By og landskab. Hovedstruktur og Politikker Bind 4.3 Rekreativ struktur

Transkript

1 By og landskab Hovedstruktur og Politikker Bind 4.3 Rekreativ struktur

2 Indholdsfortegnelse Rekreativ struktur Rekreativ struktur 1 -Besøgsområder 2 -Redegørelse 4 -Stier 5 -Redegørelse 8 -Miljøvurdering 14 -Feriehoteller 21 -Redegørelse 24 -Campingpladser 27 -Redegørelse 30 -Overnatningsmuligheder i øvrigt 32 -Redegørelse 34 -Kolonihaver 36 -Redegørelse 38 -Lystbåde 39 -Redegørelse 42 -Fritidsanlæg 44 -Redegørelse 46 -Støjende fritidsanlæg 48 -Redegørelse 50

3 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur Rekreativ struktur Rekreativ struktur generelt Kalundborg kommune har mange rekreative kvaliteter og faciliteter, der henvender sig såvel til lokalbefolkningen som til turister. Kommunen søger at sikre mulighederne for, at friluftslivet kan udfolde sig inden for nogle grænser, hvor både landbrugets, lokalbefolkningens og turisternes interesser tilgodeses samtidig med, at friluftslivet udfoldes på et bæredygtigt grundlag. Derfor skal udviklingen af den rekreative struktur målrettes således, at de både tilgodeser lokalbefolkningens behov for rekreativ udfoldelse med de mål, der er beskrevet under kultur og fritid, og understøtter udviklingsmulighederne for turisme med de målsætninger, som er beskrevet under turisme. Kommunens overordnede potentialer for turisme er identificeret i den turistpolitiske redegørelse. Den turistpolitiske redegørelse peger på kommunens kyster, herunder særligt de gode badestrande og naturoplevelserne som den primære grund til at holde ferie i Kalundborg. Derfor skal udviklingsmulighederne baseres på den allerede eksisterende turismestruktur, hvor overnatningskapaciteten primært ligger i SOMMERHUSOMRÅDER, campingpladser og i mindre grad hoteller langs kysten. Den primære indsats skal sigte mod en kvalitetsforbedring af disse. Dette inkluderer en løbende kvalitetsforbedring af SOMMERHUSOMRÅDERNE, således at adgange til strande og naturområder sikres for alle gæster, inklusive dagsturister og lokalbefolkningen. En kvalitetsforbedring kræver i nogen tilfælde, at eksisterende turismefaciliteter udbygges for at understøtte en opgradering af turismetilbuddet, hvorfor eksisterende udbygningsmuligheder og anlægsområder bibeholdes. For at understøtte naturoplevelserne skal der ske en beskyttelse af kommunens natur- og kulturværdier som beskrevet under natur og kulturarv. Der skal samtidig ske en formidling af disse værdier, som det fx sker igennem naturvejledningen på Røsnæs og Fugledegård, og adgang til disse værdier skal sikres. Vestsjællands Amt har identificeret besøgsområder i kommunen, og disse bibeholdes for at kunne prioritere turismeindsatsen. Samtidig er der blevet udarbejdet en samlet stiplan for kommunen, der viser muligheder og ønsker til stier for at fremme lokalbefolkningens adgang til naturen, for at fremme cykelstier i og imellem byer og for at fremme turisters adgang til naturoplevelser bl.a. i besøgsområderne. Sidst opdateret 23/

4 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur / Besøgsområder Besøgsområder ligger i tilknytning til større byer og i de mest attraktive rekreative områder og er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Besøgsområder er vigtige led i den overordnede strategi for oplevelsesudvikling, formidling og tilgængeliggørelse af kommunens naturområder og kulturmiljøer. Det er Kommunalbestyrelsens mål at: understøtte aktiviteter inden for bæredygtig turisme indpasse et rigt udbud af aktiviteter og oplevelser i naturen udvikle og sikre adgang til natur- og landskabsområder muliggøre etablering/udbygning af besøgs- og formidlingsfaciliteter ved oplevelsessteder i natur- og kulturmiljøer, idet enhver form for anlæg i det åbne land etableres under hensyntagen til natur- og landskabsbeskyttelse der er skabt muligheder for at etablere nye fysiske miljøer for aktiv udfoldelse større ejerskaber til de landskabelige værdier er skabt gennem naturformidling sikre mulighed for såvel organiserede som uorganiserede friluftsaktiviteter De udpegede BESØGSOMRÅDER fremgår af temaet besøgsområder på kortet 7.1.a I BESØGSOMRÅDER skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv, uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Der kan bl.a. etableres støttepunkter for ophold og naturformidling BESØGSOMRÅDER og særlige oplevelseslokaliteter kan udpeges overalt i kommunen, men kun efter en forudgående planlægning, der lægger hovedvægten på natur- og landskabshensyn Enkelte steder kan fredning eller offentlig erhvervelse være nødvendig for at skaffe adgang af hensyn til friluftslivet. Sådanne erhvervelser skal primært ske inden for BESØGSOMRÅDER. 2

5 Søg Kort 7.1.a. BESØGSOMRÅDER. Sidst opdateret 04/

6 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur / Besøgsområder / Redegørelse Redegørelse for besøgsområder BESØGSOMRÅDER og oplevelsessteder er absolut interessante turistmæssigt set, da de er vigtige led i den overordnede strategi for oplevelsesudvikling, formidling og tilgængeliggørelse af kommunens naturområder og kulturmiljøer. Især er idéen om at lukke det åbne land op ved udvikling af oplevelsessteder i naturen samt formidling og tilgængeliggørelse af samme højt prioriteret i kommunens turistpolitiske redegørelse. Retningslinjernes betydning I BESØGSOMRÅDERNE kan der især etableres stier, opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuseer, spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde o.l. Anlæggene skal placeres på en måde, der tilgodeser væsentlige beskyttelsesinteresser. Aktiviteterne ved Røsnæs samt ved Tissø (Fugledegård) er gode eksempler på, hvordan sådanne oplevelsessteder kan etableres og forvaltes. BESØGSOMRÅDERNE kan på sigt detailplanlægges, og indtil da må den friluftsmæssige udvikling bedømmes fra sag til sag med hovedvægten på hensynet til eventuelle beskyttelsesinteresser. Definition og oprindelse De udpegede BESØGSOMRÅDER er videreført fra den tidligere Regionplan for Vestsjællands amt. BESØGSOMRÅDER ligger i tilknytning til større byer og i de mest attraktive rekreative områder og er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Nye anlægskrævende, intensive fritidsfunktioner som f.eks. campingpladser, feriebyer, feriecentre og feriehoteller henvises til BYOMRÅDE. En del af BESØGSOMRÅDERNE ligger ved kysterne. Kysterne er vigtige friluftsområder, og der er et generelt behov for at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Dette kan ske ved at anlægge stier, parkeringspladser, toiletter og andre publikumsfaciliteter og evt ved at opkøbe eller frede arealer. Der er desuden behov for at forbedre adgangsmulighederne til udvalgte naturområder og badestrande for handicappede. Baggrund for mål Målene er overført uændret fra Kommuneplan Sidst opdateret 03/

7 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur / Stier Stier Stiplanen for Kalundborg kommune er revideret som en del af denne kommuneplan. Stierne skal gøre det muligt at gå en tur i nærheden af hvor man bor eller færdes sikkert til skole og butikker i byen. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: gøre det nemt og sikkert at færdes til fods og på cykel i kommunen forbedre borgernes adgang til naturen ved sammenhængende stisystemer i byområder, landsbyer og det åbne land gøre en særlig indsats for at forbedre, udbygge og vedligeholde stinettet i kommunen kommunen indtænker borgernes mulighed for fysisk udfoldelse i nærområdet ved at planlægge for rekreative stier og trafikstier i forbindelse med nye boligudstykninger og anden relevant planlægning identificere, udpege og evt etablere særlige oplevelsesruter i særligt karakterfulde og smukke landskaber og kulturmiljøer sikre at der er god adgang til kollektiv transport for bløde trafikanter medvirke til at sikre og udbygge offentlighedens adgang til strandene stikortet danner grundlag for en senere udarbejdelse af en egentlig stifortegnelse og prioritering af nyanlæg af stier Retningslinjer Kommunens stinet omfatter trafikstier og rekreative stier, som det fremgår af kortet for henholdsvis eksisterende stier 7.2.a og kortet foreslåede stier 7.2.b. 5

8 Søg Kort 7.2.a. Eksisterende stier 6

9 Søg Kort 7.2.b. Foreslåede stier Kommuneplanens stinet, inklusive forslag til nye stier, er retningsgivende og kan lokalt ændres efter aftale med lodsejer eller naturmæssige, trafikmæssige og oplevelsesmæssige hensyn Stinettet tager udgangspunkt i eksisterende stier og småveje. Hvor disse af trafiksikkerhedsmæssige eller oplevelsesmæssige årsager ikke er tilstrækkelige, kan der anlægges nye stier. Stierne udføres med en bredde og udformning, der er tilpasset deres funktion som trafiksti, rekreativ sti eller vandresti Tilgængelighed samt trygge og sikre trafikforhold for gående og cyklister skal sikres ved udformningen af nye boligområder og SOMMERHUSOMRÅDER og i planlægningen af offentlig og privat serviceforsyning Ved udbygning af befolkningens rekreative adgang til at færdes på stier og veje skal der tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed over for offentlighedens/borgernes færdsel. Sidst opdateret 22/

10 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur / Stier / Redegørelse Redegørelse for stier Stierne og mindre befærdede veje bruges af gående og cyklende til transport, motion og fornøjelse. En stigende samfundsøkonomisk og individuel opmærksomhed på betydningen af sundhed og fysisk aktivitet i hverdagen betyder at attraktive, velholdte og sikre transportveje er i fokus både til daglig transport mellem fx hjem, skole og arbejdspladser og til rekreative formål. Stiplanen for Kalundborg kommune er revideret som en del af denne kommuneplan og udgøres af mål, retningslinjer og denne redegørelse. Stiplanens betydning Med stiplanen dannes et planmæssigt og administrativt grundlag som skal bibringe og sikre: at der gives et overblik over kommunens mål og intentioner med et fremtidigt net af såvel trafikstier som rekreative stier at der dannes et lovmæssigt grundlag for, at foreslåede stier kan etableres at administration af lovgivning om stier og private veje bliver mere overskuelig at der skabes grundlag for en politisk prioritering af stiprojekter (for sammenhæng til trafiksikkerhedsplan se afsnittet om veje) Af stikortet fremgår offentligt tilgængelige stiers forløb og det planlagte stinet i kommunen. Stiplanen er grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger om at gennemføre konkrete stistrækninger. Generelt vil de nye stier først blive aktuelle, når nærmere aftale er opnået med de pågældende lodsejere. Som udgangspunkt bliver ingen nye stier anlagt uden lodsejers samtykke. Hvis gennemførelsen af et stiprojekt i sjældne tilfælde forudsætter ekspropriation, kan dette kun ske på baggrund af en lokalplan eller ved brug af vejloven. Stikortet i kommuneplanen vil derfor kun være et grundlag for videre projektering og gennemførelse af stiprojekter. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det. Stiplanen danner det administrative grundlag for afgørelser, hvor anlægsprojekter kan konflikte med ønsket om at sikre en nuværende eller fremtidig stiforbindelse. Ved projektering og nyanlæg sikres, at de skitserede stiforbindelser er gennemførlige. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kan ske ændringer i de udlagte stiforløb, hvis det vurderes, at det overordnede formål med stien er opretholdt (fx forbindelse mellem to landsbyer), eller hvis et alternativt forløb skønnes at være en forbedring i forhold til udlagte forløb. I kommunen findes en række stier, der er etableret efter aftale med lodsejer, fx. Sjællandsleden. Disse stier er ikke kommunale stier og kan opsiges af lodsejer. Der er dog for flere af stiforløbene en interesse fra kommunens side i at bevare disse. Definition og oprindelse Stiplanen fra 2009 er revideret ved at sammenholde planen med andre registreringer af stiforløb i kommunen samt ved at indarbejde forslag fra sidste kommuneplanhøring. Følgende kort er benyttet ved revideringen: Stiplanen fra Kalundborg Kommuneplan 2009, som består af eksisterende og foreslåede rekreative stier samt eksisterende og foreslåede trafikstier. FOT-kort registrering af hovedstier og trafikstier. Kalundborg Kommunes registrering af stiforløb fra Vandrestier - Registrering af afmærkede vandreruter. Stiplanen suppleret med stiforslag fra de grønne planer (se Bilag) og efterbehandlingsplanen for råstofgrave. Derudover er der indarbejdet forslag til trafikstier og rekreative stier som er indkommet i forbindelse med høringen af kommuneplan En del af de foreslåede rekreative stier er eksisterende stier, som går 8

11 over privat jord og hvor kommunen ikke har aftale med lodsejer om offentlig benyttelse af stien. Stiforløb i byområder skal indgå i lokalplaner for evt. kommende boligområder. Etablering og optagelse af offentlige stier Kommunen kan som vejbestyrelse overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Det fremgår af Vejlovens 97. Tilsvarende kan kommunen som vejbestyrelse bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej, jf. Vejlovens 97. En offentlig sti er et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af staten eller kommunen i henhold til vejloven, jf. vejlovens 96, stk. 1. Når kommunen overtager almene stier eller private stier og veje som offentlige, så overtager kommunen ligeledes vedligeholdelsen i det omfang, den offentlige færdsel kræver. Optages en privat fællesvej til offentlig sti, så overtager kommunen kun den del af vedligeholdelsen, som er nødvendig for, at vejen er farbar for gående og cyklister og kun i de dele af året, det skønnes nødvendigt (fx sneryddes ikke alle stier). Vedligeholdelse udføres i forhold til det slid, den offentlige trafik medfører. Stier anlægges i overensstemmelse med stiplanen, men linjeføringen heri skal opfattes som retningsgivende. Der er således mulighed for at anlægge stien i et andet forløb, hvis formålet med stien og det overordnede forløb vurderes at være tilsvarende det, som angives i planen. Ændrede forløb kan ske efter aftale med lodsejer på berørte ejendomme og i tilfælde, hvor ændret arealanvendelse eller naturhensyn gør det nødvendigt. Anlæg af stier Der skelnes i stiplanen mellem trafikstier og rekreative stier. Trafikstier er forbeholdt cyklister, mens rekreative stier kan være til både gående og cyklister afhængigt af formål og udformning. Stiplanen har ikke vurderet behovet for andre anvendelsesmuligheder, fx til skatere og rulleskøjteløbere, stavgængere, løbere mv., hvis ønsker til belægning kan afvige fra den gængse belægning. Ved anlæg af nye stier eller omfattende forbedringer af eksisterende stier bør det vurderes, om der kan indtænkes bredere funktioner med sigte på at give bedre muligheder for fysisk udfoldelse og aktivitet i nærområderne. Anlæg af trafikstier skal ske, så der opnås tilstrækkelig sikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter. De udformes typisk med kantsten eller rabat mellem sti og kørebane. Det bør dog ved anlæggelse overvejes om et mere fordelagtigt forløb, fx særskilt fra kørebanen, kan gøre det mere attraktivt at cykle frem for at vælge bilen. På strækninger med begrænset cykeltrafik, kan de udformes som cykelbaner kun adskilt fra kørebane af bred stribe. Trafikstier er som oftest asfalterede men kan også forløbe på grus. Anlæg af rekreative stier skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det eksisterende net af private fællesveje, markveje, skovveje og eksisterende stier. Hvor det ikke er muligt, skal det vurderes om svagt befærdede kommuneveje eller private veje kan indgå i ruten under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige forhold. Hvor dette heller ikke er muligt for at opfylde formålet med stien, kan der anlægges nye stier. Nye stier skal som udgangspunkt forløbe langs markskel eller dyrkningsgrænser. Ved anlæg af nye stier skal der forsøges indgået en aftale med lodsejeren om forløbet af stien, så den er til mindst mulig gene, men samtidig opfylder målet om en rekreativ oplevelse. Der kan således være behov for at anlægge en ny sti, hvis lodsejeren eller kommunen vurderer, at en eksisterende vej eller sti er uegnet eller uønsket til at indgå i den rekreative rute. Rekreative stier kan også udgøres af vandre-/trampestier der ikke kræver anlæg og kun kan benyttes til gående trafik (vandring). Vedligeholdelse af stier Eksisterende offentlige stier, som fremgår af stiplanen, skal vedligeholdes, så de er i god stand og fremkommelige, dog afhængig af stiens funktion. Der udarbejdes vedligeholdelsesplan for omfang og tidsplan af vedligeholdelse på offentlige stier. På private fællesveje og -stier i byer og bymæssige områder er ejerne forpligtet til at holde vejen/stien i en forsvarlig stand, afhængig af færdslens art, jf. privatvejslovens 57. Vejmyndigheden beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, en privat fællesvej skal vedligeholdes. For stier og veje på landet er det privatvejslovens 17 der er gældende. Hvor en privat fællesvej indgår som en offentlig sti, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, jf. lov om offentlige veje 99. Vandrestier/trampestier etableret efter aftale med grundejeren vedligeholdes hovedsagelig ved beskæring af buske og evt. slåning af græs. 9

12 Trafikstier Formålet med trafikstierne er at forbedre muligheden for cykling til stationer, skoler, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner og indkøbsmuligheder. De enkelte stistrækninger skal placeres, så de har et forløb, der er attraktivt for cyklister. Fremme af sikker gang- og cykeltrafik vil betyde, at flere tager cyklen frem for bilen. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO 2-udledningen. Det er målet, at der i alle dele af kommunen skabes sikre skoleveje, og at der til de væsentligste bysamfund og til stationer skabes sikre cykelstiforbindelser fra de omkringliggende bysamfund og imellem disse. Tilsvarende skal der internt i Kalundborg by og i de større bysamfund være mulighed for sikker færdsel ad interne stier, som forbinder boligområder, centerområde, skoler og trafikknudepunkter. Definition af trafikstier Trafikstier vil oftest følge de større veje og være udformet som egentlige cykelstier med kantsten mellem vej og cykelsti. Trafikstier kan også forløbe i eget tracé langs offentlige veje med et græsbevokset areal mellem vej og sti. Hvis der kan opnås en kortere eller mere attraktiv forbindelse, kan en trafiksti forløbe i eget tracé uden tilknytning til en vej. Trafikstier kan også tage form af cykelbaner kun adskilt fra kørebane af bred stribe. Fremkommeligheden er væsentlig på trafikstierne. Belægningen på trafikstier er fast fx i form af asfalt, belægningssten, evt. grus. Trafikstier skal udformes, så de tager hensyn til bevægelseshandicappede. Inden for byzonen kan trafikstier være med belysning. Uden for byzone vil der normalt ikke være belysning på stierne. Trafikstier indgår i kommunens plan for vintervedligeholdelse. Skoleveje Stiplanen er koordineret med Trafiksikkerhedsplan 2009 med henblik på at øge trygheden på skolevejene i forbindelse med krydsninger af veje mv. Stier til kollektive transportmuligheder Et af målene med stiplanen er, at flere tager cyklen til kollektive transportmuligheder. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO 2-udledningen. En undersøgelse har vist, at der er flest, som cykler til fx stationen, når afstanden er kortere end 2,5 km. Det er vigtigt, at ruter til stationen inden for denne afstand har et højt kvalitetsniveau i forhold til vedligeholdelse af belægninger. Desuden bør disse ruter prioriteres højt i forhold til vintervedligeholdelse. Cykeltrafikkens normale maksimale afstand til stationer er ifølge undersøgelsen ca. 4 km. Rekreative stier Formålet med rekreative stier er at give adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land. Målene kan være skove, kyster, søer, moseområder, fortidsminder, udsigtspunkter, kulturmiljøer osv. Desuden skal rekreative stier være med til at øge befolkningens muligheder for fysisk aktivitet ved at gå, løbe eller cykle en tur i nærområdet og naturområder. Rekreative stier skal endvidere give muligheder for at borgerne kan færdes gennem byområder adskilt fra den øvrige trafik. En stigende del af befolkningen dyrker motion uden for det organiserede foreningsbaserede idrætsliv. Løb, stavgang eller en daglig gåtur for sundhedens skyld stiller krav til de fysiske rammer. Velholdte stier og sammenhængende stinet af forskellig længde kan dermed bidrage til at øge befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet og hermed bidrage til sundhed og forebyggelse. Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har således både fysisk aktivitet og indsatsen mod overvægt i fokus. Se også kommuneplanens visionsafsnit om sundhed. Stierne forbinder de attraktive områder indbyrdes og med de større byer. Det tilstræbes, at det rekreative stinet så vidt muligt er sammenhængende, så der kan skabes muligheder for ture af varierende længde. I tilknytning til det rekreative net af regionale og lokale stier tilstræbes det at etablere mindre vandreruter og stier til udsigtspunkter, strande mv. Tilsvarende tilstræbes det, at der i forbindelse med det rekreative stinet etableres overnatningspladser, opholdspladser og andre faciliteter, som knytter sig til stiernes brug. Udviklingen af adgangen til landskabet sker i tæt samarbejde med relevante organisationer, og der er indgået partnerskabsaftale med Visit Vestsjælland om udviklingen af de rekreative oplevelser. Definition af rekreative stier Større rekreative stier er stier, hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. De rekreative stier består primært af grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt enkelte strækninger i eget tracé. På delstrækninger I BYOMRÅDER kan en rekreativ cykelrute sti også følge 10

13 eksisterende, mindre befærdede kommuneveje for at binde stiforløb sammen. Det må forventes, at delstrækninger af rekreative stier kan være lukket i korte perioder ved høj vandstand, sne eller tilsvarende naturligt forekommende vejrlig. Visse strækninger af rekreative stier bør give bevægelseshandicappede og brugere med barnevogne adgang til naturoplevelser. Øvrige rekreative stier kan være interne stier, vandrestier, ridestier og andre stier. Interne stier er lokale stier som ikke indgår i et egentligt ruteforløb, men skaber forbindelser internt i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer og landsbyer. Stier i grønne områder og parker vil tilsvarende indgå i denne gruppe. Stierne kan henvende sig til såvel gående som løbende og cyklende. Oftest vil de have karakter af at være lokale trafikstier, men i parker og grønne områder vil de have rekreativ karakter. Der vil ofte være en god belægning, men ikke nødvendigvis asfalt. Kun i sjældne tilfælde vil stierne være belyste. Disse stier er ofte vigtige for muligheden for nærrekreativ udfoldelse. Vandrestier er stier, der giver mulighed for adgang til svært tilgængelige steder, eller stier, der kun har adgang til fods. Vandrestier kan være et trådt eller slået spor i landskabet, adgang over et udyrket areal, adgang til et udsigtspunkt eller lignende samt afstikkere eller sløjfer på rekreative cykelruter. Vandrestier har ikke nødvendigvis belægning og vil heller ikke blive sneryddet. Vedligeholdelse vil hovedsageligt bestå af beskæring af buske og eventuelt slåning af græs. Ridestier og andre stier for særlige brugere vil som udgangspunkt blive søgt anlagt i eget tracé. Dette vil primært ske for at forhindre konflikter med andre brugere. På kortere strækninger eller, hvor stier forløber ad robuste veje, kan ridestier eksempelvis følge stier, som henvender sig til cyklister eller gående. Ridestier kan etableres i forbindelse med eller uafhængigt af ovenstående rekreative stianlæg. Som udgangspunkt anlægges og vedligeholdes ridestier på privat initiativ. En ridesti kan dog anlægges på kommunalt initiativ, hvis det findes relevant, fx i forbindelse med rideskoler i tilknytning til større bysamfund. Stiplanen angiver med signatur de ruter, hvor det er tilladt at ride. Andre stier kan som nævnt etableres til særlige brugere. Eksempler herpå kan være motionsstier med redskaber, stier specielt til mountainbikebrugere og tilsvarende, som kun henvender sig til en snæver gruppe. Adgang for handicappede og barnevogne Kalundborg kommunes stinet bør som udgangspunkt kunne anvendes af bevægelseshandicappede. Der vil dog i flere tilfælde være lokale forhold, som gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre denne målsætning for alle stier. Trafikstier skal udformes og vedligeholdes, så de kan benyttes af bevægelseshandicappede. Udformningen skal være en belægning af enten asfalt, belægningssten eller fast grus. Stien må ikke forløbe ud over kantsten, trapper eller tilsvarende forhindringer, uden at der gøres tiltag, som kan forbedre fremkommeligheden for handicappede. Rekreative stier i det åbne land forløber i mange tilfælde ad eksisterende mark- og skovveje. Her kan forholdene gøre, at fremkommeligheden kan være begrænset. Tilsvarende kan terrænforhold og andre naturforhold gøre, at strækninger ad rekreative stier ikke vil være egnede for handicappede, eventuelt kun i perioder. Fx bliver der ikke ryddet sne på rekreative stier, og i lavtliggende områder kan høj vandstand gøre stien ufremkommelig. I forbindelse med nyanlæg skal der dog tages tilstrækkelige hensyn til handicappede brugere bl.a. ved anvendelse af fast grusbelægning. Dette gælder dog ikke trampestier. Udformning af bomme og andre former for spærringer skal ske, så bevægelseshandicappede og barnevogne ikke hindres adgang. Skiltning og afmærkning Rekreative ruter og andre ruteforløb, som ikke forløber langs med eller er en del af et vejanlæg, skal afmærkes med skilte udformet efter Vejdirektoratets normer. Der henvises til Vejregelrådets endelige udgave, hæfte 4 af 19. juni Normerne foreskriver udformningen af tavler og i hvilke situationer, stierne skal eller kan benyttes. Skiltene skal være blå med hvid skrift og det angives med cykel- eller vandresymbol, om ruten henvender sig til cyklende eller gående. Tilsvarende kan det med skilte angives, om stien eller ruten henvender sig til ridende eller er handicapegnet. Skiltningen langs stien vil bestå af stirutetavler på stander eller træpæl. Hvor stien krydser offentlig vej eller lignende, vil der blive skiltet med stipilvejvisere. Opstilling af skilte på offentlige veje og på private fællesveje både på land og i by kan kun ske efter godkendelse fra politi og vejmyndighed. Nationale, regionale og lokale cykelruter skal nummereres efter retningslinjer, som foreskriver, at nationale ruter afmærkes med numrene 1-15, regionale ruter med 11

14 numrene og lokale ruter med trecifrede numre. Igennem Kalundborg kommune forløber de nationale ruter nr. 4 (Søndervig-København) og nr. 7 (Sjællands Odde-Rødby Havn). De regionale ruter i Kalundborg kommune vil få numre mellem numrene 60 og 69. Lokale ruter i Kalundborg kommune vil få numre mellem 100 og 300. Frivillige stiforløb Ud over de stiforløb, som fremgår af stiplanen, er der etableret rekreative stiforløb, hvor der er indgået tidsbestemte aftaler med ejerne af de arealer, stierne forløber over. Sådanne stiforløb kan også fremover gennemføres uden om de forløb, som er angivet i stiplanen. Den bedst kendte af disse stier er Sjællandsleden. Den forløber ad eksisterende småveje, markveje og i enkelte tilfælde ad lokale stier. Tilsvarende kan nævnes Alleshavebuen og Stenstien samt ordningen Spor i Landskabet. Der vil dog være strækninger af disse stiforløb, som indgår i stiplanen. Det er sket, hvor det af andre grunde er vurderet, at en markvej eller lignende bør indgå i et stiforløb på baggrund af kommunens målsætning på området. Hvis disse forløb besluttes at skulle overgå til offentlige stier, vil der skulle indgås nye aftaler med lodsejere og udbetales eventuel erstatning. I turistmæssig sammenhæng er i en del tilfælde angivet turistruter ad kommunale veje. Sådanne forløb vurderes heller ikke at skulle indgå i en stiplan, da de ikke kræver nyanlæg eller ændret administrativ praksis, men udelukkende skal opfattes som anbefalede ruter. Adgang til naturen Alle har adgang til at færdes mange steder i naturen, men skal tage hensyn til dyr og planter, og tage hensyn til landmænd, skovejere og andre private grundejere. Derfor skal de regler, der gælder, følges. Regler om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes blandt andet i naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Udgangspunktet er, at alle har ret til at færdes i naturen. Men adgangen kan dog være helt eller delvist forbudt, fx på militærarealer og i reservater. Adgangen kan være midlertidigt begrænset, fx som følge af jagt. Kommunerne kan gribe ind, hvis den lovlige adgang til naturen forhindres, og de har også ret til at indskrænke adgangen. Færdsel sker på eget ansvar. Reglerne skal skabe balance mellem hensynet til naturen og publikums og grundejernes interesser. Derfor er reglerne forskellige alt efter naturtype og ejerforhold og er delt op i regler for det åbne land, skov og strand. På Naturstyrelsens hjemmeside er der en god beskrivelse af muligheder og regler for færdsel i naturen. Her er også folderen: Naturen må gerne betrædes men træd varsomt. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside informerer desuden om adgangen til statens skove mv., informationsskiltning i naturen, vejledning om skilte til private grundejere m.m. På nedenstående kort vises stier i kommunen som er afmærkede eller hvor der findes en folder der beskriver stiens forløb og interessepunkter. Det er stier som Kløverstier, Sjællandsleden og hjertestier. En hjertesti er en afmærket motionsrute på varierende længder. Hjertestierne er anlagt med henblik på at øge mulighederne for at dyrke motion i sit lokalområde og for at skabe opmærksomhed på de anbefalede 30 minutters daglige motion. Vi har en hjertesti i Munkesøen på 3,5 km. Sundhedsspor - Det Grønne Fitnesscenter. Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, hvor du helt enkelt kan teste din kondition. Sundhedssporene er præcist opmålte ruter på 1-2½ km. Du tester din kondition ved at gå eller løbe ruten, så hurtigt du kan - og tage tid på det. Bagefter kan du aflæse dit kondital direkte i naturen på en tavle ved målstregen. Kommunen har to sundhedsspor, et i Høng og et i Kalundborg: Sundhedssporet i Høng er etableret ved Høng Skole i Rosenvænget (1,5 km) Sundhedssporet i Kalundborg er etableret i Munkesøen, der er et grønt område tæt på centrum ved stadion, fodboldbaner, skov m.m.. (2,2 km) 12

15 Søg Kort 7.2.c. Markerede ruter i Kalundborg kommune. Ruterne er fastlagt og markeret af en række organisationer. Kalundborg Kommune kan derfor ikke garantere at stiforløbene vedligeholdes. Behov for planlægning i kommende planperiode Der er forskellige muligheder for at realisere rekreative stier i det åbne land. En del foreslåede stier er eksisterende stier, som går over privat ejendom. I samarbejde med f.eks. de relevante Lokalråd eller andre lokale foreninger, ville det være muligt at udpege værdifulde stiforløb for kommunens borgere. Sammen med de lokale kræfter kan der derefter tages kontakt til de berørte lodsejere med henblik på at udarbejde skriftlige aftaler om borgerne muligheder for at færdes på privat jord, ligesom det f.eks. er sket i forbindelse med Sjællandsleden og Kløverstierne. Hvor de foreslåede stier ikke følger et eksisterende stiforløb, forudsætter realiseringen enten at der foreligger et kommunalt budget for anlægning af stier eller at der afsættes ressourcer til at søge andre midler til formålet. Baggrund for mål Målene for stiplanen er dannet på baggrund af Kommuneplan og Planstrategi 2011 Sidst opdateret 08/

16 Forside / By og landskab / Rekreativ struktur / Stier / Miljøvurdering Miljøvurdering Af stiplanen fremgår offentligt tilgængelige stiers forløb og det planlagte stinet i kommunen. Stiplanen er grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger om at gennemføre konkrete stistrækninger. Generelt vil de nye stier først blive aktuelle, når nærmere aftale er opnået med de pågældende lodsejere. Stiplanen er bl.a. udarbejdet for at opnå kommunalbestyrelsens mål om at sikre adgang til karakterfulde landskaber, strande og kulturmiljøer. Derudover er det målet at stiplanen skal sikre gode muligheder for at færdes på cykel og til fods i byerne. Stiplanen er en revision af stiplanen fra Især eksisterende stier er revideret og flere er nu med i stiplanen. Derudover er der som følge af arbejdet med Grøn plan for Høng, Svebølle og Kalundborg samt efterbehandlingsplan for graveområdet ved Bregninge indarbejdet nye forslag til stier. Eksisterende forhold Der foreligger en eksisterende stiplan fra kommuneplan 2009, som pga. stor interesse og ny planlægning er revideret i forbindelse med revision af kommuneplanen. Ved høringen af stiplanen far 2009 kom der mange nye stiforslag. En stor del er indarbejdet i stiplan Stiplanen fra 2009 har fokus på det åbne land. Der har derfor været et ønske om at revidere planen og særligt i byområderne. I forbindelse med revision af kommuneplanen er der derudover udarbejdet grønne planer for Kalundborg, Svebølle og Høng samt en efterbehandlingsplan for Bregninge Graveområde. I disse planer er der forslag til stier, som er indarbejdet i den nye stiplan. Miljøpåvirkning De væsentligste miljøpåvirkninger ved stiplanen vurderes at være natur og befolkning. Natur Der er i stiplanen to typer stier; trafikstier og rekreative stier. Trafikstier skal fortrinsvis etableres i forbindelse med eksisterende veje og inddrager som hovedregel ikke nyt areal. De rekreative stier kan ligge langs veje og være interne stier i byerne, men kan også være nye stier i det åbne land. Stier i det åbne land vil ofte være trampestier og vil som udgangspunkt ikke have den nogen stor direkte påvirkning af miljøet. Den indirekte påvirkning som følge af øget færdsel kan have en påvirkning af visse naturtyper eller arter, og vil blive behandlet i det nedenstående. Befolkning Ved at have et sammenhængende (trafik)stisystem i byerne sikres mulighed for at cykle til og fra henholdsvis arbejde og skole. Dette vil som udgangspunkt have en gavnlig effekt på borgernes sundhed. De samme er gældende for rekreative stier, der giver mulighed for gå, løbe og cykle ture i byerne og særligt i det åbne land. Stier i Natura 2000-områder Når der træffes afgørelse om planlægning m.m. indenfor grænserne af et Natura 2000-område, skal Kommunalbestyrelsen sikre varetagelse af områdets beskyttelsesinteresser jf. Miljømålsloven. Dette sker i første omgang ved at vurdere om et givent planforslag i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-området væsentligt. Enkelte nye forslag til stier er beliggende indenfor Natura 2000-områder. Stierne ligger i Natura 2000-område nr. 154, nærmere bestemt i habitatområde nr. 135 Sejerø bugt og Saltbæk Vig og Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 Sejerø bugt og Nekselø, og i Natura 2000-område nr. 156, der udgøres af habitatområde nr Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Stiforslagenes eventuelle påvirkning vurderes enkeltvis i de efterfølgende afsnit. En række eksisterende stier i habitatområder registreret og er nu en del af stiplanen. Stierne er ikke miljøvurderet, da stiplanen ikke er grundlag for ændringerne, men indgår i vurderingen nedenfor som del af 14

17 den kumulative påvirkning. På Nekselø, hvor eksisterende stier er registreret og indarbejdet i planen, er det et krav i fredningen af øen, at der er offentlig ad-gang. Fredningen skitserer et stinet, som svarer til det, der faktisk er etableret og nu indarbejdet i stiplanen. Nyt forslag til stier mellem Kaldred og Bregninge Bregninge Å er beliggende i habitatområde 137 og løber i et mere eller mindre udrettet løb syd for Kaldred Ferieby i hvad der kan betragtes som en ådal landskabet i området er dog overordnet set lavtliggende. Langt hovedparten af arealet indenfor habitatområdets grænser er 3-beskyttede moser, der uden drift har udviklet sig til ellesump og rørskov. Enkelte mere lysåbne enge og kær findes i området, til dels afgræssede af kreaturer. Også selve åen er 3-beskyttet. I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som kan være med til at binde råstofgravene i området bedre sammen, efter de er udnyttet og efterbehandlet. Stien løber fra Løgtved til Kaldred ferieby og gennemskærer habitatområdet. Stien forudsætter, at der anlægges en bro over Bregninge Å, hvilket kun er tilfældet hvis der etableres en vej fra syd til grusgraven nord for Bregninge Å. Dette forløb er beskrevet i Udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård Strategisk miljøvurdering og VVM-redegørelse. Tillæg nr Kommuneplan for Bjergsted Kommune. Kort 7.2.d. Stiføringen i Natura 2000-området mellem Viskinge og Kaldred Ferieby miljøvurderes 1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 15

18 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 910E *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). Særligt prioriterede naturtyper og arter Langs Bregninge Å nedstrøms Bregninge by findes udstrakte pilekrat og rørskove, stedvis med vældpræg, og flere steder ses en vegetation som indikerer tidligere drift i form af græsning og/eller høslet. Fem naturtyper i udpegningsgrundlaget er særligt prioriterede. Det drejer sig om surt overdrev (6230), Avneknippemose (7210), Kilder og væld med Kalkholdig (hårdt) vand (7220), Skovbevoksede tørvemose (91D0) og Ellesump (91E0). Særligt interessant er en forekomst nord for Løgtved Plantage, relativt tæt på den foreslåede sti. Her findes naturtypen rigkær i mosaik med den prioriterede naturtype avneknippemose (7210). På samme lokalitet findes den sjældne søtype kransnålalgesø (3140). Af udpegningsgrundlagets arter er Stor Vandsalamander og Odder formentligt til stede i nærområdet til den foreslåede sti, dertil er den relativt vidt udbredte bilag IV-art Spidssnudet Frø givetvis også til stede. Sumpvindelsnegl er fundet i Gammelrand mose længere opstrøms Bregninge Å. Fundet blev gjort i NOVANA-regi i 2005, og det er sandsynligt at arten findes yderligere enkelte steder i området, f.eks. i det ovennævnte rigkær. Pigsmerling er registreret på tre vandløbsstationer umiddelbart opstrøms østgrænsen af Natura 2000-området. Den forekommer utvivlsomt også nedstrøms herfor. Påvirkning af naturtyper og arter En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller virkningen kunne være indirekte i form af ændringer eller forstyrrelser af forhold der betinger opretholdelsen af en naturtype, fx. bortdrivning af græssere, der opretholder lysåbne lokaliteter. Der er ikke registret habitatnatur umiddelbart op ad stiføringen, den vurderes derfor alene at kunne give indirekte påvirkning. Den foreslåede, vejledende markerede stiføring for den rekreative sti løber langs en foreslået midlertidig udkørselsvej fra grusgravning ved Bregninge gård. Omfanget af vejtrafik er estimeret til 90 lastbiler pr. døgn, at vejen samtidig benyttes som rekreativ sti, hvor fra folk i nærområdet går eller cykler, vurderes i denne sammenhæng ikke at bidrage med nogen væsentlig påvirkning. Den rekreative færdsel må dog forudsættes primært at ske udenfor arbejdstiden så længe grusgravningen står på, og perioden med menneskelig bevægelse vil derfor i en årrække vare det meste af dagen. Uden belysning på stien forventes brugen dog at være stærkt begrænset i de mørke timer, hvilket skulle give odderen rigeligt med tid til at færdes og søge føde i området. Samtidig vil dyrene i noget omfang kunne tilvænnes den færdsel (både lastbiltrafik og cyklende/gående trafik) der vil følge stien relativt snævert, og naturlige skjul i form af skærmende beplantning (rørskov og pile- og ellesump) vurderes at yde god dækning så konflikter og stress undgås. Konklusion Stien som er afhængig af vejprojektet vil ikke have nogen særskilt negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt. Afværgeforanstaltninger Stiføringen er afhængig af et vejanlæg til en grusgrav, der er vurderet som en del af en VVM-redegørelse. Eventuelle påvirkninger af habitatområdet er derfor så vidt muligt afværget i forbindelse med planlægningen for grusgraven, anlæggelse af vejanlæg forudsætter således en genslyngning af Bregninge Å på en strækning vest for vejanlægget. Grusgraven vil med tilhørende anlæg som helhed skabe grundlag for en øget biodiversitet, idet efterbehandlingen sigter mod en udformning, som tilgodeser flere af de arter, som habitatområde nr. 137 er udpeget på grundlag af, herunder særligt odderen. Nyt forslag til stier øst for Svebølle Bregninge Å er beliggende i Habitatområde 137. Langt hovedparten af arealet indenfor habitatområdets grænser er 3-beskyttede moser, der uden drift har udviklet sig til ellesump og rørskov. Enkelte mere 16

19 lysåbne enge og kær findes i området, til dels afgræssede af kreaturer. Også selve åen er 3-beskyttet. I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som kan skabe bedre forbindelse mellem Svebølle og Bjergsted bakker. Naturområderne øst for Svebølle kan blive et stort aktiv, hvis adgangen lettes, bl.a. med denne sti. Stien følger en kørevej i skoven i udkanten af habitatområdet. Kort 7.2.e. Den nord/syd gående sti øst for Svebølle er et nyt forslag til stiføring i stiplan 2013 og miljøvurderes Særligt prioriterede naturtyper og arter Fem naturtyper i udpegningsgrundlaget er særligt prioriterede. Det drejer sig om surt overdrev (6230), Avneknippemose (7210), Kilder og væld med Kalkholdig (hårdt) vand (7220), Skovbevoksede tørvemose (91D0) og Ellesump (91E0). Sumpvindelsnegl blev fundet i forbindelse med overvågning/eftersøgning af vindelsnegle i Novana-regi Fundet blev gjort i et rigkær ved Gammelrand Mose øst for Løgtved. Det er sandsynligt at arten findes yderligere enkelte steder i området. Pigsmerling er registreret på tre vandløbsstationer umiddelbart opstrøms østgrænsen af Natura 2000-området. Den forekommer utvivlsomt også nedstrøms herfor. Af udpegningsgrundlagets arter er Stor Vandsalamander og Odder formentligt til stede i området, dertil er den relativt vidt udbredte bilag IV-art Spidssnudet Frø givetvis også til stede. Se ovenstående tabel for udpegningsgrundlag. Påvirkning af naturtyper og arter En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller virkningen kunne være indirekte i form af forstyrrelser, der som en afledt effekt medfører ændringer. I den sydlige del løber stien gennem et DEVANO-kortlagt område, registreret som bøgeskov på muldjord med god naturtilstand. Størstedelen af stiføringen følger eksisterende spor i skoven, derfor vil der ikke være nogen direkte påvirkning af naturtypen. Stien løber i udkanten af habitatområdet i skoven, og øget færdsel og dermed forstyrrelse vurderes ikke at give nogen væsentlig påvirkning af de åbne områder udenfor skoven. I forhold til odder vurderes niveauet af forstyrrelser ikke at blive væsentligt forøget, siden stien befinder sig på god afstand af odderens primære levested langs åen. Konklusion Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt. Afværgeforanstaltninger 17

20 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Nyt forslag til stier på Eskebjerg Vesterlyng Eskebjerg Vesterlyng består af hævet stenalderhavbund, hvis sand- og grus er formet af vinden som et klitog hedelandskab. Området er en del af Habitatområde 135 og EF fugle-beskyttelsesområde 94. Her finder man et af Sjællands bedst bevarede og mest artsrige klit-områder, med et stort antal sjældne og rødlistede plantearter. Særligt karakteristisk for området er de mange ener. I kommuneplanen er der udlagt et forslag til rekreativ sti, som forbinder Enghavevej med den eksisterende sti gennem Vesterlyng. Stien var også en del af kommuneplan 2009, men linjeføringen er ændret med 2013 revisionen. Stien kan medvirke til at der oprettes et sammenhængende stisystem i området til gavn for besøgende i området. den sydlige del af Vesterlyng miljøvurderes Kort 7.2.f. Stiføringen i 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1355 Odder (Lutra lutra) 1419 Enkelt månerude (Botrychium simplex ) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250 * Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 18

21 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige 6210 orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag Habitatområde nr Sejerø bugt og Saltbæk vig. * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). A081 Rørhøg (ynglende) A122 Engsnarre (ynglende) A132 Klyde (rastende) A191 Splitterne (ynglende) 194 Havterne (ynglende) A062 Bjergand (rastende) A063 Ederfugl (rastende) A065 Sortand (rastende) A066 Fløjlsand (rastende) Udpegningsgrundlag EF-Fuglebeskyttelsesområde nr Sejerøbugt og Nekselø. Særligt prioriterede naturtyper og arter På Eskebjerg Vesterlyng findes fine eksempler på de prioriterede naturtyper grønsværsklit (2130), klithede (2140), klitlavning (2190) og navnlig enebærklit (2250). Splitterne og Havterne findes på Nekselø, navnlig ved Sømosen. De resterende fuglearter er ikke nærmere kortlagt. Kun rørhøg kan formodes at have nogen videre tilknytning til land-arealerne nær den foreslåede sti, da rovfuglen søger føde på åbne arealer. Påvirkning af naturtyper og arter En påvirkning af naturtyper kunne bestå i en direkte ændring fx. fra naturareal til befæstet areal, eller indirekte i form af ændringer eller forstyrrelser af forhold der betinger opretholdelsen af en naturtype, fx. bortdrivning af de græssere, der opretholder lysåbne lokaliteter. Stien løber gennem et DEVANO-kortlagt område. Området er registreret som Enebærklit med delområder med Rigkær. Naturtypen er afhængig af græsning. Øget færdsel kan skræmme græsserne væk, men græsserne da er tamkvæg vurderes dette ikke at være et problem. Stien i sig selv vil udgøre et lille areal og vil formentligt blive udlagt som en trampesti, den direkte påvirkning vil derfor være uvæsentlig og kan sammenlignes med de stier som kreaturerne træder. Rørhøgen har sin rede i rørskove, og det vides ikke om arten yngler på Vesterlyngen. Det ikke forventningen at stien og den øgede færdsel vil komme nær ynglestedet på grund af det våde og utilgængelige terræn, påvirkningen vurderes derfor at være uden betydning. Området er fredet og der er som udgangspunkt ikke mulighed for at anlægge nye stier. En etablering vil således kræve en dispensation fra fredningen og den nærmere påvirkning af området vil ved eventuelt anlæg blive belyst. Stien kan kun anlægges såfremt den ikke strider mod fredningens formål Konklusion Naturtyper og arter omfattet af EU's direktiver om beskyttelse af habitater og fugle vil ikke blive påvirket væsentligt. Afværgeforanstaltninger Stiforløbene er vejledende og inden anlæg vil den nærmere planlægning belyse relevante problemstillinger, og det eksakte forløb kan herefter justeres. Se hele miljøvurderingen af Kalundborg Kommuneplan: 19