ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW, OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN. NO.

Transkript

1 Mennesker og muligheder mødes FOKUS: Velfærdsteknologi TEMA NO./ VELFÆRDSTEKNOLOGI i syddanmark NO / Lånefond til iværksættere 06 / Velfærdsteknologi 15 / Syddanmark I TAL 24 / Sidespring giver vækst 28 / Indgangen er her 30 / Nyt anlæg - nye tider 34 / Se giraffen ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW, OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN. / 24

2 Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager / 24 skribenter Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen design & produktion Mediegruppen as Foto Hyldager Fotografi Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk. oplag stk. I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december. distribution Post Danmark forside Henrik Kagenow, direktør for Welfare Tech Region / 10 / 30 / 12 / 34 Mennesker og Muligheder Mødes FOKUS: Velfærdsteknologi TEMA NO./ Velfærdsteknologi i syddanmark NO / Lånefond til iværksættere 06 / Velfærdsteknologi 15 / Syddanmark I TAL 24 / Sidespring giver vækst 28 / Indgangen er her 30 / Nyt anlæg - nye tider 34 / Se giraffen ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW, OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN. / 24 NO.16 / OKTOBER 2011 Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på ISSN ISSN (Online version) Side 2 Syddanmark NU Oktober 2011

3 DETTE NUMMER 04/ Ny fond øremærket til iværksætteri 100 mio. kr. i ny lånefond, der skal gøre det nemmere for iværksættere at låne penge. FOKUS: 06 / FREMTIDEN ER ANKOMMET I Region Syddanmark har velfærdsteknologi været på dagsordenen i flere år. Der er gang i masser af initiativer, der skal gøre velfærdsteknologi til et erhvervseventyr, hvor region, kommuner og virksomheder arbejder tæt sammen om at udvikle nye løsninger. 06 / FOKUS: velfærdsteknologi 10/ Idéen blev til et helt koncept En meget konkret idé førte til en hel masse andre, da først arbejdet gik i gang. 12/ Konnichiwa, Faaborg-Midtfyn! Det japanske elektronikfirma vil videreudvikle deres robotter på Midtfyn. 14/ Men jeg har nogle forslag til forbedringer I Billund Kommune suser masser af robotstøvsugere rundt i hjemmene. 15 / SYDDANMARK I TAL: Videnerhverv 23/ Mangler du de bedste hjerner? 24/ Når sidespring giver vækst Tag et skridt til siden og hop to felter frem, opfordrer Henrik Kagenow, der er direktør i Welfare Tech Region. 28/ Døren ind Welfare Tech Region er indgangen for dem, der vil ind på det velfærdsteknologiske marked. 30/ Ren robotteknologi Virksomheden Gibotech ser store muligheder inden for velfærdsteknologi. 34/ Her kan du se giraffen En såkaldt telegiraf skal give bedre muligheder for kommunikation mellem den ældre og plejehjemmet. "Idéen med side stepping er, at man tager et skridt til siden - væk fra det der forhindrer væksten og fremtidsmulighederne - og får nye muligheder i en anden branche." Henrik Kagenow, direktør for Welfare Tech Region Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet. SYDDANMARK I TAL: 15 / VIDENERHVERV Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. Ny analyse viser, hvordan det står til med de syddanske videnerhverv - både dem, der fremstiller varer og yder en service, der er baseret på et højt vidensniveau. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 3

4 Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi NY FOND ØREMÆRKET TIL IVÆRKSÆTTERI I ET MARKED MED MANGEL PÅ RISIKOVILLIG KAPITAL SKAL EN NY FOND INVESTERE I ALT 95 MIO. KR. I IVÆRKSÆTTERE I REGIONEN. STØRSTEPARTEN SKAL KANALISERES UD I DEN REGIONALE SATSNING PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI. B ob Hope havde næppe finanskrisen i tankerne, da han formulerede den berømte sætning om banken som værende et sted, hvor man kan låne penge - hvis man kan bevise, man ikke har brug for dem. Men i et finanskrisenervøst marked er der mange, der har nikket genkendende til den amerikanske komikers ord. Risikovillig kapital er blevet en truet dyreart, og derfor vil Region Syddanmark selv gøre en indsats for at sætte skub i investeringerne. Syddansk Vækstforum søsætter nu Fonden for Syddansk Vækstfremme, der skal lette adgangen til midler for iværksættere og unge virksomheder. Det sker i erkendelse af, at adgangen til kapital for unge virksomheder eller iværksættere lige nu er for ringe, siger Carl Holst, formand for regionsrådet. Nogle gange har kapitalmarkedet været sådan, at selv om man havde en dårlig ide, så kunne man få kapital. Nu er det omvendt, og det vil vi gerne afhjælpe. Vi bilder os ind, at vi i regionen har gode vækstiværksættere, som vi skal satse på, siger Carl Holst. Målrettes velfærdsteknologi Fonden, som har knap 100 mio. kr. at gøre godt med, skal bistå udviklingen på to områder, fortæller Susanne Gren Svendsen, udviklingskonsulent i Region Syddanmark. Fonden skal yde lån til innovative iværksættervirksomheder i regionens yderområder. Det er områder, som af EU defineres som yderområder - altså Tønder, Svendborg og Langeland bl.a. I den fond er der 20 mio. kr., som man kan låne mod at få et tilsvarende beløb ad anden vej - en bank eller en anden partner, siger hun. De 20 mio. kr. kommer fra EU s Socialfond, og det er også den, der leverer 50 mio. kr. til fondens andet indsatsområde: Investeringer i iværksættervirksomheder inden for velfærdsteknologi og service. I samme pulje er 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, så der altså vil være 75 mio. kr. at få del i for iværksættere inden for den velfærdsteknologi, som Region Syddanmark satser så målrettet på. Derved adskiller Region Syddanmarks indsats sig fra andre regioners, siger Susanne Gren Svendsen. Vi målretter vores indsats på velfærdsteknologien. For dels mener vi, den har et stort potentiale og vil boome. Og dels fornemmer vi, at netop det område lige nu er et af dem, der har svært ved at få finansiering. Velfærdsteknologi og -service er så ungt et forretningsområde, at det er ekstra svært at få finansiering i øjeblikket. Men vi tror på det, og derfor skal vi også støtte det, siger hun. Fond klar i 2012 Fonden for Syddansk Vækstfremme stiller mere kapital til rådighed i form af lån og egenkapitalinvesteringer, hvor fonden i forbindelse med det sidste får en ejerandel i modydelse. Fonden vil være klar til at foretage investeringer fra begyndelsen af Side 4 Syddanmark NU Oktober 2011

5 Syddansk Vækstforum søsætter nu Fonden for Syddansk Vækstfremme, der skal lette adgangen til midler for iværksættere og unge virksomheder. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 5

6 fokus: velfærdsteknologi "Vores ambition om og tro på, at investeringerne kan resultere i vækst og arbejdspladser, er uforandret, men vi må samtidig have forståelse for, at opbygningen af en erhvervsklynge og et forretningsområde tager tid." Carl Holst, regionsrådsformand Side 6 Syddanmark NU Oktober 2011

7 Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi FREMTIDEN ER ANK MMET MEN SKAL VELFÆRDSTEKNOLOGI UDVIKLE SIG TIL ET ERHVERVSEVENTYR MED VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KRÆVER DET BL.A. ET ENDNU TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM DET OFFENTLIGE OG VIRKSOMHEDERNE. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 7

8 S om så mange andre lande i den vestlige verden står Danmark over for en enorm udfordring. Antallet af ældre bliver større og større, og der bliver færre og færre hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger til at tage sig af dem. Men udfordringen kan vendes til en mulighed. Den danske pleje- og sundhedssektor er nemlig så veludviklet og let tilgængelig, at den for mange firmaer kan udgøre en slags levende laboratorium, hvor nye produkter og serviceydelser kan afprøves. Således har den japanske elektronik-gigant Panasonic indgået en samarbejdsaftale med bl.a. Region Syddanmark, der gør det muligt at teste og færdigudvikle velfærdsteknologiske løsninger til ældreboliger, plejehjem og hospitaler et samarbejde, der også indebærer store muligheder for danske virksomheder og forskere. Samarbejde Netop samspillet mellem sygehuse, plejehjem, vidensinstitutioner, erhvervslivet og offentlige myndigheder er helt centralt, hvis velfærdsteknologi skal udvikle sig til en succes på linje med det danske vindmølleeventyr. Der er allerede gjort mange ting helt rigtigt i Region Syddanmark for at fremme idégenereringen og udviklingen af nye produkter, men der er fortsat udfordringer, siger souschef i Welfare Tech Region, Morten Bierbaum. Han efterlyser bl.a., at kommunerne og regionerne kommer endnu mere på banen i forhold til at aftage velfærdsteknologiske produkter og serviceydelser, så chancen for at en god idé også har en chance for at blive en forretningsmæssig succes. Så må man af og til acceptere, at indkøbsafdelingerne nogle gange skal slippe for regimet om altid at skulle købe den billigste vare, for nyudviklede produkter vil ofte være lidt dyrere i starten end gamle teknologier, lyder det fra Morten Bierbaum. Hvem gør hvad? I Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser vicekommunaldirektør Finn G. Johansen også et endnu tættere samarbejde mellem de vidt forskellige parter, der arbejder med velfærdsteknologi. Den japanske robotvirksomhed Tmsuk har for nylig valgt at lægge en ny udviklingsafdeling i Ringe en historie, man kan læse mere om på de følgende sider og ifølge Finn G. Johansen kan de forskellige parter understøtte etableringen af internationale, velfærdsteknologiske virksomheder endnu mere professionelt. Hvis vi skal understøtte hinandens kompetencer inden for velfærdsteknologi, er det vigtigt, at vi hver især er helt klar over, hvem der gør hvad, og det kræver, at samspillet mellem de forskellige parter bliver endnu bedre, siger vicekommunaldirektøren. Én indgang for erhvervslivet At der er mange spillere på banen, kan man forvisse sig om ved blot at google ordet velfærdsteknologi antallet af hits er enormt, og i en travl hverdag kan det være temmelig uoverskueligt at finde de rette folk til en given opgave. Han understreger, at kommunen har haft et fint samarbejde med både regionen, Erhvervsforeningen og Invest in Denmark, og at hans input udelukkende handler om at gøre udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger endnu mere strømlinet samt at kunne tilbyde en professionel understøttelse af velfærdsteknologiske virksomheder i et internationalt marked. Derfor har Syddansk Vækstforum i 2010 etableret Welfare Tech Region, som er erhvervslivets indgang til velfærdsteknologi i Syddanmark. Initiativet er en erhvervsklynge, der samler og servicerer virksomheder inden for branchen. Helt konkret hjælper Welfare Tech Region med at etablere samarbejde med offentlige partnere, skabe kontakt mellem forskere og erhvervsliv, fremme internationalt samarbejde og finde finansiering af udviklingsprojekter. Samtidig samler Region Syddanmark i januar 2012 også sine egne aktiviteter inden for velfærdsteknologi i ét internt sekretariat, som skal gøre regionen til en mere attraktiv partner for erhvervslivet og vidensinstitutionerne. Vi har oplevet, at det for samarbejdspartnere har været uklart, hvor man skulle henvende sig, hvis man ville i gang med et samarbejde, fortæller regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst. Det gør det lettere at arbejde sammen på tværs, for udfordringen bør jo ikke være at lede efter den rette dør, men at få de gode ideer udbredt, tilføjer han. Tværtimod handler det om at komme hurtigere og nemmere fra den gode idé til produkter og serviceydelser, som ikke alene kan bruges på institutioner og sygehuse, men også skaber vækst og arbejdspladser til gavn for alle. Det offentlige som samarbejdspartner Skal den manøvre lykkes, skal investorerne have en forventning om, at der er et marked for de nye løsninger, og her er det offentlige en vigtig partner en partner, der også er interesseret i nye ideer på grund af udfordringen med en aldrende befolkning og færre hænder til at tage sig af de mange gamle medborgere. En vigtig ambition for regionerne er f.eks. ønsket om hurtigt at få udbredt telemedicinske og teknologiske løsninger, så som den første region i Danmark går vi ind og sætter mål på udbredelsen af teknologierne, fortæller Carl Holst. Det betyder bl.a., at telemedicinsk sårbehandling vil blive bredt ud til hele behandlingsområdet inden for de næste tre år, og at udstyr til videokonferencer i forbindelse med teletolkning og udskrivninger skal være på plads på samtlige sygehuse om senest to år. Den udvikling er Morten Bierbaum glad for, og han efterlyser endnu mere af den type engagement. En af udfordringerne er at få flere ideer og produkter frem til en afprøvning i et realistisk miljø. Hellere lave nogle fejlskud end at den geniale idé ikke når frem til afprøvning, og ofte skal der en real-life-test til, for at man kan se potentialet i ideerne, forklarer han. For det offentlige er ikke blot aftager af produkter. Region Syddanmark spiller allerede i dag en vigtig rolle som laboratorium for udviklingen af velfærdsteknologi, ligesom regionen gennem forskellige initiativer forsøger at fremme samarbejde, vidensdeling og tiltrækning af udenlandske virksomheder. Netop samarbejdet mellem f.eks. sygehuse og virksomheder har en helt central plads i regionens strategi. For de ansatte skal det stå klart, hvad virksomhederne Side 8 Syddanmark NU Oktober 2011

9 "Der er masser af syddanske virksomheder, der har set mulighederne og nu interesserer sig for velfærdsteknologi. Og det er en udvikling, der ikke var sket uden Region Syddanmarks massive satsning på området." Morten Bierbaum, souschef i Welfare Tech Region kan byde ind med, og for virksomhederne skal det være tydeligt, hvad det offentlige efterspørger, og hvordan man kan bistå produktudviklingen. Det sker bl.a. gennem OPI-Lab, der arbejder med nye og effektive måder at lave samarbejde mellem private og det offentlige. OPI-Lab har en taskforce, som således tager ud i kommunerne og på sygehusene for at afdække områder, hvor man med fordel kan indlede samarbejde med private med det formål at skabe løsninger, der både giver bedre velfærd og økonomi. Hvornår kommer væksten? Initiativerne fra Region Syddanmark har ét overordnet mål nemlig gennem velfærdsteknologi at skabe den vækst, som Danmark skal leve af i fremtiden, men ét er fine ord og gode ideer, noget helt andet er rent faktisk at få skabt de produkter og serviceydelser, der giver penge i kassen. Vores ambition om og tro på, at investeringerne kan resultere i vækst og arbejdspladser, er uforandret, men vi må samtidig have forståelse for, at opbygningen af en erhvervsklynge og et forretningsområde tager tid, siger Carl Holst. Men han mener, at den indsats, som såvel regioner, kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder gør, trækker i den rigtige retning. Eksempelvis har Vækstforum afsat 10 mio. kr., som i samarbejde med Fornyelsesfonden skal støtte udvikling og demonstration af nye, kommercielle løsninger i forbindelse med de nye sygehusbyggerier. Vi skal nemlig blive bedre til at kommercialisere den viden, der opbygges i udviklingsprojekter, så de gode ideer og erfaringer bringes helt til markedet, siger formanden for Region Syddanmark. Eventyret er begyndt For Morten Bierbarum fra Welfare Tech Region handler det også om at engagere nogle af de store danske virksomheder i velfærdsteknologi også selv om området umiddelbart ligger et stykke fra deres primære forretningskoncept. Man kan med fordel fra myndighedernes side overveje, om den største vækst ikke sker, når større virksomheder tager et skridt til siden og to frem i et såkaldt side-step og begiver sig ind i en ny branche. Det han man for eksempel set i Japan, hvor virksomheder som Toyota, Honda og Panasonic interesserer sig for velfærdsområdet. I Welfare Tech Region vil vi gå målrettet efter at få store virksomheder som LEGO til at kaste sig over markedsmuligheden, forklarer Morten Bierbaum. Og med japanske firmaer som Tmsuk og Panasonic, der allerede nu har fået øjnene op for mulighederne i Region Syddanmark, kunne noget tyde på, at initiativerne virker. Man skal huske på, at det tog 35 år for vindmøllerne at blive et erhvervseventyr, men vi er godt på vej. Der er masser af syddanske virksomheder, der har set mulighederne og nu interesserer sig for velfærdsteknologi. Og det er en udvikling, der ikke var sket uden Region Syddanmarks massive satsning på området, og hvor man har brugt Welfare Tech Region som den virksomhedsorienterede operatør, mener Morten Bierbaum. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 9

10 fokus: velfærdsteknologi Mange patienter mister appetitten, når de er indlagt. På sygehuset i Sønderborg har det fået de ansatte til at lave et helt koncept for ernæring. Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi IDÉEN BLEV TIL ET HELT KONCEPT PROJEKT NUTRIBUTLER PÅ SYGEHUSET I SØNDERBORG BEGYNDTE SOM EN IDÉ OM EN NY TYPE SENGEBORD MEN ER I DAG ET BREDT KONCEPT, SOM SKAL FORBEDRE PATIENTERNES ERNÆRING. Side 10 Syddanmark NU Oktober 2011

11 "Som leder er det svært at forandre noget, før der er en mening med forandringen." Lone Dalvig, servicechef, Sygehus Sønderjylland D et hele begyndte, da Lone Dalvig, der er servicechef for køkkenerne på hospitalerne i Sygehus Sønderjylland, fik en idé. Kunne man ikke lave et sengebord med en tv-skærm til patienterne, hvor de ville kunne finde oplysninger om deres behandling, bestille mad, spille spil, se film og gå på nettet? En idé, der fik navnet NutriButler. Min idé var meget konkret, og det er nok typisk for idémagere som mig ude i marken, fortæller Lone Dalvig, da hun tager imod på sit kontor på sygehuset i Sønderborg. Tanken blev vel modtaget af strategi- og udviklingsafdelingen, og gennem Udviklingsråd Sønderjylland kom Lone Dalvig og hendes kolleger i kontakt med INVIA, som er Region Syddanmarks egen velfærdsinnovations-enhed, der hjælper med at udvikle ideer til produkter, serviceydelser og processer. Fra idé til koncept Folkene fra INVIA hjalp bl.a. med at undersøge madens vej fra leverandørerne, gennem tilberedningen i køkkenet og serveringen hos patienterne, og det kom der en udstilling ud af, som både køkken- og plejepersonale fik at se. Det var en kæmpe aha-oplevelse for os. Som leder er det svært at forandre noget, før der er en mening med forandringen, men gennem udstillingen oplevede vi det nuværende bespisningskoncept med patienternes øjne, og så gav det pludselig mening for os at gå i gang med forandringer, forklarer Lone Dalvig. Det er et velkendt problem, at mange patienter mister appetitten og spiser for lidt og derfor også kan have sværere ved at komme sig over deres sygdom, og da medarbejderne sammen med INVIA begyndte at idéudvikle, gik Projekt Nutributler fra at være en idé til et enkelt, konkret produkt til at være et helt nyt koncept for ernæringen på hospitalerne i Sygehus Sønderjylland. Konkrete tiltag Brainstorming, matchmaking og samarbejde med studerende og private virksomheder, som INVIA har ført sammen med Lone Dalvig og hendes kolleger, er nu mundet ud i en liste med 23 konkrete idéer, som nu - med tiden - kan blive til virkelighed ude blandt patienterne. Jeg har hele tiden sagt, at Nutributler ikke kun er min idé. Den blev sparket ud blandt mange andre, og det har været fedt at se, hvordan den udviklede sig til noget helt andet end først tænkt, siger Lone Dalvig. Og sengebordet med tv-skærm som det hele begyndte med? Idéen er ikke dømt ude - den befinder sig bare et andet sted i idéudviklingen. Nej, jeg har ikke opgivet tanken om en slags infotainment for vores patienter, fortæller Lone Dalvig med et stort smil. IDÉER FRA SØNDERBORG Samarbejdet mellem personalet på sygehuset i Sønderborg og INVIA er mundet ud i en liste med 23 konkrete idéer. Her er et lille udvalg: Måltidsambassadører, som er personale fra køkkenet, der præsenterer og serverer maden for patienterne og dermed påvirker patienterne med deres glæde og entusiasme. A la carte-menu, så patienterne får større frihed til at sammensætte deres måltider. Markering af særlige begivenheder - f.eks. festdage i Kongehuset. Dækkeservietter og bordkort, som kan være med til at skabe bedre atmosfære. Ris- og ros-kort, som patienterne kan sende til køkkenet. Ny former for service, som letter arbejdet i køkkenet og gør det nemmere for patienterne at indtage deres måltid - f.eks. for patienter med gigt. Medarbejderne på sygehuset er hele tiden med i udviklingen af idéerne, men de får indspark og hjælp fra forskellige eksperter i INVIA s netværk. Man kan i øvrigt læse mere om INVIA s opgaver på Oktober 2011 Syddanmark NU Side 11

12 fokus: velfærdsteknologi Side 12 Syddanmark NU Oktober 2011

13 Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi KONNICHIWA, FAABORG-MIDTFYN! JAPAN HAR ROBOTTERNE, OG FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE HAR BRUGERNE, SÅ NU SLÅR ELEKTRONIKFIRMAET TMSUK SIG NED I RINGE FOR AT VIDEREUDVIKLE DERES PRODUKTER. D et er nok de færreste, der har hørt om den japanske robotvirksomhed Tmsuk, der blev etableret i Men virksomheden arbejder sammen med ikke færre end 50 universiteter og virksomheder verden over og har bl.a. elektronikgiganten Sanyo i ryggen. Og nu har japanerne valgt at åbne en helt ny udviklingsafdeling i Ringe med fem til ti medarbejdere. Idéen er at teste Roborior, en robot, der letter kommunikationen mellem borgere, som har brug for hjælp, og hjemmehjælpere, sygeplejersker og plejepersonale. Hvis vi skal markedsføre vores robotter på markedet for velfærdsteknologi, er det vigtigt, at vi får det blå stempel af det land, der er længst fremme, når det gælder velfærd, og det land er Danmark, mener Junji Matsuo, som er Managing Director i Tmsuk Europe. Skal robotterne få succes, kræver det, at brugerne kan lide dem og føler, at de letter deres hverdag, og da vi i Danmark har mange års erfaring med pleje af ældre i både eget hjem og på institutioner, vil plejehjem og ældreboliger i Ringe kunne fungere som et levende laboratorium. Japan er nok førende inden for robotter, når det gælder teknologien, men robotter handler om mange andre ting -herunder brugernes behov, og netop den brugerorienterede tilgang er vigtig for vores virksomheds succes, forklarer Junji Matsuo. Og det var derfor - efter et samarbejde mellem Region Syddanmark, Welfare Tech Region, Udvikling Fyn og Invest in Denmark - at valget faldt på Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor vejen mellem myndigheder og borgere er kort, og hvor virksomheden stadig kan trække på den viden, som findes på Syddansk Universitet. I Danmark er rammebetingelserne for samarbejde mellem det offentlige og private gode, og vores medarbejdere er blandt de mest teknik-parate i verden, forklarer vicekommunaldirektør Finn G. Johansen. Netop den menneskelige ressource, der ligger i både borgere og medarbejdere, har bekræftet Tmsuk i, at beslutningen om at slå sig ned på Midtfyn var den rigtige. Således har Finn G. Johansen bemærket, hvordan man fra Tmsuks side har været dybt imponeret af den glæde og det engagement, som både plejepersonalet og de ældre har mødt projektet med. Nu er håbet så, at Tmsuks erfaringer fra Ringe vil brede sig, så andre virksomheder med interesse i velfærdsteknologi får øjnene op for det, man kan kalde det levende danske laboratorium. Det mest spændende er jo at se, hvad det kan bringe med sig, at en virksomhed med den type knowhow slår sig ned her. Foreløbig har vi allerede fået henvendelser fra både lokale og nationale virksomheder samt skoler, gymnasiet og universitetet, der kan være interesserede i et samarbejde, fortæller Finn G. Johansen. ROBORIOR & RODEM Tmsuk har foreløbig besluttet at teste to robotter blandt plejepersonale og ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune. Roborior, der er udstyret med digitalkamera, infrarøde sensorer og videotelefon, begyndte egentlig som en slags vagtrobot, men nu skal den gøre det nemmere for borger og plejepersonale at komme i kontakt på trods af afstande. Rodem er udviklet med henblik på lande, hvor der bliver flere og flere ældre og færre og færre yngre til at tage sig af dem. Robotten er en form for udvidet kørestol, som skal gøre det nemmere for ældre at komme rundt. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 13

14 fokus: velfærdsteknologi Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi "MEN JEG HAR NOGLE FORSLAG TIL FORBEDRINGER " BILLUND KOMMUNE INDFØRTE SIDSTE ÅR ROBOTSTØVSUGERE I HJEMME- HJÆLPEN FOR AT SPARE PENGE, MEN IFØLGE EN AF BRUGERNE KLARER TEKNOLOGIEN JOBBET FINT. D en sorte labrador løfter knap nok et øjenbryn, da den flade, runde robot, der mest af alt minder om en flyvende tallerken, med en lille, elektronisk fanfare helt af sig selv finder tilbage til ladestationen i Poul Erik Kristiansens stue i parcelhuset i Billund. Robotstøvsugeren, der på egen hånd futter rundt og gør gulvene rene, har været et fast indslag i hverdagen det sidste års tid, siden Billund Kommune indførte reglen om, at modtagere af hjemmehjælp skulle anskaffe sig den nye teknologi, fordi de offentligt ansatte ikke længere skulle bruge deres sparsomme tid og kræfter på støvsugning. Spareøvelse Først tænkte jeg, hvordan rengøringen ville blive, når jeg har en sort vovse i huset, men det er jo kolossalt, hvad den kan samle op af støv - det blev jeg godt nok noget benovet over, fortæller Poul Erik Kristiansen, der er afhængig af en kørestol på grund af sclerose. Mor og robotten Personligt ser han ingen ulemper ved teknikken, og han har endda hjulpet andre med at købe robotstøvsugere. Min gamle mor snakkede endda med sin, siger han med et stort smil. Til gengæld håber han, at den nye teknologi vil betyde, at hjemmehjælperne fremover vil have tid til at tage sig af de opgaver, der betyder mest for ham. Jeg bryder mig ikke om tanken om vaskerobotter - teknologien er et imminent supplement, når der fattes penge, men der er nogle ting, som mennesker ikke kan undværes til. Ideen om robotstøvsugere begyndte som en spareøvelse i Billund Kommune, hvor Poul Erik Kristiansen får besøg af hjemmehjælpen hver tredje uge. Han føler imidlertid ikke, at hjælpen er blevet forringet. Før i tiden kunne der godt blive lidt nusset efter halvanden uge, men nu sætter jeg bare robotten i gang, når jeg går tur med hunden, forklarer han. Brugernes erfaringer Samtidig er beslutningen i Billund Kommune - som i øvrigt blev diskuteret heftigt i de lokale medier - et godt eksempel på, hvordan det offentlige kan være med til at sætte gang i efterspørgslen på velfærdsteknologi gennem den måde, forskellige ydelser tilrettelægges på. Og så vil de private virksomheder endda kunne nyde godt af den erfaring, som både plejepersonale og brugere gør sig med den nye teknologi. Robotten har været et gode for mig, men jeg har da et par forslag til forbedringer. For eksempel er ladestationen nødt til at stå op ad noget og på et skridsikkert underlag, fordi den er for let i forhold til den meget kraftfulde robot. Det kunne måske være en idé at bygge ladestationen sammen med transformatoren for at give den tyngde, ræsonnerer Poul Erik Kristiansen, der er elektriker af profession. Side 14 Syddanmark NU Oktober 2011

15 Har din virksomhed brug for de bedste hjerner? En ekstra højtuddannet giver vækst på bundlinjen. Vil du også have fat i de bedste til din virksomhed? Så se på bedstehjerner.dk Få mere information om, hvordan din virksomhed kan deltage i Syddansk Vækstforums satsning for at sikre velkvalificeret arbejdskraft på hjemmesiden bedstehjerner.dk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Oktober 2011 Syddanmark NU Side 23

16 "Den danske velfærdsmodel er en skjult ressource. Vi er blandt de førende i verden inden for socialsektoren - det er der et stort potentiale i." Henrik Kagenow, direktør i Welfare Tech Region Side 24 Syddanmark NU Oktober 2011

17 NÅR SIDESPR NG GIVER VÆKST FLERE VIRKSOMHEDER I REGIONENS ERHVERVSLIV KUNNE MED FORDEL Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi SADLE OM TIL EN ANDEN INDUSTRI, MENER DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW. ET SKRIDT TIL SIDEN KAN NEMLIG ÅBNE FOR MANGE SKRIDT FREMAD. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 25

18 S pringeren i skak begynder sit træk med et lille chasseskridt til siden - og så rykker den to felter frem. Det kunne flere af regionens virksomheder tage ved lære af. Nogle af dem er nået til et punkt, hvor der er rigeligt at se til med at holde kadence på udvikling og prispres. Andre kan se, at det, der i dag er virksomhedens grundlag for den primære drift, om nogle år vil blive afløst af noget andet, der er smartere og billigere - og leveres af en kineser. Men når presset stiger, og omsætningen siver, så var det måske en idé at bruge en tanke på et sidespring. For mange virksomheder kan et lille sideskridt til en anden branche nemlig meget vel være en overvejelse værd. Det mener Henrik Kagenow, direktør i Welfare Tech Region, som er regionens satsning på at skabe arbejdspladser og vækst inden for velfærdsteknologien. Side stepping, som Henrik Kagenow kalder øvelsen, er en måde at sikre fremtidig vækst og muligheder i en virksomhed, som måske har mødt et loft eller en grænse. Det handler om, at etablerede virksomheder bevæger sig over i en anden branche. De kan være under pres af mange forskellige grunde. Ideen med side stepping er, at man tager et skridt til siden - væk fra det, der forhindrer væksten og fremtidsmulighederne - og får nye muligheder i en anden branche, siger han. Mere fremtidssikret Welfare Tech Region er regionens satsning på at udvikle og forbedre kompetencerne inden for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi er brancher, der har med sundhed, pleje og sociale indsatser at gøre - og analyser har vist, at det i fremtiden vil være et område i vækst. Tesen er enkelt sagt, at virksomhederne skal udvikle sig til at kunne servicere de behov, som plejesektoren har - og det skal gøres på en smartere måde, der skaber eksportmuligheder, job og vækst. Welfare Tech Region er katalysatoren, som skal få dem med behovet - sygehusene og andre i plejesektoren - til at gå i dialog med producenterne - virksomhederne - og meget gerne med de kloge - universiteterne og de videntunge medarbejdere - som mellemmand. Og det er her, det er en fordel, hvis man er en virksomhed i drift med alt, hvad dertil hører. Det er nemlig vanskeligt at starte op i velfærdsteknologibranchen fra bar bund. Det er et udbudsstyret system, hvor indkøbssituationerne er styret fra centralt hold. Man kan ikke i samme grad som tidligere handle direkte med et plejehjem - og det er en ny verden for mange at navigere i. Derfor er det en god idé for iværksætterne at finde en sparringspartner, der ved noget om det, og det er vi behjælpelige med. Eller også er det en god idé at se på, hvordan man som etableret virksomhed kan bevæge sig ind i det her marked - og det hjælper vi også med, siger han. Henrik Kagenow foregiver langt fra, at øvelsen bare er ligetil. Man kan ikke side steppe sit pressede stålskibsværft til en del af velfærdsteknologiindustrien. Men man kan gøre meget. Man skal tage udgangspunkt i den virksomhed, man er. Er man inden for automatisering eller møbelindustrien, så er der sikkert god mulighed for at blive ved med at være noget, der minder om det. Men bruger man energi på at skifte sin virksomhed over i en mere fremtidssikret branche og samtidig tilføjer viden, så sker der noget, siger Henrik Kagenow. Stort potentiale Welfare Tech Region har hjulpet flere virksomheder med at skifte retning, og der er allerede flere eksempler på, at sidespringet har givet gevinst. Virksomhederne kan godt se potentialet, og nogle kan også se nødvendigheden - der er bestemt et element af nød lærer nøgen kvinde at spinde over det for nogle virksomheder, helt klart. Udfordringen er at få det til at ske. Når man er under pres, så er der mange, der har nok at se til med at tilpasse og ikke kan overskue at afsætte resurser til at udvikle sig i en helt ny retning. En metode, der har vist sig god, er, når side stepping sker på projektbasis. Så er det ikke hele virksomheden, der skifter retning, men man bevæger sig ind i en anden branche med et projekt, så man kan prøve det af, siger Henrik Kagenow. Det handler om at få understøttet, hvordan skiftet kan ske. Hvordan en tanke kan blive til en ide, som så bliver til et produkt og en faktura. Welfare Tech Region har søsat otte teknologiudviklende projekter, hvor fokus er at udvikle nye produkter og services. Alle projekter er et samarbejde mellem erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og offentlige myndigheder. Blandt de otte projekter er bl.a. udviklingen af en sensebot, der skal forstå og fortolke ansigtstræk og tilhørende følelser for at hjælpe plejepersonalet med at forstå handicappede og syge; icare, som er udviklingen af produktkoncepter for kommercielle standarder inden for hospitals- og plejesenge; og en automatiseret sterilcentral, der kan automatisere mange af de arbejdsgange, der går til rengøring, sterilisering og pakning af kirurgiske instrumenter. Til hvert projekt er der tilknyttet en leadpartner i form af en privat virksomhed eller en offentlig institution. Potentialet er der. Vi har mange kompetencer inden for pleje og omsorg, og vi kan kapitalisere på de kompetencer. Vi er verdensførende på en lang række produkter i plejeindustrien allerede. Det handler om at finde de næste produkter, siger Henrik Kagenow. Welfare Tech Region Welfare Tech Region er en erhvervsklynge, som skal fremme nye forretningsområder inden for det velfærdsteknologiske område. Welfare Tech Region hjælper med udviklingen gennem konferencer, matchmaking, konferencer, netværk og workshops. Målet er en dansk velfærdsindustri, der imødeser en stigende global efterspørgsel på løsninger og metoder, der kan forbedre social- og sundhedssektoren. Side 26 Syddanmark NU Oktober 2011

19 Henrik Kagenow har ti medarbejdere i Welfare Tech Region, som skal være med til at understøtte og udvikle regionens erhvervsliv inden for velfærdsteknologi; en branche, der spås et stort vækstpotentiale. Det handler om at få den gode idé til at blive til det gode projekt - som bliver til det gode produkt med den gode faktura. Oktober 2011 Syddanmark NU Side 27

20 DØREN IND døren er åben Side 28 Syddanmark NU Oktober 2011