borgerne med at finde den rette viden, og dét, de kan bruge til noget på f.eks. kulturområdet, er afgørende for os alle. BibDok metoden tager afsæt i den enkelte indsats i biblioteket og bryder den op i elementer: Strategi /antagelser (forventet resultat), indsats og resultat. Det er vigtigt at diskutere antagelserne grundigt igennem. Det, som kan forekomme indlysende, er det ofte ikke, når det siges højt og møder andres opfattelse. Metoden forudsætter dog, at både ledere og medarbejdere har kendskab og kompetencer til at arbejde med evaluering og narrativ dokumentation. Fælles sprog og kvalitetsløft Metodens afsæt antagelsen var udfordrende for nogle medarbejdere, fortæller John Nørskov. At man skal sætte ord på forventet effekt og kunne pege på konkrete resultater af arbejdet, kan være noget af en udfordring for den enkelte. Modsat mange andre målemetoder, som bibliotekets ledelse og evt. admini- stration oftest står for, så giver denne metode først og fremmest mening, når både ledelse og medarbejdere er ind over. Metodens refleksive tænkning, systematikken, og det, at man som medarbejder og ledelse med BibDok får et fælles sprog, og dermed uden skumle bagtanker kan drøfte løsningen af arbejdsopgaver og -gange, har ikke alene skabt et helt nyt grundlag for at kvalificere opgaverne. Men også for effektivisering gennem fælles prioritering. Og det er noget, som også medarbejderne finder interessant og er glade for, forklarer Nørskov. Der kommer ikke (automatisk) flere på biblioteket, men produktet bliver bedre. Metodens udfordringer Oprindelig var det et delmål at operationalisere den såkaldte 4- rumsmodel, udviklet i 2010 i rapporten og strategien Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der ser bibliotekets virksomhed i fire rum: Inspiration, læring, mødested og performance. I forbindelse med afprøvningen gik man lidt væk fra det. Metoden er især relevant, når det handler om nye aktiviteter, siger Marianne Aastrup. Når vi som nu, hvor Danmark får en masse nye flygtninge noget alle sikkert er involveret i, lægger ud med at spørge os selv: Hvad er det for en effekt, vi gerne vil opnå?, uddyber Lone Gladbo. Viden om hvordan bibliotekets indsatser virker, for hvem de virker, hvornår de virker og ikke mindst hvornår de ikke virker efter hensigten, er central, når der skal træffes både faglige og strategiske prioriteringer omkring biblioteket, understreger Lone Gladbo afslutningsvis. Vi skal kunne synliggøre bibliotekets værdi for borgere og samfund. Projektet er i år udrullet som nationalt indsatsområde i Kulturstyrelsens regi. Det skal også nævnes, at Professionshøjskolen Metropol har anvendt erfaringerne fra pilotprojektet til at gå videre til de større velfærdsområder med tilsvarende kvalificeringsmodeller. Se mere på BibDok.dk. /HN Rudersdal modellen I kommunens bibliotek bruger man fast BibDok-metoden. For at skærpe opmærksomheden og samtænke den enkelte opgave med den overordnede strategi. Den refleksive, narrative metode kombineres med spørgeskemaer, fokusgrupper, observationer suppleret af kvantitative opgørelser. Et væsentligt element i denne dokumentationsmodel er, at vi går ud og spørger borgerne: Har du fået det ud af det, som du ville, fortæller Marianne Aastrup, kommunens bibliotekschef. For eksempel i forbindelse med inddragelse af borgerne og implementering af kommunens frivillighedspolitik. Herunder Speaker s Corner, hvor borgere kan holde små oplæg i biblioteket. Ved hjælp af den indledende antagelsesproces fik man bl.a. afdækket, at vores ambitioner var alt, alt for overordnede. Vi valgte så at prøve med et enkelt, konkret arrangement for at teste den aktivitet og opstillede her en række forventninger til resultater, dvs. til deltagelse og oplevelse. Efter dataindsamlingen og afprøvning af tilbagemeldingerne kunne vi afdække både synlighed, gennemslagskraft og læring blandt deltagerne. Hvilket efterfølgende gav os virkelig brugbar viden om, hvordan denne aktivitetsform kan bruges med god effekt. Og i hvilke sammenhænge den ikke skal bruges, forklarer Marianne Aastrup. Danmarks Biblioteker nr. 2 15

16 AARHUS VÆRTSBY 2015 DB ÅRSMØDE FRA BIBLIOTEK TIL MULTIHUS Om de politiske processer og vejen til Dokk1, Nordeuropas mest ambitiøse biblioteksbyggeri i nyere tid. Et stort og dyrt byggeprojekt som Dokk1 er naturligvis resultat af en lang række politiske processer og beslutninger i Aarhus Byråd, men hvad færre måske er opmærksomme på er, at Dokk1 s indhold og profil også er et resultat af politiske processer for biblioteksområdet, som byrådet har deltaget i og truffet beslutninger ud fra. Tidlige undersøgelser I 1998 kom den første analyse af, hvor et nyt hovedbibliotek i Aarhus kunne placeres. På det tidspunkt var der ingen, der havde forestillet sig, at havnefronten ville kunne blive udviklet inden for en overskuelig fremtid, så det var fire andre placeringer, der blev undersøgt. Imidlertid blev der i allerede i 1999 udskrevet en idékonkurrence om de bynære havnearealers fremtid, og vinderforslaget indeholdt muligheden for et offentligt byggeri, f.eks. svømmehal eller bibliotek. Året efter afholdt vi et byrådsseminar om Fremtidens Kulturbygning. Her handlede det om det indholdsmæssige, altså hvad var det for behov, et nyt bibliotek skulle kunne imødekomme. Politiske beslutninger og investeringsplan Et vigtigt politisk dokument er erhvervshandlingsplanen, som bliver til i en tæt dialog mellem politikere og erhvervsliv. Den fastlægger de vigtigste indsatsområder for kommunen. I 2001 fastslog planen, at der skulle etableres et Multimediehus, som det hed dengang. Et andet mindst ligeså vigtigt dokument er kommuneplanen, som samme år indeholdt en handlingsplan for de bynære havnearealer, hvor et nyt bibliotek var en mulighed. I 2002 skulle byrådet prioritere de næste 10 års større anlægsprojekter ved et seminar. Forud var gået en række åbne borgermøder, og i efteråret 2003 kom budgetforliget med beslutningen, der var helt afgørende for Dokk1 nemlig investeringsplanen, der indeholdt penge til byggeriet samt en tilladelse til at sælge det gamle bibliotek og lade provenuet indgå i finansieringen. I 2006 drøftede byrådet værdigrundlag og borgerinddragelse og besluttede sig for udbudsform. Året efter besluttede fonden Realdania at bakke op med et substantielt beløb til et projekt, der omfattede havnepladserne og et stort p-anlæg, og endelig i 2008 blev projektkonkurrencen sat i gang på basis af et omfattende konkurrenceprogram. Sideløbende var der i hele perioden møder om Dokk1 i de politiske udvalg, noget som er fortsat i hele byggeperioden. Politik for bibliotekerne og det stærke lokalsamarbejde Den første bibliotekspolitik for Aarhus blev vedtaget i Den var resultat af en forudgående bibliotekspolitisk redegørelse. Inden da var den politiske stillingtagen til bibliotekernes aktiviteter kun synlig i strategipapirer uden det helt store politiske fokus og i de budgetmål, som hvert år blev vedtaget af byrådet. Gennem den lange og borgerinddragende proces, som en politikdannelse indebærer, er det muligt for politikerne at drøfte indsatser og målsætninger i en større sammenhæng og for ledelsen at få klar retning for indsatsen, der rækker ud i en længere periode. Mange af de elementer, der først så dagens lys i en politik, kan genfindes i Dokk1. Borgerservice som integreret element i bibliotekerne er udfoldelsen af biblioteket som medborgercenter, de mange partnerskaber, der skal fylde Dokk1 med aktiviteter, samarbejdet med Kulturhovedstad 2017, der fysisk flytter ind på Dokk1, børneområdet med det legende bibliotek, etableringen 16 Hovedbiblioteket fra : Vinderprojektet fra

17 Dokk1 En lang rejse mod åbningen af Aarhus nye hovedbibliotek, borgerservice og meget mere er ved at nærme sig sin afslutning. Åbningsdagen er fastsat til den 20. juni, og selvom ikke alle detaljer vil være på plads fra starten, bliver dørene slået op, så borgerne kan hjælpe med at få de sidste detaljer i bygningen til at fungere. af Center for Praksisnær Innovation og meget mere er elementer, der stammer fra politikker, der er blevet drøftet og vedtaget af byrådet. Politik for Borgerservice og Biblioteker Den ny politik, Fællesskab for Alle, som i skrivende stund behandles i byrådet, vil utvivlsomt også få stor betydning for både Dokk1 og de øvrige biblioteker i kommunen. Politikken har udgangspunkt i Aarhus-fortællingen, et narrativ, der beskriver en vision for byen sammen med en række vækstmål. Politikken indeholder fire hovedafsnit: 1. Lokale fællesskaber, 2. Kultur, viden og læring for alle, 3. Tættere sammen bedre service og 4. Den digitale by og adskiller sig fra den forrige politik ved at lægge øget vægt på initiativer, der fremmer borgernes aktive deltagelse i udvikling, udvikler bibliotekernes rolle som medborgercentre og søger at udnytte mulighederne i og imødegå de uheldige sider af digitaliseringen, herunder initiativer, der skal fremme udviklingen af Aarhus som Smart City. ROLF HAPEL, forvaltningschef Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune August Fotos: og Aarhus kommune schmidt, hammer, lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Situationsplan over Dokk1 placering på havnen 17

18 AARHUS VÆRTSBY 2015 DB ÅRSMØDE August Foto: og Aarhus kommune RUM TIL FORANDRING BORGERNES INNOVATIONSPLATFORM Byens hjerte for viden og kultur! Med et nyt koncept for biblioteksrummet, som tager udgangspunkt i borgerne og understøtter lærings-, oplevelses- og mediebehov formuleret i et sæt kerneværdier, vedtaget af byrådet, og et designprogram udviklet sammen med Chicago Public Libraries, har Aarhus skabt Dokk1s DNA. DOKK1 Byggefakta Bygherre: Aarhus Kommune Partnere: Realdania og Realdania Byg Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark Arkitekt og totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Ingeniør: Alectia A/S Projekt og delelementer Bibliotek og Borgerservice Dokk1 ca m 2 Udlejningsarealer ca m 2 Automatisk P-anlæg til biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering Letbanetracé Klimasikring af Aarhus Midtby 18

19 Dokk1 Alle mennesker har behov for at forandre sig og inspireres af at møde viden, information og oplevelse. Bibliotekerne er stederne, hvor borgerne kan møde inspiration og idéer, enten alene som en del af et fællesrum eller ved at møde andre mennesker. Bibliotekerne understøtter den enkelte borgers mulighed for at skabe forandringer i eget liv gennem inspiration, sociale møder og fællesskaber og i sidste ende med mulighed for at bidrage til samfundsmæssige forandringer. Dokk1 er i Aarhus omdrejningssted for borgernes muligheder for innovation og forandring. Design i nutiden for fremtiden Dokk1 designprocessen har gennem de seneste 15 år inddraget de mange projekterfaringer, som er opbygget i bibliotekerne i Aarhus. Udviklingsarbejdet har gennem alle årene været baseret på, at biblioteket må forene egne kompetencer med viden hos kolleger i både biblioteker og andre institutioner og ikke alene i Danmark, men bredt internationalt. Erfaringerne fra udviklingsprojekterne har metodisk været en integreret del af Dokk1 designforløbet. Fra formuleringen af visionen og værdigrundlaget over konkurrenceprogrammet til den detaljerede tegning og konstruktion har der været trukket et bredt spor af involverede. Der har været hundredvis af borgere, politikere, fagfolk, bibliotekskolleger fra ind- og udland, skoleklasser, arkitekter mv. involveret i processerne, som har bidraget til at udvikle designet. Funktionalitet fortolket som fleksibilitet eller rettere fleksibilitek er en del af husets DNA, som sikrer at Dokk1 har et stort forandringspotentiale, der kan understøtte menneskelige behov i de kommende år. Den samlede pris er på cirka 2,2 milliarder kroner, hvoraf Realdania og Realdania Byg bidrager med ca. 700 mio. kroner. Endvidere er der modtaget donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og fra Sallingfondene. Vision og dynamiske kerneværdier Med mennesket i centrum skal Dokk1 være byens hjerte for viden og kultur. Gennem en inddragelsesproces med deltagelse af borgere, brugere, netværk, medarbejdere og politikere er der udviklet syv kerneværdier for Dokk1 Borgeren som udgangspunkt Livslang læring og fællesskab Mangfoldighed, samarbejde og netværk Oplevelser og kultur Brobygger mellem borger, teknologi og viden Fleksibel og professionel organisation Bæredygtigt ikon for Aarhus De syv kerneværdier er vedtaget af Aarhus Byråd og skal fungere som dynamo for alle aktiviteter. Rummet understøtter relationer og ny udvikling Med færdiggørelsen af Dokk1 vil paradigmeskiftet fra fokus på fysiske medier til stedet for mennesker og relationer blive gennemført. Dokk1 vil være stedet, hvor borgerne og de forskellige organiseringer i byen etablerer nye sammenhænge og relationer mellem idéer, viden og mennesker. Mange biblioteker, ikke bare i Danmark men verden over, arbejder i disse år med at skabe ny forståelse og kompetencer til at understøtte borgernes individuelle og relationelle behov. Maker-kultur, Techlab, FAB-lab er navne på nogle af de udforskninger, bibliotekerne etablerer i arbejdet med at udfolde de nye roller, bibliotekerne har. Ved mange af disse aktiviteter har biblioteket ikke selv ressourcer og kompetencer til at skabe de nye muligheder, men opnår disse gennem inddragelse af andre organisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere. Evnen til at udvikle partnerskaber som drivkraft for ny udvikling er essentiel for biblioteket. I Dokk1 vil aktiviteterne i stor udstrækning blive baseret på partnerskaber mellem enkeltpersoner, organisationer, foreninger og andre fællesskaber. Som en del af udviklingsarbejdet er der udviklet en strategi og model for partnerskabsudvikling. Aktuelt ligger partner- og samarbejdsporteføljen på ca. 75 eksterne relationer. Hertil kommer nogle af de organisationer, som er ved at etablere base i udlejningsarealerne i huset. Toolkit til designtænkning Et af de åbenlyse spørgsmål, der kan stilles, når design og byggeprocesserne er i sidste fase, er, hvordan sikres en konstant forandring? Så forstening undgås efter ibrugtagningen og de første spændende år. Metoder og erfaringer fra de mange års arbejde med at skabe samarbejdsdreven innovation gennem inddragelse af borgere og organisationer i designprocesserne er det sidste år udmøntet i et konkret samarbejde med Chicago Public Libraries og den internationale designorganisation IDEO, hvor der er skabt et værktøj til designtænkning i biblioteker for at understøtte bibliotekernes arbejde globalt med hurtigere forandringer. Etableringen af værktøjet er finansielt støttet af Bill and Melinda Gates Foundation via Global Libraries programmet. Signalværdi og innovationskraft Dokk1 er et eksempel på fremtidens samfundsinstitution. Signaler om forandringer af bibliotekerne er tydelige eksempler for både borgerne og samfundets institutioner på, hvordan vidensamfundets nye forandrede offentlige institutioner kan fungere. Bibliotekerne er politiske instrumenter for realiseringen af digitale samfundsstrategier, indoptager nye samfundsmæssige behov, skaber forstærket ejerskab blandt borgerne, danner rammer for etablering af fællesskaber og inkluderer både private, offentlige og frivillige organisationer i skabelsen af nye udfoldelser. Og med vores brug af designtænkning kommer borgernes individuelle og fællesbehov i fokus for innovationen. Biblioteker er frontløbere i udviklingen af nye sammenhænge mellem borgere og samfund og genetablerer fortællingen om åbne demokratiske offentlige institutioner. Velkommen til Dokk1 med officiel åbningsdato 20. juni 2015! KNUD SCHULZ, chef for biblioteket Dokk1, Aarhus Kommune Danmarks Biblioteker nr. 2 19

20 MØD AXIELL OG BIBLIOTHECA Bibliotekspolitisk Topmøde april 2015 Vi glæder os til at møde jer på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Aarhus. Kom hen på stand 6 og 7 og se Bibliotheca s nye smarte bogskab i aktion - og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra. Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal København S - tlf