Økonomien i OK 15 resultatet i stat, kommuner og regioner

Transkript

1 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne, staten og kommunerne. Der er forhandlet OK aftaler på alle tre områder. Aftalerne er treårige. Fælles for overenskomstforhandlingerne har der på alle tre områder været et fokus på arbejdsmiljø. På alle områder er der aftalt projekter om psykisk arbejdsmiljø, ligesom der særskilt ved Yngre Lægers egne forhandlinger på det regionale område er aftalt en overenskomst, hvor arbejdsmiljøet er blevet styrket. I såvel staten, kommunerne og regionerne er der aftalt en økonomisk ramme på ca. 6, 5 % over de tre år samt en videreførelse af reguleringsordningen, der sikrer en parallel lønudvikling i forhold til det private arbejdsmarked. På grund af forskelle i lønudviklingen (bl.a. den lokale løndannelse) på de tre områder, er lønstigningerne forskellige, selvom den økonomiske ramme er stort set ens. På alle tre områder vil de generelle lønstigninger overstige prisstigningerne, der forventes at blive på 3,8 % i perioden. Dermed er reallønnen sikret og endda med en lille fremgang. Alle forhandlingsresultater samt Akademikernes redegørelse for resultatet kan ses på Økonomien i OK 15 resultatet i stat, kommuner og regioner Stat Kommuner Regioner Generelle lønstigninger 3,52 % 4,81 % 4,81 % Reguleringsordning - skøn 0,93 % 0,61 % 0,58 % Generelle lønstigninger i alt 4,45 % 5,42 % 5,39 % Særlige formål 1) 0,05 % 0,05 % 0,05 % Organisationspulje 0,00 % 0,40 % 0,40 % Reststigning - skøn 2,10 % 0,60 % 0,60 % Økonomisk ramme i alt 6,60 % 6,47 % 6,44 % 1) ATP forhøjelse, en uges ekstra barsel til fædre samt puljer til særlige grupper til kompetenceudvikling, pension samt periodeprojekter. På det kommunale område endvidere til dækning af døgnområdet. Reguleringsordningen er bevaret, men dog med en ændring, så der ikke udmøntes lønstigninger fra reguleringsordningen i Det betyder, at selvom lønningerne på det private arbejdsmarked i perioden måtte stige mere end på det offentlige arbejdsmarked, så vil det ikke blive udmøntet som en lønstigning til de offentligt ansatte. Denne ændring har været et krav fra Finansministeriet ved de statslige forhandlinger, og det er videreført i de økonomiske rammer på både det kommunale og regionale område. Derudover er der aftalt et såkaldt privatlønsværn. Privatlønsværnet betyder, at hvis de offentlige lønninger skulle stige mere end lønningerne i den private sektor, så vil der efterfølgende blive modregnet for denne forskel med 100 % af forskellen. Hvis lønstigninger i den private sektor derimod over-

2 stiger lønudviklingen i den offentlige sektor, så vil der som hidtil kun blive efterreguleret med 80 % af denne forskel. Det forventes ikke, at privatlønsværnet vil få betydning i den kommende overenskomstperiode. Det vil i givet fald forudsætte, at lønstigningerne i den private sektor kommer ned på et historisk lavt niveau.

3 OK 15 resultat for yngre læger i regionerne OK resultatet for yngre læger ansat i regionerne består af to elementer. En aftale der omfatter alle regionalt ansatte samt noget, der særligt gælder for yngre læger ansat på de regionale hospitaler. Løn Der er aftalt generelle lønstigninger på 4,81 % over de næste tre år og hertil kommer reguleringsordningen, der forventer at udmønte 0,58 %, dvs. i alt 5,39 %. Samlet giver det følgende lønstigninger de næste tre år: 2015: 1,55 % (0,96 % 1. april og 0,59 % 1.oktober) 2016: 1,5 % (0,5 % 1. januar og 1 % 1. oktober) 2017: 2,34 % (1,2 % 1. januar og 1,14 % 1. oktober) Se endvidere løntabellen side 1. Der er endvidere aftalt en forhøjelse af ATP satsen for alle ansatte med 168 kr. om året. Øremærket barsel til mænd og frihed med løn ved barns hospitalsindlæggelse Der er aftalt en uges yderligere ret til orlov til fædre, medmødre og mandlige adoptanter. Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages 1. april 2015 eller senere. Aftalen om tjenestefrihed med løn ved barns hospitalsindlæggelse er udvidet fra 5 dage, så man fremover har ret til tjenestefrihed med løn i op til 10 dage. Ændringen har virkning for børn, der indlægges 1. april 2015 eller senere. Særligt for yngre læger i regionerne Yngre Lægers forhandling med Danske Regioner har haft to væsentlige omdrejningspunkter: Fra Yngre Lægers side arbejdsmiljø og belastningsproblematik og fra Danske Regioners side et behov for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Vagtbelastning og belastning i dagtid belastningsgrænse og udvidelse af 22 stk. 5 Én af yngre lægers væsentligste problemstillinger som har fyldt en del på såvel kravsindsamlingsmøder som i debatten i forbindelse med vedtagelse af Yngre Lægers krav til OK 15 er belastningsproblematikken. Og ikke kun belastning i vagten, som traditionelt har været drøftet en del, men også belastning i dagtid, som er blevet italesat i tiltagende omfang i de senere år. I dag må man have fuldt belastede aften-/nattevagter, der typisk har vagtskifte om eftermiddagen og en varighed på 16 timer, men man kan også opleve, at vagtskiftet ligger kl. 18 for at imødekomme en lang belastet aften-/nattevagt. I sidstnævnte tilfælde vil skiftet således ligge uhensigtsmæssigt for de fleste med en dagvagt fra 8-18 og en nattevagt fra Fra 1. april 2016 er det aftalt, at det effektive arbejde i en 2-skiftet tjeneste maksimalt må være 13 timer pr. skift, hvilket er på linje med såvel de gældende bestemmelser for døgnvagten som bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven. Der er derudover indført en belastningsgrænse for disse vagter, så de i gennemsnit over en normperiode ikke må være belastede mere end 3 /4 i tidsrummet Belastningen opgøres som hidtil pr. påbegyndt time. I afsnittet vedrørende skematisk oversigt med konsekvenser af de ændrede vagtbestemmelser kan man se, hvordan vagtbelastningen opgøres. Der er aftalt en udvidelse af 22 stk. 5, som hidtil kun har omfattet vagtbelastningen. Med virkning allerede fra 1. april 2015 kan tillidsrepræsentanten også indkalde til en lokal forhandling, hvis arbejdstilrettelæggelsen i dagtiden udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Det kan f.eks. være ved

4 jævnlig overbookning af ambulatorier, en arbejdsbyrde der gentagne gange hindrer, at man kan gå til planlagt tid, eller flere samtidige funktioner, der vanskeliggør en fornuftig varetagelse af arbejdsopgaverne. Ved forhandlingen skal der tages initiativer til at afdække, forebygge og afhjælpe problemet, og hvis en af parterne anmoder om det, inddrages Danske Regioner og Yngre Læger. En kortere vagtform Som supplement til belastningsgrænsen og udvidelsen af 22 stk. 5 er der med virkning fra 1. april 2016 aftalt en ny vagtform med kortere nattevagter, hvor dagvagten og aften-/nattevagten hver især kan vare op til 13 timer. For disse vagter er der ikke fastsat en belastningsgrænse, men man skal alligevel forsøge at tilrettelægge arbejdet, så arbejdsmiljøet tilgodeses også for disse vagter. Vagthyppigheden er fortsat maksimalt hvert 6. døgn for aften-/nattevagterne, mens der ikke er nogen vagthyppighedsregel for den forudgående dagvagt. Det er aftalt, at vagterne skal fordeles ligeligt mellem vagtlagets læger forstået således, at antallet af dagvagter svarer til antallet af aften-/nattevagter, hvorved der indirekte også er en vagthyppighed på dagvagten. Er der læger, der eksempelvis på grund af graviditetsproblemer, alene varetager dagvagterne, er hyppigheden for disse maksimalt hvert 6. døgn. Planlægges der med andre tjenester/vagter, der strækker sig efter kl. 18, så vil hyppigheden for disse også fortsat være maksimalt hvert 6. døgn, men går man i denne nye kortere vagtform er det aftalt, at det øvrige arbejde så vidt muligt ligger i dagstiden. De lange nattevagter, som man kender fra i dag, er fortsat udgangspunktet, dog med en belastningsgrænse fra 1. april 2016, og der er ingen automatisme mellem en lang nattevagt i sin nuværende form, som viser sig at være for belastet, og en ændring til en kortere vagtform med en mere ligelig fordeling af timerne mellem dag- og aftennattevagt. I de tilfælde hvor belastningsgrænsen ikke kan overholdes (sandsynliggjort efter en opgørelse af det effektive arbejde fra 20-08), skal der indledes drøftelser mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen jf. 22 stk. 5 med henblik på at nedbringe belastningen. Belastningen kan bl.a. nedbringes ved, at der er ryddet op, så der ikke ligger akutte patienter fra dag eller aften, der ikke er tilset og dette kan gøres ved at øge normeringen til denne opgave i dag- og aftentimerne bl.a. ved at inddrage speciallæger/overlæger i arbejdet i højere grad. Belastningen kan også nedbringes ved at se på hvilke opgaver, der påhviler de vagthavende og se, om nogle opgaver kan allokeres til enten dagtid eller andre faggrupper. Såvel Yngre Læger som Danske Regioner kan inddrages i disse drøftelser. Den nye vagtform ledsages af et tillæg til de involverede læger på 400 kr. for afdelingslæger og 275 kr. kr. for alle øvrige yngre læger. Beløbet er i grundbeløb ( niveau) svarende til henholdsvis 517 kr. og 356 kr. i aktuelt niveau. Tillægget gives pr. vagt i både for dag og aften-/nattevagten. Hvis vagthyppighedsreglerne udnyttes maksimalt, betyder det en ekstra honorering på 5170 kr. og 3560 kr. pr. måned for hhv. afdelingslæger og øvrige yngre læger. Dertil kommer det eksisterende holddriftstillæg, der skifter navn til ulempetillæg. Se bilag 1 for sammenligning mellem de eksisterende og nye bestemmelser ift. vagtplanlægning. Fællesvagt og udetjeneste Fra 1. april 2016 udgår fællesvagtsbegrebet af overenskomsten, men en række af vilkårene, der var knyttet til fællesvagten, bevares. Der skal således fortsat være en lokal drøftelse forud for etablering af vagt på flere afdelinger, og tilknytning til én afdeling, sikring af uddannelsesforhold og sikring af oplæring og afklaring af kompetence og referenceforhold gælder fortsat. Men de særlige bestemmelser om hyppighed og belastning udgår. Der er ændret i reglerne for udetjeneste, men kun for afdelingslæger og fastansatte 1. reservelæger, så deres vilkår fremover svarer til overlægernes. For alle yngre læger også afdelingslæger bevares dog de nuværende bestemmelser, der sikrer honorering for den øgede transporttid i forbindelse med udetjeneste.

5 Pension Med virkning fra 1. april 2016 forhøjes pensionsprocenten med 0,15 % til 18,2 % for afdelingslæger og 16,49 % for øvrige yngre læger. Samtidig er det aftalt at forhøje pensionsprocenten for tillæg for ekstraordinært tilkald til 12 %. Andre ændringer Der er aftalt en simplificering af varslingsreglerne for afspadsering af overarbejde, som fremover skal varsles 48 timer forud for afspadseringen. Arbejdsgiverne skal sørge for, at lægen får besked om varslingen. Ændringen træder i kraft 1. april Ifølge den hidtidige bestemmelse skal man orienteres 48 timer før påbegyndelsen af sidste tjeneste inden afspadseringen. Det er desuden aftalt, at underretning af Yngre Læger i forbindelse med afskedigelse og lignende fremover sker digitalt. Udvalgsarbejde vedr. stillingsstruktur for speciallæger FAS, Yngre Læger og Danske Regioner har aftalt et projekt om stillingsstrukturen for speciallæger. Projektets formål er at undersøge og drøfte den nuværende stillingsstruktur for sygehusansatte speciallæger (afdelingslæger, overlæger og ledende overlæger m.fl.). Parterne skal bl.a. drøfte, om man kan blive enige om en ny stillingsstruktur for speciallæger, hvor der en sammenhæng mellem opgaver, funktioner og stilling, og hvor karriere- og udviklingsmuligheder er tydelige.

6 OK 15 resultatet for yngre læger i staten OK resultatet for yngre læger består af to elementer. En aftale, der omfatter alle statsansatte, og en særlig aftale, der omfatter yngre læger ansat i staten. Løn Der er aftalt generelle lønstigninger på 3,52 % over de næste tre år og hertil kommer reguleringsordningen, der forventer at udmønte 0,93 %, dvs. i alt 4,45 %. Samlet giver det følgende lønstigninger de næste tre år: 2015: 0,5 % 1. april 2016: 0,8 % 1. april 2017: 3,2 % (1,7 % 1. april og 1,5 % 1. december) Der er endvidere aftalt en forhøjelse af ATP satsen for alle ansatte med 168 kr. om året. Øremærket barsel til mænd Der er aftalt en uges yderligere ret til orlov med løn til fædre, medmødre og mandlige adoptanter. Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages 1. april 2015 eller senere. Særligt for læger i staten Yngre Læger har haft særlig fokus på at forbedre vilkårene for de ph.d. ansatte og lønvilkårene generelt for læger i staten. Desværre var arbejdsgiverne afvisende over for ønsker om konkrete forbedringer på nuværende tidspunkt. Det blev dog aftalt, at der i perioden skal kigges på vilkår for læger i uddannelsesstillinger i forbindelse med barsel og sygdom efter ansættelsens ophør. Det er endvidere aftalt i perioden at afdække og drøfte eventuelle strukturelle problemstillinger i lønvilkårene for læger, der i deres uddannelsesstilling skifter mellem ansættelse i staten og i regionen. OK 15 resultat for yngre læger i kommunerne OK resultatet for yngre læger ansat i kommunerne består af to elementer. En aftale der omfatter alle kommunalt ansatte samt noget, der særligt gælder for yngre læger. Yngre Læger har en overenskomst for læger i Københavns kommune, mens yngre læger ansat i de øvrige kommuner er ansat på individuelle kontrakter. Løn Der er aftalt generelle lønstigninger på 4,81 % % over de næste tre år, og hertil kommer reguleringsordningen, der forventer at udmønte 0,61 %, dvs. i alt 5,42 %. Samlet giver det følgende lønstigninger de næste tre år: 2015: 1,6 % (0,96 % 1. april og 0,64 % 1.oktober) 2016: 1,5 % (0,5 % 1. januar og 1 % 1. oktober) 2017: 2,32 % (1,2 % 1. januar og 1,12 % 1. oktober) Der er endvidere aftalt en forhøjelse af ATP satsen for alle ansatte med 168 kr. om året. Øremærket barsel til mænd og frihed med løn ved barns hospitalsindlæggelse Som i staten er der aftalt en uges yderligere ret til orlov til fædre, medmødre og mandlige adoptanter. Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages 1. april 2015 eller senere.

7 Aftalen om tjenestefrihed med løn ved barns hospitalsindlæggelse er udvidet, så man fremover har ret til tjenestefrihed med løn i op til 10 dage. Ændringen har virkning for børn, der indlægges 1. april 2015 eller senere. Særligt for yngre læger i kommunerne Yngre Læger har ingen fælles overenskomstdækning for læger ansat i kommunerne, og det var et hovedkrav for Yngre Læger at indgå en overenskomst for det kliniske lægearbejde i kommunerne. Der er aftalt et projekt fælles med FAS, hvor man i perioden skal afdække behov og mulighed for at indgå en overenskomst for det kliniske lægearbejde ved en kommende OK fornyelse. Projekter aftalt ved OK 15 forhandlingerne i stat, kommuner og regioner Der er på alle tre områder aftalt en række projekter udover dem, der er nævnt i redegørelsen ovenfor. Nedenfor nævnes de væsentligste projekter psykisk arbejdsmiljø, lokal løndannelse og samarbejdssystemet. Psykisk arbejdsmiljø Vedrørende det psykiske arbejdsmiljø er der på alle tre overenskomstområder aftalt projekter, der skal sætte fokus på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Der er bl.a. på alle tre områder aftalt et rejsehold, der skal bistå de lokale parter i arbejdet med at understøtte det psykiske arbejdsmiljø. Lokal løndannelse Der er også på alle tre områder aftalt projekter vedrørende den lokale løndannelse. Det mest ambitiøse projekt er på det regionale område, hvor Danske Regioner og de enkelte organisationer skal arbejde med at understøtte de lokale forhandlinger, idet både lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden er enige om, at systemet ikke fungerer tilfredsstillende. De lokale parter skal indgå i arbejdet, og der planlægges bl.a. forskellige arrangementer både centralt og lokalt - med henblik på at forbedre den måde, den lokale løndannelse fungerer på. MED-systemet, Den Danske Model og udvikling af aftalesystemet På alle tre områder er der aftalt projekter, der skal styrke det lokale samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanterne. Projekterne har lidt forskellig udformning på de tre områder. På det regionale område er der udover et projekt vedrørende MED-systemet også aftalt et projekt om udvikling af aftalesystemet, hvor der lægges op til en politisk dialog om, hvordan aftalesystemet kan understøtte en bedre patientbehandling og bedre patientforløb.