Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 12 TOTEM
|
|
- Niels Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 12 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014 Religionssociologi Modernitet og fundamentalisme Af stud.mag. Lisa Bukhave Jensen
2 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 2 af 12 Indhold 1. Indledning Fundamentalismens oprindelse Religiøs fundamentalisme ifølge Haynes Den kristne fundamentalisme Modernitet Modernismens forhold til fundamentalismen Amerikanske kristne fundamentalister Konklusion Litteraturliste... 11
3 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 3 af Indledning Fundamentalisme fylder stadig mere i samfundet. Dette både i form af religiøs terror, men i stigende grad også i form af konservative kristne grupper. Jeg har i denne opgave valgt at besvare: Med udgangspunkt i Furseth og Repstad (2007), Bruce (2002) og Haynes (2009) ønskes der en redegørelse for fundamentalismebegrebet. På baggrund af redegørelsen og under inddragelse af andet relevant pensum ønskes der derudover en diskussion af forholdet mellem fundamentalisme og modernitet. Opgaven vil hovedsageligt tage udgangspunkt i Inger Furseth og Pål Repstads bog Religionssociologi en introduktion (2007), kapitlet Religious Fundamentalisms fra Jeffrey Haynes bog Routledge Handbook of Religions and Politics (2009), Steve Bruces bog God is Dead: Secularization in the West (2002) og Yves Lamberts artikel Religion in Modernity as a New Axial Age: Secularization og New Religious Forms? Desuden vil der også under diskussionen blive inddraget dele af Peter Beyers artikel Globalization and Globalication, samt dokumentarfilmen God Loves Uganda af Roger Ross Williams. Først vil begrebet fundamentalisme introduceres, hvorefter der sættes fokus på kristen fundamentalisme. Dernæst følger en kort introduktion til modernitet og religion, hvorefter der foretages en diskussion af modernitets forhold til fundamentalismen hovedsageligt ud fra Lambert. Der vil blive et lille fokus på globaliseringen ud fra den kristne gruppe International House of Prayer, samt fundamentalistiske gruppers politiske arbejde ud fra Tea-Party bevægelsen. 2. Fundamentalismens oprindelse Selve begrebet fundamentalisme er opstået i 1920 ernes USA. Det var en serie udgivelser, som ville føre tilbage til det fundamentale ved den kristne tro og tjene som referencepunkt for en gruppe amerikanske konservative protestanter (Furseth 2003, 259). Det var en måde, hvorpå man kunne beskytte de vigtigste dele af den protestantiske lære fra den stigende liberalisering, som foregik på daværende tidspunkt (ibid.). Begrebet udvides senere til at dække den konservative del af en religiøs gruppe; i 70 erne og 80 erne blev det til tider brugt som beskrivelse af alle grupper, som tog deres religion alvorligt eller ønskede, den blev afspejlet i offentlige politik. Det var på denne tid begrebet begyndte at få en mere negativ betydning (ibid.). Nogle forskere
4 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 4 af 12 har sidenhen forkastet begrebet, men religionssociologen Steve Bruce har dog fundet fem træk, som disse grupper er mere eller mindre fælles om: (1) Den religiøse tekst er ufejlbarlig, (2) et ønske om at vende tilbage til en gylden fortid, (3) fundamentalisme er et opgør med moderniteten, (4) den appellerer til marginaliserede grupper i samfundet og (5) fundamentalisme bruger moderne teknologi for at opnå sit mål (ibid., ). 2.1 Religiøs fundamentalisme ifølge Haynes Jeffrey Haynes skriver i kapitlet Religious Fundamentalisms, at nogle mener selve begrebet fundamentalisme nu dækker over så bredt et spektrum, at dets mening kan blive ubetydelig. Han nævner blandt andet Hallencreutz og Westerlund, som skriver, at begrebet er blevet et nedsættende ord skabt på vestlige stereotyper og derfor nemt skaber misforståelser og hæmmer forståelsen for disse religiøse grupper (Haynes 2009, ). Begrebet bliver dog stadig brugt i akademiske (og i knap så akademiske) kredse, og mange definerer det forskelligt. Haynes opstiller også en række fællestræk, som han mener, kan ses hos de forskellige konservative grupper: (1) De frygter, at deres foretrukne religiøse livsførelse er under angreb fra sekulær indflydelse, (2) målet er at skabe traditionelle (mindre moderne) samfund, (3) resultatet heraf er kampagner for, hvad de mener er ordentlige religiøse grundprincipper for at ændre love, moral etc., (4) mange er villige til at konkurrere politisk med de styrende regeringer på forskellige måder, hvis de juridiske valg er modstridende deres vision af et religiøst samfund og (5) de kan også aktiv modsætte sig andre co-religiøse grupper eller modstridende grupper, hvis de mener disse grupper ikke gør det godt nok (ibid., ). Haynes bruger fundamentalistiske grupper i islam, kristendom og jødedom som eksempel, da alle disse finder deres dogme i, hvad de ser som Guds ufejlbarlige ord repræsenteret i hver deres hellige bog (ibid., 162). På trods af at fundamentalismen altid har været i disse religioner, ser han en udvikling fra, at de førhen har været meget isolerede eller hørt under den etablerede kirke til, at de nu er blevet langt mere selvstændige (ibid., ). Haynes ser dette som konsekvensen af to ting: (1) Ændringer efter anden verdenskrig, kort sagt modernisering og sekularisering, samt (2) privatisering af religionerne i både i- og ulande. (ibid., 171).
