Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars"

Transkript

1 Aars Anlæg Dagligvarebutik med boliger Åbning af Aars Grøft Præstegaardsvej rdsv omdannes Museumsparken um en udvides Parkering Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars December 2011

2 Indhold Læsevejledning 2 Indledning 3 Vision - plads til by i vækst 4 5 PLANLÆGNINGSOMRÅDER Planlægning for trafik 8 Planlægning for erhverv og uddannelse 14 Planlægning for boliger 18 Planlægning for natur og bevægelse 22 Planlægning for midtbyen 26 Fra plan til realisering 34 Udviklingsplanen for Aars består af en gennemgang af 5 planlægningsområder. For hvert emne beskrives den overordnede intention, der skal være kendetegnende for byens udvikling fremover. Der vises kort, skitser, inspirationsbilleder og principper, der illustrerer, hvordan intentionerne kan gennemføres. Det er vigtigt at understrege, at ideerne i denne udviklingsplan skal betragtes som et debatoplæg, der beskriver, hvordan de overordnede strukturer for udviklingen kan se ud. De viste kort og tegningsmateriale er således ikke udtryk for en færdig løsning. Skitserne skal ses som overordnede principper, som skal viderebearbejdes i det efterfølgende arbejde med mere detaljeret planlægning og realisering. Kolofon Udgivelse Vesthimmerlands Kommune Kultur, Plan & Fritidsafdelingen Himmerlandsgade Aars De byggemuligheder, som udviklingsplanen indeholder, forudsætter grundejernes accept og myndighedernes godkendelse. God læselyst. Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI - Plan, Udvikling & Trafik i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune. December 2011

3 Plads til by i vækst Indledning Med dette hæfte fremlægger Vesthimmerlands Kommune et forslag til udviklingsplan for Aars. Forslaget fremlægges i offentlig høring med henblik på at indkalde ideer, forslag og kommentarer til den fremtidige udvikling af Aars by. I Kommuneplan 2009 beskrives, hvordan en af hovedudfordringerne er at sikre en værdifuld udvikling af kommunens byer, landsbyer og landdistrikter. I den forbindelse er det besluttet, at der skal udarbejdes udviklingsplaner for Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Udviklingsplaner for Aars og Løgstør er udarbejdet i Udarbejdelsen af en udviklingsplan for Farsø og Aalestrup forventes igangsat i løbet af Formålet med udviklingsplanerne er at sikre en helhedsorienteret byudvikling, der tager udgangspunkt i byernes individuelle kvaliteter og udviklingspotentialer. Udviklingsplanerne forholder sig bl.a. til byvækst, byomdannelse, byfortætning, bevaringsinteresser og grønne forbindelser. at kunne udvikle de visioner, som udviklingsplanen peger på, og samtidig fleksibel nok til at rumme nye ideer og initiativer, der naturligvis må dukke op over tid. Den politisk vedtagne udviklingsplan bliver således et betydningsfuldt planlægningsdokument i udviklingen fremover. Dialogorienteret planudarbejdelse I forløbet med udarbejdelsen af udviklingsplan for Aars har der været arbejdet målrettet med inddragelse af borgere og interesseorganisationer. Opstarten af udviklingsplanen for Aars blev markeret den 10. januar 2011 med afholdelse af en opstartsworkshop, hvor byens muligheder og udfordringer blev debateret. De fremmødte fik tilbud om, at blive en del af et Planforum, der efterfølgende har været samlet to gange for at give kritik af og ideer til det igangværende arbejde. I gennemsnit har der deltaget ca. 30 til de enkelte møder. Foruden borgere var der repræsentanter fra erhvervslivet, Aars Boligforening, Handelstandsforening, turismeorganisationen, museet samt kultur- og foreningslivet. Kommuneplan 2009 om udviklingsmål i Aars Ved Aars planlægges der udlagt et område til byudvikling ved Stenildvad. Planlægningen af området tager udgangspunkt i placering af en evt. ny omfartsvej syd om Aars, ønsket om nye områder til hhv. bolig og offentlige formål samt sikkerhed for fremtidig forsyning af området. Området dækker et areal på i alt ca. 100 ha. Mulighederne for at planlægge et bynært, rekreativt naturområde syd for Aars skal undersøges. Naturområdet skal give området en øget værdi dels som økologisk forbindelse og dels som rekreativt område. Kommunen vil understøtte, at et område med nem adgang til hovedvej A13 bliver godkendt til erhvervsområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 3 Byer skabes over mange år Byer skabes over mange år og udviklingsplanerne skal ligge til grund for den fremtidige byudvikling både på kort og på lang sigt. En udviklingsplan er et redskab, der både på strategisk såvel som på fysisk niveau er med til at sætte rammerne, og som kan virke som styringsredskab i forbindelse med udviklingen af Aars by. En udviklingsplan skal således både være robust og fleksibel. Robust i forhold til Byrådet vil gerne sige tak til de mange borgere og interesseorganisationer, der har været med til at sætte deres præg på planen. Byrådet er overbevidst om, at det lokale engagement vil vise sin værdi i det fremadrettede arbejde med at realisere udviklingsplanens vision om at sikre rammer for fortsat vækst.

4 4 Vision - Plads til by i vækst Aars skal være Vesthimmerlands Kommunes kraftcenter. Byens store ambitioner koblet med den rette planlægning skal sikre en fremtidssikret infrastruktur, et attraktivt bymiljø, gode bosætningskvaliteter samt en mangfoldig, sund og bæredygtig byudviking. Disse faktorer skal være med til at sikre, at Aars vedbliver med at være en god by at leve, arbejde og uddanne sig i - en by i vækst.

5 Plads til by i vækst Plads til by i vækst - fordi... Rammerne sprænges Aars er Vesthimmerlands Kommunes største by med ca. Aars har en central beliggenhed i Vesthimmerlands Kommune med gode indfaldsveje fra oplandet herunder god Prognose for befolkningsudviklingen i Aars 8000 indbyggere. Aars er kendtegnet ved at være en by med virke- og voksetrang, hvor der ikke er langt fra plan til realisering. kobling til motorvejen via Roldvej. Aars er en god handelsby med en velfungerende handelsgade. Tilstedeværelsen af billige byggegrunde har givetvis Udvikling i Siden indvielsen af Himmerlandsbanerne i 1890 erne har været medvirkende til, at byen har haft en stigning i antallet Stigning i % 22,2 af indbyggere. En udvikling der forventes at fortsætte. Aars undergået stor forandring fra landsby over stationsby til i dag at fremstå som en industri- og uddannelsesby med I henhold til befolkningsprognosen for Vesthimmerlands Kilde: Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune, gode bosætningsmuligheder. Kommune fra 2011, så forventes det, at der i perioden fra vil komme ca nye indbyggere til byen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen I 1890 erne indvies Himmerlandsbanerne og Aars bliver en stationsby. Jernbanelinjerne sætter gang i en mere industriel udvikling, og byen vokser hurtigt. I efterkrigstidens Aars fortsætter udviklingen og industrialiseringen tager fart. Industrialiseringen fortsætter. Samtidig begynder de første parcelhuskvarterer at dukke op i udkanten af byen.

6 6 Flere indbyggere i Aars vil betyde, at der bliver behov for at bygge flere boliger, således er der ifølge boligudbygningsplanen forventninger om, at der er behov for mere end 600 ekstra boligenheder frem til Dette forventes fordelt på: 315 parcelhuse 115 rækkehuse 200 etageboliger Planlægning for Aars i vækst Det er ambitionen, at Aars fortsat skal være en stærk handelsby, der servicerer oplandet. Samtidig er der ønske om, at tiltrække mere erhverv og industri til byen, at udbygge boligmassen samt styrke uddannelsessektoren. Denne vision kræver, at der planlægges både for udvikling i bymidten og for udvikling på bar mark, og at der er et strategisk fokus på, hvad der skaber gode bosætningskvaliteter Den hidtidige udbygning af både midtbyen samt bolig- og industriområderne har medført, at de eksisterende rammer for byens udvikling er ved at være fyldt ud. Der er behov for en plan, der præciserer rammerne for byens mere langsigtede planlægning både med mere plads til erhvervsudvikling, detailhandel, infrastruktur og boligområder. Samtidig skal der være fokus på natur, bevægelse, bæredygtighed og andre mere immaterielle værdier. 5 planlægningsområder Udviklingsplanen indeholder en gennemgang af 5 overordnede planlægningsområder, der er vigtige for at sikre byens udvikling fremover. Det gælder planlægning for: Trafik Erhverv og uddannelse Boliger Natur og bevægelse Midtbyen For hvert planlægningsområde beskrives, hvordan den generelle samfundsmæssige udvikling sætter krav til byplanlægningen, og hvordan dette - koblet med byens karakteristika - ikke blot giver udfordringer men også muligheder i forhold til den fremtidige byudvikling. Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: COWI Parcelhusområderne nord for byen er færdigudbyggede i slutningen af 1980 erne. Boligudviklingen fortsætter syd for byen. Aars i dag.

7 Plads til by i vækst Et sundt og bæredygtigt Aars Der er stigende bevisthed om, at byplanlægningen i højere grad skal bidrage til klimatilpasningen og borgernes sundhed. Planlægningen for en sund og bæredygtig by indgår som grundstenen i alle 5 planlægningsområder. Der beskrives konkrete eksempler og værktøjer til, hvordan dette kan indgå som en integreret del af byplanlægningen fremover. PROJEKTER PLANLÆGNING FOR Trafik PROJEKTER PLANLÆGNING FOR Erhverv og uddannelse 7 PLANLÆGNING FOR Midtbyen VISION Plads til by i vækst PROJEKTER PROJEKTER PLANLÆGNING FOR PLANLÆGNING FOR Boliger Figur: Udviklingsplanen for Aars har den overordnede vision - plads til by i vækst. Der planlægges for 5 overordnede områder. Indenfor hvert område præciseres en række forslag til projekter, der kan planlægges for og eventuelt realiseres i den fremtidige udvikling af byen. Natur og bevægelse PROJEKTER

8 8 Planlægning for trafik Trafikal tilgængelighed er livsnerven i Aars. Aars skal have en fremtidssikret infrastruktur, der sikrer god fremkommelighed til de vigtigste mål i byen og hvad angår veje, stier og kollektiv trafik. Planlægning for trafik har bl.a. til sigte at: sikre god trafikafvikling i byen som helhed sikre den fornødne aflastning af vejnettet i midtbyen sikre god kollektiv trafikbetjening styrke og opretholde stier, som et alternativ til bilen som transportform.

9 Plads til by i vækst Trafik i byerne er en nødvendighed. Et nødvendigt onde har mange lyst til at sige, da trafik ofte giver anledning til stor gene og debat. Trafikken skaber barrierer i byen og forurener med støj, lugt og partikler. Men det er vigtigt at erkende, at lastbiler, busser m.m. er en del af bybilledet, fordi de udfører nødvendige opgaver i byen. Samtidig hænger udviklingen af trafikken og infrastrukturen nøje sammen med prioriteringen af, hvor der skal udlægges nye arealer til byudvikling, og hvor nye aktiviteter skal placeres. Løsningen er at sikre en planlægning af infrastruktur og mobilitet i byen, så hele det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt, og så flest muligt med fordel kan benytte den kollektive trafik, cykle eller gå. Trafikal tilgængelighed er livsnerven i Aars I dag er det ikke afstande, men derimod pendlertider, der er en afgørende faktor i forhold til valg af bolig og erhverv. Tilgængeligheden til det overordnede vejnet herunder motorvejen er derfor særdeles vigtig for byens udvikling. Aars ligger centralt placeret i Vesthimmerlands Kommune med gode indfaldsveje, der forbinder byen med de øvrige byer og oplandet. Aggersundvej (rute 29) forbinder i nordsydgående retning. Roldvej og Løgstørvej er hovedfærdselsårene i øst-vestgående retning. Vesthimmerlands Kommune understøtter arbejdet for den 3. Limfjordsforbindelse og for en midtjysk parallelmotorvej, som passerer gennem det sydøstlige hjørne af kommunen. Motorvejen skal aflaste den nuværende Østjyske Motorvej, og den kan f.eks. etableres ved at udbygge hovedvej A13. Aars er præget af stor trafikbelastning i midtbyen og i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. Hertil kommer, at der er behov for at forbedre adgangen til erhvervsområderne i den vestlige del af byen. Yderligere forventes det, at byens udvikling vil medføre øget trængsel og dermed stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet. Der er derfor behov for at se på udviklingsmulighederne for byens overordnede infrastruktur. Kollektiv trafik og et stærkt stisystem Et stærkt kollektivt trafiksystem og et godt sammenhængende stisystem er vigtige i forhold til at sikre tilgængelighed for alle. Samtidig kan en styrkelse af byens stisystemer ses som led i en bæredygtig planlægning, der kan være medvirkende til at gøre valget om at lade bilen stå i garagen nemmere for flere. De eksisterende hovedstier skal forstærkes, og der skal arbejdes med forbedring af farlige kryds, så der i højere grad opstår en sikker skolevej, som vil blive benyttet af byens børn og unge. Flere tiltag skal sikre en langtidssikret planlægning for trafik Udviklingsplanen indeholder flere offensive forslag til forbedring af trafikken herunder flere nye større trafikanlæg. De vigtigste forslag omhandler: Ny omfartsvej syd om byen Ny vejforbindelse fra Roldvej til omfartsvejen Jyllandsgade som gennemgående trafikvej Forslag til forbedringer og udbygning af byens stinet Etablering af kompaktterminal for busser. Jyllandsgade kan på sigt blive en gennemgående trafi kvej, der medvirker til at danne en ring omkring midtbyen. Fra Løgstørvej til midtbyen skal den gamle Hvalpsundbane omdannes til en cykelmotorvej. Hvalpsundstien er asfalteret vest for Løgstørvej. I dag er størstedelen af strækningen fra Løgstørvej til midtbyen trampesti og det sidste stykke ind til midtbyen mangler helt. Et stærkt stisytem kan gøre valget om at lade bilen stå i garagen nemmere. 9

10 Aars Skov Temakort Trafik Golfbane Halkær Ådal Aggersundvej Vester Boulevard 5 Industrivej Ndr. Boulevard Øster Boulevard Roldvej 10 SIGNATURFORKLARING Eksisterende veje Omfartsvej (under planlægning) Forslag til forlængelse af omfartsvej (ikke planlagt) Forslag til udbygning af ringvejssystem på sigt Forslag til centerring Løgstørvej 4 Sdr. Boulevard Aggersundvej Forslag til mulig sivegade Eksisterende stier Forslag til nord-syd gående cykelmotorveje (delvist eksisterende) Forslag til forbering af Hvalpsundstiens forbindelse til bymidten Forslag til sammenhængende hovedstinet Forbedret sammenhæng 1 Gislumvej Klimaring - rekreative områder Forslag til stiforløb - Rundt om Aars Forslag til mulig placering af rundkørsel Målestok 1: m 500 m 1000 m

11 Plads til by i vækst Forslag til projekter 1 Omfartsvej mellem Aggersundvej og Løgstørvej Der planlægges for en omfartsvej syd om Aars fra Aggersundvej til Løgstørvej. Omfartsvejen skal sikre en god vejbetjening af de fremtidige boligområder omkring Stenildvad. Samtidig skal den medvirke til at lede en del af den gennemkørende tunge trafik og biltrafikken udenom byen. Den præcise placering af omfartsvejen kendes endnu ikke, men i overvejelserne omkring placering er det vigtigt nøje at overveje, hvor langt eller tæt den skal ligge på byen. Hvis den kommer for langt væk fra eksisterende boligområder, kan den risikere at få karakter af omvej og dermed miste en del af den tiltænkte funktion. Samtidig er det vigtigt, at sikre tilstrækkelig med muligheder for at inddrage nye arealer til byudvikling. Bedre trafikbetjening fra Roldvej til 2 omfartsvejen Roldvej er hovedfærdselsåren ind til midtbyen fra øst, og det er den hurtigste forbindelse til motorvejen. Af sammen grund er her ofte trængselsproblemer, specielt i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. For at sikre en bedre trafikafvikling, hvor den tunge trafik ledes udenom byen, foreslår udviklingsplanen at den planlagte omfartsvej forlænges til Roldvej. Dette vil også kunne kombineres med udviklingen af et nyt erhvervsområde. Læs mere om planerne i afsnittet Planlægning for erhverv og uddannelse på side Etablering af cykelmotorveje og et stærkt stinet Udviklingsplanen indeholder flere forslag der kan være medvirkende til at give mulighederne for cykling og gang et løft. Et væsentligt element er etableringen af to stærke hovedstier - eller cykelmotorveje langs Himmerlandsstien og Aars Grøft. En cykelmotorvej er bl.a. kendetegnet ved at have en god belægning, og ved, at den kun krydser få eller ingen veje. Det er tanken, at cykelmotorvejene skal binde byen sammen i nord-sydgående retning. Udviklingsplanen foreslår desuden, at der etableres flere nye hovedstier. Læs mere om planerne for udvikling af byens stinet i afsnittet Planlægning for natur og bevægelse på side Hvalpsundbanen opgraderes til cykelmotorvej fra Løgstørvej til bymidten I dag er størstedelen af den gamle Hvalpsundbane omdannet til en asfaltbelagt sti, men det sidste stykke fra Løgstørvej til jernbanebroen over Sdr. Boulevard mangler. Her fremstår stien blot som en trampesti. Udviklingsplanen foreslår, at fremkommeligheden på den sidste del af strækningen forbedres, så den kommer til at indgå i et netværk med byens øvrige cykelmotorveje. Etablering af cykelmotorvej på denne strækning vil give god mulighed for at etablere forbindelse mellem bymidten og de fremtidige boligområder ved Stenildvad, offentlige institutioner, evt. fremtidig folkeskole og videre til Farsø og Hvalpsund. Samtidig vil en opgradering af denne strækning sikre direkte forbindelse til rutebilsstationen. 5 Omfartsvej videreudvikles ifm. udvikling af erhverv Udviklingsplanen foreslår, at omfartsvejen på sigt kan videreføres vest om Aars. Dette skal ses som et led i at sikre et udbud af attraktive og lettilgængelige erhvervsområder. Etablering af en omfartsvej vest om Aars har et langt sigte. Men hvis den midtjyske parallelmotorvej bliver en realitet, vil en ny omfartsvej medvirke til at sikre god tilgængelighed og dermed sikre udviklings- og udvidelsesmuligheder for erhvervsområdet. 11

12 Ny byggemulighed Areal til kompaktterminal minal Ankomstplads foran posthus 12 Forslag til disponering af kompaktterminal Eksisterende parkering

13 Plads til by i vækst Forslag til projekter 6 Jyllandsgade som gennemgående trafikvej I takt med at bymidten fortættes, vil der blive stadigt større pres på Himmerlandsgade. For på sigt at sikre god, logisk tilgængelighed til bymidten og frem til handelsområdets parkeringspladser samt bedre mulighed for varetransport foreslår udviklingsplanen, at Jyllandsgade bliver en gennemgående trafikvej, så denne sammen med Himmerlandsgade og Markedsvej på sigt kommer til at udgøre en centerring omkring midtbyen. Det betyder, at der på sigt skal indføres et parkeringsforbud i Jyllandsgade, og at der kan blive behov for at indrette mindre aflastningsparkeringspladser i sidearealerne til gadens beboere. 7 Siverute mellem Anlægsvej og Nibevej En anden mulighed for på sigt at skabe bedre trafikafvikling i bymidten er at etablere en siverute mellem Anlægsvej og Nibevej. En sivegade vil være medvirkende til at forbedre parkeringssøgning til parkeringspladserne nord for Himmerlandsgade. På sigt kan sivegaden f.eks. fungere som adgangsvej til nye boligprojekter, hvis Aars skole skulle blive omdannet til andet formål såsom boliger eller kontorer. 8 Søndergade som led i p-søgering En stor del af byens parkeringspladser er i dag struktureret omkring Søndergade, der skaber forbindelse fra øst til vest. Gaden, der evt. kan omlægges til sivegade, skal også frem- adrettet fungere som en intern fordelingsvej til parkering, butikker og boliger i området. Herved vil Søndergade få en central rolle som en del af en parkeringssøgering. 9 Kompaktterminal ved den eksisterende busstation Den eksisterende busstation har en god beliggenhed i forhold til at servicere midtbyen, men opbygningen af den eksisterende station er arealkrævende. Det betyder, at der kommer et slip i mellem facaderækken langs Himmerlandsgade og Kvickly, der medvirker til at området fremstår usammenhængende. En kommende byudvikling af Dyreskueområdet og Arlagrunden vil kunne medvirke til at forstærke oplevelsen af to mindre bydele, der ikke hænger visuelt sammen. Udviklingsplanen foreslår, at der indrettes en kompaktterminal på området, og at de tiloversblevne arealer op mod Himmerlandsgade udlægges til en byggemulighed, hvor der kan opføres bebyggelse med detailhandel og boliger ovenpå. Posthuset kan evt. genanvendes som ny busstation med venteværelse, toiletter, kiosk m.m. Ved en ombygning bør Himmerlandsstien/Planetstien føres mere direkte ind gennem området, så der sikres direkte forbindelse fra boligområderne til busstationen, og der skal etableres gode forhold for cykelparkering. Der skal desuden findes arealer i nærhed af midtbyen til langtidsparkering af busser. Dette kunne f.eks. være på arealerne syd for Sdr. Boulevard. Detaljerede undersøgelser af køreplaner, passagergrundlag m.v. vil kunne klarlægge arealbehovet for en kompaktterminal mere præcist. Dette vil kunne ligge til grund for en yderlige detaljering af området. Kompaktterminal i Kjellerup. Der kunne anlægges en kompaktterminal i området foran posthuset. Posthuset kunne evt. omdannes til ventesal m.v.. 13

14 14 Planlægning for erhverv og uddannelse Aars skal rustes til fremtidens erhvervsudvikling, og der skal være attraktive etableringsmuligheder for industri, transport og håndværk samt for kontor og service. Byens rolle som uddannelsesby betyder, at der samtidig skal være plads til udvikling af uddannelsesinstitutionerne. Planlægning for erhverv og uddannelse har til sigte at: sikre attraktive og lettilgængelige erhvervsarealer på bar mark sikre etableringsmuligheder for byorienterede erhverv såsom videns- og serviceorienterede virksomheder sikre udviklings- og udvidelsesmuligheder for byens uddannelsesinstitutioner.

15 Plads til by i vækst Erhvervslivet i kommunen er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder med særlige styrker i jordbruget og ved sine mange fremstillingsvirksomheder. Udviklingen i samfundet går generelt mod en større kompleksitet i både forbrug og produktion, hvor efterspørgslen er præget af behovet for større viden i forbindelse med udviklingen af nye produkter og nye produktionsformer. Virksomhederne efterspørger derfor også i stigende grad medarbejdere med mere uddannelse og kompetence. For at sikre adgang hertil ønsker virksomheder mulighed for at kunne placere sig tættere på uddannelsesinstitutioner og andre videnstunge virksomheder. Det giver Aars nogle særlige muligheder i forhold til andre af regionens byer, idet byen er rigt præsenteret i forhold til ungdoms- og erhvervsuddannelser. Erhvervsudviklingen i Aars fremadrettet Det er udviklingsplanens sigte, at der skabes muligheder for udvikling af erhvervslivet, der kan understøtte og stimulere en positiv udvikling af byen som helhed. Først og fremmest ved at byen skal kunne tilbyde et attraktivt udbud af etableringsmuligheder. Helt overordnet skal Aars kunne tilbyde erhvervsarealer indenfor to kategorier: 1. Bar mark : Der skal altid være tilstrækkeligt med byggemodnede arealer på bar mark til de virksomheder, der har brug for meget plads. Det er vigtigt, at der planlægningsmæssigt er sørget for god infrastruktur til og fra området. Der skal arbejdes for at sikre udbygning af erhvervsområdet i byens vestlige del, men der skal også arbejdes for at udlægge areal til erhvervsformål ved Roldvej øst for byen. 2. Byorienterede erhverv: Væksten indenfor videns- og serviceorienterede virksomheder er vigtig for fremtidens erhvervsudvikling. Denne type virksomheder foretrækker, at ligge bynært, hvor de kan drage fordel af bymidtens tilbud, nærhed til kollektiv transport og andre virksomheder samt muligheden for at kunne bygge tæt og højt. Det kunne f.eks. være i form af virksomhedsklynger eller kontorfællesskaber. Uddannelsesby med et attraktivt ungemiljø Aars er en stærk uddannelsesby i regionen med et bredt udbud af uddannelsestilbud - specielt inden for ungdoms- og erhvervsuddannelser. Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i kommunen. Men det er også vigtigt for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft. Derudover kan tilstedeværelsen af unge være med til at give mere liv i byen. Udfordringen er at skabe rammerne for, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle sig på sigt. Dette gælder både i forhold til at sikre plads til udvidelse af undervisningsfaciliteterne og sikre ungdomsboliger, men det forpligter også i forhold til at sørge for, at der er rammer for en undersø- gende og eksperimenterende børne- og ungdomskultur, der gør, at Aars vedbliver med at være de unges foretrukne valg i forhold til studieby. Erhvervsuddannelse (EUD) Gymnasium (stx) Højere handelseksamen (hhx) Højere Højere teknisk eksamen forberedelseseksamen (htx) (hf) Thisted Fjerritslev Nykøbing Mors Aars Nibe Hobro Brovst Hjørring Aabybro Støvring Skagen Frederikshavn Brønderslev Dronninglund Vodskov Nørresundby Aalborg Svenstrup Hadsund Aars er kendetegnet ved at have en bred vifte af ungdomsuddannelser. Her ses kort over ungdomsuddannelser i Nordjylland fordelt på fem uddannelsestyper (kilde: RUP 11, Region Nordjylland). 15

16 Temakort Erhverv og uddannelse Aars Skov Golfbane SIGNATURFORKLARING Halkær Ådal Eksisterende erhvervsområde Industrivej 16 Mulighed for fremtidigt erhvervsområde Mulighed udviklingsretning for erhverv på sigt 1 Ndr. Boulevard Øster Boulevard 4B Roldvej Omdannelsesområde: fremtidig udvikling med blandet detailhandel, bolig og erhverv Eksisterende uddannelsesområde Uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitution: Mulighed for udvidelse Løgstørvej 6F 5A 3 4A 2 6G Sdr. Boulevard Folkeskole: Mulighed for fremtidig placering Aggersundvej Svømmehal: Mulighed for fremtidig placering Omfartsvej (under planlægning) Forslag til nye overordnede veje 6e 5B Gislumvej Forslag til udbygning af veje i området ved Industrivej Målestok 1: m 500 m 1000 m

17 Plads til by i vækst Forslag til projekter 1 Fortsat erhvervsudvikling ved Industrivej Der skal sikres mulighed for udvikling af arealer til større virksomheder omkring Industrivej. Størstedelen af området trafikbetjenes i dag fra Industrivej. Udviklingsplanen foreslår, at der i første omgang sikres nye arealer til erhverv med opkobling fra Industrivej. På sigt skal erhvervsområdets udviklingsmuligheder i vestlig retning sikres. Dette kan evt. ske i sammenhæng med en ny vestlig omfartsvej. 2 Mulighed for erhvervsudvikling mellem Aggersundvej og Roldvej Videreføres den planlagte omfartsvej fra Aggersundvej til Roldvej, så giver det mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde øst for byen. Området ligger landskabeligt flot samtidig med, at nærheden til både Roldvej og A13 vil være yderst attraktive for f.eks. facadevirksomheder, der ønsker nærhed til motorvejen. Ved udvikling af området øst for Aggersundvej skal forskellige interesser forenes. I planlægningen for områdets udbygning skal der tages hensyn til landskabets og områdets beskyttelsesinteresser, både når det gælder virksomhedstyper, og når det gælder grundstørrelser. 3 Udvikling for byerhverv i midtbyen Byomdannelsesområdet omkring Arlagrunden og Dyreskuepladsen er set i lyset af den generelle erhversudvikling et vigtigt område i forhold til at kunne udvikle etablerings- muligheder for virksomheder, der matcher efterspørgslen. Omdannelsen af området bør tage udgangspunkt i en helhedplan for området, der sikrer de overordnede linjer i forhold til arkitektur, beplantning, stiforbindelser m.v.. Se afsnit s for mere detaljeret beskrivelse af ideerne til udviklingen af både Dyreskueområdet og Arlagrunden. 4 Udvidelsesmuligheder for byens ungdomsuddannelser Det kræver plads, at sikre udviklingsmuligheder for byens institutioner. I arbejdet med udviklingsplanen er det blevet tydeligt, at flere uddannelsesinstitutioner mangler plads. Udviklingsplanen foreslår at: 4A: Gymnasiet sikres udvidelsesmuligheder på svømmehallens arealer, hvis det bliver besluttet, at opføre en ny svømmehal på en anden lokalitet. 4B: Erhversskolerne sikres udvidelsesmulighederne på arealer øst for Aggersundvej ved Kraftvarmeværket. 5 Plads til ny fokeskole på sigt Rammerne for Aars Skole er trængte. Skolen ligger indeklemt og hertil kommer, at det kan være en god idé på sigt at få en ny skole i den sydlige del af byen - tæt på de nye boligområder og den kommende byudvikling ved Stenildvad. Det er ikke udviklingsplanens opgave at diskutere nedlægning af skole og skoledistrikter, men der peges på to mulige placeringer af ny skole: 5C: Ved Løgstørvej: Her vil en skole ligge tæt på eksiterende boldbaner, tennisbaner og andre offentlige institutioner. Samtidig vil en etablering Hvalpsundstien kunne sikre gode adgangsforhold for gående og cyklister. 5D: Ved Gislumvej: Her vil en ny skole have en yderst central placering i forhold til de store boligområder. Placering tæt på den grønne kile, der løber syd for byen, gør det nemt at etablere en god, sikker skolevej for områdets børn. 6 Plads til ny svømmehal på sigt Aars Svømmehal er nedslidt og anlægget står overfor en større renovering. For at få en moderne svømmehal kan det på sigt vise sig, at det er en god ide, at flytte svømmehallen til en anden lokalitet. Ved valg af ny lokalitet bør mulighederne for samlokalisering undersøges grundigt, så udgifter til drift minimeres mest muligt. Der kan peges på følgende muligheder: 6E+6F: I forbindelse med opførelse af en ny folkeskole. En beliggenhed ved hallerne giver mulighed for et samlet idrætskompleks. Svømmehallen kan også tænkes sammen med nyt bibliotek. 6G: Hvis der bliver behov for andre offentlige institutioner på Arlagrunden, så kan en svømmehal evt. kombineres hermed. 17

18 18 Planlægning for nye boliger Der skal planlægges for fremtidens boliger i Aars, og det handler både om boliger til unge, familier, seniorer og ældre. Kort sagt skal der sikres et varieret boligudbud til alle livsstile og aldersgrupper: Planlægning for nye boliger har til sigte at: sikre mulighed for boligudvikling på bar mark sikre mulighed for fortætning med bl.a. boliger i bymidten sikre et varieret boligudbud med forskellige boliger, forskellige ejerformer og forskellige størrelser.

19 Plads til by i vækst Boligudbygningen i Aars er sket indefra og ud. I midtbyen findes de ældre boliger. I starten af 1950 erne tog udviklingen af deciderede parcelhuskvarterer fart. De ældste områder med enfamiliehuse findes i den nordlige del af byen omkring Dalstrøget og Dronninge-kvarteret. I slutningen af 1970 erne flyttede udviklingen af nye parcelhusområder syd for byen. Først omkring Solvænget og Tofteparken. Dernæst omkring Hans Egedes Vej og Stenildhøj. Der er et stort ønske om at bygge eget hus i Aars. Gennem de seneste år er der i gennemsnit blevet opført ca. 20 parcelhuse om året. Trods opbremsningen i økonomien er der forventning om, at der også i perioden fremover vil være behov for arealer til både til nye enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger. Fremtidens boligdrømme Danskernes foretrukne boligform er enfamiliehuset. Undersøgelser peger på at for 90 % af befolkningen, så er enfamiliehuset eller rækkehuset den foretrukne boligform, og meget tyder på, at sådan vil det vedblive med at være - for de fleste. Undersøgelser viser nemlig også at boligdrømmen ændrer sig. Specielt for de 60+ årige sker der forandringer. Her er det f.eks. kun ca. 50 % af befolkningen, der har enfamilie- eller rækkeshuset som foretrukne boligform, og det forventes, at ældre i højere grad vil efterspørge udlejningsboliger. Den generelle udvikling i samfundet går mod flere ældre, og samtidig stiger antallet af personer, der bor alene. Således er andelen af personer, der bor alene steget med 57 % på blot 25 år. Det betyder, at der vil være et øget behov for både ejer- og lejeboliger. En anden tendes i forhold til befolkningens boligdrømme er, at værdifællesskaber bliver vigtige. Tidligere har boligvalget været afstemt i forhold til livsfase, indkomst og social status (Kilde: Bolig og Velfærd, Rapport af center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning, København, 2010). To ben i boligudviklingen Set i lyset af den overordnede udvikling i befolkningens boligpræferencer, foreslår udviklingsplanen, at der planlægges for to ben i boligudviklingen: Fortætning i bymidten: Mulighed for etablering af lejligheder i bymidten skal undersøges bl.a. for at sikre et attraktivt boligudbud til studerende og ældre seniorer, der ønsker en mindre bolig. Udvikling på bar mark : Med mulighed for bl.a. at realisere drømmen om eget hus, hvad enten dette er enfamiliehus eller rækkehus. Mangfoldig og bæredygtig boligudvikling Bæredygtighed bør indtænkes i den fremtidige boligudvikling. Det betyder, at når der skal udlægges nye arealer til nye boligområder eller opføres boliger i bymidten, så bør det overvejes, om der skal stilles krav til at områdets udformning og byggeri, så der aktivt planlægges udfra at minimere CO2-udslippet og energibehovet. Der er flere redskaber, der kan overvejes: begrønningsfaktor (bl.a. grønne vægge og tage), lokalhåndtering af regnvand, gennemtrængelige overflader, siveanlæg, m.v. Prognose for fremtidigt boligbehov i Aars Boligtype Forskel Parcelhus Rækkehus Etageboliger Samlet Kilde: Byanalyser, Vesthimmerlands Kommune, I den fremtidige boligudvikling skal der være plads til fl ere enfamiliehuse. Det gælder både plads til de mere traditionelle parcelhuse og nyfortolkninger heraf (Her ses villa af Aarstiderne Arkitekter). I bymidten skal det være muligt at opføre kombineret butiks-, erhvervs-, og boligbyggeri. Her ses Føtex i Nørresundby, hvor der er bolig ovenpå (Aarhus Arkitekterne). 19

20 Temakort Boliger Aars Skov Golfbane Halkær Ådal Industrivej 20 SIGNATURFORKLARING Ndr. Boulevard Øster Boulevard Roldvej Blandet bolig og erhverv 1 Eksisterende boligområde Fremtidigt boligområde Eksisterende og fremtidige stiforbindelser Sdr. Boulevard Grøn ring (principiel placering) Fortætningsområde: blandet bolig, erhverv, detailhandel og institutioner Løgstørvej ny sti Eksisterende og potentielle institutioner eller offentlige arealer Planlagt omfartsvej 2 skov Aggersundvej Forslag til nye overordnede veje Beskyttet natur Særlige naturområder Gislumvej Skov Målestok 1: m 500 m 1000 m

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Kommuneplantillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej) Brendstrup Skovplantning

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Overordnet struktur og proces for Vinge

Overordnet struktur og proces for Vinge Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes

Læs mere

LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN

LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN FORSIDEBILLEDE: LETBANE I BERN PÅ DENNE SIDE : BILLEDE FRA LETBANE I MULHOUSE ANALYSE - FUNKTIONELLE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere