Løn- og ansættelsesvejledning. Staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løn- og ansættelsesvejledning. Staten"

Transkript

1 Løn- og ansættelsesvejledning Staten PR

2 Løn- og ansættelsesvejledning for staten pr Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd juni Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Indhold 3 Indledning 6 Hovedændringer fra den frem til den Hvem kontakter du hvornår? 8 Nyt job bruger du alle muligheder? 9 Lønsammensætning 10 Særligt for åremålsansatte 14 Undervisnings- og konsulenthonorarer 15 Arbejdstid 16 Ferie 20 Barsel 22 Efterløn 24 Pension 24 Pas på din pension! 26 Råd og vejledning om opsigelse 28 Løntabeller pr Særlige ydelser 38 3

4 Indledning Denne løn- og ansættelsesvejledning for sygeplejersker og radiografer ansat i staten indeholder aktuelle lønoplysninger og svar på en række hyppigt stillede spørgsmål til tillidsrepræsentanter og Dansk Sygeplejeråd (DSR). DSR varetager også forhandlingsretten for Radiograf Rådet. Det betyder, at når der står sygeplejersker menes også radiografer. I vejledningen finder du de aktuelle lønninger pr for både sygeplejersker i basisstillinger og lederstillinger. Ved reguleringer i perioden frem til opdateres hjemmesiden med de aktuelle lønninger Denne vejledning indeholder endvidere en række artikler om ny løn og lokal løndannelse, ferie, barsel, senior- og fratrædelsesordninger, pension, efterløn, nyt job, regler for opsigelse og eksempler på lønberegning. Ved overenskomstforhandlingerne 2011 blev parterne enige om, at de hidtil anvendte grundbeløb pr ændres til nye grundbeløb pr Alle grundbeløb i denne vejledning er nu oplyst i niveau. Eventuelle afvigelser for dette, vil være udtrykkeligt angivet. Hvem forhandler På det statslige område er DSR medlem af CO10. CO10 er Centralorganisationen af 2010, der er en faglig central forhandlings- og paraplyorganisation for 34 faglige organisationer og organisationsdannelser med ca medlemmer, der alle er ansat i eller pensioneret fra stillinger på statens område. CO10 er en del af SKAF, der er de Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab. SKAF forhandler sammen med Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Akademikerne (AC) i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der med Finansministeriet som modpart indgår aftaler og overenskomster for statens ansatte. Centralorganisationerne dækker ca. 98 % af alle statsansatte. Undervisningsområderne inden for staten Efter kommunalreformen er store undervisningsgrupper overgået til ansættelse i staten. Det betyder, at alle undervisere på de 7 professionshøjskoler eller university colleges, der er fordelt over hele Danmark, er ansat i staten. Det samme gælder undervisere på social- og sundhedsskolerne (SOSU-skolerne). Der henvises til de egentlige kapitler herom. Dernæst har DSR også overenskomst for de sygeplejersker, der har taget en sundhedsfaglig kandidatuddannelse og er ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteterne i Danmark. Er du ansat i det regionale/kommunale område? Denne løn- og ansættelsesvejledning gælder ikke for det regionale/kommunale område. Der er udsendt en tilsvarende løn- og ansættelsesvejledning for de regionale/ kommunale sygeplejersker. Vejledningen er lagt på DSR s hjemmeside. Er du privatansat? Som privatansat vil du normalt være ansat på vilkår beskrevet i en særligt forhandlet overenskomst mellem DSR centralt og den private arbejdsgiver. Hvis ikke din arbejdsgiver har udleveret overenskomsten til dig, kan du finde den på DSR s hjemmeside, hvor alle overenskomster ligger. Såfremt der ikke er indgået en overenskomst på din private arbejdsplads, skal du være opmærksom på, at alle vilkår, der normalt er aftalt i overenskomsten, skal aftales i din individuelle kontrakt, for at være gældende for dig. Det drejer sig bl.a. om løn, pension, arbejdstidsregler, ulempeydelser, 6. ferieuge, betalt frihed ved barns 1. og 2. sygedag, barsel, omsorgsdage osv. Du opfordres til at kontakte DSR mhp. råd og vejledning og gennemgang af din kontrakt, inden du skriver den under og tiltræder stillingen der er din forhandlingsposition bedst! 4

5 Hovedændringer fra den frem til den Der er aftalt generelle lønstigninger på 0,27 % pr ,80 % pr ,00 % pr ,50 % pr Reguleringsordningen videreføres suppleret med et privatlønsværn. Det betyder, at reguleringsordningen fremover kun kan regulere positivt og privatlønsværnet kun regulerer negativt. Da både reguleringsordningen og privatlønsværnet beregnes ud fra forskellen mellem den statslige og private lønudvikling, kan de ikke udmønte samtidigt. Det vil sige, at der enten sker en positiv udmøntning fra reguleringsordningen, som vil udmønte 80 % af forskellen mellem den statslige og den private lønudvikling eller, hvis den statslige lønudvikling er højere end den private, sker en negativ udmøntning fra privatlønsværnet, som udmønter 100 %. Udmøntningen fra reguleringsordningen 1. april 2015 udgør 0,23 %, som lægges oven i den generelle lønstigning samme dato på 0,27 %. Reguleringsordningen er suspenderet den 1.april 2016, hvor der evt. sker udmøntning fra privatlønsværnet, men ikke fra reguleringsordningen. Det vil sige, at enten er det en negativ udmøntning eller ingen udmøntning. Der er aftalt udmøntning fra reguleringsordningen/privatlønsværnet pr. 1.april 2017, mens det alene er privatlønsværnet, der udmøntes 1. december Privatlønsværnet udmøntes kun, såfremt den statslige lønudvikling er højere end den private. Det vil igen sige: ingen eller negativ udmøntning. Negative udmøntninger modregnes i de generelle lønstigninger. Overblik over generelle lønstigninger og umøntning af privatlønsværn/reguleringsordning Generelle lønstigninger x x x x Reguleringsordning x x Privatlønsværn x x x På DSR s hjemmeside vil de opdaterede løntabeller blive lagt ud når reguleringerne træder i kraft. 5

6 Hvem kontakter du hvornår? Din lokale tillidsrepræsentant Når du har spørgsmål til din overenskomst, rammeaftaler eller andre forhold i forbindelse med dit arbejde, skal du som udgangspunkt kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentanten, hvis der er en repræsentant på din arbejdsplads. Som leder kontakter du DSR centralt. Dansk Sygeplejeråd din lokale kreds Når du har et presserende spørgsmål og det ikke er muligt at få kontakt til din lokale tillidsrepræsentant, eller hvis der ikke er nogen tillidsrepræsentant, kan du kontakte din kreds, der vil kunne hjælpe dig med svar på generelle aftaler, overenskomster og problemstillinger. Du kan ligeledes kontakte kredsen, hvis du har brug for hjælp omkring din løn og ansættelse. Du kan se kontaktoplysniger for kredsene på Har du et pressserende spørgsmål og kan du ikke få fat i din tillidsrepræsentant eller kredsen, kan du kontakte DSR centralt. Dansk Sygeplejeråds sekretariat Sankt Annæ Plads København K Tlf PKA Når du som overenskomstansat har spørgsmål i relation til din pension, indbetalinger, helbred samt udlejning af PKA s boliger og sommerhuse, kan du rette henvendelse til PKA. PKA Tuborg Boulevard Hellerup Tlf / Moderniseringsstyrelsen Når du som tjenestemand har spørgsmål i relation til din pension, vil du i nogle tilfælde kunne rette henvendelse direkte til Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har bl.a. en elektronisk serviceydelse, hvor ansatte med tjenestemandspension logger sig på med personnummer og pinkode. Den findes på: Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postbox København K Tlf A-kassen Når du har spørgsmål i forhold til dagpenge, efterløn, ledighed, jobformidling og socialrådgivning ved spørgsmål af social karakter, kan du rette henvendelse til a-kassen. På a-kassens hjemmeside (www.dsa.dk) kan du rekvirere pjecer og læse svar på de hyppigst stillede spørgsmål. DSA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf

7 Nyt job bruger du alle muligheder? Når du søger og får ny stilling, indgår du som ansat en aftale med arbejdsgiver om vilkårene for din kommende ansættelse og dine evt. ønsker i forhold til din kompetenceudvikling. En lang række vilkår er på forhånd defineret af lovgivning, overenskomster og aftaler, mens andre vilkår kan aftales ved ansættelsen. Disse vilkår afklares typisk i forlængelse af ansættelsessamtalen. Vilkår som du kan påvirke ved ansættelsen: Lønindplacering, tillæg og evt. pensionsdele Uddannelse og kursustilbud Eventuel ferieplacering Antal vagter, arbejdsweekender osv. Er der tale om særlige løn- og indplaceringsaftaler, der ligger uden for fastlagte aftaler, skal de forhandles mellem arbejdsgiveren og den lokale tillidsrepræsentant eller DSR centralt, afhængigt af hvem, der har forhandlingskompetencen. Stillingsopslag er sjældent udtømmende for de spørgsmål, som bør afklares i forbindelse med ansættelsen. Stillingsopslag giver ofte en meget kortfattet beskrivelse af stillingens lønmæssige vilkår, f.eks. alene at den følger gældende overenskomst. Ved tiltrædelse af nyt job og en ny ansættelse er der altid adgang til at forhandle lønforholdene og udgangspunktet er, at der skal foregå en konkret drøftelse og forhandling af lønnen. Kontakt din tillidsrepræsentant eller DSR centralt for konkrete, lokale aftaler og ideer! Kontakt din tillidsrepræsentant eller DSR centralt for konkrete, lokale aftaler og ideer! Er du usikker på lønvilkårene i stillingen, bør du kontakte den lokale tillidsrepræsentant eller DSR centralt. Her kan du få vejledning om de relevante spørgsmål i relation til stillingen. Du kan aftale det videre forløb, hvis tillidsrepræsentanten eller DSR centralt skal indgå en særlig lønaftale i forbindelse med ansættelsen. Hvis opgaven varetages af tillidsrepræsentanten, henviser DSR centralt til denne. Nyoprettet stilling Er der tale om en nyoprettet stilling, er det vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået aftale med DSR centralt om stillingens aflønning, før du accepterer og tiltræder stillingen. Inden ansættelsessamtalen Når du forbereder dig til ansættelsessamtalen, bør du afklare, hvordan din aktuelle samlede løn er sammensat - dvs. grundløn, tillæg og pension, så du kan vurdere dit lønkrav til den nye stilling. I forhold til den nye stilling bør du overveje, om der i stillingen indgår opgaver, som det vil være naturligt at honorere med tillæg. Tilsvarende bør du overveje, om du har kvalifikationer, der bør honoreres. Tal med arbejdspladsens lokale tillidsrepræsentant om dette. Du bør bruge muligheden for at forhandle et lønløft og ikke blot gå efter din hidtidige løn. Når du forud for ansættelsessamtalen søger vejledning hos tillidsrepræsentanten eller DSR centralt, er det vigtigt, at du får et overblik over evt. aftaler og politikker for tillæg, der er hos den pågældende arbejdsgiver. Herunder om der er normer/aftaler for størrelsen af tillæg, eller normer/aftaler for hvilke personlige kvalifikationer, der kan udløse tillæg for den nye stilling. Ligeledes er det væsentligt at vide, om ulempetillæg udbetales eller afspadseres. Ansættelsessamtalen Lønnen og de øvrige vilkår, som eventuelt loves i en jobannonce, skal drøftes og afklares ved ansættelsessamtalen, men ikke endeligt aftales. Perspektiverne for kompetenceudvikling, uddannelse og fremtidig lønudvikling bør også drøftes. Det er op til dig, som stillingsansøger at vurdere, om stillingsindholdet, arbejdsgivers løntilbud, mulighederne for fremtidig kompetenceudvikling og lønudvikling har en sådan karakter, at du siger ja til jobbet. DSR anbefaler, at evt. aftaler noteres, samt at det aftales, hvornår du kan forvente, at der kan være indgået en endelig aftale mellem DSR/den lokale tillidsrepræsentant og arbejdsgiveren. DSR og du har et stærkere udgangspunkt for forhandlingen, hvis du ikke har givet din accept af stillingen før forhandlingen. DSR anbefaler, at du først underskriver ansættelsesbrev for stillingen, når alle aftaler er på plads. Opsigelse af den gamle stilling DSR anbefaler, at du ikke opsiger et fast ansættelsesforhold, før du har et ansættelsesbrev fra din nye arbejdsgiver. Hvis det ikke er muligt tidsmæssigt, skal du som minimum få en skriftlig bekræftelse på, at din nye arbejdsgiver vil ansætte dig. Relevante links:

8 Lønsammensætning De anførte lønninger og tillæg er anført i niveau. De aktuelle lønninger inkl. regulering pr fremgår af løntabellerne bagerst i vejledningen. Aftale om nyt lønsystem, der blev indgået i 2002, gælder for alle lønaftaler indgået på statens område og indeholder følgende lønsammensætning: Basisløn Indplaceringen afhænger af stillingskategori eller af anciennitet, som er beskrevet inden for de enkelte organisationsaftaler. Kvalifikations- og funktionstillæg Der kan i organisationsaftalen centralt være aftalt tillæg, der ydes ud over basislønnen. Derudover kan der lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvor den pågældende funktion udføres. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer m.v. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Ovenstående tillæg kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene skal aftales pensionsgivende. Engangsvederlag Der kan lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Også et engangsvederlag kan aftales pensionsgivende. Resultatløn De lokale parter kan aftale supplerende resultatbaserede lønordninger. Efter disse ordninger udbetales der resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Også resultatløn kan aftales pensionsgivende. Pension For statsansatte sygeplejersker er aftalt en pensionsordning på 18 % eller tjenestemandspension. Dog er pensionsprocenten for SOSU-lærere og SOSU-ledere 17,3 %. Sådan beregner du din løn som deltidsansat Når du aflæser månedslønnen i løntabellen, skal du være opmærksom på, at alle satserne gælder for fuldtidsansatte (37 timer pr. uge). Hvis du er ansat på deltid, dividerer du månedslønnen for dit løntrin med 37 og ganger med det antal timer, du er ansat til at have pr. uge. Derved når du frem til den månedsløn, der gælder for dig pt. Eksempel: Nettomånedsløn for sundhedsplejersker ansat i Dansk Røde Kors Asylafdeling, 28 timer pr. uge. Basislønnen for en fuldtidsansat sundhedsplejerske er ,58 kr. Hertil er der forhandlet et personligt tillæg på kr. pr. år ( niveau). Værdien af tillægget er ,40 kr. om året. Pr. måned er værdien af tillægget 1.336,78 kr. (tillæg pr. år divideres med 12). Nettomånedslønnen for en fuldtidsansat vil således være (27.229,58 kr ,78 kr.) = ,36 kr. Lønnen for 28 timer pr. uge beregnes ved, at dette beløb divideres med 37 og ganges med 28 = ,79 kr. pr. måned. Du kan bruge samme beregningsmetode, når du skal udregne dit pensionsbidrag. Beregn din timeløn For at udregne din timeløn skal du kende dine forskellige tillæg og lægge dem til din nettomånedsløn. Timelønnen består af din aktuelle basisløntrin/basisløn, tillagt såvel funktions-, kvalifikations- som eventuelle resultatlønstillæg. På et år skal en fuldtidsansat sygeplejerske yde timer svarende til 160,33 timer i gennemsnit pr. måned. Eksempel: En sygeplejerske på basisløn som instruktionssygeplejerske og et kvalifikationstillæg på kr. pr. år. ( niveau). Værdien af tillægget er ,40 kr. om året. Værdien af tillægget pr. måned er 1.336,78 kr. (tillæg pr. år divideret med 12). Nettomånedslønnen for instruktionssygeplejersken udgør således ,20 kr. (26.448,42 kr ,78 kr.). For at finde timelønnen divideres månedslønnen med 160,33; dvs. timelønnen er 173,30 kr. Det er af denne timeløn, at aften-, nat-, weekend-, søgnehelligdagssamt overarbejdstillæg skal beregnes. 8

9 Omregning af tillæg fra gammelt til nyt grundbeløb Ved OK11 blev det besluttet at nulstille reguleringsprocenten på statens område og foretage en omlæg ning af grundbeløb fra niveau til niveau. For at omregne et årligt tillæg fra gammelt til nyt grundbeløb, skal det gamle grundbeløb i niveau ganges med procentreguleringen pr , som er 1, Du skal være opmærksom på følgende af rundingsregler: Hvis tillægget efter reguleringen udgør mindre end kr., afrundes tillægget til nærmeste hele kroner. Hvis tillægget efter reguleringen udgør kr. eller derover, afrundes tillægget til nærmeste hele 100 kr. Eksempel: Et årligt tillæg på kr. i niveau omregnes til niveau på følgende måde: 1. Tillægget ganges med reguleringsprocenten pr : kr. x 1,31066 = ,92 kr. 2. Da tillægget er større end kr., skal det afrundes til nærmeste hele 100 kroner, dvs. tillægget afrundes til kr. pr. år, hvilket dermed er det nye grundbeløb i niveau. For at finde nutidsværdien af tillægget, skal det nye grundbeløb på kr. ganges med reguleringsprocenten pr , som er 1, Nutidsværdien er således ( kr. x 1,021745) = ,40 kr. pr. år. Sygeplejersker overenskomstansat i stillinger aflønnet efter organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler Basisløn Ansatte indplaceres på basisløntrin 1-7, herunder ansatte med en masteruddannelse. Ansatte med kandidatuddannelse indplaceres i basisløntrinsforløb 1-8. Basisløntrinnene er 1-årige. Særlige tillæg Til adjunkter, som gennemgår lektorbedømmelse efter de nye regler, ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Adjunkter som har valgt ikke at overgå til den nye stillingsstruktur inden 1. august 2014, ydes et tillæg på kr. Tillæg til lektorer aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et årligt pensionsgivende tillæg på kr. til lektorer som er blevet ansat eller overgået fra adjunkt til lektoransættelse efter positiv lektorbedømmelse den 1. august 2013 eller senere. For lektorer ansat inden 1. august 2013 er det centralt aftalte tillæg på kr. Eventuelt funktionstillæg til lektorer ved efter- og videreuddannelse samt med forskningstilknytning med udviklingsarbejde og videncenterfunktion, aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes dog et årligt pensionsgivende funktionstillæg på kr., der også er fastsat af de centrale parter. Lektorer ved efter- og videreuddannelse m.v. ydes et funktionstillæg, som aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet ydes der et funktionstillæg på kr. Docenter Docenter har deres egen lønindplacering, og indplaceres derfor ikke på basisskalaen. Tillæg til docenter aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet ydes der et tillæg på kr. 9

10 Kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteterne Basisløn Basisløntrin 1-8. Basisløntrinnene er 1-årige. Særlige tillæg Til adjunkter ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Til lektorer ydes et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Der henvises til lønoversigt for visse lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler. Dernæst til oversigt for kandidater ansat ved universiteterne. Lærere ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Basisløn Basisløntrin 1-3 inden for 2 stedtillægsområder. Basisløntrinnene er 4-årige. Til stedtillægsområde Hovedstad er henført stedtillægsområde V og VI, mens de øvrige stedtillægsområder hører under Provins. Centralt aftalte tillæg Til lærere på basisløntrin 1 og 2 ydes der et årligt pensionsgivende tillæg på kr. Til lærere på basisløntrin 3 udgør tillægget kr. Nettoløn Forhåndsaftaler Nettolønnen indeholder ikke pensionsbidrag. Når der i denne lønvejledning står nettoløn, har det ikke noget med skatteforhold at gøre. I stedet for individuelle aftaler om ny løn kan der med arbejdsgiveren indgås en forhåndsaftale, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. Der henvises til DSR s hjemmeside for eksempler på forhåndsaftaler inden for statens område. 10

11 Ledere I staten er der i stort omfang fælles organisationsaftaler for lederstillinger og basisstillinger. Sondringen mellem ledere og sygeplejersker i basisstillinger hænger her sammen med stillingskategorien. Ledere er ikke valgbare som tillidsrepræsentant. Få stillinger har et lønniveau, så de vil være omfattet af cheflønsaftalen (lønramme 35 eller tilsvarende inden for nye lønsystemer, dog lønramme 36 på SOSU-området), og der er ansatte i specialiststillinger, som er omfattet af cheflønsaftalen uden at have personaleledelse. Ledende sygeplejersker i staten er, bortset fra professionshøjskoleområdet, omfattet af de samme aftaler som sygeplejersker i basisstillinger, men ledere har særlige basislønninger, som fremgår af aftalerne. Lederlønningerne reguleres med de generelle lønstigninger for staten. Hertil kommer mulighederne for forhandling af yderligere løn ved de årlige løndrøftelser m.v. Oversygeplejersker (forsvaret, tandlægeskolerne, fængsler, m.v.) Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker m.fl. ansat i staten. Sygeplejefaglige ledere (Dansk Røde Kors) Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker i staten. Studierektorer/uddannelseschefer m.v. ved professionshøjskoler Aflønnes efter tre basisløntrin, afhængig af stillingens organisatoriske indplacering. Se lønoversigt for ledere ved en række uddannelsesinstitutioner, såsom professionshøjskoler, under CO10 s forhandlingsområde. Chefsygeplejerske i Sundhedsstyrelsen Er en konkret klassificeret stilling i lønramme 36. Se lønoversigt for skalatrin 31-55, hvor lønramme 36 svarer til skalatrin 49. Afdelingssygeplejersker med egentlig ledelsesfunktion Har en basisløn på kr. Se lønoversigt for sygeplejersker m.fl. ansat i staten. Ledere ved social- og sundhedsskoler (SOSU-skoler) Se lønoversigt for ledere ved SOSU-skolerne. Lønrammen afhænger af stilling og antal af årselever. Øverste leder er klassificeret i lønramme 36 for skoler med under 300 årselever og lønramme 37 for skoler med 300 årselever og derover. De øvrige ledere er klassificeret efter aftale mellem Finansministeriet og CO10 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne. Aftalen kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Afdelingsforstander/vicedirektør Stillinger som viceforstander/vicedirektør er klassificeret i lønramme 37 på institutioner med mindst årselever, hvor stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lønramme 38. Det er lønramme 36 på institutioner med mindst 600 årselever, hvor stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lønramme 37 eller 38. Øvrige stillinger som stedfortræder er klassificeret i lønramme 35, såfremt stillingen som forstander/direktør er klassificeret i mindst lønramme 36. Stillinger som afdelingsforstander er klassificeret i lønramme 37 på institutioner med mere end årselever, såfremt der refereres til en stilling som forstander/direktør i lønramme 38, og stillingen omfatter sammenhængende ledelse af et ansvarsområde med mindst 600 årselever. Stillinger som afdelingsforstander er klassificeret i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, såfremt der refereres til en stilling som viceforstander/vicedirektør i lønramme 37 eller som forstander/direktør i lønramme 37 eller 38, og stillingen omfatter sammenhængende ledelse af et område med mindst 400 årselever. Uddannelses-/udviklingschef Stillinger som uddannelseschef er klassificeret i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, hvor ansvarsområdet omfatter mere end 400 årselever, og nærmeste overordnede enten er direktør/forstander eller vicedirektør/forstander med en indplacering i mindst lønramme 37. Stillinger som uddannelseschef er klassificeret i lønramme 35 på institutioner med mere end 400 årselever. Stillinger som udviklingschef med ansvar for institutionens samlede kursusudvikling/virksomhed med selvstændigt ledelses- og budgetansvar klassificeres i lønramme 36 på institutioner med mere end årselever, lønramme 35 på institutioner med mere end årselever, lønramme 34 på øvrige institutioner. Øvrige ledere Stillinger som områdeleder/afdelingsleder/inspektør klassificeres i lønramme 34. Dog kan de klassificeres i lønramme 35 på skoler med mere end årselever. Stillinger som uddannelsesleder klassificeres i lønramme

12 Særligt for åremålsansatte Ansættelse på åremål kan ske både på tjenestemandsog overenskomstvilkår, hvilket bl.a. har betydning for pensionen. Du skal opsige din stilling efter de regler, der ville være gældende, hvis stillingen var besat uden tidsbegrænsning. Du kan som udgangspunkt ikke afskediges i åremålsperioden. Du skal henvende dig til DSR, hvis arbejdsgiver alligevel ønsker at afskedige dig. Der kan være mulighed for en tilbagegangsstilling efter udløb af åremålsansættelsen. I forbindelse med kommunalreformen er der aftalt muligheder for kortere åremål og for kortere forlængelser end hidtil og for forlængelser ud over 9 år. Ved åremålets ansættelses udløb ydes et fratrædelsesbeløb, som udgør 1 måneds løn i åremålsstillingen for hvert fulde års åremålsansættelse. Fratrædelsesbeløbet udbetales ved fratræden Der udbetales ikke fratrædelsesbeløb, til ansatte som er sikret en tilbagegansstilling efter åremålets udløb, eller i tilfælde hvor den ansatte direkte genansættes i åremålsstillingen, i en chefstilling eller anden tilsvarende eller højere stilling inden for ansættelsesområdet, samt i tilfælde, hvor den ansatte selv opsiger sin stilling før åremålets udløb. Hvis du bliver tilbudt eller overvejer ansættelse på åremål, bør du rette henvendelse til DSR med henblik på vejledning. 12

13 Undervisnings- og konsulenthonorarer Honoreringen af en konsulentopgave er et spørgsmål om forhandling Undervisnings- og konsulenthonorarer DSR har udarbejdet forslag til konsulenthonorarer for sygeplejersker og supplerer Finansministeriets takster for timelønnet undervisning, for undervisning på timebasis ved sygepleje- og radiografskoler og skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Alle vilkår for afholdelsen af undervisning/konsulentbistand bør være aftalt, før du påtager dig opgaven. Ud over honorering for undervisnings- og konsulenttjenester anbefaler DSR, at du afhængig af geografien aftaler evt. transportgodtgørelse, køretid m.v. Honorar ved konsulentvirksomhed eller undervisning uden for ovennævnte skoler De her angivne takster er anbefalinger til sygeplejersker i forbindelse med konsulentvirksomhed m.v. Taksterne er DSR s forslag til honorering, som i hvert enkelt tilfælde skal aftales. Der ydes ikke feriepenge af nedenstående takster, som endvidere typisk vil være B-indkomst. Honoreringen af en konsulentopgave, som også kan være andet end undervisning, er et spørgsmål om forhandling, hvortil nedenstående takster kan anvendes som inspiration. Markedet udvikler sig hele tiden, så det er en god idé at orientere sig om udbud og efterspørgsel, før du indgår aftale. TAKST C Fra kr. pr. lektion Anbefales i forbindelse med almindelig foredragsvirksomhed. Herudover kan aftales honorering for efterfølgende deltagelse i diskussion o.lign. samt evt. skriftligt materiale, der udleveres. TAKST D Fra kr. pr. lektion Anbefales ved foredragsvirksomhed, hvis foredraget har et akademisk niveau og du har kompetencer på f.eks. mastereller kandidatniveau eller du har en ph.d. Opmærksomheden henledes på, at der for undervisning i enkelte fag kan være aftalt eller fastsat en forberedelsestid, der er lavere end den normale. Den samlede timeløn pr. undervisningstime kan kun anvendes til aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse, hvorimod den samlede timeløn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre arbejdsopgaver, hvis aflønning er hjemlet i Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om Censorvederlag (nr ). TAKST A Fra 800 kr. pr. lektion Anbefales for undervisning over for uuddannet personale og borgere, hvor undervisningen udføres på et grundlæggende niveau. Kan endvidere anvendes, hvis den samme undervisning gennemføres flere gange. Evt. forberedelse på op til ca. 30 minutter pr. lektion er inkluderet. Skal der yderligere forberedelse til, bør dette aftales honoreret. TAKST B Fra kr. pr. lektion Anbefales til mere krævende undervisning, enkeltstående konsulentopgaver eller opgaver på højere niveau. Kan f.eks. anvendes når sygeplejersker underviser sygeplejersker eller andre faggrupper på tilsvarende eller højere niveau. Evt. forberedelse på op til ca. 45 minutter pr. lektion er inkluderet. Skal der yderligere forberedelse til, bør dette aftales honoreret. 13

14 Arbejdstid Der er forskellige arbejdstidsregler, afhængig af hvor du er ansat. Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten Aftalen gælder for alle sygeplejersker, både tjenestemænd og overenskomstansatte sygeplejersker, der dækker forsvaret, styrelser og andre arbejdspladser bortset fra professionshøjskoler. Er du ansat på en professionshøjskole, se side 16. Undervisere ved SOSU-skoler er omfattet af arbejdstidsaftalen for tjenestemænd i staten, dog med en årsnorm i stedet for en månedsnorm, jf. nedenfor. Ledere, der er omfattet af cheflønsaftalen, er undtaget aftalen. Se side 17. Der er forhandlet en særlig lokal aftale for sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen. Se side 16. Ansatte, der arbejder til søs, er ikke omfattet af reglerne om fridage i aftalens 12, stk. 3, og 15 og 16. Arbejdstidsaftalen i staten indeholder tre væsentlige dele: 1. Fællesbestemmelser, der gælder alle i aftalens dækningsområde, herunder plus-tid. 2. Særregler for de, der arbejder i almindelig dagarbejdstid - mellem kl og kl ugens 5 første dage. 3. Særregler for de, der arbejder helt eller delvist uden for almindelig dagarbejdstid. Lokale aftaler om fravigelse eller supplering af aftalen Sådanne aftaler kan indgås inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Lokale aftaler indgås mellem ministeriet eller dem, de bemyndiger hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller dem, den bemyndiger hertil. Eksempelvis aftalen for sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen. Ad 1. Fællesbestemmelserne omhandler: Arbejdstidens længde Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 måned, dog et år for undervisere ved SOSU-skoler. Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. Plus-tid Plus-tid er en mulighed for at arbejde ud over 37 timer om ugen og ordningen bygger på frivillighed. Før plus-tid kan bruges, skal der være indgået aftaler på to niveauer på den enkelte arbejdsplads: En aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten om, at ordningen iværksættes, og at den kan opsiges efter bestemmelser, der skal aftales konkret. En aftale mellem den enkelte ansatte og lederen om, at den ansattes arbejdstid er højere end fuldtidsansættelse. Aftalen med den enkelte ansatte skal fastlægge den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der maksimalt kan være 42 timer. Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal og der indbetales det sædvanlige bidrag til pension af den løn, der overstiger lønnen for fuldtid. For tjenestemandsansatte sker indbetalingen til en supplerende pensionsordning. Den forhøjede løn udbetales under fravær, hvor den ansatte har ret til løn, f.eks. under sygdom, barselsorlov, ferie m.v. Aftalen med den enkelte ansatte kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales. En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilbage til sin tidligere aftalte arbejdstid 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende ønsker det. Ansatte i lønramme 37 og derover, samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er undtaget fra plus-tid. Arbejdstidsopgørelse Arbejdsdage er tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser på mindre end ½ time medregnes, såfremt man er til rådighed på arbejdspladsen. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, der var planlagt. Er der ikke planlagt et timetal, medregnes dagen med 7,4 timer for fuldtidsansatte og forholdsmæssigt for deltidsansatte. Dage med ret til fravær er f.eks. sygedage, feriedage, afspadseringsdage og tjenestefrihed med løn. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. 14

15 Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og fra arbejdsstedet med 3/4. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller hvis tilkaldet sker som led i rådighedstjenesten. Ved tilkald forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det kun den faktiske arbejdstid, der medregnes. Over- og merarbejdsgodtgørelse Hvis arbejdstiden over en måned for en fuldtidsansat/et år for undervisere ved SOSU-skoler overstiger arbejdstiden for perioden, godtgøres der med afspadsering med tillæg af 50 % eller timeløn med tillæg af 50 %. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, godtgøres med afspadsering af samme varighed eller almindelig timeløn. Undtaget for disse regler er: Ansatte, der er omfattet af cheflønsaftalen. Ansatte, der i henhold til anden aftale er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse. Ansatte, der selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt. For ansatte, der er omfattet af undtagelserne, kan der være mulighed for, at der mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte indgås en aftale om merarbejdsgodtgørelse. Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage. Afspadsering skal ske senest 3 måneder efter opgørelsesperiodens udløb. Afspadseringen kan efter aftale med den ansatte udskydes i op til 1 år efter opgørelsesperiodens udløb. Afspadseringstidspunktet skal varsles med mindst 80 timer i forvejen. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Opsparingsdage/opsparingstimer Den ansatte kan vælge at få tilgodehavende afspadsering, der ikke er afholdt inden afspadseringsfristens udløb, konverteret til opsparingsdage/opsparingstimer. Tidspunktet for afvikling af opsparingsdage/opsparingstimer fastlægges efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte. Under afviklingen har den ansatte ret til sædvanlig løn inklusiv eventuelle fast påregnelige tillæg. Der gælder ingen frist for afvikling af dagene. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til opsparingsdage/opsparingstimer, dels for den til enhver tid værende opsparing af opsparingsdage/opsparingstimer. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 10 dage. Arbejdstidens tilrettelæggelse Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 timer til 8 timer 1 gang ugentligt. Der kan lokalt indgås aftale om, at hvileperioden kan nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage. Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at tjenesteplaner skal bekendtgøres så tidligt som muligt, og at ændringer heri tilsvarende skal varsles så tidligt som muligt. Ad 2. Særreglerne for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid: Ulempegodtgørelse m.v. På side 37 fremgår de særlige ydelser for sygeplejersker hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagsarbejdstid (mellem kl. 06 og kl. 19 på ugens 5 første dage). Den ansatte og ledelsen kan aftale, at ulempegodtgørelse konverteres til afspadsering. Ad 3. Særregler for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist uden for almindelig arbejdstid: Fridage Ansatte har ret til mindst 26 fridage i kvartalet. Antallet af fridage forhøjes med antallet af eventuelle søgnehelligdage i perioden, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. En fridag skal være på mindst 40 timer. Indgår et helt kalenderdøgn, anses fridagen dog for givet, hvis den er på mindst 36 timer. Hvis der gives 2 fridage i sammenhæng, skal den samlede frihed være på mindst 64 timer. Indgår 2 kalenderdøgn, anses fridagene dog for givet, hvis den samlede frihed er på mindst 56 timer. 15

16 Er der mere end 2 fridage i sammenhæng, skal de øvrige fridage have en længde på mindst 24 timer. Arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at den ansatte så vidt muligt får 2 sammenhængende fridage pr. uge. Mindst 30 fridage pr. år placeres på søn- og helligdage. Inddragelse af fastlagt fridag Hvis en fastlagt fridag undtagelsesvis inddrages, godtgøres den præsterede arbejdstid med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 %. Godtgørelsen beregnes dog på grundlag af mindst 6 timer pr. dag. En inddraget fridag indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. Afspadsering skal varsles med mindst 80 timer i forvejen. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. På side 37 fremgår de særlige ydelser for sygeplejersker hvis arbejdstid er placeret helt eller delvis uden for almindelig arbejdstid (mellem kl. 06 og kl. 19 på ugens 5 første dage). Arbejdstid for professionshøjskoler Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inklusiv ferie og fridage, svarende gennemsnitligt til 37 timer ugentligt. Det ligger som et element i organisationsaftalen, at professionshøjskolerne skal etablere et system til løbende registrering af undervisernes arbejdstid. På de enkelte skoler udarbejdes der typisk vejledninger m.v. om arbejdstiden og dens tilrettelæggelse. TR opfordres til at tage kontakt til DSR, når ledelsen udarbejder de lokale arbejdstidsvejledninger eller lokale arbejdstidsaftaler eller lægger op til ændringer af disse. Arbejdstidsaftale for sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen Med udgangspunkt i arbejdstidsaftalen for tjenestemænd i staten er der indgået en lokal arbejdstidsaftale for fængselssygeplejersker. Den kan ses på DSR s hjemmeside i sin fulde længde. De væsentligste forskelle nævnes nedenfor: Det er fastlagt, at den daglige arbejdstidsnorm ligger på mellem 6 og 9 timer, og at arbejdstiden beregnes for en periode på 1 måned. Den ansatte skal kende sin tjeneste og sine fridøgn mindst 1 måned forud. Overarbejde honoreres med afspadsering af samme varighed med tillæg af 50 % eller med timeløn med tillæg af 50 %. Ulemper honoreres med følgende godtgørelser: Arbejde fra kl. 17 til kl. 06 udgør 30 % af timelønnen. For effektiv tjeneste på følgende tidspunkter ydes der ½ times frihed/et tillæg svarende til 50 % af nettotimelønnen, beregnet pr. påbegyndte halve time: Lørdag kl. 00 til søndag kl. 24, søgnehelligdage, 1. maj efter kl. 12, Grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14. Der er desuden aftalt honorering ved tilkald til fremmøde på fastlagt fridag (hvor den ansatte ikke er forpligtet til at møde på institutionen): Den præsterede arbejdstid med afspadsering af samme varighed med tillæg af 50 % eller med timeløn med tillæg af 50 %. Dog for mindst 3 timer pr. dag. Herudover ydes for mistet fridøgn 270,44 kr. ( niveau). Hvis den ansatte pålægges at møde på institutionen, honoreres for minimum 6 timer + 50 %. Telefonisk opkald godtgøres med 1 time + 50 %. Opkald på fridøgn og søgnehelligdage godtgøres med 2 timer + 50 %. Herudover ydes et mistet fridøgnstillæg på 270,44 kr. ( niveau). På side 37 er en oversigt over de særlige ydelser for sygeplejersker ansat i Kriminalforsorgen. Natpenge og tillæg for aften- og natarbejde Ulempegodtgørelse reguleres efter natpengeaftale for tjenestemænd i staten samt aftale om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO10 s forhandlingsområde. De vigtigste elementer i natpengeaftalen nævnes nedenfor. Ønsker du at se hele aftaleteksten, henvises du til DSR s hjemmeside. Honorering af tjeneste mellem kl : 25 % af timelønnen (basisløn + evt. faste tillæg). Beregnes pr. påbegyndte halve time. Tjeneste på følgende tidspunkter honoreres med 30,46 kr. pr. time ( niveau): Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06. Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl. 14. Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl

17 Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06. Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24. Tillægget betales pr. påbegyndte halve time. Undervisere på professionshøjskoler er ikke omfattet af disse regler. Arbejdstid for ledere De statsansatte ledere er omfattet af arbejdstidsaftalen i den udstrækning: 1) Deres ansættelsesforhold er dækket af fællesoverenskomsten, og at de enten er omfattet af: 2) Organisationsaftalen for sygeplejersker i staten, eller 3) Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SO- SU-skoler). Ledere, der er ansat i stillinger i lønramme 35-41, kan være omfattet af cheflønsaftalen. Afhængig af den konkrete aftale ansættes lederen uden højeste arbejdstid med mulighed for tillæg og/eller engangsvederlag for bl.a. merarbejde. Ledere på SOSU-skolerne er også ansat uden højeste arbejdstid. Der er også for lederne på SOSU-skolerne aftalt plus-tid dog ikke for ledere i egentlige chefstillinger. Betingelserne er de samme, som gælder i den generelle arbejdstidsaftale. 17

