DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr 2. 2015 INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG Bagom Krimimessen og dens bagmænd Litteraturen på PAPIRøen Hyldest til Rifbjerg BibDok. Fra model til effekt Dokk1. Fra bibliotek til multihus Hjerte for viden & kultur Engelsk biblioteksrapport slår alarm Hva ska jeg med kommunen IVA på rette spor Leder: Borgernes adgang til information og kultur

2 Forside: Danmarks Biblioteker mødte Jussi Adler- Olsen på Krimimessen i Horsens. Foto: Claus Helveg. LEDER BORGERNES ADGANG TIL INFORMATION OG KULTUR Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 2 april 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15. juni 2015 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. En af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kultur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover. Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet af en stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst samfund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den ophavsretslov og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne materialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer disse rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en af verdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippet hele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har. At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Man har valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne. Det er fortsat en politisk prioritering for Danmarks Biblioteksforening, at alle borgere landet over kan få adgang til viden og litteratur. Også digitalt! Den politiske prioritering bør ikke ændres af, at bøgerne digitaliseres eller fødes digitalt. Når det gælder e-bøger, er det imidlertid alene ophavsretsindehaveren (forlag eller forfatter), der bestemmer, om bibliotekerne kan købe værket, og om de må udlånes. Og på hvilke vilkår. Således har man i perioder oplevet, at nogle store forlag ikke har villet stille deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, som dermed ikke har kunnet udlåne op mod halvdelen af de udgivne e-bøger til borgerne. For mig er det vigtigt fortsat at sikre borgerne adgang, også når materialerne bliver digitale. Det kan vi i Danmark gøre ved at indrette den såkaldte biblioteksafgift, så forfatterne også får del i den, når de stiller digitale materialer til rådighed. Samtidig med at vi nu forsøger os med en model med en vis friktion, så markedet ikke undermineres. Lidt i lighed med i dag, hvor der ikke findes et ubegrænset antal fysiske materialer på det enkelte bibliotek. DB har netop underskrevet The London Manifesto, der har det langsigtede mål at sikre borgerne retten til at låne og læse digitale materialer via bibliotekerne i lighed med de fysiske materialer. EU kommer til at spille en stadig større rolle, som vi i bibliotekerne skal forholde os til, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne, som vi også har set det i Danmark. Derfor bør det være en EU-målsætning, at vi får vilkår, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, mens vi nationalt kan forhandle os frem til passende forretningsmodeller. Det er også bevæggrunden for, at jeg som formand for DB har besluttet at stille op til bestyrelsen af vores europæiske interesseorganisation EBLIDA, hvis primære formål er at arbejde med ophavsretslovgivning o.l. omkring bibliotekerne for at sikre borgernes adgang og interesser. Det er et nødvendigt politisk stykke arbejde!

3 INDHOLD Vi vil ha bøger. At BOGEN ikke er truet, men lever i bedste velgående, viser landets utal af tidligere og nye bogmøder. Fra Esbjergs nyfødte Fantasyfestival til Christianshavns Bogfestival på PAPIRøen. Børn, unge og andre læsere i alle aldre strømmer til. Ikke mindst til Horsens. Krimimessens DNA har altid været og er fortsat: Læser møder forfatter, og forfatter møder læser, lyder formlen fra holdet bag festivalen. Folk ikke bare låner krimier, de køber dem også selv mange forlod Fængslet med kufferter stoppet med gode tilbud fra messens bogmekka. The Ripper Award gik i år til Jussi Adler-Olsen. Glæd dig til det store interview med Danmarks superforfatter. Biblioteket forandrer liv. Hundredvis af biblioteksforkæmpere er på vej til DBs bibliotekspolitiske topmøde den april og til Aarhus. Rolf Hapel og Knud Schulz præsenterer Dokk1 Byens nye hjerte for viden og kultur! Hellen Niegaard 2 Borgernes adgang til information og kultur 4 Hyldest til Rifbjerg Ved forfatterens død 5 Litteratur på PAPIRøen 5 Nyhedsklip 5 IFLA 2015 i Sydafrika 7 Nyt og magisk litteraturunivers i Esbjerg Annette Brøchner Lindgaard 8 Interview: Jussi i clinch med magtmisbrug. Hellen Niegaard Blåtand genopstået! To ivrige 5. klassegæster på Fantasyfestival Bag om Horsens Krimimesse 2015 Hellen Niegaard 14 BibDok - fra model til effekt 15 Rudersdal modellen AARHUS: DB ÅRSMØDE 2015 VÆRTSBY 16 Dokk1: Fra bibliotek til multihus Rolf Hapel 18 Rum til forandring Borgernes innovationsplatform Knud Schulz Over deltagere og mere end 100 forfattere i Horsens Fængsel Kloden. En verden af fantasi, leg og læring 22 Bibliotekskompasset rundt Engelsk biblioteksrapport slår alarm Per Nyeng 24 Gør det konkret, gør det synligt Trick or treat - folkeskolen og folkebiblioteket Lotte Hviid Dhyrbye 26 IVA på rette spor Per Hasle Kloden: Storslået legeplads for hele familien på Dokk Hva ska jeg med kommunen? Hanne Marie Knudsen 29 Ny rapport om Bibliotek & Borgerservice Michael Hartz Larsen 30 Læse- og livsstilsændring på IBC Aabenraa Per Christiansen 31 Bak op om Danmark Læser Dagen De økonomiske tommelskruer presser engelske biblioteker... 22

4 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Klassiker i levende live. September 2011 blev Klaus Rifbjerg udpeget til årets Klassiker. På festdagen fortalte en munter Klaus Rifbjerg - om fantasien, der arbejder på damptryk, og om ikke at skrive på hovedstolen, en sortbejdset ikke særlig behagelig ting med brækket bagben, men på dét, der ligger lige ved siden af. KLAUS RIFBJERG: ÅRETS KLASSIKER Leder: Åbent brev til kulturministeren Folketingsvalg på biblioteket Licenser til masserne DB Kulturkonference: Værdier, kunst og praktiseret oplysning Opgør med Hvad synes du selv-kulturen Forrygende Simona Abdallah Med IFLA i Puerto Rico HYLDEST TIL RIFBJERG Amagerdreng, begavet og charmerende ordekvilibrist, skarp digter og samfundsdebattør. Om nogen Danmarks fyrtårn i litteraturen Klaus Rifbjerg døde lørdag den 4. april 2015, 83 år gammel. Rifbjerg blev udpeget som Klassiker Her markerede Klassikerkomitéen, for første og hidtil eneste gang, en enkeltstående nulevende dansk forfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, tirsdag den 20. i september forud for Klaus Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december samme år. At Rifbjerg allerede havde klassikerstatus, fremgik af det endog meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange måtte til sidde på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par kommet helt fra Esbjerg, fordi vi har alle Rifbjergs bøger, og vi ville være med! Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og rummer en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, om baggrunden for Klassikerkomitéens valg af forfatteren som årets klassiker. Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske. Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på debutdigtsamlingen men også på romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet ikke er for fastholdere. Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet en prægnant definition af, hvad en klassiker er for noget: Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser. Det var i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den totalt ramte hus forbi. Klaus Rifbjerg læses ikke blot fordi han er repræsenteret i indtil flere kanoner men først og fremmest, fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående, fremhævede Bruno Svindborg. /HN 4

5 AKTUELT Christianshavns Bogfestival 2015 Litteratur på PAPIRøen digtoplæsninger, beatpoesi og rap af upcoming og etablerede lyrikere. Kom og hør Caspar Eric, Victor Boy Lindholm, Claus Høxbroe med flere. Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) åbner selve bogfesten lørdag den 25. april. Foto: kaspernoergaard.com Bogfestivalen kickstartes torsdag den 23. april på Danmark Læser Dagen af kulturminister Marianne Jelved (B), se omtalen side 31. Aftenen efter inviterer festivalen og Copenhagen Street Food til en række spændende Seks af landets aktuelle, finurlige, dybsindige, spændende og anderledes forfattere holder foredrag midt i Copenhagen Street Foods Greenhouse. Hør Jan Sonnergaard, Iben Mondrup, Niviaq Korneliussen, Kim Leine, Maren Uthaug og Jesper Stein - fortæller folkene bag bogfestivalen fra Christianshavns Bibliotek og Copenhagen Street Food. Initiativet, 10 år gammelt, gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond. Se programmet på bibliotek.kk.dk/biblioteker/ christianshavn. [ NYHEDSKLIP...] DB Beretning 2014 er på gaden. Med alt om DB og bibliotekerne i syv temaer. Fra ny lov eller strategi eller begge dele til borgerservice, læringstilbud og kulturhus hvor går grænsen. Og med Biblioteket i permanent bevægelse, Steen B. Andersens rapport om første år som Danmarks Biblioteksforenings formand. Se den samt beretning for sidste år fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Lotte H. Dhyrbye på db.dk/beretning Hvor skal vi hen du? Kulturstyrelsen inviterer til tre dagskonferencer i foråret om Folkebibliotekerne i den digitale verden. Her skal drøftes strategiske pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker med danske og internationale biblioteksaktører og udviklingsfolk. Konferencerne finder sted hos Kulturstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2, den 28. april, den 18. maj og den 16. juni. Programmet opdateres løbende, se kulturstyrelsen.dk/ konferencer-i-foraaret. London Manifesto Handler om fair copyright-reform i EU for biblioteker og arkiver. Vedtaget i forbindelse med EUpræsident Jean-Claude Junckers bebudede opdatering af ophavsretten, så denne matcher det digitale samfund. Bag manifestet står den engelske Libraries and Archives Copyright Alliance (LACA). Manifestet støttes af IFLA og EBLIDA, henholdsvis international og europæisk biblioteksorganisation, med flere. Slendrian med reserveringer. Københavns Biblioteker slår nu ekstra på tromme for afhentning/afbestilling af brugernes reserveringer med sloganet Husk dine reserveringer de venter på dig. Alene i fjerde kvartal 2014 blev reserverede materialer aldrig hentet, selvom de havde rejst langt og ventet tålmodigt. Ifølge bibliotekschef Jakob Heide Petersen svarer det årligt til flere årsværk på hovedbiblioteket. VELKOMMEN TIL IFLA 2015 Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation August i Cape Town, South Africa Information, program og tilmelding på Danmarks Biblioteker nr. 2 5

6 Vi ses i Aarhus I DBC har vi fuld fart på udviklingen af de nationale tjenester til bibliotekerne, som blandt andet omfatter udvikling af Danbib til open source og serviceorienteret arkitektur, aftestning af de nationale services i Fælles Bibliotekssystem, Cicero og udvikling af Palles Gavebod i responsivt design. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den april 2015 glæder vi os til at give dig et overblik over alle vores udviklingsprojekter i år og vise sammenhængen mellem projekterne. Vel mødt i vores togvogn på stand DBC er hovedsponsor for Danmarks biblioteksforenings årsmøde VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail:

7 ESBJERG Orker, alfer, dværge og bogorme måske er der mere på spil her i Esbjerg, end man lige kan se med det blotte øje. Sådan indleder borgmester Johnny Søtrup sit forord til Fantasyfestivalprogrammet. Festivalen blev skudt i gang af 150 skolebørn, der holdt Fantasyfredag den 6. marts og kom tættere på fantasyuniverset. Sammen oplevede de, hvordan de kan erfare og skabe nyt med udgangspunkt i litteraturens fortællinger. Derefter gik det slag i slag i det nye univers, der fandt sted på Esbjerg Conference Hotel. Lørdag og søndag strømmede publikum til fra hele landet og trådte ind i en verden af magi og fantasi. På den store markedsplads i Riddersalen var der fuld aktivitet med snak, spil, bogindkøb og forfattersignering. Knap 500 betalende gæster deltog i festivalen, der havde 19 udstillere. En perlerække af danske forfattere var også til stede på festivalen, men højdepunktet var den amerikanske fantasydronning, Tamora Pierce, der helt tydeligt trak fans til fra hele landet. I grotten, slottet, dragehulen og andre NYT OG MAGISK LITTERATUR- UNIVERS TRAK BESØGENDE FRA HELE LANDET eventyrlige steder kunne man støde på rollespil, krybdyr og foredrag. I Troldehulen kunne store og små sy deres egen kappe og fremstille trylledrik og eliksir. I skoven udenfor blev der udkæmpet drabelige slag og nydt en velfortjent madpakke på en træstub. Festivalen var planlagt af Esbjerg Kommunes Biblioteker sammen med en række samarbejdspartnere og forventes gentaget som en årlig begivenhed. For, som borgmesteren sagde i sin velkomst: - Jeg skal gerne erkende, at jeg er lidt på udebane i den her genre. Det er ikke så tit, jeg færdes blandt orker, elverfolk og alfer. Men der er uden tvivl god energi at hente i at lade sig udfordre og lære noget nyt. Se tingene i et andet perspektiv. For måske er virkeligheden ikke altid, som den syner. Måske gemmer der sig noget spændende bag facaden, under overfladen. Det er Fantasyfestival 2015 en god reminder om. Jeg vil derfor gå ud og opleve festivalen med åbent sind. Og jeg håber, I vil gøre det samme, lød Johnny Søtrups opfordring til de mange festivaldeltagere. ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD, bibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker Med Jakob Spiker (i grå t-shirt) fra Rollespilsforeningen Lords Assembly var der gang i rollespilslandskabet og dets beboere. Spilbordene var opstillet i Jørgen Banke Biblioteket på Esbjerg Conference Hotel (tidligere Esbjerg Højskole). Foto: Torben Meyer. Danmarks Biblioteker nr. 2 7

8 Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG Danmarks superforfatter nr. 1, Jussi Adler-Olsen men og en veludviklet sans for retfærdighed, når h krimithrillere om Afdeling Q med vicepolitikommi Danmarks Biblioteker mødte ham til et interview d Horsens og få dage efter modtagelsen af stjernep Foto: Bjarke Johansen

9 INTERVIEW Direkte, nem at tale med og umådelig vidende. Sådan lyder skudsmålet for Danmarks superforfatter Jussi Adler-Olsen fra kilder, jeg har talt med før interviewet. Og det er ikke løgn. Fra første minut af vores aftale dagen før åbningen af Krimimessen i Horsens Fængsel er der snarere tale om en samtale, hvor vi kommer vidt omkring. Fra Adler-Olsens opvækst og liv og mangfoldige karrierer og gøremål til politik og samfundsudvikling. Og naturligvis dét Danmarks Biblioteker er her for hans forfatterskab og dets milesten. ereolen OG BIBLIOTEKET Men allerførst skal det selvfølgelig handle om hans syn på biblioteker. Jussi Adler-Olsen er ikke med i bibliotekernes landsdækkende ebogsservice, ereolen.dk. Hvorfor ikke. Synes du ikke, at folkebiblioteket er vigtigt? Absolut. Biblioteket er vigtigt. Jeg kommer fra en velhavende familie med mange bøger. Min far var måske en af landets bedst uddannede mennesker, psykiatrisk overlæge med fem embedseksamener, og min mor meget, meget klog og musisk. Og alligevel er jeg kommet på biblioteket, fra jeg var fem år. Jeg læste tidligt og ville selv vælge. Det kunne jeg på biblioteket. Jeg har gået på biblioteket hele mit liv. Mit første bibliotek var det i Nykøbing Sjælland. Jeg har brugt bibliotekerne lige siden og i alle sammenhænge, og er så glad for dem og bibliotekarerne, at jeg gerne giver dem et stort knus. Bibliotekerne kan en masse og er vigtige for os alle., er drevet af både barndoman skriver sine storsælgende ssær Carl Mørck og co. agen før Krimimessen i risen The Ripper Award. Men hvorfor skal brugerne så ikke kunne låne dine e-bøger på ereolen? Tro mig, det er ikke noget, der har været nemt for mig af flere grunde. Den ordning (Biblioteksafgiften), der findes for trykte bøger, findes ikke for e-bøger. Noget andet er, at jeg tror på den institution, der hedder boghandel, og kæmper for den og håber, at de, der ikke kan låne e-bogen, vil købe bogen. Men e-bogen er rigtig god og rigtig givende i mange sammenhænge, det kan jeg jo se, min kone læser også en del e-bøger. Men de må ikke tage indtjeningen væk fra nogen. Desuden ved vi endnu ikke nok om e-bogslæserne. Min fornemmelse er, at det er de lidt ældre. De unge, som er vokset op med Harry Potter o.l., de læser trykte bøger. Vil man have mine bøger som e-bøger, kan de købes. Jeg er ikke dyr. Og tilføjer han med et grin: Der kommer også den periode, hvor boghandlerne ikke tjener mere på mine bøger, så på sigt vil de nok også kunne lånes fra ereolen, hvis I er interesserede til den tid, lover han. Han finder ereolen meget nyttig, men ville ønske, at bestsellere ikke tilbydes med det samme. Krimibølgen taber højde, skrev Berlingske i en artikel lige før jul. En optælling lavet for avisen viste en nedadgående tendens over de seneste fem år i antallet af udgivelser. Således udgav i 2010 seks toneangivende forlag tilsammen 88 krimi- og spændingstitler. I 2012 var tallet 94, men i 2014 er man nede på 72. Den bedst sælgende af disse, Jussi Adler-Olsens seneste bog, Den grænseløse fra oktober 2014, udkom i et førsteoplag på eksemplarer, fuldstændig enestående for danske forhold. Forfatterens seks krimier om Politigårdens Afdeling Q er udkommet på mere end 30 sprog og er solgt i over 10 mio. eksemplarer, heraf de omkring tre mio. alene i Danmark. Danmarks Biblioteker nr. 2 9

10 INTERVIEW Omslagsdesign: Thomas Szøke- eyelab.dk assistentkollegerne Rosa og Assad, løser. Politigården giver en suveræn mulighed for at bevæge sig ud i verden og gøre det på en troværdig måde. Inspiration og magtmisbrug Forfattere som John Steinbeck, Charles Dickens og Victor Hugo, alle med originalt sprog og plots og humor er blandt Jussi Adler-Olsens tidlige inspirationskilder. Men det, der specielt trigger forfatteren, er magtmisbrug. Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. Husk forbryderen har altid en grund til at handle, som han gør, siger Jussi med stor overbevisning. Derfor hører vi: han kunne ikke gøre for det. Her standser krimiforfatteren op med et bredt smil lige før det bliver til et foredrag om adfærdspsykologi. Retfærdighed ligger i høj grad Jussi Adler-Olsen på sinde. Selv læser Jussi Adler-Olsen ikke krimier længere. Det er 15 år siden, jeg gjorde det, siger han på mit spørgsmål om, hvor han selv henter sin begejstring og idéer. Jeg vil ikke smittes eller inspireres af andres plot og stil, lyder den kontante melding. Han slapper af ved at fortære mængder af de store amerikanske serier på HBO, Netflix, ViasatPlay osv. Han er blandt andet vild med Better Call Saul. Som gammel filmmand er jeg voldsomt glad for de store tv-serier og slapper utroligt godt af med en episode. KRIMITHRILLEREN Du lagde ud med tre romaner, thrillere, og så fulgte bøgerne om Politigårdens Afdeling Q, som du kalder krimithrillere. Hvordan definerer du dét begreb, og hvad er det Politigården som udgangspunkt for opklaringerne kan give dig? De to genrer krimier og thrillere kan noget forskelligt, og jeg har valgt at kombinere dem. At arbejde med dem samlet. I krimien sker der et mord, det skal opklares hvem gjorde det? Thrilleren handler mere om at forhindre et mord i at ske. Læseren ser længere frem i historien, end hun måske har lyst til, og vil gerne derhen i en fart for at se, om det også sker i virkeligheden. Det er thrillerelementet. Har man så et lille mord og tilsætter thrillerelementet, ja, så har man krimithrilleren, forklarer Jussi Adler-Olsen. Det med mange mord begået i en lille provinsby holder ikke rigtigt. Derfor Politigården i hovedstaden tæt på PET. Dét, og så den der kælderafdeling for uopklarede, hengemte sager, har utroligt stort potentiale. Sammen med Carl Mørck, vicepolitikommissær, som i virkeligheden er lidt ligeglad og bare venter på pensionen eller på at blive fyret; det sidste sker bare ikke, for sådan fungerer systemet ikke. Så i stedet får han en stak uopklarede sager, som han mere eller mindre ufrivilligt, sammen med Afdeling Q stor sæsonserie i USA I en ikke fjern fremtid kommer vi da også til at opleve Jussi Adler-Olsens egne bøger som TV-serier. Hvor mange episoder, det skal blive til pr. sæson, er endnu åbent, men sandt er det, at alle ti bind af Afdeling Q-bøgerne omsættes til en stor amerikansk TV-serie. Inspireret af amerikanske krimibloggere er den legendariske filmmand, Scott Frank fra Californien, ansvarlig for bl.a. den vidunderlige filmatisering af Elmore Leonards kriminalroman Get Shorty, nemlig blevet lun på Carl Mørcks univers og kontaktede selv Jussi, der var ved at gå bagover, da Frank ringede op og ville tale med manden bag Afdeling Q. Afdeling Q er som bekendt gået til filmen for længst. Zentropa, med rettigheder til dansk filmatisering til og med fjerde film, har allerede filmatiseret Kvinden i buret og Fasandræberne, de første to af Afdeling Q bøgerne med Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck. Publikum er strømmet til dem begge. Andre filmatiseringer er på vej. Nordisk Film har købt rettighederne til at filmatisere Alfabethuset. PROCES OG PRISER Jussi Adler-Olsen virker utrolig energisk og flittig, men selv erklærer han sig doven af natur. Hver morgen vågner jeg op og gider ikke gå i gang, men så bliver jeg skamfuld og så gør jeg det alligevel, lyder det fra en mand, som betragter sig selv som særdeles privilegeret. Hvor længe er du om at skrive en roman, og hvordan arbejder du? Jeg er måske ikke verdens bedste forfatter, men jeg er verdens bedste redaktør. Jeg redigerer og redigerer igen og igen. En bog tager typisk ni måneder tre til research og synopsis, og seks til 10

11 JUSSI ADLER-OLSEN at skrive. Skriver jeg for eksempel halvanden side om dagen, så slutter jeg dagen med at redigere den ene side. Først næste dag starter jeg med at redigere den sidste halve side, og så er jeg igen i fuld gang med handlingen. To personer stoler jeg fuldstændigt på i den proces. Min kone Hanne er min første læser og får de godt 30 første kapitler, når de er klar, og så alle f.eks. 44 kapitler igen, når jeg er ved at slutte. Siger hun denne person siger mig ikke noget, bliver jeg virkelig ked af det. Men jeg lytter og retter mig efter, hvad hun siger. Det samme gælder min anden læser, min fantastiske redaktør, Anne C. Andersen. Jussi Adler-Olsen researcher stadig selv. Han er, som det fremgår af forordet i den seneste bog Den grænseløse, hvor flere end 40 navngivne personer og flere grupper takkes, uhyre grundig og tager gerne på mindre efterforskningsture før skriveprocessen. Han medgiver da også, at han bruger ufattelig megen tid på research, selv om hans uundværlige personlige assistent, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, også tager en tjans med. Jeg kan jo ikke være to steder på samme tid. Og, røber han: Jeg skriver gerne med Keith Jarreth i hovedtelefonen. Musikken er helt uundværlig. Og så skriver jeg allerbedst, når min kone Hanne står og maler i vores arbejdsrum. Researchen fører ham hele tiden til nye verdener og ny viden, og når han så er færdig med en roman, kan det hele smides over bord, og han kan gå i gang med noget nyt. The Ripper Award 2015 Det er knapt til at mærke på Jussi Adler-Olsens veloplagte og engagerede svar denne fredag i Horsens, at han i dagene umiddelbart inden har givet 41 interviews og haft en halv snes optrædener i Tyskland. Bare få dage før, den 17. marts, modtog han nemlig den fornemme The Ripper Award, den europæiske krimipris, indstiftet i 2008 og uddelt tre gange før. Til to svenske krimikolleger, Henning Mankell og Håkon Nesser, og franske Fred Vargas, Den sidste er endnu ikke så kendt i Danmark, men skriver blændende. Jeg er både udmyg og glad for at være i selskab med de tre, lyder det begejstret. Du har fået mange priser allerede, hvad betyder netop denne pris for dig? Det er eksperternes og kollegernes samt læsernes pris og en helt særlig pris, fordi udvælgelsen sker i flere trin. Først sker der en grovudpegning af omkring 100 forfattere ved en gruppe af europæiske journalister og andre fageksperter. Heraf shortlistes 11 forfattere af de tidligere prismodtagere. Så nominerer en hovedjury, anerkendte forfattere fra syv europæiske lande, fem af disse til det sidste trin en afstemning blandt krimilæsere. Det er stort!, udbryder dette års prismodtager. Den anerkendelse, der ligger i The Ripper Award, en pris der gives for hele forfatterskabet, er uden sidestykke. Og også noget helt særligt for Jussi Adler-Olsen, som ellers har modtaget et utal af danske og udenlandske priser bl.a. Læsernes Bogpris, Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litteraturpris, i 2010 for Flaskepost fra P. Han bliver altid glad for en pris, vedstår han, men denne sidste - Det er ligesom først at finde nålen i høstakken for derefter at få kamelen gennem nåleøjet. Han bæres da også stadigvæk frem af adrenalinsuset fra Unna, hvor han modtog det kæmpestore diplom og prisen på Euro, da han dagen efter vores interview flere gange møder læserne i det gamle Horsens Fængsel på Krimimessen. Alliancen med læserne Jussi Adler-Olsen har deltaget i Krimimessen før, faktisk mange gange, men de flere hundrede deltagere, som på denne koldt blæsende, regnvåde lørdag morgen klumper sig sammen i fængselsnedkeriets store hal, hvor før de indsatte arbejdede, tager varmt imod ham. Han og læserne har en nærmest familiær kontrakt om de tre fra Afdeling Q og de vil derfor også høre alt om, hvad der sker i de næste og sidste fire krimithrillere om Carl Mørck og co. Han er fænomenal, lyder det hviskende fra en yngre kvinde på rækken bag mig. Min egen research og fredagsinterviewet på Horsens hovedbibliotek i Tobaksgården peger i samme retning. Jussi Adler-Olsen er ikke alene landets bedst sælgende forfatter, han er et fænomen. FÆNOMENET JUSSI ADLER-OLSEN Det er ikke nogen lille biks, forfatteren Jussi Adler-Olsen driver. Hans bøger er i dag udkommet på 42 sprog, og han har omkring 85 forlag i hele verden; et hovedforlag for hvert sprog og så lydbogsforlagene. Jeg er ikke et brand som Steven King, hvis værker man altid kan kende grafisk for eksempel. Jeg er nok mere udadvendt. For mig Danmarks Biblioteker nr. 2 Foto: Phillip Drago Jørgensen 11

12 er den personlige kontakt med alle led af mine udgivelser vigtig. Jeg sørger, som gammel forlagsmand for at give mine forlag de allerbedste betingelser og møder op, når de har brug for det. Og jeg hilser på og snakker altid personligt med forlagets folk fra receptionisten til redaktøren: Dét, oplever jeg, giver en helt særlig kontakt, og folk gør ofte noget ekstra for mig, lyder det med et glimt i øjet. Barndommen gav på grund af faderens arbejde på forskellige sindssygehospitaler tidligt Jussi Adler-Olsen en nærmest ubegribelig indsigt i sindssyges og psykopaters verden. Alligevel fik han lidt af et chok som ganske ung teenager, da faderen rykker familien op fra på det tidspunkt Brønderslev, for nu skulle familien bo i Brøndbyøster og faderen have egen praksis. En total omvæltning for drengen, der har vænnet sig til og fundet sin egen forståelse af både sindssyge og omverdenen fra helt lille. Men til stadighed en hovedstol han har trukket på i hele sit forfatterskab siden Alfabethuset, debutromanen fra En fantastisk dansklærers ros for lidt anderledes stile på skolen i Brønderslev og siden som voksen et ønske om at slappe lidt af førte ham til forfattervirksomheden. Det med afslapningen er så ikke rigtigt blevet til noget endnu. Talentfuld og legesyg Antikvarboghandler og tegneserie-aficionado, manuskriptforfatter og komponist af filmmusik, presse- og forlagsmand. Men også blandt meget andet fredsaktivist og grøn idémand oven på universitetsstudier på felterne medicin, film og nyere politik. Det grønne engagement var noget af det, Jussi Adler-Olsen senest beskæftigede sig med, da han begyndte at skrive som direktør for et succesrigt solcellefirma. Andre mennesker med et så omfattende og broget cv ville blive beskrevet som rodløse og på jagt efter den store ro. Som Jussi Adler-Olsens omhyggelige research peger på, har han det nok bedst med fuld kontrol, men egentlig virker han nærmest som et lidt legesygt, udadvendt menneske fra naturens side mere end godt begavet med masser af evner og talenter. - Hvad siger han selv om de mange skift? Når det hele bare kører, mister jeg nok interessen. Og kigger mig om efter noget nyt og noget andet vigtigt og værdifuldt at arbejde med. Når jeg er færdig med Afdeling Q, så har jeg nogle idéer til flere enkeltromaner, som jeg glæder mig til at skrive på, slutter Adler-Olsen. Hvad de fremtidige stand-alone romaner kommer til at handle om, afslører han ikke, men han har nok selv mere end en anelse. Allerede. Og sandsynligvis en stærk synopsis til i sin store skuffe med synopser, som han lynsnart skriver ned, når han fanger en idé. Læserne på Krimimessen glæder sig vildt til at finde ud af det. Interviewer: HELLEN NIEGAARD BAG OM HORSENS KRIMIMESSE 2015 Interview med Krimimessens bagmænd: Vibeke Johansen, Pia Andersen og Lisbeth Christensen. Igen i år fik Krimimessen i Horsens solid medie- og netomtale i ugerne forud for den 21. og 22. marts. Med et imponerende og stort aktivitetsprogram på over 100 forfattere og en velorganiseret udstilling trak messen omkring deltagere. Danmarks Biblioteker har bedt tovholderne på Horsens Bibliotek, der står bag messen, fortælle, hvordan det hele oprindelig kom op at stå, og hvordan det overhovedet kan hænge sammen med det daglige biblioteksarbejde. Fra teater til fængsel I 2001 deltog Horsens Bibliotek i Nordiske Dage i Horsens. Bibliotekets bidrag var en temadag om den nordiske kriminallitteratur. Fem nordiske forfattere var på programmet, bl.a. Gunnar Staalesen og Leif Davidsen. Temadagen var velbesøgt med en pæn overvægt af bibliotekarer som publikum, og flere gav efterfølgende udtryk for, at det kunne være interessant med en gentagelse. I de efterfølgende diskussioner, både i arbejdsmæssig og privat sammenhæng, blev idéen om en messe født. Herefter var det hårdt arbejde og møder med lokale boghandlere, jyske forlag og kommunale embedsmænd, forklarer Krimimessens tre bagmænd. Den første egentlige Krimimesse blev holdt i 2003 på Horsens 12

13 KRIMIMESSEN DEL 2 Ny Teater med mellem 100 og 150 gæster. I 2006 steg deltagertallet så til ca. 450, og flere forlag fra København var nu med. I 2007 blev Krimimessen for første gang afholdt i det nu nedlagte Statsfængsel i byen. Og herfra er det gået stærkt. Publikum strømmede til, hvilket forståeligt nok øgede forlagenes og dermed deres forfatteres interesse betragteligt og bidrog til en stadigt voksende mediebevågenhed. De sidste år har publikumstallet ligget ret stabilt på omkring deltagere, mere end 100 danske og udenlandske forfattere og foredragsholdere i omkring 150 arrangementer og med 35 deltagende forlag. Og konceptet er blevet videreudviklet, forklarer Vibeke Johansen. Der er gennem årene kommet flere og flere tilbud til børn, og i år er der Uhyggeligt meget for børn med gys, krimier og zombier. Partnere og sponsorer Horsens Bibliotek står som arrangør, men der er rigtigt mange andre partnere med indover. Vi samarbejder primært med forlag, forfattere og boghandlere. Det har været interessant at følge, hvordan forlagene har skubbet nyudgivelser af krimier til foråret op til Krimimessen i stedet for som tidligere til julehandelen, siger Vibeke Johansen og nævner en lang række andre samarbejdspartnere. For eksempel Fængslet, herunder Fængselsmuseet, Litteratursiden, ereolen, DR Krimiklubben samt politi, brandmyndigheder, skoler, ambassader og ikke mindst sponsorer. Vi er også glade for den store opbakning, der er fra andre folkebiblioteker. Der er for eksempel arrangeret adskillige busture til og afholdt mange krimibogcaféer som optakt til Krimimessen. Hertil kommer et meget omfattende samarbejde med forskellige medier. Eksempler: Politiken og Information udgiver særskilt krimitillæg 1-2 uger før messen, DR sender live i weekenden, syv ud af otte TV2 regioner sender dagligt fra ugen før Krimimessen og fra selve messen, Kulturen på News er til stede, og det lokale Horsens Folkeblad har optaktsarrangement for abonnentklubben og er til stede hele weekenden. De senere år har man også oplevet en stigende interesse fra udenlandske medier, bl.a. har der været besøg af journalister fra Norge, Sverige, England og Tjekkiet. Uvurderlige kontakter, fællesskab og omtale Opgaven er stor, men både biblioteket og kommunen får noget ud af det store arbejde, lyder det. Biblioteket får kontakt til læsere, til forlag, forfattere og andre samarbejdspartnere. Den litteraturformidlende event skaber gode forlags- og forfatterrelationer, som er uvurderlige for partnerskaber om andre litterære initiativer. Internt i biblioteket er det et kæmpestort arrangement, som vi er stolte af at kunne løfte i fællesskab. Kommunen får først og fremmest en omfattende og positiv markedsføring, men også en større omsætning på hoteller, restauranter mv. Krimimessen har ofte haft en politiker, bl.a. forskellige ministre, til at holde åbningstalen, og det har også medvirket til at skabe synlighed omkring byen og arrangementet, forklarer de tre. Uden velvillig opbakning fra alle på biblioteket og uden kommunens støtte gik det ikke. Lisbeth Christensen, bibliotekschef i Horsens, fortæller, hvordan man tackler en så stor udfordring, som planlægning og gennemførelse af Krimimessen er, oveni den daglige drift i hovedbibliotek og på lokalbiblioteker. Vi prioriterer selvfølgelig den faste virksomhed og de opgaver, der hører med til den, f.eks. publikumsbetjening, litteraturformidling, kurser, arrangementer samtidig med, at vi bruger personaletimer til planlægning af Krimimessen, siger hun. Tiden op til messen er naturligvis den travleste, men i realiteten er det en permanent opgave, fortæller Pia Andersen, som også forklarer, at man allerede i nogen tid før messen er i gang med at indgå aftaler med forfattere og forlag om deltagelse i Krimimessen Fra venstre: Pia Andersen, Vibeke Johansen og Lisbeth Kristensen. Foto: Horsens Bibliotek. Det daglige arbejde og økonomien Til daglig passer de tre deres normale arbejde. Vibeke Johansen er Krimimessens general og programansvarlig. Hun har i øvrigt som bibliotekar udlånsvagter og er facilitator for forskellige læsegrupper. Herudover står hun for afholdelsen af en del af bibliotekets arrangementer og afholder læseinspirationsarrangementer både lokalt og på biblioteker uden for kommunen. Pia Andersen, biblioteksassistent, er arrangementsansvarlig på Krimimessen, men deltager også i udlånsvagter på hovedbibliotek og lokalbibliotek. Herudover er hun bl.a. skemalægger samt står for afholdelsen af nogle bibliotekets arrangementer. Lisbeth Christensen står som bibliotekschef for den daglige drift af bibliotekerne i kommunen. I forbindelse med Krimimessen er en vigtig opgave for hende at have kontakt til sponsorer samt at prioritere ressourcer, så Krimimessen kan afvikles på en god måde. De fleste biblioteksmedarbejdere er på en eller anden måde involveret i Krimimessen som sceneværter, interviewere, billetsælgere, IT-ansvarlige eller praktiske hjælpere ved de seks scener. Vi har et budget, der nogenlunde løber rundt, men det kræver indtægter udover salg af billetter, messestande og annoncer. Derfor er offentlige og private sponsorer en nødvendighed for at kunne få balance i økonomien. Forfattermøder, festmiddag og en kold øl De er alle tre krimilæsere og glæder sig hvert år til at mødes med forfatterne. Mest glæder vi os til at skabe mødet mellem forfattere og læsere og gerne også inspirere ikke-læsere til at gå i gang med en god bog. Vi glæder os også til den store festmiddag lørdag aften, hvor der traditionen tro deltager over 300 forfattere, forlagsfolk, biblioteksmedarbejdere, journalister og lokale politikere, siger Vibeke Johansen. Men allermest glæder vi os til, at vi forhåbentlig kan afslutte Krimimessen søndag kl. 16 ved at kunne sætte os med en kold øl og se tilbage på et vellykket arrangement. /HN Danmarks Biblioteker nr. 2 13

14 MÅLEMETODER BIBDOK FRA MODEL TIL EFFEKT Hvordan der bedst og mest overbevisende kan arbejdes med indsats, resultater og forventet effekt - det har ledere drøftet i årtier. En ny metode til det BibDok får mange roser med på vejen af Gentofte og Rudersdal biblioteker. Med afsæt i et sæt antagelser og den narrative metode, giver den både chefer og medarbejdere et effektivt nyt arbejdsredskab. Både indadtil og udadtil. I takt med bibliotekernes ændrede virksomhedsbillede fra bogsamling til den aktuelle kombinerede kultur-, lærings- og vidensinstitution med væsentlige opgaver som fysisk sted i lokalsamfundet og med stadig flere digitale medieformater er der opstået et stort behov for nye måder at dokumentere bibliotekets indsats på internt som eksternt. Forskellige målemetoder og deres relevans drøftes derfor for tiden flittigt blandt bibliotekets mange interessenter. BibDok, et pilotprojekt under ledelse af Gentofte Centralbibliotek i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, handler om en måde at måle, dokumentere og kvalificere opgaveløsningen på. Over en kop kaffe på hovedbiblioteket i Gentofte på en af forårets allerførste solrige dage præsenterer kulturchef Lone Gladbo og specialkonsulent John Nørskov, begge Gentofte Centralbibliotek, samt Marianne Aastrup, bibliotekschef i Rudersdal Kommune, projektet for Danmarks Biblioteker. Fra projekt til produkt BibDok er over et par år, fra , udviklet med henblik på at understøtte folkebibliotekernes arbejde med den biblioteksfaglige evaluerings- og dokumentationsmetode. Ni biblioteker i Region Hovedstaden har deltaget i et afprøvningsforløb, bl.a. Rudersdal, og Center for Kulturpolitiske Studier, Københavns Universitet (KU), har fungeret som videnpartner i projektet. Kulturstyrelsen støttede projektforløbet med midler fra Udviklingspuljen. Nok har hovedparten af landets biblioteker en eller anden form for vedtaget lokal strategi for bibliotekets opgaver og service, men det er sjældent noget den enkelte medarbejder går og spekulerer over i det daglige. Det ændres her. For med BibDok kan vi nu prioritere og kvalificere bibliotekets enkelte indsatser i relation til bibliotekets overordnede målsætning. Og samtidig dokumentere og (sand)synliggøre effekten af bibliotekets indsats, lyder den korte elevatortale om metoden fra de tre. Metoden tilbydes nu til landets øvrige biblioteker i form af BibDok.dk med metodens værktøj som en gratis guide. Fra sitet tilbydes også firedagsseminarer i metoden og dens brug under centralbibliotekets kompetencekurser. Det er dog ikke sådan, at folkebibliotekerne med dette projekt har overhalet hele den offentlige sektor indenom og kan effektmåle på alle deres indsatser. Det er overraskende svært, påpeger Lone Gladbo. Men BibDok er en måde at gøre det på. Afsæt og model Bortset fra den nye rapport om bibliotekernes samfundsværdi fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker har vi i biblioteksverdenen i mange år haft svært ved at begrunde, hvorfor bibliotekerne egentlig kan betegnes som et gode. Vi har mistet vores monopol på formidling af informationer og har i mange år stået På balkonen: Marianne Aastrup, John Nørskov og Lone Gladbo med udsigt over publikumssalen på arkitekt Henning Larsens smukke hovedbibliotek i Gentofte. Foto: GCB. 14

15 GENTOFTE OG RUDERSDAL i et vadested i forhold til at fortælle, hvilken forskel bibliotekerne gør? Derfor ville vi være bedre til at kunne effektmåle vores præstationer, siger Lone Gladbo om baggrunden for initiativet. Normalt opgør man bibliotekets virksomhed kvantitativt i lån, downlån og besøgstal o.l. Men der er en anden vigtig information, den kvalitative. Nemlig: Hvilken forskel gør biblioteket for borgerne. Det kan BibDok gå ind og måle, forklarer John Nørskov. Marianne Aastrup supplerer: I dagens kamp om de økonomiske midler med bl.a. ældre- og børneområdet opstår der et ekstraordinært behov for at kunne forklare sig. Borgerne elsker biblioteket, men det har været for nemt at sparke dets betydning lidt til hjørne. Vi havde et behov for en tænkning, der kunne dokumentere, hvad det er, vi leverer og skaber sammen med borgerne, altså bibliotekets merværdi. For som hun tilføjer: I dag har næsten alle adgang til informationer og oplevelser. At kunne begrunde bibliotekets betydning, at kunne fortælle, hvordan biblioteket i dag hjælper borgerne med at finde den rette viden, og dét, de kan bruge til noget på f.eks. kulturområdet, er afgørende for os alle. BibDok metoden tager afsæt i den enkelte indsats i biblioteket og bryder den op i elementer: Strategi /antagelser (forventet resultat), indsats og resultat. Det er vigtigt at diskutere antagelserne grundigt igennem. Det, som kan forekomme indlysende, er det ofte ikke, når det siges højt og møder andres opfattelse. Metoden forudsætter dog, at både ledere og medarbejdere har kendskab og kompetencer til at arbejde med evaluering og narrativ dokumentation. Fælles sprog og kvalitetsløft Metodens afsæt antagelsen var udfordrende for nogle medarbejdere, fortæller John Nørskov. At man skal sætte ord på forventet effekt og kunne pege på konkrete resultater af arbejdet, kan være noget af en udfordring for den enkelte. Modsat mange andre målemetoder, som bibliotekets ledelse og evt. admini- stration oftest står for, så giver denne metode først og fremmest mening, når både ledelse og medarbejdere er ind over. Metodens refleksive tænkning, systematikken, og det, at man som medarbejder og ledelse med BibDok får et fælles sprog, og dermed uden skumle bagtanker kan drøfte løsningen af arbejdsopgaver og -gange, har ikke alene skabt et helt nyt grundlag for at kvalificere opgaverne. Men også for effektivisering gennem fælles prioritering. Og det er noget, som også medarbejderne finder interessant og er glade for, forklarer Nørskov. Der kommer ikke (automatisk) flere på biblioteket, men produktet bliver bedre. Metodens udfordringer Oprindelig var det et delmål at operationalisere den såkaldte 4- rumsmodel, udviklet i 2010 i rapporten og strategien Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der ser bibliotekets virksomhed i fire rum: Inspiration, læring, mødested og performance. I forbindelse med afprøvningen gik man lidt væk fra det. Metoden er især relevant, når det handler om nye aktiviteter, siger Marianne Aastrup. Når vi som nu, hvor Danmark får en masse nye flygtninge noget alle sikkert er involveret i, lægger ud med at spørge os selv: Hvad er det for en effekt, vi gerne vil opnå?, uddyber Lone Gladbo. Viden om hvordan bibliotekets indsatser virker, for hvem de virker, hvornår de virker og ikke mindst hvornår de ikke virker efter hensigten, er central, når der skal træffes både faglige og strategiske prioriteringer omkring biblioteket, understreger Lone Gladbo afslutningsvis. Vi skal kunne synliggøre bibliotekets værdi for borgere og samfund. Projektet er i år udrullet som nationalt indsatsområde i Kulturstyrelsens regi. Det skal også nævnes, at Professionshøjskolen Metropol har anvendt erfaringerne fra pilotprojektet til at gå videre til de større velfærdsområder med tilsvarende kvalificeringsmodeller. Se mere på BibDok.dk. /HN Rudersdal modellen I kommunens bibliotek bruger man fast BibDok-metoden. For at skærpe opmærksomheden og samtænke den enkelte opgave med den overordnede strategi. Den refleksive, narrative metode kombineres med spørgeskemaer, fokusgrupper, observationer suppleret af kvantitative opgørelser. Et væsentligt element i denne dokumentationsmodel er, at vi går ud og spørger borgerne: Har du fået det ud af det, som du ville, fortæller Marianne Aastrup, kommunens bibliotekschef. For eksempel i forbindelse med inddragelse af borgerne og implementering af kommunens frivillighedspolitik. Herunder Speaker s Corner, hvor borgere kan holde små oplæg i biblioteket. Ved hjælp af den indledende antagelsesproces fik man bl.a. afdækket, at vores ambitioner var alt, alt for overordnede. Vi valgte så at prøve med et enkelt, konkret arrangement for at teste den aktivitet og opstillede her en række forventninger til resultater, dvs. til deltagelse og oplevelse. Efter dataindsamlingen og afprøvning af tilbagemeldingerne kunne vi afdække både synlighed, gennemslagskraft og læring blandt deltagerne. Hvilket efterfølgende gav os virkelig brugbar viden om, hvordan denne aktivitetsform kan bruges med god effekt. Og i hvilke sammenhænge den ikke skal bruges, forklarer Marianne Aastrup. Danmarks Biblioteker nr. 2 15

16 AARHUS VÆRTSBY 2015 DB ÅRSMØDE FRA BIBLIOTEK TIL MULTIHUS Om de politiske processer og vejen til Dokk1, Nordeuropas mest ambitiøse biblioteksbyggeri i nyere tid. Et stort og dyrt byggeprojekt som Dokk1 er naturligvis resultat af en lang række politiske processer og beslutninger i Aarhus Byråd, men hvad færre måske er opmærksomme på er, at Dokk1 s indhold og profil også er et resultat af politiske processer for biblioteksområdet, som byrådet har deltaget i og truffet beslutninger ud fra. Tidlige undersøgelser I 1998 kom den første analyse af, hvor et nyt hovedbibliotek i Aarhus kunne placeres. På det tidspunkt var der ingen, der havde forestillet sig, at havnefronten ville kunne blive udviklet inden for en overskuelig fremtid, så det var fire andre placeringer, der blev undersøgt. Imidlertid blev der i allerede i 1999 udskrevet en idékonkurrence om de bynære havnearealers fremtid, og vinderforslaget indeholdt muligheden for et offentligt byggeri, f.eks. svømmehal eller bibliotek. Året efter afholdt vi et byrådsseminar om Fremtidens Kulturbygning. Her handlede det om det indholdsmæssige, altså hvad var det for behov, et nyt bibliotek skulle kunne imødekomme. Politiske beslutninger og investeringsplan Et vigtigt politisk dokument er erhvervshandlingsplanen, som bliver til i en tæt dialog mellem politikere og erhvervsliv. Den fastlægger de vigtigste indsatsområder for kommunen. I 2001 fastslog planen, at der skulle etableres et Multimediehus, som det hed dengang. Et andet mindst ligeså vigtigt dokument er kommuneplanen, som samme år indeholdt en handlingsplan for de bynære havnearealer, hvor et nyt bibliotek var en mulighed. I 2002 skulle byrådet prioritere de næste 10 års større anlægsprojekter ved et seminar. Forud var gået en række åbne borgermøder, og i efteråret 2003 kom budgetforliget med beslutningen, der var helt afgørende for Dokk1 nemlig investeringsplanen, der indeholdt penge til byggeriet samt en tilladelse til at sælge det gamle bibliotek og lade provenuet indgå i finansieringen. I 2006 drøftede byrådet værdigrundlag og borgerinddragelse og besluttede sig for udbudsform. Året efter besluttede fonden Realdania at bakke op med et substantielt beløb til et projekt, der omfattede havnepladserne og et stort p-anlæg, og endelig i 2008 blev projektkonkurrencen sat i gang på basis af et omfattende konkurrenceprogram. Sideløbende var der i hele perioden møder om Dokk1 i de politiske udvalg, noget som er fortsat i hele byggeperioden. Politik for bibliotekerne og det stærke lokalsamarbejde Den første bibliotekspolitik for Aarhus blev vedtaget i Den var resultat af en forudgående bibliotekspolitisk redegørelse. Inden da var den politiske stillingtagen til bibliotekernes aktiviteter kun synlig i strategipapirer uden det helt store politiske fokus og i de budgetmål, som hvert år blev vedtaget af byrådet. Gennem den lange og borgerinddragende proces, som en politikdannelse indebærer, er det muligt for politikerne at drøfte indsatser og målsætninger i en større sammenhæng og for ledelsen at få klar retning for indsatsen, der rækker ud i en længere periode. Mange af de elementer, der først så dagens lys i en politik, kan genfindes i Dokk1. Borgerservice som integreret element i bibliotekerne er udfoldelsen af biblioteket som medborgercenter, de mange partnerskaber, der skal fylde Dokk1 med aktiviteter, samarbejdet med Kulturhovedstad 2017, der fysisk flytter ind på Dokk1, børneområdet med det legende bibliotek, etableringen 16 Hovedbiblioteket fra : Vinderprojektet fra

17 Dokk1 En lang rejse mod åbningen af Aarhus nye hovedbibliotek, borgerservice og meget mere er ved at nærme sig sin afslutning. Åbningsdagen er fastsat til den 20. juni, og selvom ikke alle detaljer vil være på plads fra starten, bliver dørene slået op, så borgerne kan hjælpe med at få de sidste detaljer i bygningen til at fungere. af Center for Praksisnær Innovation og meget mere er elementer, der stammer fra politikker, der er blevet drøftet og vedtaget af byrådet. Politik for Borgerservice og Biblioteker Den ny politik, Fællesskab for Alle, som i skrivende stund behandles i byrådet, vil utvivlsomt også få stor betydning for både Dokk1 og de øvrige biblioteker i kommunen. Politikken har udgangspunkt i Aarhus-fortællingen, et narrativ, der beskriver en vision for byen sammen med en række vækstmål. Politikken indeholder fire hovedafsnit: 1. Lokale fællesskaber, 2. Kultur, viden og læring for alle, 3. Tættere sammen bedre service og 4. Den digitale by og adskiller sig fra den forrige politik ved at lægge øget vægt på initiativer, der fremmer borgernes aktive deltagelse i udvikling, udvikler bibliotekernes rolle som medborgercentre og søger at udnytte mulighederne i og imødegå de uheldige sider af digitaliseringen, herunder initiativer, der skal fremme udviklingen af Aarhus som Smart City. ROLF HAPEL, forvaltningschef Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune August Fotos: og Aarhus kommune schmidt, hammer, lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Situationsplan over Dokk1 placering på havnen 17

18 AARHUS VÆRTSBY 2015 DB ÅRSMØDE August Foto: og Aarhus kommune RUM TIL FORANDRING BORGERNES INNOVATIONSPLATFORM Byens hjerte for viden og kultur! Med et nyt koncept for biblioteksrummet, som tager udgangspunkt i borgerne og understøtter lærings-, oplevelses- og mediebehov formuleret i et sæt kerneværdier, vedtaget af byrådet, og et designprogram udviklet sammen med Chicago Public Libraries, har Aarhus skabt Dokk1s DNA. DOKK1 Byggefakta Bygherre: Aarhus Kommune Partnere: Realdania og Realdania Byg Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark Arkitekt og totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Ingeniør: Alectia A/S Projekt og delelementer Bibliotek og Borgerservice Dokk1 ca m 2 Udlejningsarealer ca m 2 Automatisk P-anlæg til biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering Letbanetracé Klimasikring af Aarhus Midtby 18

19 Dokk1 Alle mennesker har behov for at forandre sig og inspireres af at møde viden, information og oplevelse. Bibliotekerne er stederne, hvor borgerne kan møde inspiration og idéer, enten alene som en del af et fællesrum eller ved at møde andre mennesker. Bibliotekerne understøtter den enkelte borgers mulighed for at skabe forandringer i eget liv gennem inspiration, sociale møder og fællesskaber og i sidste ende med mulighed for at bidrage til samfundsmæssige forandringer. Dokk1 er i Aarhus omdrejningssted for borgernes muligheder for innovation og forandring. Design i nutiden for fremtiden Dokk1 designprocessen har gennem de seneste 15 år inddraget de mange projekterfaringer, som er opbygget i bibliotekerne i Aarhus. Udviklingsarbejdet har gennem alle årene været baseret på, at biblioteket må forene egne kompetencer med viden hos kolleger i både biblioteker og andre institutioner og ikke alene i Danmark, men bredt internationalt. Erfaringerne fra udviklingsprojekterne har metodisk været en integreret del af Dokk1 designforløbet. Fra formuleringen af visionen og værdigrundlaget over konkurrenceprogrammet til den detaljerede tegning og konstruktion har der været trukket et bredt spor af involverede. Der har været hundredvis af borgere, politikere, fagfolk, bibliotekskolleger fra ind- og udland, skoleklasser, arkitekter mv. involveret i processerne, som har bidraget til at udvikle designet. Funktionalitet fortolket som fleksibilitet eller rettere fleksibilitek er en del af husets DNA, som sikrer at Dokk1 har et stort forandringspotentiale, der kan understøtte menneskelige behov i de kommende år. Den samlede pris er på cirka 2,2 milliarder kroner, hvoraf Realdania og Realdania Byg bidrager med ca. 700 mio. kroner. Endvidere er der modtaget donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og fra Sallingfondene. Vision og dynamiske kerneværdier Med mennesket i centrum skal Dokk1 være byens hjerte for viden og kultur. Gennem en inddragelsesproces med deltagelse af borgere, brugere, netværk, medarbejdere og politikere er der udviklet syv kerneværdier for Dokk1 Borgeren som udgangspunkt Livslang læring og fællesskab Mangfoldighed, samarbejde og netværk Oplevelser og kultur Brobygger mellem borger, teknologi og viden Fleksibel og professionel organisation Bæredygtigt ikon for Aarhus De syv kerneværdier er vedtaget af Aarhus Byråd og skal fungere som dynamo for alle aktiviteter. Rummet understøtter relationer og ny udvikling Med færdiggørelsen af Dokk1 vil paradigmeskiftet fra fokus på fysiske medier til stedet for mennesker og relationer blive gennemført. Dokk1 vil være stedet, hvor borgerne og de forskellige organiseringer i byen etablerer nye sammenhænge og relationer mellem idéer, viden og mennesker. Mange biblioteker, ikke bare i Danmark men verden over, arbejder i disse år med at skabe ny forståelse og kompetencer til at understøtte borgernes individuelle og relationelle behov. Maker-kultur, Techlab, FAB-lab er navne på nogle af de udforskninger, bibliotekerne etablerer i arbejdet med at udfolde de nye roller, bibliotekerne har. Ved mange af disse aktiviteter har biblioteket ikke selv ressourcer og kompetencer til at skabe de nye muligheder, men opnår disse gennem inddragelse af andre organisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere. Evnen til at udvikle partnerskaber som drivkraft for ny udvikling er essentiel for biblioteket. I Dokk1 vil aktiviteterne i stor udstrækning blive baseret på partnerskaber mellem enkeltpersoner, organisationer, foreninger og andre fællesskaber. Som en del af udviklingsarbejdet er der udviklet en strategi og model for partnerskabsudvikling. Aktuelt ligger partner- og samarbejdsporteføljen på ca. 75 eksterne relationer. Hertil kommer nogle af de organisationer, som er ved at etablere base i udlejningsarealerne i huset. Toolkit til designtænkning Et af de åbenlyse spørgsmål, der kan stilles, når design og byggeprocesserne er i sidste fase, er, hvordan sikres en konstant forandring? Så forstening undgås efter ibrugtagningen og de første spændende år. Metoder og erfaringer fra de mange års arbejde med at skabe samarbejdsdreven innovation gennem inddragelse af borgere og organisationer i designprocesserne er det sidste år udmøntet i et konkret samarbejde med Chicago Public Libraries og den internationale designorganisation IDEO, hvor der er skabt et værktøj til designtænkning i biblioteker for at understøtte bibliotekernes arbejde globalt med hurtigere forandringer. Etableringen af værktøjet er finansielt støttet af Bill and Melinda Gates Foundation via Global Libraries programmet. Signalværdi og innovationskraft Dokk1 er et eksempel på fremtidens samfundsinstitution. Signaler om forandringer af bibliotekerne er tydelige eksempler for både borgerne og samfundets institutioner på, hvordan vidensamfundets nye forandrede offentlige institutioner kan fungere. Bibliotekerne er politiske instrumenter for realiseringen af digitale samfundsstrategier, indoptager nye samfundsmæssige behov, skaber forstærket ejerskab blandt borgerne, danner rammer for etablering af fællesskaber og inkluderer både private, offentlige og frivillige organisationer i skabelsen af nye udfoldelser. Og med vores brug af designtænkning kommer borgernes individuelle og fællesbehov i fokus for innovationen. Biblioteker er frontløbere i udviklingen af nye sammenhænge mellem borgere og samfund og genetablerer fortællingen om åbne demokratiske offentlige institutioner. Velkommen til Dokk1 med officiel åbningsdato 20. juni 2015! KNUD SCHULZ, chef for biblioteket Dokk1, Aarhus Kommune Danmarks Biblioteker nr. 2 19

20 MØD AXIELL OG BIBLIOTHECA Bibliotekspolitisk Topmøde april 2015 Vi glæder os til at møde jer på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Aarhus. Kom hen på stand 6 og 7 og se Bibliotheca s nye smarte bogskab i aktion - og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra. Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal København S - tlf

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012 Pressemeddelelse Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Dokk1 Husets navn er Dokk1 Dokk1. Det er navnet for det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune sammen med Realdania er i fuld gang

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde Onsdag den 15. april på Radisson Blu i Aarhus, fra kl. 16-ca. 19 afsluttende med middag.

Forretningsudvalgsmøde Onsdag den 15. april på Radisson Blu i Aarhus, fra kl. 16-ca. 19 afsluttende med middag. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Forretningsudvalgsmøde Onsdag den 15. april på Radisson Blu i Aarhus, fra kl. 16-ca. 19 afsluttende med middag. Referat Til stede: Steen B. Andersen, Hanne

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15 Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15 Kære Alle sammen Det er mig en glæde at få lov til at byde jer velkommen til Frederikshavn. Velkommen

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Biblioteks- og Kulturforeningen for Region Midtjylland. Fredag den 21. august 2015 14:00-16:00

Bestyrelsesmøde i Biblioteks- og Kulturforeningen for Region Midtjylland. Fredag den 21. august 2015 14:00-16:00 BIBLIOTEKS- OG KULTURFORENINGEN I REGION MIDTJYLLAND Rådhuset, Aarhus Tlf. 89409310 CVR. nr. 30167139 www.dbf.dk/midtjylland Formand: Steen B. Andersen sba@aarhus.dk Næstformand: Britta Thuun-Petersen

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Oplæg til Repræsentantskab november 2015

Oplæg til Repræsentantskab november 2015 Oplæg til Repræsentantskab november 2015 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING VARTOV, FARVERGADE 27 D, 2 SAL 1463 KØBENHAVN K TLF.: 33 25 09 35 WWW.DB.DK db@db.dk 2 Danmarks Biblioteksforening INDHOLD 4 VISION

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010

Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010 Svendborg Den 28. februar 2010 PROJEKTBESKRIVELSE Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010 STYREGRUPPEN: Birgitte Karmann Roslev, Svendborg Bibliotek samt Svendborg Rotary Klub Erik

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Oplæg til Repræsentantskab november 2015

Oplæg til Repræsentantskab november 2015 Oplæg til Repræsentantskab november 2015 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING VARTOV, FARVERGADE 27 D, 2 SAL 1463 KØBENHAVN K TLF.: 33 25 09 35 WWW.DB.DK db@db.dk 2 Danmarks Biblioteksforening INDHOLD 4 VISION

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING VARTOV, FARVERGADE 27 D, 2 SAL 1463 KØBENHAVN K TLF.: Danmarks Biblioteksforening

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING VARTOV, FARVERGADE 27 D, 2 SAL 1463 KØBENHAVN K TLF.: Danmarks Biblioteksforening DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING VARTOV, FARVERGADE 27 D, 2 SAL 1463 KØBENHAVN K TLF.: 33 25 09 35 WWW.DB.DK db@db.dk 2 Danmarks Biblioteksforening INDHOLD 4 VISION 5 INDSATSOMRÅDER 2016 & UDVALGSARBEJDSOMRÅDER

Læs mere

LITTERATUR P Å PAPIRø e n

LITTERATUR P Å PAPIRø e n CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL LITTERATUR P Å PAPIRø e n 23. - 25. april 2015 CASPAR ERIC HØXBROE & STIK OP IBEN MONDRUP KIM LEINE MAREN UTHAUG ROBERT ZOLA CHRISTENSEN NIVIAQ KORNELIUSSSEN VICTOR BOY LINDHOLM

Læs mere

Strategi 2014-16. Ajourført januar 2016. Fremtidens bibliotek

Strategi 2014-16. Ajourført januar 2016. Fremtidens bibliotek Strategi 2014-16 Ajourført januar 2016 Fremtidens bibliotek Organisationsdiagram 2016 Bibliotekschef Lilli Mortensen (konstitueret) Udvikling Afdelingsleder Lilli Mortensen Kulturhuse & Børn Afdelingsleder

Læs mere

Ny politik for perioden 2015-18

Ny politik for perioden 2015-18 Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte Larsen

Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte Larsen Til DB s Repræsentantskab 28. april 2014 Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen. Referat 18. maj 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Erik Barfoed, Helle Kolind Mikkelsen, Jakob Heide Petersen, Jytte

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN OPDATERET 09.12.14 FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN Bornholms Regionskommune står for Folkemødets praktiske rammer. Men det politiske indhold selve festivalens substans bliver leveret af partier, organisationer,

Læs mere

Afbud: Erik Barfoed (Lejre), Jakob Broberg Lind (fuldmægtig i Kulturministeriet), Niels-Henrik Gylstorff (FFU), Steen Kyed (Kulturministeriet).

Afbud: Erik Barfoed (Lejre), Jakob Broberg Lind (fuldmægtig i Kulturministeriet), Niels-Henrik Gylstorff (FFU), Steen Kyed (Kulturministeriet). Referat 30. juni 2016 DDB sekretariatet Fællesmøde med Koordinationsgruppen og Styregruppen Møde den 15. juni 2016, kl. 11.30-14.00 i Slots- og Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen (Guldborgsund),

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 INDHOLD 3 MISSION VÆRDIER VISION 4 INDSATSOMRÅDER ÅRETS GANG PROJEKTER 5 INDSATSOMRÅDER 2014 BIBLIOTEKET indgangen til det digitale samfund

Læs mere

Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser.

Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser. SKBF Årbog 2015. Projekt Mit rum for læring og oplevelser. Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser. Mit rum for læring og oplevelser er titlen på et nyt nationalt

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Digitaliseringsudvalget Fredag den kl Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT

Digitaliseringsudvalget Fredag den kl Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT Digitaliseringsudvalget Fredag den 10.02 2012 kl 11.00 13.00 Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT Til stede: Steen B. Andersen, Marc P. Christensen, Lars Bornæs, Claus Vesterager, Michel

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag Årre En Blomstrende Landsby Bilag 1 Kære Foreninger Så nærmer d. 7. oktober sig, hvor I har givet tilsagn om at stille op til præsentation af netop jeres forening. Vi er rigtig glade for jeres opbakning,

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Guidelines og værdier for DDB CMS

Guidelines og værdier for DDB CMS Guidelines og værdier for DDB CMS DDB CMS bygger på visionen om at skabe en fælles og robust ramme for det digitale bibliotek. Det første bibliotek gik i drift på platformen i 2014, og i dag danner platformen

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster. Arbejdet omkring årets tema er i fuld gang, og der arbejdes på højtryk i øjeblikket med at få samlet alle spændende koordineringer, så vi kan få nogle fantastiske dage, den 13.-16. august, hvor Blomsterfestivalen

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34.

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 3-2015 34. årgang Optog mod konkurrencepladsen Fir sugeslanger September 2015 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2015 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere