Referat fra Workshoppen om international kommunikation

Transkript

1 Referat fra Workshoppen om international kommunikation Fællesseminar d. 10. september 2013 Mødeleder: Lene Nørris Jensen Deltagere Gruppe 1 Kresten Lars Charlotte Annette B. Mette R. (t) Gruppe 2 Sigrid Hans Junge Margit (t) Gruppe 3 Gunnar Maria G. (t) Claus Finn LNJ orienterer om baggrunden for workshoppen: Baggrunden for workshoppen er, at der er nogle akkumulerede kommunikationsmidler fra Danida, der nu skal aktiveres. De skal faktureres senest 1. april Men hvordan skal disse midler aktiveres på en medlemskampagne i efteråret, på en fremsynet investering i fremtiden via ex efteruddannelse, eller? Forudsætningen for at kunne aktivere midlerne på smarteste vis kræver en fælles platform. For at afklare, om vi har en fælles platform, har LNJ været i dialog med bl.a. Kresten Kjær, Finn Tobiesen, Lars Jacobsen og Bjarke Rambøll. Dialogen viste, at der er en række områder, hvor opfattelserne ikke umiddelbar tolkes på samme måde. Derfor vil workshoppen primært fokusere på en række helt grundlæggende spørgsmål, førend emnet omkring nye kommunikationskanaler vil blive berørt i slutningen af workshoppen. Der arbejdes i de angivne grupper omkring følgende spørgsmål: 1. Hvorfor ønsker vi, at omverdenen skal høre om det internationale arbejde, vi udfører? Der var stor enighed i grupperne om følgende grunde: Folkelig forankring Vi skal vise de positive resultater af dansk bistand, dvs. skabe en legitimitet ift. at anvende udviklingsbistand Vi ønsker at udbrede kendskabet til VEs egen indsats/arbejde Vi skal vise vores nuværende medlemmer, at VE er attraktiv og tiltrække nye medlemmer 1

2 Vi er forpligtede til at formidle det store billede, dvs. at vise, at kloden hænger sammen. Der er et skæbnefællesskab, og endvidere skal vi give handlingsmuligheder. Vi skal med det gode eksempel vise, at lokale handlinger har betydning globalt. Vi skal gentage historierne igen og igen Vi skal formidle, at vi er nødt til at ændre vores adfærd i den vestlige verden., Vi få, der bruger ressourcerne, har en forpligtelse 2. Hvem skal høre om det internationale arbejde, vi udfører? Gruppernes bud på målgrupper er som følger: Nuværende medlemmer (det skal undersøges, hvem de er!) Nye medlemmer (det skal undersøges, hvem de er!) o Eksempelvis ungdomsuddannelser i DK, herunder kreative fag som ex sport og musik Folk på gaden Donorer Virksomheder; hvor fokus på sidstnævnte er at ændre deres adfærd eller få dem ind i folden som donerer Politikere: her skal vi vise, at vi skaber positive resultater Kommunikation til interessenter i Syd, herunder de afrikanske partnere Medarbejdere internt i VE og Energitjenesten Formidlingen foregår lokalt, dvs. vi skal starte i Danmark og derefter brede det ud 3. Hvilket værdisæt/ billede ønsker vi, at vores kommunikation skal afspejle? Gruppearbejdet afdækkede følgende fokuspunkter for vores formidling: Vi skal fortælle de gode historier men også vise den rå virkelighed, således der appelleres til handling. Vi ønsker at vise alvoren, og at der er nogen, der gør noget Vi skal afspejle den ressourceulighed, der er, hvor 20% af verdens befolkning bruger 80% af ressourcerne. Vi skal vise to vinkler den ene er klimaproblematikken, den anden er fokus på frihed og demokrati. Hvis vi udelukkende fokuserer på klimadelen, tager den fokus fra mennesket. Vi arbejder med personer, der har ressourcer vi faciliterer blot. Vi skal formidle effekten af vores arbejde og fastholde troen på, at handling har en effekt Vi tror på, at det enkelte menneske kan gøre en forskel! Mennesket skaber det gode! Vi har et globalt skæbnefællesskab Vi skal vise de positive resultater - og at VE gør en forskel Vi skal vise omverdenen, hvordan landene i Syd er. 2

3 Der skal tages udgangspunkt i reframing-tankegangen, dvs. der skelnes mellem nødhjælp og udviklingsarbejde. Vi tager udgangspunkt i Syd frem for stakkels u-lande. Vi skal tage udgangspunkt i mennesket og vise, at det er mennesket, der er problemet og løsningen, dvs. man kan selv gøre en forskel Det er menneskeskabte problemer, der har skabt udviklingsproblematikkerne Vi skal beskrive handlinger, som VE kan gøre/ gør Samarbejdet med Syd virker der skabes mange gode resultater! Efterfølgende diskussion: Det var forventet, at der ville komme en heftig debat omkring værdisæt, men det viste sig i stedet, at der var stor opbakning til en reframing-tankegangen, dvs. at værdirammen reformuleres, så den ikke tager udgangspunkt i Stakkels Afrika!, men at vi viser et realistisk billede af virkeligheden. Der er en afstand i vores formidling i Råstof Energi & Miljø. Der er pt. en kontrast her, og der skal fremadrettet være fokus på, hvordan vi skaber en kobling, så vi får fortalt, a t vi også arbejder med udviklingsarbejde. Man ønsker ikke at formidle et skræmmebillede, men vi er nødt til at vise, at handling har en effekt også udenfor landets grænser, hvilket er en del af fortællingen i den nye story om VE. 4. Hvilke fokusområder/temaer skal vi kommunikere? Følgende punkter fremgik af gruppearbejdet: Der skal tages udgangspunkt i VEs temaer, hvor vi skal vise metoder/tilgange til at nå mål/forandringer indenfor o VE o Bæredygtighed o Miljø/vand o Sanitet/affald Temaerne skal personliggøres ift. målgrupperne (MSC) Formidlingsmæssigt skal vi bruge samme tilgang, som vi arbejder med i Syd De globale sammenhænge skal formidles det samme gælder ulighederne lokalt og globalt De personlige historier skal være i centrum; de lavpraktiske historier, før-efter historier, det enkelte individ/geni Vi skal være med i en debatskabelse, dvs. deltage i eksisterende debatter VI skal formidle de internationale/globale sammenhænge Der skal være fokus på de ting, der binder os sammen; o alle kan gøre en forskel o Den rettighedsbaserede tilgang skal være i centrum: alle har ret til et godt og rent miljø 3

4 Vi er en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne Skæbnefællesskaber Uligheder mellem kvinder og mænd, Kenya og Danmark, Danmark og Kenya osv. Sydens stemme skal her op og gøres levende Diskussionen efterfølgende afdækkede endvidere et behov for, at vi skal have nuanceret vores fælles billede af Afrika og vores fælles værdier. Det blev pointeret af de internationale medarbejdere, at vi ikke arbejder for at redde Afrika eller bringe løsninger. Vi arbejder på at kapacitetsopbygge og bringe værdier ind, som gør mennesker i stand til selv at handle og gøre en forskel. Eksempler her på er kvinden, der for første gang tør stille sig op blandt mændene og udtale sig om sine holdninger - og børnene, der udtaler, at håndbold-projektet har givet dem selvtillid og større lyst til at gå i skole. Spørgsmålet omkring fokusområder / temaer skabte en del mere debat end forventet. Der mangler klarhed internt over, hvilke temaer vi egentlig arbejder med. Det kræver en intern afklaring, for at der kan skabes de bedste rammer for kommunikationen. 5. Hvordan kan vi formidle vores budskab til målgrupperne på en ny måde? Følgende punkter fremgik af brainstormen: Sociale medier og tilhørende kurser i at bruge de sociale medier Filmspots på nettet af 1-3 minutters varighed og tilhørende kurser i at filme/klippe etc., så vi kan selv Historier med personlige præg: blog, videoklip, videodagbøger, blogs, most significant cases. Udviklingsstafet fx en værdistafet/ livsstsafet, forskelsstafet e.l., som skal gå mellem vores udviklingsprojekter. Der skal blot være få anvisninger, så der gives mulighed for selv at tolke opgaven og vise de personlige historier Anvend evt. antropologiske metoder til at vise et retvisende billede af Syd Interaktive google-kort eksempelvis over KIbera, hvor det fremgår, hvor vi har været og er nu. Ambassadører fra Syd til Nord, som kan være med til at fortælle historierne : Stemmer fra Syd på Rungsted Havn. Skal tænkes ind i projekterne fremadrettet. Intranet med partnere, hvor der kan udveksles billeder, rapporter mv. Stemmer fra Syd på de sociale medier; Vimeo, Facebook, Instagram. Videostatements, Stemmer fra medlemmer/aktivister på de sociale medier, der formidler deres oplevelser fra Syd Happenings Foredrag 4

5 Lave en Gintberg på Kanten, hvor vi formidler udkants-ulandene Byt partnere/ liv for en periode Eksterne målgrupper: o Der skal skabes en anti-osteklokke, dvs. der skal måles på læringen omkring de globale sammenhænge o Overvåge udviklingsmedierne, så vi bliver stærkere på /hurtigere til at reagere i de aktuelle (samfunds)debatter, herunder være mere offensive ift. Ulandsnyt o Artikler i ex Ulandsnyt o Debatarrangementer i de lokale foreninger o Videoer, der skal vise de globale sammenhænge o Internationalt stof i Råstof o We have a plan(et) skal være limen, der binder det hele sammen Interne målgrupper: o Billeder på kontormøder o Billeder og fortællinger fra Syd skal være et fast punkt fremadrettet på generalforsamlingen o Nyhedsbreve 5