VVM- redegørelse. Oplysninger om virkningerne på miljøet ved anlæg af en omfartsvej ved Nykøbing F.

Transkript

1 VVM- redegørelse Bilag til Tillæg nr. 16 til regionplan Oplysninger om virkningerne på miljøet ved anlæg af en omfartsvej ved Nykøbing F. Redegørelsen indeholder de oplysninger om virkningerne på miljøet som er afgivet af ansøger samt et ikke teknisk resumé Storstrøms Amt, Maj 2005

2 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vejkontoret 2005 <Storstrøms Amt> 1. udgave, 1. oplag, 2005 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Martrikelstyrelsen Forfatter: Rambøll, Sesse Bang. Storstrøms Amts Teknik og Miljøforvaltnings fagkontorer har bidraget med den faglige viden om områdets miljøog naturforhold, som forvaltningen ligger inde med. Redigering: Rambøll, Sesse Bang Omslag: Rambøll Foto: Rambøll Repro og Tryk: Storstrøms Amts Trykkeri Papir Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket Indhold: 100 g Red Label, svanemærket Oplag: 300 ISBN:

3 1. Det påtænkte anlæg Anlæggets fysiske udformning Væsentlige karakteristika og trafikale forhold Forventede emissioner fra anlægget Alternativer Oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt Bygherrens valg af alternativ Andre alternativer Nul-alternativet Regionplanmyndighedens valg af alternativ Omgivelserne De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg Anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne Socioøkonomiske forhold Kort- og langsigtede virkninger på miljøet Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet Afværgende foranstaltninger Uafklarede forhold...56 Bilag 1, Storstrøms Amt, VVM-redegørelse for omfartsvej øst om Nykøbing F., Vej- og broteknisk beskrivelse, Bilag 2, Storstrøms Amt, VVM-redegørelse for omfartsvej øst om Nykøbing F., Plan, trafik og miljøteknisk beskrivelse, Bilag 3, Storstrøms Amt, VVM-redegørelse for omfartsvej øst om Nykøbing F., Samfundsøkonomisk analyse, 2005.

4

5 Et ikke teknisk resumé af redegørelsens oplysninger Storstrøms Amt og Nykøbing F. Kommune ønsker anlagt en omfartsvej øst om Nykøbing mellem Gedser Landevej og Gaabensevej. De to forslag, som er undersøgt er: Alternativ 1, der følger en rute øst for den nuværende landevej 1.etape Fra Stubbekøbingvej til Gedser Landevej Fuld udbygning Alternativ 2, der forløber vest for den nuværende landevej nord for Kraghave, langs Skovalléen indtil ca. 500m nord for Stubbekøbingvej og derefter øst om den nuværende landevej indtil Gedser Landevej. 1.etape - Fra Skovalléen ca. 500m nord for Stubbekøbingvej til Gedser Landevej Fuld udbygning Anlæg af omfartsvejen vil uanset alternativ medføre ændringer af forholdene bl.a. for de landbrug, som linjeføringerne krydser. Derudover berører alternativ 2 Bangsebro Skov og Systofte Skov og forløber fuld udbygning igennem Flattehave. Alle skove er fredskove. Alternativerne berører i forskelligt omfang forskellige planbestemmelser, men vil generelt ikke være i modstrid med den overordnede planlægning. Begge forslag vil reducere lavbundsarealer og VMP-IIområder ved Tingsted Å og Bjørup Bæk, som kan genoprettes ved vandstandshævning. Der vil være negative påvirkninger af natur og miljøforhold som følge af vejanlægget og de afledte effekter herunder afledning af vejvand og risiko for påvirkning af vandløb og grundvand. I den forbindelse er der ikke væsentlige forskelle alternativerne i mellem. Der berøres ikke naturområder af høj værdi, idet de vandhuller, der nedlæges som følge af projektet generelt er vurderet af lav naturværdi. Da der anlægges faunapassager og erstatningsvandhuller vil der samlet set være en mindre naturmæssig forbedring uanset alternativ. Selvom der er indarbejdet faunapassager vil omfartsvejen uanset løsning være en ny barriere for vildt og anden fauna og begrænse mulighederne for spredning. Dette forstærkes yderligere af, at der langs de strækninger, hvor omfartsvejen forløber gennem skov etableres vildthegn. I forbindelse med fuld udbygning af alternativ 2 vil der etableres passagemuligheder også for rådyr. Begge løsninger genererer et betydeligt jordoverskud som følge af, at der sker anlæg i afgravning. Begge løsninger kræver en del råstoffer 5

6 og specielt vil Alternativ 2, etape 2, være mest ressourcekrævende. Denne strækning vil give en del affald bl.a. fra broen over Skovalléen. Etablering af en omfartsvej ved Nykøbing vil give en betydelig aflastning af trafikintensiteten gennem byen uafhængigt af alternativ. Betragtes kun etape 1 af de to alternativer vil Alternativ 2, etape 1, give den største aflastning af trafikken, idet linieføringen for at komme uden om byen er mere direkte. Ved den fulde udbygning af omfartsvejen er aflastningen gennem byen stort set identisk for de to alternativer. Det generelle trafikmiljøniveau vil for begge alternativer være lavere end både 0- og 0 + -alternativerne. Alternativ 2 vil give den største aflastning i trafikmiljøet. Alternativ 1 giver ikke aflastning af Gaabensevej i samme grad som ved Alternativ 2. Støjen og barriereeffekten gennem Systofte Skovby vil stige ved valg af Alternativ 1, idet trafikintensiteten vil stige, med mindre den foreslåede forlægning af Stubbekøbingvej syd om Systofte Skovby gennemføres. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at Alternativ 2, etape 1, klart giver den bedste forrentning og Alternativ 2 med en 10-årig forskydning mellem etape 1 og 2 giver en acceptabel forrentning. Alternativ 1 giver en noget lavere forrentning. Udformningen af Alternativ 1, etape 1 bidrager til en betydelig omvejskørsel og hermed til mindre tidsgevinster. Ud fra en ren samfundsøkonomisk betragtning må Alternativ 2 derfor betragtes som den bedste løsning. Alternativ 2 er det dyreste projekt at gennemføre, men kun ved Alternativ 2 i fuld udbygning opnår man at få løst problemet med støj og trafikuheld langs den nuværende Gaabensevej nord for Nykøbing F. 6

7 1. Det påtænkte anlæg De to forslag, som er undersøgt er: Øst om Nykøbing F. og vest om Tingsted, Systofte og Sdr. Vedby (Amtets forslag), Forslag benævnt 20.1, suppleret med en forlængelse frem til Skovalléen, videre ad denne til nord for Bangsebro Skov og derefter i en ny linieføring vest for Gåbensevej til afslutning lige nord for Bruntofte Skov. De to forslag betegnes hhv. Alternativ 1 (Amtets forslag) og Alternativ 2 og fremgår af figur 1. 7

8 Figur 1: Kort med de undersøgte alternativer 1 og 2. 8

9 1.1 Anlæggets fysiske udformning Alternativ 1 Alternativ 1 starter i en ny rundkørsel på Gaabensevej, ca. 100 m syd for Bruntofte skov. Herfra følger vejen en højredrejende kurve med R = 800 m mod øst og syd under Stubberupvej (st. ca ) og jernbanen (st. ca ). Herfra tager vejen et svagt kurvet forløb i overvejende sydlig retning over Trættevej (st. ca ), Tingstedvej (st. ca ), under Stubbekøbingvej (st. ca ) og Prinsholmvej (st. ca ) til afslutning i Gedser Landevej umiddelbart syd for Hallerup Skov (st. ca ). I st. ca udføres en rundkørsel og en forbindelsesvej til Gedser Landevej i nordgående retning, således at eksisterende landevej kan nedlægges mellem de to tilslutninger. Alternativ 1 er ca. 10,5 km lang. Hele ruten anlægges som en 2-sporet vej, med 8 m kørebane og 2,5 m brede rabatter jf. bilag 1. Cyklister henvises til at benytte de nuværende cykleruter. Der regnes derfor ikke med anlæg af cykelstier langs vejen. Cyklister ad Gaabensevej forventes at passere den nordlige rundkørsel i niveau. Cyklister ad Gedser Landevej passerer den nordlige tilslutningsvej i niveau idet der udføres et helleanlæg på forbindelsesvejen. Cyklister ad Gedser Landevej passerer den sydlige tilslutning ved st i en stiunderføring. Desuden udføres langs omfartsvejens østside en dobbeltrettet sti i eget trace til forbindelse med Hegnetvej. Jf. Vej- og broteknisk og Plan, trafik og miljøteknisk beskrivelse beskrivelse (bilag 1 og bilag 2) foretages følgende tiltag til aflastning af vejens støjbelastning på omgivelserne: Etablering af ca. 20 m lang, 3 m høj støjskærm ved Stubberup. Forlægning af Stubbekøbingvej ca. 110 m mod syd over en ca. 1,8 km lang strækning. Der anlægges en ca m lang og 3 m høj støjvold mellem den forlagte vej og den nuværende bebyggelse. Anlæg af en ca. 250 m lang og 3 m høj støjvold mellem vejen og Søndre Vedby Skovhuse Længdeprofilet følger i det væsentlige terrænet, undtagen hvor vej og bane krydses ude af niveau, samt ved krydsning af Tingsted Å og Bjørup Bæk. Da der findes økologiske spredningskorridorer langs de to vandløb, etableres der faunapassager ved krydsningerne. 9

10 Sdr. Vedby Skovhuse og Sdr. Vedby med Folehave og golfbane forrest Sdr. Vedby Skovhuse med hankanlæg ved Prinsholmvej (begge alternativer) 10

11 Tilslutningen til Gedser Landevej kan alternativt ske i en rundkørsel nord for Hallerup Skov, svarende til den løsning der er anvendt i Alternativ 2. Hele strækningen er beliggende i et kuperet terræn med åbne landbrugsarealer på begge sider. Ved Stubberupvej passerer vejen en landbrugs/ gartneriejendom, medens de sydligste 800 m forløber gennem Hallerup Skov Alternativ 2 Alternativ 2 grener fra Gaabensevej ved Keldskovvej i en S-kurve, først mod vest i en R = 1000 m kurve og derefter mod syd i en R = 1900 m kurve. Forløbet er derefter retlinet til vejen igen løber sammen med Gaabensevej lidt nord for Skovalléen (st. ca ) i en højredrejende kurve med radius = 900 m. Ved st. ca anlægges en rundkørsel der skal give adgang til den afskårne Gaabensevej. Der er, uden for dette projekt, planer om at anlægge en ny vej som adgangsvej til Nordbyen. Lokalplanen angiver at vejen tilsluttes Gaabensevej i krydset med Kraghave Gaabensevej, men det er oplyst at det er hensigten at afbryde Kraghave Gaabensevej. Det foreslås derfor at anlægge sydvendte rampeforbindelser fra denne rundkørsel til den nye omfartsvej. Det nuværende T-kryds hvor Skovalléen starter (st. ca ) har ifølge trafikundersøgelsen kapacitetsproblemer. Krydset foreslås derfor ombygget til et nordvendt rampeanlæg. Vejen fortsætter mod syd i Skovalléens linie til ca. 600 m før rundkørslen ved Stubbekøbingvej (st. ca ), hvor der anlægges en ny rundkørsel. Rundkørslen udføres med en shunt for den nordgående trafik, som føres under omfartsvejens østgående gren. Herfra forløber vejen i østlig retning, syd om kolonihaveområdet Åhaven, under Jernbanen (st. ca ) og Stubbekøbingvej (st. ca ) og videre mod øst og syd, først i en S-kurve, bestående af en højredrejende kurve med R = 1200 m og derefter en venstredrejende R = 1800 m. Herfra kommer en højredrejende R = 1200 m kurve, hvorefter vejen er retlinet til syd for Prinsholmvej, der passeres i st. ca , hvor en højredrejende kurve med radius 1000 m fører vejen til Gedser Landevej, lidt nord for Hallerup Skov. De to veje samles i en rundkørsel (st. ca ). Den samlede vejlængde af Alternativ 2 er ca. 11,6 km. Af hensyn til vejens placering forlægges Tingsted Å gennem kolonihaveområdet Åhaven fra skovbrynet ved Bangsebro Skov til et forløb gennem Systofte Skov og videre mod øst og syd til det eksisterende åløb, der fanges lidt nord for Ved Kohaven. Med forlægningen løses oversvømmelsesproblemer i den nordlige del af kolonihaveområdet, samtidig med at vejgennemføringen kan ske med begrænset påvirk- 11

12 Stubberup med sydlig del af Solvang og Bruntofte Skov Stubberup med Alt. 1 underført Stubberupvej 12

13 ning af kolonihaveområdet. Forlægningen af Tingsted Å skal som minimum respektere gældende målsætning. Jf. bilag 1 og 2 foretages der følgende tiltag til aflastning af vejens støjbelastning på omgivelserne: Etablering af ca. 550 m lang, 3 m høj støjskærm mellem vejen og kolonihaverne Åhaven. Anlæg af en ca. 250 m lang og 3 m høj støjvold mellem vejen og Søndre Vedby Skovhuse ved Prinsholmvej Strækningen langs Gaabensevej og Skovalléen anlægges som en 4- sporet vej med 2 x 8 m kørebane 5,0 m midterrabat og 2,5 m brede yderrabatter, mens resten af strækningen anlægges som en 2-sporet vej med 8,0 m kørebane og 2 x 2,5 m brede rabatter jf. bilag 1. Cyklister henvises til at benytte de nuværende cykleruter. For at opretholde disse regnes med følgende anlæg af cykelstier: De nuværende dobbeltrettede cykelstier langs Gaabensevej nord for vejtilslutningen føres under omfartsvejen sammen med Keldskovvej. I den sydlige ende af Gåbensevej føres cykelstierne med ramperne under omfartsvejen til den nuværende stitunnel i st Denne tunnel udbygges med passage under ramperne til og fra Gaabensevej syd. Herved retableres stiforløbene langs Gaabensevej mod byen og gennem Bangsebro Skov mod Banegården. Stitunnelen indgår sammen med stiforløbet gennem Bangsebro Skov og kolonihaverne som en del af en motionsrute benævnt Motionsslangen. Cyklister ad Gedser Landevej passerer rundkørslen ved den sydlige tilslutning i niveau. Længdeprofilet følger i det væsentlige terrænet, undtagen hvor vej og bane krydses ude af niveau, samt ved krydsning af Bjørup Bæk. Ved Keldskovvej og ved Bjørup Bæk passeres spredningskorridorer. Underføringerne ved de to lokaliteter udføres derfor som faunapassager. Tilslutningen til Gedser Landevej kan alternativt ske svarende til den løsning der er anvendt i Alternativ 1. Strækningerne nord for Bangsebro Skov og syd for jernbanen er beliggende med åbne landbrugsarealer på begge sider. Mellem Bangsebro Skov og jernbanen passeres først et industriareal, og derefter et kolonihaveområde. 13