5 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 5 af Den kristne fundamentalisme Haynes slår blandt andet ned på den kristne fundamentalisme, som er blevet langt synligere end tidligere. Et særligt eksempel er USA, hvor der i 1970 erne voksede et nyt kristen højre frem. Denne bevægelse mente, at landet havde vendt de religiøse værdier ryggen og målet var at vende tilbage til den fundamentale kristne tradition (Furseth 2007, 262). Den kristne fundamentalisme i USA er meget anderledes, idet den findes i alle samfundslag og er væsentlig mere moderne i dens midler (Haynes 2009, 167). Disse nye strømninger bliver kaldt born-again kristne og er tilbøjelige til at fremhæve elementer, der hovedsageligt er fundet hos pinsekirken som for eksempel talen i tunger og mirakler (ibid., ). På trods af disse nye kristne grupper kaldet new christian right 1 har det stadig ikke ændret, at religion er blevet marginaliseret i forhold til det sociale system (Bruce 2002, 204). Bruce ser USA som et sekulariseret land på trods af disse NCRs. Han mener, at med modernitetens opblomstring er det overnaturlige blevet reduceret, psykologiseret og subjektiveret (ibid., 206). Som en del af moderniseringen er der kommet en større opdeling mellem den offentlige og private sfære. Dette har blandt andet medført, at religionen er flyttet fra den offentlige sfære og ind i privatlivet, som noget man dyrker med venner og familie. Konservative kristne ser dette som en dårlig retning, idet man helst skal dyrke Gud hele tiden og ikke kun med familien, samt at det offentlige rum derved ville blive et sted domineret af synd (ibid., 214). Bruce skriver: At its most abstract, what defines evangelicals and fundamentalists is their refusal to accept the compartmentalization and differentiation of modern society (ibid, 215). Nogle har reageret på dette ved at skabe deres egne samfund, som for eksempel Amishgrupperinger, mens andre har valgt at kæmpe for at genvinde det offentlige rum blandt andet gennem politisk aktivitet. Netop ved kampen for det offentlige rum har de konservative grupper måtte gå på kompromis med denne opdeling. Stærkt religiøse nægter at gemme deres Gud I den private sfære, men for at få succes indenfor politik, er dette netop, hvad der må gøres. Dette har nogle valgt for dermed at kunne samarbejde med andre religiøse grupper for at nå fælles mål (ibid., 217). 1 Vil for fremtiden omtales som NCR
6 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 6 af Modernitet Ligesom alt andet har fundamentalismen måtte udvikle sig med historiens gang. Modernitet har haft en særlig betydning, idet der nu er kommet nye ting, som fundamentalistiske grupper har måttet forholde sig til indenfor den almene hverdag. Yves Lambert omtaler i sin artikel Religions in Modernity as a New Axial Age: Secularizations or New Religious Forms? Jaspers fire fundamentale træk, som adskiller moderniteten: Moderne videnskab og teknologi, higen efter frihed, the emergence of the masses 2 og globalisering, mens Lambert selv tilføjer fornuft, kapitalisme og funktionel differentiation (Lambert 1999, 305). Lambert mener, at moderniteten især efter 1960 erne, men med rod omkring den franske revolution, er en ny aksetid, et vendepunkt. Dette skyldes blandt andet opblomstringen af ny teknologi, familien bliver mindre traditionel, middelklassen får mere magt, nye sociale bevægelser, samt at globaliseringen er fuldstændig (ibid., 306). Selvom man på det seneste er begyndt at bruge udtrykket postmoderne om tiden vi lever i nu, er Lambert ikke enig i det udtryk: I share the opinion of Anthony Giddens [ ] who writes that rather than entering a period of post-modernism, we are moving into one in which the consequences of modernity are becoming more radicalized and universalized than before (ibid.). Altså mener Lambert, at modernismens konsekvenser er blevet mere omfattende og radikale. En ting Lambert især mener adskiller det postmoderne fra det moderne, er udelukkelsen af blandt andet de store religioner og ideologier en ting som bliver modbevist gennem nye former for nationalisme og religiøs fundamentalisme (ibid., 307). 3.1 Modernismens forhold til fundamentalismen Yves Lambert mener, der er fire effekter på religion indenfor hvert træk i moderniteten: decline, adaptation/reinterpretation, conservation og innovation (Lambert 1999, 311). Den første er repræsenteret i sekulariseringsparadigmet, hvori det andet kun delvist fører til sekularisering, idet mange religioner enten indordner sig (moderniserer sig), træder i baggrunden eller helt forsvinder, mens de to sidste kan være et ud- 2 Af mangel på god dansk oversættelse bruges det engelske udtryk. En opblomstring af f.eks. ideologier og sociale bevægelser.
7 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 7 af 12 tryk for det man indenfor sociologien kalder kriseteori. Kriseteorien går ud på, at fundamentalismens opblomstring er et resultat af moderniseringen, og forskellige kriseteorier kan ligge vægt på forskellige sider af moderniseringen, som kan føre til denne vækst (Furseth 2007, 262). Yves Lambert opstiller en række punkter, hvor fundamentalismen har reageret på forskellige moderne tiltag. Mens de kristne fundamentalister ofte afviser de moderne tiltag (abort, homoseksualitet), har de i høj grad taget de moderne midler til sig. Lambert skriver om det moderne træk videnskab: [ ] fundamentalist movements usually adopt modern technology if for no other reason than the diffusion of their message (Lambert 1999, 314). Dette kan blandt andet ses ved de mange televangelister, som kom frem da TV blev folkeeje, samt NCRs stadige forsøg på at påvirke lovgivningsmagten, hvilket Bruce nævner: [ ] rarely managed to make an enduring impression on large constituencies (Bruce 2002, 215). Dette forsøg på at påvirke lovgivningsmagten er også tidligere nævnt, og både Bruce og Lambert er enige om, at det er en konsekvens af opdelingen mellem den private og offentlige sfære (Lambert 1999, 319; Bruce 2002, 214), altså differentieringen. Også kapitalismen, som blev en væsentlig del af modernismen, har påvirket fundamentalismen. I USA er der sågar sket et skift mod et slags religiøst marked med en forbruger attitude, som både har afledt en afvisning af moderniteten, som for eksempel Amish, mens televangelisterne har taget det til sig med åbne arme (Lambert 1999, 319). En særdeles vigtig del af moderniseringen er globaliseringen. Verden er blevet større end bare lokal land og by. Fundamentalismen har et særligt forhold til denne del af moderniteten, idet det både har været en fordel og ulempe. En fordel har været, at det nu er blevet langt nemmere at sprede sit religiøse budskab, men dette har også givet grønt lys for mere meget pluralistiske synspunkter (Lambert 1999, 320). Man bliver gennem medierne hver dag introduceret til tusinder af forskellige holdninger, religioner og normer. En Imam i Saudi Arabien har nu mulighed for at bringe sit budskab i Danmark, og en præst i USA kan finde sit sande kald i Afrika. Derved kan man se en sammenhæng mellem Lambert og Bruce og Haynes fundamentalistiske træk. Selvom der er en vis afvisning af moderniteten, blandt andet i form af differentieringen, så tager fundamentalister også de moderne midler i brug, i form af kampagner og andet, for at nå deres mål.
8 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 8 af Amerikanske kristne fundamentalister På trods af deres forkastelse af moderne tiltag, som for eksempel abort, har amerikanske konservative/fundamentalistiske kristne grupper i særdeleshed et særligt forhold til modernismen. De har formået både at tilpasse sig den moderne verden og dens teknologi, men bibeholdt deres fundamentalistisk udgangspunkt. Mange af disse born-again kristne arbejder indenfor politik eller missionerer, og begge dele har til formål at bringe religion tilbage til samfundets midte. Med globaliseringen er det blevet muligt for de kristne grupper at spredes til andre lande og skabe menigheder. Dette fænomen kalder Peter Beyer for glocalisering. Det globale kan ikke eksistere som andet end et flertal af det lokale (Beyer 2011, 98; Robertson 1995). Beyer mener, at globaliseringen står i modsætning til moderniseringen, idet det ikke er sekularisering, men pluralisering som sker (Beyer 2011, 99). Der sker måske en nedgang i den almene religiøsitet, men langt flere forskellige religioner lever sammen i det samme område og menigheder kan sprede sig til andre lande. Et eksempel er Roger Ross Williams dokumentar God Loves Uganda fra Filmen følger en række mennesker fra den fundamentalistiske menighed International House of Prayer, med hovedsæde i Kansas, USA, og deres tilknytning til det afrikanske land Uganda. Uganda var i 90 erne et forgangsland, hvad angik kampen mod aids, idet landet havde fokus på prævention modsat seksuel afholdenhed (Williams, 2013). I løbet af 00 erne kom der en stadig større tilstrømning af amerikanske missionærer og ændrede dette. Mange af disse missionærer kom til landet for at hente sjæle til Guds rige, mens andre bosatte sig der for permanent at prædike i landet. Filmen følger også en række afrikanske anglikanske præster, som er langt mindre konservative i deres religion, og deres oplevelser med mødet med de amerikanske missionærer. International House of Prayer er et godt eksempel på en fundamentalistisk gruppe, som har taget modernismen, og ikke mindst globaliseringen, til sig. International House of Prayer har hovedsæde i Kansas, USA, hvor også deres hoved kirke står i blandt både baptistkirker og andre grupper. Udover dette har de mindre menigheder fordelt på stort set alle kontinenter 3. Deres hovedformål er at opretholde bøn 24 timer i døgnet, samt værge sjæle til Guds rige, mens de også udtrykker stærk modstand mod homoseksualitet og seksuel frihed. På trods af disse stærkt konservative holdninger har de taget moderniteten til sig. De har en smart hjemmeside med flot- 3 Information of International House of Prayer er hovedsageligt taget fra deres egen hjemmeside.
9 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 9 af 12 te reklamefilm og egne skoler og børnehaver. Deres medlemmer er ikke klædt i gammeldags tøj, men ligner helt almindelige mennesker, og er modsat andre fundamentalistiske grupper meget almindelige set fra et rent materialistisk synspunkt. Både Yves Lambert og Steve Bruce taler om, hvorledes moderniteten fører til, at de konservative forsøger at generobre det offentlige rum en ting som især ses ved International House of Prayer. Hvor de ikke har været dominerende indenrigs, har deres mission i især Afrika haft store følger. Roger Ross Williams film viser, hvorledes en kvinde har valgt at dedikere sit liv til at uddanne præster i Uganda, mens unge i Kansas uddannes til at missionere i landet (Williams, 2013). Mange andre er også taget til Uganda og det har medført, at Uganda har fået en langt større koncentration af religiøs fundamentalisme. Hvor landet før var et forgangsland indenfor prævention og aids forebyggelse, er det nu trådt et skridt tilbage, mens landets ledere debatterer, hvorvidt der skal indtræde en lov om dødstraf for homoseksuelle. International House of Prayer gør gerne brug af deres moderne midler, og fraligger sig på deres hjemmeside alt ansvar for ting vist i filmen med udtalelsen: We have very little to do with Uganda as an organization; we do not have missionaries in Uganda and do not send a dollar of our budget to Uganda. ( Affirmations and Denials, set ) Selvom International House of Prayer ikke har haft så meget med amerikansk indenrigspolitik at gøre, findes der andre, som for eksempel Tea-Party bevægelsen, der har tiltrukket meget opmærksomhed de senere år. På deres hjemmeside skriver de: The Tea Party includes those who possess a strong belief in the foundational Judeo-Christian values embedded in our great founding documents ( About Us, set ) 4. Steve Bruce nævner, at der i høj grad er flere af disse grupper i USA end i for eksempel Frankrig eller Storbritannien, fordi blandt andet den politiske struktur i USA gør det langt nemmere for disse grupper at få en offentlig stemme (Bruce 2002, 217). Selvom valg for det meste er mellem demokraterne eller republikanerne, er der ikke den samme parti-opdeling som i Europa og ikke nær så mange mellemmænd. Det er nemmere for den enkelte at publicerer sine meninger og kræve andre skal forholde sig til dem 4 Fundet på Tea-Partys hjemmeside. Se litteraturliste.
10 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 10 af Konklusion Opgaven indledtes med en kort introduktion til begrebet fundamentalisme. Begrebet er opstået i 1920 ernes USA som en vej tilbage til det fundamentale ved protestantisk kristendom. Senere har begrebet udviklet sig til at dække alle konservative grupper og fået en negativ vægtning. På trods af visse forskeres forkastelse af begrebet fremstiller Furseth og Repstad en række fællestræk hos fundamentalistiske grupper, som de er fremlagt af Steve Bruce. Herefter fulgte Haynes fællestræk for fundamentalistiske grupper, samt nævnes kort den kristne, islamiske og jødiske fundamentalisme, da disse alle bruger et guddommeligt helligskrift som dogme. Haynes mener, at selvom fundamentalismen altid har eksisteret i disse religioner, er de nu blevet mere selvstændige som en konsekvens af moderniseringen/sekulariseringen og privatiseringerne af religion. Herefter introduceres den kristne fundamentalisme i USA ud fra Haynes og Bruce. USA har haft en øgning af kristne fundamentalistiske grupper kaldet New Christian Right, de seneste årtier, men på trods af dette har det ikke ændret på, at religion stadig er marginaliseret i det amerikanske samfund. I diskussionen er der ud fra Lambert givet et indtryk af fundamentalismens forhold til moderniteten. På trods af en afvisning af de moderne normer har mange kristne grupper taget den moderne teknologi til sig, mens andre har afvist dem. Nogle af de moderne træk som eksempelvis kapitalisme, differentiation og globalisering har medvirket til dannelsen af fundamentalistiske grupper. Som eksempel var International House of Prayer, som i høj grad havde taget de moderne midler til sig, men ikke alle de moderne normer og tiltag samt teaparty bevægelsen, som forsøger at genindsætte religion på den politiske front. Fundamentalismen kan derfor både ses som et produkt og forstærkning af moderniteten. Moderne holdninger og normer har bidraget til, at religion er trådt i baggrunden, hvilket har fået de konservative kristne op af stolene. For at opnå indflydelse på regeringer og partier har de fundamentalistiske grupper dog også taget moderniteten til sig.
11 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 11 af Litteraturliste Beyer, Peter 2007 Globalization and Glocalization, in: James Beckford & Nicholas J. Demerath III, eds., The SAGE Handbook of the Sociology of Religion, Sage Publications, Los Angeles, Bruce, Steve 2002 God is Dead: Secularization in the West, Blackwell, United Kingdom. Furseth, Inger og Pål Repstad 2007 Religionssociologi en introduktion, Hans Reitzels Forlag, København. Haynes, Jeffrey 2009 Religious Fundamentalisms., in: Jeffrey Haynes ed., Routledge Handbook of Religions and Politics, Routledge, Oxon, Lambert, Yves 1999 Religion in Modernity as a New Axial Age: Secularization and New Religious Forms?, Sociology of Religion, vol. 60, nr. 3, Dokumentar Williams, Roger Ross [instruktør/producer] 2013 God Loves Uganda, Variance Films, New York Internetsider International House of Prayer Gruen, Ernie & Mike Bickle 2014 AFFIRMATIONS AND DENIALS, (set ) ABOUT THE INTERNATIONAL HOUSE OF PRAYER, (set ).
12 Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår Side 12 af 12 Tea-Party Bevægelsen 2014 About Us, (set ).
LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereReligion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM
Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs merePinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298
Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Åbningshilsen
Læs mereKreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..
Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. 1 Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at
Læs mereSkip dogmerne og kend verden
Preben Valdemar Bagger Skip dogmerne og kend verden Scientia Intuitiva SKIP DOGMERNE OG KEND VERDEN Preben Valdemar Bagger Scientia Intuitiva Skip dogmerne og kend verden 2013 by Scientia Intuitiva og
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.
ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16
Læs mereSekularisering den amerikanske undtagelse
Sociologiopgave Sekularisering den amerikanske undtagelse Stud. mag. Astrid Høegh Tyrsted 1.0 Indledning Sekularisering og sekulariseringstesen er blevet uundgåelige begreber i den moderne tid inden for
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mere8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651
1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,
Læs mereBilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)
Sisse Marie Welling (SF) SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Hvis denne tale var skrevet i april måned så havde den været kulsort. Dengang kastede Regeringens omprioriteringsbidrag
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS 2020-MÅL
OPERATION DAGSVÆRKS 2020-MÅL Operation Dagsværk har siden starten af 2010'erne ikke gennemgået den udvikling, man kunne have håbet, tværtimod. Indsamlingsresultatet har været faldende og det samme har
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereResultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015
Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015 Der tales i landbrugskredse meget om, at landmændene skal være mere stolte af deres erhverv. Angiv på denne 10-punksskala
Læs mere5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32
5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32 Kære menighed kære medkristne. Vi skal i dag tale om bøn, for det er det Jesus taler om. Jeg har et stort ønske for det, jeg nu skal sige. Og det er, at jeg ikke må
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen
14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereGeneralforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015
BERETNING 2015 Indledning Året 2015 er gået og det er tid for en ny beretning. Beretningen beskriver, hvordan året 2015 er gået for vores forening og butik. Helt naturligt tager beretningen udgangspunkt
Læs mereTeamcoaching som meningsskabende proces
- Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr. 20111008 Nina Lerche, studienr. 20121378 Runi Lomstein, studienr. 20121366 Signe Hovgaard Thomsen, studienr. 19983099 Stud.mag i Læring
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereTTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21.
TTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21. juni 2016, 05:00 Del: EU og USA skal sætte standarden for verdenshandelen. Ikke
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNotater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger
Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger 18. januar 2012 Bygherreforeningens første temamøde i 2012 tog fat på bygherres muligheder for at arbejde med oplevelser,
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereUndersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.
Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereFrederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:
Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen
Læs mere6 s e På ske. 1.juni 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
6 s e På ske. 1.juni 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 281- (299)- 512/ 263- (251)- 321 Kære Gud, vi beder dig om at tale til os nu. Lad din hellige Ånd virke, så vi må være ét
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereHurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234
Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234 Det er 2. påskedag og vi har foran os en af de mest nærværende beretninger. Jeg holder meget af den for Maria Magdalene og hendes møde med havemanden
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereIntroduktion. Rigtig god fornøjelse. Introduktion
Folkeskolen Introduktion Introduktion Socialdemokratiet blev stiftet i 1871. Partiet bliver sammen med Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre kaldt for de "fire gamle partier". Disse
Læs mereMANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER
88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereFørstehjælp til opgaver
Førstehjælp til opgaver * Hørt i udlånet * Bliv informationskompetent * Hvad er viden? * Hvad er en kilde? * Kildekritik * Skal jeg læse alt, før jeg skriver? * Hvor meget skal jeg henvise * Litteraturliste
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs mereAarhus byråd onsdag den 11. maj 2016. Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015
Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015 Så går vi til sag nummer 11, som er redegørelse vedrørende magtanvendelser 2015. Hvem ønsker ordet? Det gør Aage Rais-Nordentoft, Socialdemokraterne først.
Læs mere#17 Hvorfor Gud tillader lidelse
#17 Hvorfor Gud tillader lidelse Lidelse! Det er alle vegne rundt omkring os i form af vold, voldtægt, skilsmisse, krig, naturkatastrofer og sygdom. Folk vil gerne vide hvorfor. Vi gisper efter vejret,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereJeg vil kort nævne 3 hovedpunkter som hver i sær har taget meget arbejdstid i forhandlingsudvalget i det forløbne år:
Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til de af vore kolleger, som er døde siden sidste generalforsamling, og for dem alle udtale et Æret være deres minde
Læs mereVelstand eller velfærd
Nordisk Folkerigsdag 2007 i Helsingfors Velstand eller velfærd - en økologisk omtænkning Af John Holten-Andersen 1: Tak for invitation osv. 2: Tanker på fjeldet Jeg er lige kommet ned fra en tur på fjeldet,
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mere