KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN"

Transkript

1 DA DA DA

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2007) 33 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning 1/2003 (Endelig rapport) {SEK(2007) 106} DA DA

3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning 1/2003 (Endelig rapport) 1. Den 13. juni 2005 indledte Kommissionen en undersøgelse af detailbanksektoren. Undersøgelsen havde hjemmel i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003. Ifølge denne bestemmelse kan Kommissionen beslutte at foretage en undersøgelse af en bestemt erhvervssektor eller af bestemte typer aftaler i flere forskellige sektorer, hvis udviklingen i handelen mellem medlemsstater, manglende priselasticitet eller andre forhold giver grund til at antage, at konkurrencen kan være begrænset eller fordrejet inden for fællesmarkedet. Nærværende meddelelse indeholder den endelige rapport om undersøgelsen i detailbanksektoren INDLEDNING 2. Den europæiske banksektor har igennem den sidste snes år været præget af betydelig vækst og diversificering. Den tegner sig i dag for mere end tre millioner arbejdspladser inden for EU. Detailbankvirksomhed defineret som bankvirksomhed rettet mod forbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV) er stadigvæk den største del af banksektoren, idet den tegner sig for over 50 % af den samlede aktivitet i EU målt i bruttoindtægter. Kommissionen anslår, at detailbankvirksomhed i 2004 genererede en bruttoindtjening på mia. EUR inden for Den Europæiske Union, svarende til ca. 2 % af EU's samlede BNP Den europæiske detailbanksektor udbyder mange meget vigtige tjenester til forbrugerne og til små og mellemstore virksomheder, bl.a. inden for opsparing, lån og betalinger. Men der er mange indikatorer, såsom opdelte markeder, prisstivhed og manglende mobilitet hos kunderne, der tyder på, at konkurrencen på EU's detailbankmarked muligvis ikke fungerer effektivt. Med hjemmel i forordning (EF) nr. 1/ besluttede Kommissionen derfor at iværksætte en undersøgelse af detailbanksektoren 4, specielt i relation til konkurrencen på tværs af grænserne Delrapporter blev offentliggjort den 12. april 2006 (betalingskort) og den 17. juli 2006 (anfordringskonti og lignende tjenesteydelser). Tallene stammer fra Delrapport II om sektorundersøgelsen i detailbanksektoren. Se Se lbanking_en.pdf DA 2 DA

4 4. Sektorundersøgelsen skal ses inden for en bredere politisk kontekst, idet den indgår som et led i Lissabon-dagsordenen og vil bidrage til at nå de mål, der blev opstillet i hvidbogen om Politikken inden for finansielle tjenesteydelser , hvori Kommissionen understregede, hvor vigtigt et tæt samspil mellem international markedspolitik og konkurrencepolitik er. Et andet prioriteret mål, der blev opstillet, drejede sig om at få skabt øget konkurrence mellem serviceudbydere, specielt på detailmarkederne. Hvis disse mål virkeliggøres, vil de europæiske forbrugere kunne høste de fulde fordele ved det indre marked. Sektorundersøgelsen i detailbanksektoren bidrager til at gennemføre denne dagsorden ved at belyse, hvordan markedet fungerer, fremdrage eventuelle markedssvigt og indkredse, hvor sådanne markedssvigt kan afhjælpes gennem konkurrencelovgivning og eventuelt andre foranstaltninger. 5. For at sætte skub i udviklingen herimod et fælles marked for finansielle tjenesteydelser og udnytte alle de fordele, euroen kan give, er den europæiske bankverden gået i gang med at skabe et fælleseuropæisk betalingsområde (SEPA). SEPA-projektet tager sigte på at skabe et integreret marked for betalingstjenester med fuld konkurrence og uden nogen sondring mellem grænseoverskridende og indenlandske betalinger inden for euro-området. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank går stærkt ind for udviklingen af SEPA og arbejder tæt sammen med banksektoren om dette projekt. 2. VIGTIGSTE RESULTATER AF SEKTORUNDERSØGELSEN I DETAILBANKSEKTOREN 6. Sektorundersøgelsen har afdækket en række symptomer på, at konkurrencen muligvis ikke fungerer ordentligt i visse dele af detailbanksektoren. Undersøgelsen har bekræftet, at markederne fortsat er delt op i nationale markeder, også inden for detailbankinfrastrukturer som betalingssystemer og kreditoplysningsregistre. 7. Forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan banksektoren opfører sig, og hvordan den klarer sig, kan forklares med forskelle i markedsstrukturerne. Men derimod har undersøgelsen påvist tegn på sammenfald mellem bankernes priser og strategi i enkelte medlemsstater. En høj profit kan være et tegn på en gunstig konjunktursituation og gunstige makroøkonomiske vilkår eller en række andre faktorer, bl.a. større effektivitet inden for bankvirksomhed. Men i nogle medlemsstater kan sammenfaldet mellem konstant høj profit, stærk koncentration på markedet og tydelige tegn på adgangsbarrierer give anledning til overvejelser om, hvorvidt bankerne er i stand til at udnytte deres stærke position på markedet over for forbrugere og små virksomheder. 5 Se DA 3 DA

5 8. Sektorundersøgelsen afdækkede en række faktorer, der kan tyde på, at de ovennævnte symptomer afspejler et konkurrenceproblem. For det første er banksektoren præget af en lang række forskellige mulige adgangsbarrierer. Disse barrierer kan tage form af netværks- og standardiseringskrav i forbindelse med visse infrastrukturer, eller der kan være tale om lovgivningsmæssige eller adfærdsrelaterede barrierer. Fra et konkurrencepolitisk synspunkt er det navnlig adfærdsrelaterede barrierer, der vækker bekymring, f.eks. når det drejer sig om hindringer for adgang til betalingssystemer, der kan bero på misbrug af dominerende stilling (f.eks. hvor der findes et dominerende system) eller om samordning mellem etablerede banker med det formål at holde nye banker ude fra markedet. 9. For det andet giver selve bankaktiviteternes karakter et spillerum for et formelt samarbejde mellem aktørerne på markedet. Nogle former for samarbejde (f.eks. opstilling og anvendelse af fælles standarder og platforme) kan være nødvendige for at opnå effektivitetsgevinster. Men et samarbejde, der også omfatter bankernes strategier, prissætning eller salgspolitik, kan føre til ulovlig samordning og begrænse konkurrencen og/eller fortrænge udenforstående banker. 10. Under den markedsundersøgelse, der blev foretaget som led i sektorundersøgelsen, og efter den offentlige høring fik bankerne lejlighed til i al fortrolighed at pege på, hvilke adgangsbarrierer og konkurrenceproblemer de eventuelt stod overfor. Ganske få banker valgte at oplyse om noget sådant, selv om en håndfuld af dem gjorde opmærksom på en række betydelige adfærdsrelaterede barrierer, som de som nye banker på udenlandske markeder var udsat for. 11. Sektorundersøgelsen har påvist konkurrenceproblemer på følgende områder: (1) betalingssystemer, herunder betalingskortsystemer, (2) kreditregistre, (3) samarbejde mellem banker og (4) prissætning og prispolitik. Der kan derfor være behov for, at konkurrencemyndighederne skrider ind, i tæt samarbejde med lovgivnings- og tilsynsmyndigheder, for at styrke konkurrencen i flere medlemsstater Betalingssystemer Betalingskortsystemer 12. En betydelig del af alt salg, der foregår i Europa, formidles gennem den europæiske betalingskortindustri. I 2005 beløb transaktioner foretaget med betalingskort sig til i alt over mia. EUR inden for EU Sektorundersøgelsen har afdækket adskillige betydelige konkurrenceproblemer på det europæiske betalingskortmarked 7, der bekræfter, at der er behov for en stringent håndhævelse af konkurrencereglerne i nært samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen er allerede skredet ind i flere sager, bl.a. over for MasterCard 8 og Groupement des Cartes Bancaires Der er udelukkende tale om det anslåede beløb for transaktioner i butikker mv., og det omfatter ikke hævning af beløb i kontantautomater. Sektorundersøgelsen omfattede ikke kontantautomater. Sag COMP/ DA 4 DA

6 Stor spredning i kortgebyrerne i de forskellige EU-lande 14. De betydelige forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår gebyrer, både de gebyrer, som de erhvervsdrivende og kortindehaverne skal betale, og interbankgebyrerne (de såkaldte multilaterale interchangegebyrer), viser tydeligt, hvor opsplittet markedet er. I 2004 var interchangegebyrerne på kreditkort i Visa- og MasterCard-systemerne i Portugal over dobbelt så høje som i Slovakiet. Samtidig var de gebyrer, de erhvervsdrivende skulle betale for samme type kort i Portugal og Tjekkiet, over tre gange så store som i Finland og Italien. Selv om den historiske baggrund nok er ret forskellig fra den ene medlemsstat til den anden, kunne forskelle af den størrelsesorden antages at bero på konkurrencebarrierer. 15. De multilaterale interchangegebyrer giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, især i nogle lande. Betalingskortsystemerne hævder, at det i betragtning af den måde, hvorpå kortbetalingssystemerne typisk fungerer 10, er kortudstederne, der typisk bærer størstedelen af omkostningerne ved betalingssystemet, mens størsteparten af indtægterne kommer fra de gebyrer, de erhvervsdrivende betaler, som tilfalder de kortindløsende banker. Betalingskortsystemerne hævder derfor, at det er nødvendigt at rette op på disse omkostningsskævheder ved at opkræve interchangegebyrer af de indløsende banker. Men af undersøgelsen fremgår det, at de fleste nationale debitkort opererer med betydeligt lavere (eller måske slet ingen) interchangegebyrer end dem, de internationale systemer opkræver af debitkorttransaktioner, hvilket resulterer i, at de erhvervsdrivendes gebyrer generelt er lavere. 16. En analyse af markedsdataene i undersøgelsen tyder på, at kortudstedelse alene (dvs. uden interchangegebyrerne) er overskudsgivende i tyve medlemsstater. 11 Der er en løbende debat om, hvorvidt det i praksis er nødvendigt med multilaterale interbankgebyrer for at sikre, at betalingskortsystemerne kan fungere effektivt, og om, hvilke betingelser der bør stilles til disse gebyrer, hvis det viser sig, at de virkelig er nødvendige Strukturelle barrierer i betalingskortsystemer 17. I flere medlemsstater er det inden for Visa- og/eller Mastercardsystemerne en monopolaktør, der optræder som kortindløser (acquirer). Der er tale om joint ventures mellem etablerede banker, der samtidig også udsteder kort på markedet. Denne situation giver kortudstederne en stærk position på markedet, som de kan udnytte, og det kan bevirke, at de erhvervsdrivende kommer til at betale høje gebyrer Sag COMP/ Delrapport I om betalingskort indeholder en beskrivelse af et typisk betalingskortsystem. Det er i Portugal, Letland, Estland, Tjekkiet og Italien, at kortudstedelse anslås at give det største overskud (med et forhold mellem bruttoprofit og omkostninger på mindst 60 %) inden for kreditkort, uden medregning af interchangegebyrer. DA 5 DA

7 Regler for adgang til systemet og governance-regler 18. I de internationale systemer (Visa og MasterCard), såvel som i de nationale betalingskortsystemer i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien, findes der regler om medlemskab, ifølge hvilke det udelukkende er penge- og/eller kreditinstitutter eller foretagender under direkte kontrol af sådanne institutter, der må optræde som kortudstedere og kortindløsere. Man kunne hævde, at en sådan betingelse kan retfærdiggøres af tilsynshensyn eller hensyn til finansiel stabilitet, men den begrænser erhvervsdrivendes og formidleres adgang til at udstede og indløse kort og underminerer derved den indbyrdes konkurrence mellem de forskellige systemer i disse lande. Samme problem gør sig gældende i forbindelse med adgangen til infrastrukturer. 12 I Irland, Nederlandene og Portugal kræves det i reglerne for de nationale systemer, at et udenlandsk selskab skal have en lokal tilstedeværelse i form af en lokal afdeling og/eller et lokalt datterselskab. Dette krav øger omkostningerne ved at søge ind på et udenlandsk marked, hvilket kan begrænse konkurrencen mellem de forskellige systemer. 19. Ifølge visse governance-regler i de nationale betalingskortsystemer i Frankrig og Spanien såvel som inden for Visa- og MasterCard-systemerne har de tilkoblede medlemmer pligt til at indberette følsomme oplysninger til de primære medlemmer, uden at dette er gensidigt. Det underminerer de tilkoblede medlemmers position i konkurrencen og mindsker konkurrencepresset på de primære medlemmer Regler inden for systemerne og medlemsgebyrer 20. De tilkoblede kortindløsere foretager blending 13 af konkurrerende produkter både inden for nationale og internationale betalingskortsystemer. Kortindløsende banker i Frankrig, Belgien, Danmark, Ungarn, Irland og Portugal oplyser, at de foretager fuld (100 %) blending af de gebyrer, de erhvervsdrivende betaler ved Visa- og MasterCard-transaktioner, mens der øjensynligt foretages blending i over 60 % af tilfældene i Spanien, Sverige og Malta. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at denne prisblending kan svække priskonkurrencen mellem de forskellige systemer, hvilket igen betyder, at de erhvervsdrivende kommer til at betale højere priser. 21. Nogle af de regler, der findes om co-branding 14, kan også hindre nye aktører i at få adgang til markedet eller i hvert fald gøre det vanskeligere for dem. Forbuddet mod at co-brande med systemer, der opfattes som konkurrenter, og med andre foretagender end banker, kan begrænse konkurrencen mellem systemerne og mellem banker og ikke-banker Kravet om, at der skal være tale om et pengeinstitut, vil måske ikke længere gælde, når direktivet om betalingstjenester er blevet implementeret. Ved "blending" forstås de tilkoblede kortindløsende bankers praksis med over for de erhvervsdrivende at anvende en global pris for accept af forskellige typer kort og/eller kort udstedt af forskellige systemer uden sondring mellem interchangegebyrstørrelser. Definitionen på "co-branding" kan være forskellig i de forskellige kortsystemer. Generelt er der tale om, at et betalingskort på forsiden indeholder både kortsystemets logo og et andet logo (tilhørende et andet system eller et andet foretagende end en bank). DA 6 DA

8 22. På samme måde udgør forbuddet mod, at de erhvervsdrivende beregner et brugergebyr af kunderne et såkaldt surcharge 15 - inden for mange systemer en hindring for udviklingen af mere effektive betalingsmidler, eftersom de sande omkostninger holdes skjult for forbrugerne via krydssubsidiering. 23. Med hensyn til størrelsen af det tilkoblingsgebyr, bankerne skal betale, er der betydelige forskelle fra land til land, men i nogle medlemsstater (f.eks. Belgien, Danmark og Finland) beregner betalingssystemerne særlig høje gebyrer, hvilket direkte kan afskrække nye banker fra at søge optagelse. En analyse af størrelsen af gebyrerne for medlemskab viste, at forskellene mellem tilkoblings- /medlemskabsgebyrerne ikke nødvendigvis alene beror på størrelsen af det pågældende land Aftaler om præferentielle bilaterale gebyrer 24. Ved at indgå præferenceaftaler om interchangegebyrer og implementere disse aftaler kan monopolaktører, der optræder som både kortudstedere og kortindløsere, indirekte have lagt hindringer i vejen for nye aktørers adgang til markedet ved ikke at have anvendt samme præferencevilkår over for dem og dermed gjort det mere bekosteligt at trænge ind på markedet. Der har i hvert fald i Portugal, Belgien, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige fandtes præferenceaftaler om bilaterale interchangegebyrer 16 ("interne" gebyrer). Siden offentliggørelsen af Kommissionens delrapport om betalingskort i april 2006 er bankerne i de fleste af disse lande gået i gang med at revidere deres aftaler om interchangegebyrer, og Kommissionen har kunnet konstatere de første tegn på ændringer på disse markeder. 25. I Det Forenede Kongerige, Irland og Finland gør eksistensen af bilaterale clearingaftaler mellem lokale banker det vanskeligere at trænge ind på markedet. Normalt er nye banker nødt til at finde en sponsorbank, der kan cleare deres transaktioner, og de etablerede banker har normalt ingen større lyst til at hjælpe potentielle konkurrenter Andre betalingssystemer end betalingskort 26. Enhver bank, der overvejer at gå ind på et detailbankmarked og ønsker at udbyde almindelige banktjenester til kunderne såsom anfordringskonti, har brug for at have adgang til clearing- og afregningssystemer. Operatørerne af de etablerede infrastrukturer vil potentielt kunne lægge hindringer i vejen for adgangen til dette marked på flere forskellige måder: - Forskellige medlemskategorier og særlige krav til direkte medlemskab: I de nationale clearingsystemer sondres der i forskellig grad mellem forskellige medlemskategorier. I nogle tilfælde kan disse medlemsordninger fordreje vilkårene for de enkelte medlemmers indbyrdes konkurrence eller potentielle nye bankers muligheder for at konkurrere med de etablerede "Surcharge" er den mulighed, de erhvervsdrivende har for at beregne et mergebyr for brugen af de dyreste betalingsmidler. Transaktioner inden for rammerne af præferenceaftaler er "interne" transaktioner ("on-us"), dvs. transaktioner, hvor udstederen og indløseren er den samme eller tilhører samme koncern. "Eksterne" transaktioner ("off-us") er derimod transaktioner, hvor udsteder og indløser er forskellige banker. DA 7 DA

9 - Kravet om, at medlemmet skal være en bank: De fleste clearingsystemer optager udelukkende banker. Dette krav kan muligvis hjælpe med til at sikre den finansielle stabilitet, men det forhindrer også andre end banker i at få adgang til betalingssystemer, især hvor der findes andre effektive måder, hvorpå man kan sikre den finansielle stabilitet. - Medlemsgebyrer og gebyrstruktur: I nogle medlemsstater kan gebyrstrukturen i betalingssystemerne dvs. medlemsgebyrets størrelse og gebyrerne pr. transaktion virke som en barriere for nye eller små aktører på detailbankmarkedet. - Nødvendigheden af at tilpasse sig forskellige nationale standarder. For at komme med i forskellige nationale betalingssystemer skal betalingsformidlere overholde forskellige tekniske specifikationer og gennemgå en afprøvnings- og certificeringsprocedure. I nogle systemer kan det tage helt op til 12 måneder og indebære betydelige omkostninger. - Interchangegebyrer for pengeoverførsler og betalingsservice: I de medlemsstater, hvor der findes aftaler om interchangegebyrer, kan disse gebyrer fordreje konkurrencen mellem forskellige betalingsmåder og konkurrencen om betalingstjenester til kunderne. Konkurrencen mellem betalingsmåder kan blive fordrejet af, at bankerne har et incitament til at fremme brugen af betalingsmåder med høje interchangegebyrer Kreditregistre 27. Åben og overkommelig adgang til kreditoplysninger af god kvalitet er en vigtig forudsætning for banker, der ønsker at udbyde almindelige detailbanktjenester såsom realkreditlån, forbrugerlån og kreditkort. Men i mange medlemsstater er der ikke adgang til omfattende kreditoplysninger, hvad enten det beror på regulering eller på et mindre udviklet marked for kreditoplysninger Noget af det materiale, der blev indsamlet under undersøgelsen, tyder desuden på, at nogle aspekter ved den måde, hvorpå kreditregistrene drives i nogle medlemsstater, kan være uforenelige med konkurrencereglerne. I mindst to medlemsstater ser kreditregistre ejet og drevet i et joint venture mellem indenlandske banker ud til at udøve diskrimination med hensyn til adgangen til oplysningerne, hvilket kan afskrække potentielle nye aktører på bankmarkedet. 17 Det er klart, at etablering og drift af kreditregistre må ske i fuld overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse. En fuldstændig vurdering heraf falder imidlertid uden for denne undersøgelses rammer. DA 8 DA

10 2.3. Samarbejde mellem banker 29. Detailbanker samarbejder på en lang række forskellige områder, bl.a. inden for opstilling af standarder og etablering af infrastrukturer eller drift af betalingssystemer. Sparekasser og andelsbanker har traditionelt haft et endnu tættere samarbejde. Disse særlige former for pengeinstitutter tegner sig for en betydelig andel af detailbankaktiviteterne i Europa, og de spiller en vigtig rolle i flere medlemsstater som f.eks. Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien og Spanien. Men der er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden med hensyn til ejerskab og selskabsstrukturer, samarbejdets omfang samt regulering og tilsynsregler. 18 Det er derfor ikke muligt at foretage nogen ensartet vurdering. 30. I det omfang, hvor sparekasser og andelsbanker er juridisk selvstændige, er der tendens til, at de samarbejder på en række forskellige områder, f.eks. egne betalingsinfrastrukturer, fælles risikostyring og indskudsgarantiordning eller måske sågar en fælles forretnings- og markedsføringsstrategi med et fælles brand. Nogle sparekasser og/eller andelsbanker følger et regionalt eller territorialt princip, hvor hver enkelt detailbank har fået tildelt et bestemt geografisk område. 31. Samarbejde mellem bankerne kan give økonomiske fordele og være til gavn for forbrugerne. Det er normalt tilfældet, hvor de implicerede banker er små og mellemstore virksomheder, som ikke tilsammen har nogen særlig stærk markedsstilling. Men hvor uafhængige banker med en betydelig samlet markedsposition indgår et samarbejde, der har til formål eller til følge at begrænse deres indbyrdes konkurrence eller trænge nye aktører ud af markedet, kan den effektive konkurrence blive hæmmet. I sådanne tilfælde kunne Kommissionen overveje at foretage en mere indgående analyse af de potentielle konkurrenceproblemer i forbindelse med en samordning, der går videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at opnå konkurrencefremmende fordele. 32. I tilfælde af konkurrenceproblemer vil Kommissionen derfor være nødt til at analysere, om det er lovgivning eller andre statslige foranstaltninger, som har ført til eller opretholdt den konkurrencebegrænsende adfærd, der er fundet tegn på Prissætning og prispolitik 33. De beslutninger, detailbankernes kunder træffer, påvirkes også af mangel på symmetri i den information, de råder over, og høje omkostninger ved at skifte bank. Manglen på informationssymmetri gør sig gældende i forskelligt omfang, alt efter hvor komplekse produkterne er, og hvor transparente priserne er. Hvis forbrugerne var sikret en klar og gennemsigtig information, ville det mindske informationsproblemerne. I flere medlemsstater arbejder myndighederne på at gøre forbrugerne mere bevidste på det finansielle område. 18 I nogle medlemsstater, f.eks. i Tyskland, Luxembourg og i vid udstrækning også i Spanien, er sparekasserne stadigvæk offentligt ejet og/eller drevet. I andre lande, især de nye medlemsstater, er de blevet helt privatiseret og omdannet til andelsbanker (Frankrig), eller der er tale om en hybrid form, hvor privat- og offentligtejede sparekasser findes ved siden af hinanden (Østrig, Italien). Andelsbankerne er derimod normalt baseret på et princip om, at de skal levere banktjenester til deres ejere, som ikke må eje (eller sælge) et kontrollerende antal andele. DA 9 DA

11 34. Betydelige omkostninger ved at skifte bank begrænser også forbrugernes mobilitet. Et vist mål af ikke-finansielle omkostninger ved at skifte bank ser ud til at være uundgåelige, f.eks. i forbindelse med anfordringskonti, hvor de administrative formaliteter og kundernes opfattelse af dem som værende besværlige kan afholde dem fra at skifte til en anden bank. Men af undersøgelsen fremgik det, at nogle banker opstiller kunstige barrierer (f.eks. ved at bundte 19 bankprodukter eller beregne store gebyrer for lukning af en konto), der gør omkostningerne ved at skifte bank større for forbrugerne og dermed virker hæmmende for konkurrencen. 35. Undersøgelsesdataene viser, at der generelt er ringe kundemobilitet i forbindelse med anfordringskonti. Denne lave mobilitet kan til dels forklares med en udbredt tilfredshed hos kunderne. Men undersøgelsen tyder også på, at bankerne nok har et større spillerum til at udnytte deres markedsstyrke, når kunderne ikke er så mobile. 36. Priserne på detailbankprodukter varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. I undersøgelsen fandt man imidlertid ud af, at der på nationalt plan er tendenser til sammenfald i prissætning og strategi for de almindelige detailbankprodukter. I forbindelse med anfordringskonti kan man konstatere et sådant sammenfald i adfærd i relation til fastsættelsen af adskillige parametre, bl.a. administrationsgebyr, gebyr for lukning af konto, gebyrer for brug af kontantautomater og renter for overtræk. 37. Et andet aspekt er bundtning, hvor bankerne i flertallet af medlemsstaterne udviser en sammenfaldende adfærd. Bundtning kan svække konkurrencen i detailbanksektoren ved at øge omkostningerne ved at skifte bank, mindske pristransparensen og afskrække nye aktører fra at søge ind på markedet (især de banker, der specialiserer sig i et bestemt bankprodukt). Den markedsundersøgelse, der blev gennemført som led i sektorundersøgelsen, tyder på, at flertallet 20 af bankerne i flertallet af medlemsstaterne gør realkreditlån, personlige lån og lån til små og mellemstore virksomheder betinget af en anfordringskonto i samme bank. Desuden ser det ifølge undersøgelsen ud til, at når den største bank i en medlemsstat foretager en sådan bundtning, følger de fleste af dens konkurrenter også trop. 3. DE NÆSTE SKRIDT 38. På baggrund af resultaterne af sektorundersøgelsen anbefaler Kommissionen, at der træffes en række foranstaltninger til at styrke konkurrencen inden for detailbanksektoren, herunder på markedet for betalingskort Bundtning ("tying") forekommer, når en bank gør køb af ét produkt (f.eks. et realkreditlån) afhængigt af, at kunden accepterer at aftage et andet produkt (f.eks. en anfordringskonto). Med "flertallet" af banker menes de banker i Kommissionens markedsundersøgelse, der tilsammen sidder på en markedsandel på over 50 %. DA 10 DA

12 3.1. Håndhævelse af konkurrencereglerne 39. En stringent håndhævelse af konkurrencereglerne kan løse mange af de konkurrenceproblemer, sektorundersøgelsen har afdækket. For det første kunne man skride ind over for adgangsbarrierer, diskriminerende vilkår, gebyrstrukturer og governance-aftaler inden for nogle betalingskortsystemer og clearing- og afregningssystemer. 40. For det andet kunne det også være en god idé at sætte ind mod de høje interchangegebyrer og gebyrer over for erhvervsdrivende, der findes i nogle betalingskortsystemer. 41. For det tredje kunne Kommissionen skaffe sig flere oplysninger til vurdering af, om samarbejde mellem sparekasser og/eller andelsbanker, der står stærkt på markedet, kan indebære en betydelig begrænsning af konkurrencen, enten deres indbyrdes konkurrence eller konkurrencen med faktiske eller potentielle konkurrenter. 42. For det fjerde er visse former for bundtning foretaget af visse banker muligvis i strid med konkurrencereglerne, f.eks. hvor bundtning udgør et misbrug af dominerende stilling på de relevante produktmarkeder. 43. Og endelig kunne man også på grundlag af konkurrencereglerne skride ind over for adgangsbarrierer og diskriminerende regler i relation til kreditregistre. 44. I hvert enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at se indgående på de specifikke forhold i den enkelte sag i samråd med de nationale konkurrencemyndigheder Regulerings- og selvreguleringsforanstaltninger til løsning af konkurrenceproblemerne Betalingssystemer Det Fælleseuropæiske Betalingsområde (SEPA) 45. Flere af de konkurrencebarrierer, som sektorundersøgelsen har afdækket, vil kunne elimineres ved at etablere et konkurrencefremmende SEPA. For betalingskortsystemernes vedkommende frembyder SEPA en mulighed for at få fjernet mange konkurrencebegrænsende regler. Kommissionen vil især bestræbe sig på at sikre, at restriktioner angående co-branding ikke bruges til at afskærme markederne SEPA-rammen for betalingskort skulle kunne give de erhvervsdrivende større muligheder for at vælge kortindløser, hvilke kan åbne op for mere konkurrence på dette stærkt koncentrerede marked Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis et internationalt kortsystem behandler et andet system som en konkurrent, alene fordi det beslutter at gå ind på et marked uden for sit hjemland. For i nogle medlemsstater står de erhvervsdrivende kun over for én kortindløsende bank med monopol på disse tjenester (se nærmere herom under punkt [17]). DA 11 DA

13 47. Europa-Kommissionen har beføjelse til at foreslå lovgivningsforanstaltninger med henblik på at sikre det indre markeds rette funktion. Kommissionens direktivforslag om betalingstjenester 23 indeholder forbud mod restriktioner for adgang til betalingssystemer og infrastrukturer, der er begrundet i national status. Direktivforslaget er nu til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Dets gennemførelse vil komme borgerne til gode i form af mere konkurrencedygtige og effektive betalingstjenester. Inden for SEPA bør betalingskortsystemer og clearingog afregningssystemer ikke kunne fordreje konkurrencen gennem diskriminerende vilkår og governance-aftaler. 48. Sammen med de nationale konkurrencemyndigheder vil Kommissionen fortsat holde et vågent øje med, om SEPA-rammen stemmer overens med konkurrencereglerne, således som den blev opfordret til af Økofin-Rådet Kreditregister 49. Af sektorundersøgelsen fremgik, at princippet om ikke-diskriminerende, gensidig adgang til kreditoplysningsregistre endnu ikke praktiseres fuldt ud. Der er stadigvæk også betydelige barrierer, der lægger hindringer i vejen for grænseoverskridende dataudveksling. Direktivforslaget om forbrugerkredit indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre grænseoverskridende adgang til kreditregistre på et ikke-diskriminerende grundlag 25. Kommissionen er i gang med at se nærmere på disse spørgsmål i relation til det europæiske realkreditmarked 26. Der kan også blive behov for at se nærmere på, om markedet opfylder betingelserne for et åbent og konkurrencepræget europæisk lånemarked. 50. Myndigheder, der ønsker at fremme konkurrence og effektivitet på kreditmarkederne, kunne måske overveje lovgivningsreformer angående gensidig udveksling af kreditoplysninger, bl.a. for at sikre kreditregistrene en bredere dækning. Men databeskyttelse og dataudveksling er følsomme områder, og medlemsstaternes regeringer må træde varsomt. I et fåtal af medlemsstater har undersøgelsen afdækket, at der kan være problemer med kreditregistrenes overholdelse af databeskyttelsesreglerne Se Se Rådets konklusioner angående SEPA af 10. oktober 2006: Se De relevante bestemmelser findes i artikel 8. Kommissionen offentliggjorde i juli 2005 en hvidbog om realkredit, som findes på netstedet DA 12 DA

14 Prissætning og prisstrategi 51. Det vil muligvis være en god idé at undersøge, hvilke virkninger bundtning har på konkurrencen inden for bestemte bankprodukter. I enkelte medlemsstater har myndighederne indført lovgivning, der begrænser adgangen til eller forbyder bundtning i detailbanksektoren. 52. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe 27, der skal se nærmere på kundernes mobilitet i forbindelse med anfordringskonti. Gruppen har overvejelser i gang om foranstaltninger, der kan gøre det lettere at åbne bankkonti og skifte bank på nationalt og grænseoverskridende grundlag, baseret på best practices i medlemsstaterne. Ekspertgruppen vil fremlægge sine henstillinger i første halvdel af KONKLUSION 53. Denne sektorundersøgelse har fremdraget fire nøglespørgsmål, som Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder vil være nødt til at tage op: udformning og drift af betalingssystemer, herunder også kortbetalingssystemer kreditregistre samarbejde mellem banker og bankernes prissætning og prisstrategi, herunder bundtning af bankprodukter. 54. Europa-Kommissionen vil ikke tøve med at gøre brug af de håndhævelsesbeføjelser, EF-traktatens artikel og 86 giver den, for at sikre, at banksektoren overholder konkurrencereglerne, og specielt i relation til de forskellige betalingsmarkeder og SEPA-projektet. Europa-Kommissionen vil også fortsætte sine bestræbelser på andre områder end det konkurrenceretlige for at sikre, at borgerne får større fordele af det indre marked i detailbanksektoren. 27 Se DA 13 DA

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet 11. januar 2013 EBA/REC/2013/01 EBA-henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet Henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. (EØS-relevant tekst)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.7.2013 COM(2013) 550 final 2013/0265 (COD) C7-0241/03 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2001/0174(COD) 29. november 2001 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

videreudvikling af det indre marked for tjenesteydelser Denne offentlige høring vil fokusere på følgende indbyrdes forbundne foranstaltninger:

videreudvikling af det indre marked for tjenesteydelser Denne offentlige høring vil fokusere på følgende indbyrdes forbundne foranstaltninger: Offentlig høring om "Forslag om at indføre et tjenesteydelsespas og fjerne reguleringsmæssige hindringer i sektoren for tjenesteydelser i forbindelse med bygge- og anlægssektoren og i sektoren for forretningsservice"

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN L 293/24 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 10.11.2001 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 9. august 2001 om en procedure i henhold til

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.7.2003 KOM(2003) 426 endelig 2003/0158 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (forelagt af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

FORSLAG TIL EU-RETSAKT

FORSLAG TIL EU-RETSAKT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 13608/16 FISC 164 ECOFIN 948 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 746 endelig 2011/0360 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative

Læs mere