14 1.2 Væsentlige karakteristika og trafikale forhold Arealbehov Arealbehovet til vejanlægget i forbindelse med omfartsvejen, er for de forskellige løsningsforslag vurderet som følger: Forslag Permanent eksproprieret Midlertidigt eksproprieret areal til vejanlæg (m 2 ) areal til arbejdsplads mv. (m 2 ) Alternativ 1: Etape Etape Alternativ 2: Etape Etape Tabel 1: Arealbehov for de alternative løsninger I alternativ 1 er der udelukkende tale om landbrugs- og skovjord, bortset fra et gartneri/landbrug ved Stubberupvej. Her er medregnet 8600 m 2 havejord. I alternativ 2 indgår erstatning til 11 kolonihaver, hver ca. 400 m 2, og de fleste med hus. Midlertidigt eksproprierede arealer retableres og overdrages til de respektive lodsejere efter anlægsperiodens udløb Prognose for trafikken For at kunne vurdere de trafikale konsekvenser af en omfartsvej ved Nykøbing F. er der anvendt en trafikmodel. Trafikmodellen beskriver trafikken på vejnettet som årsdøgntrafik (ÅDT) for årene 2004, 2008 og Årsdøgntrafikken er et udtryk for gennemsnittet af trafikken på alle årets dage. Trafikken på et julidøgn ligger generelt en del højere (i størrelsesordnen 10-20%) på specielt de overordnede veje og veje, som betjener den gennemkørende trafik på grund af ferietrafik til sommerhusområderne samt til og fra færgerne ved Gedser. Døgnfordelingen i sommerperioden er forskellig fra årsfordelingen. Myldretimerne er mere markante for årsdøgnet, hvorfor spidstimen i årsdøgnet er dimensionerende. Det er forudsat : at der i beregningsperioden etableres en Femern Bælt forbindelse, 14

15 at der er en generel trafikstigning i amtet på 1,7 % om året frem til 2010 og på 1,4 % om året fra 2010 til 2030 (stort set svarende til forventningerne til den generelle trafikstigning på landsplan). For at minimere usikkerheden på trafikmodelberegningerne er trafikmængderne på vejnettet beregnet ud fra trafiktællinger samt de fra trafikmodellen fundne overflytninger af trafik set i forhold til 0- alternativet. Ud fra resultaterne fra trafikmodellen er det muligt at udpege den del af vejnettet i Nykøbing, der påvirkes af en omfartsvej. I det efterfølgende er dette vejnet betegnet influensvejnettet jfr. Figur 1. Der er undersøgt følgende alternativer: 0-Alternativ, dvs. det nuværende vejnet uden forbedringer, 0+ -Alternativ, dvs. det nuværende vejnet med uhelds- og kapacitetsfremmende forbedringer, Alternativ 1, der følger en rute øst for den nuværende landevej 1.etape Fra Stubbekøbingvej til Gedser Landevej, Fuld udbygning. Alternativ 2, der forløber vest for den nuværende landevej nord for Kraghave, langs Skovalléen indtil ca. 600m nord for Stubbekøbingvej og derefter øst om den nuværende landevej indtil Gedser Landevej 1.etape - Fra Skovalléen ca. 600m nord for Stubbekøbingvej til Gedser Landevej, Fuld udbygning. For hovedparten af de miljøkonsekvenser, der er gennemgået i nedenstående gælder at resultaterne for 0 og 0+ -alternativerne er ens, idet der ikke forventes ændringer i trafikmønsteret som følge af 0+ - alternativet i forhold til 0-alternativet. Dog betyder en udbygning af krydsene i 0+ -alternativet øget fremkommelighed og dermed mindre forsinkelse og færre uheld end i 0-alternativet. Trafikmængder for 0 og 0+ -alternativerne På Figur 2 er årsdøgntrafikken (ÅDT) for 0 og 0+ -alternativerne for årene 2008, 2018 og 2030 vist. Trafikken i 2018 er fremkommet ved interpolation mellem trafikken i 2008 og Prognosen for fremskrivningen giver en generel stigning på godt 35 % på alle vejstrækninger for perioden 2008 til Det fremgår, at trafikken på Gaabensevej kan forventes at stige med køretøjer frem til fra i 2008 til køretøjer i På Skovalléen nord for Stubbekøbingvej er stigningen i samme periode køretøjer fra i 2008 til i På den sydlige 15

16 del af Skovalléen mellem Stubbekøbingvej og Vesterskovvej forventes trafikken at stige fra køretøjer i 2008 til køretøjer i 2030 en stigning på køretøjer. Figur 2: Årsdøgntrafik for på influensvejnettet for 0-alternativ i år 2008, 2018 og Det forventes, at trafikken på Vesterskovvej stiger fra køretøjer i 2008 til køretøjer i 2030 en stigning på køretøjer. På Gedser Landevej forventes en stigning på køretøjer fra i 2008 til køretøjer i

17 På Frederik den IX's Bro ses den største stigning i absolutte tal med køretøjer fra i 2008 til næsten køretøjer i Trafikmængder for Alternativ 1 Af Figur 3 fremgår trafikmængderne på influensvejnettet for 0- alternativ, alternativ 1 opdelt på 1. etape og fuld udbygning for år Figur 3: Årsdøgntrafik på influensvejnettet for 0-alternativet og Alternativ 1 for år

