Tune Idrætsforening En forening fra fortid til nutid

Transkript

1 Tune Idrætsforening En forening fra fortid til nutid 1

2 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Tune før Fritidsakt En forening forude 14 Tune IF stiftes 15 Fester/arr. i 20 erne 16 Op gennem 30 erne 22 Selvejende baner 27 Ærmerne smøges op Skete i 40 erne Flere jordhandler Besættelsen mærkes Befrielsen Café Tinghøj erne 59 Dilettant Projekt klubhus 66 Andespil 68 Juletræsfester erne 77 Side Vedtægtsændring Nyt anlæg & hal erne 83 Ny struktur Hal Hal Idrætsfritidsklub 124 GFIS 124 Tunetrolden 125 Stævner/som.fest 125 Idræt i natten 126 Klubnyt 126 Foregangsmænd 127 Resumé 128 Tune IF s profil Udviklingen i tal 133 Tune IF og fremtiden 137 Visionerne 138 Afd. præsenterer 139 Epilog 151 Bilagsliste 152 2

3 TUNE IDRÆTSFORENING Forord. I anledning af at Tune Idrætsforening den 20. juni 2009 kunne fejre 85 års jubilæum, har et udvalg med dette skrift prøvet på at samle noget af foreningens historie, så den kan fastholdes for eftertiden. Det er naturligvis ikke muligt at få hele foreningens historie med, men et udpluk af årstalsrelaterede begivenheder, bestyrelsesarbejdet og en række mærkedage kan forhåbentlig give læseren et indtryk af foreningens udvikling op gennem årene. Udvalget har fundet det rigtigt også at forsøge at belyse noget af den baggrund for bysamfundet, hvorfra foreningen er opstået. Byen og idrætten. Tune Idrætsforening har siden stiftelsen i 1924 været en væsentlig kulturfaktor i et mindre samfund, som strækker sig fra landsbysamfundet over udbygningsfasen til det nuværende Tune. Det kan derfor være interessant at se, hvordan Tune Idrætsforening har udviklet sig gennem tiden. Også set i lyset af den fortid, der befolkningsmæssigt og bymæssigt dannede baggrund for, at foreningen kunne opstå og videreudvikles. For at give et lidt mere historisk billede af fortiden, er det interessant at gå rimelig langt tilbage i tiden og forsøge at belyse nogle af de forhold, der dengang rådede, og hvoraf bysamfundet er opstået. Ved gennemlæsning af tidligere beskrivelser, studie af gamle kort og nye teorier om fortiden kan der drages visse konklusioner, rigtige eller forkert e, men dog tænkelige. Det er derfor nødvendigt at pointere, at det skrevne vedrørende fortiden ikke skal ses som et videnskabeligt værk, men skal betragtes som mere eller mindre sandsynligt, set i relation til de konklusioner og teorier, der indgår i det materiale, der har været til rådighed. 3

4 Som kilder til diverse oplysninger er bl.a. udgivelser fra Greve Lokalhistoriske Forening : Lidt om gamle dage af Johs. Hansen 1994, Der var engang en landsby af Poul Gehl 1997, Oldermandslauget i Tune af Jakob Kjær Oplysninger, der vedrører selve Tune Idrætsforening, er hentet fra gamle forhandlingsprotokoller og referater og er udformet som et resumé af bestyrelsesarbejdet gennem tiderne, med hovedvægten på de mest interessante og skelsættende afgørelser og episoder. Det er desværre ikke lykkedes at opdrive de allerførste protokoller, da der muligvis ikke de første par år er blevet skrevet ret meget, eller også har man anvendt kladdehæfter, som så er gået tabt. Den ældste protokol, som er intakt, er dateret 19. oktober Da skribenten er ud af en familie, der var med ved foreningens stiftelse og op gennem årene har været meget aktiv i bestyrelsesarbejdet, er der ved familiesammenkomster diskuteret meget vedrørende foreningen og noget af dette kan endnu være i hukommelsen, hvorfor det skrevne kan sammenfattes som: Hvad har du læst? Hvad har du fået fortalt? Og hvad har du selv oplevet? Tune boplads. Tune er én af Hedeboegnens ældste bopladser, hvilket man mener at kunne aflæse ud fra flere sammenfaldende teorier og formodninger om fortiden. Navnet har op gennem tiderne vær et stavet på forskell ig måde bl.a. som Thunæ Thune og Tune. Tune nævnes ifølge beretninger første gang i året 1085, hvor man træffer begrebet TUNÆHERATHI der menes at betyde Tune Herred. Det må antages, at bopladsen Tunæ er anlagt meget før, at man gav et større område (Herred) navnet efter bopladsen, altså Tuneområdet eller Tune Retskreds. Herrederne har også siden reformationen dannet grundlag for Danmarks inddeling i provstier. Herred er et gammelt begreb, der består endnu. Herred betyder et større administrativt område og en retskreds uden for købstæderne. Herredet blev ledet af en herredsfoged, der både var politimester og dommer, og denne retsinstans virkede indtil retsplejelovens ikrafttræden i De nuværende underretskredse uden for købstæderne er stadig herredsinddelt. 4

5 At Tune er en meget gammel boplads er der et andet eksempel på nemlig Tune Kirke. De ældste dele af kirken er opført i 1200 tallet og det beviser, at der må have været et vist befolkningsunderlag til stede på dette tidspunkt. I 1184 og 1251 optræder navnet Tunæ, og igen i forbindelse med begrebet Herred. Tune Herreds segl er fra En ting, der også peger på at Tune er en meget gammel boplads, er de mange oldtidshøje, der er, eller har været på egnen, f. eks. Baldershøj, Allershøj, Grønhøj, Villershøj, Maglehøj, Tinghøj m.fl. Tune ligger meter (området med skolen) over havets overflade og på Heden. Ordet Hede betyder skovløs slette. Området mellem Greve Landsby og Tune kaldes Tune Hede. Tune ligger midt i Hedeboegnen, som er trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge. Ordet Hede er i vores område ikke et udtryk for mager jord, som det f.eks. er i Jylland, da Hedeboegnen har noget af Danmarks bedste landbrugsjord. 5

6 Navnet Tune. Det menes, at navnet Tune stammer fra ordet TUN, som er en gammel nordisk betegnelse for et beskyttet eller indelukket område tæt ved en gård. Men TUN har også været brugt om en fælles plads, eller fælles afgræsningsmark i midten af gårde på alle sider, hvilket passer godt med Tune. Gamle kort viser nemlig at Tune var en rundby eller mangekantby. Gårdene lå i en tydelig firkant med 5 6 gårde i hver af de fire sider, så der opstod dette fælles tun i midten, i dag stort set hele den gamle bydel. Det er sandsynligt, at dette tun blev udnyttet som fælles afgræsningsareal, da det lå godt beskyttet og indeholdt 3 gadekær, hvoraf de 2 fortsat eksisterer, kun Hørkæret, som lå ved nuværende Tune Bygade nr. 24, er blevet fyldt op. På et tidspunkt i 1200 tallet blev der inddraget et stykke af Tunet til opførelse af Tune kirke, og også tingstedet, hvor alle vigtige beslutninger i gamle dage blev truffet, havde plads i det sydøstlige hjørne. Da Tune var en herredsby, har der sandsynligvis også været flere rettersteder i byen og omegnen, og det menes, at tingstedet har været et af disse. I nærheden lå også tingmandens hus. Tingmanden var en slags retsvidne. Det oprindelige tingsted, der lå på hjørnet af Østergade og Tune Bygade blev helt sløjfet i 1965 på grund af vejudvidelse, men blev i 1967 genskabt og placeret på det nuværende sted lige vest for kirken, dog i en reduceret udgave. Tune bærer i dag fortsat præg af den gamle mangekantby, hvor gårdene lå i en firkant omkring Tunet, hvis man ser på vejnettet, der dog dengang kun var hjulspor og uden fast grund, så de ofte var rene pløregader. Mod nordvest var vejen mod Roskilde, mod nordøst mod København, mod sydøst mod Køge og mod sydvest mod Snoldelev og Ringsted, altså en firkant med veje ud i alle 4 hjørner. Hvis de mange antagelser og teorier, sammenlagt med tidligere beskrivelser og gamle kort er korrekte, vil det kunne udledes, at resterne af det omtalte Tun midt i byen sandsynligvis er den gamle idrætsplads, som Tune Idrætsforening har anlagt og ejet i perioden 1933 til

7 Det skal bemærkes at gårdenes navne er opstået langt senere, men er her anført udelukkende til orientering om disses oprindelige beliggenhed i bykernen. Bysamfundet. Fra gammel tid var der 29 gårde og nogle få huse, men i 1658 under svenskerkrigen brændte halvdelen af gårdene, og resten blev mere eller mindre ødelagt. Ikke alle gårde blev genopført, for det er angivet, at 25 gårde ved 7

8 udflytningen omkring 1780 fik et samlet jordtilliggende. I alt 12 gårde blev liggende i byen og resten blev flyttet ud på markerne. Indtil 1841 blev bysamfundet ledet af oldermandslavet, som bestod af ejerne af de største gårde. I 1881 blev der givet kommunalt selvstyre i form af et såkaldt sogneforstanderskab, der skulle bestå af sognepræsten, de lodsejere, der havde mere end 32 tdr. hartkorn og 4 andre mænd, der var fyldt 25 år og var uberygtede ejere af ejendomme af nærmere angiven størrelse. Disse råd blev i 1867 afløst af sognerådene, hvortil alle mænd, som var fyldt 25 år og ikke skyldte i skat elle r afgifter kunne vælges. Tune blev først en selvstændig kommune i 1905, indtil da havde Tune og Snoldelev været én kommune. Inden for det kirkelige er der ikke sket nogen adskillelse, da det fortsat hedder Tune Snoldelev pastorat med fælles præster. Tune nåede at være en selvstændig kommune i 65 år, før der i 1970 ved kommunalreformen skete sammenlægning mellem kommunerne Karlslunde og Greve/Kildebrønde til den nuværende Greve kommune. 8

9 9

10 Parti fra nuværende Nørregade 1906 med sprøjtehuset i midten af billedet. Der var Tunes hestetrukne sprøjte placeret, og det gik på tur til egnens gårdejer hvem der ved brand skulle bringe sprøjten til brandstedet. Motiv fra Nørregade

11 Skolevæsenet. Undervisning i Tune kan spores helt tilbage til før reformationen. De første undervisere var ældre elever fra Roskilde latinskole, som blev sendt rundt for at hjælpe præsterne med at undervise i kristendom og dansk. De blev kaldt løbedegne, og hvis de fik fast bopæl, blev de kaldt sædedegne. Datidens undervisning foregik i kirken eller Anneksgården. Den første egentlige skole blev oprettet i 1743 på østsiden af kirken. Den fungerede indtil 1841, hvor den blev flyttet over på den anden side af vejen (Nørregade). I 1843 var der 89 elever. Der blev opført en gymnastiksal til skolen i Denne sal skulle også fungere som forsamlingshus. I 1919 blev en ny skolefløj med 2 klasseværelser opført (i dag Atlantic). Ud over selve hovedskolen var der i 1886 oprettet en pogeskole for de yngste elever, d. v. s. 1. og 2. klasse, som så senere blev flyttet til, som man sagde, den store skole. Forskolen lå på hjørnet af nuværende Nørregade og Østergade og er nu ombygget til 2 beboelser. I 1963 blev den nuværende skole indviet. Den indeholdt 7 klasseværelser, gymnastiksal og skolekøkken plus andre birum. Der var 7 lærere og 132 børn. Næste udvidelse af Tune skole var i 1967, hvor 2 pavilloner blev taget i brug med tilsammen 4 klasseværelser foruden faglokaler, samt et stort kælderlokale som beskyttelsesrum. Det var lovgivningen der krævede, at der skulle være et beskyttelsesrum. Idrætsforeningens bordtennisafdeling kom til at nyde gavn af denne kældersal, da afdelingen kunne flytte deres aktiviteter til meget bedre forhold, end de før havde haft i den gamle skole. I 1968 havde skolen 11 klasser og 11 lærere, og der var 240 elever. Der var 65 elever, der gik i klasse i Karlslunde. Børneantallet voksede fortsat, og i 1972 og 1973 indviedes igen en ny tilbygning (firkløveret), og skolen beregnedes nu til ca. 800 elever. Op gennem 70 erne steg børneantallet fortsat, og Tune Skole fik en stor overbelægning på op mod 40 %, hvilket medførte, at det blev nødvendigt med en aflastningsskole. Denne blev opført på Lundegården og taget i brug i 1978 med navnet Lundegårdsskolen. Skolen er tosporet til og med 5. klassetrin, hvorefter eleverne flyttes til Tune Skoles overbygning. 11

12 I 1866 var der oprettet en folkehøjskole, der senere blev til Tune Landboskole. Der var kurser for landboungdommen af varierende længde, oftest 9 måneder. og det kom senere til at få en del indflydelse på idrætslivet, da mange af eleverne dyrkede gymnastik og fodbold i Tune Idrætsforening. Byudviklingen. Årstal Indbyggertal Kommentar hustande hustande Stat. årsbog 9/ Stat. Årsbog 1/ Ca. Ca. Ifølge Greve kommune Ifølge Greve kommune Tilbagegangen i indbyggertallet de senere år skyldes især faldende børnetal. Som det fremgår af tallene, var der en stor tilvækst i befolkningstallet op gennem 60erne og 70erne, hvilket skyldtes at der i 1960 blev udstykket 12 tdr. land (Runevej og Odinsvej). En byggegrund kostede 3000 kr., og der var hurtigt udsolgt. Gennem 60 erne gik det stærkt, yderligere 35 tdr. land blev udstykket (vejene med trænavne på nordsiden af Tune Parkvej) og industrigrundene længst mod øst. 12

13 Senere skete udstykning på Lundegården (grundejerforeningen Fortuna ) nord for Tune Parkvej. Denne udstykning blev den sidste private udstykning. Herefter blev det kommunen, der opkøbte arealer, byggemodnede og videresolgte grundene i et lidt mere roligt tempo, planlagt som ca. 10 % udvikling pr. år. Det var jordarealer helt fra Roskildevej, dele af Højgård, Nordgård, Elkjærgård, resten af Bakkegård, Strømsagergård og Tinggård ved Karlslundevejen. Ca. 20 tdr. land blev udlagt til idrætsformål. Tune i centrum. Tune har altid været, og er det stadig, et aktivt bysamfund med et efter forholdene stort opland. Selv om der op gennem 40 erne og 50 erne kun var indbyggere, kunne der eksistere mange håndværkere og handlende. Der var således 3 smedjer, 1 karetmager, 3 tømrermestre, 2 murermestre, 1 urmager, 2 skomagere, 2 træskomænd, 1 sadelmager, 2 slagtere, 1 bager, 1 mekanikerværksted, 1 barbersalon og 2 gartnere. Af handlende var foruden bageren 1 brugsforening, 3 købmænd, 2 slagterbutikker, 1 apoteksudsalg og også Tatol og en manufakturforretning kunne eksistere. De to sidstnævnte dog i 60 erne. Jo, der var god gang i den også dengang. Tune har gennem tiderne haft en central placering, hvad angår forsvar af landets hovedstad. Under 1. verdenskrig blev Tunestillingen bygget. Dette forsvarsværn for København bestod af en række skyttegrave og maskingeværstillinger og gik fra Roskilde fjord over Himmelev, Vindinge, Tune og Karlslunde til Mosedefortet ved Køge Bugt. I efterkrigsårene efter anden verdenskrig ( ) opstod der store spændinger mellem de østlige og de vestlige stormagter. Berlin blev delt i en østog en vestzone. Staten DDR blev dannet. Mange flygtede fra den kommunistiske og diktatoriske østblok til det mere frie og velstående vesten. For at forhindre denne flugt påbegyndte østblokken i 1961 at opføre en høj mur mellem de to zoner. Opdelingen af Berlin varede helt frem til den 9. november 1989, før der blev åbnet en fri grænseovergang, og man påbegyndte nedrivning af muren., således at Berlin igen blev én hel by. Også under den kolde krig kom Tune i centrum, da militæret i begyndelsen af 60erne opførte både en radarstation og et raketbatteri som var tænkt som et værn mod eventuel russisk invasion. 13

14 Seneste eksempel for Tune i centrum er lufthavnen som i daglig tale i hele landet kaldes Tune Lufthavn, selvom det officielle navn er Københavns Lufthavn Roskilde. Fritidsaktiviteter anno Der var dengang ikke mange fritidsaktiviteter for de unge. På den anden side eksisterede der heller ikke de fritidsproblemer, vi kender i dag. Otte timers arbejdsdagen var ikke slået igennem på landet i begyndelsen af tyverne. Bortset fra spisepause og middagssøvn var en timers arbejdsdag absolut ikke noget særsyn. De fleste unge var beskæftiget som karle og piger på egnens gårde, og især i høstens tid, hvor både karle og piger deltog, var det et hårdt arbejde, så det var tidligt i seng, så der eksisterede ikke nogle lange aftener, der skulle slås ihjel. Begrebet weekend var heller ikke opfundet, så det var for de flestes vedkommende søndagene, der for en stor del kunne føles lidt lange og kedsommelige. Der var godt nok et par foreninger, bl.a. Afholdsforeningen og Skytteforeningen, der arrangerede nogle foredrag og sammenkomster af forskellig art, men det var hovedsagelig for den mere modne del af befolkningen, så egentlige fritidsaktiviteter for ungdommen var det småt med. Det skal her nævnes, at Tune først fik elektricitet i starten af 1920erne. Den første gadelampe blev tændt i En forening forude. Tunes store drenge og karle har vel været lige så legesyge som ungdommen i dag. Og hvad er mere tænkeligt end at det også dengang, som i dag, var en rund bold, der fik fortrinsret i legen. Det startede efter sigende med enten en kludebold eller en oppustet svineblære, for senere at blive en bold af læder med en gummiblære. Selvom Tune er en gammel by, er tanken om at starte en idrætsforening ikke så gammel, da der allerede meget tidligere var opstået idrætsforeninger eller fodboldklubber, f.eks. kan nævnes B93 B 1903 i København, RB 1906 i Roskilde og også i flere mindre byer i området f. eks. Viby i 1909, Greve omkring år Legen med bolden i Tune foregik hovedsagelig i en kalvefold på Højgården, eller på Nordgårdens roekuleplads, og efter spillet slappede man af i vejgrøften. Det var efter sigende under en sådan afslapning, at ideen med at starte en egentlig 14

15 forening opstod. Hjælp og gode råd, om hvordan man kunne starte en forening, bl.a. udformning af vedtægter og andre praktiske ting, kunne fås i bl.a. Afholds og foreningen Skytteforeningen. Tune Idrætsforening stiftes. Det var denne flok fodboldinteresserede unge, der stod sammen om at indkalde til stiftende generalforsamling den 20. juni De udarbejdede vedtægter blev godkendt, hvilket betød, at der skulle vælges 5 bestyrelsesmedlemmer, som så selv konstituerede sig med formand og kasserer. Holger Nielsen (Tømrerens Holger) blev den første formand. Generalforsamlingen blev afholdt i Tømrerens lysthus. Hvor mange der deltog, er uvist, da det ikke er lykkedes at opspore forhandlingsprotokol el. lign. frem til 19. oktober 1926, men der har været forlydender om ca deltagere, måske flere. Foreningens aktiviteter var de første år selvsagt fodbold, og man lejede hvert år en græsmark på en af egnens gårde, og selvom jævnhed og græsbestand ikke var det bedste, lykkedes det at indrette en, efter datidens forhold, brugelig fodboldbane. Lejeprisen var omkring 200 kroner årligt. Omklædning foregik i det fri, og brusebad var et ukendt begreb, som kun kunne foregå i regnvejr! Spillet var udelukkende træningskampe samt deltagelse i forskellige stævner og sommerfester, helt frem til foreningen i 1933 blev indmeldt i Sjællands Boldspils Union. Allerede i sæson 1925/26 blev idrætsgren nr. 2 sat på programmet, nemlig gymnastik. Den lokale skytteforening havde i et par sæsoner forsøgt med lidt vintergymnastik, men uden større held. Bedre gik det, da Idrætsforeningen tog gymnastik på programmet. Der var god tilslutning allerede fra starten. Sæsonen sluttede hvert forår med en gymnastikopvisning, men her manglede noget, som man havde set, andre foreninger havde, nemlig en foreningsfane. Derfor besluttede bestyrelsen at indkøbe en sådan fane, og for at skaffe penge til købet, afholdtes i 1926 fastelavnsridning, og det lykkedes at indsamle 142,51 kr. Men da fanen kostede 155 kr. måtte der opkræves det manglende beløb som ekstra kontingent af gymnasterne. 15

16 Det var en stor begivenhed, da fanen skulle hentes i København. Hele bestyrelsen, 5 mand høj, tog af sted for at hente den. Den officielle faneindvielse skete ved gymnastikopvisningen den 3.april At det var en stor begivenhed at få sin egen fane, kan også læses af programmet for indvielsen: Flere bestyrelde fik hver sit emne for sesmedlemmer skulle holde tale, og talen: Holger Rasmussen: Velkomsttale, Holger Nielsen: Kammeratskab, H. Møller: Fanen, Ejnar Andersen: Foreningen, og en tak til beboerne i Tune. Entre til opvisningen var 50 øre for voksne, 25 øre for børn, og ved det efterfølgende bal 1,25 kr. for voksne 50 øre for børn. Valg af fanebærer blev tilføjet i vedtægterne. Den 6. juli 1927 blev foreningens vedtægter ændret for første gang, da den halvårlige generalforsamling vedtog bestyrelsens forslag om, at formand og kasserer fremover skulle vælges skiftevis på den halvårlige generalforsamling. Fester og arrangementer i tyverne. Alle fester og arrangementer, såvel sportslige som div. møder, foredrag m.m. blev afholdt i skolens gymnastiksal eller i det tilstødende mødelokale, som i daglig tale altid blev benævnt skænkestuen. Selve salen var på størrelse med en badmintonbane med kun cm uden for stregerne. I indgangsenden var placeret en stor rund kakkelovn, men størrelsen af salen var så kneben, at kakkelovnen stod cm inde over baglinjen på badmintonbanen. Skænkestuen var på ca. 25 kvm, og fra en lille gang på 5 6 kvm var der trappe til balkonen på første sal til et lokale på ca. 20 kvm. Endvidere var der et lille køkken på ca. 10 kvm. Toiletterne, som også var skolens toiletter, var i en særskilt bygning, der lå parallelt med gymnastiksalen på østsiden af denne. Der var langt for såvel elever som brugere af gymnastiksalen. Eleverne skulle over legepladsen og om på den modsatte side af gymnastiksalen, og dennes indgangsdør var på modsatte side som toiletbygningen. Det var barskt at blive trængende specielt om vinteren, da der hverken var lys eller varme, så en god selskabsblære var næsten nødvendig. Toiletterne var i den gammelkendte type lokum med tønde, og det var ikke altid man huskede at tømme spandene, så de hygiejniske forhold var ringe. Toiletterne kunne endvidere ikke aflåses, så det 16

17 var ofte et led i løjerne nytårsaften, at der blev smidt gær i tønderne med en meget ulækker opkogning til følge. Toiletbygningen indeholdt også udhus for skolelærerne samt rejsestald med båse for 6 heste. Toiletterne blev benyttet af skolen helt frem til slutningen af 40 erne, hvor man først da fik indrettet træk og slip toiletter i den ene ende af skolens vestlige gangareal. Det var virkelig en forbedring af forholdene. Hestestalden blev også brugt som cykelstald for såvel skolens elever som for deltagere i arrangementer m.m. i gymnastiksalen. 17

18 Skitse af gymnastiksal og toilet/staldbygning opført i 1911 til brug for skolen og samtidig fungere som forsamlingshus for byens borgere. 18

19 1) Gymnastiksal 2) Toiletbygning og stald 3) Lærerboliger 4) 2 Klasseværelser Luftfoto af Tune skole fra 1954, der viser den store afstand for skoleeleverne når de skulle på toilettet og også forholdene for trængende når der var komsammen i gymnastiksalen. Læg mærke til indgangs døren i gymnastiksalen der var placeret i øverste højre hjørne af skolegården. Hestestalden var fra gammel tid beregnet for postvognen fra Roskilde, men blev også om søndagen brugt af bønderne, når de kom kørende i hestevogn til kirken. Her kunne hestene opstaldes, mens gudstjenesten eller anden kirkelig handling foregik. Senere blev en del af stalden anvendt som brændselsrum for skolen, og det var især i krigsårene, der var brug for megen plads, idet det var tørv, der blev anvendt som brændsel. Fester og arrangementer har lige siden foreningens spæde start været et meget vigtigt element. Det er vel meget forståeligt, når man tænker på, hvor få adspredelser der var i gamle dage. Stort set alle arrangementer havde efterfølgende bal til 3 eller 4 mands orkester. Blandt andet kan nævnes: Fastelavnsfest, gymnastikopvisning, sommerfest, fodbold og håndboldstævner, andespil, juletræsfest og senere kom også dilettant, trylleshow og maskerade samt folkedansopvisning på programmet. Festerne var stort set alle årligt tilbagevendende, så det blev til en 5 6 faste arrangementer, der dog ofte blev suppleret med enkelte løse arrangementer, såsom pakkefest, udflugter, foredragsaftener m.v. Det var specielt juletræsfesterne, der krævede en hel del arbejde, idet bestyrelsen skulle besøge alle husstande for at forny medlemskort eller tegne nye medlemmer, men også for at tegne interesserede på deltagerliste til juletræsfesten og selvfølgelig for at få et overblik over, hvor mange penge man 19

20 kunne disponere over. Tilmeldingsbeløbet størrelse var frivillig. At det var et frivilligt beløb, man betalte, gjorde at det var med at få de familier, man erfaringsmæssigt vidste, gav de største beløb, til at stå øverst på listen, for der blev selvsagt skævet lidt til, hvad andre havde betalt. Der var gerne stor tilslutning til disse juletræsarrangementer, f. eks. kan nævnes julen Der var fra tegningslisterne indkommet 125,50 kr. og tilmeldt 80 børn. Der skulle købes ind hos byens handlende: 80 poser julegodter i brugsen, 200 appelsiner hos købmand Olsen, 70 cigarer hos købmand Christensen samt 70 marcipanstænger hos bager Larsen. Baltegn kostede 1,25 kr. for voksne, børn samt balkonbilletter 50 øre. Overskud på juletræsfesten blev endda 30,10 kr. Fodboldbanen var i 1928 blevet flyttet til Langagergård på vejen mod Snoldelev. Ved det afholdte fodboldstævne havde kioskejer Holger Mortensen fået tilladelse til at sælge øl og sodavand, is m.v., mod at foreningen fik halvdelen af fortjenesten. Enhver indtægt var kærkommen, og man rettede også henvendelse til sognerådet om at få skolen til at anvende banen mod betaling. At det var helt andre beløbsstørrelser, man den gang opererede med i forbindelse med planlægning af arrangementer og fastlæggelse af kontingenter, fremgår af protokollerne. Således kan det læses, at på den halvårlige generalforsamling den 23. november 1928 aflagde kassereren regnskab, der havde en balancesum på hele 383,05 kr.. På samme generalforsamling blev der for første gang indvalgt kvinder i bestyrelsen, idet vedtægterne blev ændret, så bestyrelsen blev udvidet fra 5 til 7 medlemmer, hvoraf de 2 skulle være kvinder. Det var de kvindelige gymnaster, der havde presset på for at blive repræsenteret i foreningens ledelse. Søndag den 28. april 1929 blev der opført revy med lokale kræfter. Billetter for reserverede pladser kostede 1,50 kr., øvrige pladser 1 kr., baltegn 1,25 kr. Om lørdagen var der generalprøve for børn til 50 øre pr. billet. Scenen blev lejet af afholdsforeningen for 10 kr. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev det økonomiske resultat gjort op. Indtægterne var: Generalprøven 41,25 kr., revyen søndag 246 kr., ballet 100 kr. 20

21 og solgte medlemskort 5,45 kr. i alt indtægter 392,70 kr. Men der var udgifter på 403,60 kr., altså et underskud på 10,90 kr. Om det var dette underskud, der blev afgørende for, at man på den følgende generalforsamling den 14. maj 1929 vedtog en forhøjelse på 100 % af medlemskontingentet til 25 øre halvårligt i stedet for 25 øre helårligt, er nok sandsynligt. På et bestyrelsesmøde den 23. maj 1929 blev det vedtaget at afholde stiftelsesfest den 16. juni, da foreningen den 20. juni havde bestået i 5 år. Arrangementet skulle om eftermiddagen bestå af ringridning, kugleridning, stafetløb, sækkeløb og cykelløb. Om aftenen fælles kaffebord, bortlodning (amerikansk lotteri) og derefter bal til 2 mands orkester, klaver og violin. Der blev også på mødet vedtaget udflugt til Møns klint søndag den 7. juli med rutebil, afgang kl. 5 præcis. Hele dagen skulle udnyttes. Allerede den 22. september blev der festet igen, der blev afholdt pakkefest og bal. Mindste værdi for pakker var sat til 25 øre. Under ballet var der ballondans med 2 præmier. Der var også bortlodning (amerikansk lotteri) og numrene blev solgt forud. Prisen var fastsat til at man betalte nummerets tal i ører, og der var 3 præmier i hver serie. Hele fire personer var udpeget til at købe gevinsterne for i alt ca. 40 kr. Da regnskabet på næste bestyrelsesmøde blev gjort op, viste det et overskud på ballet med 18,61 kr. og bortlodningen med 62,30 kr. Alt i alt et flot resultat. I slutningen af 20 erne begyndte det at knibe med tilslutningen til gymnastik, og man vedtog på bestyrelsesmødet den 20. november 1929 at stoppe med gymnastikken den kommende vinter og i stedet prøve med folkedans, da man havde erfaret, at der var stor interesse for dette i andre foreninger. Der forelå et tilbud fra fru Skjoldgaard, Roskilde, om at lede folkedansen for 10 kr. pr. aften + rejseomkostninger. Startdato var den 1. december, og hermed var foreningens 3. idrætsgren startet. Da der ikke fandtes TV eller dårlig nok radioer eller anden adspredelse til fritiden, og da Tune var et udpræget landområde med mange karle og tjenestepiger rundt om på egnens gårde, blev dette initiativ hilst velkomment, også fordi der her var en god mulighed for at flirte lidt med det modsatte køn. Interessen for folkedans holdt dog kun en kort periode, men kom senere stærkt igen med større succes. Også juletræsfesten i 1929 havde et dalende deltagerantal, men blev dog gennemført anden nytårsdag. Der deltog 50 børn mod tidligere år ca. 80. Det 21

22 indsamlede beløb var på 139,50 kr. De samlede udgifter var 224,20 kr. og overskuddet blev 33 kr. Kampholdet Rich. Nielsen, Aksel Lambrik, Ejner Nielsen,?, Otto Olsen, Peter Nielsen, Otto Andersen, Johs. Andersen, Peter Andersen, Holger Rasmussen, Otto Hansen. Spillertrøjen er med langsomme striber Op gennem trediverne Klik her for stort billede Torsdag den 30. januar 1930 blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor der skulle vælges næstformand. 3 navngivne personer blev foreslået, nemlig Hans Madsen, Karl Larsen og Folmer Sørensen. Citat fra referat: Efter lang diskussion blev Hans Madsen valgt enstemmigt. Hans Madsen takkede bevæget for valget. Han ville ellers ikke så gerne modtage valg, da han ikke ville anskaffe telefon, men han havde en god cykel, så det opvejede det andet. Vintergymnastikken blev genoptaget efter 1 års pause med start den 8. november, tirsdage for skolepiger og unge piger, onsdage for drenge og karle. Kontingent 2 kr. for børn og 3 kr. for voksne. Sognerådet bevilgede som tidligere 100 kr. i tilskud til rengøring og leje af gymnastiksalen. Juletræsfesten 3.juledag 1930 havde igen et rimeligt deltagerantal, nemlig 85 børn, samlet overskud inkl. baltegn og medlemskort blev 12 kr. Den næste fest, maskerade og bal, blev planlagt til afholdelse søndag den 8. februar Det blev vedtaget, at der skulle være præmier til de 2 mest komiske herrer og til de 2 smukkeste damer. Førstepræmie 8 kr. og 3 kr. som andenpræmie. Alle maskerede gratis adgang. Tilskuerpris 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Baltegn kostede 1,25 kr. til 3 mands orkester. På grund af mund og klovsyge måtte arrangementet dog flyttes til den 22. februar med samme program og priser. 22

23 Efter at have haft en fodboldbane på forskellige gårde: Lundegård, Langager, Grønshøj og Højgård, fik man en aftale med ejeren af Nordgården om at leje et stykke græsmark for 160 kr. for sæsonen Udbetaling 100 kr. første spilledag den 5. april og resten senere. Kontingent fastsattes til 6 kr. for sæsonen med betaling i 2 rater, 3 kr. første spilledag og 3 kr. den 5. juni. Fremmede spillere kunne optages i foreningen mod betaling af hele beløbet den første spilledag. Kontingent for drenge 3 kr. Da fodboldbanen nu kom til at ligge tæt på skolen, fik bestyrelsen en ansøgning fra skolelederen, om det var muligt, at skolebørnene måtte benytte banen mod at sognerådet gav tilskud til banelejen. Bestyrelsen var positiv, såfremt der forelå et nogenlunde ordentligt tilskud. Skolen fik lov til foreløbig at benytte banen i 14 dage, indtil tilskuddet blev betalt. Sognerådet bevilgede 30 kr., hvilket bestyrelsen accepterede. Som noget nyt vedtog bestyrelsen, at man skulle forsøge at arrangere et cykelløb. Ruten blev lagt fra Tune over Greve til Køge torv, videre til Ølby, Kirke Skensved, Havdrup, Salløv mølle, Tjæreby og retur til startstedet ved Tune skole. Løbet skulle finde sted den 10. maj Indtegning skulle ske senest den 7. maj og startpenge var fastsat til 2 kr. Præmieuddeling skulle finde sted nogle dag senere ved et såkaldt radiobal, hvor der så også skulle være bortlodning. Baltegn blev sat til 1 kr. Cykelløbet blev ikke den helt store succes, da kun 6 deltagere deltog, og kun 4 fuldførte. Alle fire fik præmie, 6 kr. til nr. 1, 4 kr. til nr. 2 og 1 kr. til nr. 3 og 4, så hele indskuddet gik til præmier. Det planlagte radiobal måtte aflyses på grund af mund og klovsyge. Efter pres fra en del unge piger, der selv havde moret sig med en form for håndbold, vedtog bestyrelsen at oprette et håndboldhold under mere organiserede forhold. Alle interesserede skulle melde sig onsdag aften den 20. maj 1931 kl. 20. Prisen for at deltage blev fastsat til 3 kr. for voksne, hvoraf de 2 kr. skulle falde ved tilmeldingen og resten den 5. juni. Børnekontingentet var 1,50 kr. Tilmeldingen blev god og dermed var foreningens 4. idrætsgren en realitet. Midt på sommeren 1931 opstod der uro i foreningen. Da medlemmerne havde udvist misstemning, så bestyrelsen sig nødsaget til at gå af. Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 7. juni 1931, hvor alle bestyrelsesmedlemmer var sat på valg og ingen modtog genvalg. 23

24 Fra referatet: Der blev hørt om grunden til at bestyrelsen ville gå, og formanden gav det svar, at medlemmerne selv havde smidt den ud, på grund af at de havde ladet en mand spille fodbold, selvom de selv havde været med til at sætte ham ud af foreningen. Det blev oplyst, at holdføreren og medlemmerne havde optaget personen i boldspillet igen, og det var årsagen til bestyrelsens afgang. En helt ny bestyrelse blev valgt med Otto Nielsen som formand og Peter Andersen som kasserer. Generalforsamlingen valgte samtidig holdførere for både fodbold og håndbold. Allerede den 13. juli, altså kun en uge efter den ekstraordinære generalforsamling, gav den nye bestyrelse den omtalte person tilladelse til at spille både fodbold og håndbold! Der blev arrangeret et drengestævne i fodbold søndag den 17. juli 1931 med deltagelse af 4 hold og samtidig som noget nyt en håndboldkamp for piger mod Solrød. Som præmier bæger og plader, og også en præmie til vinderne af håndboldkampen. På den ordinære halvårlige generalforsamling den 22. oktober 1931 blev det oplyst, at foreningen havde 164 medlemmer, og at fodbolden var gået godt i sommer. Der var spillet 20 kampe, heraf 10 vundet, 8 tabt og 2 var endt uafgjort. Der var scoret 50 mål for og 44 imod. Kampene var henholdsvis træningskampe og kampe ved stævner. Til juletræsfesten 3. juledag var der på deltagerlisten indkommet 136 kr. og 66 nye medlemmer á 50 øre. Baltegn og indsamling ved ekstratime indbragte 122,36 kr. Det samlede overskud blev på 23 kr. Som sædvanlig afholdtes maskerade og bal til fastelavn, gymnastikopvisning den 20. marts 1932 samt pakkefest og bal den 1. maj. At bestyrelsen gjorde en stor indsats for foreningens medlemmer fremgår af en vedtagelse om at arrangere en udflugt til Møns Klint den 3. juni, såfremt der var tilslutning nok. Det skulle forsøges at afholde bal samme dags aften et eller andet sted hvor det bedst kan falde for. Det blev ved efterfølgende møde vedtaget at køre i udflugtsvogn fra Tune kl. 6 om morgenen og at bestille musik til ballet i Tappernøje Så det må formodes, at tilslutningen til udflugten har været god. Igen ser det ud til, at man den gang var meget glade for at få sig en svingom. 24

25 Fodboldbane for sommeren 1932 blev lejet på Grønshøjgård for 180 kr. fra 15. april til 1. oktober. Kontingent for fodbold blev fastsat til 1 kr. pr. måned for karle og 50 øre pr. måned for drenge. Der blev foretaget en optegnelse over hvor mange fodboldspillere, der kunne ønske fodboldsdragt, så foreningen kunne købe samlet ind. Den 28. maj 1932 blev Tune I.F. efter ansøgning formelt optaget i Roskilde Amts Gymnastikforening (R.A.G.). Det blev vedtaget at arrangere fodbold og håndboldstævne søndag den 26. juni med klubberne: Havdrup, Gevninge, Himmelev, Karlslunde og Jersie. Til håndboldstævnet blev Himmelevs 1. og 2. hold inviteret samt Gevninge og Ishøj. Efterfølgende blev et hold tilmeldt R.A.G. s massegymnastikopvisningen i Borrevejle den 24. juli Det var ikke de store lønninger, man dengang måtte betale til ledere, da man normalt benyttede ledere fra egne rækker, som gjorde det frivilligt. Kun når man antog udenbys ledere, var det nødvendigt at betale. Således blev det besluttet at antage Harald Jensen, Reerslev, til at lede gymnastikken for vinteren 1932/33 til en pris af 5 kr. pr. aften for ledelse af 3 hold (karle, piger og småpiger). Otto Andersen skulle ligesom sidste sæson lede drengene gratis. Det blev besluttet at afholde andespil og bal 1. november og at bestille 3 musikere. Til andespillet skulle der spilles om 6 ænder, 2 haner, 2 lagkager og 6 kolonialpakker á 2 kr. pr. stk. Pladerne for at spille om ænderne kostede 25 øre, til hanerne 15 øre og til lagkager og kolonialp akker 10 ør e. Ba ltegn 1 kr. På generalforsamlingen den 19. oktober 1932 blev der vedtaget en lov gældende for gymnastikken: Pkt. 1. Tobaksrygning i salen forbudt, Pkt.2. Kun adgang for gymnaster, Pkt.3. Gymnastiksalen må kun betrædes med gymnastiksko. Årsagen til at denne vedtægt var nødvendig var dels, at omklædning skete i et hjørne af salen, og karlene ikke altid kunne vente med at tænde piben, til de var kommet ud af salen, dels det forhold, at når der var pigegymnastik, var der altid en del karle, der opholdt sig i skænkestuen for at vente på pigerne, og det var ikke altid det foregik helt roligt. 25

26 På betingelse af tilslutning nok ville man forsøge at oprette motionsgymnastik for ældre, både herrer og damer. Gymnastikken skulle starte den 8. november og kontingentet var 3 kr. for karle og piger samt 2 kr. for børn med moderation for søskende. Som sædvanlig afholdtes der juletræsfest 3. juledag. 105,40 kr. var indkommet ved påtegning af den sædvanlige liste, som bestyrelsen havde været rundt til medlemmerne med. Karneval og bal blev fastlagt til afholdelse 19. februar, og gymnastikopvisning og bal 26. marts. Bestyrelsen vedtog at sende Ketty Lange på et instruktionskursus i Roskilde angående ensartede håndboldregler, som der havde vist sig at være stor brug for. Tune IF deltog med 16 karle og 16 piger i amtsopvisningen i Roskilde Amts Gymnastikforening den 19. marts 1933 Ved den lokale gymnastikopvisning den 26. marts var der mødt 110 voksne tilskuere. Også det efterfølgende bal var godt besøgt. Bestyrelsen fremlagde på den ordinære generalforsamling 12. april 1933 forslag til ændring i de bestående love: Pkt.1. Børn under 14 år betaler ikke medlemskontingent, når deres forældre er medlemmer af foreningen. Pkt.2. Aktive medlemmer betaler 50 øre årligt i kontingent foruden det af bestyrelsen, for hvert halvår, ansatte kontingent for deltagelse i idrætten. Pkt.3. Kontingentet opkræves som regel af kassereren, men det er dog medlemmernes pligt selv at sørge for kontingentets rettidige indbetaling. Pkt.4. Bestyrelsen kan efter indstilling fra kassereren slette et aktivt medlem, der stadig står i restance med sit kontingent ud over 3 måneder, og et slettet medlem kan ikke optages som nyt, før alle gamle restancer er betalt. Pkt.5. Der vælges et matchudvalg, som sørger for kampe og holdenes opstilling, og skal bestå af formanden og 2 medlemmer som vælges af generalforsamlingen. Matchudvalget er i alle forhold bestyrelsen underkastet, dog kan denne ikke forandre holdenes opstilling. Pkt.6. Hvis et medlem modarbejder foreningens interesser, eller på anden måde opfører sig upassende, kan bestyrelsen til enhver tid udelukke dette, enten for bestandig eller for et bestemt tidsrum. 26

27 Forslagene blev vedtaget, hvorefter de blev indskrevet i den samlede lovtekst/vedtægter, som det fremgår af bilag. Bilaget viser de første tilgængelige samlede vedtægter for Tune IF Bilag 1. Første tilgængelige vedtægter Tune IF fodbold havde pr. 21. maj seniorhold og 1 drengehold samt en del reserver, og der opstod et behov for at give plads til oldboys fodbold. Derfor måtte håndboldtræningen reduceres til kun én gang om ugen. Der opstod en strid mellem et medlem og foreningen om erstatning for tilskadekomst i foreningens virke. Dette medførte, at man kontaktede en sagfører for at rådgive foreningen. Samtidig undersøgtes muligheden for at tegne en forsikring, der kunne dække krav, som stilles af personer, der er kommet til skade ved udøvelse af idrætten. På et medlemsmøde den 5. juli 1933 blev det vedtaget at tilmelde et B hold i Sjællands Boldspil Union s efterårsturnering. Det blev på mødet oplyst, at detailhandler Mortensen var villig til at betale indmeldelsesgebyret, så foreningens økonomi ikke blev belastet. Det var første gang, Tune I.F. skulle deltage i officielle turneringskampe. Som tidligere nævnt havde der indtil dette tidspunkt udelukkende været tale om træningskampe og deltagelse i diverse stævner og sommerfestarrangementer. Ved eget stævne den 20. august blev salg af øl og sodavand m.m. udbudt, mod at der ydedes 10 % af salget til foreningen. Der blev opstillet cykelstald ved banen, 20 øre pr. cykel, men så måtte den også stå der hele dagen. Oldboys holdet spillede træningskamp mod Roskilde Orkesterforenings hold den 8. oktober Selvejende baneforhold. Siden foreningens start i 1924 havde man mange gange måttet flytte fodboldbane, hvilket selvfølgelig var en meget stor ulempe. Der var derfor et stort ønske om, at få noget mere permanent, og der blev nedsat en komite til at undersøge nogle muligheder. Den oprettede komite bestod af proprietær Andersen, Bakkegård, lærer Nøhr, brugsuddeler Jensen og sognefoged Jens Andersen. Alle prominente borgere i byen. Denne komite fremlagde på et medlemsmøde den 15. oktober 1933 et projekt med hensyn til køb af idrætsplads. Lærer Nøhr fremlagde planen således, at gartner Anders Larsens vænge, der ligger centralt 27

28 midt i landsbyen, kunne købes for en pris af 3100 kr., og ovennævnte herrer samt proprietær Larsen, Højgård, havde fået forkøbsret på pladsen indtil den 20. oktober, og såfremt foreningen mente at kunne interessere sig for denne plads, og stå som køber, ville disse herrer påtage sig at skaffe den fornødne udbetaling samt til istandsættelsen. Efter en kort forhandling kunne deltagerne tilslutte sig et køb og gav bestyrelsen myndighed til at forestå købet og det videre fornødne. På den efterfølgende ordinære halvårlige generalforsamling den 26. oktober blev bestyrelsen udvidet med 2 mand valgt blandt garanterne. Valgt blev lærer Nøhr og brugsuddeler Jensen. For at realisere drømmen om en permanent idrætsbane, udfærdigede den omtalte komité en skrivelse, hvori egnens beboere opfordredes til at påskrive sig en liste som garanter for det nødvendige beløb for at kunne realisere planen. Skrivelsen og opfordringen blev vel modtaget, og i alt 55 personer skrev sig på listen som garanter for det nødvendige beløb, der blev anslået til ca kr. incl. planering, dræning, indhegning m.m. Bilag 2. Garantskrivelse Ekstraordinær generalforsamling blev afholdt den 28. november 1933 med punkt på dagsordenen: Godkendelse af køb til idrætsplads. De fremmødte medlemmer gav formanden, murer Holger Rasmussen, fuldmagt til med fuld bindende virkning for foreningen at underskrive som køber af den påtænkte idrætsplads. Der blev rejst et spørgsmål, om foreningen var forpligtig til at yde et medlem erstatning, hvis medlemmet kom til skade, når det var udsendt i foreningens ærinde. Ved en afstemning svarede 16 nej og 3 ja. Ærmerne må smøges op Der forestod et stort arbejde med at planere selve baneanlægget, da det var et noget fugtigt område med flere grøfter, der skulle fyldes op, og alt skulle selvfølgelig hovedsageligt ske med frivillig arbejdskraft. Banen skulle også indhegnes, og bestyrelsen indhentede to tilbud for levering af hegn. Det billigste tilbud forelå fra uddeler Jensen, Tune Brugs, og lød på 36 øre pr. kvm. Det andet tilbud fra fru Olsen på samme type net, men prisen var her på 39 øre pr. kvm. Rør til stolper var tilbudt af Jacobsen og Leegård og lød på 2 kr. pr. stk. Et forslag om at opstille et plankeværk i den ene ende skulle undersøges inden den endelige vedtagelse på næste møde 14 dage senere. Kirkebjerg Savværk gav en 28

29 pris på dette plankeværk på 178 kr., hvilket var 2,10 kr. pr. løbende meter. Bestyrelsen vedtog at acceptere hegnstilbuddet fra brugsen og stolper fra Jacobsen og Leegård. Der blev arbejdet ihærdigt med skovle, spader, trillebøre m.m. gennem forår og sommer, så den officielle indvielse af banen kunne ske ved et stort arrangement den 5. august Da resultatet af indvielsesdagen blev gjort op, viste det et pænt overskud på 837,54 kr. Af skøde på handelen med Anders Larsen fremgår, at den endelige pris blev på 3.109,58 kr., idet man indfriede en gældspost (1. prioritet) i Husmandskredit betalt kr. til sælger. foreningen på 109,58 kr. Kontant blev Skøde er dateret 1. december 1933, Bilag 3. Skøde 1933 I forbindelse med indvielsen af banen havde man anskaffet nogle flagstænger, som man nu tilbød evt. interesserede at leje til festlige sammenkomster, til en pris af 25 øre pr. stk. Efter forhandling med Tune sogneråd fik foreningen en aftale om 50 % tilskud til alle faste udgifter vedrørende idrætsbanen, såsom afdrag, renter og skatter, mod at skolen kunne benytte banen i skoletiden, samt mod at få en servitut på banen, hvis denne måtte sælges, i form af et skadesløsbrev på 4000 kr. med pant i foreningens ejendom, matr.nr. 96 af Tune by og sogn. Den endelige vedtagelse af aftalen vedrørende servitut/deklaration med sognerådet blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 14. december 1934 med 64 stemmer for, ingen stemte imod. Deklarationen, som underskrevet den 18. december 1934, kan ses som bilag. Bilag 4. Deklaration & ekstraktafskrift dec34 Udover de traditionelle fester foreningen afholdt hvert år, såsom juletræsfest, maskerade, gymnastikopvisning m.m. arrangeredes der også sommerfester samt fodbold og håndboldstævner med efterfølgende bal i skolens gymnastiksal. At foreningen sportsligt ikke gik i små sko kan læses af, at festudvalget besluttede at arrangere et stort fodboldstævne for 1. og 2.holdet. Følgende klubber skulle inviteres: Karlslunde, Havdrup og Solrød for 2.holdet, og for 1.holdet: Søborg Boldklub, Fremad Amager og Hedehusenes 1.hold. Entre til stævnet 50 øre voksne, 25 øre børn, og der skulle på banen sælges kaffe, is, sodavand, chokolade, cigarer, cigaretter og pølser. Stævnet, der skulle afholdes den 4. august 1935, skulle slutte med offentligt bal på banen til 4 mands orkester. Tilslutningen rent idrætsmæssigt var dog ikke helt, som festudvalget havde håbet. Det kan af referatet efter stævnet læses, at præmiefordelingen var, at Tune IF blev nr. 1 og RB 1906 nr. 2 for 1.holdene, og at Gadstrup vandt foran 29

30 Tune IF for 2.holdenes vedkommende. Festen forløb planmæssigt og gav anledning til evt. efterfølgelse. Også det økonomiske resultat var tilfredsstillende med et overskud på 439,03 kr. ud af en omsætning på 1163 kr. Til efterårsturneringen i fodbold blev tilmeldt 3 hold: et A hold, et B hold og et 2. juniorhold, og det blev besluttet, at foreningen skulle anskaffe et nyt skab til de mange præmier og pokaler, der var vundet ved deltagelse i diverse stævner. Det vedtoges også at anskaffe en kridtmaskine og en forbindskasse samt at tegne et abonnement hos Falck. På den ordinære halvårlige generalforsamling den 11. november 1935 aflagde kassereren regnskabet, der balancerede med 2318 kr. og en kassebeholdning på 90,35 kr. Aktiverne udgjorde 5205,05 kr. og passiver 3782,29 kr. formuen var 1422,76 kr. På fodboldbanen skyldtes 3460 kr. og på hegn 322,29 kr. Bestyrelsen blev reduceret med 2 medlemmer fra 9 til 7, da hele problematikken vedrørende banekøb nu var overstået. Det var de to garanter, der afgik. At man var glad for at feste kan læses af referat fra bestyrelsesmøde den 27. november 1935, hvor det blev vedtaget at afholde en månedlig aften med dans til kl. 24 for medlemmer efter gymnastikken, den første gymnastikaften i hver måned, mod en entre på 50 øre. Old Boys hold fra midten af 30 erne. Man må formode at det er til træning, da spilledragten næppe bestod af skjorte og slips. Old Boys fodbold blev indført i Her ses stammen af spillere op gennem 30 erne fotograferet ca Klik her for stort billede 30

31 Kamphold 1932: Læg mærke til, at der bliver spillet i baggrunden med en tilskuer midt i målet. Banen ser ud til at være langhåret. Fra starten og gennem en lang årrække blev græsslåningen foretaget af spillerne selv sammen med andre frivillige. Først i 1944 under besættelsen fik man en motoriseret plæneklipper. Klik her for stort billede Gymnastikopvisning. Gymnastikholdene i skolens gymnastiksal i Klik her for stort billede Gymnastikdrengehold i stram retstilling. Dels skulle man stå stille, dels skulle gerne virke kæk og rank. Leder Erik Hansen Klik her for stort billede 31

32 Årene I foråret 1936 blev det vedtaget, at man udover at afholde maskerade også skulle søge politimesteren om tilladelse til at holde fastelavnsridning til fordel for sporten. Der skulle startes ved Tune skole, og første besøg i Søndermarken. Klokken 14 skulle der være ringridning, og efter denne skulle man ride rundt i byen. Tilladelsen blev givet, og et stort optog startede fastelavnssøndag kl. 8. Det var et flot syn at se de pyntede ryttere og ikke mindst hestene. Alle husstande i sognet blev besøgt for at samle midler ind til et godt formål. Rytterne blev godt modtaget, og der vankede ofte et glas punch eller en lille en til halsen, og det kunne ske, at ikke alle gennemførte, da det sidst på dagen kunne knibe med at holde balancen. Ringridningen foregik på en trekantbane, hvor det gik ud på med lansen at fange den lille ring flest gange. Det var altid et stort tilløbsstykke med mange tilskuere. Til sommerfesten i 1936 blev det vedtaget at bortlodde bl.a. en A.J.S. motorcykel ved salg af 3000 lodsedler á 1 kr. Endvidere skulle der på banen forefindes tombola med 2000 numre á 25 øre, samt skydetelt, keglebane og forskellige andre forlystelser. Om aftenen offentligt bal på idrætsbanen til 5 mands orkester. Om eftermiddagene fodbold med bl.a. Køges mesterskabshold mod et udvalgt hold fra landklubberne. Kl affyres fyrværkeri. Der knytter sig en lille historie til dette med at skaffe ovennævnte motorcykel: Det er fortalt, at det var skomager Rocatis, der kunne skaffe motorcyklen til en opgivet pris fra en mand eller forhandler i København. Rocatis fik pengene udleveret og tog til staden for at hente motorcyklen. Ingen hørte noget til Rocatis de næste 3 dage, og man blev lidt betænkelige ved situationen, om han skulle have formøblet pengene og ville komme hjem uden motorcykel. Men på 4. dagen ankom han flot kørende. Han havde haft tre dejlige dage i storbyen, og motorcyklen kunne udloddes som hovedgevinst. Sommerfesten havde en omsætning på 4080,92 kr., en udgift på 2830,63 kr., et overskud på 1250,29 kr., selv om der kun blev solgt 2018 lodsedler ud af de planlagte Der var uafhentede gevinster, stole og et ottomanbord, og da man forhørte sig hos politimesteren, hvordan man skulle behandle dette, var svaret, at ingen dele måtte sælges eller bortloddes de første 2 år, hvorefter de ville være foreningens ejendom. 32

33 Der opstod i august 1936 en ny situation vedrørende idrætsbanen, da grosserer Nielsen tilbød foreningen at bytte med et stykke af hans mark og foreningens jord mod den østre gade, således at idrætsbanen kunne vendes på tværs og få en bedre størrelse, nemlig 60 meter i bredden i stedet for de nuværende 49 meter. Sognefoged Jens Andersen og lærer Nøhr blev anmodet om at hjælpe bestyrelsen med at få en fornuftig afklaring på den opståede situation og de kunne begge umiddelbart anbefale et bytte. Samtidig blev det muligt, ved forhandling med et par naboer, at leje lidt jord af disse, så størrelsen af banen kunne blive optimal. Begge naboer accepterede at udleje et stykke af deres jord for en årlig leje af 10 kr. gældende i 20 år. Da alle aftaler var gået i orden, påbegyndtes i sommeren 1937 omlægningen, og der blev afsat 125 kr. til godtgørelse for arbejdet med at vende banen og ændre hegnene. Banen havde fra start haft målene placeret øst/vest, men disse blev nu vendt nord/syd. Foreningen havde allerede i 1929 forsøgt at sætte folkedans på programmet, men det blev ikke den helt store succes, da interessen var for lille. I vinteren 1936/37 forsøgtes igen. Dette skete efter at der var afholdt en propagandaaften, hvor der havde vist sig at være stor interesse. Daværende andenlærer, Carl Nielsen, stod som igangsætter, og han tog også initiativ til lidt folkedans i skoletimerne. Tilmeldingen var så stor, at det gav anledning til en længerevarende årlig tilbagevendende aktivitet med Carl Nielsen som leder frem til 1944, hvor han rejste fra byen. Herefter overtog Johs. Hansen lederhvervet de næste 16 år frem til 1960, hvorefter der opstod en manglende interesse, og folkedansen blev taget af programmet. Folkedans blev igen opstartet i 1974/75 under gymnastikafdelingen, men blev senere en selvstændig afdeling frem til 2004, hvor afdelingen måtte lukke. Som noget nyt i foreningens historie blev det vedtaget at afholde dilettantforestilling med aktører fra H.I.K. Hedehusene. De havde tilbudt at optræde gratis med stykket Spritsmuglern e. Stykket blev opført 15. november selvfølgelig med efterfølgende bal til 3 mands orkester. Foreningen modtog i november en skrivelse fra Internationalt forbund til beskyttelse af komponistrettigheder (KODA), hvoraf det fremgik, at idrætsforeningen stod i gæld til forbundet for 2 afholdte baller, og som følge deraf ikke mere måtte afholde bal med udførelse af de musiknumre, som KODA havde retten til. Formanden blev kraftigt opfordret til at forsøge på at få forbuddet ophævet. De 2 baller var af KODA betragtet som offentlige, derfor blev kravet fremsendt. 33

34 Nye priser blev forlangt af værten for at anvende gymnastiksalen, nemlig 3,25 kr. pr. aften for gymnastik, og 4 kr. når der va r folkedans. Kontingent for deltagelse i folkedans blev på grund af den store tilslutning nedsat fra 4 kr. til 3 kr. for enkelte og 5 kr. for ægtepar. Som følge af jord og hegnsarbejder i forbindelse med at vende fodboldbanen og give et nyt græstæppe tid til at blive kampdygtig blev det nødvendigt at finde en løsning på, hvordan man i sommeren 1937 skulle få såvel træning som afvikling af turneringskampe gennemført. Bestyrelsen gik derfor i forhandling med Vindinge Idrætsforening om at leje dennes fodboldbane til afvikling af alle turneringskampe, samtidig søgte man at leje det stykke jord, der var blevet handlet med grosserer Nielsen. Dette for at få plads til træning og håndbold, som igen forsøgtes igangsat efter en pause. Lejeaftalen med grosserer Nielsen for træningsarealet blev aftalt til 7,50 kr. pr. måned. Det lykkedes også at opnå en lejeaftale med Vindinge Boldklub, sådan at alle turneringskampe kunne spilles på dennes bane. Aftalen blev, at alle Vindinges aktive fodboldspillere kunne stå som gratis medlemmer af Tune IF, og at foreningerne delte nettooverskuddet ved kampene, samt at der skulle ydes en kontant godtgørelse på 25 kr. På den ordinære halvårlige generalforsamling den 15. april 1937 indgik der i formandens beretning en oversigt over vinterens arbejde, og det fremgik, at der havde været 118 aktive gymnaster og 61 folkedansere, der var afholdt 4 baller og 3 gymnastikballer. Kassereren fremlagde regnskabet, og der var en kontant kassebeholdning på 100,44 kr., og der stod 646,87 kr. på bankbogen. Aktiverne var 6008,31 kr. og passiverne 3342,29 kr., en formue på 2666,02 kr., hvilket var en fremgang på 235,74 kr. Det er noteret i forhandlingsbogen, at Jørgen Larsen fik lov til at lade sin hest græsse på idrætsbanen, mod at banen var rengjort på spilledagene. Endvidere blev det vedtaget, at Peter Christiansen og N.P. Hansen skulle udføre planeringsarbejdet på det handlede areal til tarifmæssig løn. For at opnå en lige afgrænsning af idrætspladsen mod øst gik bestyrelsen i forhandling med ejeren af matr. 1C og 1D af Tune By og Sogn, klokker Edvin Larsen, om at købe ca. 266 kvm af hans parcel. Man opnåede enighed med ejeren om købet, mod at foreningen betalte kontant 200 kr. samt omkostningerne ved handelen. Købet blev efterfølgende godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 1. juli Det blev oplyst, at sognerådet havde bevilget 400 kr. til købet af jord og til hjælp til planeringsarbejdet. 34

35 Der blev arrangeret udflugt til Søllerød slot og Det danske Schweiz og derefter til Kronborg. På tilbagevejen skulle man gøre holdt på en kro eller et strandhotel, og der skulle sluttes på Dyrehavsbakken. Pris pr. deltager 5 kr. Udflugten fik en lille efterve, idet bestyrelsen efterfølgende enstemmigt besluttede, at et navngivent medlem skulle udelukkes af foreningen til generalforsamlingens afgørelse. Medlemmet havde nægtet at betale 20 kr., som han havde forvoldt foreningen i ekstraudgift på udflugten. Han fik tilsendt et anbefalet brev med bestyrelsens beslutning. På den efterfølgende generalforsamling blev omtalte person dog igen optaget i foreningen, da han meget beklagede sin opførsel. Hvorvidt han betalte de 20 kr., melder historien ikke noget om, men det har han jo nok. Da man ønskede at kunne aflåse idrætsbanen for uvedkommende, blev Otto Nielsen valgt til at indkøbe en låge til idrætspladsens indgang. Som følge af de ændrede arealer, som foreningen var i besiddelse af, blev deklarationen med sognerådet ændret sådan, at når de faste udgifter på banen bortfaldt, skulle kommunen betale 100 kr. årligt til vedligeholdelse, og såfremt idrætsforeningen ikke kunne bestå, skulle kommunen have forkøbsret til banen til en pris af 4000 kr. Bestyrelsen fremlagde forslag til ændring af vedtægterne på den halvårlige ordinære generalforsamling, der blev afholdt den 28. oktober Inden vedtægtsændringerne blev behandlet, aflagde formanden beretning over sommerens arbejde: Der havde været 6 fester, 4 store fester og 2 gymnastikballer, foruden de sportslige aktiviteter, der alle var gået tilfredsstillende. Kassereren berettede om en omsætning på 2843,11 kr. og en formuefremgang på 230,27 kr. Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne omfattede mange punkter, som alle blev vedtaget. Til protokol er indført: 2. Foreningens formål er at samle medlemmerne til forskellig slags sport som fodbold og håndbold o. s. v. 4. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Denne afholdes hvert halve år inden 15. marts og 15. september. Formanden aflægger beretning og kassereren fremlægger regnskab til godkendelse. Generalforsamlingen indvarsles med 8 dage. Forslag til behandling indgives til formanden senest 4 dage før generalforsamlingen afholdes. 5. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 1 år ad gangen. 35

36 Generalforsamlingen vælger formand og kasserer. 9. Børn under 14 år betaler ikke medlemskontingent, når deres forældre er medlemmer. Aktive medlemmer betaler 1 kr. årligt foruden det af bestyrelsen fastsatte halvårlige kontingent for deltagelse i idrætten. 10. Der vælges et matchudvalg, som sørger for kampe og holdenes opstilling, og skal bestå af 1 bestyrelsesmedlem og 2 aktive spillere, som vælges på generalforsamlingen. 12. Generalforsamlingen vælger fanebærer og 2 revisorer. Gymnastik havde generelt stor tilslutning i alle aldre, hvorfor der til sæson 1937/38 kunne oprettes ikke mindre end 5 hold: skolepiger, drenge, voksne piger, karle- og motionshold for damer. Kun motionshold for herrer manglede fortsat deltagere nok, men det ville man forsøge igen senere. Badminton var ved at vinde indpas flere steder, og bestyrelsen indkaldte til et kombineret propaganda- og tilmeldingsmøde. Tilslutningen og tilmeldingen var god, og det blev besluttet at sætte denne aktivitet i gang den 6. november Hermed var foreningens femte idrætsgren en realitet. Til juletræsfesten var ved påtegning indkommet 99,50 kr. og 65 børn anmeldt. At man fik meget for pengene dengang kan ses af, at der blev bestilt 75 stk. godteposer á 40 øre hos kioskejer Holger Mortensen, 150 appelsiner hos købmand Jensen, 100 stk. cigarer á 14 øre hos barber Rasmussen, for 10 kr. chokolade i brugsen og for 25 kr. juletræspynt hos købmand Christensen. Baltegn blev sat til 1,25 kr. til kl. 2, hvis det blev snestorm til kl. 3. (Hvorfor denne passus står i protokollen, har det ikke været muligt at finde en forklaring på.) Festen forløb planmæssigt, og da regnskabet blev gjort op, var indtægter og udgifter lige store, nemlig 230 kr. Vi skal helt hen i december 1937, før der foreligger et udkast til skøde vedrørende køb og salg af jord mellem idrætsforeningen og grosserer Hans Nielsen, København. Formanden Gehl Madsen fik på en ekstraordinær generalforsamling den 18. december fuldmagt til at underskrive på foreningens vegne. Idrætsforeningen købte ifølge skøde matr. Nr. 1f 2908 m2 af Hans Nielsen og solgte til samme matr. nr. 96b 2416 m2. Idrætsforeningen betalte til Hans Nielsen 800 kr. ifølge skøde, matrikelkort 5A-5E. 36

37 Bilag 5. Matrikelkort & Bilag 5b. Skøde 1937 & Bilag 5c. Matrikelnotat1937 Det blev endvidere vedtaget, at foreningen kunne underskrive deklarationen med Tune Sogneråd om brugsret på visse betingelser til foreningens ejendom, som nu er matr. nr. 1f og 96a. Der blev også givet bemyndigelse til at underskrive skadesløsbrevet til Tune Sogneråd med 1. prioritet i foreningens ejendom 1f og 96a til beløb af 4000 kr. til sikkerhed for den i deklarationen omtalte gæld, foreningen måtte kunne få til sognerådet. Der deltog 76 medlemmer i generalforsamlingen. Badminton kom godt i gang, og man besluttede, at der snarest skulle afholdes en turnering i både A og B række, og turneringsudvalget skulle fastsætte såvel tid som spilleregler og proportioner. En opgørelse over vinterens arbejde viste, at der havde deltaget 97 gymnaster på 5 hold, samt 30 badmintonspillere, og at der var blevet afholdt én turnering. Der havde endvidere været afholdt 3 baller og et par mindre fester. Foreningens samlede medlemstal var på 256. Formuen var steget med 168,47 kr. Indtægter og udgifter balancerede med 1959,31 kr., og foreningens formue var på 2524,48 kr. Jørgen Larsen fik fortsat lov til at lade sin hest græsse på idrætsbanen på de betingelser, som bestyrelsen ville finde passende. Det blev i sommeren 1938 nødvendigt at leje jord til håndbold af grosserer Nielsen. Det var det samme areal, man før havde ejet, men som man tidligere havde afstået for at kunne vende fodboldbanen på tværs. Lejen blev fastsat til 50 kr. for et år fra maj til maj. En opgørelse fra sagfører og landmåler i forbindelse med diverse jordkøb var på 235 kr. I sommeren 1938 afholdtes såvel sommerfest som fodbold- og håndboldstævne med efterfølgende bal. Ved sommerfesten skulle sælges en lodseddelserie på 1000 numre á 25 øre med 2 præmier á 60 kr. En tombola med 1500 numre á 25 øre, gevinster for 5000 kr. samt de ting, foreningen havde. Endvidere skydetelt og salg af is, chokolade og pølser. Sommerfesten fik en indtægt på 1273,56 kr. en udgift på 744,40 kr., overskud 529,16 kr., mens stævnet gav et overskud på 67,13 kr. Foreningen tegnede den 1. maj 1938 en ansvarsforsikring i Husmændenes Ulykkesforsikring med dækning for skadetilføjelse på personer med indtil kr. for hver begivenhed dog højst for hver tilskadekommen person, og ved skadetilføjelse på fremmede ejendele indtil kr. Halvårlig præmie udgjorde Kr. 3,60, police. 37

38 Bilag 6. Forsikringspolice1938 Der var enighed i bestyrelsen om at optage forhandling med sognerådet angående køb af 2 stk. 18-tommer plæneklippere, opførelse af låge ved skolen og samtidig søge om at få en billigere leje af gymnastiksalen eller et større tilskud til vinterens arbejde. Tune IF havde sommeren over deltaget i en del udenbys stævner og sommerfester med gode sportslige resultater. Badminton havde god tilslutning, selv om forholdene i gymnastiksalen ikke var perfekte. Lofthøjden var rimelig, men det var en stor ulempe, at kakkelovnen stod med en del inde på banen, hvilket i kampens hede kunne medføre beskadigelse af ketsjer, men sådan var forholdene nu en gang! Folkedans for den kommende sæson for både voksne og børn startede den første uge i september, og blev ledet af Carl Nielsen, og Jens Jensen spillede. Der var stor tilslutning til begge hold. Som noget nyt blev der med god tilslutning i vinteren 1938 afholdt en foredragsrække med kendte personligheder: 19. januar undervisningsminister Jørgen Jørgensen, 26. januar pastor Kaj Munk og 4. februar formanden for R.A.G. med film og efterfølgende dans for medlemmerne. Møderne var offentlige med en entre på 50 øre pr. aften. Den 2. marts 1939 havde foreningen 257 medlemmer og man havde i sidste halvår haft en formuefremgang på ca. 100 kr. Endnu engang fik Jørgen Larsen lov til at lade sin hest græsse på idrætsbanen! Nu nærmede foreningens 15 års jubilæum sig, og derfor vedtog bestyrelsen at slå det stort op ved at afholde en sommerfest, hvortil der var accept fra Malmø Boldklub om at deltage med et fodboldhold imod gratis rejse og indkvartering lørdag og søndag den 10. og 11. juni. Der forelå også accept fra Spinderiets Boldklub om at deltage i fodboldspillet. Til festen skulle sælges lodsedler 2000 stk. med en cykel á 85 kr. som hovedgevinst. Derudover 1 stol til 25 kr., 1 rygebord til 15 kr., 1 firemandstelt til 14 kr., 1 maleri til 8 kr. og 1 strygejern til 7 kr. Man vedtog også at købe en ny fodbold, som kostede 39 kr. Der skulle også arrangeres tombola med 2000 numre á 25 øre, gevinster for 125 kr. Endvidere keglebane, skydetelt, sømbuk, ringspil m.m., ligesom der skulle indrettes betalt cykelstald. Om aftenen skulle der være offentligt bal, hvortil der skulle lejes et dansegulv af Tåstrup Børnehjælpsdag. Der skulle være musik på banen om eftermiddagen, så der skulle skaffes et højtaleranlæg eller en radiovogn. 38

39 Program for festen: Tune II junior - Hedehusene Tune B hold -? Tune A hold - Spinderierne Udvalgt hold - Malmø AIK Roskilde - Hedehusene Efter kampene skulle det udvalgte hold og svenskerne have gratis kaffe. Der skulle bestilles 5-mands orkester. Baltegn skulle koste 1,40 kr. og entre til kampene 50 øre. Jo, alle sejl blev sat til for at fejre de første 15 år. Da regnskab for festen blev gjort op, viste det et overskud på 761,10 kr., hvilket bestyrelsen fandt tilfredsstillende. Det meget udførlige regnskab for festen ser sådan ud for henholdsvis omsætning som overskud: Posteringer Indtægt kr. Overskud kr. Adgangstegn til banen, 541 stk. 277,44 61,84 Skydetegn 104,90 53,15 Sømbuk 57,75 21,25 Pølser 66,20 21,15 Tombola 304,31 145,08 Is, chokolade, cigarer, cigaretter 337,06 69,88 Kaffe og sodavand 263,66 78,95 Baltegn, 159 stk. 222,60 0,00 Keglebane 128,00 90,00 Modtaget af spinderier (biltur) 50,00 0,00 Cykelstand Ringspil Salg af lodsedler + reklame 34,00 17,65 476,71 17,00 17,65 273,55 Total Udgift ved ballet Overskud i alt 2340,28 849,50 88,40 761,10 39

40 Det fremgår af et bestyrelsesreferat fra 5. december 1939, at et indberetningsskema til De Danske Gymnastikforeninger (D.G.I.) er indsendt med medlemsoplysninger for perioden 1. november oktober 1939: Gymnastik: 31 mænd 14 kvinder, 15 ældre, 20 drenge og 18 piger. Fodbold: 27 mænd, 16 drenge. Håndbold: 9 mænd, 9 kvinder. Badminton: 12 mænd. Aldersfordelingen er 55 mænd over 14 år, 41 damer over 14 år, 25 drenge og 18 piger under 14 år, i alt 96 aktive over 14 år og 43 under 14 år. Skete i 40 erne. Året 1940 startede sædvanen tro med, at der blev vedtaget diverse arrangementer, og igen skulle der arrangeres fastelavnsridning og gymnastikopvisning med 4 hold. Begge arrangementer skulle være med efterfølgende bal, og ved fastelavnsfesten skulle der også være underholdning. Til amtsforeningens gymnastikopvisning i Roskilde skulle der tilmeldes både et karle- og et pigehold. Der blev også stillet forslag om at prøve med fodboldtræning i gymnastiksalen, og som noget nyt ville man en søndag i juli arrangere en udflugt på cykel. Der skulle køres fra Tune kl og turen over Havdrup Skensved Lellinge. Middagsspisning på Yderholms kro, kaffedrikning ved Vallø slot, og turen skulle slutte på Greve Badehotel. Om denne udflugt blev til noget kan ikke læses i referaterne. Det var også en rimelig lang tur, når man tager i betragtning, at der fra Greve Badehotel og til Tune yderligere var ca. 8 km., så en sådan cykeltur kunne godt give en øm bagdel efterfølgende. På forårsgeneralforsamlingen stillede et medlem forslag om, at formand og kasserer skulle have en godtgørelse på 25 kr. årligt. Forslaget blev udsat til efterårets generalforsamling. Jørgen Larsens hest fik endnu en gang lov til at græsse på idrætsbanen. Under eventuelt blev fremsat et forslag om, at bestyrelsen skulle undersøge muligheden for at købe arealet langs med den østre gade, eller eventuelt få forkøbsret. Det drejede sig om det samme stykke jord, matr. nr. 96b, som foreningen i 1937 havde solgt til grosserer Hans Nielsen i forbindelse med, at idrætspladsen blev vendt til nord-syd, og hvor foreningen havde købt mat. nr. 1f af samme person. Endvidere diskuterede man uddeler Jensens lejemål af trekanten ved Brugsen (evt. salg). 40

41 Håndboldspillet skulle startes den 9. maj, og hvis der viste sig tilstrækkelig tilslutning, skulle der købes en ny håndbold. Sommergymnastikken skulle starte 8. maj for både karle- og pigehold, og det skulle undersøges, om der var interesse for træning til idrætsmærket. Sommerfest, fodbold- og håndboldstævne blev gennemført planmæssigt, og begge arrangementer havde god deltagelse af såvel aktive som tilskuere. Sommerfesten gav et overskud på 621,15 kr., men der skyldtes stadig 8,50 kr. for annoncer i dagbladene. Der skulle indkøbes et nyt flag til idrætsbanen. Flaget skulle være 4 meter i længden for at passe til flagstangen. Om flagstangen kan i øvrigt siges, at der var en aftale med det lokale brandvæsen om, at når der havde været brand eller øvelse, kunne de anvendte brandslanger hejses op i flagstangen og hænge til tørre, inden de blev rullet sammen og var klar til næste gang, de skulle anvendes. For at en sådan tørring var mulig, var flagstangen forsynet med et ekstra snorearrangement På den ordinære halvårlige generalforsamling den 14. september 1940 aflagde formanden beretning vedrørende sommerens arbejde og fester. Der havde været god tilslutning til foreningens arbejde og der havde været økonomisk fremgang. Regnskabet balancerede med 3560,18 kr., der var en kassebeholdning på 975,63 kr. og en formuefremgang på 243,99 kr. Den af bestyrelsen fremsendte lovændring af 5 blev vedtaget, så den herefter lød: Bestyrelsen består af 9 medlemmer, deraf skal mindst 2 være kvindelige, og der kan vælges indtil 4. Det tidligere stillede forslag om løn til formand og kasserer med 25 kr. årligt blev trukket tilbage af forslagsstilleren. Det blev oplyst, at bestyrelsen fortsat arbejdede på at få en aftale om køb af jorden ved den østre gade. Et forslag fra et medlem om, at drenge under 14 år skulle være fri for at betale fodboldkontingent blev vedtaget. Men vedtagelsen af dette forslag medførte, at den samlede bestyrelse nedlagde deres mandater, idet foreningens love i paragraf 8 bemyndiger bestyrelsen til at fastsætte kontingenterne. Ekstraordinær generalforsamling blev holdt efter kaffebordet samme aften med 2 punkter på dagsordenen: 1. Forslag fra bestyrelsen om at stryge tilføjelsen til paragraf 8; 2. Hvis generalforsamlingen bibeholder tilføjelsen: Valg af ny bestyrelse. Ved afstemning vedtoges det med 57 stemmer mod 2 at stryge tilføjelsen til paragraf 8, hvorefter det sidste punkt på dagsordenen bortfaldt, og bestyrelsen kunne fortsætte. Som følge af den tyske besættelse, blev der mange steder rundt i landet arrangeret såkaldte alsangsaftener, hvor man som en form for protest samledes for at synge de danske sange. Også Tune I.F. afholdt disse sangaftener, første gang den 26. september 1940 med lærer Nøhr som leder af sangene. Efter sangene var der fælles kaffebord. 41

42 Bestyrelsen besluttede, at der når møderne blev afholdt i privat hjem skulle ydes et tilskud på 5 kr., og samtidig pointerede man, at kun de 9 bestyrelsesmedlemmer fik gratis kaffe, når der var fester, altså ingen gratis kaffe til koner og kærester mere! B-holdet og juniorholdet i fodbold var begge blevet kredsvindere og havde vundet de første 2 kredskampe. Rejseudgifter til disse kampe, der var mere end 1,50 kr. for voksne spillere og 50 øre for juniorspillere, skulle betales af foreningen. Det blev vedtaget at købe 1000 træer af typen Naur til beplantning rundt om idrætsbanen, og at arbejdet med at plante træerne skulle betales med 1,40 pr time. Alsangs- og hjemstavnsaften skulle afholdes den 4. december, og gymnastikbal midt i måneden i forbindelse med gymnastiktilsynet. Fornyelse af medlemskort og påtegning til juletræsfest blev foretaget, og ruterne fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne. Alle husstande skulle besøges Bestyrelsen ville optage forhandling med fodbold-rigstræner Sofus Nielsen, også kaldet Sofus Krølben, om at komme til Tune og forevise instruktionsfilm og holde foredrag i tilknytning hertil. Onsdag den 26. marts blev foreslået, og såfremt det lykkedes at få en aftale, skulle omkringliggende foreninger indbydes. Evt. entre skulle være 50 øre og 25 øre for børn. Igen skulle afholdes alsangsaften, denne gang med undervisningsminister Jørgen Jørgensen som taler, entre 25 øre. Lederløn for vintergymnastikken 1.25 kr./time skulle udbetales inden generalforsamlingen den 5. marts Børneholdene i gymnastik skulle fortsætte efter opvisningen, fordi holdene skulle deltage i Borrevejledagene. Nu var det tid til den ordinære forårsgeneralforsamling. Som det tidligere er nævnt blev der holdt generalforsamling 2 gange om året med helt forskellige dagsordener. Den store var selvsagt forårets dagsorden med i alt 16 punkter. Pr. 5.marts 1941var dagsordenen: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af skriftefører. 3. Formandens beretning. 4. Kassereren fremlægger regnskab. 5. Valg af kasserer / efterår formand. 6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer / efterår 4 medlemmer. 7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter. 8. Valg af 1 revisor. 42

43 9. Valg af 1 revisorsuppleant. 10. Valg af fanebærer, kun forår. 11. Valg af boldudvalg, kun forår. 12. Valg af håndboldudvalg, kun forår 1 kvinde og 1 mand. 13. Valg af baneudvalg, kun forår 3 medlemmer. 14. Valg af boldpasser, kun forår. 15. Indkomne forslag (ændres senere til punkt 5.) 16. Eventuelt. Alle valg var for 1 år. Under formandens beretning vedr. halvårets arbejde blev omtalt fodbold, håndbold, folkedans og gymnastik, ligesom han gjorde rede for foreningens arbejde med foredrags- og sangaftener. Han omtalte også de forhandlinger, der blev ført med grosserer Nielsen vedrørende interessen i at købe jordstykket ud mod den østre gade. Regnskabet balancerede med 3397,48 kr., kassebeholdning 839,40 kr. og en formuefremgang på 141,77 kr. Til forårsturneringen i fodbold søgte man om, at juniorholdet blev flyttet fra junior II til junior I for at få bedre modstand ved kampene. Kontingenter for fodbold blev fastsat til 3 kr. for forår og 2,50 kr. for efterår. Juniorer 1,50 kr. for hver sæson. Håndbold sommer 2,50 kr. For første gang omtales håndbold for børn. Hvis der var tilslutning, skulle der startes træning for både drenge og piger. Børnegymnastik fortsatte frem til Borrevejledagen den 8. juni. Man ansøgte sognerådet om at give tilskud til pasning af idrætspladsen. For at stå på god fod med naboerne til idrætsbanen udstedte bestyrelsen gratis adgangskort til arrangementer på baneanlægget. Bestyrelsen sendte 3 mand til København for at købe et klaver til en pris af ca. 400 kr. Alsangsaftener fortsatte og blev gennemført jævnligt under hele besættelsen. Tilslutning til håndbold for børn medførte, at der blev oprettet hold for småpiger. Ingen drenge var interesserede. Trængslen på idrætsbanen var nu i sommeren 1941 blevet så stor, at bestyrelsen måtte anmode fodboldudvalget om at spille færre træningskampe, for derved at give mere plads til håndbolden. Den traditionelle sommerfest samt stævne for både fodbold og håndbold blev gennemført med gode, såvel sportslige som økonomiske resultater. Cykeludflugt til frilandsmuseet i Lyngby og afslutning på Greve Badehotel gennemførtes. Til Borrevejledagene blev tilmeldt 2 håndboldhold. Den meget populære folkedans 43

44 fortsatte med lærer Nielsen som leder, Jens Jensen spillede, og der startedes den 8. september. Der oprettedes også folkedans for ældre. Kontingentet for de unge var 3 kr. og for de ældre 1,50 kr. Foreningens køb af et klaver medførte, at tømrer Holger Rasmussen blev bedt om at fremstille en kasse til beskyttelse af dette inventar, som opbevaredes i gymnastiksalens skænkestue. Flere jordhandler. Forhandlingerne med grosserer Nielsen faldt positivt ud, så efter samråd med sognerådet indkaldtes til ekstraordinær generalforsamling den 3. december 1941 med eneste punkt på dagsordenen: Køb af jord. Formanden Johannes Hansen oplyste, at foreningen kunne købe jordstykket ud mod den østre gade for 3200 kr kr. som foreningen skyldte i leje. Bestyrelsen ønskede generalforsamlingens tilslutning til handlen, og formanden oplyste endvidere, at bestyrelsen ved samme lejlighed påtænkte at handle med forskellige af naboerne: Uddeler Jensen, sognefoged Jens Andersen, murer Hans Pedersen, Martin Jensen, Villy Jensen og Johs. Olsen. Sognerådet var villig til at betale omkostningerne ved handler og opmåling samt at betale de forøgede udgifter til renter og afdrag med halvdelen som hidtil. Det blev oplyst, at uddeler Jensen havde tilbudt 1000 kr. for den af ham lejede jord, og sognerådet havde stillet som betingelse, at dette tilbud blev modtaget. Bestyrelsen påtænkte at optage et lån på 2000 kr. løbende over 20 år, så de forøgede udgifter ville blive moderate. Enkelte medlemmer foreslog, at man skulle prøve at forhandle med brugsforeningen om at købe det jordstykke, som uddeler Jensen havde vist interesse for. Formanden redegjorde for foreningens udgifter, såfremt man skulle foretage salget på egen hånd. Ved afstemningen stemte 20 ja til bestyrelsens forslag, 2 stemte nej og 2 stemmesedler var blanke. Der skulle således handles med uddeleren. På det efterfølgende bestyrelsesmøde besluttede man, at til forårsturneringen i fodbold skulle tilmeldes 2 B-hold, 1 junior-i og 1 junior-iii til S.B.U. s turneringer. Der skulle være træning indendørs 4-5 aftener i marts måned i gymnastiksalen. Fastelavnsfest skulle afholdes med tøndeslagning og diverse konkurrencer om eftermiddagen, bal fra kl Gymnastikopvisning søndag den 29. marts for drenge, piger og karle. Torsdag den 26. marts folkedansopvisning og gymnastikopvisning for de små piger. Entre 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Efter opvisningerne gammeldags aften. 44

45 Folkedansere udenfor skolens gymnastiksal. Der var stor interesse for folkedans for børn. Leder af holdet er Karl Nielsen. Klik her for stort billede 1942 På den ordinære forårsgeneralforsamling lørdag den 7. marts 1942 berettede formanden, at foreningen nu havde købt jordarealet ved den østre gade af grosserer Nielsen for i alt 3300 kr. og solgt til uddeler Jensen det af ham lejede areal for 1000 kr., og foreningen havde endvidere ordnet sig med de øvrige naboer til idrætspladsen, således at alt der lå indenfor hegnet nu var Tune I.F. s ejendom. Der var optaget et lån i Tune Sogns Sparekasse på 2200 kr., således at det samlede lån nu var på 4000 kr., der skulle afdrages i løbet af 10 år. Kommunen havde bevilget 300 kr. til beplantning og tilsåning og var i øvrigt gået ind på samme betingelser som tidligere. Bilag 7. Skøde1941 Bilag 8. Gældsbevis1941 Bilag 8a. Brev fra advokat

46 Orientering om de skiftende ejendomsforhold i henhold til de matrikelnumre der indgik i de enkelte jordhandler i perioden 1933 til Ved planlægning af sommerens aktiviteter og fester blev man enige om at spørge de ældre folkedansere, om de som afslutning på sæsonen ville have en almindelig aften med kaffebord eller en aften, hvor alle medlemmer havde adgang og med harmonika, som kun spillede gammeldaws. Der afholdtes som tidligere år gymnastikopvisning, sommerfest, håndboldstævne og fodboldstævne, selvfølgelig alle med efterfølgende bal i gymnastiksalen. Cykeludflugt til Stevns Klint blev arrangeret midt i juni. Villy Jensen blev lejet til at ordne den nye idrætsplads, og N.P. Hansen skulle så frøet. Der opstod problemer med bolde i haverne, og der måtte derfor købes 30 meter hegn, og det blev forbudt at spille til ét mål efter kampene og ved træning. Et medlem havde opført sig upassende ved gymnastikopvisningen, og det medførte et anbefalet brev med følgende tekst: I henhold til din opførsel ved ballet efter gymnastikopvisningen den 28. marts, meddeles det herved, at du er slettet som medlem af Tune Idrætsforening og kan ikke genoptages som medlem før 1. november 1943; din kone og dine børn kan vedblive at være medlemmer og deltage i 46

47 foreningens arbejde. Brevet blev vedtaget sendt den 29. april 1942, hvilket vil sige, at medlemmets udelukkelse var på rundt regnet 1½ år. Ved sommerfesten var der opvisning af både pige- og karlegymnaster fra Ishøj, og Tunes folkedansere. Den medbragte madkurv blev indtaget på idrætspladsen og ballet startede kl Forårsturneringen i fodbold gik ikke alt for godt, idet kun 2 hold ud af 4 havde gennemført. Det bedste juniorhold var blevet kredsvinder, men der var nedlagt protest, da Tune havde brugt en spiller, der var for gammel. Til efterårsturneringen under S.B.U. tilmeldtes 1A, 1B og 1 juniorhold I. Det var lidt sløjt med bolde, hvorfor man besluttede at købe både en ny fodbold og en ny håndbold. Til Borrevejledagene skulle deltage 2 håndboldhold og 1 folkedanserhold. Igen var et medlem kommet i unåde og blevet udelukket. Bestyrelsen vedtog enstemmigt at nægte optagelse, indtil generalforsamlingen den 5. september 1942 havde behandlet sagen. På generalforsamlingen oplyste formanden bl.a., at foreningen nu havde 343 medlemmer. Han omtalte endvidere et par uheldige episoder. I det ene tilfælde havde bestyrelsen idømt det pågældende medlem en karantæne på 1½ år. I det andet tilfælde foreslog bestyrelsen at lade generalforsamlingen afgøre, hvorvidt der skulle idømmes en lignende karantæne, eller sagen skulle falde, idet det pågældende medlem havde meldt sig ud af foreningen. Efter afstemning blev det med 43 stemmer for og 3 imod vedtaget at idømme karantæne. Bestyrelsen foreslog en karantæne til 1. november Fra et medlem blev det foreslået, at såfremt det pågældende medlem igen ønskede at blive optaget i foreningen, skulle han fremsende en skriftlig begæring til bestyrelsen, hvorefter den følgende generalforsamling skulle godkende en evt. optagelse. Efter afstemning om de to forslag, blev bestyrelsens forslag vedtaget med 24 stemmer mod 16. Under eventuelt diskuterede man forskellige emner bl.a. foreningens optagelse i Dansk Badminton Forbund (D.B.F.). På et medlemsmøde med badmintonspillerne den 29. september 1942 blev der redegjort for en evt. indmeldelse: Kontingentet var 60 øre årligt pr. medlem og 5 kr. pr. hold som tilmeldtes turneringen. Turneringskampe blev kun spillet i badmintonhaller. Et turneringshold skulle være på 8 spillere, 4 damer og 4 herrer. Spillerne skulle være i hvide dragter ved kampene. Der spilles turnering forår og efterår. Ved indmeldelse opnåedes gratis instruktion enkelte aftener i løbet af vinteren. Indmeldelse blev vedtaget enstemmigt, og deltagelse i turnering kunne ske fra 1. februar Som følge af en del uro ved afholdte baller blev der nedsat et ordensudvalg, der skulle sørge for ro og orden, og man ønskede at betjent Olesen var til stede ved næste fest. Det var gerne berusede mænd, der lavede ballade. Det var afholdsballer, foreningen afholdt, da man ikke i skolens gymnastiksal måtte udskænke spiritus. 47

48 Alligevel mødte nogle op i beruset tilstand, fordi de havde drukket hjemmefra, men det var også almindeligt kendt, at der blev opbevaret øl i omkringliggende haver og buskadser. Også den lokale købmand blev beskyldt for at holde åbent i sit lysthus for nære venner. Det meddeltes foreningen, at ved omvurdering til ejendomsskyld pr. oktober 1942 var værdien af idrætspladsen sat til 3000 kr. Som noget nyt blev den ellers traditionelle juletræsfest afholdt på en lidt anden måde i Tidligere tilmeldtes deltagerne forlods en liste, der blev forelagt samtidig med fornyelse af medlemskort. Julestræsfesten 3. juledag blev afholdt med juletræ for børn om eftermiddagen og frivillig betaling skulle erlægges ved indgangen. Der blev lavet 80 godteposer, da det var det antal børn, man forventede. Om aftenen var der julebal for voksne, som startede kl Foreningen havde efterhånden vundet så mange pokaler ved diverse sommerfester og stævner, at det blev vedtaget at købe et pokalskab til ophæng i skænkestuen i gymnastiksalen Der opstod i starten af 1943 en del usikkerhed omkring fodbolden vedrørende tilmelding til forårsturneringen, men også omkring hvem, der skulle være træner. I første omgang blev det vedtaget at trække A-holdet og kun tilmelde et B-hold samt et 1. juniorhold. Inden tilmeldingen besluttedes det dog, at bibeholde A-holdet. Hvad angår træner var hele problemet, om det skulle være den mangeårige træner Rocatis eller en udenbys. Rocatis havde mange gange skabt problemer omkring sin person, og var den 5. september 1942 blevet idømt karantæne indtil 1. november 1943, men denne karantæne må være nedsat, eller han var blevet betragtet som træner uden medlemskab, da han af deltagerne i et fodboldmøde blev foreslået med 13 stemmer mod 6. Bestyrelsen vedtog dog på et efterfølgende møde at lade hele trænerproblematikken afgøre på den kommende generalforsamling. Generalforsamlingen vedtog imidlertid at overgive hele sagen igen til bestyrelsens afgørelse. Sagen om træner Rocatis sluttede med, at han trænede fra start af sæsonen, men skulle opsiges til den 21. maj, men hvis holdet blev kredsvinder, skulle træneren fortsætte indtil den første kredskamp blev tabt. Det må være juniorholdet, det drejede sig om, da de voksne hold ikke klarede sig alt for godt, og derfor ikke havde styrke til at vinde kredsen. Fastelavns Søndag blev der i lighed med året før arrangeret tøndeslagning, ringridning på cykel, sækkeløb, tovtrækning m.m., og til ballet om aftenen skulle der 48

49 indkøbes 100 huer til øre pr. stk. Til amtsopvisningen i gymnastik tilmeldtes 15 karle og 16 piger. Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 27. februar Formanden omtalte vinterens arbejde med gymnastik, folkedans og badminton samt arrangementerne som var gået tilfredsstillende. Foreningens medlemstal var 223 og regnskabet balancerede med 3970,36 kr., kassebeholdning 763,88 kr. og en formuefremgang på 75,13 kr., foreningens formue udgjorde 5104,95 kr. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt salget af matr.nr. 96C til uddeler H.V.P. Jensen, og da købesummen var betalt kontant, befuldmægtigede generalforsamlingen den afgående formand Johs. Hansen til at underskrive skødet, og dette skete straks. Der deltog 60 medlemmer i generalforsamlingen. At Tune IF havde gode ungdomsspillere i fodbold kan læses af et referat af 5. april 1943, hvoraf det fremgår, at Poul Andersen var udtaget til S.B.U. s udvalgte ynglingehold, og at Finn Andersen og Trier Nielsen var udtaget til det udvalgte juniorhold. Såvel ynglinge- som juniorholdet skulle møde tilsvarende hold fra Fyn og Lolland-Falster. Til den årlige sommerfest skulle der sælges 2000 lodsedler á 50 øre. Hovedgevinsten var 1 havemøbelsæt. Andre gevinster var 1 par fodboldstøvler, 1 ketcher, 1 bordlampe, 1 likørstel m.fl. Programmet skulle være fodbold- og håndboldkampe, folkedans- og gymnastikopvisning samt badminton skulle indgå. Til Borrevejledagen den 6. juni skulle deltage ca. 70 børn fra Tune. Som følge af tyskernes besættelse af Danmark, og dermed mangel på brændstof var stort set alle private biler opklodsede, og man måtte derfor forsøge at få børnene transporteret frem og tilbage med hestekøretøjer. Det lykkedes at samle en hel karavane af forskellige vogne, og der blev kørt i samlet kortege. Vejret var godt, og alle fik en god dag ud af det. Såvel sommerfesten som fodbold- og håndboldstævnet forløb planmæssigt og gav et samlet overskud på ca kr. De deltagende klubber kunne få adgang til ballet på eget medlemskort. Til ballet var antaget en kontrol til en pris af 15 kr. 49

50 Gymnaster i Klik her for stort billede Besættelsen mærkes. Ved efterårsgeneralforsamlingen 17. september 1943 håbede formanden på at få træningen til aflæggelse af prøver til idrætsmærket i gang, når omstændighederne tillod det, og han kom også med nogle advarende ord til medlemmerne angående træning under de nuværende forhold. Det reviderede regnskab balancerede med 5392,78 kr., formuen 5862,23, en formuefremgang på 757,28 kr. Under eventuelt var en livlig debat vedrørende foreningens virke bl.a. vedligeholdelse af idrætsbanen, betingelserne for at opnå idrætsmærket, fodboldturneringen under de nuværende forhold, optagelse af nye idrætsgrene f. eks. boksning og brydning, kursus i moderne dans m. m. Generalforsamlingen sluttede med Der er et yndigt land. Besættelsen medførte, at man blev mere nationalt anlagt. Til folkedansopvisningen den 24. oktober skulle der lejes dragter, og det skulle forsøges at arrangere en sketch i tilslutning til opvisningen. Deltagere i opvisningen fik gratis baltegn. Lærlinge kunne fra 1. november 1943 dyrke de forskellige idrætsgrene for halvt kontingent. Samtidig med den sædvanlige medlemskortsfornyelse spurgte man medlemmerne om interessen for folkedans for ægtepar. Johs. Hansen overtog ledelsen af folkedans efter Carl Nielsen, som var rejst fra byen, efter i mange år at have været leder af dansen. Der blev optaget forhandling med sognerådet om at få ordnet lyset i gymnastiksalen, så forholdene for badminton kunne blive bedre, samt om tilskud til gymnastikken for leje og rengøring af salen. 50

51 1944. Som et kulturelt indslag i den mørke tid under besættelsen blev der afholdt foredragsaften den 19. januar 1944 med skuespillerne ved Det kgl. Teater Palle Huld og Elith Foss. Til foredraget blev Husmandsforeningen og Husholdningsforeningen indbudt. Ved generalforsamlingen den 7. marts 1944 berettede formanden, at fodboldturneringen i efteråret ikke var blevet gennemført på grund af de særlige forhold. Der boede tyskere i gymnastiksalen i en kort periode, og fodboldbanen blev anvendt som parkeringsplads for deres køretøjer. Tyskerne var i gang med at etablere en telegraflinje fra København til Korsør. De rejste master om dagen, og disse blev om natten sprængt af sabotører. Det var en lidt anspændt tid, men heldigvis ingen større problemer for Tunes indbyggere. Til forårsturneringen var tilmeldt 3 hold. Folkedansen havde haft mindre god tilslutning, men var dog blevet gennemført. Gymnastikken havde god tilslutning, 36 karle, 20 piger, 24 drenge og 22 småpiger samt et motionshold med deltagere. Festerne var gået så som så, hvilket formanden mente til dels skyldtes dårlige lokaleforhold. Badminton havde deltaget i et par private turneringer samt forskellige turneringer under Sjællands Badminton Kreds (S.B.K.) Generalforsamlingen vedtog at ændre 6 og 8 i foreningens love og de nævnte paragraffer lød nu således: 6 Stemmeret har kun medlemmer, der er fyldt deres 16. år, og ingen kan indvælges i bestyrelsen, før de er fyldt deres 18. år Kontingentet opkræves af kassereren eller et udvalgsmedlem de første 4 træningsaftener efter en sportsgrens påbegyndelse. Er kontingentet ikke betalt ved disse opkrævninger er medlemmet selv forpligtet til at indbetale dette. 2. Har et medlem ikke indbetalt sit kontingent senest en måned efter sportsgrenens påbegyndelse, da slettes det som aktivt medlem og kan ikke deltage som aktiv i foreningen, før restancen er betalt. Samlet tekst kan ses i bilag. Bilag 9. Nye vedtægter 1944 inkl. rettelser 51

52 Generalforsamlingen vedtog endvidere følgende forslag fra kassereren: Det foreslås at foreningen afskriver 8oo kr. af gælden på idrætspladsen. Såfremt enighed med kommunen kan opnås, skal denne herefter betale 2/3 af renter og afdrag. Under eventuelt udkastede Peter Nielsen ideen om, at foreningen fik sit eget forsamlingshus. Sagen havde forsamlingens interesse, men var nok svær at realisere. Kassereren kritiserede Tune Skytteforenings brug af gymnastiksalen til dilettantforestillingen. Den opstillede scene optog for megen plads og stod alt for længe, hvilket generede andre aktiviteter. Træning til idrætsmærket kom i gang i foråret Disciplinerne var spydkast, kuglestød, 100 m. og 1500 m. løb, højde- og længdespring samt enten 20 km. cykling eller 8 km. gang. Af referatet fremgår, at ved aflægning af cykelprøven skulle der køres fra Karlslunde til Tåstrup og retur. At denne rute blev valgt, skyldtes formentlig, at der var mest sikkert at køre. Man må huske, at der i 1944 som følge af besættelsen ikke var mange biler på vejene. En måske bedre teori går på, at der på denne strækning var opsat kilometerstene, så ruten var altså opmålt. Foreningens 20 års dag blev fejret søndag den 26. juni med fælles kaffebord og foredrag. Foreningens reviderede vedtægter var blevet trykt i 200 eksemplarer. Formanden blev opfordret til at undersøge mulighederne for køb af en motorplæneklipper til afløsning for de 2 håndklippere, da arbejdet med at klippe de udvidede arealer var blevet noget af et hestearbejde, og det kneb med at skaffe trækkere og førere. Man kan selv tænke sig til, hvilket hestearbejde det har været at klippe græsset på en stor fodboldbane ved hjælp af 2 almindelige plæneklippere. Det var idrættens folk, der i hvert fald hver anden søndag skulle sørge for, at græsset var slået. Denne indsats havde foregået siden indkøbet af maskinerne 6 år tidligere. Ud over at klippe græsset, skulle opkridtning og anden pasning også udføres på frivillig basis. Selv om de eksisterende forhold under besættelsen ikke var så betryggende som ønskeligt, fortsatte foreningen med at holde sommergymnastik for småpiger, unge piger og damer, alle 3 hold med fru Berthelsen som leder. Sommerfesten, som blev holdt den 25. juni blev gennemført med både et godt idrætsligt som økonomisk resultat. Foreningen havde indhentet tilladelse til bortlodning af 2000 lodsedler á 50 øre. Hovedgevinsten var en bogreol. Andre gevinster var 1 par fodboldstøvler, 1 badmintonketsjer med ramme, 1 bordlampe, 1 vase, 1 gavekort m.fl. Der blev opnået et overskud på 1155,03 kr. Formanden kunne på den ordinære efterårsgeneralforsamling meddele, at der nu var købt en motorplæneklipper til en pris af 1150 kr. Købet var kontant og sognerådet 52

53 havde bevilget halvdelen, dog således at foreningen kunne hæve 115 kr. årligt i 5 år. Under eventuelt blev der en stor debat vedrørende den nye form for dans, den såkaldte Swing. Flere medlemmer gav udtryk for, at denne form for dans var direkte livsfarlig og burde forbydes. Andre syntes ikke dansen var så galt, at den skulle betragtes at være af det onde. Stor debat indtil dirigenten, Johs. Hansen, foreslog, at man dansede de forskellige danse, som de skulle danses uden overdrivelse. Generalforsamlingen sluttede med at synge Altid frejdig, når du går. Bilag 10. Sognerådsskrivelse En planlagt foredragsaften den 1. februar 1945 måtte aflyses på grund af de restriktioner (udgangsforbud m.m.), der var indført som følge af besættelsen. Også på generalforsamlingen den 3. marts omtalte formanden, Johs. Hansen, de vanskelige forhold, hvilket også havde haft indflydelse på deltagerantallet til de forskellige arrangementer. Under punktet indkomne forslag var der fremsendt et forslag om at oprette en mere selvstændig badmintonafdeling. Efter længere tids diskussion blev det vedtaget, at afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget skulle på dagsordenen. Bestyrelsen fik så lidt tid til at overveje sin stilling og eventuelt hvilke modforslag, der kunne blive aktuelle. Den ekstraordinære generalforsamling blev fastlagt til den 17. marts. Den ekstraordinære generalforsamling skulle behandle forslaget om ændring af vedtægternes 9, som var valg til udvalg. Det fremsendte forslag til ændring lød: 1. På generalforsamlingen vælges 1 medlem, som så indkalder badmintonspillerne til et møde, hvor der vælges en formand, en kasserer og en kampleder. 2. Afdelingen har sin egen kasse og opkræver kontingentet, ligesom den har sin egen forhandlingsprotokol. 3. Kassens midler er Idrætsforeningens. 4. Regnskab revideres af foreningens revisorer. 5. Afdelingen kan selv arrangere mindre fester efter kampene. 6. Store fester kun i samarbejde med Idrætsforeningens bestyrelse. Bestyrelsen foreslog fastholdelse af den gamle ordning vedr. 9 med valg af nyt udvalg. Såfremt dette blev stemt ned, ville bestyrelsen fremsætte et ændringsforslag, som lød: Bestyrelsen vælger formand for badmintonudvalget. Formanden forhandler med bestyrelsen om spilletider og fester. Spillerne vælger en opkræver og en kampleder. Kamplederen går på valg, når spillerne finder det påkrævet. Den gamle ordning kan genoptages, når generalforsamlingen ønsker det. 53

54 Efter en del diskussion gik man over til afstemning og resultatet blev, at 9 blev bibeholdt med 33 stemmer for og 15 imod, 2 stemmesedler var blanke. Det af bestyrelsen fremsendte ændringsforslag blev derfor ikke sat under afstemning. Det indkøbte klaver havde hidtil haft sin plads i gymnastiksalens skænkestue, men bestyrelsen mente, at det led overlast her, hvorfor det blev vedtaget at få det opbevaret på Nordgården. Ved udlejning til andre foreninger måtte lejeren selv sørge for transport ud og hjem. Befrielsen 5. maj Befrielsesaftenen den 4. maj blev en rigtig folkefest. Store dele af Tunes indbyggere var i gymnastiksalen denne aften, fordi Tune skoles ældste elever opførte syngespillet En søndag på Amager. Skytteforeningens scene var stillet op, og aktørerne havde øvet sig længe og kunne deres roller. Midt under forestillingen indløb frihedsbudskabet, og forestillingen blev afbrudt. Lærer Nøhr gik på scenen og meddelte forsamlingen, at tyskerne havde kapituleret. Forsamlingen sang nationalsangen, inden stykket blev genoptaget. Alle udtrykte deres glæde og havde det dejligt. Nu kunne de sorte mørklægningsgardiner rives ned fra vinduerne efter at have siddet alt for længe grundet de restriktioner, besættelsen havde medført. Idrætsforeningens arbejde gik videre i den gamle gænge med planlægning af sommerens aktiviteter. 9 karle og 10 piger havde aflagt idrætsmærkeprøven, og der var til håndboldturneringen tilmeldt 1 dame- og 1 herrehold i B-rækken og til Borrevejledagene 2 småpigehold. Sommerfesten blev fastsat til 1. juli, og selvom der som følge af besættelsen fortsat var mangel på stort set alt, ville man forsøge at slå sommerfesten stort op. Der søgtes igen om lov til at sælge 2000 lodsedler med 10 gevinster til en samlet værdi af 300 kr. Der blev trykt plakater til ophængning en uge før festen, og der skulle averteres i bladene i tospaltet annonce. Af programmet i protokollen kunne det læses, at der var købt 100 liter is, købmand Christensen skulle forsøge at skaffe sodavand fra bryggerierne, men der forsøgtes også andre steder. Kager og kaffe skulle om muligt skaffes. Varmen til kaffen skulle skaffes med en sparekoger og brænde, eventuelt et par liter petroleum. Skydetelt og keglebane skulle forefindes på pladsen. Sportsligt var alle sejl sat til, og det lykkedes at få et fodboldhold fra den engelske marine til at komme og spille en kamp mod Post- og Telegrafvæsenets 1.hold. Vedrørende flagudsmykning vedtog man at leje 15 danske flag og 3 engelske i Roskilde. Programmet startede kl med fodboldkampe, til fri idræt var afsat en halv time, og der afsluttedes med folkedans- og gymnastikopvisning. Ballet begyndte 54

55 kl i gymnastiksalen. Entre til banen 1,25 kr. for voksne, 25 øre for børn, baltegn 1,50 kr. Post- og Telegrafvæsenets spillere skulle give fuld pris for baltegn, mens englænderne skulle have gratis adgang. Som tak for kampen skulle englændernes anfører have overrakt en buket blomster. Krigens sejrherrer blev hædret. På den første generalforsamling efter befrielsesdagen 5. maj omtalte formanden de forbedrede forhold, der var opstået efter denne dato. Det var også kommet foreningen til gode, og han syntes, alt så lyst ud. Han bragte en stor tak til dem, der havde kørt børnene til Borrevejle og oplyste, at foreningen p.t. havde 205 medlemmer. Foreningen var efter ansøgning blevet fritaget for at betale amtsstueskat. For første gang i foreningens historie blev der i efteråret 1945 udgivet et medlemsblad, som blev så godt modtaget, at en gentagelse blev besluttet Der blev efter samråd med kommunen foretaget dræningsarbejde på banen, og der blev monteret 3 rensebrønde. Dette skete efter en lidt voldsom kritik af banepasseren, som blev beskyldt for, at pasningen og græsslåningen var meget mangelfuld. Der blev senere antaget en ny banepasser til 250 kr. årligt. Det blev pointeret, at kun banepasseren måtte køre motorklipperen, men i sygdomstilfælde dog en anden kyndig mand. Foreningens klaver kom tilbage i skænkestuen, og der blev monteret en elektrisk pære til at holde det tørt. Frk. Jespersens danseskole lejede klaveret 1 gang pr. uge i 3 måneder til en pris af 50 kr. Det var dette lejemål, som var årsag til at det kom tilbage til skænkestuen. Til den traditionelle sommerfest i 1946 indbød man Malmø Bold- og Idrætsforening til at spille en opvisningskamp eventuelt mod Køges bedste hold. Malmø meldte dog tilbage, at de kun kunne stille med et B-hold, hvorfor Tunes A-hold blev valgt som modstander. Svenskerne blev indkvarteret privat og blev hentet i Roskilde. 10 danske og 5 svenske flag blev lånt i Roskilde til opsætning på banen. Café Tinghøj. Den 8. marts 1947 afholdtes den ordinære generalforsamling for første gang på Café Tinghøj, der var en forholdsvis nyåbnet afholdscafé, som var beliggende på nuværende Østergade 4. Den store bygning var ejet af Hans Aage Rasmussen, som i den vestlige ende havde kombineret herre- og damefrisørsalon. Caféen var blevet indrettet i den østlige ende af bebyggelsen og bestod af et serveringslokale med 55

56 billardbord og 2 store mødelokaler, som også kunne udlejes til private fester. Bebyggelsen blev senere ombygget og opdelt i 2 beboelser med adresserne Østergade 4 og Østerbakken 50. Formanden omtalte i sin beretning på generalforsamlingen, at det aktive arbejde i vinteren havde haft ringe tilslutning. Der var dog over vinteren som noget nyt blevet afholdt en billardturnering, der var blevet afviklet på Café Tinghøjs billardbord, og denne turnering var forløbet tilfredsstillende. Fastelavnsridningen havde haft stor tilslutning med 18 pyntede heste og ryttere, og den havde givet et økonomisk godt resultat. Regnskabet viste en formuefremgang på 270,59 kr. Foreningen havde nu 233 medlemmer. Kommunen og Tune IF havde optaget et lån i Tune Sparekasse på 700 kr. over 5 år, hvoraf foreningens part var 350 kr. Lånet skulle anvendes til reparation og ny motor til plæneklipperen. Det var lykkedes ved forhandling med sognerådet at få en aftale om, at kommunen skulle passe idrætspladsen, mod at foreningen afstod fra gymnastiktilskuddet på 100 kr. pr. år. Generalforsamlingen sluttede med nogle kritiske bemærkninger vedrørende problemet med et par naboer, der havde ladet deres høns færdes på idrætsbanen, hvilket var noget værre svineri, og det måtte være på tide, at disse naboer meget kraftigt fik besked om at holde deres høns på egen grund. Bilag 11. Gældsbevis

57 Tilrettelæggelsen af sommerens arbejde kom som sædvanlig til at omfatte sommerfest og stævne for fodbold i august og for håndbold i september. Derudover forsøgte man at samarbejde med Husmandsforeningen og Husmoderforeningen om i fællesskab at arrangere en koncert med De seks Gårdmusikanter og med efterfølgende bal. Det lykkedes ikke at få de to foreninger med i et fælles- 57

58 arrangement, men Tune IF fik lov til at indbyde de to foreningers medlemmer. Billetprisen til koncert og bal blev sat til 2,50 kr. for voksne og 1,25 kr. for børn. En tredje forening i byen, nemlig Skytteforeningen, havde i flere år afholdt dilettantforestilling, og til det seneste arrangement havde de lånt idrætsforeningens flag. Der var sket et lille uheld, og flaget måtte efterfølgende repareres, hvilket kostede 24,50 kr., men da det havde været lidt i stykker i forvejen, enedes man om at dele denne udgift. Det havde gennem en årrække været fast kutyme, at der ved sommerfester og stævner var opstillet en keglebane. Den var tidligere blevet lånt eller lejet i Fløng, men da Tune IF i 1946 havde fået fremstillet sin egen, skulle der selvfølgelig være nogle regler for brug af denne. Keglebanen måtte ikke udlejes til andre end foreninger i Tune, og prisen blev overfor Skytteforeningens lejemål sat til 25 kr. for fredag, lørdag og søndag og 5 kr. pr. aften de andre dage. Keglebanen var som regel opstillet i et par uger, og hver aften var der livlig aktivitet omkring banen. Indskuddet for hver runde var 25 øre, og den der fik væltet flest kegler i f.eks. 3 eller 5 slag, kunne stryge hele puljen. Det kunne blive til mange runder i løbet af en sommeraften, så var man dygtig nok, var der mulighed for en fortjeneste. Også for de store drenge var der penge at tjene ved at være keglerejser. Ud over det aftalte pr. time, faldt der en 5-øre af, hver gang kongen blev stående alene. Om søndagen, hvor festen blev holdt, blev antal væltede kegler ud af 9 kast noteret, og den der i løbet af dagen havde væltet flest, fik 1. præmien. Der var normalt også præmier til nr. 2 og 3. Ved sommerfesten i 1948 var præmierne 20, 15 og 10 kr., og prisen for de 9 kast var sat til 1 krone. På den ordinære generalforsamling den 15. september 1947 kommer det frem, at der igen havde været problemer med et medlem, som før havde været sat i karantæne. Denne gang var problemet dårlig opførsel ved fodboldkampen den foregående søndag. Det blev foreslået, at vedkommende burde idømmes karantæne til 1. januar Bestyrelsen udtalte, at de vil se på sagen. Karantænen blev vedtaget på det efterfølgende bestyrelsesmøde og blev iværksat straks. Vinterens arbejde og arrangementer havde ikke været helt tilfredsstillende set med formandens øjne. Tilslutning til gymnastik havde været ringe for drenge- og karlehold, men særdeles tilfredsstillende for småpigernes vedkommende. Andespillet havde også været en skuffelse. Juletræsfesten var derimod vellykket, ligesom en filmaften, hvor Flensted Jensens Amerikafilm var blevet forevist, var gået godt. 58

59 I foråret 1948 blev der opsat hegn langs med Østergade. Hegnet blev leveret af Glostrup Trådvarefabrik. Gravning, støbning og opsætning blev udført helt ved frivilligt arbejde. Sognerådet gav 300 kr. i tilskud. I året 1949 involveredes Tune IF i 2 jubilæer, nemlig 100-årsdagen for Grundloven, og Tune IF s eget 25 års jubilæum. I anledning af 100 års dagen for Grundloven var alle foreninger indbudt til en fest ved Greve Strand den 6. juni. Tune IF skulle stille med sin fane og 4 mand som fanevagter. Eget jubilæum skulle markeres ved sommerfesten den 19. juni, hvortil man havde søgt S.B.U. om at sende 2 gode hold til en opvisningskamp. Der forelå også tilsagn fra Roskilde Amts Gymnastikforening om at få deres Lingiadehold herud og give en opvisning af både karlehold og pigehold. For at baneanlægget skulle fremtræde godt til festen, lykkedes det at få amtets vejvæsen til at tromle banen. Der blev lagt et stort program for sommerfesten, der skulle slutte med bal i gymnastiksalen. Der var opnået tilladelse til at sælge 2500 lodsedler á 50 øre. 1.præmie 1 cykel værdi 275 kr., 1 damearmbåndsur 150 kr., 1 sæt havemøbler 100 kr. 1 plæneklipper 65 kr. ½ kasse cigarer 20 kr. og 1 kaffestel 80 kr., i alt gevinster for 690 kr. Kontingenter i jubilæumsåret: Fri idræt 5 kr., fodbold forår 5 kr., efterår 4 kr., vintergymnastik 6 kr., motionsdamer 3 kr., børn 2 kr., badminton single 2,50 kr./mdl. Og double 1,50 kr./mdl. Foreningens økonomital efter 25 år (for halvåret 12/3-7/9 1949): Balancesum 5697,83 kr., kassebeholdning 986,87 kr., formue 9277,27 kr erne. Fastelavnsarrangement 1950 blev planlagt med følgende program: Fastelavnsridning med ringridning rundt om Brugsen, Gadevænget/Tune Bygade, 6 gange. Tøndeslagning for børn under 14 år. 3 mands orkester til aftenens bal, og der skulle endvidere være forskelligt spøg og skæmt i løbet af aftenen. Venskabsklubben fra Fraugde Idrætsforening inviteredes på genvisit til sommerfesten. Overskuddet ved rytternes indsamling skulle anvendes til forbedringer på idrætsbanen, hvilket var meget nødvendigt. 59

60 På generalforsamlingen den 15. marts 1950 startede en ny epoke i foreningens historie, da Helge Hansen blev valgt til formand. Det skulle senere vise sig, at han i 2 omgange sammenlagt opnåede at være formand i ikke mindre end 30 år. Det skulle også vise sig, at der i de 30 år skete en meget stor udvikling, og en hel anden ledelsesform af foreningen opstod, men herom senere. Der har tidligere være påpeget problemer med høns på banen, og dermed svineri på grund af deres efterladenskaber. Trods flere påtaler var det ikke lykkedes at standse dette uvæsen, og nu blomstrede sagen igen, og endda som en avisartikel i Roskilde Tidende. Bestyrelsen anmodede Otto Nielsen om at tage en alvorlig snak med de to naboer, som lod deres høns svine på idrætspladsen. Der blev indkaldt til bestyrelsesmøde den 14. april Anledningen var modtagelsen af en skrivelse med anmodning om indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling vedrørende idrætspladsen med baggrund i hønsesagen. Skrivelsen var fremsendt af skomager Rocatis på vegne af i alt 25 underskrifter og havde følgende ordlyd: Undertegnede medlemmer af Tune Idrætsforening anmoder herved bestyrelsen om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Udvalg til at ordne hegn. 3. Tilsynsførende af banen. 4. Advarselsskilt. 5. Kommunens overtagelse af banen. 6. Eventuelt. Bestyrelsens behandling af sagen medførte en vedtagelse om at acceptere det fremsendte krav om en ekstraordinær generalforsamling og selv stille forslag til tilføjelse til dagsordenen: I Lovtilføjelse til 4 pkt. 2 II Indkomne forslag. III Eventuelt. Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt den 26. april 1950 på Café Tinghøj. Som dirigent blev valgt Johs. Hansen, som gav ordet til Rocatis, for at han kunne redegøre for sin motivering til det fremsatte krav. Rocatis gav en udførlig redegørelse, og han fremhævede stærkt, at det var nødvendigt at foretage en gennemgribende reparation af banens hegn for at undgå, at banen blev benyttet som hønsegård. Herefter fik formanden, Helge Hansen, ordet og redegjorde for bestyrelsens syn på sagen, og at bestyrelsen havde haft sin opmærksomhed rettet på det pågældende spørgsmål og allerede havde arbejdet med sagen og opnået fuld enighed med de 60

61 pågældende naboer. Han udtalte ønsket om, at ingen medlemmer tog initiativ på egen hånd, hverken i form af avisartikler eller på anden måde. Bestyrelsen havde udarbejdet et modforslag, som i korthed gik ud på en gennemgribende reparation af banens hegn. Det ville medføre en udgift på ca kr., som bestyrelsen dog håbede sognerådet ville stille sig velvillig overfor med hensyn til økonomisk støtte. Formanden udtalte til slut, at bestyrelsen i tilfælde af at deres forslag blev stemt ned måtte betragte dette som et mistillidsvotum og som følge deraf nedlægge deres mandater. Rocatis fik igen ordet og kritiserede bestyrelsens forslag ud fra den motivering, at det pågældende arbejde ikke ville være holdbart med de omtalte materialer. Holger Rasmussen anbefalede bestyrelsens forslag, dog mente han også at der burde ske enkelte ændringer med hensyn til de omtalte materialer. Flere deltog i den efterfølgende debat, og begge forslag blev drøftet indgående. Rocatis kritiserede bestyrelsens beslutning om at fratræde, såfremt deres modforslag ikke blev vedtaget, idet han hævdede, at enhver sund kritik altid havde sin berettigelse. Hertil svarede formanden, at det var lidt af en misforståelse, at bestyrelsen ville fratræde, hvis modforslaget ikke blev vedtaget. Det var kun i tilfælde af, at bestyrelsen sættes under protektion af et udvalg, at denne beslutning skulle føres ud i livet. Konklusion til punkt 2: Udvalg til at ordne hegn: Man enedes om, at bestyrelsen skulle udarbejde et udførligt forslag samt indhente oplysninger om priser m.m. og derefter på en senere generalforsamling indhente dennes accept. Konklusion til punkt 3: Tilsynsførende på banen: Det overlades til bestyrelsen at træffe aftaler med boldudvalget om at foretage den fornødne kontrol med banen samt at skolen fik en nøgle til lågen ved skolen. Konklusion til punkt 4: Advarselsskilt: Dette punkt bortfaldt, da det til dels var bortelimineret af det foregående punkt, dog blev det påtalt, at træning uden kampmæssig karakter skulle foregå ude på banen til det løststående mål. Konklusion til punkt 5: Kommunens overtagelse af banen: Forslaget blev trukket tilbage. Bestyrelsens forslag I: Bestyrelsen rettede et forslag om en tilføjelse til 4 med følgende ordlyd: Ekstraordinær generalforsamling kan kun indkaldes, såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 25 af foreningens stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Tilføjelsen blev vedtaget. Bestyrelsens forslag II: Indkomne forslag: Hele bestyrelsen havde skriftligt stillet deres mandat til rådighed. Derfor valg til bestyrelsen. Formanden Helge Hansen blev genvalgt. 6 nye bestyrelsesmedlemmer 61

62 blev valgt og 2 blev genvalgt. Generalforsamlingen sluttede i fred og fordragelighed med et leve for Tune Idrætsforening. Når man dengang i 40 erne og 50 erne talte om at kridte fodboldbanen op, var det, selvom man anvendte en kridtemaskine, en forkert betegnelse, da man kalkede stregerne. Der blev ikke, som senere, anvendt pulverkalk, men rigtig læsket kalk. Det fremgår også af protokollen, at bestyrelsen vedtog, at der i kalkkulen i Otto Nielsens have skulle fyldes 50 kg. kalk, som foreningen betalte, mod at Otto selv sørgede for læskningen, hvilket vil sige, at råkalken overhældes med vand, hvorefter der sker en opkogning. Når kalken herefter igen bliver afkølet, er den pastaagtig og kan så blandes med vand og gøres flydende. Kalken kan også anvendes til behandling af murværk, og Ottos hus havde kalkede vægge, så samarbejdet var til begges fordel. Som følge af 5-årsdagen for befrielsen afholdt Idrætsforeningen i samarbejde med Husmands- og Husholdningsforeningen den 5. maj fest i gymnastiksalen med talere, kaffebord og en lille svingom. Arrangementet havde stor tilslutning. I forlængelse af hele debatten om høns og hegn kunne bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling den 19. juni 1950 forelægge en plan om en løsningsmodel. Planen gik i korthed ud på, at opsætte nyt hegn i 2 meters højde banen rundt samt i 6 meters højde ca. 40 meter bag hvert mål. Kommunen havde lovet et tilskud på halvdelen af omkostningerne samt 500 kr. ekstra, mod at de aktive medlemmer selv udførte arbejdet. Det fremlagte forslag blev vedtaget. Det blev samtidig vedtaget at optage et lån på 1700 kr. til dækning af foreningens omkostninger på det omtalte arbejde. Himmelev Idrætsforening havde forespurgt, om de kunne leje keglebanen. Generalforsamlingen gav sin tilslutning til lejemålet, men forlangte dog, at banen blev opstillet af Tune IF s medlemmer. Foreningens fodboldtrøjer havde op gennem 40 erne i en periode været gule og på det sidste grøn- og rødstribede. Nu var det tid til at indkøbe nye trøjer til 2 hold, og man vedtog at bibeholde en grøn trøje med røde ærmer og rød krave. Samtidig skulle der indhentes tilbud på nye målnet til både fodbold og håndbold. Alsport i Kongens Lyngby havde tilbudt fodboldnet til 104 kr. pr sæt og havde villet give 8 % rabat, hvilket man så som et godt tilbud og kunne tiltræde. Sommersæsonen 1950 forløb tilfredsstillende. Der havde været god tilslutning til de forskellige sportsgrene, og også idrætsmærkeprøverne var afsluttet tilfredsstillende. Festerne var gået godt og havde også givet et godt plus økonomisk set. Regnskabet balancerede med 7169,80 kr. og formuen var ,71 kr., en fremgang på 1134,40 kr. Til efterårsturneringen i fodbold var der tilmeldt 1 A-hold, 2 B-hold og 1 62

63 drengehold. Medlemskort for aktive og passive var i 1950 steget til 1 kr. årligt og blev fortsat solgt ved dørene samtidig med påtegning til juletræsliste. En opgørelse over antal deltagere i gymnastik viser: Babyhold 18, skolepiger 28, damer 14, ungpigeholdet 18, smådrenge 16, skoledrenge 16 og karle 18, i alt 128 deltagere. Dilettant. Dilettantforestillinger havde hidtil været arrangeret af Tune Skytteforening, men da denne forening ikke agtede at fortsætte denne aktivitet, tog Tune IF over. Første stykke Tyrannens Fald opførtes i februar Stykket opførtes 2 gange søndag og tirsdag til en billetpris af 2 kr. for voksne og 1 kr. for børn. At få en dilettantforestilling op at stå er en større proces, som selvfølgelig starter med at udvælge et stykke og dernæst få bedømt hvem, man mener, kan spille de enkelte roller. Når aktørerne, en sufflør og en instruktør er på plads, påbegyndes indøvelsen af rollerne. Læseaftenerne foregik privat og på skift hos de enkelte aktører. Læsetiden strakte sig normalt over 2-3 måneder med den sidste uge på scenen inklusiv kostumeprøve. Scenen var Skytteforeningens ejendom, og det var også medlemmer herfra, der i starten gav et nap med at få den stillet op, da de havde prøvet det før, men efterhånden overtog idrætsforeningen ejerskabet og stod selv for opsættelsen. Der skulle i mange tilfælde være udendørs scener i stykket, så der skulle males bagtæppe med f. eks. et landskab eller lignende. Det klarede den lokale maler, og han fik efterhånden god rutine i at få motivet til at illustrere det tænkte billede i stykkets handling. I sagens natur var indendørs scener meget nemmere at udføre, for det var skråkulisser, der kun skulle have en ny gang tapet og måske et malet vindue. Fortæppet, som var et rulletæppe, var mere professionelt udført og var malet på rigtigt teaterlærred. Scenen blev normalt stillet op en uge før forestillingen. Da den fyldte næste 1/3 af gymnastiksalen, og da skuespillerne skulle øve helst hver aften, gik det ud over andre aktiviteter. Men dilettantforestillingen var årets store tilløbsstykke, så alle tog det med godt humør. At male bagtæppet var ikke den eneste opgave den lokale maler havde, han deltog også i sminkning af aktørerne. Der var gerne stuvende fuldt hus til de enkelte opførelser, generalprøve for børn og pensionister og 2 gange opførsel for det brede publikum. Efter sidste opførsel blev scenen igen pakket ned og lagt på lager indtil næste år I vinteren 1950/51 havde badminton en meget ringe tilslutning, og det medførte at gymnastiksalen ikke blev udnyttet fuldt ud. For at kompensere for disse ledige timer 63

64 arrangeredes boksetræning med 2 lokale boksere som trænere. Boksningen blev dog ikke den store succes og var kun på programmet kortvarigt. Forud for generalforsamling foråret 1951 havde der ofte, første gang i 1945, været talt om det ønskelige i at få bygget en omklædningsbygning eller klubhus. På generalforsamlingen opfordrede Johs. Hansen bestyrelsen til at få udarbejdet et projekt til et klubhus, således at sognerådet kunne få et reelt overblik over sagen og om hvilke tanker og ønsker, foreningen kunne have til en sådan bygning. Johs. Hansen var foruden at være meget aktiv i foreningsarbejdet også medlem af sognerådet, og han kunne godt se, at omklædningsforholdene ikke var tidssvarende. Da forårsturneringen sluttede i 1951 havde Tune IF s A-hold vundet turneringen og rykkede op i Mellemrækken. Aldrig før havde Tune IF haft et fodboldhold i denne høje række, og aldrig havde man haft så mange gode spillere. At rykke op i mellemrækken betød også, at der blev længere at køre til udekampene, men dette gav ikke de store problemer, for man havde jo stadig Peter Christiansens Bedford som officiel befordring. Denne 1½ ton lastvogn anvendtes i det daglige til transport af grøntsager, som Peter samlede sammen i sognet og bragte ind på Københavns grøntorv. Men om søndagen, når der var udekampe, monteredes nogle bænke på ladet, og da dette var overdækket af presenning, kunne fodboldspillerne sidde trygt og lunt frem til spillestedet. Spillerne gav gerne lidt til benzin, nogenlunde 1 kr. hver gang. Det skal siges, at Peter Christiansen var far til en af spillerne, og han var selvfølgelig fast mand på holdet. Oprykningen fik også stor betydning for planen om bedre omklædningsforhold, da man nu fik modstandere fra klubber med helt andre gode forhold, end dem Tune IF kunne tilbyde. Omklædningen skete i skolens forgang, hvor der kun var en række knager for tøjet og en enkelt håndvask - og med koldt vand. Der var ingen adgang til toilet eller lignende. Det var meget usle forhold, hvorfor de lokale spillere altid kom omklædt hjemmefra. Efter sommerfesten opstod der en lidt kedelig situation vedrørende salget på banen af is, sodavand m.m., da det forventede overskud på dette salg ikke kunne konstateres. Et af bestyrelsesmedlemmerne, der stod for salget, var kommet til at lægge nogle penge i egen lomme. Sagen klaredes i mindelighed, med at medlemmet tilbagebetalte 135 kr. og foreningen kvittede 50 kr. På den efterfølgende generalforsamling kom andre uheldige episoder frem, hvor det samme bestyrelsesmedlem var involveret. Der blev rejst kritik af medlemmet, som var på valg, og forsamlingen genvalgte ham ikke. Denne generalforsamling adskilte sig også fra det ordinære, da man ekstraordinært måtte vælge både formand og kasserer. Kassereren måtte gå af udenfor tur, fordi der var fundet uregelmæssigheder vedrørende kassebeholdningen. Bestyrelsesmedlemmerne måtte dække den opståede manko for at få kassen til at stemme og få regnskabet godkendt. 64

65 Formandens beretning indeholdt, udover en omtale af de sportslige aktiviteter, også sommerfest og stævner samt en sommerudflugt til Sjællands Odde, som havde været meget vellykket. Der havde været deltagere til 2 busser. Bestyrelsen fremlagde et forslag til køb af jord af Martin Jensen. Arealet skulle reserveres til evt. klubhus og var på ca. 492 kvm og prisen var 2000 kr. Det blev overladt til bestyrelsen at arbejde videre med sagen og foretage det nødvendige. Den af formanden omtalte sommerudflugt var gået godt, og der var blevet spillet både håndbold- og fodboldkampe med lokale klubber, og der var blevet afsluttet med bal. På hjemturen opstod en pudsig episode, da en af deltagerne, en lidt ældre ungkarl, som var i den forreste bus, blev trængende og skulle lave stort. Bussen standsede og han smøgede bukserne ned og satte sig i grøften bag ved bussen. Den anden bus var kommet lidt bagud, men mens nødtørften blev forrettet, kom denne bus og standsede bag den første, og derved kom den uheldige person til at sidde i fuld belysning fra bussens lygter, til stor morskab for de øvrige deltagere i turen. Bestyrelsen behandlede på det næstfølgende møde sagen vedrørende køb af jord af Martin Jensen, og den vedtog at acceptere købet til en pris af 2000 kr. plus de påløbne omkostninger. Slutseddel skulle underskrives hurtigst muligt, og man rettede henvendelse til en sagfører for at få papirerne i orden. Formanden blev bemyndiget til at underskrive købskontrakten. Kommunen gik med til at betale halvdelen af prisen på jorden. Sagførersalær i forbindelse med jordkøbet blev opgjort til ca. 300 kr. Bilag 12a. Købskontrakt skøde Bilag 12b. Matrikelkort måleblad Da Skytteforeningen fortsat ikke ønskede at spille dilettant, overtog idrætsforeningen helt denne aktivitet. Næste forestilling i forår 1952 var Konsulens Jubilæum. Gymnastikken måtte standses sidst i november og aflyses frem til jul, da der skulle lægges nyt gulv i gymnastiksalen. Til fastelavnsfesten var det lykkedes at få fat i Kammeraterne fra Roskilde til at underholde i 2 timer med et 15-mands orkester, kor og kabaret til en pris af 3000 kr. Start kl og billetpris 2 kr. til underholdningen og 2 kr. til ballet. Fastelavnsrytterne og deltagerne ved vognene fik gratis adgang. Fastelavnsridningen indbragte i alt 686 kr., optalt af sognefoged Hans Andersen, som garant for rigtigheden. 65

66 Projekt Klubhus. Murermester Holger Rasmussen og tømrermester Hans Petersen var af bestyrelsen blevet opfordret til at udføre skitse, materialevalg og ca. pris for opførelse af et klubhus samt komme med forslag til rumopdeling. Begge mestres tegninger blev præsenteret for medlemmerne på generalforsamlingen den 9. marts Begge forslag var med køkken, mødelokale, omklædningsrum, bad og toiletter, og begge anslog en pris på ca kr. Under debatten blev det foreslået, at der kun blev bygget omklædningsrum, bad og WC. Johs. Hansen oplyste, at der fra kommunens side ikke kunne ydes tilskud til andet. Bestyrelsen arbejdede videre med projektet, og for at få inspiration tog man til Lellinge og Gundsølille for at se, hvordan man der havde løst et tilsvarende byggeri. Der måtte ændres i udformningen af byggeriet og også søges en billigere løsning, som også kunne godkendes af sognerådet. Et nyt forslag blev udarbejdet og fremlagt af murermester Holger Rasmussen. Det bestod af 3 omklædningsrum med 3 brusere i hvert af de 2 rum samt 2 toiletter med adgang fra de 2 omklædningsrum. Budgetpris ca kr. Man foreslog at finansiere byggeriet ved, at sognerådet skulle give så stort tilskud som muligt, og idrætsforeningen skulle søge et lån på kr. i Tune Sogns Spare- og Lånekasse. Efter forhandling med sognerådet kom det frem, at kommunen desværre ikke så sig i stand til at finansiere byggeriet, men gav tilsagn om at betale halvdelen af renter og afdrag, såfremt idrætsforeningen kunne skaffe pengene ved lån, dels i Sparekassen, dels andet steds. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev det vedtaget at give Harald Christiansen og Gunner Nielsen fuldmagt til at ordne alt vedrørende lån af kr. privat eller i Sparekassen, således at foreningen lånte kr., og kommunen kr. og denne kautionerede for begge beløb. Alt gik tilsyneladende i orden, da der var tilsagn fra 2 private personer om kr. og Sparekassen kr. Hedehusene Teglværk havde lovet at levere mursten til produktionspris. Der kunne nu indkaldes til ekstraordinær generalforsamling den 28. juni 1952, hvor bestyrelsens forslag om opførelse af klubhus var på dagsordenen. Det fremlagte forslag var stort set det, der blev den endelige løsning, nemlig 2 omklædningsrum med hver 3 brusere, mellem disse rum et tredje, som kunne fungere enten som ekstra omklædning, møderum eller salgsrum ved fester, et mindre lagerrum til bolde, net, hjørneflag m.m., et redskabsrum til plæneklipper, kridtemaskine m.m. samt 2 toiletter, dame og herre, med adgang udefra, så de også kunne bruges af tilskuere, samt en mindre overdækket terrasse foran indgangspartiet. Formanden oplyste, at byggeriet muligvis ville overstige det budgetterede overslag på kr. Der var lånt kr. af to navngivne medlemmer, kr. af hver. Kommunen betalte renter og afdrag på disse lån. Derudover var der lånt kr. i Sparekassen, for hvilket beløb fire prominente personer havde kautioneret. Endvidere 66

67 søges Dansk Tipstjeneste om tilskud, da det var et idrætsbyggeri, og man forventede et tilskud på ca kr. Det fremlagte forslag blev, efter at mange havde haft ordet, vedtaget med 24 stemmer for og kun 2 imod. Byggeriet kom i gang sidst på sommeren, og den 14. december 1952 blev der holdt rejsegilde med traditionelle taler, hvor alle takkede alle, og derefter lidt øl og vand for at slutte med et festligt kaffebord på Café Tinghøj. Byggeriet skred fortsat planmæssigt frem, så den officielle indvielse af klubhuset skete den 19. april Håndværkerudgifterne blev på ,85 kr. Der forelå stadig ikke svar fra Tipstjenesten, og gælden til håndværkerne var på ca kr. Man skal helt frem til august 1954, før der forelå en afgørelse fra Tipstjenesten. Det var dog en skuffelse, da tilskuddet kun var på kr. Dette beløb udbetaltes straks til murermesteren, og restgælden var herefter kr. Efter samråd med sognerådet blev det besluttet, at foreningen lånte yderligere kr. af en privat person, og de sidste 581 kr. tog man fra kassen. Lånet skulle løbe over 5 år, og kommunen betalte halvdelen af renter og afdrag. Et tilbud fra elektriker Andersen Karlslunde om at installere 10 lampesteder med stik på i alt 740 kr. blev ikke vedtaget grundet den stramme økonomi. Der indkøbtes i stedet 2 stk. Petromax lygter, så det var muligt efter træning at finde sit tøj igen. Vi skal helt hen til 1963, før der blev indlagt lys i klubhuset. Tune IF havde stor glæde af klubhuset helt frem til begyndelsen af 70 erne, hvor det sammen med banearealet blev overtaget af kommunen. Værdisummen indgik som foreningens indskud i den selvejende institution Tune- Hallen. Klubhuset blev ombygget af kommunen og blev indrettet til Pensionistcenter, som fortsat drives af Tune Pensionistforening Den 19. april 1953 var en stor dag for Tune Idrætsforening idet et længe næret ønske blev opfyldt: Et klubhus ved den gamle bane midt i byen. Det var til stor glæde for idrætsudøverne selvom der de første 5 år kun var koldt vand. Det giver lidt stof til eftertanke når man her i 2010 kan se 3 Tune- Haller knejse på bakken. Klik her for stort billede 67

68 Andespil. Det var almindeligt, at der hvert år blev afholdt andespil. Der var i de fleste tilfælde 12 gennemgående spil. Et typisk eksempel på gevinster var 2 gæs, 8 ænder og 2 lagkager, men også haner, flæskestege og kolonialkurve kunne indgå. Det var ikke grydeklart fjerkræ, der blev spillet om, men rigtig levende dyr, der stod i en grisekasse i et hjørne af gymnastiksalen under spillet, og de var ikke altid helt lydløse. Når så spillet var slut, udvalgte de heldige vindere efter tur hver sin and, som blev taget under armen og båret hjem. Det blev dog senere almindeligt, at ænderne blev købt hos en lokal landmand, hvor man så kunne afhente sin gevinst dagen efter. Prisen for at spille med var i kr. pr. gennemgående kort. Ekstra kort til gæs kostede 75 øre, til ænder 50 øre og til lagkager 35 øre. Til sammenligning kan det læses, at det første registrerede andespil blev holdt den 6. november Dengang blev der spillet om 6 ænder, 2 haner, 2 lagkager og 6 kolonialpakker á 2 kr. pr. stk. Plader til ænderne kostede 25 øre, til hanerne 15 øre og til lagkager og kolonialpakker 10 øre pr. stk. Det efterfølgende bal kostede den gang1 kr., men var nu i 1952 steget til 2,50 kr. Juletræsfester. Juletræsfester var en årlig tilbagevendende begivenhed, som dog krævede en del arbejde. Når bestyrelsen havde fået besøgt alle sognets husstande og tilmeldingslisterne var afsluttet, havde man en oversigt over antal deltagere og hvor mange penge, der var til rådighed. Selve juletræet blev købt ind i samarbejde med Husmandsforeningen og Menighedsrådet, da disse også skulle anvende det. Indkøb til godteposer skete i mange år hos byens handlende, men efterhånden blev det både billigere, men også mere rationelt at indkøbe hos en grossist. En sådan grossist var der i Roskilde, og det var noget af en oplevelse at være med til at foretage disse indkøb. Grossisten skulle blot have oplyst, hvor mange poser, der skulle pakkes og hvor mange penge, der var til rådighed, så kunne han hurtigt fremkomme med forslag til hvor mange kilogram eller lignende af de forskellige slags slik, der var brug for. Der blev altid pruttet om prisen. Den dag, normalt tredje juledag, hvor festen skulle afholdes, blev træet sat på fod. Foden var et gammelt vognhjul, og størrelsen gjorde, at træet stod solidt fast. Træet blev pyntet, og når det var færdigt, skulle godteposerne pakkes. Lidt fyld skulle der være, så der var altid et æble og en appelsin foruden de søde sager. Det indkøbte slik blev vejet, og det blev udregnet hvor mange stykker af hver slags, der skulle i posen. Det var vigtigt, at hver pose havde det samme indhold, for det var noget børnene gik meget op i. Fyldningen skete efter samlebåndsprincip. Det var også vigtigt at sørge for det sikkerhedsmæssige, da det var levende lys, der var på træet. Der var lov for, at der skulle være en håndsprøjte til stede med vel liter vand i, samt at der skulle være 2 mand som brandvagt med hver sin lange stang med en fugtig klud på enden. Stangen skulle være så lang, at man kunne nå op til de 68

69 øverste lys. En nissedragt var som sædvanlig lejet, og Johs. Hansen var i 34 år julenissen, som legede med børnene, efter at juletræet var blevet plyndret. Normalt begyndte festen kl. 18, og alle samledes i skænkestuen og her var virkelig trængsel, inden dørene til salen blev åbnet. Efter afsyngning af en 4-5 julesalmer blev godteposerne uddelt, og så blev der spist slik, og imens brændte lysene ned. Så var det tid til at plyndre juletræet. Kun lyseholderne og stjernen skulle gemmes til næste år. Så hjerter, kræmmerhuse, flag m.m. blev flået af træet og havnede i mødrenes taske. Juletræet blev trukket hen i et hjørne for det skulle bruges igen dagen efter, hvor hele sceneriet gentog sig, men denne gang med Husmandsforeningen som arrangør, men en stort part af børnene var gengangere. Tredje gang træet blev anvendt var, når Menighedsrådet holdt juletræsfest for de ældre i sognet. Når julenissen, efter 1-1½ time var færdig med at lege med børnene, skulle gulvet fejes, og inden dansen begyndte, blev der strøet dansepulver eller sæbespåner på gulvet for at gøre det lidt mere glat, og derfor bedre at danse på. Der blev oftest anvendt sæbespåner, for det var det billigste, men til gengæld rev det noget i næsen det første kvarters tid. Det var børnene dog ligeglade med, for nu kunne der laves glidebaner. Efterhånden som aftenen skred frem blev børnetallet selvfølgelig mindre, og det var ikke mere de rene sorte bukser og den hvide skjorte, som drengene var ankommet med, der kendetegnede påklædningen. Men drengene havde moret sig godt. Pigerne var lidt mere stilfulde, dog bar mange strutskørter også præg af en glad aften. Festen sluttede med bal for de voksne. Til juletræsfesten i 1952 var der tilmeldt ca. 150 voksne og ca. 160 børn, og der var fra listerne indkommet 583,50 kr. Der var afsat 1,50 kr. pr. godtepose og 70 kr. til appelsiner og cigarer til de voksne. Æbler var skænket gratis fra Nordgårdens Frugtplantage. Denne traditionelle form for afviklingen af juletræsfesten blev ændret til julediskotek i 1982, hvorefter den i midten af 80 erne lå helt stille. Gymnastikafdelingen tog i 1987 initiativ til en genoptagelse af den gamle skik, men dog i en lidt ændret form, og det så ud til at der igen var behov og interesse for at holde en julekomsammen som optakt til den kommende højtid. Arrangementet blev holdt en eftermiddag omkring den 1. december og har nu udviklet sig til at være et årligt fællesarrangement for alle afdelinger, men fortsat med godteposer og julenisse til at lege med børnene Efter fodboldsæsonen 1953/54 måtte mellemrækkeholdet rykke ned i A-rækken, så det blev kun til tre sæsoner i denne høje række. Herefter skete der en afgang af spillere, og det blev nødvendigt at trække A-holdet og kun deltage i efterårsturneringen med et B-hold. 69

70 I sommeren 1954 opstod der i foreningen en krise, idet formanden, Helge Hansen, på den ordinære generalforsamling nægtede at modtage genvalg. Det blev derfor nødvendigt at indkalde til ekstraordinær generalforsamling til den 21. september På denne gav Helge Hansen en redegørelse for, hvorfor han ikke ønskede at fortsætte som formand. Fra forsamlingen spurgte et medlem, om det var korrekt, at en håndbold havde ligget i lang tid i en af idrætspladsens naboers have uden at bestyrelsen havde savnet den. Endvidere blev der spurgt om betydningen af og arbejdsområdet for det nyligt nedsatte ungdomsnævn. Johs. Hansen redegjorde for det sidste og Helge Hansen berigtigede det fremførte om håndbolden og udtalte, at man havde ledt efter den, men uden resultat. Han mente også, at vedkommende nabo muligvis havde haft bolden gemt i protest, men Helge mente ellers, at det burde være naboens pligt at meddele, eller frigive en vildfaren bold til foreningen. Der var også krasse ord vedrørende kontingentopkrævningen. Johs. Hansen udtalte, at der udvistes en almindelig slaphed, måske både fra medlemmerne og kassererens side med hensyn til betalingen. Han omtalte, at man andre steder viste en større fasthed i dette spørgsmål og henstillede til, at man fastsatte strengere regler for betaling af kontingent. Da man kom til punktet Valg af formand havde flere ordet, og Helge blev presset hårdt til at fortsætte som formand af alle der havde ordet. Efter lang diskussion frem og tilbage, og da situationen til sidst tilspidsedes, lykkedes det at overtale Helge Hansen til at fortsætte. I oktober 54 arrangeredes for første gang præmiewhist, pris 10 kr. + 2 kr. for kort. Der blev arrangeret spilleaftener flere gange i tiden fremover, men det blev aldrig den store succes. Man fortsatte med dilettant, og stykket Liv på Torvet blev valgt som årets stykke Til fastelavn var det ikke mere muligt at skaffe heste til ridning, og da man nødigt ville sige farvel til den indtægt, som fastelavnsridningen tidligere gav, prøvede man med bil og hestekøretøj. På generalforsamlingen den 16. september 1955 omtaltes den kedelige kendsgerning at fodbolden var stoppet for seniorer, og formanden opfordrede deltagerne til at få sat den rigtige mand ind i bestyrelsen for at få gang i fodbolden igen. Formanden udtrykte også sin store tilfredshed med folkedansen for børn, der var 3 hold. Det kneb lidt med de voksnes deltagerantal. Sommerfesten havde strakt sig over en hel uge med forskellige arrangementer bl.a. Sankt Hans aften med gymnastikopvisning, dans og et lille bål, en meget fin aften. Bestyrelsen havde set sig nødsaget til at suspendere 2 af deres bestyrelsesmedlemmer, da de ikke havde udvist nogen større interesse for arbejdet. 70

71 Til den kommende folkedansopvisning ville der, som følge af ringe tilslutning af voksne, kun blive opvisning af de tre børnehold. Efter den store tilslutning, der året før havde været til arrangementet Sankt Hans aften med afbrænding af bål, blev sommerfesten igen arrangeret i Sankt Hans ugen, og det blev igen med bål og også båltale. Det skulle vise sig, at der da var skabt en tradition for dette arrangement i mange år fremover, først på den gamle bane i byen, senere ved det nye anlæg ved hallen og på det sidste ved Tune Borgerhus, her arrangeret af Lions Club og Borgerhusets bestyrelse. På efterårsgeneralforsamlingen den 26. september 1956 måtte formanden i sin beretning fortsat beklage, at det stadig ikke var lykkedes at få seniorfodbolden i gang. Det var kun håndbolden, der var gået tilfredsstillende. I sommerturneringen havde der deltaget 11 hold og 4 hold var blevet kredsvindere, og deraf var et hold blevet amtsvinder. Man havde deltaget i 6 pokalstævner og hjembragt 13 pokaler. Bestyrelsen måtte konstatere, at foreningen var meget presset økonomisk, da de forskellige arrangementer kun havde givet et meget lille overskud. Den dårlige økonomi fik bestyrelsen til at mane til forsigtighed med udgifterne og vedtog, at fremtidige bestyrelsesmøder skulle holdes privat, på skift mellem medlemmerne, og at der ikke ved fremtidige fester ville blive serveret gratis kaffe til bestyrelsesmedlemmerne. Som dilettantstykke blev valgt Husmandsknægten med opførelse lørdag den 26. januar 1957 og lørdag den 2. februar, efter generalprøve den 24, januar, hvortil alders- og invalidemodtagere blev indbudt. Børn skulle betale 50 øre, voksne 2,50 kr. og baltegn 2,50 kr. Hele efteråret og hen på vinteren arbejdede man hårdt på at få fodbolden i gang igen, og i februar kunne det oplyses, at der var håb om at komme i gang i dette forår, hvorfor man vedtog at anskaffe nye mål til en pris af ca. 100 kr. Kontingent til fodbold fastsattes til 5kr. for foråret, og fodboldudvalget fik lov til at udstede målaktier á 10 øre pr. scoret mål ved den kommende turnering. Sommerens kontingenter: Fri idræt til idrætsmærket 2 kr. + gymnastik 2 kr. idræt i alt 4 kr., håndbold 8 kr. for voksne og 3 kr. børn, fodbold henholdsvis 5 kr. og 2 kr., folkedans 10 kr. og 6 kr. og sommergymnastik 5 kr. for voksne. Formandens beretning på generalforsamlingen 16. september 1957 indeholdt en omtale af det sidste halve års arbejde. Han glædede sig over, at fodbolden var kommet i gang igen, og at det var gået godt med flere hold. Folkedansen var lige startet, og tilslutningen havde været så stor som aldrig før. Festerne havde haft mindre deltagelse end tidligere, men sportsugen var gået godt med et meget stort fremmøde Sankt Hans aften. Præmiewhist og målaktier blev også omtalt samt en 71

72 sportstur til Samsø, hvor 40 personer havde deltaget. Der var genvisit ved sommerfesten. Medlemstallet var på 370 medlemmer. Da man kom til valg af formand opstod der problemer, idet Helge Hansen ikke ønskede genvalg. Til ny formand blev foreslået Aage Nielsen, men han ønskede ikke at blive valgt, men forsamlingen valgte ham alligevel. Det medførte, at Aage Nielsen straks afleverede sit medlemskort og dermed meldte sig ud af foreningen. Bestyrelsen valgte derefter at indkalde til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 30. september 1957 med eneste punkt på dagsordenen: Valg af formand. På denne generalforsamling blev flere foreslået som formand, men ingen var villig til at modtage valg. Efter lang drøftelse uden at komme sagen nærmere, blev det foreslået at gå til valg på følgende måde: Alle stemmer på alle. Efter en pause på 10 minutter lykkedes det endelig at overtale Svend Carlsen, som så blev den nye formand. Aage Nielsen blev af bestyrelsen anmodet om at trække sin udmeldelse tilbage og fortsætte i bestyrelsen som næstformand, hvilket han tiltrådte. Fodboldsæsonen 1957 sluttede med at 1.holdet blev sjællandsmestre i B-rækken, og bestyrelsen fik fremstillet klubemblem med krans til spillerne. I foråret 1958 blev det vedtaget at indkøbe en gennemstrømningsvandvarmer med flaskegas til klubhuset. Denne vandvarmer kunne efter installationen lige netop yde nogenlunde varmt vand til 2 brusere, én i hvert omklædningsrum, og det blev betragtet som en kærkommen forbedring af badeforholdene. For at skaffe flere medlemmer besluttede bestyrelsen i foråret 1959 at tilsende alle konfirmander en hilsen med et gratis medlemskort, gældende for et år. Som præmier til andespillet den 14. november 1959 var der 1 gås, 15 ænder, ¼ gris og for første gang blev det anført, at ænderne skulle købes hos Johs. Hansen, Grønshøj, til en pris af 13 kr./stk., men måtte ikke overstige 15 kr., når de var pillet. Sådan så Tune by ud fra luften i

73 Sjællandsmestre i 1957 i B-rækken: Gert Mieritz, Mogens Willumsen, Hans Christiansen, Trier Nielsen, Poul Andersen, Kaj Nielsen, Harald Fihl, Aage Nielsen, Hans Erling Hansen, Anders Clausen, Svend Karlsen, Børge Kristiansen Klik her for stort billede Den 20. Oktober 1957 var der Folkedanseropvisning i gymnastiksalen. Lederen, som ses øverst til venstre, var Johannes Hansen, som overtog ledelsen efter lærer Carl Nielsen i Igennem 16 år var Johannes Hansen en engageret og populær leder. Da interessen for folkedans var på sit højeste, kunne man holde opvisning i gymnastiksalen i den gamle skole med 130 dansere fordelt på 6 hold. Klik her for stort billede 73

74 Fælles tekst for de 3 dilletant-billeder: Igennem 20 år var dilletant-opførelserne et populært indslag i hverdagen. Man opførte gennem alle årene et nyt teaterstykke hvert år og der var fyldt godt op på tilskuerpladserne. Tune Idrætsforening påtog sig opgaven med dilletantforestillingerne i 1951 efter det tidligere havde været lagt i hænderne på Afholdforeningen og Skytteforeningen. Som det fremgår af billederne blev der gået til den, og for tilskuerne var det ekstra sjovt at se venner og naboer i andre roller end dem man er vant til. Klik her for stort billede Billedet her til højre viser en godt maskeret Hans Frederiksen Klik her for stort billede 74

75 Klik her for stort billede Gymnastikhold engang i 1950 erne. Klik her for stort billede Foto fra den gamle bane ved sommerfesten i 1956: Birgit Nielsen, Rikke, Margit Nielsen, Jytte Jensen, Hanne Jørgensen, Inge Kaiser, Susanne Lennholm Klik her for stort billede 75

76 Fra fastelavnsridningerne i 1950 ene, hvor rytterne besøgte huse og gårde i sognet. Formålet var at skaffe penge til foreningens økonomi, hvilket lykkedes i ret stort omfang. Fra tiden hvor det stadig var muligt at skaffe heste. Klik her for stort billede Fra en sommerfest på den gamle bane i 50 erne. Igennem en lang årrække bestod underholdningen ved sommerfesterne af dyster imellem idrætsgrenene, bydelene eller vejene i Tune. Det var meget populært, og som det se blev der gået til sagen med stort engagement. Klik her for stort billede 76

77 1960 erne. Da deltagerantallet i folkedansen var faldet støt på det sidste, vedtog man at stoppe med denne aktivitet i Johs. Hansen havde ledet denne aktivitet i sammenlagt 16 år. Et andet stop skete også i 1960, nemlig da Anna Nielsen efter 13 år meddelte bestyrelsen, at hun ikke længere ønskede at fortsætte med at vaske og tørre foreningens fodboldtrøjer. Det blev nærmest betragtet som en katastrofe, da det blev mere end svært at finde en afløser til denne vigtige post. Efterårets fodboldkampe måtte på grund af omlægning af fodboldbanen foregå på Snoldelevs fodboldbane som sammen med deres klubhus var lejet for hele sæsonen. Referat af vinterens arbejde omtalte, at det sportslige var gået lidt skævt med for få deltagere, hvorimod ikke- sportslige arrangementer var gået rimeligt godt, især dilettanten. Der havde været en formuefremgang på 540,41 kr. og formuen var nu ,89 kr. og indestående på bankbog 1.028,46. Der blev arrangeret sommergymnastik for piger i samarbejde med Snoldelev i deres gymnastiksal, som er den nuværende sognegård. Foreningen fik på ny problem med at vælge formand på generalforsamlingen den 14. september Den siddende formand, Svend Carlsen, ønskede ikke genvalg, og da der ikke kunne findes et andet emne, blev bestyrelsen pålagt at finde et emne og indkalde til ekstraordinær generalforsamling i løbet af 14 dage. Det lykkedes bestyrelsen at finde et emne, der var villig til valg, og Lars Juel Nielsen blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling den 28. september 1961, og alle var glade. For første gang blev der ved andespillet indført ekstra præmier som sidegevinster. Hovedspillet var om 1 gås, 6 stege, 8 ænder og 30 sidegevinster af 2 kr. (kaffe el.lign.). I alt gevinster for ca. 300 kr., pris pr. gennemgående kort 3 kr., efterfølgende 2 kr. I følge foreningens love skulle der være to kvinder i bestyrelsen, men det blev man nødsaget til at fravige, da man på generalforsamlingen den 14. marts 1962 ikke kunne finde nogen at vælge. Problemet blev udsat til næste generalforsamling, men der skulle gå 2 år, før det lykkedes at indvælge kvinder i bestyrelsen igen. Foreningen fik i sommeren 1962 overdraget en bankbog med et indestående på kr. fra den nedlagte Tune Sogns Sparekasse. Beløbet kunne ikke hæves, men renterne, som på dette tidspunkt udgjorde ca. 460 kr. pr. år, kunne hæves og anvendes til idrætslige formål. For sidste gang afholdtes den ordinære generalforsamling den 12. september 1963 i den gamle gymnastiksal. 77

78 Formanden oplyste, at der havde været god tilslutning til både håndbold og fodbold, og sommerfesten havde givet et godt økonomisk resultat, og at der var blevet lagt lys ind i klubhuset. Udgiften var næsten betalt af en lille erstatning fra NESA. Regnskabet balancerede med 4.424,37 kr., formuen var ,10 kr., en fremgang på 2.670,80 kr. Kontingenter blev fastlagt: Gymnastik voksne 15 kr., børn 7 kr., Badminton efterår 15 kr., forår 15 kr., børn efterår 6 kr. og forår 6 kr. Det skulle til andespillet den 13. oktober spilles om 20 ænder og en kolonialkurv. Da den nye skole nu var færdigbygget og indviet, ville der fremover blive helt andre gode forhold specielt for gymnastik og badminton, men også møder kunne henlægges til skolen. Gymnastiksal, omklædning og bad kunne udnyttes alle ugens dage efter skoletid og indtil kl. 22 samt lørdage og søndage. En skrivelse fra kommunen lyder: Tilladelse gives på betingelse af, at man er villig til at ændre benyttelsen af gymnastiksalen, når anden særlig benyttelse er påkrævet. Ændringer aftales med skolens pedel og ungdomsnævnets formand. Skolen stilles til rådighed for foreningen til alt idrætsarbejde uden vederlag for rengøring, lys og varme. Den første gymnastikopvisning i den nye sal havde 127 betalende tilskuere á 2 kr. Der var dog nogle enkelte, der syntes, det var en alt for dyr pris og var gået hjem igen. Kontingent for håndbold kr. for voksne og 7 kr. for børn. Fodbold 60 kr./år for voksne, 14 kr. for børn. Foreningen fik i november 1964 en aftale med sognerådet om at måtte bruge det ene nedlagte klasseværelse i den gamle skole til bordtennis. På frivillig basis blev der fremstillet et par borde og Tune I.F. kunne den 2. november 1964 oprette sin idrætsgren nr. 6. Der udvistes stor interesse for bordtennis, selvom forholdene ikke var helt på toppen, men der registreredes 25 voksne og 11 børn. Der kunne spilles alle dage mellem Allerede i september 1965 blev Tune IF indmeldt i Sjællands Bordtennisunion. Der var også god gang i gymnastikken i vinteren 1964/65, sikkert også fordi der var ideelle forhold vedrørende omklædning og bad, og salen var opvarmet, hvilket ikke havde været tilfældet i den gamle gymnastiksal. Der havde man på en kold vinterdag ofte været udsat for is på gulvet, fordi det var vasket umiddelbart før gymnastiktimen. Der deltog i alt 170 aktive gymnaster fordelt på 8 hold. Juletræsfesten havde også stor deltagelse: 165 børn og 158 voksne Den årlige dilettantforestilling blev afholdt den 6. februar. Da forholdene var mere trange på skolens nye scene havde det været nødvendigt at vælge stykker, der passede til de trange forhold. Premierepris 5 kr. + 2 kr. for bal og for bal alene 3 kr. 78

79 Efter mange og lange drøftelser vedrørende udseendet af foreningens spilledragter, og efter at mange forskellige forslag var blevet behandlet, blev man endelig enig om, at Tune IF s spilledragt fremover skulle være blå trøje med gul krave og ærmer, blå benklæder og gule strømper. Bestyrelsen indgik aftale med Brugsen om at forhandle denne spilledragt. Bestyrelsen tog i februar 1965 initiativ til at arbejde med planer om et nyt idrætsanlæg og evt. halbyggeri ved at nedsætte et 3-mands udvalg, som bestod af Helge Hansen, Boye Christensen og Aage Nielsen. Da man godt vidste, at et nyt anlæg ikke var lige om hjørnet, undersøgte man også muligheder for lys på den eksisterende bane samt eventuel mulighed for opvarmning i klubhusets midterste rum, sådan at diverse møder m.m. kunne afholdes der. Spørgsmålet om hvad man skulle gøre ved klubhuset, hvis et nyt idrætsanlæg kunne realiseres, blev intenst drøftet i bestyrelsen, men uden at nogen afgørelse blev truffet. Det første udsendte medlemsblad KLUB-NYT kom til at koste 70 kr. for trykning og udsendelse, og der var tegnet annoncer for 20 kr. Bestyrelsen vedtog at fortsætte med udgivelse af bladet og at få flere annoncer, så økonomien kunne forbedres. Den 14. oktober 1965 blev Helge Hansen af bestyrelsen udpeget som ansvarshavende redaktør og Aage Høgh som trykker. I januar 1966 forelå der fra myndighederne oplysning om, at klubhuset var vurderet til kr og baneanlægget til kr Formanden oplyste, at der var andre foreninger, der havde modtaget lønningslister fra skattevæsenet, og han udtrykte betænkeligheder m.h.t. gymnastiklederne om mulig indberetning, såfremt der udbetaltes decideret løn. Vedtægtsændring. Siden foreningens start i 1924 har der været halvårlige generalforsamlinger, og dermed etårige valgperioder og halvårlige regnskaber, ligesom valg af udvalg m.m. er sket på selve generalforsamlingerne. Bestyrelsen var kommet til den konklusion, at en fornyelse af de eksisterende vedtægter var påkrævet. Det blev derfor vedtaget, at der til den kommende ordinære generalforsamling skal stilles forslag om vedtægtsændring. Efter en omhyggelig gennemarbejdning af tekst m.m. enedes bestyrelsen om følgende forslag: 1) Foreningens navn er Tune Idrætsforening ) Foreningen har til formål at samle medlemmerne til forskellig idræt samt andet sundt ungdomsarbejde. 3) Enhver kvinde og mand, der vil indordne sig under foreningens vedtægter og som vil dyrke idræt eller støtte dette kan blive medlem. 79

80 4) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i januar måned med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Regnskab (regnskabsåret er 1/11-31/10). 4. Indkomne forslag (senest 8 dage før til formanden). 5. Valg af formand i ulige år, kasserer i lige år. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, 4 i ulige år, 3 i lige år. 7. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen. 8. Valg af revisor og suppleant. 9. Valg af udvalg 10. Eventuelt. Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel ved opslag og avertering. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis bestyrelsen eller 25 stemmeberettiges medlemmer ønsker det. Alle beslutninger afgøres ved simpelt flertal. Vedtægtsændringer kræver dog at 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer stemmer for. 5) Bestyrelsen består af formand, kasserer samt 7 bestyrelsesmedlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Arbejdsudvalg kan nedsættes af bestyrelsen efter behov. 6) Idrætsudvalgene indstilles af idrætsudøverne i de forskellige idrætsgrene ved et møde, der afholdes umiddelbart før generalforsamlingen. Udvalgene ordner alt vedrørende de forskellige grene, økonomiske sager dog i samråd med bestyrelsen, alle udvalg er til enhver tid ansvarlig overfor og underlagt bestyrelsen. Alle udvalg vælges af generalforsamlingen. Udvalgenes holdopstilling kan ikke ændres. 7) Stemmeret og valgbare er alle medlemmer, der er fyldt 16 år. Formand og kasserer skal dog være fyldt 21 år. 8) Medlemmerne er solidarisk ansvarlige for foreningens midler og økonomiske forpligtelser. 9) Alle medlemmer over 14 år betaler medlemskontingent, aktive børns forældre skal løse medlemskort. Kontingenterne fastsættes af generalforsamlingen. Kontingent til de forskellige grene fastsættes af bestyrelsen. Kontingent opkræves af udvalgene og skal betales i de af bestyrelsen fastsatte terminer. Undlader et medlem at betale kontingent, kan medlemmet ikke deltage, før restancen er indbetalt. 80

81 10) Modarbejder et medlem foreningens interesser, kan bestyrelsen idømme karantæne. 11) Skal foreningen opløses, skal mindst halvdelen af medlemmerne være til stede og 2/3 af de mødte stemme der for. Evt. aktiver opbevares af f. eks. sognerådet og skal fordeles til evt. efterfølgende foreninger af lignende art. Foranstående forslag til vedtægtsændring blev efter lidt debat vedrørende punkt 5 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 10. marts 1966 med 24 stemmer for og ingen stemte imod. Medlemskontingentet blev samtidigt forhøjet til 5 kr. for ægtepar og 3 kr. for enlige. Generalforsamlingen blev under eventuelt orienteret om arbejdet og møderne med sognerådet vedrørende nyt idrætsanlæg og opførelse af idrætshal. Forsamlingen ønskede fremover, at regnskabet blev udfærdiget på tryk, hvilket bestyrelsen tog til efterretning Der blev i foråret 1966 nedsat et egentligt halbyggeudvalg til at forhandle med sognerådet om mulighederne for at få gang i noget forberedende arbejde. Udvalget bestod af Jørgen Clausen, Eilif Larsen og Aage Nielsen. Helge Hansen skulle tiltræde udvalget, når en placering var besluttet, da han som sælger af jorden, der delvis var udlagt til idrætsbyggeri, var inhabil indtil da. I 1966 var der udover det sportslige afholdt dilettant, gymnastikopvisning, sommerfest, to andespil og juletræsfest. Regnskabet balancerede med ,49 kr., formue ,82, formuefremgang 2.612,22. På generalforsamlingen den 23. januar 1967 blev der indgående drøftet byggeri af hal og spørgelysten var stor bl.a. finansiering, placering, udformning m.m. Udvalget redegjorde for de forskellige forhandlinger, der var ført med sognerådet, og på spørgsmålet vedr. finansiering kunne man ikke svare konkret, før der lå en færdig bygge- og finansieringsform, men det var udvalgets opfattelse, at kommunen var meget positiv, da skolen, såfremt der ikke kom en hal, blev nødsaget til at bygge en ekstra gymnastiksal, og den omkostning kunne lige så godt gå ind i et evt. halbyggeri, specielt hvis hallen blev opført tæt på skolen. Udvalget havde arbejdet lidt med nogle løse skitser vedrørende udformning og ruminddeling, men intet endeligt forslag kunne fremlægges på daværende tidspunkt. Tilbud på lysanlæg på idrætsbanen inkl. nødvendig ændring af elinstallationen i klubhuset til kr. blev accepteret. Hertil skulle lægges master og gravearbejde. 81

82 Lysanlægget blev taget i brug foråret 1967, og den endelige pris blev ca kr. Brugen af lysanlægget kostede 8,16 kr. i timen med lys i alle 6 master, hvilket på årsbasis ville andrage ca. 500 kr. Formanden henstillede til alle om at søge at gøre brugen så billig som mulig. Den gamle tradition med at gå fra hus til hus med juletræsliste mente bestyrelsen, at tiden var løbet fra, hvorfor man til juletræsfesten i 1967 indførte en fast pris på 5 kr. Tilmelding skulle ske til et bestyrelsesmedlem. Det konstateredes efterfølgende, at det ikke fik betydning på deltagerantallet, da tilslutningen var stor. Foreningen havde fået meddelelse om, at foreningens matr. Nr. 88e, 96a og 96b pr. 1. december 1967 var blevet sammenlagt til ét nemlig 96b med et areal på kvm. (Matr. Nr. 88e og 96a var således udgået). Bilag 13. Matrikelnotat 1967 Nyt idrætsanlæg og -hal. Begyndelsen til et nyt idrætsanlæg skete i 1967, da sognerådet gav tilladelse til at anlægge en midlertidig boldbane ved skolen. På frivillig basis blev denne bane klar til brug i foråret I foråret 1968 kom der rigtig gang i planlægningen af det nye idrætsanlæg, og man kom hurtigt i gang med anlæg af en kampbane og en træningsbane. Der blev lagt et meget stort frivilligt arbejde i denne sag. Heldigvis var der i Tune et par interesserede borgere, der var i besiddelse af store jordflytningsmaskiner, så det frivillige arbejde bestod i muldafrømning, nivellering, grovafretning til +/- 5 cm., muldudlægning og finregulering, hvad angår træningsbanen. Kampbanen skulle udføres efter grusbedsmetoden, og her kom et firma med ekspertise ind i billedet, så dræning, muldlægning og finregulering blev udført af dette firma ligesom tilsåning af begge baner. Disse kunne tages i brug i sommeren Der blev samtidig plads til et par håndboldbaner for enden af kampbanen. Sideløbende med anlæg af idrætsplads arbejdedes der videre med mulighed for opførelse af en idrætshal. Pladsmanglen for badminton var nu så stor, at det var nødvendigt at leje timer i både Osted og Grevehallerne. For at presse på med opførelse af idrætshal, nedsattes et teknikerudvalg bestående af frivillige ingeniører og arkitekter. Dette udvalg tog sammen med sognerådsrepræsentanter og foreningens byggeudvalg på turne til allerede opførte haller for at få inspiration til ruminddeling m.m., så man i Tune kunne undgå nogle af de fejl, man havde gjort andre steder. Efter flere besøg i andre haller og samtaler med halinspektører o.a. blev det Raklevhallen, der kom til at danne udgangspunkt for teknikernes arbejdsplan, og for udfærdigelse af beskrivelse og tegningsforslag, da man var enige om, at denne hal var godt disponeret og samtidig også økonomisk attraktiv. 82

83 Sognerådet havde afsat 2 mio.kr. til opførelse, men det var tvivlsomt, om det var nok. Tune IF s bestyrelse fik på en generalforsamling opbakning til at lade foreningens klubhus og idrætsbane kapitalisere og indgå i halbyggeriet, såfremt hallen kunne blive en selvejende institution, eller foreningen selv kunne drive den. Teknikerudvalget fremkom med et skitseforslag, der dog var noget dyrere end de 2 mio. kr., der politisk var rygdækning for, og da der skulle være kommunesammenlægning pr. 1. april 1970 besluttede sognerådet, at det på grund af tidsnød m.v. blev nødvendigt med et kommunalt byggeri. Dette måtte nødvendigvis indgå i de sammenlægningsforhandlinger, der skulle ske med Greve-Kildebrønde og Karlslunde-Karlstrup kommuner. I marts 1970 kunne et tilbud på et nøglefærdigt halbyggeri, der stort set hvilede på teknikerudvalgets skitseforslag, forelægges til en pris af 2,255 mio. kr. Denne pris blev senere reguleret til 2,189 mio. kr., og der kunne skrives kontrakt med bygmester Dansk Protekta den 31. marts. Det var samme byggefirma, der havde opført Raklevhallen erne. Byggeriet startede midt på sommeren 1970 med Greve kommune som bygherre, og det første idrætsarrangement i Tune-Hallen kunne afholdes ultimo marts Selve halareal og omklædningsafdeling var færdig, men cafeteria og diverse møderum i nordenden var først færdig nogle få måneder senere. Afleveringsforretning mellem entreprenør og bygherre, Greve kommune blev afholdt den 30. juni Forhandlingerne med Greve kommune om at gøre Tune-Hallen til en selvejende institution kunne afsluttes, og den 8. september 1971 blev skøde og vedtægter godkendt på en ekstraordinær generalforsamling. Inden godkendelse var der dog en mindre debat om halbestyrelsens sammensætning. Hertil blev det oplyst, at det var det bedst opnåelige resultat, man havde kunnet komme frem til. Halbestyrelsen sammensattes af 3 medlemmer valgt af Tune IF, 3 medlemmer fra kommunalbestyrelsen og 1 medlem valgt af Tune skole. Valgt af Tune IF blev Aage Nielsen med 21 stemmer, Ulla Petersen med 18 stemmer og Jørgen Clausen med 17 stemmer. Ove Lykkeskov og Børge Christiansen blev valgt som suppleanter. Konstituerende møde i halbestyrelsen blev afholdt den 16. september. Til formand blev valgt Jørgen Clausen, og Ulla Petersen blev valgt til kasserer. Den selvejende institution Tune- Hallen overtog hallen til en pris af 3,3 mio. kr. Bilag 14a. Betinget skøde 1971 Bilag 14b. Skøde 1971 Tune IF havde indskudt værdien af den gamle idrætsbane med tilhørende klubhus samt et beløb for udført frivilligt arbejde i alt kr. Det frivillige arbejde bestod i, at Helge Hedeboe gratis med sine store maskiner stod for muldafrømningen af hele 83

84 byggefeltet mod at foreningen stillede en mand til rådighed som leder for maskinføreren. Den 9. oktober 1971 afholdt man den officielle indvielse af hallen. Bilag 15. Halformandens tale 1971 Tune Hal 1 taget i brug april 1971 Klik her for stort billede Klub-Nyt var hidtil blevet trykt på en maskine hos FDB ved frivillig arbejdskraft, men maskinen skulle udskiftes, hvorfor Tune I.F. fik tilbudt den gamle billigt. Den blev placeret hos Aage Høgh på Egevej, og hans bryggers blev nyt trykkeri. Samtidig med kommunesammenlægningen i 1970 trådte den nye fritidslov i kraft, og Greve kommune nedsatte et fritidsnævn. Idrætten oprettede i løbet af sommeren Idrættens Kontaktudvalg (I.K.G.) som et samlet talerør overfor Greve kommune. Tune IF s daværende formand Helge Hansen blev den første formand for det nye udvalg. Greve kommune oprettede også et idrætsudvalg, hvori Tune I.F., Karlslunde I.F. og Greve I.F. fik hver en plads. Udvalget var et rådgivende udvalg overfor kommunalbestyrelsen. Tune IF s første repræsentant var Aage Høgh. Efter længere tids forberedelse kunne det endelig på generalforsamlingen den 9. september 1970 vedtages, at den gamle ordning med medlemskort kunne afskaffes. Ny tekst i vedtægterne lyder: Alle, der er tilmeldt og har betalt indmeldelsesgebyr til en idrætsgren, er aktive medlemmer af foreningen. Støttemedlemmer med stemmeret optages mod betaling af medlemskontingent, der fastsættes af bestyrelsen. Passive medlemmer kan optages uden stemmeret mod et gebyr vedtaget af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsatte på efterfølgende møde prisen for støttemedlemmer med stemmeret til 25 kr., uden stemmeret 3 kr. Det blev også vedtaget, at der stadig skulle 84

85 sendes medlemskort til konfirmanderne. Det viste sig senere, at prisen for støttemedlemmer med stemmeret var sat for højt, så den blev nedsat til 10 kr. Med Tune-Hallen og det nye idrætsanlæg fik idrætten gode forhold, og aktiviteterne kunne nu samles omkring skolen og halområdet. Bordtennisafdelingen, som i 1964 startede i den gamle skole ved nuværende Nørregade, og som i 1967 blev flyttet til kældersalen på den nye skole, kunne nu pr. 1.september 1971 flytte til de helt ideelle forhold på 1. salen i Tune-Hallens sydende. Samtidig var der arbejdet hårdt for at få en billard afdeling op at stå. For at komme i gang var det selvfølgelig nødvendigt at have borde at spille på. Man vedtog derfor at købe et keglebillard og et karambolebord og foreningens syvende afdeling kunne oprettes pr. 24. september Som følge af afdelingernes øgede selvstændighed i henhold til de ændrede vedtægter, havde bestyrelsen i nogen tid drøftet, hvordan de økonomiske forhold i afdelingerne skulle administreres med hensyn til driftskapital, kassebeholdning, evt. fondsdannelse m.m. Formanden redegjorde på et bestyrelsesmøde den 3. marts 1973 for et til afdelingerne udsendt forslag, der netop omhandlede specielt en evt. fondsdannelse, og størrelsen på kassebeholdningen som driftskapital. Efter nogen debat blev man enige om, at driftskapitalen måtte være op til 15 % af årsomsætningen i afdelingen, og man vedtog at nedsætte et 4-mands udvalg til at arbejde videre med sagen. Tanken om fondsdannelse blev efter udvalgets gennemarbejdelse dog fraveget, og den gamle ordning, hvor afdelingernes kassebeholdning indgik i hovedregnskabet skulle bibeholdes foreløbig. Den endelige konklusion blev, at afdelingernes kassebeholdning ved årsafslutning skulle indgå i hovedregnskabet, men føres tilbage til afdelingerne som driftskapital. Er der negativ kassebeholdning, yder hovedforeningen et lån, som så afdrages i næste regnskabsår. Man forsøgte i efteråret 1971 at starte Volleyball i skolens gymnastiksal, men der var ingen større interesse på dette tidspunkt. Men det kom senere, da man i 1976 prøvede igen. Tune I.F. fik også i efteråret 1971 stillet et klublokale til rådighed i hallen, mod at foreningen selv møblerede det. Den sidste dilettantforestilling i Tune IF regi løb af stablen den 27. februar 1971 på skolen og en epoke i foreningen sluttede. Det var hovedsagelig lette humoristiske stykker, man havde valgt. Der er mange tuneborgere, der kan se tilbage på nogle gode oplevelser, både som tilskuere, men ikke mindst som lokale aktører. Der har været mange pudsige episoder; sådan er det nu engang, når amatører skal optræde. Blandt andet en væltet kulisse midt i forestillingen en glemt tekst en sang, der var falsk 85

86 en neger, der var blevet sort ved hjælp af skosværte, og som havde store problemer med at blive hvid igen et pålimet skæg, der faldt af og mange flere pudsige episoder. Ramsø Amatør Scene, som er hjemmehørende i Tune med teatersal på Snoldelevvej, tog efter 1971 amatørteateret op igen, da Tune IF stoppede med denne aktivitet. Om der er noget symbolsk i, at man stoppede vides ikke, men det sidste stykke, der blev spillet havde titlen Den nøgne Sandhed. Som følge af de nye forhold, der var opstået i forbindelse med kommunesammenlægningen vedrørende tilskudsregler til bl.a. halleje håbede man på at kunne få gennemført og vedtaget en Greveordning med et tilskud på 50kr. pr. aktivitetsmedlem og lokaletilskud efter Fritidslovens satser. Ny struktur. På den ordinære generalforsamling den 25. januar 1972 blev vedtaget nye vedtægter, sådan at afdelingerne blev mere selvstændige, dog stadig med fælles økonomi. Hovedindholdet i de nye vedtægter var, at foreningen skulle ledes af en hovedbestyrelse, der bestod af formand, kasserer samt 3 medlemmer valgt af generalforsamlingen som et forretningsudvalg. Hertil kom 1 medlem fra hver afdeling valgt på afdelingens generalforsamling. Da der var 6 afdelinger, kom hovedbestyrelsen til at bestå af 11 medlemmer. Foreningens regnskabsår skulle være 1/4-31/3. En afdelings bestyrelse bestod af formand og kasserer, valgt skiftevis for 2 år, samt 3 medlemmer valgt for 1 år. Afdelingsbestyrelsen kunne nedsætte underudvalg efter behov. Hovedgeneralforsamling skulle holdes hvert år inden 1. maj og afdelingsgeneralforsamlinger inden 1. april. Foreningen har for året 1972 fået udbetalt kr i medlemstilskud og kr i lokaletilskud Tune IF billardafdeling blev indmeldt i Dansk Billard Union i foråret Afdelingen havde på daværende tidspunkt 30 medlemmer. Halinspektør Michael Hansen, som Greve kommune havde ansat, inden Tune Hallen var blevet taget i brug i 1971, opsagde sin stilling, og hallens bestyrelse ansatte pr. 1. november 1973 Jørgen Clausen som hans efterfølger. Som ny formand blev Aage Nielsen valgt. Også mere motionsprægede aktiviteter pressede sig på, og gymnastikafdelingen tilbød i 1973 motionsløb. Det viste sig at være et godt initiativ, da der allerede den første aften mødte 76 deltagere op. Der skulle løbes en gang om ugen, og allerede den anden uge var deltagerantallet kommet op på 125. Der skulle i sæsonen løbes i alt 14 gange og for at holde interessen oppe, blev der udlovet en træningsdragt til alle der havde deltaget 12 gange. Bestyrelsen havde givet tilsagn om at yde max kr. til disse præmier. 86

87 For at kontrollere deltagerne var det nødvendig med et afkrydsningssystem, så de løbere, der havde fuldført og som så godt forpustet ud, blev ført i protokollen. Intet snyd var tilladt. Der var før hvert løb fælles opvarmning, og der blev fra start løbet på en 3 km rundstrækning, men der var stor interesse for, også at få en ca. 5 km rute udlagt gennem naturområdet Hedeland. Succesen fortsatte, og snart blev andre distancer indført. Aktiviteten fik efterhånden op gennem 70 erne så mange deltagere, at man den 9. juni 1981 oprettede en selvstændig afdeling under navnet Trim. Afdelingen fik senere foruden løb også andre motionsformer på programmet. Til juletræsfesten i 1973 indkøbtes 10 stk. lyskæder. Festen forløb godt med deltagelse af 321 børn og 373 voksne og den gav et godt overskud på 1700 kr. For den nye valgperiode i kommunens idrætsudvalg blev Aage Nielsen valgt som Tuneområdets repræsentant, idet Aage Høgh ikke ønskede at fortsætte efter 4 år. I foråret 1974 ændredes der igen i foreningens vedtægter, sådan at afdelingsgeneralforsamling skulle afholdes inden 15. april og hovedgeneralforsamling inden 15. maj. Årsregnskab fremlagt på generalforsamlingen 22. april 1974 viste en balance på ,12 kr., et overskud på 2.337,12 kr., formuen var, på ,50 kr., en fremgang på 4.820,55 kr. I ugerne op til foreningens 50-års jubilæum udgav ugeavisen Sydkysten en række artikler om de forskellige afdelinger. Omtalerne var udarbejdet som en interviewserie og gav et godt billede af afdelingernes forhold og deres virke. Den 20. juni 1974 kunne Tune IF så fejre sit 50-års jubilæum med et stort tilrettelagt arrangement over 4 dage. På selv jubilæumsdagen afholdtes reception med en række indbudte gæster. Den 21. arrangeredes børnefest i hallen med forskellige lege og konkurrencer. Den 22. fodbold- og håndboldstævne og om aftenen stor halfest med spisning, underholdning og dans. Den 23. Sankt Hans fest med bål og fyrværkeri. Der blev indstiftet en jubilæumspokal i hovedforeningen og i hver af de 6 afdelinger. Pokalerne uddeles til en person, der har ydet en stor indsats for Tune IF De første modtagere var: Hovedforeningen: Aage Nielsen Billard: Bent Hilligsøe Bordtennis Anders Thylkær Gymnastik Grethe Berthelsen Fodbold: Otto Nielsen Håndbold: Eilif Larsen Badminton Børge Christiansen 87

88 Foreningen udgav et jubilæumsskrift, der omtalte en del af foreningens historie gennem de første 50 år. Bestyrelsen vedtog den 10. april 1975, at de uddelte jubilæumspokaler skulle forblive modtagerens ejendom, og at der skulle indkøbes nye pokaler, fade eller lignende, som fremover skulle være vandrepokaler, der ville blive uddelt hvert år. Der skulle ved indkøbet tages højde for, at der skulle være plads til indgravering af mange navne. Endvidere skulle der være erindringsgaver til foregående års modtagere. Der blev for året 1974 registreret 1345 aktivitetsmedlemmer. Efter at have ligget stille siden 1960 kom folkedans igen på programmet i 1975 og blev godt modtaget. Det var først under gymnastikafdelingen, men i 1978 blev folkedans en selvstændig afdeling. Tune IF indgik i foråret 1975 samarbejde med Lions Club vedrørende den årlige sommerfest og afholdelse af bankospil. Selv om der i starten var delte meninger om dette samarbejde, blev det fortsat og udbygget, dog blev man i 1989 enig om at slutte med at afholde fælles bankospil, men fortsatte med samarbejdet om den årlige sommerfest. Billardafdelingen optog et lån på kr. i Andelsbanken til køb af et nyt billardbord. Hovedforeningen kautionerede for lånet og skulle påse, at afdelingen overholdt afdragsterminerne. Sommerfesten 1975, der for første gang også omfattede et tivoli, gav ca kr. i overskud, som deltes ligeligt mellem Lions Club og Tune IF Det drøftedes, om der ved fremtidige arrangementer skulle afsættes 50 % af evt. overskud på en konto for oprettelse af en svømmesal. Dette blev dog ikke vedtaget. Idrættens Kontaktudvalg (I.K.G.) var blevet nedlagt, og der var oprettet en Idrætsunion til at varetage idrættens interesser over for kommunen. Tune IF valgte 4 personer til repræsentantskabet. Pr. 1. juli 1975 ansatte Tune IF Inge Raagaard som fast sekretær, så fra da af blev referaterne nemmere at læse! 88

89 Første udendørs håndboldstævne ved Tune-Hallen. Klik her for stort billede Amtsmesterskaberne i Borrevejle 8. August 1970 Klik her for stort billede 89

90 I 1976 blev den første fælles lederfest afholdt for alle afdelingernes frivillige trænere og ledere, for på denne måde at takke for årets indsats. Denne fælles årlige fest med spisning, underholdning og dans er fortsat gennem årene og er stadig et stort aktiv for foreningen. Sommerfest 1976 planlagdes som året før med tivoli og denne gang med Bjørn Tidmand som underholder. Endvidere blev der indgået et samarbejde med ledelsen på raketbasen om et åbent hus -arrangement, så interesserede kunne besigtige basen, og raketterne ville blive forevist som øvelse. Også en helikopteropvisning indgik i aftalen. Greve Pigegarde skulle også deltage i sommerfesten med et stort tattoo, ligesom der skulle være Sankt Hans bål og båltale som tidligere år. Det var blevet lovet, at der ville være tennisbaner klar til brug i efteråret 1977, hvorfor der afholdtes møde som forberedelse til en tennisafdeling. Bygning af den nye store svømmehal i Greve satte gang i oprettelsen af en svømmeafdeling. Karate var kommet i gang nogle år forinden som et privat foretagende, men blev pr. 11. oktober 1976 overført til Tune IF som et underudvalg af hovedbestyrelsen. Status som en selvstændig afdeling opnåedes den 12. maj I begyndelsen holdt man til i skolens kældersal. Foruden karate blev også volleyball, tennis og svømning godkendt som selvstændige afdelinger på generalforsamlingen den 12. maj Svømning skulle stå rustet med en medlemskreds, når Greve svømmehal var færdigbygget og træningstider skulle fordeles. Allerede pr. 6. september havde man registreret 150 medlemmer. Volleyball havde tidligere haft træningstider i skolens gymnastiksal, men fik nu tid i hallen. Tennis kunne råde over 2 baner på Tune stadion (i 1979 udvidedes til 4 baner). Regnskabsåret blev på opfordring af Greve kommune ændret til at være kalender-året af hensyn til beregninger af tilskud i henhold til Greveordningen. Tune IF blev momsregistreret pr. 1. april Trods forskellige problemer med uro ved de afholdte diskoteksaftener for ungdom, vedtog man at fortsætte, men dog med noget mere kontrol og brug af hundevagt. Som følge af den store medlemstilgang gennem første halvdel af 70 erne begyndte der at opstå pladsproblemer og timefordelingen mellem de enkelte afdelinger blev mere og mere vanskelig at få til at gå op i en højere enhed. Som følge af den store befolkningstilvækst i lokalsamfundene var der stor mangel på idrætsfaciliteter i hele Greve kommune. I 1976 anmodedes de tre områder Greve, Karlslunde og Tune om at udarbejde en udbygningsplan for lokalområdet gældende 90

91 for perioden 1977 til De udarbejdede planer skulle samles i en kommunal udbygningsplan med titlen Idrætskommune nr. 1. Det blev Aage Nielsen, der blev sat på opgaven med at udføre Tune IF s samlede behovsplan. For Tuneområdet gjaldt, at en udbygning af såvel hal som idrætsplads var tvingende nødvendig inden for en kort årrække. Hele redegørelsen mundede ud i, at der i Tune i denne 5års periode var behov for en investering på kr. i 1977-priser. Medlemsprognosen dækkede årene frem til Det viste sig senere, at denne prognose stort set kom til at passe med kun meget små afvigelser. Den samlede udbygningsplan for idrætsfaciliteter i Greve kommune blev fremlagt som oplæg til debat i kommunalbestyrelsen den 16. maj Tune IF s plan se Bilag 16. Udbygningsplan Danmark blev juleaftensdag 1977 ramt af en orkanagtig storm, der medførte, at stort set halvdelen af taget på hallens østside blev revet af. Alligevel kunne foreningen trods pressenningsoverdækning af tag og gulv afholde juletræsfest 3. juledag for mennesker. Da også halgulvet var blevet beskadiget af vand, fik hallen både nyt tag og nyt gulv i løbet af foråret og sommeren Svømmeafdelingen kunne i foråret 1978 sende de første svømmere i vandet i den nye svømmehal i Greve. I sommeren, nærmere betegnet august måned, 1978 afholdt fodboldafdelingen Fodboldens Weekend for første gang. Arrangementet var et stort ungdomsstævne og det blev en stor succes, hvorfor man gjorde det til et tilbagevendende arrangement. Lundegårdsskolens nye gymnastiksal, som kunne tages i brug pr. 1. oktober 1978, var en god forøgelse af lokalekapaciteten i Tune. Et andet arrangement tog sin begyndelse i 1979 nemlig cykelløbet Hedeboløbet, der afvikledes i forbindelse med Tune Festen. Også dette arrangement blev en succes og er blevet gentaget hvert år efter, med forskelligt deltagerantal, men ca. 400 regnes som gennemsnit. Løbet er et motionsløb, hvori alle kan deltage. Der er udlagt 3 ruter, og der er servicevogne på alle ruter samt væskedepoter. Familie- og hyggeruten er på 20 km, de øvrige på henholdsvis 55 og 90 km. Foreningen fik meddelelse om, at der var afsat penge i kommunens budget til at udbygge halkapaciteten i Tune, 1.7 mio. i 1979, 2.0 mio. i 1980 og 2.0 mio. i Forinden evt. byggeri skulle der dog først udarbejdes en lokalplan for området, hvilket tidligst kunne ske en gang i Foreningens byggeudvalg skulle i gang med at få lavet en dispositionsplan samt udarbejdet et skitseprojekt, der skulle omfatte hal, omklædning m.m. Alt gik dog ikke helt efter planen, for det fremgik i 91

92 april 1979, at der i Greve kommune skulle spares, så kun de 1.7 mio. stod nu til udbygning af omklædningsfaciliteter, hvorimod selve halbyggeriet blev udskudt foreløbig til Foreningens medlemstal var i hastig vækst, og pr. 31/ registreredes 3083 medlemmer, hvilket var en fremgang på 922. Fremgangen skyldtes især tennis og svømning, men også bordtennis havde forøget medlemstal. Interessen for at deltage i Borrevejledagene var også steget, hvilket kan ses af, at man bestilte hele 30 teltpladser til det kommende arrangement. I august 1980 fik Tune IF et udkast til lokalplan for området omkring skole og hal omfattende såvel børneinstitution, svømmesal og hal til udtalelse. Tune I.F. besluttede at gøre indsigelse mod forslaget, da planen ikke tilgodeså foreningens ønsker. Grusbanen havde i sommer fået en ordentlig overhaling og fremtrådte i efteråret som noget nær perfekt ifølge fodboldafdelingen. Medlemstallet var i 1979 steget til heraf er 2004 under 25 år og over 25 år og fordelt over 11 selvstændige afdelinger. Fodboldafdelingen fik i 1979 en støtteforening Fodboldens Venner, og også badmintonafdelingen fik sin støtteforening kaldet Gråmulerne. Begge støtteforeningers formålsparagraf er at give støtte til ungdomsafdelingerne. Tennisafdelingen fik endelig et nogenlunde godt klubhus. Børneafslutning i håndbold 1978 Klik her for stort billede 92

93 Borrevejledagene 1970 erne Klik her for stort billede En minderig generalforsamling blev afholdt 7. maj 1980 i Tune-Hallen. Der var på et tidspunkt rent kaos i valghandlingen, og der blev antydet procedurefejl, bl.a. blev der stillet spørgsmål ved, om man kunne komme som en flok midt i en generalforsamling og alligevel have stemmeret. Skulle stemmeberettigede ikke tælles op i samme øjeblik generalforsamlingen påbegyndtes? Og havde man styr på, hvor mange der var stemmeberettigede og hvor mange stemmesedler, der var udleveret? Hele problematikken var omkring valgene til henholdsvis kasserer og et medlem til forretningsudvalget. Til disse valg havde badmintonafdelingen anbefalet en person til hvert valg, men det var ikke særligt populært i fodboldafdelingen, så da man kom til valghandlingen, mødte pludselig en stor flok fodboldspillere op, og disse kunne så afgøre valget til deres fordel. Som årsag til det sene fremmøde blev angivet, at alle fodboldspillerne havde været til træning. Efterfølgende beklagede dirigenten, at han havde tabt overblikket, og han tog det fulde ansvar for det kaos, der havde hersket, og at der undervejs var givet udtryk for kuplignende beskyldninger. Generalforsamlingen satte rekord i foreningen, da ikke mindre end 158 stemmeberettigede medlemmer deltog. Rekorden blev dog tangeret den 11. maj 1981, da der også deltog samme antal stemmeberettigede. Gennem året 1980 var det hovedsagelig den store mangel på plads for de indendørs aktiviteter, der prægede debatterne på bestyrelsesmøderne. Selvom der søgtes, og også bevilgedes timer på de lokale skoler, var det ikke nok. Der opnåedes også timer i skolehaller i Greveområdet, men disse var ikke videre populære hos idrætsudøverne, 93

94 grundet transport og tab af det sociale sammenhold, der bedre trivedes i Tuneområdet. Der skete i 1981 ændringer i den eksisterende Greveordning, der omhandler forskellige tilskudsregler m.m. Hallejen blev nedsat pr. 1. august til 50 kr. pr. time og pr. 1. januar 1982 ændredes tilskuddet til lokaleudgifter, så der beregnedes 100 % dækning for medlemmer under 25 år og med 25 % for medlemmer over 25 år. Det blev anslået af formanden, at det ville give foreningen en besparelse på ca kr. Samtidig med ajourføring af vedtægterne, hvor regnskabsåret ændredes til at være kalenderåret, blev der stillet forslag om, at hovedbestyrelsens forretningsudvalg skulle have stemmeret på alle afdelingernes generalforsamling. Forslaget blev nedstemt på generalforsamlingen den 11. maj I 1981 fremlagde kommunen lokalplan for idrætsområdet i Tune og presset på Greve kommune for at få udbygget Tune-Hallen skærpedes. Foreningen forventede at skulle skyde 5 % af byggesummen ind i projektet, så det ansloges, at kr. skulle skaffes, da det mentes, at der ville blive en anlægssum på ca. 6 mio.kr. Efter at have været en underafdeling under gymnastikafdelingen blev Trim en selvstændig afdeling pr. 9. juni Tune-Hallen fejrede den 10. oktober årsdagen for hallens officielle indvielse med en reception og aftensfest for bl.a. Tune IF s medlemmer, inviterede gæster fra kommunen, gamle Tune sogneråd, forskellige organisationer m.fl. Tune-Hallens formand, Aage Nielsen, holdt festtalen, der indeholdt et tilbageblik på idrættens traditioner og det frivillige arbejde, som altid har dannet baggrund for de faciliteter, som idrætsudøverne gennem årene har haft og fortsat har til rådighed. Her tænktes specielt på den gamle idrætsplads i 30 erne, klubhus i 50 erne, nyt idrætsanlæg i 60 erne og idrætshal i 70 erne. Tune-Hallens tilblivelse og virke i de første 10 år omtaltes også som en stor succes. Der har altid været tradition for, at idrættens folk har haft et godt samarbejde med de folkevalgte, og det var også dette samarbejde mellem Tune Sogneråd og Tune I.F., der i fællesskab gik i gang med projekt Idrætshal ud fra mottoet hjælp til selvhjælp. Kommunalreformen i 1970 gjorde, at det blev Greve kommune, der blev bygherre, men det var Tune sogneråd, der havde været så fremsynet, at alt lå klar til start af byggeriet 1. april Formanden rettede en stor tak til Tune gamle sogneråd for den fremsynethed, der var blevet udvist i bestræbelserne med at få såvel idrætsanlæg som hal op at stå. En tak for godt samarbejde i de 10 år, der var gået, også til dem, der på den ene eller anden måde havde været med til at holde hjulene i gang, det være sig de håndværkere, vi havde benyttet de ansatte i hallen tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer vores sponsorer og ikke mindst vore brugere. Tak til Greve kommune, til byrådet kulturel forvaltning og kulturelt udvalg. En stor tak for godt samarbejde til Tune IF, til Grevehallen og Karlslundehallen og med håbet om fortsat godt samarbejde. 94

95 Bilag 17. Halformandens tale 1981 Bilag 18. Tunehallen 10 års aftenfest 1981 Badmintonafdelingen afviklede i samarbejde med Sjællands Badminton Kreds landskamp mellem Danmark og Japan for ungdomsspillere. Et virkelig godt arrangement, men for få tilskuere på grund af en for dårlig forhåndsomtale. Klub-Nyt blev pr. 1. januar 1983 trykt, foldet og hæftet ude i byen. Vores svømmeafdeling måtte notere, at der i Greve svømmehal, mellem de 3 idrætsforeninger G.I.F., K.I.F. og Tune IF var visse samarbejdsproblemer. Det var timefordelingen, der gav endog meget store problemer. Den ellers traditionelle juletræsfest i idrætsforeningen blev i 1982 ændret radikalt, nemlig til julediskotek. Grunden til ændringen var det faldende deltagerantal. Diskoteket forløb tilfredsstillende. Karateafdelingen tog i 1983 Aerobic/Workout på programmet og kunne konstatere en succes med 80 nye medlemmer. Tune IF s bestyrelse udnævnte i 1983 sin formand Helge Hansen til foreningens første æresmedlem. Hal 2 Skønt der allerede i 1979 var afsat penge i kommunens budget til udbygning af halkapacitet i Tune, måtte man se disse blive sparet væk. Men nu øjnedes igen lys forude, da der i kommunens budget for halbyggeri i Tune afsattes midler i kr. til projektering, i 1983 og kr. hvert år. Greve kommune meddelte i oktober 1982, at der ville blive nedsat et programmerings-udvalg vedrørende Tune Hal 2, og at Tune IF ville få et medlem i udvalget. Det så nu ud til, at hal 2 endelig var på vej, og behovsanalysen intensiveredes. Sven Edelmann udpegedes af hovedbestyrelsen til at være Tune I.F. s mand i programmeringsudvalget. Den 30. november 1982 kunne formanden meddele, at Greve kommune nu havde nedsat programmeringsudvalget for hal 2 med følgende repræsentanter: Sven Edelmann, Tune Idrætsforening Bent Hilligsøe, Idrætsunionen Aage Nielsen, Tune-Hallen John Hansen (socialdem.), Idrætsudvalget Helge Hansen (venstre), Idrætsudvalget Erik Viltoft (venstre), Bygge- og planudvalget 95

96 Elsebeth Eisvang (konservativ), Kulturelt udvalg Johannes Bolø, Forvaltningschef/kulturel afdeling. Det så lovende ud, da Tune var repræsenteret med fire medlemmer, så nu var det med at kridte skoene, holde fast i byggeprojektet og se at få så meget som muligt ind i projektet, især da det måtte formodes, at de afsatte 6 mio. kr. ikke syntes at være tilstrækkelig til at kunne opfylde alle ønskerne til en ny hal. Hallen skulle opføres i 1983/84, og da Tune IF skulle skaffe 5 % af opførelsesudgiften, måtte alle gode kræfter sættes ind for på forskellig måde at rejse kapital. Det kommunalt nedsatte programmeringsudvalg for opførelse af Tune-Hal 2 havde arbejdet ihærdigt med at få færdiggjort et udbudsmateriale, der den 10. november kunne udsendes til 5 byggefirmaer udvalgt af Greve kommune. Tilbud skulle være indleveret til kommunen inden den 17. januar 1984, og det forventedes, at byrådet kunne vedtage projektet den 14. februar 1984, så igangsætning af byggeriet kunne opstartes medio april og færdiggørelse kunne ske ultimo oktober De afgivne tilbud var alle større end de 8.0 mio. kr., inklusive kommunens egne udgifter til inventar og andet udstyr, der politisk var rygdækning for. Der måtte derfor foretages visse besparelser, hvilket medførte bl.a. at 1.salen over omklædningsafdelingen ikke ville blive færdigindrettet, dog ville den blive fuldt isoleret. Også bander til indendørs fodbold, dommerbord, bænke langs væggene, cykelparkering og div. inventar blev sparet væk. Dog lykkedes det at få monteret bøsninger i halgulvet, så bander ved evt. arrangementer kunne lånes andetsteds, eller kunne indkøbes på et senere tidspunkt. Byggefirmaet H. Hoffmann og Sønner A/S havde vundet licitationen og fik overdraget arbejdet med opførelsen. Det første spadestik blev taget den 24. april. Byggeriet skred planmæssigt frem, så der kunne afholdes rejsegilde på Tune IF s 60- års jubilæumsdag, hvor der var arrangeret reception og lidt hyggeligt samvær med dans. I forbindelse med jubilæet blev der udgivet et opdateret jubilæumsskrift. Efter møde med kommunaldirektøren og forvaltningschefen var Tune IF s andel af udgiften til hal 2 beregnet til kr. Beregningsgrundlaget var 8.0 mio. kr. x 95 %, og Tune IF s andel var 5 % af dette. Indsamling og andre aktiviteter for at opnå dette beløb gik støt og roligt fremad og gav ikke grund til nogen pessimisme. Hele byggesagen Tune Hal 2 gik planmæssigt, så den officielle overdragelse og indvielse kunne foretages den 17. november Greve kommunes daværende borgmester K. E. Ullerichs overdrog symbolsk nøglen til Tune-Hallens formand, Aage Nielsen, som i sin indvielsestale takkede kommunen for den tillid, der var vist overfor hallens bestyrelse ved at få overdraget ansvaret for 96

97 hallens drift i fremtiden. Der var også rosende ord til byggefirmaet og dets håndværkere for et godt håndværksmæssigt arbejde. At pengene til opførelsen ikke helt havde slået til, og det havde været nødvendigt med besparelser på omkring kr. var selvfølgelig ærgerligt, men der ville fra hallens side blive arbejdet på, at en færdiggørelse kunne ske meget hurtigt. En stor tak blev rettet til Tune IF for det store arbejde, der var udvist for at skaffe foreningens økonomiske indskud på ca kr., der indgik i det samlede projekt. Selve indvielsen foregik ved at en af de yngste folkedansere, klædt i Hedebodragt, Sonja Østergaard Petersen, sekunderet af formanden for folkedans, Søren Sørensen, klippede den røde snor over, hvorefter Hal 2 blev officielt åbnet. Herefter blev hallen stillet til rådighed for idrætten, symboliseret ved at en omklædt idrætsudøver fra hver afdeling marcherede ind, og Tune IF s formand, Helge Hansen, takkede på idrættens vegne såvel kommunen som Tune-Hallen for de gode forhold, der nu var til stede for idrætten, og som det nu var Tune IF s opgave at fylde ud og at værne om lige så godt, som det var sket ved Hal 1. Hele ordlyden af indvielsestalen ses i bilag. Bilag 19. Indvielse hal 2 Tune Hal 2 indviet 17. November 1984 Klik her for stort billede Efter selve indvielsen blev der afholdt en reception/frokost, hvortil kommunen havde inviteret ca. 70 personer. Den selvejende institutions navn Tune-Hallen ændredes til fremover at være Tune- Hallerne. Halbestyrelsen kunne senere meddele, at det var lykkedes at få et beløb godkendt i 1985-budgettet til færdiggørelse/indretning af 1.salen i hal 2 og montering af bænke langs væggene. Der var enighed om, at der på 1.salen skulle etableres et nyt 97

98 klublokale, nærmere betegnet som bestyrelseslokale, et stort møderum, samt 2 arkivrum. Det forventedes at kunne ibrugtages pr. 1. august Et bankospil med Banko-Carl gav et overskud på kr., hvilket ikke var tilfredsstillende, da der var forventet meget mere. Der blev som årsag til det mindre overskud angivet forskellige forhold, der nemt kunne rettes, såfremt en gentagelse af arrangementet skulle ske næste år. Deltagerantallet var ca. 700, men der var forventet ca deltagere. Arrangementet med Banko-Carl gik bedre end i 1984, der var flere deltagere og et større overskud på ca kr. Ved det årlige indendørs fodboldstævne mellem jul og nytår var Gunnar nu Hansen, som med sit smittende humør og sine velkendte speakerkommentarer, gennem flere år var en kær og skattet gæst. Klik her for stort billede 98

99 Sommerfest 1982: Vagn Nielsen som en hård negl. (Bemærk ukvemsordet prut på vesten) Klik her for stort billede Hedeboløbet 1983: Pause på turistruten ved depotet i Hastrup. Klik her for stort billede 99

100 Forår 1984: Tune Hal 2 under opførelse. Torben Nørbæk, H.C. Warming,? Flemming Flannov, Lonny Hjulgaard, Per Holtse, Sven Edelman Klik her for stort billede Svømmeafdelingen var i 1985 lidt nede i en bølgedal med kun 240 medlemmer. Der blev forsøgt med mere PR for at få flere medlemmer. Håndboldafdelingens årlige Hedeboturnering var ved at springe alle rammer. Det var nødvendigt at låne Havdruphallen foruden vore egne 2 haller for at afvikle turneringen. Der deltog 36 klubber, 109 hold og der blev spillet 177 kampe og der var 127, der overnattede og blev bespist på skolen. Tunehallens vedtægter ændredes fra 1. januar Bestyrelsen havde hidtil bestået af syv medlemmer, hvoraf Tune IF valgte de tre, altså et mindretal, men nu reduceredes bestyrelsen til fem medlemmer, hvoraf Tune IF fortsat valgte tre og to valgtes blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Hermed sad Tune IF på flertallet. Diskotekerne for ungdom gik fortsat nogenlunde gnidningsløst, og deltagerantallet var snart så stort, at lokalet (det store mødelokale) var for lille. Første hovedbestyrelsesmøde i det nye bestyrelseslokale blev afholdt den 16. januar 1986, og der blev udformet retningslinjer for brug af lokalet, som agtedes anvendt til hovedbestyrelsen og møder i udvalg nedsat af hovedbestyrelsen samt afdelingsbestyrelsesmøder. I 1986 deltog Tune IF som protest ikke i Borrevejledagene, hvilket også var tilfældet med andre foreninger. Grunden var at alle priser var blevet skruet meget op, for på den måde at skaffe penge til opførelse af en idrætshal på området. Banko-Carl havde også i 1986 stor succes med et større overskud end det foregående år. Selv om der nu rådedes over 2 haller, var der stadig store problemer med timefordelingen, og måden hvorpå fordelingen foregik. Timerne var svære at belægge fuldt ud. 100

101 Tune IF blev indmeldt i Roskilde Amts Skytte-, gymnastik- og idrætsforening (RoASG og I / DDSG og I) i sommeren Tilmeldingen var oprindelig for at tilgodese svømmeafdelingen, da både Greves og Karlslundes afdelinger var tilsluttet denne organisation. Hovedbestyrelsen kunne dog også se visse fordele ved at være tilsluttet organisationerne foruden RAG/DGI. Der blev endnu mere røre omkring R.A.G. og Borrevejle. R.A.G. mente at kunne finansiere et halbyggeri ved at tvangsopkræve et større beløb fra hver af de tilsluttede foreninger. For Tune IF var beløbet kr., hvilket ikke faldt i god jord, ej heller i andre foreninger, som havde fået lignende krav. Denne tvangsudskrivning ville kunne medføre en udmeldelse, hvorfor der blev taget kontakt med ligesindede foreninger. R.A.G. måtte udsætte denne form for finansiering til efter et afholdt årsmøde. På dette møde nedstemte et stort flertal forslaget. Den 5. maj 1987 blev en mærkedag for Tune IF, idet den mangeårige formand Helge Hansen, efter sammenlagt 30 år som formand, trak sig tilbage. Hans efterfølger blev Sven Edelmann, der blev valgt uden modkandidat. Sven Edelmann havde siddet i forretningsudvalget siden 2. maj Der blev i maj måned nedsat et udvalg for at komme med en betænkning hen imod en fælles regnskabsføring og indkøb af EDB udstyr. Der klagedes voldsomt over manglende vedligeholdelse af både fodboldbaner og tennisbaner, som var næsten ubrugelige. Greve IF s svømmeafdeling tilbød pr. 1. august 1987 samarbejde vedrørende konkurrencesvømning. Samtidig ophørte det daværende samarbejde med Karlslundes afdeling pr. 1. juni. Den tvangsudskrivning, R.A.G. havde håbet på kunne finansiere halbyggeri i Borrevejle, var nu trukket tilbage, og Tune IF modtog i stedet en opfordring til at give frivillige indbetalinger. Tune IF oprettede en fællesfond, hvortil de enkelte afdelinger kunne indbetale deres bidrag. Denne beslutning blev dog senere annulleret, da afdelingerne ikke helt var med på idéen. Der afholdtes gennem 1987 flere møder med diverse udvalg vedrørende svømmesal, dog uden at et projekt kom videre. Endelig i maj 1988 lykkedes det for tennisafdelingen at få deres nye og meget bedre klubhus. Formanden for afdelingen udtrykte det på denne måde: Efter to års snak frem og tilbage er det nu endelig lykkedes at få vores nye klubhus, og vi er meget glade i afdelingen. Finansieringen var i orden, og den officielle indvielse skete den 5. juni Karateafdelingen måtte efter at have holdt til i Tune skoles kældersal, fraflytte denne, da der skulle indrettes kantine for handelsskolens elever. Afdelingen blev tilbudt timer på Lundegårdskolen og i Tune skoles gymnastiksal. Afdelingen, der også tilbød 101

102 workout, havde pr. 26. september deltagere til workout, og 30 deltagere til karate eller i alt 150 medlemmer. Karate blev flyttet til Tune-Hal 1 s store mødelokale. EDB-udvalget var nu nået så langt med planlægningen, at hovedbestyrelsen i august 1988 indkøbte to anlæg inklusive diverse programmer. Tennis fik et anlæg, og fodbold og håndbold deltes om anlæg nr. to. Anlæggene var på lejebasis til hovedforeningen. Et tredje anlæg forventedes indkøbt i februar Tennis havde ved sæsonstart kun 2 baner til rådighed, da de øvrige endelig var ved at blive renoveret. Begge forventedes i brug snarest. På hovedgeneralforsamlingen den 2. maj 1989 nævnte formanden Tunefesten 1988 som noget særligt. Som følge af 200 året for stavnsbåndets ophævelse var der arrangeret fakkelløb fra København til amtsgården i Roskilde. Tune IF trimafdeling løb efterfølgende faklen fra amtsgården til Tune Landbrugsskole. Efter overnatning her bragte et større fakkeltog ilden til Tunefesten, hvor Sankt Hans bålet blev tændt med Dronningeilden. Lederfesten havde i 1989 deltagelse af 210 ledere og partnere. Ved denne fest fik Vagn Nielsen af formanden for Sjællands Boldspilunion overrakt S.B.U.s æresnål som tak for sit store virke inden for fodbolden. Gennem 1988 var der skabt stor usikkerhed om, hvad der skulle ske med den gældende Greveordning. Skulle der indføres stigning i hallejen? Skulle der reduceres i medlemstilskuddet? Skulle der brugerbetaling på andre områder? Og hvilket resultat ville der blive af den nye fritidslov, der skulle træde i kraft i 1990? Den største usikkerhed var ordningen vedrørende lokaletilskud, hvor der var udsigt til en reduktion for deltagere over 25 år fra 25 % til 12½ % og totalt bortfald i Løvfaldsfesten i efteråret 1989 blev noget af en fiasko rent økonomisk, idet kun 86 personer havde tilmeldt sig spisningen. Festen gav et underskud på ca kr., hvilket rejste spørgsmålet om denne fest, der ellers tidligere år var gået godt, skulle ophøre næste år. Til gengæld gik Tunefesten godt med et overskud på ca kr., så det samlede tab kun blev ca kr. Gennem mange år havde der været afholdt bankospil i samarbejde med Lions Club, men det var meget arbejdskrævende, så i 1989 blev denne aktivitet indstillet. Mellem Greve kommune og halbestyrelserne i Greve, Karlslunde og Tune blev der truffet aftale om en selvforvaltningsaftale, der medførte, at hallerne i stedet for en underskudsdækning fik et driftstilskud, som så reguleredes hvert år med en fremskrivningsprocent for lønninger, vedligeholdelse og energi. Det blev vurderet til at være en god ordning. Ordningen skulle træde i kraft pr. 1. januar 1989 og regnskabsåret 1989/90 regnedes som et prøveår. Tunehallens driftstilskud blev ansat 102

103 til kr. det første år. Tunehallen overgik ved sæsonstart til et nyt gasfyret varmeanlæg, hvilket forventedes at kunne give en energibesparelse på ca kr. pr. år. Lagerhallerne på Porcelænsgrunden blev ledige, og Tune IF undersøgte, om der kunne være interesse for, at de eventuelt kunne anvendes til idrætsformål. Der blev nedsat et udvalg til at undersøge, hvilke muligheder der både idrætsligt som økonomisk kunne udledes. Det viste sig dog, at hallerne ikke var egnede for idrætten, hverken bygningsmæssigt eller økonomisk, hvorfor tanken blev forladt igen. Tune Ride- og Køreklub, som var blevet stiftet i april 1987 havde store problemer med at få realiseret deres planer om ridehus m.m. Hovedbestyrelsen vedtog at give klubben en hjælpende hånd og måske på sigt tage klubben ind som en afdeling under Tune IF. Formanden for rideklubben redegjorde på et møde den 16. august for hele baggrunden for klubben og de problemer, de sloges med. Der var registreret 80 aktive medlemmer, heraf 8 over 25 år resten under, 20 passive (forældre) og der var 5 aktive i køreafdelingen. De tilstedeværende hovedbestyrelsesmedlemmer gav udtryk for, at man skulle gå ind for at optage rideklubben i Tune IF, men med den klausul, at man ikke blev bundet økonomisk til en ridehal. Efter flere forhandlinger med både Dansk Rideforbund og Danmarks Idrætsforbund kunne endelig vedtagelse vedrørende optagelse i Tune IF som en selvstændig afdeling godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 28. november 1989 med 30 ja og kun 2 nejstemmer. I sine første år havde Tune Ride- og Køreklub etableret en ridebane på Hedelands-området nord for Roskildevej inden for ringen, hvor man gennemførte rideundervisning ved hjælp af heste, der blev redet derhen fra de omkringliggende gårde. Da man imidlertid meget gerne ville kunne gennemføre rideundervisning også om vinteren, var det nødvendigt at finde en egnet ridehal. Der blev derfor indgået lejeaftale med Grønagergård i Tjæreby. Denne gård lå imidlertid uden for Greve kommune, og tilskuddet til afdelingen blev derfor reduceret, idet man ikke kunne drage fordel af Greveordningen. Tilskuddet var ikke desto mindre meget betragteligt og gav afdelingen det nødvendige eksistensgrundlag. I 1989 udnævntes Vagn Nielsen til æresmedlem nr. 2 som tak for mangeårigt medlem af foreningens ledelse og sin store indsats for fodbolden. Fodboldafdelingen havde i en årrække haft stor succes med gode resultater til følge for såvel ungdom som seniorer, og i 1989 begyndte afdelingen at arbejde på at få et klubhus på banearealerne. Da der i 1988 ikke var afholdt bankospil og høstfest, måtte kassereren konstatere en mindre indtægt på ca kr. i forhold til året før. Diskotekerne kørte stadig med god deltagelse, og der var stor succes med samarbejdet med ungdomsklubben Atlantic og Lundegårdsskolens fritidshjem om afholdelse af fællesdiskotek. Kursusudvalget havde i efterår/vinter afholdt en 103

104 kursusrække, specielt rettet mod unge for på den måde at forsøge at få de unge mennesker interesseret i foreningsarbejdet og få rekrutteret dem til at påtage sig en ledergerning. Instruktører på de afholdte kurser var fra R.A.S.G. & I også benævnt Skytterne. 24. August 1986: Gjeddedalløbet Starten ved Tune-Hallen Klik her for stort billede Travlhed ved forplejningen under Hedeboturneringen engang i 80 erne Klik her for stort billede 104

105 Tune IF ved håndboldstævne i Nr. Broby i 80 erne. Klik her for stort billede Tune IF har ofte været modtager af hædersbevisning ved den årlige pokalfest. Her er det Vagn Nielsen og Bent Hillingsøe der er blevet hædret. Tune IF s fane ses til højre. Gruppebillede fra pokalfesten i januar Klik her for stort billede En gammel tradition, eller æra, sluttede, da referatet fra hovedgeneralforsamlingen den 14. maj 1990 blev det sidste håndskrevne referat, der er blevet indført i forhandlingsprotokollerne. Fremover skrives referater på maskine. Der er i alt tolv håndskrevne protokoller, der så kan arkiveres, og fremtidige referater vil blive opbevaret i ringbind. Det blev i øvrigt på ovennævnte generalforsamling meddelt, at Tunehallerne regnskabs-mæssigt er optaget til anskaffelsespriser på henholdsvis Hal kr. og Hal kr. Hallernes vurderingssum i 1989 var 13,3 mio.kr., og restgælden var kr., hvilket vil sige gældfri om godt to år. Der blev nedsat et udvalg, der sammen med en mindre interessekreds skulle undersøge mulighederne for oprettelse af en skateboardbane. 105

106 Allerede i sommeren 1990 opstod der problemer i rideafdelingen. Det var interne stridigheder i bestyrelsen, der førte til, at både formand og næstformand trak sig, og der måtte indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Årsagen til den megen uro var, at der var blevet indmeldt mange nye medlemmer uden naturligt tilhørsforhold til Tune IF Trimafdelingen startede en ny aktivitet nemlig cykeltrim, og der var fra start tilmeldt 60 medlemmer, hvoraf der var 11 børn. Der blev kørt fra den gamle skolegård én gang ugentlig, torsdag aften kl I 1991 søgte BR-legetøj Greve kommune om at købe et areal af idrætspladsen for at kunne udvide med flere bygninger. Det var især arealet med tennisbanerne og en del af grusbanen, men også trekantarealet vest for tennisbanerne. Denne sag kørte frem og tilbage helt hen til foråret 1993, før det meddeltes, at købet alligevel ikke ville finde sted. Tennisafdelingen kom grundet denne sag lidt i klemme, idet banerne ikke blev vedligeholdt i perioden med de mange forhandlinger, men i løbet af 1993 skete en kærkommen større renovering af 2 baner. De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) indledte forhandlinger om en sammenslutning, hvilket da også endte med en sådan under navnet D.G.I. På Tune skole blev der i 1992 frigjort nogle midlertidigt opstillede skolepavilloner, og Tune IF søgte om at få et par af disse stillet til rådighed, da de ville være godt egnet som klubhus for fodbold og trim. Denne sag trak noget i langdrag, da det til stor fortrydelse for Tune IF viste sig, at kommunen havde givet andre interesserede fortrinsret. Heldigvis for foreningen sprang en af de interesserede fra, hvilket så medførte, at foreningen kunne overtage dennes fortrinsret. Der gik lidt kludder i såvel indgåede aftaler som forberedelserne til flytning, så først den 28. maj 1994 kunne 2 sektioner transporteres til banearealet, og indretning m.m. kunne igangsættes. Den 15. juni 1992 modtog Tune IF via Danmarks Samfundet sin nye fane ved en ceremoni i Roskilde domkirke. Fanen forsynedes med dobbeltdug, så inskriptionerne kunne aflæses fra begge sider. Fanen skulle afløse den gamle fane fra 1927, som efterhånden var blevet lidt mør i kanten. Den nye fane blev indviet ved en ceremoni i Tunehallen den 24. november Der opstod jævnligt en del uro i rideafdelingen, og da der hverken var styr på afdelingen eller på økonomien, valgte hovedbestyrelsen den 15. september 1992 at sætte afdelingen under administration. Gennem de næste par år skete der flere udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer, og det blev undersøgt, om en fusion med 106

107 andre rideklubber kunne være en løsning på problemerne, men i 1995 var afdelingen igen på rette spor og administrationen blev ophævet. Efter at have siddet i bestyrelsen for Tunehallen siden 1971, mere end 20 år som formand, ønskede Aage Nielsen at stoppe pr. 1. juni Vagn Nielsen blev valgt som hans afløser. Aage Nielsen sad dog 1 år endnu som almindeligt medlem for at kunne hjælpe den nye formand i gang. Petanque er en ny idrætsgren, der var ved at vinde indpas mange steder, og der sporedes også i Tune en vis interesse. Derfor nedsattes under hovedbestyrelsen pr. 1. maj 1994 et arbejdsudvalg, hvis formål var at fremme denne sportsgren. Spillet foregik i starten på grusbanen, men allerede den 1. april 1995 søgte arbejdsudvalget om, at petanque kunne blive en selvstændig afdeling, og at der etableredes petanquebaner. Hovedbestyrelsen var lydhør over for ansøgningen, men da der kun var registreret 12 medlemmer, stillede man krav om mindst 30 medlemmer, før en selvstændig afdeling kunne blive aktuel. Tune Pensionistforening indstiftede i 1994 en vandrepokal, som hvert år uddeles til Årets Kammerat. Udvælgelsen foretages af Tune IF men overrækkelsen varetages af Pensionistforeningens formand. Tune IF s nye fane præsenteres ved generalforsamllingen i Dirigent Rhod Søndergaard, æresmedlem Helge Hansen og hovedformand Sven Edelman Klik her for stort billede 107

108 Hovedformand Sven Edelman takker den herboende operasanger Peder Severin for det kulturelle indslag i forbindelse med præsentationen af den nye fane. Klik her for stort billede Indmarchen ved Tune IF s afdelinger i Tune-Hallen ved foreningens 70 års jubilæum i Fanebærer er æresmedlem og forhenværende formand gennem en lang årrække. Helge Hansen Klik her for stort billede Tune IF s jubilæum i På talerstolen hovedformand Sven Edelman, til venstre æresmedlem Helge Hansen. Klik her for stort billede 108

109 Volleyballafdelingen havde i foråret 1995 store ønsker om at få anlagt en Beach- Volleyball-Bane. Afdelingen mente, det kunne gøres for ca kr. Dette ønske blev dog aldrig til virkelighed. Karateafdelingen måtte konstatere, at det var Workout, som havde medlemmernes store interesse, og søgte derfor hovedbestyrelsen om at måtte ændre afdelingens navn til Workout, hvilket blev vedtaget gældende fra 19. april Endelig var fodbold- og trimafdelingen klar til at åbne deres klubhus. Den officielle indvielse skete med stor deltagelse den 29. april 1995 som et åbent hus arrangement. På hovedgeneralforsamlingen den 10. maj 1995 afgik Aage Nielsen, efter eget ønske, som medlem af halbestyrelsen og blev udnævnt til Tune I.F. s tredje æresmedlem. Siden hovedbestyrelsen den 1. maj 1994 havde nedsat et arbejdsudvalg til fremme af interessen for petanque, havde dette udvalg arbejdet intenst på opgaven, både med at skaffe medlemmer og med at få anlagt nogle permanente baner. Den 23. april 1996 afholdtes en stiftende generalforsamling, og afdelingen fik selvstændig status. Anlæg af permanente baner, delvis ved frivillig indsats, kunne afsluttes, og indvielsen af 14 baner skete officielt den 15. juni Medlemstallet var støt stigende og havde passeret 60 medlemmer. Tunehallerne kunne fejre 25 års jubilæum og i den anledning afholdtes fest den 11. oktober Det tidligere nedsatte ungdomsudvalg havde haft meget svære arbejdsvilkår og havde haft svært ved at finde på tiltag og i det hele taget at få ungdommen i tale. Enkelte tiltag havde fænget, men stort set havde udvalget kæmpet forgæves, hvorfor det pr. 1. oktober blev nedlagt. De første tanker om en decideret idrætslegeplads dukkede op i november Tanken blev modtaget blandet, og der blev stillet mange spørgsmål vedrørende økonomi, indhold, pasning/vedligeholdelse, opsyn m. m. Der blev nedsat et arbejdsudvalg for at undersøge mulighed for etablering af en sådan idrætslegeplads specielt beregnet for børn og unge, der ikke var interesseret i andre tilbudte aktiviteter. Den tidligere opførte skateboardbane måtte renoveres og ville kunne være et godt aktiv, men andre former for aktivitetsudøvelse måtte indgå, såfremt en sådan legeplads skulle kunne tiltrække de unge. Dette initiativ må ses som det første skridt til et mere decideret socialt arbejde. Volleyballafdelingen havde gennem et stykke tid kørt utilfredsstillende rent deltagermæssigt, og afdelingsbestyrelsen vedtog at lukke afdelingen pr. 31. december

110 Siden Tune Ride- og Køreklub den 28. november 1989 blev optaget i Tune IF som en selvstændig afdeling, havde der jævnligt været mange problemer. Når det ene problem blev løst, opstod der snart et nyt. Samarbejdsproblemer i bestyrelse, problemer med økonomien, da det jo er en dyr sport, og meget svingende medlemstal havde præget arbejdet. Efter at afdelingen var blevet sagt op på Grønagergård, og forsøg på samarbejde med anden klub var mislykket, blev det besluttet på hovedbestyrelsesmødet den 3. marts 1998 at stille afdelingen i bero og inddrage afdelingens materiel og øvrige værdier. Det skulle senere vise sig, at der dog efterfølgende opstod visse problemer med såvel inddragelse af værdierne, men også tvist om at benytte navnet Tune Køre- og Rideklub. Denne tvist blev langvarig og måtte til sidst afgøres i retten i efteråret 1999 til Tune IF s fordel. Den 12. januar 1998 afgik Helge Hansen, Tune IF s tidligere, mangeårige formand og hovedformand, ved døden, og en af Tune IF s helt store profiler gennem en lang årrække blev begravet fra Tune kirke ved en smuk højtidelighed. I workoutafdelingen opstod der store problemer med at skaffe ledelse. Disse forhold resulterede i, at afdelingen blev lukket pr. 1. maj 1998, og aktiviteterne blev overført til gymnastikafdelingen. Gymnastikafdelingen modtog Unibanks årlige Idrætspris på kr. som anerkendelse for godt udført arbejde i bestyrelsen gennem en årrække. Connie Clausen blev den 14. maj 1998 udnævnt til foreningens fjerde æresmedlem som anerkendelse af mange års bestyrelsesarbejde såvel i badmintonafdelingen som i hovedbestyrelsen. Tune Lokal-TV blev oprindelig stiftet i 1995, men var ikke rigtig kommet i gang, selv om man havde sendetilladelse m.m. Tune IF havde set til fra sidelinjen, og efterhånden havde foreningen kunnet se en fordel ved at blive parthaver. Den 21. april 1998 indgik Tune IF, Tune-Lokal-TV og Elkærparkens grundejerforening et samarbejde for at drive lokal-tv i Tuneområdet. Der blev nedsat et IT-udvalg til at arbejde med bl.a. internet, foreningsprogrammer m.m. Udvalget bestod af to mand, men skulle udvides til fire hen ad vejen. Udvalget kunne den 7. juni 1999 melde, at alt nu var klart til at gå på nettet. I samarbejde mellem Idrætsunionen og idrætsforeningerne i Greve kommune fremkom i sommeren 1998 et digert værk, Forslag til idrætsplan i Greve kommune. Forslaget blev lagt ud i de enkelte afdelinger til behandling, og evt. kommentarer skulle indgå snarest, så sammenskrivning kunne ske til viderebearbejdning i Idrætsunionen og i det politiske system. 110

111 Som følge af at foreningens bedste fodboldhold i efteråret 1998 rykkede op i serie 1, blev det nødvendigt at foretage ændring vedrørende opvisningsbanen, idet SBU s regler sagde, at spillearealet skulle have afgrænsning for tilskuere, og der skulle være plads til, at den krævede linjedommer frit kunne udføre sin gerning. Det medførte, at der måtte opsættes et rørgelænder/hegn og samtidig blev der anlagt en del siddepladser for tilskuere på en del af den ene langside, og der blev også opsat stadionur og måltavle. Folkedans afdelingen fik i 1999 egen fane. Den 20. juni 1999 havde Tune IF bestået i 75 år, og i den anledning blev der udgivet et ajourført jubilæumsskrift. Selve dagen skulle fejres med et større program. Udgangspunktet var den gamle idrætsplads, hvor der kl ville være musik og folkedansopvisning. Derefter var der fanemarch med fire faner i spidsen til Tunehallerne, hvor der afholdtes reception med diverse taler. Kl gymnastikopvisning af Gerlev Idrætshøjskole. Kl spisning og underholdning. Der blev ved receptionen holdt flere taler bl. a. af en af foreningens æresmedlemmer. Han gav et tilbageblik og gamle minder om foreningens virke gennem årene, og omtalte bl. a. at efter hans mening kunne der i dens virke tales om fire store milepæle. Disse milepæle havde en lokal kunstner, Lene Poulsen, tegnet, og de var sat i glas og ramme, og de var tænkt som en gave fra de 11 afdelinger, og de skulle anvendes som udsmykning i foreningens bestyrelseslokale: Milepæl 1.: Indvielse af idrætspladsen den 5. august Her vist ved indgangsportalen ved hovedindgangen. det nuværende Gadevænget. Milepæl 2.: Klubhuset, indviet i Milepæl 3.: Hal-1, indviet i Milepæl 4.: Hal-2, indviet i Alle fire tegninger var udført i størrelsen ca. 70 x 50 cm. De kan ses i bestyrelseslokalet. Bilag 20. Aage Nielsens tale ved 75 års jubilæum Udvalget for anlæg af en idrætslegeplads fremlagde forslag til drøftelse inden den egentlige plan blev udarbejdet. Det måtte med beklagelse konstateres, at uheldige elementer mere eller mindre havde indtaget skateboardbanen og området omkring denne. En form for kontrol og opsyn måtte på en eller anden måde etableres, inden man gik videre med projektet. Udvalget arbejdede dog videre med sagen og kunne den 24. april 2002 fremlægge et endeligt oplæg til godkendelse i hovedbestyrelsen. Det havde taget sin tid at komme så langt med planerne, men det så nu ud til at lysne. Håbet var at få finansiering og udførelse på plads, så legepladsen kunne indvies på foreningens 80 års jubilæumsdag. 111

112 Kursus-/mødeaktivitet ved et møde engang i 90 erne. Klik her for stort billede DGI-kursus i februar Vagn Nielsen og Inge Raagaard i inderkredsen Klik her for stort billede Sommerjazz ved Tune Hallen. Hyggestemning ved Tune-fest i 90 erne. Klik her for stort billede 112

113 Festligt indslag og populært ved Tune-Fest Klik her for stort billede Årets Tune-Fest har gennem en lang årrække været i forbindelse med Skt. Hans som altid trak mange tilskuere til pladsen ved hallen for at se bål og fyrværkeri som her i Klik her for stort billede 113

114 Et fast indslag ved årets Tune-Fest har i mere end 20 år været Hedeboløbet - her ses deltagere før start. Klik her for stort billede Tune IF ungdomsleder kursus Klik her for stort billede Tune IF s ungdomsleder kursus i Klik her for stort billede 114

115 Juni 1999: Tune IF s 75 års jubilæum: Dagen startede med taler på den gamle sportsplads. Herfra gik et optog med musik, Tune IF s faner og repræsentanter fra hovedafdelingerne til Tune- Hallen. Tune IF s nyeste fane bæres af Vagn Nielsen. Klik her for stort billede Folkedanserafd. var repræsenteret med egen fane, båret af Einar Østergaard Pedersen. Tune IF s faner gennem tiden blev båret af: Vagn Nielsen, Aage Nielsen og Børge Kristiansen. Klik her for stort billede 115

116 Juni 1999: Tune IF s 75 års jubilæum. Johannes Hansen, en af de mest aktive Tune-borgere, indenfor idræt, politik og historie holder talen på den gamle idrætsplads. Ved nærmere granskning af fotoet ses at en del af Johannes manuskript er Tune IF s blad klub nyt Klik her for stort billede Optoget runder Østergade på vej mod Tune-Hallerne. Klik her for stort billede 116

117 Tune IF s 75 års jubilæum Juni 1999 Optoget fra den gamle idrætsplads som kommer til Tune-Hallerne. Klik her for stort billede Tune-Hallerne 1996 Klik her for stort billede I 1990 erne rykke Tune IF ud fra de vanlige lokaler i Hal og gymnastiksale til ældreboligerne på Fjællestien med gymnastik for beboerne. Klik her for stort billede 117

118 Glad pensionist i form i 90 erne. Klik her for stort billede Nyt lysanlæg på fodboldbanerne var klar i efteråret 2001 samtidig med et lille salgshus. En kreds af borgere ansøgte i januar 2002 Greve kommune om køb af et jordareal nordøst for hallerne til opførelse af bofællesskab/ældreboliger. Arealet var i lokalplanen udlagt til idrætsformål, og Tune IF gik imod, at der ændredes på lokalplanen, da man ikke ville afskære mulighed for den fremtidige udvikling til idrætsbyggeri og anlæg af flere boldbaner. Trimafdelingen udvidede sit motionstilbud med Power Walking foruden de allerede bestående aktiviteter løb-, cykel- og rulleskøjtetrim. Introduktion den 18. marts Allerede den 24. marts var der tilmeldt 46 medlemmer. Et længe ventet ønske gik i opfyldelse for fodboldafdelingen, da der i oktober 2002 leveredes bander til Hal-2, så denne også kunne benyttes til indefodbold. Foreningens medlemstal pr. 31. december 2002 blev opgjort til personer, hvilket var en pæn fremgang i forhold til året før. Petanqueafdelingen fik i 2002 eget klubhus på banearealet. Efter en let renovering/vedligeholdelse og lidt tilbygning kunne indvielsen ske i starten af I november 2002 blev der fremlagt et udkast til etablering af et bogføringscenter i Tune IF Tidligere havde man ikke ønsket det, men efterhånden var arbejdet for kassererne i en del afdelinger blevet meget stort. Det var stadig ikke alle, der var med på ideen, men det blev vedtaget dog at arbejde videre frem mod et beslutningsgrundlag. Udkastet blev i marts 2003 fulgt op af en arbejds- og ansvarsfordeling mellem afdeling og bogføringscentral. Fælles bogføring blev indført i august Svømmeafdelingen blev de første, og senere efter indkøring blev det håndbold- og badmintonafdelingens tur. Forsøget måtte imidlertid hurtigt opgives. 118

119 Tunehallernes formand siden 1. juni 1994, Vagn Nielsen, fratrådte efter eget ønske pr. 1. juni 2003, og Finn Hansen blev den nye formand. På grund af Jørgen Clausens sygdom blev Truels Vestergaard i december 2002 konstitueret som halinspektør i Tunehallerne. Truels Vestergaard holdt 25 års jubilæum som ansat i hallen og blev ved en reception den 5. september 2003 officielt udnævnt til halinspektør, idet Jørgen Clausen ønskede at gå på pension. Folkedans måtte se i øjnene, at interessen for denne aktivitet efterhånden var meget ringe, hvorfor man lukkede for indeværende sæson. Endelig lukning af afdelingen skete pr. 20. april Der opstod ønske om evt. etablering af et motionscenter. Der blev derfor nedsat et udvalg, som skulle komme med en indstilling - også indeholdende mulig finansiering - til den samlede hovedbestyrelse. For at indhente inspiration blev en række allerede eksisterende motionscentre besøgt bl.a. i Borup og Jyllinge. Udvalget indhentede priser på diverse maskiner, og man mente, at ca. 1 mio. kr. ville blive nødvendig. Der opstod blandt de unge mennesker i Tune et ønske om at få oprettet en Netcafé. De unge havde selv lavet en undersøgelse blandt jævnaldrende og havde opnået 245 ja-stemmer. Tune IF ville gerne være med til at opfylde de unges ønsker, og man ville nedsætte et arbejdsudvalg snarest. Netcafé skulle planlægges sådan, at man kunne samvirke med Lokal-TV. Trimafdelingen tog endnu en motionsaktivitet på programmet, nemlig stavgang. 130 deltagere tilmeldte sig denne aktivitet. Det lykkedes at få færdiggjort idrætslegepladsen, så den officielle indvielse kunne ske på Tune IF s 80-års jubilæumsdag den 20. juni 2004 ved en reception. Idrætslegepladsen består af en renoveret skateboardrampe, flere løse ramper, en asfaltbelagt bane med mål og bander for rullehockey eller andet spil, samt en klatrevæg. Ved receptionen blev der holdt et par taler og blandt dem, der tog ordet, var Aage Nielsen, som selvfølgelig mindedes gamle dage set i lyset af de nu mere moderne forhold ledelsen arbejder under. Bilag 21. Aage Nielsens 80 års jubilæums tale Bilag 22. Hovedformandens fest tale På jubilæumsdagen blev Sven Edelmann udnævnt til æresmedlem som den femte i rækken. Man var i oktober 2004 langt fremme med planerne vedrørende et motionscenter. Der var dog ting, der endnu skulle falde på plads bl.a. lokaleforhold. Endvidere skulle den 119

120 endelige finansiering også færdigbearbejdes. Hovedbestyrelsen vedtog at køre videre med projektet og indledte en forhåndstilmelding for at få belyst brugerinteressen. Det lykkedes ikke i 2004 at opnå enighed mellem Lions Club og Tune IF om at afholde fælles Tune-Fest. I stedet gik Lions Club og Tune Borgerhus sammen om at flytte arrangementet til området ved borgerhuset, og samarbejdet om denne ophørte På hovedbestyrelsens møde den 8. marts 2005 fremkom der redegørelser fra tre vigtige udvalg: Motionscenter, Netcafé og Svømmesalsudvalg. Motionscenter: Havde dags dato forhåndstilmelding på 254 medlemmer, og Tune I.F. var blevet godkendt som låntager i D.G.I. Ansættelse af leder, indkøb og etablering opprioriteredes. Netcafé: Der blev fremlagt et projekt, som blev godkendt og anbefalet ansøgt i Greve kommune. Svømmesal: De foreliggende planer omfattede et bassin på 25 x 12 til15 meter, og vanddybde 1,8 m. med ens temperatur. Bunden burde kunne hæves til 0,3 m. Anslåede anlægsudgifter ca mio. kr. Udvalget arbejdede videre med sagen. Pr. 15. august 2005 blev ansat en daglig leder til motionscenteret, og der var 16 frivillige hjælpeinstruktører, som ville blive uddannet inden åbningen. Bordtennis måtte flytte til Hal-2, da motionscenteret placeredes i det lokale, hvor afdelingen havde været siden Der var indkøbt 10 spinning-cykler, der foreløbig måtte placeres i det store mødelokale i hal-2 1.sal. Den officielle åbning af Center for Bedre Livskvalitet /motionscenter blev afholdt den 10. september 2005, hvor alle de indkøbte maskiner blev fremvist og forklaret. Folketinget havde i juni 2005 vedtaget en lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse eller brug af personale, der har med børn at gøre. Loven omfatter også Tune IF, og man igangsatte straks den nødvendige registrering. Den 25. oktober 2005 kunne motionscenteret notere 400 medlemmer og alt virkede tilfredsstillende. Kasserer var udpeget og der ville blive afholdt kursus i førstehjælp for alle instruktører. Også kurser i afspænding og slankehold forberedtes. Spinning var fuldtegnet, men placeringen var ikke god. En samling med selve motionscenteret ville være en stor fordel, hvorfor det undersøgtes, om billard evt. kunne flyttes og 120

121 spinning kunne få plads i lokalet ved siden af motionscenterets lokale. Der blev sendt 3 nye instruktører på kursus i spinning og 12 i fitness. Vedrørende Netcafé var der indgået aftale om, at denne kunne placeres i ungdomsklubben Atlantics lokale på 1.sal. Økonomien var på plads, og øvrige forhold var afklaret, så der kunne den 17. marts 2006 ske indvielse med 12 maskiner kørende. En opgørelse pr. 16. maj viste, at der var 32 medlemmer i Net-caféen og 454 medlemmer i motionscenteret, heraf var der 123, der dyrkede spinning. En svømmesal var fortsat på foreningens program, og man anmodede Teknologisk Institut om hjælp til at udføre nogle skitser/tegninger og fremkomme med nogle beregninger, som man kunne arbejde ud fra. Tunehallernes og Tune IF s vedtægter blev i maj 2006 ændret som følge af, at der ikke længere ville blive valgt byrådsmedlemmer ind i bestyrelsen, så fremover ville Tune IF skulle vælge alle medlemmerne. Halbestyrelsen blev samtidig udvidet fra 5 til 7 medlemmer. Når nu Tune IF således havde den fulde ledelse af hallerne, rejste spørgsmålet sig, om det kunne være en fordel at ændre hallerne fra at være en selvejende institution til at være foreningsejet. Hvis Tune IF kunne overtage ejerforholdet, kunne der måske optages lån i hallerne til at finansiere evt. udbygninger og også en mulig svømmesal. Hvis denne løsning ikke kan gennemføres, så hallerne fortsat vil være en selvejende institution, men ledet af Tune IF, må alle tænkelige muligheder for finansiering af såvel svømmesal som haludbygning undersøges nøje. Den nuværende bestyrelse er godt klar over, at såvel opførelse som drift af en svømmesal kræver store beløb, men der arbejdes fortsat på at finde en brugbar løsning på problematikken for fremtidig finansiering af udbygningsplanen. Det fremgik af formandens beretning den 9. maj 2006, at foreningen nu havde medlemmer, hvilket var en fremgang på hele 17,4 %. Fremgangen måtte til dels tilskrives motionscenteret, da søgningen hertil var stor. Der var ved at komme liv i karate igen, specielt for børn og unge. Det var lederen af motionscenteret, der havde været initiativtager til et møde, hvor der mødte 73 op for at høre nærmere, og der var 44, der tilmeldte sig. Det skal nævnes, at karate blev taget af programmet for mere end 10 år siden på grund af manglende interesse. Det viste sig, at det var en stor ulempe, at spinning ikke havde lokale i forbindelse med de øvrige motionsaktiviteter. Det blev derfor vedtaget at flytte billard til Hal 2, til det store mødelokale og spinning til det gamle billardlokale, hvor billard havde været siden Allerede et halvt år efter indvielsen af Netcaféen måtte det konstateres, at det ikke faldt i de unges smag, da tilslutningen var meget ringe, og måtte i januar 2007 lukke og slukke. Maskinerne blev overført til Tunehallerne og installeret til brug for afdelingerne og til kurser. 121

122 Tune IF gik videre i bestræbelserne for at få folk til at motionere og leve sundt, hvorfor der blev nedsat et sundhedsudvalg, som kunne holde deres første møde den 4. januar Tune Lokale Sundhedsudvalg, som det officielle navn er, barslede med 3 projektemner som begyndelse: 1. En frugtordning i afdelingerne 2. Motion for overvægtige børn 3. Foredragsrække med eksperter på hele sundhedsområdet. Starten af dette sundhedsprojekt skulle ses i lyset af, at året 2007 for hele landet var udpeget som sundhedsår med kommunerne som ansvarlige. Ved lederfesten i april 2007 udnævntes Finn Hansen til æresmedlem nr. seks som tak for godt foreningsarbejde i mange år. Svømmeafdelingen kom i 2009 meget i klemme, da Greve svømmehal skulle lukkes i en længere periode for renovering. Der skulle skaffes plads til svømmere i andre svømmehaller, men da det var mange, det drejede sig om, var problemet stort. Svømmesal Planerne om en svømmesal i Tune tog allerede sin begyndelse ved detailprojekteringen af Hal 1 i Tankerne gik dengang på, at svømmesalen skulle placeres nord for hallen, hvorfor forgangen fik et stort dørparti mod nord, så adgang skulle ske fra parkeringspladsen gennem forgangen til svømmesalen. Tunehallens bestyrelse havde svømmesal på dagsordenen den 30. maj 1974, og gennem sommeren modnedes tanken, om det var muligt at få opført en sådan sal. Den 25. september 1974 blev et udvalg nedsat. Udvalget besøgte flere svømmesale for at få et indtryk af såvel indretning som driftsøkonomi m. m.. Konklusionen blev dog, at man ikke på daværende tidspunkt kunne forvente at få tanken realiseret. Også et friluftsbad, der senere kunne overdækkes, var med i tankerne, men denne løsning blev også forladt. Tanken om svømmesal blev dog ikke opgivet, og i udbygningsplan for Tuneområdet var den med, men med en anden placering tættere på skolen. Svømmesalen er også med i lokalplanen for idrætsområdet, men dog stadig kun på papir. Svømmesal i Tune er stadig ikke glemt, men det kræver en stor investering med store driftsudgifter til følge. Den nuværende finanskrise gør heller ikke mulighederne større, så det bliver nok stadig et fremtidsønske. Også afklaring om evt. ændrede ejerforhold af Tunehallerne må færdigbearbejdes. Det kan være, at der derved åbner sig en mulighed for finansiering ved optagelse af lån i hallerne. Idrætsforeningen har i samarbejde med Lions Club og Super Best afholdt flere foredrag vedrørende sund levevis, motion og sundhed, og der har vist sig stor 122

123 interesse for at høre om en sundere livsstil. Dette kan ses af, at foredragsholderen Chris Mac Donald den 24. januar 2009 kunne tiltrække over 500 tilhørere, ikke kun fra Tune, men også fra Greveområdet. Næste foredrag i rækken var med den fra TV kendte læge Peter Qvordrup Geisling og omfattede en af de mange andre folkesygdomme nemlig stress. Dette foredrag blev afholdt ultimo april og samlede ca. 350 tilhørere. Den kombinerede Leder- og Idrætsfest den 18. april 2009 havde samlet over 300 deltagere, og formanden kunne med stolthed byde de mange frivillige trænere og ledere, indbudte samarbejdspartnere, repræsentanter fra Greve kommune, æresmedlemmer og øvrige deltagere velkommen og takke for en god indsats i det forgangne år. Sædvanen tro blev der uddelt en del jubilæumspokaler, erindringsgaver, pokal for årets kammerat samt Nordeas to gavechecks. Alle modtagerne blev belønnet for at have ydet en stor og påskyndelsesværdig indsats. Lis Hansen blev valgt til nyt æresmedlem, nr. syv i rækken. Det skal nævnes, at den første lederfest blev afholdt helt tilbage i 1976, altså i 2009 for 34. gang. Tune IF besluttede i 2007 at melde sig ud af Idrætsunionen (det samme gjorde Greve IF) i protest mod dens virke, som efter Tunes mening ikke tilgodeså helheden i idrætten. Ved udmeldingen mistede Tune IF sit medlem i Idrætsrådet, men kommunen ønskede fortsat, at Tune havde sæde i rådet, hvorfor vedtægterne blev ændret, så Tunes mandat kunne fortsætte. I samarbejde med Greve IF og spejderne havde man forhåbninger om at det ville blive muligt at oprette et Fritidssamvirke som en forening, der bedre kunne tale medlemmernes sag på et bredere grundlag end Idrætsunionen. Om det lykkes, kan kun fremtiden vise. At foreningen helt tilbage fra midt i tyverne har været god til at holde fest fornægter sig heller ikke i nutiden. Selvom et 85-års jubilæum normalt ikke bliver fejret, syntes ledelsen alligevel at dagen skulle markeres. Der var indkaldt til en mindre reception i hallens cafeteria. Sven Edelmann bød velkommen og talte lidt om fortiden og udviklingen. Der var underholdning ved skuespillerinden Annie Birgit Garde, der sang en række danske sange. Aage Nielsen fortalte lidt om nostalgien i foreningens virke gennem de mange år. Receptionen var godt besøgt og deltagerne hyggede sig nogle timer. Bilag 23. Aage Nielsens 85 års jubilæums tale Foreningen indgik i 2009 et samarbejde med Greve kommune om, at der i motionscenteret blev oprettet et hold for ældre med nedsat funktionsevne. For at 123

124 kunne komme i betragtning skulle man visiteres af kommunens center for sundhed og pleje. Deltagelse skulle være gratis og foregå 2 gange om ugen. På hovedgeneralforsamlingen den 6. maj 2010 omtalte formanden i sin beretning, at bestyrelsesarbejdet det seneste år hovedsagelig havde drejet sig om tre store emner: Hal 3, idrætsfritidsklub og udarbejdelse af værdier og holdninger for samarbejdet med Greve IF og spejderne under navnet GFIS. Hal 3. Opførelse af Hal 3 er en realitet, men der måtte konstateres en udsættelse af starttidspunktet, da der opstod problemer med finansieringen grundet glemt momsberegning. Alt faldt dog på plads, idet det dog blev nødvendigt, at hallen blev opført som et kommunalt byggeri, men hallen skal drives af Tune I.F. via halbestyrelsen. Projektet blev sendt i udbud ultimo april og afgivne tilbud skulle indgå 25. maj. Formanden oplyste, at hallen vil blive på 1100 m2 og vil få en gulvbelægning, der tilgodeser tennis, samt at den vil blive udstyret med en springgrav af hensyn til gymnastik, hvor der anvendes trampolin. Det forventes, at selve opførelsen i gangsættes i begyndelsen af september måned og stå færdig til indvielse i marts Idrætsfritidsklub. Der blev fortsat arbejdet med at få en sådan klub etableret, men der var mange forhindringer, der skulle overvindes, bl. a. lokaleforhold, og hvor mange børn, der ville kunne deltage. Der er regler og regulativer, der skal overholdes, og det er tidskrævende at bearbejde disse. Håbet var efter formandens mening, at der skulle kunne startes med 60 børn i fodboldhuset evt. med en tilbygning. GFIS. Samarbejdet var blevet etableret, bestyrelse var valgt, ansøgning om godkendelse i henhold til folkeoplysningsloven var afsendt til kommunen, men svar på ansøgningen var endnu ikke givet. Værdier og holdninger var blevet udarbejdet, og GFIS havde fået fire medlemmer i Idrætsrådet. To fra Greve IF og 2 fra Tune IF På generalforsamlingen oplyste halinspektøren, at den etablerede Hjertestarter havde været i brug i februar, da en aktiv udøver fik hjertestop i forbindelse med en fodboldkamp. Hans liv blev reddet, og denne solstrålehistorie medførte, at Hallen anskaffede yderligere to hjertestartere, så der fremover er tre til rådighed. Tid er kostbar, når uheldet er ude, så de er blevet placeret, så de kan dække henholdsvis halarealet, motionscenteret og omklædningsrum/baneareal. Der vil i samarbejde med Falck blive afholdt instruktionskursus i anvendelsen for yderligere 12 personer. 124

125 Tunehallernes formand orienterede om hallernes regnskab og drift og omtalte etableringen af en handicapelevator mellem indgangshal og hal 2, hvor handicaptoiletterne er placeret. Udgiften er sponsoreret af Lions Club og Nordea. Finn Hansen blev genvalgt som formand for halbestyrelsen. Tunetrolden Årets Tuneborger. I 1984 startede en årlig tilbagevendende tradition, nemlig kåring af Årets Tuneborger. Kåringen skete på årets Tune-Fest arrangeret af Lions Club og Tune IF. Hver gang har borgeren, der skal have gjort noget ekstra godt for byen, modtaget en trold, modelleret af billedhugger Jane Grundahl Christensen. Årets modtager af Tunetrolden udnævnes efter indstilling fra byens borgere. Tunetrolden blev i 2009 uddelt for 25. gang og i den anledning blev der den 10. februar 2010 åbnet en særudstilling på Greve museum, hvor 23 af de uddelte trolde, sammen med avisbeskrivelse, der fortæller om de forskellige modtagere udstilledes. Det skal nævnes at ikke to trolde er ens. Mange af prismodtagerne gennem årene er personer fra idrætsforeningens rækker. Stævner og sommerfester. Der har stort set siden sommeren 1931 været arrangeret stævner og/eller sommerfester. Fra start var det stævner, og senere blev det sommerfester. Til disse arrangementer skulle man helst tjene lidt penge til den videre drift af foreningen. Derfor blev der arrangeret boder med salg af forskellig art, såsom is, sodavand og slik, og fra gammel tid solgte man også cigaretter og cigarer. Det var meget primitive salgsforhold, man havde. Først da foreningen fik eget klubhus i 1953 blev det noget nemmere at arrangere boderne. I klubhusets midterste rum var salg af is, sodavand og slik, og på nordfacaden blev der ved hjælp af lægter, søm og hammer lavet boder for skydetelt, pilekast, dåsekast og andre forlystelser. Overdækning bestod af lejede presenninger Keglebanen var også et godt aktiv i festen. En god indtægtskilde op gennem 60 erne var også tombolaen. At skaffe gevinster til en tombola var et stort arbejde, da de helst ikke måtte koste ret meget. Man havde i flere år forbindelse med en større isenkramforretning i Roskilde, og herfra kunne man billigt overtage forskellige udgåede varesortimenter. Andre varer til gevinster skaffede man via salgschefen i firmaet Rosti, Lars Juel Nielsen, som var formand i Tune I.F Det var rigtig gode ting såsom Margretheskåle, vandkander, grydeskeer og andre husholdningsartikler i plast. Sidst i 60 erne flyttede B.R. Legetøj deres domicil til Tune med adresse på Industrisvinget. En kontakt til direktør Børge Rasmussen om mulighed for at købe ting til tombola faldt heldigt ud, da det et par år lykkedes at købe en del ting billigt. Det var hovedsagelig udgåede varer, og især ting, der var taget retur på grund af 125

126 defekt. Der var blandt andet elektriske biler og andet mekanisk legetøj. Defekterne var i de fleste tilfælde en dårlig lodning af diverse ledninger, og da foreningen havde et par fingernemme medlemmer, lykkedes det at få de fleste ting til at fungere igen. Det var virkelig fine gevinster, man derved kunne bortlodde. En anden almindelig ting i sortimentet af gevinster var potteplanter. Der kunne sælges godt 5000 numre, når det gik bedst. Sommerfesterne var fra starten udelukkende præget af sportslige aktiviteter, men blev op gennem årene mere og mere kommercielle, og da man nåede op i 80 erne blev det almindeligt med et tivoli og også restaurationstelt, for til sidst at blive en decideret byfest uden sportslige indslag. Sommerfesten foregik på den gamle bane nede i byen helt frem til 1993, hvor festpladsen blev flyttet til området ved Tunehallerne. Tune IF var enearrangør indtil 1975, hvorefter man indgik i et samarbejde med Lions Club. Dette samarbejde varede frem til 2004, hvor Tune IF opgav samarbejdet, hvorefter Lions Club og Borgerhuset overtog og videreførte arrangementet. Festpladsen blev samtidig flyttet til området ved Borgerhuset og Lundegårds skolen. Såvel den gamle tradition med Sankt Hans bål og udnævnelse af årets Tuneborger er fortsat et indslag i Tune-Festen, ligesom Hedeboløbet også er blevet kørt hvert år siden Idræt i Natten. At foreningen hele tiden har fornyet sig kan ses af et nyt tiltag, der tog sin begyndelse i september 2008, nemlig Idræt i Natten. Selvom det var første gang dette arrangement blev afholdt, var det en stor succes. Arrangementet var gratis for alle, og der blev vekslet hver ½ time mellem forskellige aktiviteter. Fra er målgruppen børn fra 0-5. klasse, og fra kl. ca skifter målgruppen til de lidt større fra klasse. I 2009 blev arrangementet gentaget, og var endnu bedre tilrettelagt. Det var håndbold, fodbold, motionscenter, karate, bordtennis, gymnastik, tennis og badminton, der kunne prøves kræfter med. Af indbydelsen fremgik det, at der ville være både utraditionelle og sjove aktiviteter i de idrætsgrene, alle kender. Stor ros til arrangementet fra alle sider, og det må forventes gentaget i de kommende år. Klub Nyt Et virkeligt godt aktiv er foreningens eget klubblad Klub-Nyt, som udkommer 11 gange om året til alle ca husstande i Tune-området. Første udgave i starten af 1965 var selvfølgelig ikke så prangende, men det blev alligevel godt modtaget i befolkningen. Med dette blad fik foreningen et godt talerør og kunne informere mere bredt for sine aktiviteter. Det første blad kostede 70 Kr. til trykning og udsendelse, og det var lykkedes at få tegnet annoncer for 20 kr. For at billiggøre trykningen fik man et par år 126

127 senere en aftale med FDB, hvor Aage Høgh var ansat, om at man kunne låne deres trykkemaskine, så kun materialeudgiften tyngede regnskabet. I 1971 skulle FDB udskifte deres trykkemaskine, og Tune IF kunne købe den gamle til en favør-pris. Den blev indstillet i Aage Høghs bryggers, som derefter fungerede som trykkeri. Samling, bukning og hæftning gik på tur mellem de enkelte afdelinger. Trykkemaskinen blev senere flyttet til varmekælderen i Tune-Hallen, hvor bladet blev trykt indtil 1. januar 1983, hvor et trykkeri overtog arbejdet. Bladet har selvfølgelig gennem årene været igennem en rivende udvikling og fremtræder i dag år årgang 47 - som et særdeles flot farvelagt meddelelsesmiddel for foreningen, og bladet har stor opbakning vedrørende annoncetegning. Af regnskabstal for 2009 kan ses, at udgifterne til trykning og udsendelse er Kr , og annonceindtægterne er på Kr , hvilket giver en udgift på godt Kr Men det er også alle de penge, der anvendes til avertering, meddelelser og information om foreningens virke. Primus motor i stofbehandling og opsætning udføres af foreningens mangeårige sekretær Inge Raagaard, og det er ikke mindst hendes fortjeneste, at bladet har fået den store succes. Foregangsmænd. Gennem årene siden foreningens start har mange gæve mænd og kvinder gjort en stor indsats for at få alt til at fungere til glæde for de mange idrætsudøvere. I et tilbageblik gennem referater fra bestyrelsesmøder, medlemsmøder, generalforsamlinger m.m. støder man på mange navne som gengangere, men der vil altid være nogle, der er nævnt oftest. Der er specielt 4 navne, der går igen og igen, og som bør fremhæves i en historisk sammenhæng, når det drejer sig om Tune IF Navnene, som bør nævnes i denne forbindelse, er: Otto Nielsen, Johannes Hansen, Helge Hansen og Sven Edelmann. Otto Nielsen var med til at starte foreningen i 1924 og har været formand, mangeårigt bestyrelsesmedlem, revisor, fanebærer, ordstyrer ved generalforsamlinger, fodboldtræner og foregangsmand for udviklingen af fodbolden i Tune. Johannes Hansen er helt klart den person, der har været nævnt oftest. Han har været formand og kasserer flere gange, ordstyrer ved generalforsamlinger, gymnastikleder, leder af folkedansen i 16 år og julenisse i 34 år. Som sognerådsformand i 1960 erne, hvor den store udvikling skete for Tune by og Tune IF, var han en god samarbejdspartner med stort fremsyn for udviklingen med bl.a. baneanlæg og halbyggeri. Helge Hansen var i sammenlagt 30 år formand for Tune IF. Han har virket som både gymnastik- som håndboldleder (træner) og været Tune IF s repræsentant i såvel RAG som i kommunale udvalg bl.a. formand for IKG (Idrættens Kontaktudvalg i Greve) Helge har haft stor indflydelse på foreningens udvikling i 60 erne og 70 erne og var 127

128 et stort aktiv i forbindelse med at få Hal 2 gennem det politiske system, så hallen kunne blive en realitet i Sven Edelmann er mangeårig leder i Tune IF. Han startede som formand i badmintonafdelingen i 1979 og fortsatte i hovedbestyrelsen og er endt som formand for foreningen siden maj Sven var i en periode med i RAG s ledelse og han har været formand for Idrætsrådet i Greve kommune. Han har som hovedformand for Tune IF igennem de mange år arbejdet utrætteligt med at udvikle foreningen og dens aktiviteter. Det er hans fremsynethed og hans arbejdsiver - der dog ind imellem kan virke lidt diktatorisk - der er hovedårsagen til at foreningen har det høje stade, den har i dag, såvel på det økonomiske som på det idrætslige område. Han er hvad man kalder en moderne leder og har fortsat store visioner for fremtiden. Disse 4 nævnte personer danner hver deres æra i Tune IF s udvikling og bør have en fremtrædende plads i foreningens historie. Blandt mange andre aktive mennesker, som har lagt deres liv og virke i Tune IF skal her nævnes Aage Nielsen. Han er også omtalt et utal af gange, både som kasserer, indvalgt i mange såvel kommunale som interne udvalg, formand for Tune Hallen s bestyrelse og tekstet flere jubilæumsskrifter. Han bør specielt nævnes, for han besidder en rekord, der formodentlig aldrig vil kunne slås. Det er foreningens vedtægter, der gør, at han siden sin fødsel i 1933 og til hans dødsdag vil være medlem af Tune IF Hans forældre var medlem og dermed også ham, da det dengang var familiemedlemskort, der blev solgt. Både hans far og mor var aktive i foreningen og han blev selv aktiv udøver fra 6årsalderen og har dyrket forskellige sportsgrene gennem årene, senest badminton. At han i 1995 blev udnævnt til æresmedlem fuldender hele forløbet som medlem fra vugge til grav. Vagn Nielsen bør også nævnes, da foreningen har meget at takke ham for. Aktiv udøver, bestyrelsesposter i flere omgange, formand for Tune Hallen i 9 år, men allervigtigst hans engagement som leder i fodboldafdelingen både som formand og som træner. Vagn nåede også at få tildelt Sjællands Boldspils Unions (SBU) fortjenstnål og blev i 1989 udnævnt til æresmedlem. Vagn Nielsen døde i en alt for ung alder i Resumé. Lidt statistik som resumé. I 1924 bestod bestyrelsen af 5 medlemmer, som selv konstituerede sig med formand og kasserer. 128

129 Først 3 år senere, den 6. juni 1927 blev det vedtaget, at formand og kasserer skulle vælges på generalforsamlingen. Der var halvårlige generalforsamling i juni og november helt frem til 1937, da man ændrede terminerne til marts og september. Først den 10. marts 1966 vedtog man, at der fremover kun skulle holdes én årlig generalforsamling og i januar måned. Regnskabsåret blev fastlagt til 1. november til 31. oktober. Terminen for afholdelse af generalforsamling er i 1972 og i 1974 ændret, så det nu er senest 15. maj og med kalenderårsregnskab. Afdelingsgeneralforsamlinger skal afholdes senest 15. april. Bestyrelsen bestod af 5 medlemmer frem til den 23. november 1928, hvor den blev udvidet til 7, hvoraf 2 skulle være kvinder. Bestyrelsen blev den 26. oktober 1933 udvidet med 2 jordkøbsgaranter til 9 medlemmer. Disse 2 udgår igen den 11. november 1935, så bestyrelsen igen er på 7 medlemmer frem til den 14. september 1940, hvor den udvides til 9, hvoraf 2 fortsat skulle være kvinder, men dog højst marts 1966 blev vedtægterne igen ændret, og herved faldt kravet om kvinder i bestyrelsen væk. 25. januar 1972 skete en form for modernisering, idet man vedtog, at foreningen skulle ledes af en hovedbestyrelse bestående af 5 medlemmer plus 1 medlem fra hver afdeling. Der var i afdelinger, så bestyrelsen kom til at bestå af 11 medlemmer. I dag, år 2009, består hovedbestyrelsen af et forretningsudvalg på 6 medlemmer valgt af generalforsamlingen samt 1 repræsentant fra hver afdeling, valgt på afdelingernes generalforsamling. Herudover deltager formanden for udvalg, der er nedsat af hovedforeningen, samt formanden for Tunehallerne. Da foreningen p. t. har 10 afdelinger og 3 udvalg plus Tunehallernes repræsentant er det 19 medlemmer plus referent og sekretær. Der har siden foreningens start i 1924 og til 20. juni 2009, altså i 85 år været 24 formænd og 36 kasserere, og der har været afholdt 146 generalforsamlinger, hvoraf de 128 er ordinære og 18 ekstraordinære. Hertil skal lægges de årlige afdelingsgeneralforsamlinger siden Ordningen med salg af medlemskort blev først afskaffet i september 1970, hvor vedtægterne ændres til: Alle, der er tilmeldt og har betalt indmeldelsesgebyr til en afdeling er aktive medlemmer af foreningen. Støttemedlemmer med stemmeret kan optages mod betaling af et medlemsgebyr, der fastsættes af bestyrelsen. Støttemedlemmer uden stemmeret kan også optages, til en reduceret pris. 129

130 Formænd gennem tiderne Fra: Til: Navn: 20/ / Holger Nielsen 6/ / Chr. Petersen 1/ / Olaf Peteresen 14/ / Lars Larsen 24/ / A.Klemp 8/ / Hans Madsen 7/ / Otto Nielsen 22/ / Einer Nielsen 26/ / Holger Rasmussen M 11/ / Henry Rocatis 29/ / Svend G. Madsen 10/ / Johs. Hansen 27/ / Jens P. Nielsen 14/ / Johs. Hansen 14/ / Verner Sejdenfaden 2/ / Holger Rasmussen M 7/ / Vagn Jensen 5/ / Helge Hansen 30/ / Svend Carlsen 10/ / Arne Nielsen 14/ / Svend Carlsen 28/ / Lars Juel Nielsen 10/ / Helge Hansen 5/ Sven Edelmann Kasserere gennem tiderne Fra: Til: Navn:? - 7/ Holger Rasmussen M 7/ / Peter Andersen 12/ / Holger Rasmussen M 26/ / Carl Nielsen 3/ / Hans Aage Rasmussen 15/ / Johs. Hansen 28/ / Holger Rasmussen M 2/ / Holger Rasmussen T 130

131 13/ / Johs. Hansen 5/ / Aase Hansen 23/ / Henry Rasmussen 27/ / Erik Hansen 3/ / Erling Hansen 17/ / Aksel Kronborg 14/ / Hans Christiansen 15/ / Erland Petersen 26/ / Børge Kristiansen 10/ / Viggo Jensen 31/ / Gunner Nielsen 13/ / Svend E. Petersen 12/ / Alfred Larsen 10/ / Annelise Jensen 10/ / Preben Petterson 14/ / Aage Nielsen 19/ / Per Bolvig 26/ / Inger Skovgård 22/ / Herman Petersen 7/ / Flemming Flannov 6/ / Lise Persson 14/ / Kaj Søgaard 25/ / Pia Jacobsen 14/ / Søren Nielsen 2/ / Fritz Jüngling 8/ / Brian Hemmingsen 1/ / Fritz Jüngling 18/ / Søren Sørensen 6/ Michael Christensen Æresmedlemmer Helge Hansen 1983 ( ) Vagn Nielsen 1989 ( ) Aage Nielsen 1995 Connie Clausen 1998 Sven Edelmann 2004 Finn Hansen 2007 Lis Hansen

132 Formænd for Tune Hallerne. Jørgen Clausen september november 1973 Aage Nielsen november juni 1994 Vagn Nielsen juni 1994 juni 2003 Finn Hansen juni Tune Idrætsforenings profil anno Tune Idrætsforening er stiftet den 20. juni 1924, kun med fodbold på programmet, men allerede året efter blev gymnastik tilføjet, og senere er en række andre sportsgrene og aktiviteter tilkommet. Tune IF er i dag en moderne dynamisk flerstrenget Idrætsforening, der har tilpasset sine aktiviteter i den tid, vi lever i. Foreningen er i dag organiseret med en hovedforening og 10 selvstændigt ledet afdelinger samt en række nedsatte udvalg. Foreningens daglige ledelse er forretningsudvalget, der har reference til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen består af forretningsudvalget på 6 medlemmer, valgt på den årlige generalforsamling, samt en repræsentant fra hver afdeling, valgt på afdelingernes generalforsamlinger. Herudover deltager formanden for udvalg nedsat af hovedbestyrelsen, samt formanden for Tunehallernes bestyrelse. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. maj og foreningens regnskabsår går fra 1/1 til 31/12. Afdelingernes generalforsamlinger skal være afholdt senest 15. april. Foreningens formålsparagraf er: At samle medlemmerne til idrætslige og kulturelle aktiviteter samt virke koordinerende og udadvendt for alle specialafdelingerne. Foreningen er medlem af Dansk Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ligesom hver afdeling er tilsluttet de respektive specialforbund under Dansk Idræts Forbund. Tune IF har i dag ca aktivitetsmedlemmer fordelt på 10 afdelinger, som er: Badminton. billard, bordtennis, fodbold, gymnastik, håndbold, petanque, svømning, tennis og trim samt de af hovedbestyrelsen ledede udvalg: Center for Bedre Livskvalitet, Tune Lokale Sundhedsudvalg, IT-udvalg, EDB-undervisning og Lokal- TV med Tune Kabelnet som partner. Foreningen er hjemmehørende i Greve kommune, nærmere bestemt i Tune Idrætscenter, dog foregår svømmeafdelingens aktiviteter i Greve svømmehal. Foreningen råder over 2 idrætshaller, begge med internationale mål (og Hal 3 er på vej i 2010), 4 tennisbaner med kunststofbelægning, 1 opvisningsbane for fodbold, 1 grusbane og en boldfælled med plads til 4 á 5 fodboldbaner, 14 petanquebaner, 1 idrætslegeplads med skateboardbane og bane indrettet med mål og bander for rullehocky, boldspil m.m. samt en klatrevæg. Herudover råder foreningen over et fuldt udstyret motionscenter med moderne maskiner. 132

133 Foreningen har bestyrelses- og klublokale i Tunehallerne og tennis-, fodbold/trim- og petanqueafdelingerne har egne klubhuse ved banearealerne. Foreningen har siden gange årligt udsendt sit eget klubblad til alle husstande i Tuneområdet og har sin egen hjemmeside på internettet, som orienterer om foreningen og dens aktiviteter. Alle trænere og instruktører, der i Tune I.F. har med børn at gøre, skal have afleveret en børneattest, som regelmæssigt fornyes. Foreningen kan tilbyde EDB-undervisning, idet der rådes over otte anlæg. Foreningens nugældende vedtægter, der sidst er revideret i 2006, vises i bilag 24 Bilag 24. Tune IF s nugældende vedtægter Udviklingen i tal. At Tune IF har gennemgået en rivende udvikling gennem årene kan bedst illustreres med nogle tal vedrørende såvel medlemstal, kontingentstørrelser og enkelte regnskabstal. Medlemsudviklingen. Ser man på medlemsudviklingen op gennem årene, er der stor spredning i antallet fra år til år. Dette skyldes hovedsagelig den måde, hvorpå man fik disse medlemmer ind i foreningen, og hvordan man registrerede dem. Fra foreningens stiftelse og frem til den 9. september 1970 blev medlemskort solgt ved dørene eller bestilt, når der skulle afholdes fester, bal og lignende. Et medlemskab gjaldt for et kalenderår. De medlemskort, der blev solgt ved dørene, dækkede hele familien, hvorfor et registreret medlem faktisk kunne være 4-5 personer eller flere. For at f. eks. unge udenbys personer kunne deltage i f. eks. et bal, skulle medlemskort bestilles 3 dage før afholdelsen, og vedkommendes navn skulle indskrives i medlemsbogen. Denne skulle forevises sognefogeden dagen før ballet blev afholdt, og han skulle kvittere med sin underskrift i medlemsbogen, for at ballet blev lovligt afholdt. Der kunne derfor være ret store variationer i antal medlemmer, alt efter hvor mange fester, der var afholdt. Måned År Registrerede medlemmer Oktober Marts (og i september 316) Februar Marts Marts September

134 Januar ca. Det er ikke mange medlemstal, der er registreret i protokollerne, men det fremgår af ovenstående tal, at udviklingen gik langsomt frem. At medlemstallet i 1968 var steget til skyldtes især, at den nye skoles gymnastiksal blev taget i brug i efteråret Antallet af gymnaster steg lidt, men især badminton fik flere medlemmer, og da bordtennis kom til i 1964, kunne fremgangen konstateres. I september 1970 blev det vedtaget at sløjfe den gamle ordning med salg af medlemskort. Vedtægterne blev ændret, så alle, der havde betalt kontingent til en idrætsgren, var at regne som medlem, og hermed opstod begrebet aktivitetsmedlemmer. Denne ændring i vedtægterne, samtidig med at Tune Hallen i 1971 blev taget i brug, medførte en stor forøgelse af medlemstallet, sådan at der i 1975 kunne registreres 1589 medlemmer. I 1977 kom der nye afdelinger til: Svømning, tennis og karate. Især svømning og tennis trak mange nye medlemmer, så allerede i 1978 var medlemstallet over 3000, nemlig Nyhedens interesse for de nye idrætsgrene faldt de følgende år og dermed også medlemsudviklingen. År Registrerede medlemmer Som det fremgår af tallene, har medlemstallet været rimeligt stabilt, dog med tilbagegang i enkelte år, men ellers med en pæn fremgang de seneste år. 134

135 Medlemsudviklingen Tune I.F Antal aktive medlemmer At der sker en stor fremgang i 2005 og fremover kan tilskrives tilgangen af Center For Bedre Livskvalitet/motionscenter, der allerede fra åbningsdagen havde tilgang af mange medlemmer, og tilgangen har holdt sig også i de efterfølgende år. Kontingentudviklingen. Fodbold senior 3 kr. forår, 3 kr. efterår; ungdom 1,50 kr. forår, 1,50 kr. efterår ,50 1,50 1, : Senior 80 kr. ;børn 14 kr. 1969: Senior 100 kr.; junior 35 kr.; oldboys 30 kr.; børn 25 kr. 1972/73: Ude: Senior 160 kr.; oldboys 50 kr.; børn 40 kr. Inde: Senior 50 kr.; oldboys 75 kr.; børn 40 kr. Gymnastik voksne 3 kr. børn 2 kr , motionsdamer 3 kr

136 Håndbold voksne 3 kr. børn 1,50 kr , ; junior 25 kr.; børn 20 kr udendørs 60; junior 35 kr.; børn 25 kr. 1971/72 indendørs 130 børn 60 kr. 1972/73 årskonting. 240 børn 96 kr. Badminton double 1,50 kr. single 2,50 kr. 1963/64 30 kr. børn 12 kr kr. single 15 kr. junior 25 kr. 1971/ kr. single 147 kr. ungdom 50 kr. 1972/ kr. single 160 kr. ungdom 50 kr. Folkedans 1939 senior 3 kr senior 3 kr senior 5 kr. børn 3 kr senior 10 kr. børn 6 kr. Bordtennis 1965/66 voksne 25 kr. junior 15 kr. børn 10 kr. 1968/69 voksne 50 kr. junior 25 kr. børn 15 kr. 1972/73 voksne 130 kr. børn 50 kr. 136

137 Billard 1972/73 10 kr./medlem + 6 kr.pr. bord/time. Kontingentstørrelserne ændredes radikalt i sæson 1972/73, da Tune Hallen blev taget i brug, og de indendørs idrætter skulle til at betale halleje, og såvel fodbold som håndbold var nu blevet helårssport. Også gymnastik kunne fremover forvente kontingentstigning, da aftenskolerne mange steder har taget denne idrætsgren på programmet, og disse gav højere lønninger til ledere, hvilket må ses som et stort konkurrenceproblem for idrætsforeningerne. Regnskabstal. Balancesum 4/6-23/ (halvår) 383,00 formue 10/4-11/ , ,76 8/ 3-15/ , ,45 12/ 3-16/ , ,73 1/11-31/ (helår) , ,09 1/11-31/ , ,69 1/ / , ,50 1/1-31/ , ,76 1/1-31/ , ,97 1/1-31/ , ,84 Regnskabstallene for 1/ / er inklusive foreningens indskud i Hal 1 på kr. og tallene for år 2000 og 2009 er inklusiv indskud i både Hal 1 og Hal 2 på i alt kr. Tune IF og fremtiden. Hvad fremtiden vil bringe på såvel den sportslige som den kulturelle side er svært at spå om, men det ligger fast, at der fortsat må arbejdes med at skabe de bedste rammer om et godt idrætsliv og gode muligheder for kulturelle aktiviteter, kort sagt: At følge med tiden. 137

138 Det er den nuværende ledelses håb og ønske, at det fortsat vil være muligt at skaffe de frivillige ledere, der er en nødvendighed for at den brede idræt kan bestå fremover. Tune IF s fundament bygger på nogle kærneværdier: Troværdighed Fællesskab Demokrati og Samarbejde Respekt og Traditioner, men også på socialt samvær. Det er vigtigt at stå vagt om disse værdier. Der ligger store arbejdsopgaver forude, bl.a. vedrørende ønske om mere halkapacitet (Hal-3) overtagelse af ejerskab af eksisterende haller etablering af svømmesal foruden uddannelse og videreuddannelse af ledere for at sikre fremtiden. Der er i såvel hovedforening som i afdelingerne udarbejdet visioner, mål og handlingsplaner for de næste 4-5 år, så nu arbejdes der på at få disse målsætninger opfyldt. Visionerne. Sammenfatning af afdelingernes og hovedforeningens visioner og arbejdsopgaver er i september 2009 blevet behandlet på forretningsudvalgsmøde og er i uddrag: 1.Vi står vagt om Tune IF s værdier og holdninger. 2. Uddannelse og videreudvikling af vore ledere. a. En stærk frivillig leder. b. Ungdomslederuddannelse. c. Uddannelse af instruktører og trænere. 3. Udvikling af aktiviteter i henhold til visionsplaner. a. Hjælp og opfølgning. b. Central funktion for ansøgninger. 4. Faciliteter lokaler og udendørs arealer redskaber. a. Tune Hal 3 mulighed for aktivitetsudvidelse. b. Tune IF s 100 % overtagelse af Tune Hallerne. c. Svømmesal i Tune projekt er klar. d. Udbygning af lokaler for C.B.L. (motionscenteret) e. Anvendelse af Hedeland. f. Andet 5. Partnerskab med Greve kommune og foreninger. a. Tune I.F. fritidsklub. b. Tune Ungdomscenter (vurdering om samarbejde). c. C.B.L.- genoptræning. d. Greve Golf. e. Lions Club Tune. 6. Styrkelse af Tune IF s kommunikation: a. Klub-Nyt. b. Hjemmesider anvendelse af ny teknik. c. Politisk kommunikation. 138

139 d. Modernisering af håndbog. e. Andet. 7. Udvikling af IT-redskaber. a. Udvikling af værktøjer. b. Online tilmelding og betaling. c. Online booking indenfor tildelte timer. d. Cafeteria online bestilling og betaling e. Andet. 8. Regnskab budget. a. Gennemgang og opdatering af forretningsgange. b. Bankkontakt og aftaler. c. Regnskabssystem. d. Regnskabsførelse. Så langt så godt, der er noget at gå i gang med, og det bliver spændende at se, hvor langt man kan komme inden for en rimelig tidshorisont. Afdelingerne præsenterer: Sammenfattet har også den enkelte afdeling sin egen historie med op- og nedture. Følgende oversigt og kort omtale af den enkelte afdeling, kan give et lille indtryk af afdelingens udvikling gennem årene. Foreningens totale medlemstal fremlagt på generalforsamlingen den 11. maj 2009 er opgjort til i alt 3759 personer og er en lille tilbagegang fra året før på 112 personer. Afdelingerne Fodbold startet 20/ Gymnastik - ca. 1/ Folkedans - 1/ til marts 1930 og 14/ / og igen 2/ / udgået (selvst. 1/8 1978) Håndbold - 20/ Badminton - 6/ Bordtennis - 2/ Billard - 24/ Trim startet under gymnastik Selvstændig afdeling 9/ Svømning 12/ Tennis 12/ Volleyball 12/ udgået 31/ Karate i Tune IF 11/ , selvstændig afdeling 12/ /4 1995, derefter Workout -1/ udgået Petanque 1/5 1994, selvstændig afdeling 23/

140 Motionscenter 10/ Sundhedsudvalg 4/ Ridning privat 1987, i Tune IF 28/ , lukket 3/ Idrætslegeplads indviet 20/ NetCafé 17/ / Badminton Datidens krav til egnet spillested var ikke så store, da man i 1937 startede i den gamle skoles gymnastiksal. I Tune var forholdene bedre end mange andre steder, idet der var rimeligt højt til loftet, kun en kakkelovn, der stod lidt inde på banen, kunne genere. Det var hovedsagelig motionsspil, men også venskabskampe, der blev dyrket i starten, men allerede i 1942 meldte man sig ind i Dansk Badminton Forbund, Sjællands Badminton Kreds, og mere organiserede turneringer blev indført fra 1. februar I 1945 blev det forsøgt at gøre afdelingen mere selvstændig med egne vedtægter, bestyrelse m.m., stort set samme koncept som de nuværende (2010) regler for en selvstændig afdeling. På en ekstraordinær generalforsamling den 17. marts blev det fremlagte forslag dog nedstemt med 33 nej og kun 15 jastemmer. Først i 1972 blev Tune IF s vedtægter ændret, så afdelingen, altså 27 år efter første forsøg, fik selvstændig status som afdeling. Krigen satte en midlertidig stopper for aktiviteterne. Det var vanskeligt at skaffe bolde og ketsjere, og Tune skoles gymnastiksal blev også besat af tyskerne i en længere periode. Først i 1963, da den nye skoles gymnastiksal blev taget i brug, begyndte afdelingen at vokse, men den helt store udvikling skete, da Tune Hallen i 1971 blev taget i brug. Op gennem 70 erne steg medlemstallet støt og var f.eks. i 1984 på 640 medlemmer, hvoraf ikke mindre end 140 var ungdomsspillere, som opnåede flere Lands- og Danmarksmesterskaber, og en enkelt spiller, Anders Nielsen, blev endda Europamester og fik landsholdsstatus. Et sådant aktiv trækker altid endnu flere unge til. Anders Nielsen blev Danmarksmester 5 gange og Kim Juel 2 gange i perioden Afdelingen deltager i holdturneringer under såvel Sjællands Badminton Kreds som D.G.I., og der er gennem årene opnået mange fine placeringer. Såvel ungdom som senior deltager fortsat i amts- og landsmesterskaber, og det er blevet til mange mesterskaber såvel individuelt som for hold. Efter nedlæggelse af amterne benævnes mesterskaberne landsdels- og landsmesterskaber 140

141 Ungdomsafdelingen har siden 1981 fået økonomisk støtte fra den oprettede støtteforening Gråmulerne. I midten af 90 erne skete der en medlemstilbagegang, hvilket både skyldtes de små årgange, men også at andre idrætsgrene trak mere. Den samme tendens blev set på landsplan. Gennem de senere år er det dog lykkedes at stabilisere, og endda forøge medlemstallet. Det er specielt et øget fokus på ungdomsafdelingen og en målrettet indsats på trænerområdet, der har givet fremgang. Også indførelse af ældrebadminton har været med til at forøge medlemstallet. Afdelingen har flere gange haft elite- og landsholdsspillere på besøg for træning med ungdommen samt spille nogle opvisningskampe, så tilskuere og spillere kunne se, hvor langt det er muligt at komme med en koncentreret træning. Disse arrangementer har hver gang været godt besøgt af både ungdom og ældre interesserede. Afdelingen har ved sidste opgørelse i alt 470 medlemmer, og er i fortsat fremgang og har stor tro på fremtiden. Billard Ved opførelsen af Tune Hallen blev der indrettet et lokale med forstærkede gulvliggere m.m. for at kunne tilgodese oprettelse af en billardafdeling. I efteråret 1971 gik man så i gang med at få en billardafdeling op at stå. Der blev indkøbt et 1/1 match-bord samt lånt et ¾ match-bord, og i foråret 1972 blev afdelingen spillemæssigt startet. I 1973 indmeldte man sig i Sjællands Billard Union. Afdelingen havde da ca. 30 medlemmer. I 1975 indkøbtes yderligere et 1/1 matchbord, og medlemstallet steg til ca. 50. Sportsligt gik det godt for afdelingen, således blev man Sjællandsmester i 5.division i Gennem årene har afdelingen haft en rimelig konstant medlemsskare, uden på noget tidspunkt at være overbooket. Afdelingens aktiviteter blev i 2008 flyttet fra det oprindelige billardlokale til Hal 2, for at give plads til motionscentrets aktivitet spinning. Afdelingen er Tune IF s mindste med en lille stabil medlemskreds på ca aktive, og der er plads for ny tilgang. Bordtennis Startet i 1964 i et nedlagt skolelokale i den gamle skole (nuværende ungdomshus Atlantic) efter at nogle initiativtagere havde restaureret lokalet og havde fået et par borde fremstillet. Skolelokalet, som var stillet til rådighed, havde som opvarmning en stor kakkelovn. Det var et held, at formanden for afdelingen arbejdede i byen, så han i sin middagspause kunne køre hen og tænde op i kakkelovnen, så der var varmt, når udøverne kom om aftenen. Man spillede under disse noget primitive forhold frem til 1967, hvorefter man flyttede til nye lokaler i kældersalen på Tune nye skole. Ideelle forhold fik man i 1971, da man flyttede til et decideret bordtennislokale i Tune Hallen. De bedste sportslige resultater blev opnået i 1976, da afdelingens damehold rykkede op i 1.division. På dette høje stade holdt man sig i 2-3 sæsoner. 141

142 Medlemstallet har været svingende gennem årene, men de sportslige og sociale resultater har været tilfredsstillende for en afdeling af denne størrelse. Afdelingens aktiviteter blev flyttet ud af det oprindelige lokale grundet oprettelse af motionscenteret og foregår nu i Hal 2. Afdelingen var meget utilfreds med at miste sit lokale, og det medførte en del uro i afdelingens bestyrelse. Der måtte vælges en hel ny bestyrelse. Tingene er nu stabiliseret, og der arbejdes på at skabe øget interesse for bordtennis. Afdelingen tæller pr. 31/ medlemmer, men må nok notere en lille tilbagegang på det sidste. Afdelingen kunne i september 2009 byde velkommen til et rigtigt bordtennisslag, idet det var lykkedes at få to af Danmarks allerbedste spillere til Tune for at give en opvisningskamp samt at træne med ungdomsspillerne. De to var Allan Bentsen og Finn Tugwell, som begge er landsholdsspillere. Arrangementet var meget vellykket, og afdelingen fik forhåbning om, at interessen for bordtennis blev øget. Fodbold Fodbold er selvsagt den ældste af alle afdelingerne i Tune IF, idet det var den sportsgren, der startede det hele i Datidens forhold var meget primitive, idet kampbane/spillested var en almindelig græsmark på en af sognets gårde. Kontingentet var i kr. for hele året. I sommeren 1931 blev der spillet 20 kampe, hvoraf 10 blev vundet, 8 tabt og 2 endte uafgjort. I 1932 var der så mange spillere, at der kunne stilles 2 hold og i 1933 også et drengehold, samt et oldboyshold. Indtil 1933 var det udelukkende trænings- og venskabskampe samt kampe ved stævner og sommerfester, der blev arrangeret, men dette år blev Tune IF indmeldt i Sjællands Boldspil Union, og man deltog med et B- hold i turneringen. Der har været spillet ret mange forskellige steder i Tune, men i 1933 erhvervede man et areal midt i byen for at få et permanent spillested. Og efter et kæmpe arbejde med planering, tilsåning, opsætning af hegn m.m. alt sammen på frivillig basis, kunne foreningens egen bane indvies i august De næste par år blev banearealet udvidet, og banen vendt til nord-syd, som den for øvrigt ligger i dag. Den næste store landvinding skete i 1953, da foreningen opførte sit eget murfaste klubhus (det nuværende pensionistcenter). Disse rammer var foreningens aktiv helt frem til 1970, hvor et nyt idrætsanlæg og hal byggeri var blevet påkrævet, idet også Tune havde fået vokseværk med mange tilflyttere i den sportsaktive alder. Det gamle idrætsanlæg blev kapitaliseret og overtaget af kommunen og kapitalen indskudt i Tune Hallen. Rent sportsligt har fodboldafdelingen klaret sig særdeles godt gennem alle 75 år med enkelte højdepunkter. Således rykkede 1.holdet i 1951 op i mellemrækken, der var 142

143 rækken lige under Sjællandsserien. Det blev til 2 sæsoner i denne høje række, og herefter kom man ind i en krise, idet mange spillere flyttede fra byen, hvilket medførte, at fodbold for seniorer helt ophørte i Men allerede i 1957 fik man hold på tingene igen, og siden har afdelingen udviklet sig kolossalt både resultatmæssigt og medlemsmæssigt. Fodbolden har i dag gode forhold på det nuværende idrætsanlæg og er en af Tune IF s store afdelinger. Afdelingen har gennem tiderne forstået at forny og videreudvikle sig, dette kan aflæses af de aktiviteter, som der tilbydes medlemmerne, bl.a. udenlandsrejser for ungdomsspillere, og gennem en årrække et stort årligt ungdomsstævne Fodboldens Weekend og en træningsturnering før sæsonstart for seniorholdene. Afdelingen har på den finansielle side skaffet sig gode sponsorer, og ikke mindst har den i 1979 stiftede støtteforening Fodboldens Venner været et særdeles godt aktiv. I 1994/95 fik afdelingen eget klubhus på idrætsbanen og gik i samarbejde med Trimafdelingen om anvendelsen. Hermed blev et længe ønsket aktiv indfriet. I efteråret 1998 lykkedes det så endelig at opnå oprykning for 1.holdet til serie 1 efter 10 år at have ligget i serie 2 og i perioden haft mange oprykningschancer, som dog glippede i sidste øjeblik. Tune I.F. har som tidligere nævnt en gang før været oppe i rækken lige under Sjællandsserien, nemlig i 1951, men en sammenligning med præstationens størrelse dengang og i dag skal man sikkert undlade, men ét er givet, det er et meget flot resultat af en klub af Tune IF s størrelse. Det gennem flere år afholdte ungdomsstævne, Fodboldens Weekend, har man som følge af svigtende tilmeldinger opgivet at videreføre. I stedet har man valgt at afholde Fodboldens Dag to gange om året, hvori også sponsorarrangementet Skattejagt videreføres. Afdelingen har i 2008/09 ca. 330 medlemmer, hvoraf ca. 70 % er ungdomsspillere, og man deltager i turneringer under SBU og DGI samt REOS. Antallet af tilmeldte turneringshold har i en årrække ligget stabilt. Der er p.t. 4 seniorhold, hvor det bedste ligger i serie 3. Derudover er der 6 oldboys/veteranhold samt 16 ungdomshold. Folkedans Tune IF indførte folkedans første gang så tidligt som i 1929 under ledelse af en leder fra hjemstavnsforeningen i Roskilde. Men interessen holdt kun en enkelt sæson. I 1936 prøvede man igen, ved at der den 14. november blev afholdt et propagandamøde, hvor tilmelding kunne ske, og da tilmeldingen var god, startede aktiviteten igen. Det var daværende andenlærer Carl Nielsen, der var initiativtager. Han blev også leder af voksendansen under Tune IF og var i en lang årrække en initiativrig leder af denne aktivitet. Da Carl Nielsen flyttede fra byen i 1944 overtog Johs. Hansen ledergerningen. Helt frem til 1960 var der folkedans med årlig opvisning i 143

144 den gamle gymnastiksal. Disse opvisninger, hvortil man lejede gamle dragter til deltagerne, foregik altid for fulde huse. Folkedansen havde helt klart sin glansperiode i 50 erne, hvor der blev sat rekord med 160 deltagere ved en opvisning. Efter 1960 lå folkedansen stille frem til 1974/75 hvor der på prøve under gymnastikafdelingen blev opstartet et hold igen. Første danseaften var den 2. oktober Det viste sig, at der var interesse for at genoptage de gamle danse, og deltagerantallet steg gennem de næste par år og i 1978 blev folkedans en selvstændig afdeling. Afdelingen har siden deltaget i en lang række opvisninger, legestuer, høstfester m.m. og indledte hurtigt et samarbejde med en række naboforeninger om afholdelse af fælles arrangementer. Allerede i 1977 startede man dragtsyning, sådan at der i afdelingen er mange, der selv har fremstillet deres dragter, mens andre har købt sig til dem. Gennem årene lå medlemstallet rimeligt stabilt på voksendeltagere. Man har også med skiftende succes prøvet at opstarte børnehold, men det har ikke været muligt at fastholde interessen for børnene, selvom der i en periode var ca , der momentvis deltog. Afdelingen gjorde meget for at sende folk på såvel lederkursus som kursus i dragtsyning, og der blev lagt megen vægt på det sociale samvær. Afdelingen fik egen fane i foråret Afdelingen måtte dog lukke pr. 20/4 2004, som følge af manglende interesse for denne aktivitet. Gymnastik Denne idrætsgren, som blev foreningens sportsgren nr. 2, startede i 1925/26. Allerede fra starten var der mange deltagere, hvilket også skal ses i lyset af, at de daværende udfoldelsesmuligheder var meget begrænsede og noget anderledes end dem, vi kender i dag. Der har været gymnastik på programmet lige siden starten, men med et meget varieret deltagerantal, og også de tilbudte gymnastikvarianter, har været meget forskellige. Et fælles træk i aktiviteterne har altid været, at sæsonen sluttede med en fælles opvisning, der altid var, og er, godt besøgt. Tidligere var der bal bagefter, hvor ungdommen rigtig kunne more sig. Af gamle forhandlingsprotokoller kan det aflæses, at billetprisen for at overvære opvisningen i 1926 var 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Foreningen blev i 1932 indmeldt i Roskilde Amts Gymnastikforening (R.A.G.) og Tune IF sendte hvert år hold til fælles amtsopvisninger i henholdsvis Roskilde og Borrevejle, både karle- og damehold, og for Borrevejles vedkommende også børnehold. Kontingentet for at dyrke gymnastik var eksempelvis i ,50 kr. for voksne og 2 kr. for børn, unægtelig en noget anden pris end i I 1943, under krigen, var de fælles opvisninger i Borrevejle rene tilløbsstykker, og Tune IF sendte ikke mindre end 70 børn af sted, og transporten måtte som følge af 144

145 forholdene ske med hestekøretøjer. Samme år registreredes, at der var 36 karle, 20 piger og 14 motionsdamer foruden alle børneholdene. I den følgende tid skete der en afvandring fra landbruget, og specielt karleholdene fik færre deltagere, for til sidst at gå helt i stå. I takt med at behovet for mere direkte motionsidrætter steg, optog gymnastikken i begyndelsen af 70 erne motionsløb på programmet. Deltagerantallet det første år var 75, men allerede i 1974 var der 266 deltagere, og udviklingen fortsatte, og navnet Trim blev indført, og Trimafdelingen blev selvstændig i Gymnastikafdelingen har, specielt siden 1970, udviklet sig stærkt og er i dag en af de store afdelinger, hvilket skyldes, at der hele tiden er sket en fornyelse i tilbuddene til gymnasterne, og at afdelingen er drevet moderne med alle de nye former for legemsøvelser, der er dukket op. Da workoutafdelingen den 1. maj 1998 måtte lukke, videreførtes denne afdelings aktiviteter i gymnastikafdelingen, der også mentes at være det rigtige sted for denne aktivitet. Afdelingen er også blevet påskønnet for den store indsats, der gennem årene er udført specielt for børn og unge, idet Unibanks Idrætspris for Roskilde og omegn på kr. i 1998 blev tildelt afdelingen. Afdelingen udvikler sig hver sæson og tilpasser sig nutidens efterspørgsel. Bl. a. blev Line-Dance indført i 2003, og denne aktivitet har udviklet sig hurtigt, så der i dag er 5 hold, og danserne udgør ca. 50 % af de voksne medlemmer. Det skal også nævnes, at et herrehold i 2009 havde 25-års jubilæum med den samme leder i alle årene. Den årlige gymnastikopvisning med et meget alsidigt program trækker hvert år mange tilskuere. Det er specielt de mange børnehold samt de voksnes Line-Dance, der præger opvisningen, samt at der hvert år bliver inviteret et elitehold eller lignende udefra for at give en opvisning og for at vise, hvor langt man kan komme ved en målrettet træning. Afdelingen har i 2008/ medlemmer fordelt på 20 forskellige hold, heraf 8 børnehold, et ungdomshold og 10 voksenhold samt et seniorhold. Målet for afdelingen er fortsat at udvikle sig med nye tiltag, og samtidig at kunne tilbyde noget for alle aldre og begge køn. Håndbold Håndbold er også en af de helt gamle afdelinger, idet Idrætsforeningen i 1931 satte denne sportsgren på programmet. Det skete efter pres fra en del unge piger, der selv havde moret sig en hel del med spillet, men nu ønskede sig mere organiserede forhold. Første års kontingent var 3,00 kr. for voksne og 1.50 kr. for børn. Det første håndboldstævne blev afholdt den 10. juli 1931 i forbindelse med et fodboldarrangement og bestod af en enkelt kamp mod Solrød. Senere udviklede begrebet sommerfester sig stærkt, og foreningen deltog i mange af disse hver sommer, ligesom man også deltog i Borrevejledagene med flere hold. Håndbold var helt frem til slutningen af tresserne en udendørs sommeridræt, men efterhånden som der blev bygget flere idrætshaller ændredes dette til, at håndbold 145

146 blev en decideret indendørsidræt. Dette skete for Tune IF, da Tune Hallen blev taget i brug i 1971, efter at man et par vintre havde trænet i skolens gymnastiksal og afviklet sine hjemmekampe i Greve Hallen. I 1973 startede man Hedeboturneringen, en turnering over en weekend og hovedsagelig for naboklubber, men man måtte senere udvide antallet af indbudte klubber til et større område for at få et fornødent deltagerantal. Efterhånden blev Hedeboturneringen en stor succes, ja endda i 1985 så stor, at turneringen kun kunne afvikles ved at låne en fremmed hal. Succesen for denne turnering er fortsat, og i 1998 var der deltagelse af 600 børn fra hele landet, og ca. 500 af disse overnattede og blev bespist på Tune skole. Ud over det sportslige har afdelingen også et godt økonomisk overskud fra denne årlige turnering. Håndboldafdelingen var hurtig til at indføre babyhåndbold, hvilket skulle vise sig at blive en stor succes. Afdelingen har på det sportslige markeret sig stærkt i turneringerne under Sjællands Håndboldforbund og har f. eks. haft et herrejuniorhold med i Danmarks bedste række. I en periode har der været samarbejde med Gadstrup for det bedste herrehold. I sæsonen 1998/99 rykkede det bedste herre- og damehold i Sjællandsserien. Siden 1988 har afdelingen med jævne mellemrum indsamlet vinflasker, som videresælges, og provenuet tilgår ungdomsafdelingen. Mellem kr. pr. år kan det blive til, og pengene anvendes fortrinsvis til deltagelse i stævner i ind- og udland. Siden 1990 har afdelingen også hvert år haft en bod på Roskilde Festival, hvor frivillige har kunnet hjemføre et pænt økonomisk overskud. Afdelingen har gennem de senere år medlemsmæssigt ligget meget stabilt med meget små udsving. I har afdelingen 4 seniorhold, 2 oldieshold, 9 ungdomshold, mikro- og babyhåndbold med nu ca. 70 deltagere, 28 trænere og holdledere, i alt ca. 350 medlemmer. Ungdomsafdelingen er i stadig rivende udvikling med meget store årgange på såvel baby-, mikrohold, U 12 og U 14 piger. Også U 18 drenge er med på programmet. Afdelingen arrangerer instruktørdage, klubaftener, samtræning m.m. og deltager i en række stævner omkring i landet, bl.a. i Fakse og Støvring. Hedeboturneringen fortsatte for 37. gang i Såvel flaskeindsamlingen, der dog nu er stoppet, og bod på Roskilde Festivalen har været og er gode indtægtskilder for afdelingen. Afdelingens hidtidige bedste sæson resultatmæssig var 2004/2005, da det bedste herrehold rykkede i 2. div. og de bedste damer i 3. div. I sæson 2008/2009 spillede begge hold i 3. div., men begge hold har haft det svært, og en nedrykning i 2010 må konstateres. Afdelingen har et fortræffeligt samarbejde med en række sponsorer, og dette samarbejde søges vedligeholdt fremover. 146

147 Karate Startede som et privat foretagende, men blev den 11. oktober 1976 optaget i Tune IF Karate blev en selvstændig afdeling den 12. maj 1977 og tog workout på programmet i 1982/83. Workout blev en stor succes og overgik medlemsmæssigt stort karate, så afdelingen skiftede navn til Workout den 19. april Efterhånden skete der dog en tilbagegang i medlemstallet, og der opstod ledelsesproblemer. Afdelingen blev lukket den 1. maj 1998, men aktiviteten er fortsat i gymnastikafdelingen. Karate er muligvis ved at få en ny renæssance, da motionscenterets ledelse de sidste par år har prøvet at få denne aktivitet i gang igen. Og tilsyneladende er der igen interesse for at få denne aktivitet genoptaget. Der er registreret 35 aktiver i sæson 2008/2009, og det er specielt børn og helt unge i alderen 9-16 år, der udviser stor interesse. Petanque Denne idrætsgren er Tune IF s yngste, idet der først i 1994 blev nedsat et udvalg for at forsøge opstartet en sådan aktivitet. Der viste sig hurtigt en bæredygtig medlemskreds, og året efter søgte man om lov til at anlægge deciderede baner, idet man hidtil havde spillet på grusbanen, hvilket ikke var optimalt. I 1996 blev der anlagt, stort set ved frivillig arbejdskraft, hele 14 baner, og dermed blev forholdene væsentlig forbedret for denne aktivitet. Der afholdtes stiftende generalforsamling den 23. april 1996, og Petanque afdelingen blev selvstændig afdeling i Tune IF Afdelingen fik yderligere forbedret forholdene, idet man sidst på året 1997, nærmere betegnet den 8/12, kunne indvie et lysanlæg, og i foråret 1998 fik man et mindre samlingslokale i form af en skurvogn til rådighed. Denne blev i foråret 2003 afløst af et mere fast klubhus med en stor overdækket terrasse. Medlemstallet i denne nye sportsgren er steget støt og roligt, og også resultaterne i de tilmeldte turneringer viser, at afdelingen er bæredygtig. Afdelingen er medlem af Dansk Petanque Forbund og deltager i turneringer, som arrangeres af såvel D.P.F. som af amtsforeningen (D.G.I.). I D.G.I. deltager afdelingen med 4 hold. Allerede i 1997 blev opnået et amtsmesterskab, og de gode takter er fortsat gennem årene med mange flotte placeringer i div. turneringer, for til sidst i 2009 at få Regionalholdet spillet op i Danmarksserien Afdelingen er i fortsat udvikling og har et ret stabilt medlemstal på personer.. Ridning Stiftet som Tune Ride- og Køreklub i Optagelse i Tune IF 28. november 1989 som en selvstændig afdeling. I sine første år havde Tune Ride- og Køreklub etableret en ridebane på Hedelandsområdet nord for Roskildevej inden for ringen. De første år havde man gennemført rideundervisning på dette område ved hjælp af heste, der blev redet derhen fra de omkringliggende gårde. 147

148 Da man imidlertid meget gerne ville kunne gennemføre rideundervisning også om vinteren, var det nødvendigt at finde en egnet ridehal. Der blev derfor indgået lejeaftale med Grønagergård i Tjæreby. Afdelingen havde her en række rigtig gode år, med mange ridestævner, ridemærkeprøver, udflugter med familie rundt i Hedeland. Også et langdistancestævne blev afholdt med meget stort deltagerantal. Der opstod imidlertid jævnligt problemer i bestyrelsesarbejdet, ikke mindst fordi det er en dyr sport, og fordi mange havde meget fasttømrede idéer til, hvordan en ridebund skulle være, hvor meget hestene skulle være på fold m.v. Desuden var det et problem, at klubbens aktiviteter lå på Grønagergård uden for Greve kommune, således at tilskuddet var reduceret. Der skulle derfor arbejdes ekstra hårdt fra bestyrelsens side for at skaffe de nødvendige midler til vedligeholdelse, stævner, undervisning m.v. Efter gentagne driftsproblemer og interne stridigheder måtte denne afdeling lukke i starten af Ejerforhold til såvel navn som materiel m.m. skabte dog en del problemer af juridisk art, og måtte indbringes for retten for endelig afklaring, så sagen kunne afsluttes, hvilket først skete i efteråret 1999 til fordel for Tune IF. Svømning I 1976 gik en arbejdsgruppe i gang med at undersøge mulighed for oprettelse af en svømmeafdeling, og allerede i efteråret 1977 blev der afholdt stiftende generalforsamling. I Greve kommune havde man vedtaget at opføre en stor svømmehal med alle tænkelige moderne faciliteter, så den også kunne anvendes til internationale stævner og mesterskaber. Der havde i idrætskredse været en del forskellige holdninger til dette store, af mange benævnt prestigebyggeri, contra opførelse af 3 mindre svømmehaller fordelt i 3 lokalområder. Men afgørelsen blev den fælles store svømmehal. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at stifte en fælles svømmeklub for hele Greve kommune, og på den baggrund fik Tune IF i 1977 sin egen svømmeafdeling. I foråret 1978 blev de første svømmere sendt i vandet i Greve Svømmehal, som lige var blevet indviet. Svømmeafdelingen fik også timer i Tjørnelyskolens svømmesal. I 1979 blev svømmeafdelingen indmeldt i Sjællands Svømme Union for at kunne deltage i stævner og turneringer. For at kunne deltage i disse kræves også et stort og bredt engagement af både svømmere og forældre, og dette nødvendiggjorde, at afdelingen i foråret 1986 indledte et samarbejde med Karlslunde Idrætsforening vedrørende træning af konkurrence- og talentsvømmere. Men dette samarbejde holdt kun et par sæsoner, hvorefter man gik i samarbejde med Greve Svømmeklub (tidligere en del af Greve IF), og dette samarbejde består fortsat. Elitesamarbejdet udvidedes i 2008 med Ishøj Svømmeklub, hvilket havde den umiddelbare fordel, at Eliteafdelingen igen fik adgang til en langbane, som er vigtig, da alle større internationale konkurrencer 148

149 foregår på langbane. Afdelingen deltager i mange konkurrencer og stævner og har gennem årene opnået mange fine resultater, ligesom det er lykkedes at få svømmere på årgangslandshold og juniorlandshold. Eliteafdelingen er en meget vigtig del af breddearbejdet i afdelingen. Det er således nuværende og tidligere konkurrencesvømmere, der uddannes som instruktører, og de aktive forældre i bestyrelsen og på bassinkanten i øvrigt, er alle forældre til nuværende og tidligere konkurrencesvømmere. Instruktørstaben har været rimelig stabil, og der uddannes løbende nye, så kvaliteten i svømmeundervisningen kan fastholdes til glæde for alle de mange børn, der gerne vil lære at svømme. Medlemsskaren har været rimelig konstant og er i 2008/09 ca. 770 medlemmer, hvoraf hovedparten er børn og unge. Med den vandtid, afdelingen har til rådighed p.t., er det ikke muligt at udvide medlemstallet yderligere. Den fremtidige udvikling afhænger af den forestående renovering af Greve Svømmehal, som påbegyndtes 1. maj 2009 og først forventes afsluttet i efteråret I lukkeperioden vil der kun kunne udbydes meget begrænset svømmeundervisning. Tennis Tennisafdelingen havde stiftende generalforsamling den 18. august 1977, og de første to baner blev taget i brug i september Interessen var meget stor og afdelingen fik mange medlemmer. For at kunne deltage i diverse turneringer blev afdelingen indmeldt i Sjællands Tennis Union inden sæsonstart i I 1979 blev yderligere to baner taget i brug og medlemstallet steg til 330 medlemmer. Endvidere blev klublivet udbygget, da man i efteråret 1980 fik et rimeligt godt klubhus opstillet tæt på banerne. I 1998 bliver også bad og toiletforhold bragt i orden. De fire baner, der fortsat er til rådighed, har gennem årene være genstand for div. ombygninger og forbedringer, bl.a. med kunstgræs, men der har ofte været rejst stor kritik over for Greve kommune på grund af manglende eller dårlig vedligeholdelse. Efter opførelsen af Tune Hal-2 fik afdelingen endelig mulighed for at kunne spille indendørs i vinterhalvåret, men det er selvsagt den udendørs aktivitet, der er den altdominerende, og derfor er det også vigtigt, at baneforhold og banestandard er i orden, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet, idet det efter megen polemik med Greve kommune er lykkedes at få totalrenoveret de to dårligste baner i sensommeren De sportslige resultater frem til midten af 90 erne må betragtes som tilfredsstillende, idet man kunne deltage med såvel seniorhold som ungdomshold i turneringer, og flere af holdene havde oprykninger. Op mod år 2000 skete en medlemstilbagegang, hvilket er analog med hvad der skete på landsplan, men også de periodevis dårlige baneforhold med manglende vedligeholdelse har spillet afgørende ind. 149

150 Afdelingen har senere haft nogle gode trænere, hvilket resulterede i en stor fremgang, specielt i ungdomsafdelingen og denne har ligget ret stabilt på medlemmer. Samlet har tennis ca. 160 medlemmer i snit, dog en fremgang i 2008 til i alt ca. 200 medlemmer. Afdelingen har 3 hold i motionistrækken, 2 hold i seniorrækken og 3 hold i juniorrækken. Der er opstartet oldboys med stor succes, som hyggetennis og socialt samvær. Trim Trim, eller rettere sagt motionsløb, startede i begyndelsen af 70 erne i gymnastikafdelingen og blev gennem de næste 3-4 år en større og større succes med stigende deltagerantal af både voksne og børn. Det er hovedsageligt på stisystemer og gennem grusgravsområdet (senere Hedeland), at motions- eller kondiløbene foregår. I kunne man registrere over 400 deltagere (medlemmer), og i 1980 udvidedes aktiviteterne fra at have været en decideret sommeraktivitet til nu også at være en vinteraktivitet, ligesom der i efteråret 1980 arrangeredes et decideret skovløb. Den 9/ blev afdelingen selvstændig, og aktiviteterne udvidedes yderligere med Gjeddesdalløb og deltagelse i Eremitageløb, hvortil der har været arrangeret fortræning i skoven. Op gennem 80 erne arrangerede afdelingen mange varianter i kondiløbene bl.a. også orienteringsløb, konditest, stjerneløb m.m. Afdelingen har senere yderligere udvidet udbuddet, idet begreberne vandretrim og cykeltrim kom på programmet. Efter et par sæsoner måtte dog vandretrim ophøre, men cykel- og løbetrim fortsætter og kan stadig samle et pænt deltagerantal. Rulleskøjteløb og powerwalking kom på programmet i 2003 og stavgang i Kortfattet kan Trim i dag tilbyde mange varianter i motion, såsom løb, stavgang, powerwalk, rullehockey og vandre- og cykelture m.m. Afdelingen er tilsluttet Danmarks Trimkomite. Afdelingen har også sendt deltagere på div. kurser arrangeret af Danmarks Trimkomite og der er et glimrende samarbejde med Fløng I.F. kondi vedrørende div. arrangementer, som hovedsagelig foregår i Hedeland, bl. a Hedeland Bjergløb. Afdelingen har i sæson 2008/09 i alt 176 medlemmer fordelt på de enkelte aktiviteter. Volleyball. Man forsøgte i 1971 at starte denne aktivitet, men trods flere forsøg lykkedes det ikke. Man prøvede igen i 1976 på skolen, og det gik bedre denne gang. I 1977 kom man i Tune Hallen, og den 12. maj blev volleyball en selvstændig afdeling. Afdelingen blev aldrig nogen stor afdeling, og interessen blev mindre og mindre. Dette medførte, at afdelingen lukkede pr. 31. december Center for bedre Livskvalitet/motionscenter, udvalg under hovedforeningen. 150

151 Denne aktivitet er den, der har det største medlemstal, og derfor også må betegnes som en meget stor succes. Centeret, der blev indviet den 10. september 2005, har de mest moderne maskiner, og kan tilbyde motion og træning af stort set alle legemets muskelfunktioner. Udover fitness, spinning, pilates og flere andre varianter af moderne legemsøvelser og optræning, tilbydes også jævnligt kurser og foredrag vedrørende ernæring, livsstil og sund levevis. Centerets meget udførlige program, aktiviteter og nye tilbud m.m. kan læses i Klub-Nyt hver måned. Alle centerets forskellige aktiviteter foregår under kyndig ledelse af uddannede instruktører. Centeret har i 2009 i samarbejde med Greve kommune oprettet et hold for ældre med nedsat funktionsevne. For at komme i betragtning skal man visiteres af Greve kommunes Center for Sundhed og Pleje. Medlemstallet for centeret ligger støt omkring 800 personer. Epilog Som det fremgår af det skrevne har foreningen gennem årene gennemgået en kolossal udvikling. At denne udvikling har kunnet finde sted må tilskrives en stor mængde af idealistiske og fremsynede ledere, trænere og andre, der gennem årene har arbejdet for foreningen. Det har også været en forudsætning, at det er lykkedes at få de faciliteter til rådighed, som er en absolut nødvendighed for at drive en idrætsforening. Der må og skal derfor lyde en stor tak til alle disse idealister, der på en eller anden måde har været med til at forme og drive foreningen og bringe den frem til det, den står for i dag år Også en stor tak til de sponsorer, der gennem årene har hjulpet med økonomisk støtte til den ene eller anden aktivitet, idrætsgren eller afdeling. Stor tak skal også lyde til foreningens samarbejdspartnere, idrætsorganisationerne, Greve kommune, Lions Club m. fl. Det er fortsat et ønske, at det fremover også vil være muligt at skaffe kvalificerede ledere og trænere, og at det gode forhold til de forskellige samarbejdspartnere og sponsorer vil kunne videreføres og udbygges til gavn for idrætten i Tune. 151

152 Bilagsliste Bilag 1: Første tilgængelige vedtægter Bilag 2: Garantskrivelse 1933 Bilag 3: Skøde 1933 Bilag 4: Deklaration Ekstraktafskrift 1934 Bilag 5A: Matrikelkort Bilag 5B: Skøde 1937 Bilag 5C: Matrikelnotat 1937 Bilag 6: Forsikringspolice 1938 Bilag 7: Skøde 1941 Bilag 8: Gældsbevis 1941 Bilag 8A: Brev fra advokat 1943 Bilag 9: Nye vedtægter 1944 inkl. rettelser Bilag 10: Sognerådsskrivelse 1944 Bilag 11: Gældsbevis 1947 Bilag 12A: Købskontrakt skøde Bilag 12B: Matrikelkort måleblad Bilag 13: Matrikelnotat 1967 Bilag 14A: Betinget skøde 1971 Bilag 14B: Skøde 1971 Bilag 15: Halformandens tale 1971 (indvielse af hal 1) Bilag 16: Udbygningsplan Bilag 17: Halformandens tale ved 10-års jubilæum 10/ Bilag 18: Tunehallen 10 års aftenfest 1981 Bilag 19: Aage Nielsens tale ved indvielsen af Hal 2 den 17. november 1984 Bilag 20: Aage Nielsens tale ved 75-års jubilæum den 20. juni 1999 Bilag 21: Aage Nielsens tale ved 80-års jubilæum den 20. juni 2004 Bilag 22: Hovedformandens fest tale 2004 Bilag 23: Aage Nielsens tale ved 85-års jubilæum den 20. juni 2009 Bilag 24: Tune IF s nugældende vedtægter Udover ovennævnte bilag forefindes yderligere en række dokumenter, som ikke har fundet vej til teksten, men som er relateret til Tune IF s historie. Disse dokumenter ligger i mappen øvrige bilag. 152