PREBEN STUER LAURIDSEN Professor, dr.jur. 21 Drovers Place, London SE15 2RP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PREBEN STUER LAURIDSEN Professor, dr.jur. 21 Drovers Place, London SE15 2RP"

Transkript

1 PREBEN STUER LAURIDSEN Professor, dr.jur. 21 Drovers Place, London SE15 2RP Den 25. oktober 2009 Udtalelse vedrørende advokatmyndighedernes behandling af den af Tineke Færch, Vedbæk Strandvej 496, 2950 Vedbæk, ved Leopoldi Management, Gustav Johannsens Vej 5, 2000 Frederiksberg, den 15. august 2008 indgivne klage med efterfølgende, yderligere klager over advokaterne Mads Behrendt og Jess Thiersen, begge advokatfirmaet Lind Cadovius. Afgivet til: Fru Tineke Færch Vedbæk Strandvej Vedbæk, og Leopoldi Management Gustav Johannsens Vej Frederiksberg Ved forskellige henvendelser i løbet af oktober 2009 har fru Tineke Færch ved Leopoldi Management v. Michael Teschl anmodet mig om at afgive en nærmere vurdering af den klagesags- og tilsynsbehandling, som Dansk Advokatsamfund ved dels sekretariatet, dels nævnsformanden og senere advokatrådet har gennemført i anledning af den af fru Færch i flere omgange indgivne klage (i det følgende benævnt under ét som Klagen) over de to ovenfor navngivne advokater og partnere hos advokatfirmaet Lind Cadovius (i det følgende benævnt LC). 1

2 Afsnit 1. Min vurdering går i korthed ud på følgende: 1. Isoleret set kan man ud fra de formelle regler, som advokatsamfundet har valgt at arbejde efter i det instituerede klage- og tilsynssystem, som omtales nærmere nedenfor, formentlig sige, at der bedømt med såvel advokatnævnets som rådets øjne sikkert er foretaget en traditionel sagsbehandling. Bedømt ud fra almindeligt accepterede retsprincipper kan en sådan vurdering imidlertid næppe opretholdes som værende korrekt. Samtidig kan der rettes en alvorlig kritik mod den foretagne sagsbehandling, som på flere måder forekommer kritisabel og på et enkelt punkt vedrørende klagesagen efter alt at dømme endda har været retsstridig. Et par af punkterne skal nævnes allerede her: Advokatnævnets afgørelse i klagesagen, som afviste disciplinærklagen med henvisning til tidsfristbestemmelsen på 6 måneder, opfylder hverken nævnets egen begrundelsesregel eller forvaltningslovens begrundelseskrav; der gives i realiteten ingen begrundelse. Videre er der foretaget en anvendelse af den daværende fristregel på 6 måneder, der på flere måder må betegnes som særdeles betænkelig, ligesom nævnsformandens stadfæstelse af afvisningen meget sandsynligt er retsstridig. Dette gælder ikke mindst det forhold, at fristreglen allerede på tidspunktet for klagens indgivelse i august 2007 var ændret til et år ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, ændringerne 25 og 29, hvilket helt ville have ændret afvisningsafgørelsen, se nedenfor om ikrafttrædelsen. 2. Ydermere viser forløbet efter min mening flere andre ting, der ud fra såvel fair trial princippet som et sædvanligt partshensyn knyttet hertil, i høj grad må betegnes som betænkelige og næppe kunne tænkes, at foreligge tilsvarende i offentligretligt regi: 2A. For det første er der en så klar og indlysende både tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng, i realiteten nærmest identitet, mellem på den ene side de spørgsmål, den af Dem indgivne klage omhandler, og på den anden side de emner, den af advokatrådet af egen drift indledte tilsynsbehandling angår, at De også i tilsynssagen efter mit skøn i 2

3 realiteten har haft en materiel partsstatus, som blot ikke er blevet anerkendt af advokatrådet. Betragter man sagen frigjort fra et formelt regelrytteri, er det klart, at tilsynssagen i realiteten indeholder en fortsat klagebehandling, se herom straks nedenfor. Men ved alene at ville fastholde den fortsatte behandling som en ren tilsynssag uden partsrepræsentation, har rådets behandling afskåret Dem fra at få indsigt i denne del af klagebehandlingen, hvor der bl.a. er afgivet svar fra LC, som De ikke er blevet orienteret om, endsige har fået adgang til. Behandlingen forsynder sig herved klart mod, hvad der må betegnes som en ellers sædvanlig hensyntagen til en klagers klare partsinteresse. Herudover har jeg heller ikke kunnet finde hverken regler eller principper, som på tvingende måde kunne medføre, at advokatrådet var nødsaget til at nægte Dem aktindsigt i tilsynssagen; der er intet i hverken lovgivningen og dennes forarbejder, endsige i bekendtgørelserne eller i advokatsamfundets egne regler, herunder de tidligere vedtægter og nu senest vedtægterne af 16/ med ikrafttræden 28/ , som hindrer, at man efter omstændighederne indrømmer en klient, der materielt må siges at være eller kunne identificeres og ligestilles med en part i en klagesag aktindsigt i tilsynssagen, og det er vanskeligt at se, at hensynet til den advokat, hvis forhold undersøges, heroverfor kan have anerkendelsesværdige og modsatrettede interesser, der skal tillægges afgørende betydning. Ej heller kan der hentes argumenter mod aktindsigt i advokatrådets regler om advokatetik, senest af 24/ Jeg henviser til det herom nedenfor anførte. Det nærmere forhold er på dette grundlag, at advokatrådets behandling indeholdt den realitetsbehandling, som Deres klage blev afskåret fra, fordi den blev afvist af formelle grunde af først sekretariatet og senere nævnsformanden, og at undersøgelsen blev indledt i umiddelbar fortsættelse af denne afvisning. Ex tuto tilføjer jeg under dette punkt, at den efterfølgende korrespondance mellem TF og sekretariatet fra juni 2008 om TF s adgang til at få aktindsigt i tilsynssagens dokumenter, efter min mening demonstrerer en ikke helt ringe grad af magtarrogance fra sekretariatets side. 2B. Sagsbehandlingen demonstrerer med andre ord alvorlige mangler i selve klagestrukturen, der, når den bruges som sket i en sag som denne, i 3

4 virkeligheden helt afskærer en part fra at få kendskab til og indsigt i den behandling, hans klage medfører. Der er efter min opfattelse et påtrængende behov for at sørge for, at noget lignende ikke gentager sig. En mulighed for at sikre sig imod dette kan, som det omtales nedenfor, være en mere lempelig og fornuftig anvendelse af fristreglen i nu bekendtgørelse nr af 23/ , stk. 2, hvis fortolkning og praktisering næppe heller bør overlades til et sekretariat, uanset om der bagefter er mulighed for en slags rekurs til nævnsformanden; enhver ved, at den indledende afgørelse i praksis ofte vil have en betydelig præjudicerende virkning for den efterfølgende. I den omhandlede klagesag virker det heller ikke umiddelbart forståeligt, at nævnsformanden ikke fandt anledning til at udnytte sin vide adgang til skønsmæssigt at dispensere fra fristreglen, se herom nedenfor. Om advokatnævnet lader sig betragte som et offentligretligt organ, der f.eks. er underlagt en ubetinget, om end skønsmæssig præget lighedsgrundsætning, er efter min mening vanskeligt at sige, se herom Mads Bryde Andersen, Advokatretten s. 719, men tilsyneladende i modsat retning f.eks. Jørgen Hansen, Advokatgerningen som liberalt erhverv, s. 109 ff. Men man kan formentlig med rette sige, at nævnet er udstyret med visse pligter og beføjelser m.v., som medfører, at nævnet formentlig kan betragtes som en slags quasioffentlig myndighed. Terminologien er dog for så vidt ligegyldig, og det ligger i hvert fald fast, at mens rådet meget beklageligt - er blevet undtaget fra Ombudsmandens kompetence, antages det fast om end måske med lidt tvivlsom føje, at nævnsbehandlingen er omfattet af forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring, skriftlighed og begrundelse, se Den Kommenterede Retsplejelov I (8. udg.), s. 255 med henvisninger. 2C. Endelig viser sagen måske også, at advokatsamfundets ledelse, i en ikke helt ubetænkelig grad, er præget af en forholdsvis lille kreds af personer fra enkelte store advokatfirmaer. I relation til nærværende sag er det muligvis ikke uden betydning at henlede opmærksomheden på, at mindst fem af partnerne i firmaet LC sidder i adskillige af advokatsamfundets udvalg, ligesom en fremtrædende, nu tidligere partner for få år siden blev udnævnt til højesteretsdommer, hvorved erindres, at 4

5 både nævnsformanden og de to næstformænd skal være dommere, retsplejelovens 144, stk. 1, og formanden ikke sjældent kommer fra Højesteret. Man kan naturligvis ikke herfra slutte, at der ved Klagens behandling og afgørelse har gjort sig uvedkommende og usaglige hensyn gældende, men det er forståeligt, hvis bl.a. sådanne forhold i offentligheden let skaber indtryk af et advokatsamfund, der så at sige lukker sig om sig selv og fra et vist niveau beskytter sine egne i både adfærds- og salærklager, således at borgerens klageadgang gøres illusorisk. De pågældende personer er: Advokat, nu højesteretsdommer Jon Stokholm Advokat Henrik Andersen, tidligere formand for klientkontoudvalget, Advokat Bente Lund Poulsen, privatretsudvalget, Advokat Birgitte Horn, medlem af advokatnævnet indtil 2009, Advokat Håkon Djurhuus, miljø- og energiudvalget samt uddannelsesudvalget, Advokat Jens Thiersen, skatteudvalget. Afsnit 2. Jeg går herefter over til en gennemgang af selve sagen. A. Indledningsvis kan det være af betydning at præcisere, at der, som det allerede er antydet, traditionelt og med lovteknisk legitimation i retsplejelovens 146 og 147b, se også kapitel 15a og 15b om de nærmere regler samt Justitsministeriets bekendtgørelser 283 og 284 af 22/6 1983, sondres mellem salærklager og adfærdsklager, der også omhandles i retsplejelovens 147b og forudsætningsvis i den særlige generalklausul i 126, stk. l overfor stk. 2. Der knytter sig nu i almindelighed en del terminologisk hokuspokus til både retsplejelovens kapitel 15 om advokater og ikke mindst advokatsamfundets egen sprogbrug, når talen er om advokater, der ofte yndes fremstillet som en slags offentligretlige personer, der er bærere af særlige, højere forpligtelser overfor både klienter og samfund. 5

6 Realiteten er, at advokatvirksomhed er en ganske almindelig form for erhvervsvirksomhed, der blot er karakteriseret ved, at den kun kan udøves efter en vis offentlig autorisation, og at de advokatoriske regler herudover i første række skal tilsikre advokatmonopolet. Herved adskiller advokatvirksomhed sig ikke fra andre former for erhvervsvirksomhed, herunder mange former for håndværkervirksomhed, der hviler på en offentlig autorisation, og selvom standarden om god advokatskik finder praktisk anvendelse, og der i nyere tid er blevet suppleret med advokatetiske regelsæt, er alt dette mest af alt pynt og garniture. Dette gælder tilsyneladende også for den såkaldte fortrolighedspligt, som advokater undertiden påberåber sig, se herom nedenfor om dens anvendelse i nærværende sag. Man sondrer mellem adfærds- og salærklager. Man skal dog ikke lade sig forlede af sondringen mellem disse to klageformer. Sondringen er sprogligt forståelig og kan i denne forstand formentlig være et praktisk redskab; enhver kan naturligvis se forskel på en klage om en adfærd og en klage om et salær. Men i realiteten er der ingen betydningsfuld retlig forskel i sagsbehandlingen indenfor de to klagetyper og derfor heller ingen retlig vigtig forskel mellem de to klageformer. For god ordens skyld skal dog nævnes detailforskellene mellem de to former for klager, som især er, at mens adfærdsklager kan indbringes for nævnet af enhver med retlig interesse i de forhold, klagen angår, kan salærklager, der i første omgang behandles og påkendes af kredsbestyrelserne, som hovedregel naturligvis kun indbringes af den pågældende klient (eller dennes substitutter). Adfærdsafgørelser, der frifinder en advokat, kan ikke indbringes for domstolene, hvorimod fældende afgørelser skal indbringes inden 4 uger, mens salærafgørelser uden tilsvarende tidsmæssig begrænsning kan indbringes på almindelig vis. Begåede sagsbehandlingsfejl må efter min opfattelse i begge typer af sager dog altid kunne påklages ved domstolene og efter omstændighederne have ugyldighedsvirkning. Opfattelsen er muligvis en anden i advokatkredse. B. Den klage, som Tineke Færch (i det følgende TF) ved sin repræsentant indgav den 15/ indeholdt såvel en adfærds- som en salærklage. Det betydningsfulde i nærværende sammenhæng er for så vidt kun den første del af klagen. Adfærdsklagen blev afvist allerede på sekretariatsplan den 6

7 21/ Dette skete med henvisning til fristreglen i retsplejelovens 127b, stk. 2, hvorefter klagen skal indgives senest 6 måneder, efter at klager er blevet bekendt med det forhold, som klagen angår. Man kan ikke benægte, at der kan argumenteres for afvisningen, men der kan rettes mindst to alvorlige indvendinger mod afgørelsen, hvoraf den ene endda forekommer helt invaliderende. For det første er det indlysende, som også denne sag demonstrerer, at en afgørelse af, hvornår en klager har fået et tilstrækkeligt relevant og sikkert kendskab til de efter klagers mening kritisable forhold til at indgive en klage, hvilket jo ikke ligefrem er en enkel afgørelse at træffe, har en klar og efter omstændighederne kompliceret juridisk karakter, som i almindelighed næppe bør overlades til et sekretariat. TF s repræsentant klagede da også den 10/12 med fortsættelse den 30/12 til nævnsformanden, som imidlertid den 14/ fastholdt sekretariatets afvisning. Afgørelsen indeholder som nævnt i realiteten ingen begrundelse, idet den blot mekanisk gentager sekretariatets afgørelse, som heller ingen begrundelse indeholder; det er naturligvis ingen begrundelse for en afgørelse gående ud på, at en klage er indgivet for sent, at sige, at klagen er indgivet for sent! Afgørelsen vækker mindelser om de værste unoder fra tidligere tiders intetsigende præmisser i en del domstolsafgørelser, og nævnet forsynder sig tillige mod forvaltningslovens begrundelseskrav, der, som nævnt, også gælder for nævnets virksomhed. Den manglende begrundelse medfører naturligvis, at det er vanskeligt at tage endelig stilling til, om selve afvisningsresultatet var velbegrundet. Men det forekommer klart, at afgørelsen kun i ringe grad erkender, hvad der ellers burde være indlysende, at der er og må være et vidt spektrum fra det tidspunkt, hvor en klager får en mistanke om, at noget misliebigt kan være foregået, over det tidspunkt, hvor klager efter at have undersøgt eller fået undersøgt sagen nøjere får bestyrket sin mistanke, til det tidspunkt, hvor klager mener at have opnået en sådan grad af vished, at han eller hun med god samvittighed tør indgive en klage. Man kan ikke blot sige, at enhver mistanke er nok til at sætte fristens løbetid i gang; der er ingen holdepunkter i hverken lovgivningen eller andre retskilder for en så restriktiv og i realiteten primitiv regelanvendelse, og det må være klart, at man som klient ikke ønsker man at risikere uberettiget at klandre sin egen advokat for forhold, som muligvis er uden hold i virkeligheden, og i hvert fald kræver en nærmere undersøgelse, inden en 7

8 klagesag indledes. Under disse omstændigheder er det påfaldende, at hverken nævnsformanden eller sekretariatet ønsker at lade en vis tvivl om tidspunktet komme klager til gode, og man kan også undre sig over, at man end ikke finder anledning til som det mindste at dispensere fra fristens mulige overskridelse. Se om dispensation den nugældende bekendtgørelse nr. 20 af 17/ , stk. 2, jfr. hovedreglen i stk. 1 om selve fristen. Hertil kommer et ganske særegent forhold, som tilsyneladende ingen tidligere har været opmærksom på, men som nok burde have kunnet medføre en ret vidtgående hensyntagen til klager i den pågældende sag. Forholdet er nemlig det, at fristen dels ved lov nr. 520 af 6/6 2007, altså mere end to måneder før klagens indgivelse, blev udvidet til at være på et år, dels på tilsvarende måde fastsattes til ligeledes et år ved den just nævnte bekendtgørelse. Det er ganske vist rigtigt, at de nye lovregler først trådte i kraft den 01/ , dvs. godt en måned efter sekretariatets afvisning den 21/11 200, ligesom selve bekendtgørelsen, mindre betydningsfuldt, trådte i kraft endnu knap en måned senere, nemlig den 24/ , men nævnsformandens afgørelse af 14/ er jo truffet på et tidspunkt, hvor de nye regler er trådt i kraft, og den nye regel ville som nævnt have medført en afgørende ændring af hele tidsproblematikken i den pågældende sag. Der er i sig selv noget retligt absurd over det forhold, at sekretariatet træffer afgørelse efter 6-måneders reglen på et tidspunkt, hvor den nye et års regel i mere end fem måneder har været fastsat ved en af Folketinget vedtaget, af Dronningen stadfæstet og i Lovtidende bekendtgjort lov, men der kan bestemt rejses en særdeles velbegrundet tvivl om korrektheden af nævnsformandens efter ikrafttrædelsen den 01/ truffet afgørelse, som overhovedet ikke går ind på spørgsmålet om en mulig anvendelse af den nye regel om en et års frist, men i stedet blot mekanisk afgør sagen efter de regler, der forelå på tiden for sekretariatets afgørelse. Bortset fra, at det er et almindeligt anerkendt juridisk princip, at en myndighedsafgørelse altid skal træffes efter gældende ret, dvs. på grundlag af de retsregler, som gælder nu, dvs. på tidspunktet for afgørelsen, så er nævnet ikke en særdomstol, der, i øvrigt i modsætning til de almindelige domstole, blot skal sidde mekanisk og afgøre sager på nøjagtigt dét retlige og faktiske grundlag, som var gældende for underinstansen, og kun dét. Nævnsbehandlingen og procesformen for nævnet er ikke udstyret med regler, som indeholder nogen garanti for sagernes rigtige behandling. 8

9 Møderne er som hovedregel ikke offentlige, og der foreligger ikke en sagsforberedelse og -forelæggelse samt procedure ved parterne, som kan sammenlignes med en domstolsbehandling. Nævnet er da som nævnt også på flere måder en strukturelt mærkelig størrelse, der hverken er privat eller offentlig, men det ligger fast, at det i sin virksomhed dels skal følge reglerne i forvaltningsloven, dels til en vis grad er underlagt officialmaksimens oplysningspligt, se seneste bekendtgørelse nr. 20 af 17/ f.eks. 20, stk. 2 og 22, stk. 1, og det er vanskeligt at forstå, med hvilken ret nævnsformanden tilsidesætter de nævnte principper for regelanvendelse. Det er således en nærliggende konklusion, at nævnsformandens afgørelse ganske enkelt er forkert og i strid med gængse forvaltnings- og retsprincipper. I denne forbindelse må det fremhæves særskilt, at sagen på dette stadium alene drejede sig om, hvorvidt klagen skulle realitetsbehandles eller ej. Det er svært at se, at det indklagede advokatfirma kunne have nogen loyal interesse i at forhindre en sådan behandling, og at der skulle foreligge noget særligt hensyn til firmaet, som under de foreliggende omstændigheder kunne hindre, at nævnet tillod en sådan behandling. Det er også vanskeligt at forstå, at advokatrådet ikke intervenerede i sagen til støtte for en realitetsbehandling. Det måtte dog være i alles og også indklagedes interesse, at sagen blev bedømt i realiteten. Som minimum burde den særegne situation formentlig have medført en liberal anvendelse af dispensationsadgangen, og det er påfaldende, at der tilsyneladende slet ikke foretages en nærmere undersøgelse af hele spørgsmålet om tidsfristens begyndelsestidspunkt; når både sekretariat og nævnsformand tilsyneladende hænger afgørelsen op på, at klager i sin klage fra august 2007 anfører, at klager først i januar bliver opmærksom på, at noget er galt, og ikke foretager en selvstændig juridisk vurdering, forekommer dette aldeles urimeligt. Der kan ikke i retsplejelovens forarbejder i relation til advokatafsnittet hentes noget argument for, at sekretariatets afvisningsafgørelse nødvendigvis skulle foreligge inden 2007 s udgang. Der foregik i udvalget overvejelser om, at instituere enten en 3 måneders eller 6 måneders frist fra klagens indgivelse til nævnets afgørelse, se herom i betænkning 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater afsnit nr , men resultatet blev, som det fremgår af nævnets forretningsorden 11, en helt fri bestemmelse, som 9

10 blot siger, at nævnet har som målsætning, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6 måneder fra nævnets modtagelse af klagen, til nævnets afgørelse foreligger. Selve procesforløbet i klagesagens behandling havde i øvrigt en sædvanlig karakter, hvor parterne udvekslede indlæg af 20/9, 19/10 og 9/11. C. Det videre sagsforløb fik imidlertid en efter min opfattelse noget særpræget karakter, som under alle omstændigheder demonstrerer reglernes betydelige mangler. Der skete nemlig det, at TF ved sin repræsentant den 23/ på ny beklagede sig over afgørelsen, hvorefter advokatrådet, tilsyneladende i umiddelbar fortsættelse heraf, den 14/2 (med forsættelse den 29/2), dvs. kun tre uger efter, åbenbart af egen drift og som led i den almindelige tilsynspligt efter retsplejelovens 143, stk. 2 alligevel indleder en undersøgelse af de forhold, TF s klage har angået. Rådets to ovennævnte henvendelser til LC har ikke været tilgængelige for mig. Derimod er LC s svar af 18/3 udleveret til mig af TF s repræsentant; svaret er efter det oplyste blevet fremprovokeret som led i editionspligten i en verserende civil retssag, som TF fører mod LC. Det fremgår af svaret, at LC, angiveligt i overensstemmelse med rådets henvendelse, anser svarets indhold og indholdet af de medfølgende bilag, som jeg ikke har haft adgang til, for at være omfattet af advokatens såkaldte fortrolighedspligt og derfor ikke må udleveres eller bekendtgøres for andre. Jeg er på det foreliggende grundlag i høj grad i tvivl om rigtigheden af denne opfattelse i relation til TF, og jeg er i hvert fald sikker på, at et krav om hemmeligholdelse ikke kan opretholdes overfor hverken TF eller andre, når LC selv vælger som led i en retssag at udlevere dokumentet til modparten. I relation til LC s udlevering af brevet må det erindres, at editionspligten i en sådan sag ikke er sanktioneret på anden måde end ved en mulig processuel skadevirkning; LC kunne altså for så vidt have valgt ikke at udlevere dokumentet. Alligevel har jeg valgt ikke at redegøre for dokumentets indehold på anden måde end følgende: Besvarelsen vedrører præcis de samme forhold, som TF s oprindelige klage angik, og dokumentet er i denne forstand et svar på denne klage. Der er altså tale om en slags ekstraordinær genoptagelse af en afvist klage, som LC selv træffende betegner de (med mine udhævelser), og dette 10

11 understøtter jo i høj grad mit synspunkt, som er, at klager i realiteten var part også i denne del af sagen og naturligvis burde have haft partsstatus og adgang til aktindsigt. Det er vanskeligt at se, at selve LC s besvarelse indeholder nogen form for dokumentation for den påstand, som fremsættes, og åbenbart tilfredsstiller advokatrådet, hvorefter der ingen interessekonflikt var eller kunne opstå - LC mener endog, at der end ikke kan være grundlag for mene noget andet! - idet Merethe og Tineke Færch angiveligt var enige om aktieoverdragelsesaftalen. Enighed om en overdragelsesaftale forudsætter som bekendt enighed om ikke blot, at der skal ske en overdragelse, men også om en lang række andre relevante faktorer, herunder især pris, tidspunkt og mængde, og så længe disse faktorer ikke er fastlagt, har det ingen mening at tale om enighed. At begge parter muligvis har udtrykt villighed eller ønske om at indgå i en eller anden form for aftale, at der er tale om et generationsskifte, hvor modtageren under alle omstændigheder skal erhverve aktierne på et eller andet tidspunkt, og hvor modtageren allerede kan udøve stemmeretten, medfører jo ikke eo ipso, at der så er enighed om alt. Om en sådan dokumentation for fuld enighed kan præsteres på anden vis, tør jeg ikke sige, men den findes ikke i LC s svar til rådet, og det ligger jo i hvert fald efter den indgivne klage fast, at ideen om en overdragelse ikke kom fra Tineke Færch, men fra en tredjemand, og på et møde om noget helt andet, og at Tineke Færch i øvrigt bestemt bestrider påstanden om enighed, og dette faktum burde vel på en eller anden måde være indgået i undersøgelsen. Det er også vanskeligt at indse, hvorfor det, som det anføres i LC s svar til rådet, skulle være et relevant argument imod en tilsynsundersøgelse, at der har været en angiveligt massiv pressedækning af sagen, som, med udtrykkelig utilfredshed hos LC til følge, endda fortsatte efter nævnsformandens stadfæstelse af sekretariatets klageafvisning den 14/ , svaret side 2. Jeg tror i og for sig, at ethvert advokatfirma må indstille sig på at leve med, at pressen som led i den almindelige demokratiske proces interesserer sig for vigtige menneskelige og samfundsrelevante spørgsmål, og at selv de store advokatfirmaer må acceptere dette uden at blive fornærmede, se f.eks. side 3 hvor firmaet besværer sig over, at advokatrådet har taget sagen op, efter at pressen har fundet det opportunt at skrive om den. 11

12 Reelt må det betegnes som særdeles betænkeligt, at man i umiddelbar fortsættelse af en klagesag med to parter, hvor klagen alene med henvisning til en tidsfrists overskridelse er blevet afvist og derfor aldrig blev realitetsbehandlet, fortsætter behandlingen i en sagsbehandlingsform, der vedrører præcis de samme forhold, som den afviste klage har drejet sig om, men nu gør det på en måde, der fuldstændig afskærer klager fra at få tilgodeset sin naturlige stilling som part, og medfører, at klager ikke får kendskab til eller underrettes om rådets henvendelse(r) til modparten, som klager ikke modtager kopi af, ligesom klager end ikke får kendskab til eller kopi af svaret fra LC. For realiteten i sagen er jo som anført, at uanset hvordan man så vender og drejer det, så er kendsgerningen, at behandlingen af klagers indsigelser fortsættes, selvom det nu formelt sker som udslag af rådets almindelige tilsynspligt. At dette til en vis grad også må have været opfattelsen i advokatrådet fremgår formentlig ikke mindst af den omstændighed, at advokatrådets daværende formand den 28/ i Berlingske Tidende udtrykkeligt opfordrede TF til at rette henvendelse til rådet, som så ville undersøge sagen. Det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke heri ligger en klar, om end indirekte anerkendelse af TF som part også i tilsynssagen. Mindre betydningsfuldt bør det også nævnes, at man jo trods alt underrettede klager om resultatet af tilsynsundersøgelsen, der medførte en frifindelse af LC, som efter rådets opfattelse ikke havde forsyndet sig mod god advokatskik. Heri må fornuftigvis ligge en vis anerkendelse af klager som part i også denne del af sagen, idet klager jo i modsat fald ikke havde nogen adgang til en sådan underretning. Mindre klædeligt er det naturligvis, at klager efter det foreliggende først modtog underretningen efter, at den var bekendtgjort i bl.a. medierne, idet brevet til klager først blev postforsendt samtidig eller efterfølgende. Anvender man partssynspunktet på forholdet, er der endda tale om en særdeles grov forseelse. D. For god ordens skyld skal endelig nævnes, at rådet, såfremt man havde ønsket at få foretaget en egentlig realitetsbehandling kunne have indbragt sagen for nævnet i form af en tilsynsklage eller kunne være indtrådt i klagesagen til støtte for klagers ønske om en realitetsbehandling, hvilket muligt kunne have hindret en afvisning. I en klagesag indbragt af rådet selv 12

13 kunne sagsbehandlingen efter omstændighederne ske offentligt. Endelig kan jeg som anført ikke se, at afgørende hensyn i en sag som denne kan tale imod i forbindelse med tilsynssagen i det mindste at overlade klager en kopi af advokatfirmaets svar på den kritik, som klagen indeholder. Den såkaldte fortrolighedspligt, som LC påberåber sig i korrespondancen med rådet, kan i hvert fald ikke føre til et andet resultat. E. Jeg går herefter over til at behandle den såkaldte fortrolighedspligt, som LC henviser til i svaret til rådet, og som åbenbart kunne finde tilslutning i tilsynssagens behandling. Det er ikke let at danne sig et overblik over, hvad denne særlige fortrolighedspligt skal dække over, endsige tage stilling til, om der er tale om andet, end et slags kunstbegreb, der i de senere år er dukket op som et nyt bidrag til det advokatoriske hokuspokus-sprog. Først mærkes, at hverken retsplejeloven eller straffeloven i reglerne om advokater og deres tavshedspligt, i reglerne om vidneudelukkelse for advokater og forsvarere og i den retlige standard om god advokatskik m.v. kender noget til begrebet. Man kan naturligvis sige, at der gennem advokatnævnets udfyldende praksis og tillige en vis grad også domstolspraksis af den i sig selv noget indholdsløse formel i retsplejelovens 126, stk. 1 og stk. 2, jfr. også stk. 2, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, kan gives et vist bidrag til problemstillingen, men noget blot nogenlunde sikkert juridisk begreb om en særlig fortrolighedspligt har jeg heller ikke kunnet finde her; eneste sikre resultat er, ikke mindst efter højesterets dom i UfR 2000, 307 (PFA-sagen), at fortroligheds- og tavshedspligten i et vist omfang må vige for vigtige samfundshensyn, og dette vidste vi jo i forvejen. Dernæst mærkes, at både straffelovens 152b, se også 152c, og retsplejelovens 129 og 170, se især stk. 1 og 4, om vidneudelukkelse af bl.a. advokater, både direkte og indirekte dels indeholder en klar fastlæggelse af tavshedspligtens omfang, dels knytter denne éntydigt til varetagelse af private interesser, straffelovens 152b, se herom Den Kommenterede Straffelov, Spec. Del s. 101, og til den enkelte borger (klienten m.fl.), i hvis interesse advokaten har handlet, og som derfor også er det retssubjekt, som har krav på, at advokaten påberåber sig vidneudelukkelse, retsplejelovens 170; for forsvarere er beskyttelsen som bekendt udvidet, se stk. stk. 2, l. linje. 13

14 Straffelovens 152b fastslår med henvisning til den almindelige bestemmelse i 152, at den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et hverv i medfør af offentlig beskikkelse og som uberettiget videregiver.oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. Korresponderende hermed fastslår retsplejelovens 170, at mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring som hovedregel, cfr, stk. 2 - ikke afkræves advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed. Se herom i bl.a. Den Kommenterede Straffelov, Spec. Del s. 100 ff. og om beskyttelsesinteressen bag vidneudelukkelsen Preben Stuer Lauridsen, Studier i retspolitisk argumentation s. 421 ff. Se også sammesteds om forholdet mellem tavshedspligt og vidneudelukkelse Retsplejelovens 129 fastslår formentlig overflødigt at straffelovens 144, og 157 gælder for advokater. Det er svært at se, på hvilken måde en såkaldt fortrolighedspligt skulle kunne eksistere som selvstændig og videregående retlig forpligtelse ved siden af den legale tavshedspligt. Man kan naturligvis internt i advokatkredse gennem de advokatetiske regelsæt udarbejde et videregående supplement til den legalt fastlagte tavshedspligt, som vil kunne danne grundlag for disciplinære sanktioner overfor medlemmerne, men sådanne etiske regler er jo ikke retskilder, se hertil bl.a. Mads Bryde Andersen, Advokatretten s , og de bør derfor næppe heller kunne påberåbes overfor en udenforstående tredjemand, der har partsstatus og en klar retlig interesse i aktindsigt. Se om de advokatetiske regler vedtaget af rådet den 12/ og 17/ i Den Kommenterede Retsplejelov I s Det er mig med andre ord vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at indse, hvordan en såkaldt fortrolighedspligt overfor en afdød klient, aktieejer og testator skulle kunne anvendes til at forholde enken, som har siddet i formuefællesskab med afdøde, er arving og ligeledes aktieejer i samme virksomhed son afdøde og medtestator i ægtefællernes fælles testamente, indsigt i de dokumenter, hun i relation til stedfundne dispositioner over 14

15 aktierne anmoder om indsigt i. End mindre burde det være muligt for advokatrådet i en tilsynssag overfor det pågældende advokatfirma at nægte enken og hendes repræsentant adgang til at gøre sig bekendt med sagsbehandlingens dokumenter, med mindre der er tale om private optegnelser m.v., som arvelader udtrykkeligt har forbudt udlevering af. At nægte enken aktindsigt under disse omstændigheder virker nærmest absurd. Det antages som nævnt, at der for klagesagsbehandlingen for både kredsbestyrelserne og advokatnævnet gælder de samme regler, som finder anvendelse for offentlige myndigheder, og at især forvaltningslovens bestemmelser om i første række kontradiktion og fremmøderet for parterne er gældende, se herom Mads Bryde Andersen a.s.s. 719 ff. Det ville i høj grad klæde advokatsamfundets klagestruktur, såfremt advokatrådet og kredsene som minimum var indstillet på i konkrete tilfælde at anvende disse principper mutatis mutandis også i tilfælde af tilsynssager, når disse er foranlediget af en forudgående klage fra en klient. Preben Stuer Lauridsen 15

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer En partsrepræsentant i en sag hos Ankestyrelsen klagede til ombudsmanden over at Ankestyrelsen havde givet afslag på at få oplyst navnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 2. juni 2014 Sagsnr. 2013-545/3KR/AKC 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over Indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at Indklagede har

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har direktør D på vegne af Virksomhed X klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har direktør D på vegne af Virksomhed X klaget over indklagede. København, den 11. november 2013 J.nr. 2012-869/SAF/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har direktør D på vegne af Virksomhed X klaget over indklagede. Sagens tema: Virksomhed

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

K E N D E L S E. [Klager] har endvidere klaget over advokat [advokat A s] salær på inkl. moms.

K E N D E L S E. [Klager] har endvidere klaget over advokat [advokat A s] salær på inkl. moms. København, den 11. september 2014 Sagsnr. 2013-3282/VTA 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [advokat A]. Sagens tema: [Klager], der sammen med sin

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 19. september 2016 Sagsnr. 2016-1076/MKJ 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016 2016-6 Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument En borger klagede til ombudsmanden over, at Natur- og Miljøklagenævnet havde givet afslag på aktindsigt i et internt dokument. Afgørelsen var truffet

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 25. april 2016 Sagsnr. 2015 957 og 2015-1031/8KR/CHN 4. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Datoen for klagen: Klagen blev indgivet ved brev af 27/ og modklagen den 27/

Datoen for klagen: Klagen blev indgivet ved brev af 27/ og modklagen den 27/ København, den 23. juni 2005 J.nr. 02-0401-04-1693 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, på egne vegne og på vegne B klaget over advokat indklagede v/ advokatfuldmægtig F,

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 www.erhvervsankenaevnet.dk * Ekspeditionstid 9-16 Kendelse af 13. januar 2012 (J.nr. 2011-0025108).

Læs mere

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet 9-3. Forvaltningsret 111.1 112.2 1123.2 113.1. Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet Familiestyrelsen meddelte en

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har oplyst, at arvingerne af den lokale præst fik anbefalet indklagede som bobestyrer.

K E N D E L S E. Klager har oplyst, at arvingerne af den lokale præst fik anbefalet indklagede som bobestyrer. København, den 26. august 2015 Sagsnr. 2015-1428/MKJ 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Klagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

K E N D E L S E. [advokat A]

K E N D E L S E. [advokat A] København, den 4. april 2014* Sagsnr. 2013 2030/MLA 3. advokatkreds K E N D E L S E Advokatrådet har ved anklageskrift af 21. juni 2013 (forhold 1 og 2), modtaget i Advokatnævnet den 24. juni 2013, ved

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 1. juli 2013 Sagsnr. 2011-4711/SAF/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager, der havde en betydelig skattegæld

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede. København, den 16. december 2013 Sagsnr. 2012-1088/SAF/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede. Sagens tema: Advokat A, der repræsenterede moderen

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms.

K E N D E L S E. Klager har desuden klaget over indklagedes salær på kr. inkl. moms. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2014-569/HCH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede, der bistod

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Det Indsamlingsetiske Nævn Reglerne fastsættes i medfør af vedtægternes 12

Det Indsamlingsetiske Nævn Reglerne fastsættes i medfør af vedtægternes 12 Det Indsamlingsetiske Nævn Reglerne fastsættes i medfør af vedtægternes 12 1 Stk. 1 Det Indsamlingsetiske Nævn, herefter Nævnet, har til opgave at behandle klager af principiel karakter over, at medlemmer

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [ ].

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [ ]. København, den 23. maj 2014 Sagsnr. 2013-3404/HCH 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [ ]. Sagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede]

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. København, den 10. december 2012 Sagsnr. 2012-2470/HCH/JML 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X, der ved dom af 16. september 2011 afsagt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a. Kendelse af 29. juni 1998. 97-162.893. Ikke dispensation til revisors medejerskab af 3 udlejningsejendomme. Lov om statsautoriserede revisorer 10. (Suzanne Helsteen, Christen Sørensen, Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Boligselskabet AKB Lyngby OVER Energitilsynets

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere 4-4. Forvaltningsret 1121.4-115.2. Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere En kvinde havde den 19.

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Forvaltningsret Optagelser af møder mellem borger og myndighed

Forvaltningsret Optagelser af møder mellem borger og myndighed 2005-20-2. Forvaltningsret 1124.3 115.3. Optagelser af møder mellem borger og myndighed En borger klagede over myndighedernes afslag på at lade ham optage møder mellem myndighederne og ham på diktafon/båndoptager.

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt [XXX] Afgørelsen er fremsendt pr. e-mail til adressen: [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over indklagede og advokatfirma K, [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over indklagede og advokatfirma K, [bynavn]. København, den 9. februar 2015 Sagsnr. 2014-3363/HCH 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over indklagede og advokatfirma K, [bynavn]. Sagens

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

Afslag på indsigt i lægekonsulents navn i Arbejdsskadestyrelsen

Afslag på indsigt i lægekonsulents navn i Arbejdsskadestyrelsen Afslag på indsigt i lægekonsulents navn i Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen gav en kvinde afslag på aktindsigt i navnet på den lægekonsulent i Arbejdsskadestyrelsen der havde

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt 1. Indledning 2 2. Indledende sagsbehandling 3 1.1. Hvornår er der tale om en klage 3 2.2. Hvem er klageberettiget 4 2.2. Ubegrundede eller foreløbige klager 4 2.3. Kvittering for klagen 5 3. Særligt om

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

XXX Elforsyning af 7. marts 2005 over Energitilsynet af 10. februar 2005 afslag på partsaktindsigt i klagers identitet

XXX Elforsyning af 7. marts 2005 over Energitilsynet af 10. februar 2005 afslag på partsaktindsigt i klagers identitet (Elforsyning) XXX Elforsyning af 7. marts 2005 over Energitilsynet af 10. februar 2005 afslag på partsaktindsigt i klagers identitet Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Konsulent,

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune

Statsforvaltningens udtalelse i sagen: Henvendelse vedrørende Billund Kommune 2016-43793 Juridisk notat om retsvirkningerne af en tinglyst deklaration om forkøbsret undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens 27, nr. 4. Statsforvaltningens udtalelse i sagen:

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

København, den 7. november 2011 J. nr K E N D E L S E

København, den 7. november 2011 J. nr K E N D E L S E København, den 7. november 2011 J. nr. 2010-03-1039 VPE/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har bl.a. klaget over, at indklagede

Læs mere

De har ved af 11. oktober 2009 klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2009 om aktindsigt.

De har ved  af 11. oktober 2009 klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2009 om aktindsigt. [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Anmodning

Læs mere

8-2. Forvaltningsret 11241.2 113.1 13.1. Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist

8-2. Forvaltningsret 11241.2 113.1 13.1. Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist 8-2. Forvaltningsret 11241.2 113.1 13.1. Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist En borger klagede til Naturklagenævnet over et afslag fra en kommune på aktindsigt

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Det bemærkes indledningsvis, at Statsforvaltningen er enig med Kommune i, at din anmodning om aktindsigt skal behandles efter offentlighedslovens bestemmelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 Sag 62/2016 T (advokat Stine Gry Johannessen, beskikket) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 145/2015 Dong Energy Thermal Power A/S (tidligere Energi E2 A/S) (advokat Erik Bertelsen) mod 50Hertz Transmission GmbH (tidligere Vattenfall

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af Bank X og Bank X s medarbejderne klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af Bank X og Bank X s medarbejderne klaget over indklagede. København, den 4. november 2013 Sagsnr. 2012-1371/CDE/JML 1. advokkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advok A på vegne af Bank X og Bank X s medarbejderne klaget over indklagede. Sagens

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 17. maj 2016 Kontor: Nordatlantenheden

Læs mere

Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen for 1. advokatkreds:

Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen for 1. advokatkreds: 6 København, den 10. januar 2008 J.nr. 02-0301-07-0445 mry/ahe K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Ved kendelse af 23. oktober 2007 udtalte kredsbestyrelsen

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og

Læs mere