18 Det fremgår, at en 1. etape af omfartsvejen vil give en aflastning af vejnettet gennem Nykøbing F. på ca køretøjer i år Aflastningen ses primært på linien Gedser Landevej Vesterskovvej - Brovejen frem til Stubbekøbingvej på omkring køretøjer. På Stubbekøbingvej fra omfartsvejen frem til Skovalléen ses en stigning i trafikken på køretøjer denne stigning skyldes at Stubbekøbingvej anvendes som adgangsvej til Nykøbing. Den fulde udbygning giver derudover en aflastning af Gaabensevej og Skovalléen på omkring køretøjer. Aflastningen af den indkørende trafik i Banegårdskrydset vil ved den fulde udbygning af Alternativ 1 være på omkring køretøjer i døgnet i 2008 (13 %) stigende til køretøjer i døgnet i 2030 (13 %). Det er primært trafik en aflastning i den svingende trafik mellem Skovalléen og Vesterskovvej. Nedenstående Tabel 2 viser ændringen i trafikmængden på udvalgte strækninger. Det fremgår, at den relative ændring som følge af omfartsvejen på Gedser Landevej er 44 % og % på linien Skovalléen - Vesterskovvej for såvel 1. etape som ved fuld udbygning. Ved etablering af den fulde udbygning er aflastningen af Gaabensevej og Skovalléen %. Udvalgte strækninger Gaabensevej vest om Stubberup Skovalléen mellem Gaabensevej og Stubbekøbingvej Skovalléen mellem Stubbekøbingvej og Vesterskovvej Vesterskovvej mellem Skovalléen og Grønsundsvej Gedser Landevej mellem Prinsholmvej og omfartsvejen 0-Alt. Alternativ 1 1. etape ÅDT ÅDT Ændring Abs. % Alternativ 1- Fuld udbygning ÅDT Ændring 2030 Abs. % Tabel 2: ÅDT 2030 på udvalgte strækninger ved alternativ 1. 18

19 Trafikmængder for Alternativ 2 Figur 4 viser ÅDT for Alternativ 2 for 1. etape og ved fuld udbygning. Figur 4: Årsdøgntrafik på influensvejnettet for 0-alternativet og Alternativ 2 for år Det fremgår af figuren at 1. etape af omfartsvejen vil medføre en aflastning af Gedser Landevej på godt køretøjer i Denne aflastning genses ind gennem byen på Vesterskovvej med køre- 19

20 tøjer og på Engboulevarden med køretøjer. På Skovalléen mellem Stubbekøbingvej og omfartsvejen er aflastningen køretøjer. Den indkørende trafik i Banegårdskrydset reduceres ved den fulde udbygning af Alternativ 2 med omkring køretøjer i døgnet i 2008 (15 %) og køretøjer i døgnet i 2030 (16 %). Den fulde udbygning af omfartsvejen medfører yderligere en betydelig aflastning af Gaabensevej, hvor al gennemkørende trafik køretøjer - overflyttes til omfartsvejen og kun lokaltrafikken er tilbage på Gaabensevej. På grund af udformningen og den kortere afstand til Nykøbing by, vil Alternativ 2, etape 1, tiltrække mere trafik (ca. 10 %) på omfartsvejen end Alternativ 1, etape 1. Tabel 3 viser trafikmængderne samt ændringerne på udvalgte som følge af omfartsvejen. Det fremgår, at aflastningen gennem byen er mellem 17 og 29%. På den udbyggede del af Skovalléen ses trafikken at være uændret. Gaabensevej vest om Stubberup Skovalléen mellem Gaabensevej og omfartsvejen Skovalléen mellem omfartsvejen og Stubbekøbingvej Skovalléen mellem Stubbekøbingvej og Vesterskovvej Vesterskovvej mellem Skovalléen og Grønsundsvej Gedser Landevej mellem Prinsholmvej og tilslutning 0-Alt. Alternativ 2 1. etape ÅDT 2030 ÅDT Ændring 2030 Abs. % Alternativ 2 - Fuld udbygning ÅDT Ændring 2030 Abs. % Tabel 3: ÅDT 2030 på udvalgte strækninger ved alternativ Forventede emissioner fra anlægget Der vil være emissioner fra omfartsvejen i form af vejvand og fra trafikken i form af støj og luft. Beregninger af de forventede emissioner fra omfartsvejen fremgår afsnit 4. 20

21 2. Alternativer 2.1 Oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt Omfartsvejen udbygges eventuelt i to Etaper. Etape 1er uanset alternativ den sydligste strækning, som midlertidigt afsluttes ved Stubbekøbingvej. Der er således undersøgt følgende alternativer: Alternativ 1, der følger en rute øst for den nuværende landevej 1.etape Fra Stubbekøbingvej til Gedser Landevej Fuld udbygning Alternativ 2, der forløber vest for den nuværende landevej nord for Kraghave, langs Skovalléen indtil ca. 500m nord for Stubbekøbingvej og derefter øst om den nuværende landevej indtil Gedser Landevej. 1.etape - Fra Skovalléen ca. 500m nord for Stubbekøbingvej til Gedser Landevej Fuld udbygning I forbindelse med igangsætningen af VVM-undersøgelsen har Storstrøms Amt og Nykøbing F. Kommune gennemført en offentlighedsfase, hvor projektet blev præsenteret, og hvor offentligheden havde mulighed for at kommentere projektet. Amtet modtog i den forbindelse mere end 40 henvendelser, hvoraf mange indeholdt forslag til alternative linieføringer. Der er foretaget en overordnet gennemgang og vurdering af alle disse forslag, med henblik på at reducere antallet af forslag på grundlag af kendte faktorer, herunder anlægsøkonomi, planforhold, naturinteresser og andre miljøforhold. Det har i denne gennemgang været muligt at gruppere forslagene efter deres overordnede linieføring og dette fremgår af Figur 5 og Tabel 4 i afsnit Bygherrens valg af alternativ Bygherren vælger Alternativ 2 som hovedforslag. Forslaget kan anlægges i to etaper med strækningen mellem Gedser Landevej til Stubbekøbingvej som 1. etape. Forslaget vil i etape 1 give den største aflastning af trafikken, idet linieføringen for at komme uden om byen er mere direkte. Samtidigt opnås den største aflastning i trafikmiljøet bl.a. vil støj og barriereeffekten gennem Systofte Skovby mindskes. Ved fuld udbygning af 21

22 Nord for Bangsebro med Tingsted Å Nord for Bangsebro med krydsning af Tingsted Å i Alt. 1 22

23 Alternativ 2 opnår man at få løst problemet med støj og trafikuheld langs den nuværende Gaabensevej nord for Nykøbing F. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at løsningen i etape 1 giver den bedste forrentning, og selv med 10-årig forskydning mellem anlæg af etape 1 og etape 2 giver løsningen en acceptabel forrentning. Set ud fra et samlet miljømæssigt hensyn er placering af omfartsvejen som i Alternativ 2 den mest hensigtsmæssige og samfundsøkonomisk betragtet må Alternativ 2 vurderes at være den bedste løsning på trods af, at det er dyreste projekt at gennemføre Virkningerne på miljøet vil iht. oplysningerne i VVM-redegørelsen være acceptable og ligge indenfor rammerne af regionplanens retningslinier om natur-, grundvandsbeskyttelse og recipientkvalitet mv. Der vil være visuelle ændringer fx ved Flattehave og Gl. Kirstineberg, men overordnet viser visualiseringerne, at omfartsvejen evt. med supplerende afskærmende beplantning kan placeres uden at virke dominerende og uden at medføre betydende visuelle genevirkninger i forhold til omgivelserne. 2.3 Andre alternativer I forbindelse med VVM-undersøgelsen har Storstrøms Amt gennemført en offentlighedsfase, hvor den mulige linjeføring fra Gaabensevej ved Bruntofte Skov i en bue øst om Nykøbing F. til Gedser Landevej ved Hallerup Skov, med et forløb vest om Tingsted, Systofte og Sdr. Vedby blev præsenteret. Amtet modtog i den forbindelse mere end 40 henvendelser, hvoraf mange indeholdt forslag til alternative linjeføringer jf. figur 5. 23

24 Figur 5: Oversigtskort med fremkomne forslag i 1. offentlighedsfase. Med udgangspunkt i Amtets forslag er der sket er overordnet gennemgang og vurdering af alle forslag på grundlag af kendte faktorer, herunder anlægsøkonomi, planforhold, naturinteresser og andre miljøforhold, hvilket har reduceret antallet. Forslagene er grupperet efter deres overordnede linjeføring. I Tabel 4 nedenfor fremgår et resumé af denne vurdering. 24

25 Forslagsgruppe Øst om Nykøbing F. fra Bruntofte skov vest om Tingsted, Systofte og Sdr. Vedby til Gedser Landevej ved Hallerup Skov Beskrivelse Vurderingen tager udgangspunkt i Amtets forslag, idet tilslutningerne til den eksisterende landevej i nord og syd dog regnes beliggende syd for Bruntofte Skov, henholdsvis nord for Hallerup skov, i overensstemmelse med forslag fra Skov og Naturstyrelsen. Amtets forslag Syd for Bruntofte Skov, vest om Tingsted, mellem Systofte og Systofte Skovby, vest om Sønder Vedby, Nord for Hallerup Skov. Forslaget har en længde på ca. 10,5 km. Trafik i åbningsåret er ÅDT. Forslaget har kun perifer berøring af væsentlige miljømæssige interesser. Fri af fredskov. Gode jordbundsforhold. Ingen konflikter med større ledninger. Et enkelt forslag i denne gruppe foreslår, at vejen tilsluttes Nordensvej, som er udført som lokal fordelingsvej. Dette vil indebære, at Nordensvej skal forlænges og krydse jernbanen. Nordensvej skal i givet fald fungere både som en lokal fordelingsvej og som en overordnet trafikvej, hvilket generelt er en uønsket sammenblanding. Trafikken på Gaabensevej bliver i dette forslag ikke reduceret nord for Nordensvej. Amtets forslag understøttes, i visse tilfælde med supplerende bemærkninger, af 13 forslag. Forslag der tager udgangspunkt i Sydmotorvejen Disse 10 forslag er karakteriseret ved stor længde, ca km. Trafikmængden forventes at blive den samme som eller mindre end for Amtets forslag, afhængigt af afstanden til Nykøbing F. Reduktionen på den nuværende vej forventes at blive af samme størrelsesorden. Flere af forslagene forudsættes udbygget til motortrafikvej. To forslag forudsætter et nyt tilslutningsanlæg til motorvejen, hvilket dels er kostbart, ikke under mio. for et enkeltsidet anlæg orienteret mod øst. På grund af nærheden til andre tilslutningsanlæg vil et sådant anlæg sandsynligvis ikke tillades af Vejdirektoratet. Et par af forslagene krydser det store 400 kv Kontek kabel. Et af forslagene passerer gennem Falsters eneste større moseområde, Borremosen, med omkringliggende søer, hvilket er både miljømæssigt og vejteknisk uheldigt. De store anlægsomkostninger for disse forslag opvejes ikke af tilsvarende større trafikmængder eller reduktion i uheldsmængder, forslagene vinder derfor ikke fremme i en samfundsøkonomisk vurdering. Forslag der går øst om Tingsted Fem forslag lægger omkring 1,0 km til længden i forhold til amtets forslag. Til gengæld bliver Tingsted ikke adskilt fra resten af byudviklingen nord for Nykøbing F. Et forslag ønsker vejen øst om Tingsted Boldklub. Dette betyder i praksis at vejen skal øst om Tingsted, da der ikke er plads til vejen mellem sportshallen og Tingsted By. Trafikmængden må forventes at blive lidt lavere end Amtets forslag, fordi ruten er længere end dette, og fordi forslagene også er længere end den nuværende rute, regnet mellem Stubbekøbingvej ved Systofte og Gaabensevej syd for Bruntofte Skov. I amtets forslag opretholdes vejforbindelserne Trættevej og Stubberupvej mellem Tingsted og den nuværende landevej, ligesom den planlagte stiforbindelse mellem Nordbyskolen og sportsfaciliteterne omkring Tingstedhallen fastholdes. Amtets forslag tilgodeser dermed i rimeligt omfang adgangen til Tingsted by samt Tingsted Boldklub/Tingstedhallen. Samfundsøkonomisk kan denne gruppe forslag derfor ikke modsvare den kortere vejlængde samt de forventede større trafikmængder på Amtets forslag. Forslagene krydser Kontek kablet et par gange. Forslag øst om Systofte To forslag lægger ca. 1,0 km til længden af amtets forslag. Til gengæld bliver Systofte ikke adskilt fra Nykøbing F. Trafikmængden må forventes at blive lidt lavere end Amtets forslag fordi ruten er 25

26 Forslagsgruppe Forslag øst om Sdr. Vedby Beskrivelse længere end dette. Forslagene kommer i konflikt med grusgravs-områder syd for Systofte, og krydser Kontek kablet et par gange. Fordelen ved at have vejen øst om Systofte kan ikke tillægges nogen væsentlig værdi, da der under alle omstændigheder vil blive vej- og stiforbindelse mellem Nykøbing F. og Systofte ad Stubbekøbingvej. Der er således ikke nogen samfundsøkonomisk fordel ved at føre vejen øst om Systofte. Forslagene lægger ca. 0,4 km til længden af amtets forslag. Til gengæld bliver Sønder Vedby ikke adskilt fra Nykøbing F. Trafikmængden må forventes at blive lidt lavere end Amtets forslag fordi ruten bliver længere end dette. Fordelen ved at have vejen øst om Sønder Vedby kan ikke tillægges nogen væsentlig værdi, da der under alle omstændigheder vil blive vej- og stiforbindelse mellem Nykøbing F. og Sønder Vedby ad Prinsholmvej. Der er således ikke nogen samfundsøkonomisk fordel ved at føre vejen øst om Sønder Vedby. Forslagene krydser Kontek kablet et par gange. Forslag der strækker sig syd for Væggerløse Halve forslag Fem forslag føjer op til 7 km til længden af amtets forslag. Til gengæld bliver vejen ført uden om Væggerløse. Trafikmængden vil afhænge af linieføringen mod nord, men bliver ikke større end for Amtets forslag. Værdien af at undgå Væggerløse skønnes ikke at modsvare prisen for den ekstra vejlængde. Der er således ikke nogen samfundsøkonomisk fordel ved at forlænge vejen til syd for Væggerløse. De syv forslag i denne kategori, forbinder typisk Skovalléen ved Bangsebro Skov eller Stubbekøbingvej ved jernbanen med Gedser Landevej nord for Hallerup Skov. Det korteste forslag respekterer ikke Bangsebro Skov, Ravnstrup Skov, Østerskov og Folehaven, med tilhørende skovbyggelinier. I nord følges Tingsted Å over ca. 1,5 km og i syd løber linien midt gennem golfbanen samt gennem en af de såkaldte Gammelbyer. Miljømæssigt er dette forslag uacceptabelt, og må flyttes mod øst for at slippe fri af de miljømæssige interesser. Derved bliver forslaget sammenfaldende med den linie der er benævnt De øvrige nævnte forslag kan betragtes som varianter til dette forslag, bortset fra et forslag, som omhandler udbygning af eksisterende veje øst for Nykøbing F. Forslag 20.1 er tænkt at tage udgangspunkt i Stubbekøbingvej med sydlig afslutning nord for Hallerup Skov, svarende til Amtets forslag. Mod nord er der angivet en mulig forlængelse gennem kolonihaveområdet Åhaven til Skovalléen. Samlet længde med denne forlængelse er ca. 5,7 km eller ca. 3,8 km kortere end amtets forslag. Forslaget tager dog slet ikke aflastning af Gaabensevej nord for byen i betragtning. Amtet har derfor bedt om at der i vurderingen af dette forslag også regnes med en nordlig etape, som sikrer aflastning af den bebyggede del af Gaabensevej ud for Kraghave, Nordbyen og Stubberup. En sådan nordlig etape kunne følge Skovalleen frem til Gl. Kirstineberg og derfra følge en bue vest om Nordbyen, umiddelbart øst for et mindre vandløb, gennem den vestlige ende af Flattehave og tilbage til Gaabensevej/Gedser Landevej umiddelbart nord for Bruntofte Skov. Denne strækning omfatter ca. 1,4 km udbygning af den eksisterende Skovalléen og ca. 4,5 km ny vej. Den samlede strækning bliver omkring 11,6 km eller knap 2 km mere end Amtets oprindelige forslag. Trafikmængden på denne strækning forventes at blive stor, ÅDT, som modsvares af en tilsvarende reduktion på den eksisterende vej, og der forventes også en samlet reduktion i uheldsmængden på de to parallelle vejstrækninger. Det er derfor ikke muligt, uden nærmere undersøgelser, at sammenligne hvilket af de to forslag der har den bedste samfundsøkonomi. Forslaget indstilles derfor til videre bearbejdelse. 0+ forslag Forslaget med en udbygning af det eksisterende vejnet (flere alternativer er foreslået) vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, idet sådanne løsninger ikke forventes at være attraktive for trafikken, da linieføringen ikke er optimal. De eksisterende veje har typisk hverken bredde eller styrke til den forventede trafikmængden, og vejene er ikke facadeløse. (Det vurderes i Alternativ 0+ hvilke tiltag der er nødvendige for 26

27 Forslagsgruppe Parallelvej omkring Sønder Kohave og Industrivej Beskrivelse udbygning af den eksisterende rute, såfremt trafikken skal kunne opretholdes uden omfartsvej). Dette forslag kan ikke regnes som en omfartsvej, men er tænkt som en aflastningsrute til det hårdt belastede kryds ved Banegården, og løser derfor kun problemerne fra rundkørslen ved REFA til Vesterskovvej ved campingpladsen. Forslaget kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige forslag, men må vurderes som et alternativ til en udbygning af den eksisterende vej over samme strækning. Forslaget udgår fra Stubbekøbingvej umiddelbart øst for jernbanen. Herfra anlægges en ny vej langs med jernbanen til Ved Kohaven. Vejen føres videre i Ved Kohavens linie til Tingsted Å, som krydses. Herfra følger forslaget Industrivej og en sti i dennes forlængelse langs Zoologisk have og Dyrskuepladsen til sammenløb med Vesterskovvej ved skovbrynet. Langs jernbanen skal Ved Kohaven retableres og, især langs Industrivej er der en række adgangsforhold der skal løses, så den gennemgående vej kan holdes i det væsentlige facadefri. Det er uvist hvordan trafikken vil fordele sig på de to parallelle ruter, men den del af trafikken der skal mod Lolland vil fortsat følge den eksisterende rute over Frederik den IX's Bro, så et kvalificeret skøn vil være at ca ÅDT, som er ca. halvdelen af den nuværende trafik på Vesterskovvej vil følge den foreslåede rute. Vejen forløber gennem områder med betydelige rekreative værdier, flere idræts- og ungdomsorganisationers lokaler og sportsområder, Søndre Kohave, institutioner ved Industrivej, Zoo, dyrskueplads, mm. Vejforløbet er problematisk, og forslaget bør afvises. Forslag der udbygger den nuværende rute gennem Nykøbing F. Højbro over Nykøbing F. centrum Disse forslag indgår i vurderingen af det såkaldte 0+ forslag, som gennemføres for at vise om mindre ændringer langs ruten kan give væsentlige forbedringer af fremkommelighed og/eller trafiksikkerhed. Et forslag ønsker, med inspiration i den franske motorvejsbro, Viaduc de Millau, at der anlægges en højbro som fører trafikken fra nord hen over byen til det eksisterende vejnet syd for byen, uden at angive en konkret linieføring. Derved undgås ekspropriationer, og der spares landbrugsjord. Anlægssummen af en bro af denne karakter er pr lbm mere end 10 gange den tilsvarende pris på et vejanlæg ved jorden. Selv om brolængden kan gøres noget kortere end det tilsvarende vejanlæg, vil anlægssummen gøre dette forslag urentabelt. Desuden vil det være tilsvarende kostbart at skabe forbindelse til de større skærende veje, f.eks. Stubbekøbingvej og der vil være skyggevirkninger til gene for beboere umiddelbart under bygværket. Tabel 4: Oversigt over stillede forslag fra 1. offentlighedsfase. 2.4 Nul-alternativet 0-forslaget svarer til, at der ikke sker anlæg af omfartsvej og at eksisterende forhold bevares. Under 0+-forslaget er tiltag, som forbedrer trafikafviklingen vurderet. De trafikale kapacitetsberegninger viser, at den nuværende rute vil være stærkt overbelastet ved udgangen af undersøgelsesperioden, og at det derfor længe før vil være nødvendigt at udbygge denne. 27

28 Fra Systofte Skovby mod Tokkekrog i syd Fra Systofte Skovby mod Tokkekrog med Alt. 2 28

29 Forslag 0+ Forslag 0+ svarer til, at der ikke sker anlæg af omfartsvej, men at der gennemføres de nødvendige tiltag for at forbedre de trafikale forhold. Jf. Bilag 2 er der behov for udbygning af følgende vejstrækninger til 4-spor: Gaabensevej fra nord (nord for Bruntofte Skov), Skovalléen på hele strækningen frem til Banegårdskrydset Samtidig med strækningsudbygningen er det nødvendigt at udbygge følgende kryds: Gaabensevej/Skovalléen (Samme løsning som i Alternativ 2). Rundkørslen ved Stubbekøbingvej/Hotel Falster. Her foreslås udbygning til to spor gennem rundkørslen, samt en højreshunt fra Stubbekøbingvej mod nord. Banegårdskrydset. Her foreslås to højresvingsbaner fra Vesterskovvej mod Skovalléen. En udbygning af krydsene vil betyde en øget fremkommelighed, og hermed en mindre forsinkelse og en reduktion i antallet af uheld i de ombyggede kryds i forhold til 0-alternativet. Det forventes imidlertid, at de ovenfor beskrevne tiltag ikke vil medføre tilfredsstillende afvikling af trafikken på alle de betragtede strækninger og at der også på længere sigt vil være fremkommelighedsproblemer på fx Skovalléen mellem Stubbekøbingvej og Vesterskovvej. Løsning 0+ vil derfor ikke være en farbar løsning. 2.5 Regionplanmyndighedens valg af alternativ Som regionplanmyndighed vælger amtet Alternativ 2 som hovedforslag. Forslaget kan evt. anlægges i to etaper med strækningen mellem Gedser Landevej til Stubbekøbingvej som 1. etape. Forslaget vil i etape 1 give den største aflastning af trafikken, idet linieføringen for at komme uden om byen er mere direkte. Samtidigt opnås den største aflastning i trafikmiljøet bl.a. vil støj og barriereeffekten gennem Systofte Skovby mindskes. Ved fuld udbygning af Alternativ 2 opnår man at få løst problemet med støj og trafikuheld langs den nuværende Gaabensevej nord for Nykøbing F. Med de indarbejdede afværgeforanstaltninger: faunapassager, erstatningsvandhuller, vejvandsbassiner med fast bund/membran, støj skærm ved kolonihaverne Åhaven, støjvold ved Sdr. Vedby Skovhuse, genanvendelse af råstoffer og affaldshåndtering m.v. vurderes virk- 29

30 ningerne på miljøet iht. oplysningerne i VVM-redegørelsen at være acceptable og ligge indenfor rammerne af regionplanens retningslinier om natur-, grundvandsbeskyttelse og recipientkvalitet mv. Der vil være visuelle ændringer fx ved Flattehave og Gl. Kirstineberg, men overordnet viser visualiseringerne, at omfartsvejen evt. med supplerende afskærmende beplantning kan placeres uden at virke dominerende og uden at medføre betydende visuelle genevirkninger i forhold til omgivelserne. 30

31 3. Omgivelserne Området, som omfartsvejen skal anlægges igennem, er i regionplanen udpeget som område med væsentlig jordbrugsinteresser. Derudover sker der i alternativ 2 anlæg gennem byzone jf. Nykøbing F. Kommuneplan. Området er beliggende inden for kystnærhedszonen, der er en 3 km bred zone langs alle amtets kyster. Omfartsvejen er ikke i konflikt med det overordnede formål med kystnærhedszonen, idet selve kystområderne ved Guldborgsund friholdes. Der er mange skovområder i området og der er planlagt skovrejsning i området mellem Systofte Skov og Ravnstrup Skov, hvor Alternativ 2, Etape 1, forløber. Skovrejsning er uønsket i området mellem Bruntofte, vest for Systofte og vest for Sdr. Vedby Skovhuse til Hallerup Skov. Linjeføringen for Alternativ 1 har størstedelen af sit forløb igennem dette område. jf. bilag De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg Uanset alternativ vil der være påvirkning af landbrugsområder, idet der vil blive inddraget arealer til vejanlægget jf. afsnit Der vil derfor være behov for jordfordeling og tilpasning af fx adgang til marker. Ud over at optage landbrugsarealer vil vejanlægget afskære landbrugsarealer således, at afstanden fra bedriften til landbrugsarealet øges og besværliggøres. Dette vil både betyde øget trafik med landbrugskøretøjer på vejene, øget tidsforbrug på transport for jordbrugerne og øget energiforbrug. I forbindelse med afgivelse af areal til selve vejanlægget vil der blive gennemført ekspropriation med erstatning. Mulighederne for at fordele jord omkring de ny linjeføringer vil skulle gennemføres efter aftale med jordbrugskommissionen i Storstrøms Amt. Fuld udbygning af alternativ 2 vil berøre Bangsebro Skov og forløbe gennem Flattehave. Forlægning af Tingsted Å i alternativ 2 berører Systofte skov. Skovene er fredskov og der vil være krav om erstatningsarealer til skovplantning. 31

32 Syd for Flattehave ind mod Gl. Kirstineberg Syd for Flattehave ind mod Gl. Kirstineberg i Alt. 2, 2. etape 32

33 3.2 Anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne Virkninger på befolkning Landbrug Det vil betyde en merudgift for de berørte landmænd når adgangsforholdene fx til markene ændres, som følge af vejprojektet. I forbindelse med detailprojektet vil omfanget af arealafgivelsen og fra hvilke gårde blive fastlagt. De for landbrugsdriften nødvendige markoverkørsler vil blive anlagt jf. bilag 1 og bilag 2. Skovbrug I forbindelse med den fulde udbygning af alternativ 2 vil Bangsebro Skov, Systofte Skov og Flattehave blive berørt af vejanlægget. Da skovene er fredskov vil der være krav om erstatningsskov. Friluftsliv Omfartsvejen vurderes overordnet set ikke at medføre øgede gener for friluftslivet omkring Nykøbing, herunder stier, cykelruter og motionsslangen. Alternativ 2 (etape 1) vil medføre nedlæggelse af omkring 11 kolonihaver ved Åhaven. Erstatningsarealer til kolonihaverne vil blive placeret i umiddelbar tilknytning til den nordlige del af kolonihaverne. Barriere og risikovirkning Ændringen i barrierevirkningen og den oplevede risiko langs vejen vil ved den fulde udbygning af alternativ 1 være tydeligst i den sydøstlige del af Nykøbing langs vejene Gedser Landevej, Vesterskovvej, Grønsundsvej og Prinsholmvej. På disse veje bliver trafikmængden reduceret med på til 50%, hvilket vil give større tryghed langs vejene. På Stubbekøbingvej fra omfartsvejen til Skovalléen, herunder også gennem Systofte Skovby, vil trafikken ved alternativ 1 stige, hvorved også den oplevede utrygheden vil blive større. Ved anlæg af alternativ 2, 1.etape, vil den oplevede barriere og risikovirkning i den sydøstlige del af Nykøbing svare til effekten af alternativ 1. Derimod vil barriere- og risikovirkningen gennem Systofte Skovby være mindre med alternativ 2, idet trafikken på Stubbekøbingvej ikke forventes at stige i samme omfang. Med den fulde udbygning af alternativ 2, vil barriere- og risikovirkningen på Gaabensevej falde betydeligt. Tilsvarende vil også byområderne Kraghave Møllevej og Stubberup nord for Nykøbing opleve en kraftig reduktion i barriere- og risikovirkningen som følge af større tryghed langs vejen. 33

34 De øvrige strækninger i vejnettet forventes kun at opleve mindre eller slet ingen forbedringer i barriere- og risikovirkningen som følge af anlæggelsen af en omfartsvej øst om Nykøbing. Trafikuheld Nedenstående tabel 5 viser det totale antal forventede uheld pr. år med personskade på strækninger og i kryds for årene 2008, 2018 og 2030 for 0- og 0+ -alternativerne, Alternativ 1 og Alternativ 2. Forventede antal uheld pr. år alt alt. Alt. 1 Etape 1 Alt. 1 Alt. 2 Etape 1 Alt. 2 7,2 7,0 6,6 6,5 6,7 5,7 8,1 7,9 7,6 7,5 7,6 6, ,1 8,9 8,6 8,4 8,6 7,5 Tabel 5: Forventet antal årlige uheld med personskade i 2008, 2018, for alternativerne. For alle beregningsår opnås en reduktion i antallet af personskadeuheld pr. år ved etablering af Alternativ 1, etape 1, i forhold til både 0 og 0+ -alternativet. Den fulde udbygning af Alternativ 1 vil medføre en yderligere reduktion i antallet af personskadeuheld. Etablering af Alternativ 2, etape 1, vil i højere grad reducere det årlige antal uheld end ved etablering af Alternativ 1, etape 1. Ved den fulde udbygning af Alternativ 2 opnås en betydelig reduktion af uheld, primært fordi Gaabensevej trafikalt aflastes væsentligt. Virkninger på natur De væsentligste naturmæssige interesser i området knytter sig til Tingsted Å og områdets skove. I forbindelse med Alternativ 2 vil der af hensyn til vejens placering være behov for at forlægge Tingsted Å gennem kolonihaveområdet fra skovbrynet ved Bangsebro Skov til et forløb gennem Systofte Skov og videre mod øst og syd til det eksisterende åløb, der fanges lidt nord for Ved Kohaven. Endvidere vil alternativ 2 i sin fulde udbygning kræve udvidelse af Skovalléen gennem Bangsebro Skov og forløbe gennem Flattehave. Økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser fremgår af bilag 2, kort 2 Naturområder. Begge alternativers etape 1 krydser den økologiske forbindelse ved Bjørup Bæk øst for Ravnstrup Skov. Alternativ 1, 2 etape, krydser den økologiske forbindelse ved Tingsted Å syd for Tingsted. Alternativ 2, 2. etape, krydser den økologiske forbindelse vest for Bruntofte Skov. Uanset alternativ (etape 1) etableres en banket med så stor lysning som mulig langs Bjørup Bæk af hensyn til faunapassage. 34

35 For 2. etape af Alternativ 1 er det indarbejdet i projektet, at krydsningen af Tingsted Å sker på et bygværk, der tillader brede banketter på begge sider af åløbet, således at der er mulighed for faunapassage. Banketterne er placeret tæt på vandspejlet, således at der skabes en stor lysning, der vil virke tiltrækkende for de dyr der færdes langs vandløbet. Vest for Bruntofte Skov (alternativ 2, 2. etape) etableres en underføring som en åben konstruktion og der udføres brede rabatter langs fællesvejen for at give mulighed for passage af dyr, herunder rådyr. Ved den forlagte Tingsted Å (alternativ 2, 1. etape) anlægges banketter under krydsningen af jernbanen således, at der er mulighed for faunapassage. Der etableres vildthegn ved forløb af alternativ 1, etape 1, gennem Hallerup Skov og forløbet af alternativ 2, 2. etape, gennem Bangsebro Skoven med udvidelse af eksisterende vej samt på strækningen gennem Flattehave. Det anbefales, at der i forbindelse med hegningen etableres vildspring, som giver mulighed for at dyrene kan finde tilbage til skovområderne såfremt de trods hegningen er kommet ud på kørebanen. Naturbeskyttelseslovens 3-områder - 3-områder fremgår af bilag 2, kort 3 Naturområder. Begge alternativer krydser vandløb, som er omfattet af 3. Det drejer sig om Tingsted Å med enkelte tilløb, Bjørup Bæk og tilløb til Guldborgsund. Derudover vil Alternativ 1 berøre 3 vandhuller og Alternativ 2 berører 5 vandhuller. Alle vandhuller, der nedlægges i forbindelse med vejprojektet erstattes, hvor paddebestande ønskes styrket. Der må ikke foretages indgreb i tilstanden af - 3-områder uden, at der er givet dispensation fra amtet. Virkninger på fauna Begge alternativer vil øge barrierevirkningen for dyrelivet, herunder dyrelivet, som er tilknyttet Flattehave. For at begrænse påvirkningen er der i projektet indeholdt etablering af faunapassage jf. ovenfor under økologiske forbindelser. Et vandhul, som er opholdssted for padder og 3-beskyttet afskæres ved kolonihaverne/tingsted Å. Alle 3 - vandhuller vil blive erstattet med nye vandhuller. Virkninger på flora Der forventes ingen væsentlige påvirkninger på områdets flora. 35

36 Øst for Præsteskov Øst for Præsteskov med Alt. 1 36

37 Virkninger på jord Lavbundsarealer Lavbundsarealer fremgår af bilag 2, kort 1 Vandløb og lavbundsarealer. Der er lavbundsarealer i omkring Tingsted Å og Bjørup Bæk, hvor disse løber sammen vest for Systofte Skovby og Ravnstrup Skov. Alternativ 2 berører lavbundsarealer lige vest for Systofte Skovby. I Nykøbing, hvor Skovalléen udvides, er der også lavbundsarealer. Kravet om at der skal tages hensyn til lavbundsarealer gennem udformningen af vejanlægget kan ikke tilgodeses som følge af, at alternativ 2 lægges i afgravning af hensyn til eksisterende infrastruktur (jernbane og Stubbekøbingvej) og i øvrigt landskabelige hensyn. Vandmiljøplan II-områder Vandmiljøplan II områder fremgår af kort 2 Vandområder og lavbundsarealer. Der er vandmiljøplan II områder omkring Tingsted Å og Bjørup Bæk. Begge alternativer krydser sådanne områder. Kravet om at der skal tages hensyn til VMPII-områder gennem udformningen af vejanlægget kan ikke tilgodeses for alternativ 2, der af hensyn til eksisterende infrastruktur (jernbane og Stubbekøbingvej) og landskabelige hensyn lægges i afgravning. Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) I området er der udpeget særlige følsomme landbrugsområder (SFLområder), hvor landbrugsdriften ønskes ekstensiveret bl.a. for at beskytte vandmiljøet (drikkevand, søer, åer samt kystvande i området), eller forbedre og bevare naturværdierne i områdets truede naturtyper bl.a. ferske enge. Alternativ 1 krydser randzoner og SFL-områder omkring Bjørup Bæk (etape 1) og Tingsted Å (etape 2). Alternativ 2, etape 1, krydser randzoner og SFL-områder omkring Tingsted Å og Bjørup Bæk samt SFL-området mellem Systofte Skov og Ravnstrup Skov (hvor der også er skovrejsning). Skovrejsning Det er planlagt, at der kan ske skovrejsning af hensyn til grundvandsinteresserne i området mellem Systofte Skov og Ravnstrup Skov. I området mellem Bruntofte og syd om Tingsted til Sdr. Vedby er skovplantning uønsket jf. kort 4 Skovområder i bilag 2. Alternativ 1 forløber overvejende gennem områder, hvor skovrejsning i øvrigt er uønsket. Alternativ 2 krydser mellem Tokkekrog og Ravnstrup Skov et område, hvor der ønskes skovrejsning. 37