POLIT EN #1 - marts #2 - maj 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLIT EN #1 - marts 2003. #2 - maj 2003"

Transkript

1 POLIT EN #1 - marts 2003 #2 - maj 2003

2 Indhold Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Polithuset c/o Politrådet Skindergade 36, København K Redaktion Frederik Svenning Simonsen (ansv.) tlf.: Henrik Bøhm Rasmussen Martin Kragh Hansen Anders Glasdam Axelsen Jakob Kongsgaard Olsson Kasper Dybkjær Hounsgaard Vibe Musaeus Madsen Henriette Høeg Madsen Kristine Schlæger Peter A. Fournais Anne Christine F. Nierhoff Johan Bernt Nordang Lars Reenberg Institutstafet side 4 Vernon l. Smith side 6 Snyd side 7 Euroclear side 8 Prisopgave side 10 Tour de fredagsbar side 12 Novo side 14 Politrevy side 16 Evaluering side 17 Polit pt. side 18 Rejselegater side 20 Psykolog hjælp side 21 Niels Thygesen side 22 Studievejledningen side 22 Polit optimal? side 24 Australien side 26 Politens redaktion Foto: Søren Roschmann Layout: Anja Frederiksen Frederik Svenning Simonsen Annoncetegning: Henriette Høeg Madsen tlf: Næste deadline: d. 20. september 2003 Oplag: 2100 stk. Tryk: Hermann & Fischer

3 leder Af Jakob K. Olsson polit en - et forum for økonomistuderende Polit en er et vigtigt talerør for økonomistuderende på Københavns Universitet. Lige meget hvad man som studerende måtte have på hjertet, er Polit en et fantastisk medie til at viderebringe budskaber eller ønsker til medstuderende eller beslutningstagere på instituttet. I dette blad er der masser gode eksempler på, hvilke muligheder studerende har for at udtrykke uforbeholdende meninger om et emne. Bladet byder også på nyheder fra den økonomiske front. Polit en er nemlig et magasin, der dækker bredt over socialt såvel som fagligt liv på studiet. Matilde Almlund er et godt eksempel på en studerende, som benytter sig af muligheden for udtrykke sin utilfredshed med fagsammensætningen. Men også instituttets lærestab får et par ord med på vejen. Fra den faglige front bydes der ligeledes på en masse spændende indslag. Polit ens udsendte har blandt andet mødt Nobelpristageren Vernon L. Smith, der i en eksklusiv artikel beretter om aktiemarkedernes dynamik, og hvordan man i Danmark bør indrette skattesystemet. I denne udgave af Polit en nder man også en spændende artikel om, hvilke muligheder man har som færdig kandidat. I artiklen Økonom hos Novo Nordisk beretter Kasper om sin karriere i den benhårde konsulentbranche, og om hvordan han senere hen er faldet til ro i danske Novo Nordisk. Sidst men ikke mindst må man ikke glemme at kaste et blik på de festlige og sjove billeder, der blev taget under Tour de fredagsbaren samt læse anmeldelsen af dette års underholdende politrevy. Har du lyst til at bidrage med artikler af enten social eller faglig karakter, får du nu muligheden. Politens redaktion søger nemlig nye folk med interesse for at skrive samt evne til at formulere sig skriftligt. Send en mail til Jakob Olsson på hvis du er interesseret i at sætte dit ngeraftryk på morgendagens udgave af Polit en.

4 institut-stafet: henrik hansen tallenes smukke systematik og deres ligegyldige hoppen omkring Det må have været i starten af februar, for der var en lind strøm af studerende fra vinteroptaget 2002, som gerne ville vide lidt mere om deres præstationer ved den nyligt overståede eksamen i Samfundsbeskrivelse, end man kan læse af en karakter. Jeg lagde derfor ikke specielt mærke til den nydelige, mandlige studerende, som entrede mit kontor denne dag i februar. Han kunne være alt fra førsteårs-studerende til speciale-studerende. Den dag i dag ved jeg ikke, hvor langt han er kommet på studiet, for da han introducerede sig, sagde han: Hej, jeg kommer fra Polit en, vil du skrive en institut-stafet?. Jeg havde jo set det komme; relativt nyansat lektor-snude, og i efteråret 2002 tildelt Den usynlige hånd. Det var alt sammen i orden, selvfølgelig ville jeg skrive en institut-stafet. Men så landede han en mavepuster lige i mellemgulvet: Du har frit emne, sagde han. ARRRGH-frit emne. Lige siden børnehaven har jeg hadet fristile. Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive om. I folkeskolen klarede jeg problemet ved at genbruge min storebrors arbejder. (Tak til bror Søren). Det ledte sommetider til småskizofren adfærd, som dengang jeg afleverede en svært god stil om fordelene ved indførelse af A-kraft i Danmark, samtidig med at min Wranglerjakke var overstrøet med datidens store hit: OOAs badges med den smilende sol og Atomkraft - Nej Tak. (Ok, her skal de fleste studerende nok lige grave i historiebøgerne eller de gamle Tv-optagelser). Men A-kraft diskussionen er ikke ligefrem aktuel i Danmark, og det er tvivlsomt, om læsere af institut-stafetter har lyst til at læse om mine sommerferieoplevelser i Gilleleje i midt-halvfjerdserne, så jeg må hellere være lidt innovativ. Efter moden overvejelse har jeg derfor besluttet, at emnet for denne stafet skal være en kort redegørelse for tesen: Journalisters skriverier om nationaløkonomiske forhold er (oftest) ligegyldige-grænsende til det samfundsskadelige. For at finde årsagen til at jeg sådan føler mig kaldet til at diskutere problemet med journalister og (national-) økonomi, skal vi et smut til Nationaløkonomisk Forenings møde på Koldingfjord i januar Dette møde blev afsluttet med en diskussion under overskriften Anvendelser af økonomisk videnskabden faglige ansvarlighed blandt økonomer som journalister, embedsmænd, politikere mm.. Det faglige panel bestod af Leif Beck Fallesen (chefredaktør på Dagbladet Børsen), Jørn Henrik Petersen (professor på Institut for journalistik, Syddansk Universitet), Per Callesen (afdelingschef i Finansministeriet) og Niels Kærgaard (professor på KVL, tidligere overvismand og nuværende ølproducent). Dette må jo siges at være en kompetent samling. Beskeden var i øvrigt, som den slags nu er: Universitetsøkonomer deltager alt for lidt i de daglige avis-debatter; de bør komme ned fra elfenbenstårnet, tage et ansvar, og bidrage til en højnelse af Det Danske Dannelsesniveau. Det, der dengang i januar 2002 gjorde mig muggen, var Leif Beck Fallesens udfald mod Niels Kærgaard. Dels en påstand om samfundsskadelige virksomhed (pga. Rådsrapporten fra foråret 2000 om ØMU en) og dels sarkastisk fremførte hentydninger til manglende evner som fag-økonomisk formidler i pressen. Disse hentydninger kan med stor sandsynlighed henføres til Kærgaards valg af indledning i snart sagt alle diskussioner. Han vælger hyppigt én af to muligheder: Det kommer an på eller det er svært at sige noget om, men. Når disse

5 indledninger siges langsomt, har man allerede brugt 1/3 af de 15 sekunder, der er sat af til et radio- eller Tv-interview, og det er jo spild af spalteplads i avisen, når det der sælger, er TIDLIGERE OVERVISMAND SIGER JA. Men nok om baggrunden. Lad os gå til tesen, som i kort form er; (a) Fag-økonomer og journalister har vinkelrette interessesfærer, og (b) journalisters virke kan være samfundsskadeligt. Beviset for tesen er overraskende simpelt, når man først får opstillet en passende model. Økonomisk teori, og seriøs videnskab i al almindelighed, handler om Systematiske Sammenhænge. Sådanne Systematiske Sammenhænge beskrives ofte med samvariationer, mønstre eller modeller. Som økonomer er vi gladest for modeller. Derfor vil jeg bruge en sådan til at illustrere forskellen mellem videnskab og journalistik. Denne model beskriver en Systematisk Sammenhæng mellem y og x (som kan være en vektor). Når man tænker som jeg, er y, og x oftest noget med tal. Derfor Tallenes smukke systematik. Et par eksempler, der introduceres i Makro og Samfundsbeskrivelse på studiets første år, illustrerer, hvor jeg vil hen: Man kan lade y være den årlige vækstrate i BNP (i faste priser) mens x er den årlige ændring i arbejdsløshedsprocenten (Okuns Lov). Eller y kan være inflationstakten, mens x er inflationsforventningerne og ledigheden-korrigeret for den naturlige ledighed (Phillips-kurven). (Hjemmeopgave 1: Find selv på 100 andre muligheder). Hvor er så journalisternes interesse? Som journalist er opgaven at levere nyheden og de skæve vinkler. Derfor elsker de epsilon (e). Som økonomer ved vi, at epsilon er noget, der fanger de milliarder af påvirkninger, som får y til at hoppe og danse omkring den Systematiske Sammenhæng. Modellen for y, og x er jo ikke en komplet beskrivelse af Verdens Sande Tilstand. Det er en tilnærmelse. Forskellen mellem y og den Systematiske Sammenhæng kalder vi som økonomer residualen (e), mens journalister altså kalder det nyheden. Og dette er mit bevis for tesen: Hvis journalister beskæftiger sig med sammenhængen mellem y og epsilon, mens vi som økonomer beskæftiger os med sammenhængen mellem y og x, så er vores verdener vinkelrette. Sagt med andre ord, vi har ingen fælles interesser da x, som oftest er helt og aldeles uden samvariation med epsilon. Et af mine favorit epsiloner blev bragt i Berlingske Tidende den 25. juli sidste år under overskriften Eksplosion i Folketingets udgifter. Dette eksempel bruger jeg som indledning, når jeg underholder gymnasieelever om økonomi. Et andet mere alvorligt epsilon kan man finde i Børsen den 7. april i år: Krigen rammer dansk erhvervsliv; svageste konjunktur i 10 år. Dette epsilon bliver muligvis modvirket af en nyhed fra samme dagblad den 22. april: Påskens gigant-regnskaber peger mod bedre tider. Ligegyldigheden i skriverierne er altså ikke fordi epsilon ikke kan være en alvorlig begivenhed, det er den manglende systematik, der gør det til journalistik og ikke økonomisk videnskab. (Hjemmeopgave 2: Find selv 100 ligegyldige (national-) økonomiske nyheder i dagspressen inden for det sidste år). Men hvordan kan man slutte, at journalisternes ligegyldige virke kan være samfundsskadeligt? Jo, når journalister insisterer på at fokusere på epsilon, samtidig med at politikerne (og en stigende del af befolkningen i øvrigt) insisterer på at optræde i medierne, så skifter fokus blandt politikere, og i befolkningen, fra de Smukke Systematiske Sammenhænge til tallenes ligegyldige hoppen omkring, og det er samfundsskadeligt. (Hjemmeopgave 3: Bevis at politikere med mediefeber dermed er samfundsskadelige). Er der da ingen seriøse journalister? Jo da, men dels har de ofte svært ved at tumle mere end ét x, og dels er det svært at få dem til at formidle den usikkerhed der er knyttet til makroøkonomiske forhold (og enhver videnskab i øvrigt). Ringer journalister til en professor, som siger: VERDEN STÅR PÅ RANDEN AF EN KRISE eller ringer de til en professor, som siger: Det er svært at sige noget om, men? Tja, bum, bum. Jeg er jo empiriker, så jeg tjekker lige de seneste observationer

6 nobelpristager: køb aktier Af Jakob Kongsgaard Olsson Nobeløkonomen Vernon L. Smith med eksperimentel økonomi som speciale er ikke bekymret for den seneste tids nedtur på aktiemarkedet, men mener derimod, at det er en fantastisk mulighed for at købe aktier til spotpriser. Også det danske skattesystem får et par ord med på vejen. Aktier er billige nu hovedsageligt som følge af investorernes overdrevne optimisme i 90 erne og det efterfølgende krak på aktiemarkederne. Det var budskabet, da den nobelprisvindende økonom Vernon L. Smith i slutningen af marts gæstede Danmark. Den amerikanske prisvinder var inviteret af Civiløkonomerne til at tale ved en konference om globalisering og markedskræfter. Vernon L. Smith, der især har høstet anerkendelse for sit banebrydende arbejde med eksperimentel økonomi, var klar i mælet, da han i optimistiske vendinger forklarede om aktiemarkedet helt egen dynamik. Eksperimentel økonomi er god til at forudsige simple problemstillinger, og forsøgspersonerne vil næsten altid producere modelforudsagte ligevægtspriser. Men aktiemarkedet skiller sig markant ud. For på finansielle markeder er det, på trods af at det er rationelle agenter, der agerer under perfekt information, ikke fundamentalværdien, der handles efter. Vernon L. Smith forklarede blandt andet, hvordan han gennem laboratorieforsøg har vist, at aktiebobler ofte skaber falsk tryghed blandt investorerne, der derfor får dem til at betale mere end den fundamentaløkonomiske værdi. Det ligger således en dynamik i de finansielle markeder, der betyder, at de over tid vil opleve skiftevis bobler og krak. Bobler handler om at aktier i perioder er kraftigt overvurderet. Når korrektionen indtræffer i form af et krak som det nuværende, så falder aktierne for meget, indtil de finder et ligevægtsniveau, sagde Vernon L. Smith, som dog ikke mener, at denne mekanisme er skadelig for den økonomiske udvikling. For på trods af IT-boblen ved årtusindeskiftet sprang, blev der skabt en forfærdelig masse realværdiaktiver. Den økonomiske og teknologiske udvikling i 90 erne er ifølge den kontroversielle økonom en enestående tid med både computerteknologi, Internet, højhastighedskommunikation og biotek som de vigtigste drivkræfter for den velstand, der fulgte i kølvandet på boomet. Selv om mange virksomheder gik konkurs efter IT-boblen brast, er der stadig en masse sunde selskaber, der overlevede, sagde Vernon L. Smith og tilføjede, at det i grunden var et fint eksperiment. Paralleller kan trækkes til eksplosionen i jernbanetrafikken i slutningen af det 19. århundrede og fremskridtende inden for fly- og bilproduktionen op til den sorte tirsdag, Hvis ikke vi havde haft disse boom, så havde vi helt sikkert også gået glib af en stribe landvindinger, vi i dag betragter som en selvfølgeligheder, forklarede nobelpristageren. Vernon L. Smith overraskede også med en bredside mod det danske skattesystem. I sidste ende skal al skat betales af private indkomster, ligegyldigt om der tale om løn, renteindtægter eller profit. Derfor går jeg ikke ind for nogen form for skat på erhvervslivet. Dobbeltbeskatningen kan helt undgås ved kun at beskatte forbrug, da den sande definition på indkomst er forbrug, sagde Vernon L. Smith. Han anbefalede i øvrigt, at al opsparing fratrækkes indkomsten før skat. Efter sit besøg i Danmark undrede Nobel-økonomen sig over, at eksperimentel økonomi trods de mange anvendelsesmuligheder ikke er mere udbredt i den hjemlige akademiske verden. Alle områder inden for økonomi kan høste gavn af eksperimentel økonomi. Og udviklingen går hurtig. Eksperimenter i en generel ligevægtsramme kunne man for eksempel ikke forstille sig for blot 20 år siden, slog Vernon L. Smith fast. De interessante indsigter man kan opnå ved eksperimentel økonomi, har man blandt andet brugt i USA ved store offentlige auktioner, handel med elektricitet, telekommunikation samt start- og landingstilladelser i lufthavne.

7 Snyd Af Frederik Svenning Simonsen Studieleder Peter Erlinger efterlader ingen tvivl: Snyd accepteres ikke Vernon L. Smith - Nobelpristager 2002 Dr. Vernon Smith der modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 begyndte sin akademiske karriere på Cal Tech., før han blev kandidat i økonomi fra University of Kansas og senere hen Ph,D fra Harvard i Med det udgangspunkt har Dr. Smith været medvirkende til policy- udviklingen i den amerikanske energisalg. Men også på en lang række andre områder har Nobeløkonomen været med til udarbejdelsen af liberaliseringer inden for områder, hvor der ikke tidligere har været tradition herfor. Baggrunden for Vernon L. Smith s Nobelpris, er eksperiment økonomi, der har bragt laboratorieforsøg til den økonomiske disciplin. Vernon L. Smith har blandt andet iværksat en lang række afgørende forsøgsrækker, herunder vindtunnelforsøg af nye auktionsformer. Disse kan være vanskelige at forudsige effekten af, før de anvendes i praksis. De opnåede indsigter har blandt andet bidraget væsentligt til forståelsen af auktionsmekanismer og udbudsrunder. Hans arbejde har således fået en masse aktuelle effekter for den økonomiske teori både inden for spilteori og mikroøkonomi. Selv om auktioner normalt ikke betragtes som vigtig for forståelsen af den verdensøkonomiske situation, har den bagvedliggende teori uddybet forståelsen af stadig flere reaktioner på verdensmarked, herunder baggrunden for krak og bobler på aktiemarkedet. Instituttet har i det seneste år oplevet 6 sager med snyderi i form af direkte afskrift fra andre kilder i forbindelse med BA-opgaver, øvelser og specialer. Sammenlignet med tidligere år er der tale om en markant fremgang, selvom det ikke kan udelukkes, at man tidligere blot ikke har haft samme opmærksomhed omkring problemet. Internettets stigende udbredelse har ikke blot gjort det lettere at snyde, men også lettere at opdage snyderiet. Fra Universitets side er der nu nedsat et udvalg bestående af bl.a. studieleder Peter Erling Nielsen med henblik på at komme snyderiet til livs. De grove sager med overlagt afskrift er dybt uacceptable ud fra såvel en akademisk som politisk betragtning, det må vi simpelthen have væk, understreger Peter Erling Nielsen. Udover at skade de studerende selv rammer snyderi såvel instituttets som universitetets omdømme. Derfor er der blevet slået hårdt ned tilfælde på af fusk. De pågældende eksamensforsøg er blevet annulleret og de studerende bortvist fra universitetet for en periode. Ligeledes offentliggøres sagernes forløb på instituttets hjemmeside for at skabe opmærksomhed om problemet. I de konkrete tilfælde har der været tale om regulær afskrift. Peter Erling Nielsen vil dog ikke udelukke at problemet bunder i, at mange studerende ofte er i tvivl om, hvordan kilder omgås korrekt. Det nedsatte udvalg vil derfor have til opgave at formulere et nyt sæt ordensregler, som indskærper, hvorledes kilder bør håndteres i forbindelse med større skriftlige opgaver. Kort fortalt skal der anvendes citationstegn ved direkte citater samt en nøjagtig kildeangivelse. Peter Erling Nielsen ser ligeledes en væsentlig opgave i at orientere om, hvordan man skriver en god opgave. Nogle tror man kan ligge sig tæt op ad en kilde, blot man henviser hertil. Det handler dog i bund og grund om at tilegne sig en god arbejdsform og komme på afstand af sine kilder, hvilket måske i virkeligheden er den bedste kur mod snyderi.

8 polit vandt euroclear-pris for tredje gang #1 - marts 2002 Europamesterskabet i nationaløkonomi har taget fast ophold på Københavns Universitet. Sådan skrev Dagbladet Børsen, da Rasmus Pilegaard den 13. marts fik overrakt Euroclear-prisen i Bruxelles som den tredje cand.polit i træk. Rasmus Pilegaard fik tildelt førstepladsen foran 45 andre indstillede opgaver fra europæiske universiteter med sit speciale Extracting the Risk Premium from the Euro Area Money Market (se et resumé af specialet her i bladet). Rasmus Pilegaard har skrevet opgaven, mens han havde fuldtidsarbejde i ECB, hvor han i dag er blevet fastansat. Han siger selv om grunden til sin succes: De har nok i høj grad lagt vægt på, at opgaven brugte data, som ikke tidligere har været analyseret, og at den økonometriske metode, som jeg anvendte, var relativ ny. Da risikopræmien ikke direkte er blevet estimeret i europengemarkedet tidligere, giver den information som ikke tidligere har været tilgængelig. Rasmus Pilegaard begyndte at interessere sig for pengepolitik, da han arbejdede med den danske realøkonomi som student i Nationalbanken. Via studiejobbet i Nationalbanken kom han til ECB i en tremåneders periode i 2000, hvor han bl.a. arbejdede med pengemarkedet. I forhold til analyser af realøkonomien er pengemarkedet meget interessant, da data insamles dagligt og enhver nyhed, som eventuelt kan påvirke realøkomien på lidt længere sigt, øjeblikkeligt bliver vurderet af aktørerne på pengemarkedet. Markedsrenterne ændres herefter alt efter forventningerne. I løbet af de tre måneder i ECB fik han skabt sig kontakter, som senere viste sig at være en ganske god hjælp. I dag sidder han i Monetary Policy Stance Division, som er den afdeling, der analyserer pengemængden (M1, M2 og M3) og pengemarkedsrenterne i Euroområdet. Familien, der udover hustruen Lotte indeholder to tvillingepiger, er stadig i Danmark, så det bliver til en del rejseri mellem København og Frankfurt. Men hvordan kan det være, at en studerende fra KU kan vinde alle tre år over prestigefyldte universiteter som London School of Economics, Cambridge og Maastricht? Danske Bank Professor Niels Thygesen, som var vejleder for prisvinderne Signe Krogstrup (1999) og Hans Peter Lorenzen (2001), synes, at det er en rigtig stor opmuntring og kompliment til studiet. Vi har folk, der har fået et rigtig godt analytisk grundlag, især gennem de første tre år af studiet. Hvis de så også har interesse for anvendt forskning og har relevant arbejdserfaring, der giver dem en arbejdsmæssig disciplin og en dybere praktisk forståelse, så går det godt. Signe Krogstrup arbejder i dag i Beirut, hvor hun for FN vurderer investeringer i de mellemøstlige lande. Noget der i øjeblikket må være en svær opgave. Hans Peter Lorenzen arbejder i dag i ABN AMRO bank i London, hvor han lige blevet forfremmet til overraskenede høj stilling, hans alder taget i betragtning. Der er en tendens til, at de aller dygtigste økonomer tager til udlandet, og efter alt at dømme er de også velkomne. Inden for de sidste 3-4 år er der f.eks. blevet ansat 7 polit er i Goldman Sachs i London. Niels Thygesen mener, at den analytiske tilgang er en betingelse for, at polit er kan få job i Londons finansverden. De kan nogle af de teknikker, der skal til for at konstruere nye finansielle instrumenter, og de kan lave de mere raffinerede cost-benefit analyser, hvis de kommer i et ministerium. Det er nok især de mere spændende arbejdsopgaver i London, der trækker, men også den betydelig højere løn. Studieleder Peter Erling Nielsen, der sammen med Hans Christian Kongsted var vejleder på opgaven, tilføjer, at det også har noget at gøre med den måde, hvorpå vi generelt laver specialer i Danmark. Vores kandidatafhandlinger er generelt længere og mere dybdegående end på f.eks. britiske universiteter, hvor de kun har en etårig master-uddannelse. De studerende kunne vælge imellem at indlevere deres speciale eller skrive en besvarelse direkte til konkurrence, men langt de fleste valgte det sidste. Euroclear stiftede Euroclear Euro Grant for at forene den akademiske verden med et forenet Europas forretningsbehov og har i alt uddelt euro i løbet af de tre gange. Med guldprisen følger nemlig en præmiesum på euro til vinderen samt euro til den pågældendes universitet. Puljen på nu i alt 3,5 mio. kr er øremærket til internationalisering. De skal bruges til at sende 3-4 polit-studerende, både kandidat- og PhD er til gode europæiske og nordamerikanske universiteter, hvor de skal kunne fortsætte deres studier. Normaluddelingen er omkring kr, men det kommer dog an på opholdets længde og formål. I år var der omkring 30 ansøgere. Modtagerne var Frederik Engholm-Hansen, Marie Louise Kirk og Arne Dam. Med undtagelse af Marie Louise Kirk, som er til eksamen på Harvard, vil legatmodtagerne få pengene overrakt den 28. maj, hvor også Rasmus Pilegaard vil være til stede.

9 Af Anne Christine F. Nierhoff EUROCLEAR blev grundlagt i 1968, og er verdens største og ældste clearingsbanker for nansielle instrumenter. Banken leverer ydelser til nansielle institutioner i mere end 80 lande, og dækker over 25 obligationsog aktiemarkeder. Der opereres primært på Euromarkedet med fokus på settlement af eurobonds, aktier, derivater og valutahandel. EUROCLEAR blev i sin tid startet af Morgan Guaranty Trust Company s kontor i Bruxelles, hvor deres hovedkontor stadig er placeret.

10 sådan vinder man euro Af Rasmus Pilegaard Polit en bringer et resumé af Rasmus Pilegaards specialeopgave Extracting the Risk Premium from the Euro Area Money Market. Rasmus Pilegaard vandt som den tredje polit i træk prisen Euroclear Euro Grant og arbejder i dag for Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Den økonomiske baggrund for opgaven (forventningsteorien) blev grundlagt i 1960 erne af Kessel og Mieselman, som beskrev hvordan markedsrenterne formede sig afhængigt af forventningerne til fremtidens renteniveau. Efterfølgende er der ikke blevet ændret meget ved teorien, hvorimod de økonometriske metoder til at eftervise den har gennemgået en større udvikling. Opgaven bruger daglige observationer af korte renter til at teste om forventnings teorien kan beskrive forholdene i europengemarkedet. Pengemarkedet er primært intern handel imellem banker hvor løbetiden er under et år og transaktionerne er typisk meget store. Ud fra renterne bankerne imellem og forskellige afledede markeder (futures, swaps m.m.) kan man udlede markedets forventninger til fremtidens renteniveau. Pengemarkedets renter er i høj grad styret af den toneangivende rente sat af den Europæiske Central Bank (ECB), og markedets forventning til fremtidens renteniveau er derved en indirekte forventning til fremtidens toneangivende rente. For de korteste renter er niveauet oftest meget tæt på den toneangivende rente, hvorimod de længere løbetider er influeret af en stigende usikkerhed. For ECB er det interessant at observere renterne og evaluere, om markedets forventninger stemmer overens med den aktuelle pengepolitik eller om for eksempel kommunikationen udadtil skal justeres. Ud fra de længere løbetider kan man beregne korte renter som implicitte forward renter. For eksempel kan man beregne én-måned renten om seks måneder ud fra forskellen mellem seks- og syv-måneders renterne. Niveauet af denne én-måned rente giver en indikation på, hvad markedet forventer at én-måned renten vil være om seks måneder. På grund af usikkerhed er markedsrenterne normalt pålagt en risiko præmie, som groft sagt kan deles op i tre grupper: likviditetsrisiko, kreditrisiko og en term præmie. Likviditetsrisikoen afhænger af, hvor likvidt markedet er og dermed, hvor stor omsætningshastigheden er. For europengemarkedet antages det normalt, at markedet er meget likvidt for de fleste instrumenter, og præmien er derfor relativ lille. I opgaven bliver denne præmie ikke direkte estimeret, men er sandsynligvis inkluderet i de andre to præmier.

11 Kreditrisikoen er specielt forbundet ved parternes evne til at betale de aftalte afdrag til tiden. Kreditrisikoen vil oftest stige afhængigt af parternes likvide styrke og tidshorisonten for aftalen. Opgaven analyserer risikopræmien både inden for EURIBOR renterne (Euro Area Interbank Offered Rate) og EONIA swap renterne (Euro Area Overnight Index Average). EONIA swap renterne har den fordel, at der i en swap aftale ikke udveksles en hovedstol, men kun rentebetalinger (den ene part forpligtiger sig til at betale en fast aftalt rente over hele løbetiden af aftalen, hvorimod den anden part forpligtiger sig til at betale en flydende rente, som afhænger af den daglige EONIA rente). Kreditrisikoen i en sådan aftale er derfor relativ lille. I opgaven finder jeg, at EONIA renten i gennemsnit er 4 basis point højere end den toneangivende rente og kan med rimelighed antages, at dette også gælder EONIA swap renterne uanset deres løbetid. EURIBOR renterne er interbank renter uden kaution, og der beregnes derfor en vis overpris i tilfælde af, at den låntagende bank defaulter. Den fundne risikopræmie for EURIBOR renter estimeres til omkring 7 til 10 basispoint afhængig af løbetiden. Hvor risikopræmien relativt nemt kunne estimeres ved simple gennemsnit af forskellen mellem den toneangivende rente og de forskellige renter er det mere kompliceret at beregne term præmien. Term præmien dækker usikkerheden i markedet om det fremtidige renteniveau. Det antages generelt, at denne præmie stiger afhængigt af tidshorisonten, da usikkerheden omkring fremtidens renteniveau øges. I følge teorien burde markedet med rimelighed kunne forudse renteniveauet i den nære fremtid. Dette betyder, at markedets forventninger til for eksempel én-måned renten om tre måneder er rimelig tæt på den én-måned rente, der faktisk kan observeres om tre måneder. Dette testes med tre forskellige modeller. Den første er en simpel OLS model som derefter udvides med et mål for markedets usikkerhed. Den tredje model er en cointegreret VAR model. Den simple OLS model er den intuitivt nemmeste model og bygger direkte på forventningsteorien. For den korteste horisont på en måned kan forventningsteorien ikke afvises, og markedet kan således forudsige renten korrekt. Ved længere forventningshorisonter afvises teorien, og samtidig er residualerne, for alle undersøgte horisonter, stærkt autokorrelerede. Dette kan eventuelt skyldes fraværet af en forklarende variabel. Som et mål for markedets usikkerhed indføres derfor den implicitte volatilitet fra options på EURIBOR futures. Resultaterne fra OLS modellen forbedres lidt, og fortegnene for den nye variable er korrekte. Det vil sige at en del af term præmien kan forklares ud fra volatiliteten. Autokorrelationen er desværre stadig tilstede og kan påvirke de fundne resultater. En mere avanceret metode er at teste, om den observerede én-måned rente og de forventede fremtidige én-måned renter er cointegrerede. Ved at følge Johanssens metode for cointegration er det muligt at bevise, at for alle testede horisonter er der en fælles dynamik mellem den faktisk observerede rente og den forventede. Forventningsteorien kan således ikke afvises i europengemarkedet, og markedets forventninger til fremtiden er normalt rimelig korrekte. For at estimere størrelsen af term præmien inkluderes en konstant i det cointegrerede forhold. Ligeledes tilpasses antallet af lags, så der ikke er autokorrellation i residualerne. Resultaterne fra denne cointegrerede VAR model er væsentlig mere robuste end ved brug af de mere simple modeller. Fra 0 basis point for en horisont på en måned stiger Term præmien til 2-4, 4-6 og basis point for henholdsvis tre, seks og ni måneders horisont. Konklusionen bliver, at europengemarkedet kan beskrives ud fra forventningsteorien, og at markedet er risikoadverst således, at den samlede risikopræmie i form af kreditrisiko og term præmie stiger, når horisonten øges. Resultaterne er især interessante, da man ved at fratrække risikopræmien bedre kan estimere markedets forventninger til den fremtidige toneangivende rente.

12 tour de fredagsbar 2003

13 cand.dk/polit Information fra erhvervslivets verden rettet mod politstuderende. cand.dk/polit er oprettet af studerende i samarbejde med Økonomisk Institut. De på siden deltagende virksomheder ønsker at forbedre kontaktmulighederne mellem erhvervslivet og stud.politer. Siden dækker bl.a. over studiejobs, tilbud, arrangementer og andre opslag, som er specifikt henvendt til netop politstuderende. Besøg siden hurtigst muligt og tilmeld dig mailinglisten, så du kan få optimalt udbytte af initiativet cand.dk/polit. Siden er i opstartsfasen, men det er målet, at alle virksomheder kommer til at benytte siden, når vigtig information skal formidles til politstuderende. Husk at melde dig til mailinglisten på Med venlig hilsen Arbejdsgruppen bag Højdepunkter cand.dk/polit fra årets tour Løbet udviklede sig til et af de bedste i mange år. Der var tale om en formidabel klassiker, som blev kørt med både de store legendariske etaper, men også med nye og spændende etaper iblandt. Stud.polit anno 2003 formåede som sædvanlig på diverse heldige og mindre heldige måder at gøre sig bemærket helt fremme i feltet. PH Action

14 økonom hos novo nordisk Af Peter A. Fournais Midt i Bagsværd, vel uden for København, bliver hoveddøren til Bygning S9 åbnet af 28 årige cand. polit, Kasper Lou. Og med ét er jeg inviteret indenfor i hans daglige univers. Kasper Lou arbejder på Novo Nordisk, nærmere betegnet i RD-afdelingen (research & development) indenfor det særlige område Therapy Area diabetes. Helt konkret er hans afdeling ansvarlig for, at udviklingen indenfor diabetes kører. Kasper har den ikke uvæsentlige rolle som Koordinator. Hans kontor ligger på en lidet uimponerende lagerbygningsagtig gang, men ikke desto mindre deler han kaffestander og vandpost med 6 Product Vice Presidents, der alle leder deres specielle underområde indenfor Novo s forskning. Hvordan kan det være, at en cand.polit. årgang 2000 er havnet på netop Novo Nordisk- verdens største forskningsmagnat inden for diabetes? Som enhver bedre historie må denne også starte ved begyndelsen. Da jeg tog valget om at blive Polit, var jeg i tvivl, og jeg tror, jeg skrev både filosofi, medicin og økonomi på min seddel. Men man prøver et eller andet, og det blev Polit. Dette øjeblik ligger tilbage i 1994, en periode af livet, hvor Kasper var stærkt optaget af sin altsaxofon og diverse sportsgrene. Men studiet, som ikke var kendt for sin bløde form, viste sig ikke at levne disse fornøjelser meget plads. De første år gik, som disse gør, med en del social aktivitet, men som studiet bød sig, tog Kasper det seriøst og fandt især interesse inden for udviklingsstudier. I dag har han både en kandidattitel og en Mastergrad fra London. Men tilfældighedernes spil ville, at Kasper allerede før studiets afslutning blev tilbudt at gøre karriere i en helt anden retning. Næsten et år før jeg afsluttede mit studie, så jeg et opslag om, at man kunne komme på en weekend tur med McKinsey til Østrig, hvis man sendte sit CV ind. Det gjorde jeg så. Mckinsey havde jeg hørt om fra dengang, jeg studerede i London, at det var et spændende sted, så jeg tænkte det virkede ret uforpligtende, og kunne jeg komme derned, så var det jo fint. Kasper kom derned, og det resulterede i et jobtilbud fra den store amerikanske konsulentvirksomhed- et job han takkede ja til. Jeg var lidt i tvivl, for det var ikke i overensstemmelse med de fag, jeg havde haft på studiet eller i London. Det var sådan lidt et modsat yderpunkt, og så sad jeg pludselig der i en meget hardcore amerikansk konsulentvirksomhed. Hardcore i den forstand at det var rent profit. Det var lidt specielt.

15 Tiden hos Mckinsey varede cirka halvandet år, og gav ham en form for professionel ballast. Jeg vil sige, jeg lærte utroligt meget derinde. Men det var en virkelig hård læretid. Jeg kom jo ligesom de fleste derinde lige fra studiet, det var lange arbejdsdage, og der blev konstant stillet høje krav. Og netop atmosfæren gav Kasper tanker om at prøve noget nyt. Han blev derfor kontaktet omkring et andet job- et job hos Novo Nordisk. Her er Kasper nu ansat i sin anden stilling, en stilling der kræver et minimum af 50 ugentlige arbejdstimer. Selvsagt giver det ikke meget fritid, og derfor må det formodes, at lønnen er dertil svarende. Med Kasper s egne ord: Jeg tror, at der her på Novo Nordisk er et konkurrencedygtigt lønniveau. Jeg laver meget, og herfor får jeg også en løn, jeg er tilfreds med. Netop det med tilfredsstillelsen i de lidt anderledes omgivelser han pt. befinder sig i, giver måske et svar på, hvorfor han endnu ikke arbejder indenfor områder med udviklingsøkonomi. Skal man gøre karriere indenfor udvikling, så skal man ud at rejse. Man skal ned og prøve, hvordan det er at være til i udviklinglandene for at få en forståelse for situationen der. Det er jo ikke bare noget med korte ferier dernede, men altså noget med flere år. Jeg synes, hvis man rigtig er committed, så skal man tage ud. Men man skal aldrig sige aldrig: Jeg tror de ting, man har beskæftiget sig med i sit liv, har man lyst til at skifte tilbage til på et eller andet tidspunkt Medmindre man virkelig har hadet det. Men det er ikke et ønske her og nu. Jeg har lyst til først at tage nogle af de udfordringer, der er her. Jeg synes Novo Nordisk er en meget spændende arbejdsplads. Alt imens dagen lægger sig tilrette i seneftermiddagens skød, takker jeg for lejligheden til at kigge forbi. Endnu en gang er det blevet bevist, at cand.polit kan meget mere end arbejde i finansministeriet. Hvor man havner? Det er meget tilfældigheder, der driver sådan noget, ik? Men et eller andet sted er det nok ikke rene tilfældigheder. Man søger nok i en eller anden retning, og så ender man et eller andet sted, som på en eller anden måde har været forudbestemt. Tilfældighedernes spil eller ej, så er der i hvert fald muligheder i at være polit. Det har Kasper Lou bevist.

16 gør det du er bedst til - det gør Politrevyen! Af Vibe Musaeus Madsen Dette års politrevy - den niende af slagsen - blev igen i år afviklet i Rosenborgannekset i tre dage i marts- igen med stor succes. Publikum blev underholdt for alle pengene og måtte flere gange give totalt efter for latteren. Der var ikke en mavemuskel, der ikke kom i brug under dette års revy. Flere gange måtte publikum give efter for de fantastiske indslag og slippe latteren løs. Variationen i temaerne var stor, og listen af succesfulde sketch var lang i dette års revy. Det var kun meget få indslag, der faldt en smule igennem. Antallet af virkeligt gode skuespilpræstationer er stor - svarer rent faktisk til antallet af medvirkende. Der er desværre ikke plads til at nævne alle, men nogle må dog fremhæves. Thea Dam var (som sædvanlig fristes man til at sige) helt fantastisk til både sang og skuespil. Dette kom blandt andet til udtryk i sketchen Dejlige duske, hvor Thea sammen med Eva Falster og Marie Bugge spillede tre herlige, kraftige og lettere behårede kvinder. Kostumerne alene var kilde til megen morskab. Debutanten Andreas Fensholm gjorde det rigtig godt. Man kan spørge sig selv om, hvorfor der skulle gå så mange år, før han valgte at prøve kræfter med revyen. I rollen som Ægge-Erik var han helt fantastisk, om end han dog nok efterlod tilskuerne med en smule kvalme (man bliver ikke helt upåvirket af at se på en fyr, der spiser fem æg på fem minutter!) Også Nikolaj J. gjorde det rigtig godt i sin debut blandt andet i sketchen Køreprøven, der klart var revyens bedste indslag. En af de ting der stod stærkt tilbage i hukommelsen fra sidste års revy, var videoindslagene med Barbie og Lego. Indslag jeg umiddelbart tænkte ville blive svære at efterfølge, men det lykkedes og med kæmpe succes. Videosketchene var lavet med Danske Bank-reklamerne som inspiration (gør det du er bedst til...). Det kom der nogle virkeligt morsomme sketch ud af med spring på hest og synkronsvømning. Antallet af sangindslag var lige tilpas, og alle sangere kunne synge, hvilket måske nok har været et mindre problem tidligere. Husbanden og deres dejlige stykker musik fungerede rigtig godt. Antallet af musikere i revyens band er i de seneste år steget kraftigt, og det har kun været med til at højne kvaliteten. Alt i alt efterlod dette års politrevy nogle godt brugte mavemuskler, og man forlod salen i en meget opløftet stemning. Det var klart en af de bedste revyer til dato og helt sikkert pengene værd!

17 evalueringer: Rumfang sig dog hvad du mener Af Mathilde Almlund, studenterrepræsentant i studienævnet Når man atter har været udsat for en øvelseslærer eller forelæser med en himmelråbende mangel på interesse for at undervise, kunne man få det indtryk at de talløse evalueringsskemaer, som vi indtil for ikke så længe siden har brugt en uforholdsmæssigt stor del af vores pauser på troskyldigt at udfylde, ikke bliver meget mere end sporadisk skimmet af den respektive underviser (som ud af de enogtredive skemaer udvælger de fem mindst ubehagelige og afleverer dem til studiekontoret under henvisning til at netop hans hold, ud over fem studerende af uvis politisk observans, består af seksogtyve Globale Rødder, som den pågældende dag desværre var optaget i et andet og mere presserende demokratisk ærinde end afstemning om mikroholdlærerens pædagogiske talenter). Derpå, forekommer det, bliver de omhyggeligt afkrydsede skemaer, efter at have tilbragt en rum tid i et støvet arkiv i en obskur afkrog af kælderen under Økonomisk Institut, solgt, makuleret og ender som en lidt blødere type papir på rulle et ikke nærmere specificeret sted i Østeuropa. Når der i år er indført elektronisk kursusevaluering er det - ud over en lettelse af den administrative byrde ved minutiøst at sammentælle resultater fra tusindvis af skemaer - netop fordi man ønsker at lægge stor vægt på vores mening om undervisningen. Alle evalueringsresultater bliver (som tidligere, skal det retfærdigvis siges) gennemgået af studienævnets medlemmer, de bliver blandt andet brugt ved ansættelser og afskedigelser af undervisere, og man overvejer forskellige måder at honorere den gode undervisning og skabe et kraftigt incitament til at forbedre den middelmådige, for eksempel ved offentliggørelse af evalueringsresultaterne. Betingelsen for at vi for alvor kan lade såvel gode som dårlige evalueringer få betydning, er imidlertid en høj svarprocent. Med de nuværende svarprocenter er det svært at sige om de personer, der har evalueret, udgør et repræsentativt udsnit (på 2 personer), eller om det er de mest begejstrede, de bitreste, de mest pligtopfyldende eller bare dem med bredbånd, og så er det grumme svært at bruge evalueringerne til så meget som vi gerne ville (og da de nu foreligger på elektronisk form får end ikke en eneste østeuropæer nytte af dem). En fordel ved internetevaluering er jo blandt andet, at vi kan få svar fra selv de studerende, som bliver væk fra undervisningen, måske fordi den tilskynder til, at man bliver væk. Så husk det nu: Sidste frist for den eksterne evaluering er fredag d. 9. maj, og det er fuldstændig anonymt - studiekortkoden skal kun indtastes for, at systemet kan forhindre misbrug. Vi vil gerne høre, hvad alle mener. Med andre ord: Tag dig sammen og evaluer! The Copenhagen University 2003 Econometrics Summer School Econometric Methodology and Macroeconomic Applications 28 July-15 August The Institute of Economics, University of Copenhagen hereby invites interested academics, PhD-students and other qualified graduate students to take part in a summer school in econometrics. The purpose of the program is to focus on the statistical aspects of the cointegrated VAR methodology, while at the same time, stressing its applicability to various fields of macroeconomic modeling. Faculty: Professors Søren Johansen, Katarina Juselius and Anders Rahbek. Further information and conditions at

18 polit pt. 1. Hvor skal fredagsbaren holdes? Polithuset eller CafeLitten? 2. Har du evalueret siden evalueringerne er blevet elektroniske? Andreas Møller Andersen, 2.årsprøve 1. Den skal fortsat holdes i Polithuset. Det er en god fredagsbar, og der er meget mere atmosfære end i Cafelitten. Yderligere kunne det være godt, hvis den var klart længere. 2. Jeg har evalueret de fag, hvor jeg har været der tilstrækkeligt til at danne mig et indtryk af læreren. Det er smart at gøre det på nettet, og man går ikke glip af en evaluering, hvis man tilfældigvis ikke er på universitetet den dag, hvor forelæseren ønsker at evaluere. Daniel Moustgaard, 3.årsprøve 1. Cafelitten. Der er meget mere plads. Jeg har slet ikke været til fredagsbar i år, da jeg synes, at det er for kedeligt i Polithuset. I Cafelitten kunne vi også tiltrække gæster fra andre studier samtidig med, at det jo er en kanonplacering. 2. Ups, nej Gjorde det vist nok første gang, men jeg glemte det sidste gang. Jeg synes ellers, det er vigtigt. So e Jensen, 1.årsprøve 1. Cafelitten er størst, hvilket skaber en bedre stemning end i Polithuset. Samtidig er der også mulighed for at være i Cafelitten længere end i Polithuset. Man generer også færre mennesker ved at være i CafeLitten. Polihuset er også mørkt. 2. Ja, jeg har evalueret. Har aldrig prøvet det andet, vi startede først da den elektroniske evaluering var indført. Anders Ejstrup, 1.årsprøve Christian Ulrik Bro Müller, kandidatdel 1. Den skal stadig holdes i Polithuset. Det er den, der holder gang i Polithuset, men en god idé kunne være at holde den i Cafelitten en gang om måneden. På den måde ville man også kunne tiltrække folk fra andre studier, eksempelvis jura. Det er ikke muligt i Polithuset pga. den manglende plads. 2. Ja, det har jeg. Det er nemmere og mere frit. Men jeg tror nu ikke, der er så mange der gør det. Det skyldes nok mest, at folk glemmer at gøre det, med mindre de er meget utilfredse. 1. Jeg ville ønske at Polithuset blev renoveret. Ved at gøre stueetagen mere indbydende ville denne blive brugt meget mere, og på den måde behøver det hele ikke at foregå nede i kælderen. Cafelitten er for stor, så mange mennesker er der trods alt ikke i fredagsbaren. 2. Ja, jeg har evalueret makro. Det er mere anonymt, når det gøres over nettet. Jeg tror, folk er mere ærlige. Med tiden vil der nok også komme ere og ere, der benytter det, efterhånden som det bliver en vane. Amy Zhuang, 1.årsprøve 1. Jeg synes, det er Polithuset, fordi der er en bedre stemning. Der er ikke noget galt med Cafelitten, men folk er vant til Polithuset. Derudover er Polithuset også skummelt på en positiv måde. 2. Nej, det har jeg ikke. Vidste slet ikke at man kunne evaluere på nettet. Men nu hvor jeg ved det, vil jeg da gøre det.

19 flere valgfag på 2. årsprøve Af Mathilde Almlund, studenterrepræsentant i studienævnet Mere valgfrihed tidligere på studiet - intentionen var god nok, da valgfaget på 2. årsprøve, 2. semester blev indført. Man ville opbløde årsprøvernes hårde klump af obligatoriske fag ved at give mulighed for at vælge et fag efter egne præferencer allerede på 2. år. I praksis har ordningen imidlertid endnu ikke helt levet op til forventningerne. Som det er nu, kan man som sommerstarter vælge mellem Videregående Matematik og Videnskabsteori, som bliver udbudt hvert forår. Vinterstarterne kan vælge mellem Operationsanalyse og Årsregnskab og Regnskabsanalyse, som bliver udbudt hvert efterår. Derudover bliver der på de fleste semestre udbudt én eller to valgfri specialiseringer indenfor Økonomisk Historie som en fortsættelse af den obligatoriske del, som ligger på 2. år, 1. semester. Problemet med ordningen er, at fem fag er for få, når de er så specialiserede, særlig når man reelt kun kan vælge mellem tre af dem, afhængig af om man er sommereller vinterstarter. Derfor har studienævnet besluttet at gøre valgmulighederne større. Mængden af valgfag bliver nu udvidet med de kandidatfag, som ikke kræver mikro og makro fra 2. årsprøve. De nye 2.årsvalgfag er foreløbig Erhvervspolitik, Forvaltningsret, Erhvervsret, Sociologi, Organisationsteori, Demokrati og Stat, Forvaltningslære og Datamatik 1. På sigt vil der muligvis blive oprettet et nyt engelsksproget fag, EU-fag 1. Desuden bliver det nu muligt at vælge mellem alle fagene, uanset om man er sommer- eller vinterstarter. Indtil nu har det obligatoriske fag Økonomisk Historie ligget på 2. årsprøve, 1. semester, og valgfaget har ligget på 2. årsprøve 2. semester. I virkeligheden er der intet til hinder for at det kunne være omvendt, og derfor bliver obligatorisk Økonomisk Historie nu mobilt, så man selv kan vælge om man vil tage det på 2. årsprøves 1. eller 2. semester. Så vil man som sommerstarter f.eks. kunne vælge Demokrati og Stat i efteråret og derpå tage obligatorisk Økonomisk Historie i foråret. Hvis man vil have Økonomisk Historie som valgfag, kræver det naturligvis at man først har fulgt det obligatoriske kursus. Ordningen kommer til at gælde allerede fra næste semester. De studerende, som starter på 2. år, 2. semester til sommer skal således vælge mellem de af valgfagene der bliver udbudt i efteråret. De som nu starter på 2. årsprøve skal ved semesterstart beslutte om de vil tage Økonomisk Historie eller et valgfag. Det eneste krav er, at man gennemfører begge dele i løbet af 2. årsprøve. Med så stort et udbud af fag allerede efter to semestre på politstudiet, skulle der være god mulighed for at vælge et fag af ren interesse, og der bliver dermed reelt valgfrihed meget tidligt på studiet. Hvis du har kommentarer til ordningen, er du velkommen til at sende dem til Politrådet på eller komme til et møde - vi vil meget gerne høre din mening. Spørgsmål om ordningen i øvrigt bedes stillet til studievejledningen. læreanstalternes fælleskurser LFF - Formidlingskursus LFF henvender sig til kandidatstuderende, der vil lære at analysere et kommunikationsproblem og planlægge en kommunikationsstrategi i en tværfaglig projektproces. Kurset lægger ud med en forelæsningsrække, hvor du vil få teoretisk og praktisk erfaring med kommunikationsteori og projektstyring. I oktober tager vi på projekt weekend, hvor du vælger dig ind på ét af flere aktuelle kommunikationsproblematikker. Problemstillingerne kan omhandle alt fra en virksomheds rekrutteringsstrategier til en organisations image. Projektarbejdet etableres i samarbejde med danske virksomheder, så du får erfaring i at løse relevante kommunikationsproblemer. I det tværfaglige projektteam skal du sammen med studerende fra andre universiteter analysere problemet og derfra skabe en strategi og en konkret handlingsplan for løsningen af det. LFB - Byplankursus LFB henvender sig til kandidatstuderende, der har interesse for by- og samfundsplanlægning, og som har lyst til at udvikle dine samarbejdsevner i et tværfagligt miljø. Årets tema på kurset er Ørestadmellem vision og realitet Kursisterne sammensættes i tværfaglige grupper, der frit vælger en problemstilling inden for årets tema at skrive projekt om. Projektarbejdet understøttes af en tværfaglig forelæsningsrække og en studietur til Holland i uge 42. Kurserne strækker sig over to semestre og er meritgivende. For yderligere information: LFF: LFB: mail: mail:

20 rejselegater Hvert år uddeles tre forskellige rejselegater tilknyttet Økonomisk Institut. Årets prismodtagere er fundet, og fortæller her hvad pengene skal bruges til. Michael Specht Bruun, modtager af Heilmann Legatet ( USD) Heilmann Legatet, skal bruges til at nansiere en del af undervisningsafgiften til 1 års graduate studier ved Department of Economics på Cornell University i USA. Cornell University er et såkaldt Ivy League universitetet og er blandt verdens førende inden for økonomi og nansiering. Som graduate studerende skal jeg primært følge fag under Department of Economics, men har tillige mulighed for at tage kurser på den kendte Johnson MBA-skole, hvor blandt andet nansieringsguruen Robert Jarrow forelæser. Henrik Bøhm Rasmussen, modtager af Mikael Kristiansen Prisen ( DKK) Jeg skal til London og læse en master i nansiering og økonomi. Det er endnu ikke afklaret om jeg skal studere på LSE eller Cass Business School på City University. Som jeg ser det, er en af fordelene ved at læse i Storbritannien fremfor fx USA, at man kan få en mastergrad på kun ét år. Tanken om en karriere i London er tiltalende, men jeg er indstillet på at vende tilbage og skrive speciale. Arne Dam, modtager af Euroclear-legatet ( kr.) Alle ph.d.-stipendiater opfordres til at søge ud og læse for at arbejde med nye idéer og få nye kontakter. Mit ph.d.-projekt er empiriske undersøgelser af mulighederne for systematiske pengepolitikker, og jeg valgte derfor at tage til Princeton, hvis økonomiske lærerkollegium inkluderer en håndfuld af verdens absolut førende forskere inden for monetær økonomi. Jeg har tidligere læst et år på LSE i London og ville gerne af sted i lang tid igen. Da Princeton, som andre private universiteter i USA, har meget høje tuition fees, søgte jeg om et Euroclear stipendium for at kunne nansiere et helt års ophold. Michael Selchau Sanggaard, modtager af Mikael Kristiansen Prisen ( DKK) Prisen, som er øremærket til videregående studier på et universitet i England, er indstiftet af Annemarie og Erling Kristiansens Fond til minde om deres politstuderende søn der omkom på tragisk vis. Pengene skal bruges til nansiering af en etårig Masteruddannelse inden for investerings- og nansieringsteori på London School of Economics and Political Science. LSE udmærker sig ved et generelt meget højt fagligt niveau og fokus på optag af studerende med vidt forskellige nationale og kulturelle forskelle. Frederik Engholm, modtager af Euroclearlegatet ( kr.) Pengene, jeg har fået, skal bruges til et års studier på U.C. Berkeley. Da det er en friplads, jeg har modtaget, skal pengene dække de meget høje leveomkostninger, der er i San Francisco-området. Jeg regner med under opholdet at vælge fag indenfor den internationale og monetære del af makroøkonomien, samt enkelte nansielle fag. Desuden skal jeg under Læs mere om Ph.D opholdet helst påbegynde studiet på mit speciale.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna Land: Italien Periode: Fra: september 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer Uddannelsesfagudvalg for Pædagogisk Filosofi Mandag d. 20.4.2015, 13-15 Emdrup: A112 Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Studenterambassadørens kvartalsrapport

Studenterambassadørens kvartalsrapport K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studenterambassadørens kvartalsrapport 1. kvartal 2013 1. Studenterambassadørens formål og opgaver Studenterambassadøren ved Københavns Universitet er den første

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Utrech University Land: Holland Periode: Fra:1. februar 2013 Til: 30. juni 2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: England Periode: Fra:10/1/2012 Til: 29/6/2012

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: 1/3.2013 Til: 1/7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana Land: Slovenien Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 27. juni 2013

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Referat fra studienævnsmødet den 11. februar 2009

Referat fra studienævnsmødet den 11. februar 2009 Referat fra studienævnsmødet den 11. februar 2009 Tilstede: Erling Jensen, Henrik Find Fladkjær, Preben Sander Kristensen, Lars Gelsing, Jimmi Kristiansen og Nanna Damgaard Afbud: Ditte Hartvig, Anders

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere