Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars"

Transkript

1 Aars Anlæg Dagligvarebutik med boliger Åbning af Aars Grøft Præstegaardsvej rdsv omdannes Museumsparken um en udvides Parkering Plads til by i vækst Udviklingsplan for Aars December 2011

2 Indhold Læsevejledning 2 Indledning 3 Vision - plads til by i vækst 4 5 PLANLÆGNINGSOMRÅDER Planlægning for trafik 8 Planlægning for erhverv og uddannelse 14 Planlægning for boliger 18 Planlægning for natur og bevægelse 22 Planlægning for midtbyen 26 Fra plan til realisering 34 Udviklingsplanen for Aars består af en gennemgang af 5 planlægningsområder. For hvert emne beskrives den overordnede intention, der skal være kendetegnende for byens udvikling fremover. Der vises kort, skitser, inspirationsbilleder og principper, der illustrerer, hvordan intentionerne kan gennemføres. Det er vigtigt at understrege, at ideerne i denne udviklingsplan skal betragtes som et debatoplæg, der beskriver, hvordan de overordnede strukturer for udviklingen kan se ud. De viste kort og tegningsmateriale er således ikke udtryk for en færdig løsning. Skitserne skal ses som overordnede principper, som skal viderebearbejdes i det efterfølgende arbejde med mere detaljeret planlægning og realisering. Kolofon Udgivelse Vesthimmerlands Kommune Kultur, Plan & Fritidsafdelingen Himmerlandsgade Aars De byggemuligheder, som udviklingsplanen indeholder, forudsætter grundejernes accept og myndighedernes godkendelse. God læselyst. Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI - Plan, Udvikling & Trafik i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune. December 2011

3 Plads til by i vækst Indledning Med dette hæfte fremlægger Vesthimmerlands Kommune et forslag til udviklingsplan for Aars. Forslaget fremlægges i offentlig høring med henblik på at indkalde ideer, forslag og kommentarer til den fremtidige udvikling af Aars by. I Kommuneplan 2009 beskrives, hvordan en af hovedudfordringerne er at sikre en værdifuld udvikling af kommunens byer, landsbyer og landdistrikter. I den forbindelse er det besluttet, at der skal udarbejdes udviklingsplaner for Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Udviklingsplaner for Aars og Løgstør er udarbejdet i Udarbejdelsen af en udviklingsplan for Farsø og Aalestrup forventes igangsat i løbet af Formålet med udviklingsplanerne er at sikre en helhedsorienteret byudvikling, der tager udgangspunkt i byernes individuelle kvaliteter og udviklingspotentialer. Udviklingsplanerne forholder sig bl.a. til byvækst, byomdannelse, byfortætning, bevaringsinteresser og grønne forbindelser. at kunne udvikle de visioner, som udviklingsplanen peger på, og samtidig fleksibel nok til at rumme nye ideer og initiativer, der naturligvis må dukke op over tid. Den politisk vedtagne udviklingsplan bliver således et betydningsfuldt planlægningsdokument i udviklingen fremover. Dialogorienteret planudarbejdelse I forløbet med udarbejdelsen af udviklingsplan for Aars har der været arbejdet målrettet med inddragelse af borgere og interesseorganisationer. Opstarten af udviklingsplanen for Aars blev markeret den 10. januar 2011 med afholdelse af en opstartsworkshop, hvor byens muligheder og udfordringer blev debateret. De fremmødte fik tilbud om, at blive en del af et Planforum, der efterfølgende har været samlet to gange for at give kritik af og ideer til det igangværende arbejde. I gennemsnit har der deltaget ca. 30 til de enkelte møder. Foruden borgere var der repræsentanter fra erhvervslivet, Aars Boligforening, Handelstandsforening, turismeorganisationen, museet samt kultur- og foreningslivet. Kommuneplan 2009 om udviklingsmål i Aars Ved Aars planlægges der udlagt et område til byudvikling ved Stenildvad. Planlægningen af området tager udgangspunkt i placering af en evt. ny omfartsvej syd om Aars, ønsket om nye områder til hhv. bolig og offentlige formål samt sikkerhed for fremtidig forsyning af området. Området dækker et areal på i alt ca. 100 ha. Mulighederne for at planlægge et bynært, rekreativt naturområde syd for Aars skal undersøges. Naturområdet skal give området en øget værdi dels som økologisk forbindelse og dels som rekreativt område. Kommunen vil understøtte, at et område med nem adgang til hovedvej A13 bliver godkendt til erhvervsområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 3 Byer skabes over mange år Byer skabes over mange år og udviklingsplanerne skal ligge til grund for den fremtidige byudvikling både på kort og på lang sigt. En udviklingsplan er et redskab, der både på strategisk såvel som på fysisk niveau er med til at sætte rammerne, og som kan virke som styringsredskab i forbindelse med udviklingen af Aars by. En udviklingsplan skal således både være robust og fleksibel. Robust i forhold til Byrådet vil gerne sige tak til de mange borgere og interesseorganisationer, der har været med til at sætte deres præg på planen. Byrådet er overbevidst om, at det lokale engagement vil vise sin værdi i det fremadrettede arbejde med at realisere udviklingsplanens vision om at sikre rammer for fortsat vækst.

4 4 Vision - Plads til by i vækst Aars skal være Vesthimmerlands Kommunes kraftcenter. Byens store ambitioner koblet med den rette planlægning skal sikre en fremtidssikret infrastruktur, et attraktivt bymiljø, gode bosætningskvaliteter samt en mangfoldig, sund og bæredygtig byudviking. Disse faktorer skal være med til at sikre, at Aars vedbliver med at være en god by at leve, arbejde og uddanne sig i - en by i vækst.

5 Plads til by i vækst Plads til by i vækst - fordi... Rammerne sprænges Aars er Vesthimmerlands Kommunes største by med ca. Aars har en central beliggenhed i Vesthimmerlands Kommune med gode indfaldsveje fra oplandet herunder god Prognose for befolkningsudviklingen i Aars 8000 indbyggere. Aars er kendtegnet ved at være en by med virke- og voksetrang, hvor der ikke er langt fra plan til realisering. kobling til motorvejen via Roldvej. Aars er en god handelsby med en velfungerende handelsgade. Tilstedeværelsen af billige byggegrunde har givetvis Udvikling i Siden indvielsen af Himmerlandsbanerne i 1890 erne har været medvirkende til, at byen har haft en stigning i antallet Stigning i % 22,2 af indbyggere. En udvikling der forventes at fortsætte. Aars undergået stor forandring fra landsby over stationsby til i dag at fremstå som en industri- og uddannelsesby med I henhold til befolkningsprognosen for Vesthimmerlands Kilde: Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune, gode bosætningsmuligheder. Kommune fra 2011, så forventes det, at der i perioden fra vil komme ca nye indbyggere til byen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen I 1890 erne indvies Himmerlandsbanerne og Aars bliver en stationsby. Jernbanelinjerne sætter gang i en mere industriel udvikling, og byen vokser hurtigt. I efterkrigstidens Aars fortsætter udviklingen og industrialiseringen tager fart. Industrialiseringen fortsætter. Samtidig begynder de første parcelhuskvarterer at dukke op i udkanten af byen.

6 6 Flere indbyggere i Aars vil betyde, at der bliver behov for at bygge flere boliger, således er der ifølge boligudbygningsplanen forventninger om, at der er behov for mere end 600 ekstra boligenheder frem til Dette forventes fordelt på: 315 parcelhuse 115 rækkehuse 200 etageboliger Planlægning for Aars i vækst Det er ambitionen, at Aars fortsat skal være en stærk handelsby, der servicerer oplandet. Samtidig er der ønske om, at tiltrække mere erhverv og industri til byen, at udbygge boligmassen samt styrke uddannelsessektoren. Denne vision kræver, at der planlægges både for udvikling i bymidten og for udvikling på bar mark, og at der er et strategisk fokus på, hvad der skaber gode bosætningskvaliteter Den hidtidige udbygning af både midtbyen samt bolig- og industriområderne har medført, at de eksisterende rammer for byens udvikling er ved at være fyldt ud. Der er behov for en plan, der præciserer rammerne for byens mere langsigtede planlægning både med mere plads til erhvervsudvikling, detailhandel, infrastruktur og boligområder. Samtidig skal der være fokus på natur, bevægelse, bæredygtighed og andre mere immaterielle værdier. 5 planlægningsområder Udviklingsplanen indeholder en gennemgang af 5 overordnede planlægningsområder, der er vigtige for at sikre byens udvikling fremover. Det gælder planlægning for: Trafik Erhverv og uddannelse Boliger Natur og bevægelse Midtbyen For hvert planlægningsområde beskrives, hvordan den generelle samfundsmæssige udvikling sætter krav til byplanlægningen, og hvordan dette - koblet med byens karakteristika - ikke blot giver udfordringer men også muligheder i forhold til den fremtidige byudvikling. Byens afgrænsning i dag Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Byens afgrænsning i dag Kort: COWI Parcelhusområderne nord for byen er færdigudbyggede i slutningen af 1980 erne. Boligudviklingen fortsætter syd for byen. Aars i dag.

7 Plads til by i vækst Et sundt og bæredygtigt Aars Der er stigende bevisthed om, at byplanlægningen i højere grad skal bidrage til klimatilpasningen og borgernes sundhed. Planlægningen for en sund og bæredygtig by indgår som grundstenen i alle 5 planlægningsområder. Der beskrives konkrete eksempler og værktøjer til, hvordan dette kan indgå som en integreret del af byplanlægningen fremover. PROJEKTER PLANLÆGNING FOR Trafik PROJEKTER PLANLÆGNING FOR Erhverv og uddannelse 7 PLANLÆGNING FOR Midtbyen VISION Plads til by i vækst PROJEKTER PROJEKTER PLANLÆGNING FOR PLANLÆGNING FOR Boliger Figur: Udviklingsplanen for Aars har den overordnede vision - plads til by i vækst. Der planlægges for 5 overordnede områder. Indenfor hvert område præciseres en række forslag til projekter, der kan planlægges for og eventuelt realiseres i den fremtidige udvikling af byen. Natur og bevægelse PROJEKTER

8 8 Planlægning for trafik Trafikal tilgængelighed er livsnerven i Aars. Aars skal have en fremtidssikret infrastruktur, der sikrer god fremkommelighed til de vigtigste mål i byen og hvad angår veje, stier og kollektiv trafik. Planlægning for trafik har bl.a. til sigte at: sikre god trafikafvikling i byen som helhed sikre den fornødne aflastning af vejnettet i midtbyen sikre god kollektiv trafikbetjening styrke og opretholde stier, som et alternativ til bilen som transportform.

9 Plads til by i vækst Trafik i byerne er en nødvendighed. Et nødvendigt onde har mange lyst til at sige, da trafik ofte giver anledning til stor gene og debat. Trafikken skaber barrierer i byen og forurener med støj, lugt og partikler. Men det er vigtigt at erkende, at lastbiler, busser m.m. er en del af bybilledet, fordi de udfører nødvendige opgaver i byen. Samtidig hænger udviklingen af trafikken og infrastrukturen nøje sammen med prioriteringen af, hvor der skal udlægges nye arealer til byudvikling, og hvor nye aktiviteter skal placeres. Løsningen er at sikre en planlægning af infrastruktur og mobilitet i byen, så hele det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt, og så flest muligt med fordel kan benytte den kollektive trafik, cykle eller gå. Trafikal tilgængelighed er livsnerven i Aars I dag er det ikke afstande, men derimod pendlertider, der er en afgørende faktor i forhold til valg af bolig og erhverv. Tilgængeligheden til det overordnede vejnet herunder motorvejen er derfor særdeles vigtig for byens udvikling. Aars ligger centralt placeret i Vesthimmerlands Kommune med gode indfaldsveje, der forbinder byen med de øvrige byer og oplandet. Aggersundvej (rute 29) forbinder i nordsydgående retning. Roldvej og Løgstørvej er hovedfærdselsårene i øst-vestgående retning. Vesthimmerlands Kommune understøtter arbejdet for den 3. Limfjordsforbindelse og for en midtjysk parallelmotorvej, som passerer gennem det sydøstlige hjørne af kommunen. Motorvejen skal aflaste den nuværende Østjyske Motorvej, og den kan f.eks. etableres ved at udbygge hovedvej A13. Aars er præget af stor trafikbelastning i midtbyen og i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. Hertil kommer, at der er behov for at forbedre adgangen til erhvervsområderne i den vestlige del af byen. Yderligere forventes det, at byens udvikling vil medføre øget trængsel og dermed stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet. Der er derfor behov for at se på udviklingsmulighederne for byens overordnede infrastruktur. Kollektiv trafik og et stærkt stisystem Et stærkt kollektivt trafiksystem og et godt sammenhængende stisystem er vigtige i forhold til at sikre tilgængelighed for alle. Samtidig kan en styrkelse af byens stisystemer ses som led i en bæredygtig planlægning, der kan være medvirkende til at gøre valget om at lade bilen stå i garagen nemmere for flere. De eksisterende hovedstier skal forstærkes, og der skal arbejdes med forbedring af farlige kryds, så der i højere grad opstår en sikker skolevej, som vil blive benyttet af byens børn og unge. Flere tiltag skal sikre en langtidssikret planlægning for trafik Udviklingsplanen indeholder flere offensive forslag til forbedring af trafikken herunder flere nye større trafikanlæg. De vigtigste forslag omhandler: Ny omfartsvej syd om byen Ny vejforbindelse fra Roldvej til omfartsvejen Jyllandsgade som gennemgående trafikvej Forslag til forbedringer og udbygning af byens stinet Etablering af kompaktterminal for busser. Jyllandsgade kan på sigt blive en gennemgående trafi kvej, der medvirker til at danne en ring omkring midtbyen. Fra Løgstørvej til midtbyen skal den gamle Hvalpsundbane omdannes til en cykelmotorvej. Hvalpsundstien er asfalteret vest for Løgstørvej. I dag er størstedelen af strækningen fra Løgstørvej til midtbyen trampesti og det sidste stykke ind til midtbyen mangler helt. Et stærkt stisytem kan gøre valget om at lade bilen stå i garagen nemmere. 9

10 Aars Skov Temakort Trafik Golfbane Halkær Ådal Aggersundvej Vester Boulevard 5 Industrivej Ndr. Boulevard Øster Boulevard Roldvej 10 SIGNATURFORKLARING Eksisterende veje Omfartsvej (under planlægning) Forslag til forlængelse af omfartsvej (ikke planlagt) Forslag til udbygning af ringvejssystem på sigt Forslag til centerring Løgstørvej 4 Sdr. Boulevard Aggersundvej Forslag til mulig sivegade Eksisterende stier Forslag til nord-syd gående cykelmotorveje (delvist eksisterende) Forslag til forbering af Hvalpsundstiens forbindelse til bymidten Forslag til sammenhængende hovedstinet Forbedret sammenhæng 1 Gislumvej Klimaring - rekreative områder Forslag til stiforløb - Rundt om Aars Forslag til mulig placering af rundkørsel Målestok 1: m 500 m 1000 m

11 Plads til by i vækst Forslag til projekter 1 Omfartsvej mellem Aggersundvej og Løgstørvej Der planlægges for en omfartsvej syd om Aars fra Aggersundvej til Løgstørvej. Omfartsvejen skal sikre en god vejbetjening af de fremtidige boligområder omkring Stenildvad. Samtidig skal den medvirke til at lede en del af den gennemkørende tunge trafik og biltrafikken udenom byen. Den præcise placering af omfartsvejen kendes endnu ikke, men i overvejelserne omkring placering er det vigtigt nøje at overveje, hvor langt eller tæt den skal ligge på byen. Hvis den kommer for langt væk fra eksisterende boligområder, kan den risikere at få karakter af omvej og dermed miste en del af den tiltænkte funktion. Samtidig er det vigtigt, at sikre tilstrækkelig med muligheder for at inddrage nye arealer til byudvikling. Bedre trafikbetjening fra Roldvej til 2 omfartsvejen Roldvej er hovedfærdselsåren ind til midtbyen fra øst, og det er den hurtigste forbindelse til motorvejen. Af sammen grund er her ofte trængselsproblemer, specielt i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. For at sikre en bedre trafikafvikling, hvor den tunge trafik ledes udenom byen, foreslår udviklingsplanen at den planlagte omfartsvej forlænges til Roldvej. Dette vil også kunne kombineres med udviklingen af et nyt erhvervsområde. Læs mere om planerne i afsnittet Planlægning for erhverv og uddannelse på side Etablering af cykelmotorveje og et stærkt stinet Udviklingsplanen indeholder flere forslag der kan være medvirkende til at give mulighederne for cykling og gang et løft. Et væsentligt element er etableringen af to stærke hovedstier - eller cykelmotorveje langs Himmerlandsstien og Aars Grøft. En cykelmotorvej er bl.a. kendetegnet ved at have en god belægning, og ved, at den kun krydser få eller ingen veje. Det er tanken, at cykelmotorvejene skal binde byen sammen i nord-sydgående retning. Udviklingsplanen foreslår desuden, at der etableres flere nye hovedstier. Læs mere om planerne for udvikling af byens stinet i afsnittet Planlægning for natur og bevægelse på side Hvalpsundbanen opgraderes til cykelmotorvej fra Løgstørvej til bymidten I dag er størstedelen af den gamle Hvalpsundbane omdannet til en asfaltbelagt sti, men det sidste stykke fra Løgstørvej til jernbanebroen over Sdr. Boulevard mangler. Her fremstår stien blot som en trampesti. Udviklingsplanen foreslår, at fremkommeligheden på den sidste del af strækningen forbedres, så den kommer til at indgå i et netværk med byens øvrige cykelmotorveje. Etablering af cykelmotorvej på denne strækning vil give god mulighed for at etablere forbindelse mellem bymidten og de fremtidige boligområder ved Stenildvad, offentlige institutioner, evt. fremtidig folkeskole og videre til Farsø og Hvalpsund. Samtidig vil en opgradering af denne strækning sikre direkte forbindelse til rutebilsstationen. 5 Omfartsvej videreudvikles ifm. udvikling af erhverv Udviklingsplanen foreslår, at omfartsvejen på sigt kan videreføres vest om Aars. Dette skal ses som et led i at sikre et udbud af attraktive og lettilgængelige erhvervsområder. Etablering af en omfartsvej vest om Aars har et langt sigte. Men hvis den midtjyske parallelmotorvej bliver en realitet, vil en ny omfartsvej medvirke til at sikre god tilgængelighed og dermed sikre udviklings- og udvidelsesmuligheder for erhvervsområdet. 11

12 Ny byggemulighed Areal til kompaktterminal minal Ankomstplads foran posthus 12 Forslag til disponering af kompaktterminal Eksisterende parkering

13 Plads til by i vækst Forslag til projekter 6 Jyllandsgade som gennemgående trafikvej I takt med at bymidten fortættes, vil der blive stadigt større pres på Himmerlandsgade. For på sigt at sikre god, logisk tilgængelighed til bymidten og frem til handelsområdets parkeringspladser samt bedre mulighed for varetransport foreslår udviklingsplanen, at Jyllandsgade bliver en gennemgående trafikvej, så denne sammen med Himmerlandsgade og Markedsvej på sigt kommer til at udgøre en centerring omkring midtbyen. Det betyder, at der på sigt skal indføres et parkeringsforbud i Jyllandsgade, og at der kan blive behov for at indrette mindre aflastningsparkeringspladser i sidearealerne til gadens beboere. 7 Siverute mellem Anlægsvej og Nibevej En anden mulighed for på sigt at skabe bedre trafikafvikling i bymidten er at etablere en siverute mellem Anlægsvej og Nibevej. En sivegade vil være medvirkende til at forbedre parkeringssøgning til parkeringspladserne nord for Himmerlandsgade. På sigt kan sivegaden f.eks. fungere som adgangsvej til nye boligprojekter, hvis Aars skole skulle blive omdannet til andet formål såsom boliger eller kontorer. 8 Søndergade som led i p-søgering En stor del af byens parkeringspladser er i dag struktureret omkring Søndergade, der skaber forbindelse fra øst til vest. Gaden, der evt. kan omlægges til sivegade, skal også frem- adrettet fungere som en intern fordelingsvej til parkering, butikker og boliger i området. Herved vil Søndergade få en central rolle som en del af en parkeringssøgering. 9 Kompaktterminal ved den eksisterende busstation Den eksisterende busstation har en god beliggenhed i forhold til at servicere midtbyen, men opbygningen af den eksisterende station er arealkrævende. Det betyder, at der kommer et slip i mellem facaderækken langs Himmerlandsgade og Kvickly, der medvirker til at området fremstår usammenhængende. En kommende byudvikling af Dyreskueområdet og Arlagrunden vil kunne medvirke til at forstærke oplevelsen af to mindre bydele, der ikke hænger visuelt sammen. Udviklingsplanen foreslår, at der indrettes en kompaktterminal på området, og at de tiloversblevne arealer op mod Himmerlandsgade udlægges til en byggemulighed, hvor der kan opføres bebyggelse med detailhandel og boliger ovenpå. Posthuset kan evt. genanvendes som ny busstation med venteværelse, toiletter, kiosk m.m. Ved en ombygning bør Himmerlandsstien/Planetstien føres mere direkte ind gennem området, så der sikres direkte forbindelse fra boligområderne til busstationen, og der skal etableres gode forhold for cykelparkering. Der skal desuden findes arealer i nærhed af midtbyen til langtidsparkering af busser. Dette kunne f.eks. være på arealerne syd for Sdr. Boulevard. Detaljerede undersøgelser af køreplaner, passagergrundlag m.v. vil kunne klarlægge arealbehovet for en kompaktterminal mere præcist. Dette vil kunne ligge til grund for en yderlige detaljering af området. Kompaktterminal i Kjellerup. Der kunne anlægges en kompaktterminal i området foran posthuset. Posthuset kunne evt. omdannes til ventesal m.v.. 13

14 14 Planlægning for erhverv og uddannelse Aars skal rustes til fremtidens erhvervsudvikling, og der skal være attraktive etableringsmuligheder for industri, transport og håndværk samt for kontor og service. Byens rolle som uddannelsesby betyder, at der samtidig skal være plads til udvikling af uddannelsesinstitutionerne. Planlægning for erhverv og uddannelse har til sigte at: sikre attraktive og lettilgængelige erhvervsarealer på bar mark sikre etableringsmuligheder for byorienterede erhverv såsom videns- og serviceorienterede virksomheder sikre udviklings- og udvidelsesmuligheder for byens uddannelsesinstitutioner.

15 Plads til by i vækst Erhvervslivet i kommunen er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder med særlige styrker i jordbruget og ved sine mange fremstillingsvirksomheder. Udviklingen i samfundet går generelt mod en større kompleksitet i både forbrug og produktion, hvor efterspørgslen er præget af behovet for større viden i forbindelse med udviklingen af nye produkter og nye produktionsformer. Virksomhederne efterspørger derfor også i stigende grad medarbejdere med mere uddannelse og kompetence. For at sikre adgang hertil ønsker virksomheder mulighed for at kunne placere sig tættere på uddannelsesinstitutioner og andre videnstunge virksomheder. Det giver Aars nogle særlige muligheder i forhold til andre af regionens byer, idet byen er rigt præsenteret i forhold til ungdoms- og erhvervsuddannelser. Erhvervsudviklingen i Aars fremadrettet Det er udviklingsplanens sigte, at der skabes muligheder for udvikling af erhvervslivet, der kan understøtte og stimulere en positiv udvikling af byen som helhed. Først og fremmest ved at byen skal kunne tilbyde et attraktivt udbud af etableringsmuligheder. Helt overordnet skal Aars kunne tilbyde erhvervsarealer indenfor to kategorier: 1. Bar mark : Der skal altid være tilstrækkeligt med byggemodnede arealer på bar mark til de virksomheder, der har brug for meget plads. Det er vigtigt, at der planlægningsmæssigt er sørget for god infrastruktur til og fra området. Der skal arbejdes for at sikre udbygning af erhvervsområdet i byens vestlige del, men der skal også arbejdes for at udlægge areal til erhvervsformål ved Roldvej øst for byen. 2. Byorienterede erhverv: Væksten indenfor videns- og serviceorienterede virksomheder er vigtig for fremtidens erhvervsudvikling. Denne type virksomheder foretrækker, at ligge bynært, hvor de kan drage fordel af bymidtens tilbud, nærhed til kollektiv transport og andre virksomheder samt muligheden for at kunne bygge tæt og højt. Det kunne f.eks. være i form af virksomhedsklynger eller kontorfællesskaber. Uddannelsesby med et attraktivt ungemiljø Aars er en stærk uddannelsesby i regionen med et bredt udbud af uddannelsestilbud - specielt inden for ungdoms- og erhvervsuddannelser. Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i kommunen. Men det er også vigtigt for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft. Derudover kan tilstedeværelsen af unge være med til at give mere liv i byen. Udfordringen er at skabe rammerne for, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle sig på sigt. Dette gælder både i forhold til at sikre plads til udvidelse af undervisningsfaciliteterne og sikre ungdomsboliger, men det forpligter også i forhold til at sørge for, at der er rammer for en undersø- gende og eksperimenterende børne- og ungdomskultur, der gør, at Aars vedbliver med at være de unges foretrukne valg i forhold til studieby. Erhvervsuddannelse (EUD) Gymnasium (stx) Højere handelseksamen (hhx) Højere Højere teknisk eksamen forberedelseseksamen (htx) (hf) Thisted Fjerritslev Nykøbing Mors Aars Nibe Hobro Brovst Hjørring Aabybro Støvring Skagen Frederikshavn Brønderslev Dronninglund Vodskov Nørresundby Aalborg Svenstrup Hadsund Aars er kendetegnet ved at have en bred vifte af ungdomsuddannelser. Her ses kort over ungdomsuddannelser i Nordjylland fordelt på fem uddannelsestyper (kilde: RUP 11, Region Nordjylland). 15

16 Temakort Erhverv og uddannelse Aars Skov Golfbane SIGNATURFORKLARING Halkær Ådal Eksisterende erhvervsområde Industrivej 16 Mulighed for fremtidigt erhvervsområde Mulighed udviklingsretning for erhverv på sigt 1 Ndr. Boulevard Øster Boulevard 4B Roldvej Omdannelsesområde: fremtidig udvikling med blandet detailhandel, bolig og erhverv Eksisterende uddannelsesområde Uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitution: Mulighed for udvidelse Løgstørvej 6F 5A 3 4A 2 6G Sdr. Boulevard Folkeskole: Mulighed for fremtidig placering Aggersundvej Svømmehal: Mulighed for fremtidig placering Omfartsvej (under planlægning) Forslag til nye overordnede veje 6e 5B Gislumvej Forslag til udbygning af veje i området ved Industrivej Målestok 1: m 500 m 1000 m

17 Plads til by i vækst Forslag til projekter 1 Fortsat erhvervsudvikling ved Industrivej Der skal sikres mulighed for udvikling af arealer til større virksomheder omkring Industrivej. Størstedelen af området trafikbetjenes i dag fra Industrivej. Udviklingsplanen foreslår, at der i første omgang sikres nye arealer til erhverv med opkobling fra Industrivej. På sigt skal erhvervsområdets udviklingsmuligheder i vestlig retning sikres. Dette kan evt. ske i sammenhæng med en ny vestlig omfartsvej. 2 Mulighed for erhvervsudvikling mellem Aggersundvej og Roldvej Videreføres den planlagte omfartsvej fra Aggersundvej til Roldvej, så giver det mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde øst for byen. Området ligger landskabeligt flot samtidig med, at nærheden til både Roldvej og A13 vil være yderst attraktive for f.eks. facadevirksomheder, der ønsker nærhed til motorvejen. Ved udvikling af området øst for Aggersundvej skal forskellige interesser forenes. I planlægningen for områdets udbygning skal der tages hensyn til landskabets og områdets beskyttelsesinteresser, både når det gælder virksomhedstyper, og når det gælder grundstørrelser. 3 Udvikling for byerhverv i midtbyen Byomdannelsesområdet omkring Arlagrunden og Dyreskuepladsen er set i lyset af den generelle erhversudvikling et vigtigt område i forhold til at kunne udvikle etablerings- muligheder for virksomheder, der matcher efterspørgslen. Omdannelsen af området bør tage udgangspunkt i en helhedplan for området, der sikrer de overordnede linjer i forhold til arkitektur, beplantning, stiforbindelser m.v.. Se afsnit s for mere detaljeret beskrivelse af ideerne til udviklingen af både Dyreskueområdet og Arlagrunden. 4 Udvidelsesmuligheder for byens ungdomsuddannelser Det kræver plads, at sikre udviklingsmuligheder for byens institutioner. I arbejdet med udviklingsplanen er det blevet tydeligt, at flere uddannelsesinstitutioner mangler plads. Udviklingsplanen foreslår at: 4A: Gymnasiet sikres udvidelsesmuligheder på svømmehallens arealer, hvis det bliver besluttet, at opføre en ny svømmehal på en anden lokalitet. 4B: Erhversskolerne sikres udvidelsesmulighederne på arealer øst for Aggersundvej ved Kraftvarmeværket. 5 Plads til ny fokeskole på sigt Rammerne for Aars Skole er trængte. Skolen ligger indeklemt og hertil kommer, at det kan være en god idé på sigt at få en ny skole i den sydlige del af byen - tæt på de nye boligområder og den kommende byudvikling ved Stenildvad. Det er ikke udviklingsplanens opgave at diskutere nedlægning af skole og skoledistrikter, men der peges på to mulige placeringer af ny skole: 5C: Ved Løgstørvej: Her vil en skole ligge tæt på eksiterende boldbaner, tennisbaner og andre offentlige institutioner. Samtidig vil en etablering Hvalpsundstien kunne sikre gode adgangsforhold for gående og cyklister. 5D: Ved Gislumvej: Her vil en ny skole have en yderst central placering i forhold til de store boligområder. Placering tæt på den grønne kile, der løber syd for byen, gør det nemt at etablere en god, sikker skolevej for områdets børn. 6 Plads til ny svømmehal på sigt Aars Svømmehal er nedslidt og anlægget står overfor en større renovering. For at få en moderne svømmehal kan det på sigt vise sig, at det er en god ide, at flytte svømmehallen til en anden lokalitet. Ved valg af ny lokalitet bør mulighederne for samlokalisering undersøges grundigt, så udgifter til drift minimeres mest muligt. Der kan peges på følgende muligheder: 6E+6F: I forbindelse med opførelse af en ny folkeskole. En beliggenhed ved hallerne giver mulighed for et samlet idrætskompleks. Svømmehallen kan også tænkes sammen med nyt bibliotek. 6G: Hvis der bliver behov for andre offentlige institutioner på Arlagrunden, så kan en svømmehal evt. kombineres hermed. 17

18 18 Planlægning for nye boliger Der skal planlægges for fremtidens boliger i Aars, og det handler både om boliger til unge, familier, seniorer og ældre. Kort sagt skal der sikres et varieret boligudbud til alle livsstile og aldersgrupper: Planlægning for nye boliger har til sigte at: sikre mulighed for boligudvikling på bar mark sikre mulighed for fortætning med bl.a. boliger i bymidten sikre et varieret boligudbud med forskellige boliger, forskellige ejerformer og forskellige størrelser.

19 Plads til by i vækst Boligudbygningen i Aars er sket indefra og ud. I midtbyen findes de ældre boliger. I starten af 1950 erne tog udviklingen af deciderede parcelhuskvarterer fart. De ældste områder med enfamiliehuse findes i den nordlige del af byen omkring Dalstrøget og Dronninge-kvarteret. I slutningen af 1970 erne flyttede udviklingen af nye parcelhusområder syd for byen. Først omkring Solvænget og Tofteparken. Dernæst omkring Hans Egedes Vej og Stenildhøj. Der er et stort ønske om at bygge eget hus i Aars. Gennem de seneste år er der i gennemsnit blevet opført ca. 20 parcelhuse om året. Trods opbremsningen i økonomien er der forventning om, at der også i perioden fremover vil være behov for arealer til både til nye enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger. Fremtidens boligdrømme Danskernes foretrukne boligform er enfamiliehuset. Undersøgelser peger på at for 90 % af befolkningen, så er enfamiliehuset eller rækkehuset den foretrukne boligform, og meget tyder på, at sådan vil det vedblive med at være - for de fleste. Undersøgelser viser nemlig også at boligdrømmen ændrer sig. Specielt for de 60+ årige sker der forandringer. Her er det f.eks. kun ca. 50 % af befolkningen, der har enfamilie- eller rækkeshuset som foretrukne boligform, og det forventes, at ældre i højere grad vil efterspørge udlejningsboliger. Den generelle udvikling i samfundet går mod flere ældre, og samtidig stiger antallet af personer, der bor alene. Således er andelen af personer, der bor alene steget med 57 % på blot 25 år. Det betyder, at der vil være et øget behov for både ejer- og lejeboliger. En anden tendes i forhold til befolkningens boligdrømme er, at værdifællesskaber bliver vigtige. Tidligere har boligvalget været afstemt i forhold til livsfase, indkomst og social status (Kilde: Bolig og Velfærd, Rapport af center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning, København, 2010). To ben i boligudviklingen Set i lyset af den overordnede udvikling i befolkningens boligpræferencer, foreslår udviklingsplanen, at der planlægges for to ben i boligudviklingen: Fortætning i bymidten: Mulighed for etablering af lejligheder i bymidten skal undersøges bl.a. for at sikre et attraktivt boligudbud til studerende og ældre seniorer, der ønsker en mindre bolig. Udvikling på bar mark : Med mulighed for bl.a. at realisere drømmen om eget hus, hvad enten dette er enfamiliehus eller rækkehus. Mangfoldig og bæredygtig boligudvikling Bæredygtighed bør indtænkes i den fremtidige boligudvikling. Det betyder, at når der skal udlægges nye arealer til nye boligområder eller opføres boliger i bymidten, så bør det overvejes, om der skal stilles krav til at områdets udformning og byggeri, så der aktivt planlægges udfra at minimere CO2-udslippet og energibehovet. Der er flere redskaber, der kan overvejes: begrønningsfaktor (bl.a. grønne vægge og tage), lokalhåndtering af regnvand, gennemtrængelige overflader, siveanlæg, m.v. Prognose for fremtidigt boligbehov i Aars Boligtype Forskel Parcelhus Rækkehus Etageboliger Samlet Kilde: Byanalyser, Vesthimmerlands Kommune, I den fremtidige boligudvikling skal der være plads til fl ere enfamiliehuse. Det gælder både plads til de mere traditionelle parcelhuse og nyfortolkninger heraf (Her ses villa af Aarstiderne Arkitekter). I bymidten skal det være muligt at opføre kombineret butiks-, erhvervs-, og boligbyggeri. Her ses Føtex i Nørresundby, hvor der er bolig ovenpå (Aarhus Arkitekterne). 19

20 Temakort Boliger Aars Skov Golfbane Halkær Ådal Industrivej 20 SIGNATURFORKLARING Ndr. Boulevard Øster Boulevard Roldvej Blandet bolig og erhverv 1 Eksisterende boligområde Fremtidigt boligområde Eksisterende og fremtidige stiforbindelser Sdr. Boulevard Grøn ring (principiel placering) Fortætningsområde: blandet bolig, erhverv, detailhandel og institutioner Løgstørvej ny sti Eksisterende og potentielle institutioner eller offentlige arealer Planlagt omfartsvej 2 skov Aggersundvej Forslag til nye overordnede veje Beskyttet natur Særlige naturområder Gislumvej Skov Målestok 1: m 500 m 1000 m

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Juni 2013 INDHOLD

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 3. december 2014 BENTE LYKKE SØRENSEN OG SØREN BOEL Aarhus Kommune 330.000 325.000 320.000 315.000 310.000 305.000 300.000 295.000 2008K4 2009K4 2010K4 2011K4 2012K4

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere