KLK har på bl.a. baggrund af interviewrunder med relevante personer fra de enkelte aftaleenheder udarbejdet del 1 af rapporten.

Transkript

1 Møllebyen Ålsrodevej Grenaa Dato: 14. maj 2013 Telefon: Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende analyse af skoleog dagtilbudsstrukturen. Bestyrelsen har drøftet analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen samt direktionens forslag og har følgende kommentarer: Norddjurs Kommune har noget at være stolt af - Børnebyerne Norddjurs kommune er i den grad kommet på landkortet i Danmark, for bl.a. læseindsatsen og Børnebyerne. Et flertal af Norddjurs politikere har haft visioner til at etablere børnebyerne i lokalsamfundet i Norddjurs med virkning fra Børneby Mølle var pioner på området, og startede med samdrift mellem skole og børnehave i 2005 og som børneby i Vi var formodentlig startskuddet til etableringen af børnebyerne. Vi er derfor i besiddelse af mange erfaringer. Generelt er det dog uhensigtsmæssigt at evaluere på skole- og dagtilbudsstrukturen, når børnebyerne ikke har fungeret længere tid end de har, officielt fra 2011, men reelt fra KLK angiver, at opmærksomhedspunkterne er omkring institutionernes størrelse og organiseringsform med børnebyer med flere forskellige tilbudstyper samlet i en institution overfor en mere traditionel fastholdelse af én tilbudstype pr. institution. Høringssvaret er stillet op i følgende overskrifter: Børnebyer Faglighed Ledelse Økonomi Bestyrelsens bemærkninger til direktionens forslag til ny struktur, herunder fejl i materialet. Tænketanken Cepos` foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger. Bilag 1: Bemærkninger modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner i rapporten, vedhæftet høringssvaret. Bilag 2: Aktindsigt for tal vedr. omprioriteringskatalog budget 2012, vedlagt. Bilag 3: Bestyrelsens svar på tilbagemelding vedr. aktindsigt vedr. budget 2012, vedlagt. KLK har på bl.a. baggrund af interviewrunder med relevante personer fra de enkelte aftaleenheder udarbejdet del 1 af rapporten. Generelt oplever vi, at der i rapporten er mange modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner, og KLK giver da også udtryk for i rapporten, at det er vanskeligt at vurdere

2 konsekvenserne af forslaget i sammenhængen med skolestrukturen i Norddjurs kommune (s. 48). Disse modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner vil fremgå af det vedlagte bilag 1. Børnebyer Børneby Mølle har gjort mange positive erfaringer, hvilket har været til gavn og glæde for både børn og forældre og samarbejdspartnere. Vi har været inspirationskilde ikke blot for Norddjurs kommune, men for flere andre kommuner i landet. Forældrenes tilkendegivelser er meget positive, og mange forældre har foretaget et bevidst valg af Børneby Mølle. Børnebyer sikrer bedre overgange fra dagpleje til institution og videre til skolen, og muliggør den tidlige indsats, som er et indsatsområde i Norddjurs kommune. Professor Niels Egelund har da også udtalt, at den tidlige indsats, som praktiseres mellem skole og dagtilbud er et meget vigtigt indsatsområde i Danmark, for at børnene opnår bedre resultater i skolen, og her har børnebyerne specielt gode vilkår. I Nyhedsbrevet dknyt står der den Gevinst når skole og børnehave taler sammen Etableringen af børnebyerne bakker både op om udviklingen af lokalsamfundet samt danner grundlag for at skabe en rød tråd i de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen sætter derfor spørgsmålstegn ved validiteten af KLK`s konklusioner, og oplever at konklusionerne alene er af økonomisk art. På s. 16 anføres, at de små institutioner har udfordringer mht. at være fleksibel i tilrettelæggelse af undervisning og fritidstilbud. Vi oplever det stik modsatte. Ved at være en børneby opstår der derimod nye muligheder og fleksible løsninger. Disse muligheder havde vi ikke, da vi ikke var børneby. På s. 21 anfører KLK vedr. små institutioners muligheder og udfordringer: Kan etablere et tæt samarbejde med forældrene. Børneby Mølle har et meget tæt samarbejde med forældrene, hvor forældrene bruger børnebyen som lokalt kulturcenter. Der er etableret en støtteforening, som sammen med børnebyen etablerer mange aktiviteter til gavn for børnene (Halloweenfest, loppemarked, arbejdslørdag, juniorklubsforløb mm.). Børneby Mølle startede samdriftsforsøg i 2005 og har fungeret som Børneby siden Bestyrelsen og de interviewede personer undrer sig over, at der ikke er medtaget flere af børnebyens erfaringer i materialet. Bestyrelsen undrer sig derfor meget over, at direktionen og KLK foreslår en struktur med færre skoler og børnebyer på baggrund af materialet. Der er ingen overvejelser over hvilke konsekvenser det vil have for børnefamilierne og for kommunens bosætningspolitik. Materialets modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner giver på ingen måde anledning til dette. I Børneby Mølle har vi en specialklasserække, som er yderst velfungerende og meget velintegreret i almenskolen. Dette skyldes ikke mindst, at børnebyen er overskuelig for børnene i specialklasserne, og at vi ikke er større, end at alle føler sig som en vigtig del af helheden.

3 Faglighed På s. 11 angives en udfordring 1: At sikre en større faglighed i skoler og dagtilbud. Det kræver, at der er mulighed for at danne faglige netværk enten inden for institutionens rammer eller på tværs af institutioner og institutionstyper Lederne har en væsentlig rolle i at skabe plads i medarbejdernes hverdag, for netværksarbejde (s. 11). Dette sker i Børneby Mølle ved at arbejde i netværk internt mellem personale i skole, SFO, Specialklasser og børnehave omkring temaer: inklusion, teamsamarbejde, læsning, fagteam og IT. KLK gør også opmærksom på, at det praktiseres flere gange i rapporten s. 25, 27, 28, 29, 30, og læse- og IT-vejledere bruges på tværs af skole og børnehave. Det giver mulighed for øget faglighed i børnehaven, og at dette samarbejde rykker på skoleparatheden Synergi blandt personalegrupperne Erfaringerne fra Børneby Mølle viser, at der skabes en god synergi mellem de enkelte faggrupper pædagoger og lærere og at personalet udnytter hinandens kompetencer og løfter det fælles niveau. Personalet er meget engageret - kan se visionerne og er klar til at afprøve nye veje. Personalegrupperne har et tæt samarbejde omkring børnene, hvilket gør, at vi i Børneby Mølle kan sætte ind forebyggende med tidlig støtte. Desuden arbejder Børneby Mølle, Toubro og Kattegatskolen sammen omkring overgang og samarbejde mellem ressourcepersoner (læsevejledere, matematikvejledere, AKT og inklusion). I skoleåret afholdes fælles pædagogiske dage, og ressourcepersonerne sparer med hinanden. Næste skridt er et samarbejde på tværs mellem fagudvalgene (dansk, matematik, engelsk, musik, idræt mm.) Dette imødegår de små institutioners udfordringer, som er nævnt nederst på s.11 og s. 25, men samtidig er det et pædagogisk spændende og udfordrende samarbejde for Toubro børneby, Børneby Mølle og Kattegatskolen. Bestyrelsen oplever, at Norddjurs Kommune arbejder godt med en række indsatsområder omkring anvendelse af de pædagogiske læreplaner i samarbejde med forældre, og at skabe et læringsmiljø, der kan skabe engagement blandt alle børnene, at skabe alsidig udvikling af elever, undervisningsdifferentiering, informationsteknologi mm., som er beskrevet i politikker og udviklingsplaner (TRIM). Bestyrelsen er meget forundret over de små/store institutionernes muligheder/udfordringer som er nævnt på s Fx så har Norddjurs Kommune afsat en pulje til anlæg indenfor IT. Her fordeles midlerne i forhold til skolestørrelser, så beløbet bliver ens pr. elev. Norddjurs kommune, skolerne og dagtilbud har prioriteret, at der uddannes læsevejleder/e og sprogvejledere på alle skoler og dagtilbud. Børneby Mølle har desuden afsat midler til uddannelse af AKT-vejleder og specialpædagogisk vejleder, så vi har uddannet folk med faglig indsigt i børn med særlige vanskeligheder, og vi kan ikke genkende det rapporten peger på. I Børneby Mølle er der også et specialpædagogisk tilbud, hvor fagpersonalet arbejder sammen med almenskolens-, SFO`s- og børnehavens personale omkring inkluderende indsats.

4 I Børneby Mølle har vi foretaget et bevidst valg, at de faglige vejledere også skal have undervisning, da vi mener det opkvalificerer deres arbejde som vejleder, at de også er aktive i undervisningen. Læseresultater, del 3 s viser, at der ikke er sammenhæng mellem skolestørrelse og læseresultater. Dette indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem skolestørrelse og fagligt udbytte. Ligeledes viser del 3 s. 25, at Børneby Mølle har højeste linjefagsdækning. Ledelse På s. 20 anføres, at store skoler har bedre mulighed for Professionel ledelse, underforstået, at det har små skoler ikke. Forskning viser, at den afgørende enkeltfaktor for god undervisning er læreren, og ikke skolens størrelse. Ligeledes gælder det for ledelse. Hvis denne konklusion, at store skoler har mere professionel ledelse end små skoler gælder, så burde man også konkludere, at skolevæsenet i Århus Kommune skulle være bedre end i Norddjurs Kommune, og at der sker mere faglig udvikling i Århus end i Norddjurs. Igen vil bestyrelsen pege på, at Norddjurs Kommunes politikere og forvaltningsledelse på skole- og dagtilbudsområdet, konsulenter og aftaleenhedernes ledelser har meget at være stolte af med de pædagogiske og faglige tiltag, der er iværksat i Norddjurs Kommune. Tiltag, som andre kommuner efterspørger. Så konklusionen stor skole = professionel ledelse og modsat ved de små skoler holder absolut ikke. Vi oplever, at have en meget professionel ledelse i Børneby Mølle, ved at være et tværfagligt ledelsesteam sammensat af ledere fra dagtilbud, specialklasserække og almenskolen, personer med lærer- og pædagoguddannelse, som udnytter hinandens kompetencer. Økonomi KLK konkluderer på s. 8 For kommunen som helhed er der en tendens til, at de små institutioner er dyrere pr. barn i institutioner end de større institutioner. Udgifterne til området kan således reduceres, ved at samle institutionerne i større enheder, uden at det vil gå ud over den faglige kvalitet i børnenes udvikling. Hvordan kan KLK konkludere dette på baggrund af materialet? Selv det økonomiske argument er ifølge rapporten selv, ikke validt. Der vil muligvis være besparelser i forbindelse med lukninger, men der vil i allerhøjeste grad være alvorlige omkostninger i form af længere transporttid for nogle elever samt mindre lokal opbakning til de nye større skoler (s. 9). På s. 17 og 39 anfører KLK, at de små institutioner har manglende økonomisk bæredygtighed og manglende faglig fleksibilitet pga. få ressourcer. Børneby Mølle oplever, at have en større økonomisk bæredygtighed og større fleksibilitet. Det kommer til udtryk ved, at både skole, Specialklasser og Børnehave er med til at betale driften af den fælles kantine, fælles legeplads, indkøb af materialer til biblioteket, fælles åbning og lukning af SFO og børnehave. Børneby Mølle har formået over en toårig periode at nedbringe tidligere gæld og er nu gældfri.

5 Bestyrelsens bemærkninger til direktionens forslag til ny struktur, herunder fejl i materialet s. 45 Strukturændringen forventes at medføre en besparelse på ca. 23 mio. kr. fra året efter, at strukturændringen er gennemført. Dette svarer til en reduktion på ca. 10 procent af udgifterne til folkeskoleområdet i Norddjurs kommune. s. 46: Forslaget til ny struktur er forelagt som en række enkeltforslag til budgetbehandlingen. Det fremgår ikke af de selvstændige forslag, om der indgår børnebyer i den nye struktur eller ej. De enkelte forslag, som samlet set udgør direktionens forslag til ny struktur på området, er angivet i tabellen nedenfor, påført forlagsnummer fra Omprioriteringskataloget fra august KLK ikke foretaget en vurdering af, om de økonomiske konsekvenser af forslaget til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet er beregnet korrekt. Ligeledes har KLK heller ikke foretaget en vurdering af de praktiske muligheder for at ændre skolestrukturen som foreslået, dvs. at vurderingen ikke vil forholde sig til nødvendige bygningsændringer mv. Bestyrelsen finder det grotesk, at KLK ikke har foretaget en vurdering af, om de økonomiske konsekvenser af forslaget er beregnet korrekt. Ved alle interviewrunder orienterede vi fra Børneby Mølle KLK om, at tallene fra direktionens forslag byggede på forkerte tal fra 2011, da kun Børneby Mølle var børneby, og skulle der foretages beregninger i forbindelse med eventuelle lukninger, så skulle det være på baggrund af tal fra Det er meget utilfredsstillende, at deltage som interviewgruppe, uden at der handles på det. I referat fra Børne- og Ungdomsudvalgsmøde den 30. januar 2013 punkt 20 Orientering om igangsættelse af analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen samt bilag 20 fremgår gennemførelsen af analysen. Bilag 20 Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen af skitserer selve forløbet. Af materialet fremgår på side 5 Slutfase: Vurdering af alternativ model for skole- og dagtilbudsstrukturen samt afrapportering: "som et alternativ til den eksisterende struktur på skole- og dagtilbudsområdet findes et tidligere fremlagt - men ikke gennemført - strukturforslag fra direktionen. Dette forslag vurderes i lighed med den eksisterende struktur i forhold til de fremtidige udfordringer for skoler og dagtilbud i NK, som er afdækket i projektets fase 1. På baggrund af analysen, evalueringen af den eksisterende struktur samt vurderingen af det alternative forslag til struktur, sammenfatter KLK fordele og udfordringer ved hver af de to strukturer (den eksisterende struktur og den alternative model, som direktionen har lagt frem)" Strukturforslag fra direktionen fremgår af Omprioriteringskatalog for budget , udarbejdet i august 2011, O301 O310. O304 omfatter Børneby Mølle.

6 I forbindelse med høringssvar vedr. budget 2012 gjorde Børneby Mølles bestyrelse opmærksom på fejl i materialet, hvor vi redegjorde for, at tallene var udarbejdet på baggrund af Børnebyen. For alle de andre skoler var tallene udarbejdet på baggrund af, at de var skoler og ikke børnebyer, og tallene så derfor meget forskellige ud Fjernelse af opsamlet puljebeløb i forbindelse med etableringen af børnebyer lå også som forslag i omprioriteringskataloget, med en besparelse på 1,56 mio. kr. i 2012 og 3,122 mio. kr. hvert af årene 2013, 14 og 15, som følge af frigjorte ledelsesressourcer. Da omprioriteringskataloget fra 2011 indgår som et alternativ finder bestyrelsen det grotesk, at tallene i omprioriteringskataloget fra 2011 O 301 O310 bruges i 2013, intet er rettet, selvom der nu er etableret børnebyer 8 steder, og der er foretaget besparelser på ledelserne i børnebyerne. Bestyrelsen vurderer, at beregningerne fra 2011, som indgår i materialet på s. 46 både var forkerte i 2011, og endnu mere forkerte i Materialet er ganske enkelt ikke vallidt. Bestyrelsen har udarbejdet bilag og sendt ind til Forvaltning september 2011, som redegør for fejlene i materialet, som er vedlagt som bilag 2. Af materialet fremgår på side 7 fase 2 "Det er Norddjurs Kommunes opgave at sikre rigtigheden af faktaoplysningerne, men KLK vil indgå i en dialog med kommunen omkring forståelse og fortolkning af oplysningerne, herunder evt. efterspørge yderligere beskrivelser og faktaoplysninger." På side 9 står der: "KLK vurderer det alternative forslag struktur på skole- og dagtilbudsområdet, som tidligere er fremlagt af direktionen. Styregruppen sikrer, at KLK er i besiddelse af en sammenhængende fremstilling af dette forslag" På side 9 Rapportskrivning står der: "På baggrund af analysen, evalueringen af den eksisterende struktur samt vurderingen af det alternative forslag til struktur, sammenfatter KLK fordele og udfordringer ved hver af de to strukturer (den eksisterende struktur og den alternative model, som direktionen har lagt frem)" På side 10 under Styregruppe står der: "Det er styregruppens opgave at tage stilling til uforudsete hændelser og spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med analysen, at være overordnet ansvarlig for den nødvendige dataindsamling og koordinering i projektet samt sikre den endelige rapport for faktuelle fejl og mangler" Bestyrelsen mener ikke styregruppen har sikret rigtigheden i tallene. På side 47står der: Det skal bemærkes, at der vil kunne være nogle negative effekter fx i form af længere transporttid for nogle elever samt mindre lokal opbakning til de ny større skoler. Mere konkrete vurderinger heraf ligger udenfor rammerne af denne evaluering. Som bestyrelse oplever vi det som fuldstændig grotesk, at KLK ikke skal forholde sig til de økonomiske- og negative effekter, som længere transporttid for de små børn og deres forældre betyder.

7 Tænketanken CEPOS` foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger En netop offentliggjort undersøgelse fra tænketanken CEPOS den konkluderer: Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægninger, ikke er opnået. Når man ser på udgifterne per elev i de kommuner, der har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner, så viser det sig klart, at udgifterne per elev er vokset stærkere i de kommuner, der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægninger synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler. Heller ikke når jeg ser på kvaliteten af undervisningen og dermed på, hvor gode skolerne har været til at løfte deres elever, er der indtil nu tegn på, at skolesammenlægningerne har resulteret i bedre undervisning. Tværtimod er der en tendens til, at skolernes evne til at løfte eleverne ud over, hvad man kunne forvente set i forhold til elevernes socio-økonomiske sammensætning, er blevet svagere i takt med, at kommunerne har reduceret antallet af folkeskoler, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. Vi har tillid til og håber, at politikerne ser mere nuanceret på fremtidens skole- og dagtilbudsstruktur i lokalområdet og i Norddjurs kommune end direktionens udspil. Strukturen i Norddjurs kommune er udtryk for innovativ tænkning og børnebyerne er et flagskib, som Norddjurs Kommune kan være stolt af, og som fungerer som en rollemodel for hele landet. Vi håber på en god proces og arbejder for den bedste løsning for alle børn i Norddjurs Kommune. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand Bilagsoversigt Bilag 1: Bemærkninger modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner i rapporten, se næste side. Bilag 2: Aktindsigt for tal vedr. omprioriteringskatalog budget 2012, vedlagt. Bilag 3: Bestyrelsens svar på tilbagemelding vedr. aktindsigt vedr. budget 2012, vedlagt.

8 Bilag 1. Herunder oplistes nogle af disse modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner: Bemærkninger til analysen - modsatrettede tilbagemeldinger og konklusioner. Det er KL s generelle erfaring, at større skoler er mere økonomiske rationelle end små (s. 9) Samlet set er det således KLK s vurdering, at direktionens forslag til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet vil give mulighed for at reducere udgifterne til skoleområdet med ca. 10 procent. (s. 47) KLK`s samlede konklusion i forhold til den nuværende skole- og dagtilbudsstruktur i Norddjurs Kommune er, at de vanskeligheder der opleves, både skyldes den valgte struktur, men også den nuværende struktur med børnebyerne er så ny, at den ikke helt er kommet på plads (s. 7) Samtidig står der: I vurderingen af strukturen har KLK ikke foretaget en vurdering af, om de økonomiske konsekvenser af forslaget til en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet er beregnet korrekt (s. 46) Samtidig står der: Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forslaget i sammenhængen med skolestrukturen i Norddjurs kommune (s.48) Samtidig står der: Analysen skal foretages bl.a. på baggrund af en evaluering af og erfaringer med den nye skolestruktur for en by- og landmodel (børnebyerne) (s. 5) Samtidig står der: Samtidig udnyttes mulighederne for at have et stærkt samarbejde mellem dagtilbud og skole i overgangen fra børnehave til skole. Erfaringerne fra Børneby Mølle er, at det tager tid og kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus at etablere et godt samarbejde mellem faggrupperne i børnebyen. (s. 34). Samtidig står der: Både skolerne og de to dagtilbudsområder oplever stadig overgangen fra daginstitution til skole som en udfordring med hensyn til, hvad det vil sige at være skoleparat. Her peges på, at en konstruktion som i børnebyerne, hvor tilbuddet organisatorisk er tilknyttet skolen, vil hjælpe på denne problemstilling (s. 34) At børnebyernes økonomi nok har et forholdsvis stort volumen, men at den økonomiske fleksibilitet begrænses af den lovpligtige opdeling mellem dagpleje, børnehave, SFO og skole internt i børnebyen (s. 39) Samtidig står der: For at imødegå den oplevede økonomiske sårbarhed arbejdes der sammen på tværs af afdelinger, fx ved at børn fra dagplejen kan komme i børnehave i tilfælde af sygdom i dagplejen eller ved at have fælles åbning og lukning af SFO og børnehave. (s. 38)

9 Store skoler har, som også evalueringen viser, lettere ved at tilgodese udviklingen af skolens små fag. (s. 47) Samtidig står der: der kan spores en mulig sammenhæng mellem skolens størrelse og graden af linjefagsdækning, men sammenhængen kan være tilfældig og må derfor ikke tillægges vægt (s. 24) Samtidig står der: Vedr. de store institutioner: de helt små fag prioriteres ikke ( ) der arbejdes med årgangsteams fremfor at sikre linjefagsdækning (s. 26) De mindre institutioner oplever udfordringer med at sikre fagligt bæredygtige enheder og stærke faglige miljøer (s. 8). Samtidig står der: For børnebyerne er de muligheder, der særligt søges udnyttet, at det er muligt at have et sammenhængende fokus på hele forløbet fra børnene er et år, indtil 13 år. Der er også mulighed for et tættere tværfagligt miljø, når der er medarbejdere med forskellig baggrund i samme institution (s. 7 og s. 43) Samtidig står der: I børnebyernes søges disse udfordringer imødegået med en lang række konkrete handlinger. Fx ved at faglige ressourcepersoner indgår i at støtte det pædagogiske arbejde i børnebyen på tværs af traditionelle skel mellem indsatstyper. Samtidig oplever mange små institutioner en stærk opbakning i lokalsamfundet i form af fx støtteforeninger. (s. 8 og 44) Samtidig står der: I de små enheder kender børnene relativt mange flere af de voksne, uanset om barnet er eller har været direkte tilknyttet til den voksne. Det giver tryghed for børnene og mulighed for fleksibilitet i udnyttelsen af de ansatte i særlige situationer som ved sygdom, temadage mv. I skoler med specialklasser udnyttes, at elever fra specialklasserækken i et vist omfang deltager i undervisningen på almenområdet. Samtidig er der et tydeligt samarbejde mellem lærere og pædagoger med henblik på øget inklusion I overgangen fra børnehave til skole giver nærheden mellem de to afdelinger med fælles tværfaglige temamøder mulighed for allerede fra dag èt i skolen til at kunne tilgodese de

10 vanskeligheder børnene har (s. 31) Samtidig står der: Det samme gør sig gældende med søskende, hvor skolen qua nærheden kan give anbefalinger om en tidligt forebyggende indsats i børnehaven (s.31) Samtidig står der: At der i børnebyerne er fokus på at skabe et sammenhængende forløb for de 0 13 årige på tværs af de traditionelle institutionstyper (s. 30) Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag, og at lærerne underviser i deres linjefag (s. 13 og 20) Samtidig står der: Der kan spores en mulig sammenhæng mellem skolens størrelse og graden af linjefagsdækning, men sammenhængen kan være tilfældig, og må derfor ikke tillægges vægt (Kvalitetsrapport 2012) (s. 24) Det er muligt at argumentere for, at store skoler på en række områder løser opgaverne med børnenes faglige udvikling bedst (s. 17) Samtidig står der: Der opleves generelt ikke, at linjefagsdækningen er ringere i børnebyerne end tidligere (s. 29) Samtidig står der: Der er ikke i evalueringen støtte til, at skolens faglige kvalitet og elevernes udbytte har sammenhæng med skolens størrelse (s. 47) At der også er en sammenhæng mellem den støtte, som vanskeligt stillede børn og forældre kan få, og skolens størrelse (s. 9) Samtidig står der: Det har ikke i evalueringen været muligt at vurdere, om der er sammenhæng mellem skolestørrelse og antallet af elever, der henvises til specialtilbud eller specialundervisning. Der kan derfor heller ikke vurderes, om en ændret skolestruktur, som den foreslåede, vil have konsekvenser for kommunens tilbud eller omkostninger ved specialundervisningen. (s 47) Samtidig står der: Informationer om antal elever fra den enkelte skole, der modtager specialundervisning, er ikke til rådighed ( s.31) Samtidig står der: At der i børnebyerne samarbejdes på tværs af faggrænser for at øge inklusion af børn med særlige behov, og

11 at kendskabet til børnene på tværs af skole og dagtilbud i visse tilfælde ses anvendt til en tidlig forebyggende indsats (s.33) I hvilket omfang små og store institutioner udnytter mulighederne og imødegår udfordringerne med at skabe fagligt bæredygtige enheder, der har mulighed for at sikre den faglige udvikling blandt ledere og medarbejdere. (s. 24) Samtidig står der: Der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem antallet af ressourcepersoner og institutionstype eller størrelse (s. 24) Vedr. de små institutioners udfordringer: Har ikke rådighed over specialtilbud (s. 15) Store institutioner-skoler Generelt opleves et godt samarbejde med lokalmiljøet, men da de store skoler dækker en forholdsvis stor geografi, er der ikke den samme tætte kontakt til lokalmiljøet, som nogle børnebyer oplever (s.42) Grenaa er en rigtig storby, hvor opbakningen til lokale institutioner generelt er mindre. (s. 42) s.33 Opsamling på konklusioner Samtidig står der: At der ikke er sammenhæng mellem andelen af børn, der udskilles til specialundervisning eller specialpædagogisk tilbud og institutionens størrelse eller organisationsform At der i børnebyerne samarbejdes på tværs af faggrænser for at øge inklusion af børn med særlige behov, og at kendskabet til børnene på tværs af skole og dagtilbud i visse tilfælde ses anvendt til en tidlig forebyggende indsats (s. 33) Samtidig står der: Børnebyer I nogle børnebyer er der et stærkt samarbejde med lokalmiljøet. Der er eksempler på meget aktive forældre, der arrangerer fester, lektiecafè mv. For flere børnebyer er der også støtteforeninger (s. 42) Samtidig står der: I interviewene gøres der fra børnebyerne opmærksom på, at der mange steder er et tæt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. Det giver for flere af børnebyerne et stærkt fokus på de små og mindre børn fra 0 13 år ( s.34) Samtidig udnyttes mulighederne for at have et stærkt samarbejde mellem dagtilbud og skole i overgangen fra børnehave til skole. Erfaringerne fra Børneby Mølle er, at det tager tid og kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus at etablere et godt samarbejde mellem faggrupperne i børnebyen. (s. 34) KLK`s samlede konklusion i forhold til den Samtidig står der: For en lang række data

12 nuværende skole- og dagtilbudsstruktur i Norddjurs Kommune er, at de vanskeligheder der opleves, både skyldes den valgte struktur, men også at den nuværende struktur med børnebyer er så ny, at den ikke helt er kommet på plads. Der udestår endnu et arbejde med implementering af den nye struktur. (s.43) har det været vanskeligt at få faktaoplysninger, der relaterer sig til den nuværende struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Det betyder, at der er en række områder, hvor det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af den nye struktur. (s. 43) Bestyrelsen vurderer, at ovennævnte modsatrettede tilbagemeldinger ikke på nogen måde kan give anledning til, at der kan konkluderes, at der er større faglighed på store skoler end i børnebyerne, ligesom Cepos` erfaringer fra kommunernes skolelukninger viser, at det ikke har ført til billigere skoler og bedre faglige resultater.