18 Ferie Ferieaftalen, hvad gælder hvornår? Fakta Ferieåret går fra 1.5. det ene år til det næste år. Hovedferieperioden går fra 1.5. til i det samme år. En ferieuge består af 7 sammenhængende dage. Du har ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Du optjener ret til 0,42 særlig feriedag for hver måneds ansættelse. Afvikling af ferie Afviklingen af ferien skal tilrettelægges således, at du reelt, uanset deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, har mulighed for i alt at afholde 5 ugers ferie og 5 særlige feriedage. Arbejdsgiveren bestemmer feriens placering efter drøftelse med dig og dine kolleger, dog således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til den enkeltes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i den ansattes barns skolesommerferie. Husk at gøre brug af de eventuelle personalepolitiske principper, der findes på din arbejdsplads, når ferien skal planlægges og afvikles. Ferierettigheder Du har ret til at afholde 5 ugers ferie i løbet af ferieåret, men kun ret til særlige feriedage i det omfang, du har optjent ret hertil hos din nuværende arbejdsgiver. Du skal afvikle 2 uger samlet ud af den samlede planlagte ferie. Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1.5. til For tjenestemænd m.v. kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at hovedferien mod kompensation placeres uden for ferieperioden, hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt. Du har ret til at afvikle restferie i hele uger. Du har ret til at kende hovedferiens placering min. 3 måneder før afholdelse af ferien. Du har ret til at kende restferiens placering min. 1 måned før afholdelse af ferien. Hvis du er berettiget til at holde ferie med løn, har du ret til udbetaling af særlig feriegodtgørelse på 1,5 % af din ferieberettigede løn, som udbetales pr Denne godtgørelse er beregnet på baggrund af det foregående optjeningsår. Ansatte kan vælge feriegodtgørelse på 12 % i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Allerede påbegyndt ferie kan kun omlægges mod kompensation. Placering af særlige feriedage fastlægges ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte. Den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan forud for ferieåret samt i løbet af ferieåret aftale, at særlige feriedage godtgøres kontant i stedet for afvikling med frihed. Overførsel af ferie til kommende ferieår Du kan aftale med din arbejdsgiver at overføre optjent ferie med løn ud over 4 uger til et kommende ferieår. For tjenestemænd m.v. kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at hovedferien mod kompensation udskydes til det følgende ferieår, hvis ganske særlige tjenstlige forhold har bevirket, at den fulde ferie ikke har kunnet afvikles i den pågældende periode. Ferielukning Hvis du er ansat et sted, der holder ferielukket, er udgangspunktet, at du har pligt til at afholde ferie svarende til arbejdsstedets lukkeperiode under betingelse af, at ferien er varslet korrekt og du har optjent ferie til det. Du kan undersøge, om der er mulighed for at aftale med ledelsen at afholde ferie på et andet tidspunkt, ved at du under ferielukningen i dit eget område arbejder inden for et andet område eller varetager andre opgaver under lukningen, så du kan holde ferie på et mere bekvemt tidspunkt. Værd at vide om ferie Du har kun pligt til at afholde den ferie, du har optjent, men har ret til at holde 5 ugers ferie og ret til at afholde de særlige feriedage i det omfang, du har optjent ret hertil Hvis du har den samme arbejdsgiver et fuldt kalenderår, holder du ferie med løn i det følgende ferieår Ansatte, der ved feriens afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, ydes løn under ferie med samme brøk som tjenesten i optjeningsåret gennemsnitligt har udgjort Hvis du forlader din arbejdsgiver, får du dine feriepenge på et feriekort, som du skal bruge hos din nye arbejdsgiver, når du afholder ferie, indtil du har optjent ret til ferie med løn hos den nye arbejdsgiver Hvis dit feriekort er udstedt efter 1.5., skal du være opmærksom på, at den særlige feriegodtgørelse vil være fratrukket, da den er udbetalt af din tidligere arbejdsgiver Hvis du forlader en arbejdsgiver, hvor du har været på fuld tid og starter hos en anden på nedsat tid, har du overskud på dit feriekort, når du holder ferie Hvis du forlader en arbejdsgiver, hvor du har været på deltid og starter hos en anden på fuld tid, har du underskud på dit feriekort 18

19 Hvis du har børn i den skolepligtige alder og ønsker at afholde ferie i skolesommerferieperioden, skal din arbejdsgiver tage størst muligt hensyn til dine ønsker Hvis du er syg inden arbejdstids begyndelse den dag, hvor den planlagte ferie skulle begynde, kan du vælge at påberåbe dig sygdommen som feriehindring, eller at holde ferien som planlagt Hvis du ikke ønsker at holde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler. Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du ved raskmeldingen meddele, om du vil holde resten af din ferie eller om du genoptager arbejdet. Det er alene resten af den planlagte ferie, du kan vælge at holde. Du har således ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af raskmeldingen Hvis du bliver syg under afvikling af din ferie, kan din ferie suspenderes helt eller delvist, hvis din arbejdsgiver skønner, at særlige omstændigheder taler herfor. Efter ferieloven har en ansat, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferien. Retten til erstatningsferie indtræder først den dag, lønmodtageren giver sin arbejdsgiver meddelelse om sygdommen. De 5 karensdage løber derefter. Meddelelsen skal altså ikke først gives på 6. dagen. Gør sygdommen kontakt umuligt, kan der dog undtages for kravet. Kan du ikke træffe din arbejdsgiver, bør dine forsøg herpå kunne dokumenteres. Det er også en betingelse, at du for egen regning indhenter lægelig dokumentation for sygdommens eksistens og varighed. Du bør kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du bliver syg i din ferie Hvis du f.eks. bliver syg eller holder barselsorlov/adoptionsorlov og dermed bliver afskåret fra at holde ferie, har du ret til at få udbetalt en godtgørelse svarende til lønnen/feriekortet for manglende afholdt ferie. Denne udbetales efter anmodning til arbejdsgiveren enten ved hovedferieperiodens udløb eller ved ferieårets afslutning Hvis du af anden lovlig grund (orlov til pasning af nærtstående alvorligt syge eller døende, ophold i udlandet, overgang til selvstændigt erhverv, overgang til arbejde i hjemmet, indsættelse i en af Kriminalforsorgens institutioner, lovligt varslede konflikter, tjeneste i forsvaret m.m.) er forhindret i at holde ferie, har du også ret til at få udbetalt en godtgørelse svarende til lønnen/feriekortet Ansættelsesmyndigheden kan varsle særlige feriedage afholdt, hvis dagene ikke er holdt, og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt senest 1.1. I stedet for afvikling af de særlige feriedage kan den ansatte og ansættelsesmyndigheden aftale, at de resterende særlige feriedage godtgøres kontant ved ferieårets udløb, eller at de overføres til afvikling i et senere ferieår. Hvis der ikke er indgået en aftale om at overføre de resterende særlige feriedage til næste ferieår, skal de udbetales til den ansatte ved ferieårets udløb. De særlige feriedage kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode. Særligt i forhold til sygdom: Er du syg ved arbejdstids begyndelse den dag, du skulle afholde særlig feriedag/-e, afholdes dagen/dagene på et senere tidspunkt i ferieåret eller godtgøres kontant/overføres efter de almindelige regler. Ændringen i ferieloven om sygdom opstået under ferie, er endnu ikke implementeret i ferieaftalen. Det er derfor ikke afklaret, i hvilken udstrækning der også vil være ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg efter at afholdelsen af en eller flere sammenhængende særlige feriedage er begyndt. Du bør kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du bliver syg, når du afholder særlige feriedage. Relevante links: Særlige feriedage Ansatte, der har været beskæftiget i hele optjeningsåret, har 5 særlige fridage (ferie ud over 5 uger). Særlige feriedage afholdes efter aftale. Ansættelsesmyndigheden skal tage størst muligt hensyn til den ansattes ønske i det omfang, det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal varsle afviklingen af de særlige feriedage så tidligt som muligt. 19

20 Barsel Fleksibel barselsorlov Når man skal på barselsorlov, er der flere regelsæt, der gælder: Barselsloven beskriver retten til fravær, mens barselsaftalen og fællesoverenskomsten beskriver retten til løn. Reglerne giver en række muligheder for, at du kan tilpasse orloven, så den passer dig og din familie bedst. Ret til frihed til undersøgelser Moderen har ret til fri fra arbejdet med løn til graviditetsundersøgelser hos egen læge, jordemoder m.v., såfremt undersøgelserne ikke kan foregå udenfor arbejdstiden. Moderen skal forsøge at placere fraværet, så det er til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. Hovedregler for orloven Moderen har ret til graviditetsorlov med løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. Arbejdsgiveren har først ret til dagpengerefusion, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har moderen ret til 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen/medmoderen har ret til 2 ugers fædreorlov med løn umiddelbart efter fødslen/barnets hjemkomst eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for 14-ugers perioden. Arbejdsgiveren har ret til dagpengerefusion i disse perioder. Den orlov, der kommer efter moderens første 14 uger efter fødslen, kaldes forældreorloven. Forældreorloven er den mest fleksible del af orloven. Efter barselsaftalen har moderen og faderen hver ret til 6 ugers forældreorlov med løn. Derudover har de tilsammen ret til yderligere 6 uger, som de kan vælge at dele mellem sig. Arbejdsgiveren har ret til dagpengerefusion i disse 18 uger. Forældrene kan holde lønnet orlov samtidig, i forlængelse af hinanden eller på skift. I forældreorlovsperioden har hver forælder ret til 32 ugers fravær, men de har en samlet ret til barselsdagpenge i 32 uger. Dagpengene og fraværet kan udstrækkes til enten 40 uger eller 46 uger, men uden at det samlede dagpengebeløb forøges. Dvs. dagpengene nedsættes forholdsmæssigt i den resterende dagpengeperiode, således at der i hele perioden kun kan ydes et beløb svarende til fulde dagpenge i 32 uger. Det er en generel betingelse for løn under orloven, at arbejdsgiveren har ret til fuld dagpengerefusion. Hvis den ansatte overvejer at udstrække dagpengeperioden, er det værd at vente med at meddele dette til Udbetaling Danmark, indtil lønperioden er udløbet. Ellers risikerer den ansatte, at udbetaling Danmark udbetaler reducerede dagpenge i refusion til arbejdsgiveren, som derefter ikke vil udbetale løn under orloven. Varsling af orlov Moderen skal meddele arbejdsgiveren om graviditeten senest 3 måneder før forventet fødsel. Senest 8 uger efter fødslen skal moderen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet, og om hun ønsker at udnytte retten til at forlænge eller udskyde orlov. Faderen/medmoderen skal varsle afholdelse af fædreorlov senest fire uger før orlovens forventede start. Indenfor de første 8 uger efter fødslen skal faderen/medmoderen oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt de ønsker at afholde forældreorlov, og om tidspunktet for afholdelsen af orloven. Beregning af lønnen Lønnen under orlov svarer til lønnen under sygdom, dvs. omfatter fast påregnelige tillæg og pension. I de ulønnede perioder indbetaler arbejdsgiveren pensionsbidrag. Hvis den ansatte vælger at forlænge orloven (til 40 eller 46 uger), får den ansatte ikke pensionsindbetalinger i den periode, der ligger ud over de 32 ugers forældreorlov. Eksempel på barselsorlov En typisk barselsorlov kan forløbe sådan: Moderen går på graviditetsorlov 6 uger før forventet fødsel. Efter fødslen modtager hun sædvanlig løn i 14 uger. Forældreparret har valgt, at moderen også tager sine 6 ugers øremærkede forældreorlovsuger og de fælles 6 uger efter den 14. uge efter fødslen. Moderen afholder således orlov med sædvanlig løn i 6 uger før og 26 uger efter fødslen. Derefter modtager moderen barselsdagpenge frem til uge 40 efter fødslen, hvorefter faderen holder sine 6 ugers øremærket forældreorlov. Moderen genoptager således arbejdet efter udløbet af uge 41 efter barnets fødsel. I eksemplet har faderen afholdt 2 ugers orlov med sædvanlig løn i forbindelse med fødslen, samt sine 6 ugers øremærket forældreorlov. 20

Løn- og ansættelsesvejledning

Løn- og ansættelsesvejledning Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende frem til 1.4.2010 GEM VEJLEDNINGEN! Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende frem til 1.4.2010 Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Løn- og ansættelsesvejledning Staten. Gældende fra 1.4.2010 og frem til 31.3.2011 GEM VEJLEDNINGEN!

Løn- og ansættelsesvejledning Staten. Gældende fra 1.4.2010 og frem til 31.3.2011 GEM VEJLEDNINGEN! Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende fra 1.4.2010 og frem til 31.3.2011 GEM VEJLEDNINGEN! Løn- og ansættelsesvejledning Staten Gældende fra 1.4.2010 og frem til 31.3.2011 Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Arbejdstid for tjenestemænd i staten

Arbejdstid for tjenestemænd i staten Cirkulære om aftale om Arbejdstid for tjenestemænd i staten 2015 Cirkulære af 9. juni 2015 Modst. nr. 018-15 J.nr. 2015-1721-0011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 5 Generelle bemærkninger...

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Opsparingsdage. Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011

Cirkulære om aftale om. Opsparingsdage. Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011 Cirkulære om aftale om Opsparingsdage 2015 Cirkulære af 5.maj 2015 J.nr. 2015-1721-0011 2 Cirkulære om aftale om opsparingsdage Ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 har Finansministeriet og

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) 2014 Cirkulære

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner Cirkulære om organisationsaftale for Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner 2013 Cirkulære af 4. september 2013 Modst.nr. 043-13 PKAT nr. 640 J.nr. 12-333/21-48 Dataark

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten Cirkulære om organisationsaftale for Arbejdsmarkedskonsulenter i staten 2008 Cirkulære af 8. september 2008 Perst. nr. 049-08 PKAT nr. 0063 J.nr. 07-333/06-6 Dataark PKAT med specifikation 0063 - Arbejdsmarkedskonsulenter

Læs mere

Cirkulære om. Ferieaftalen. Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82

Cirkulære om. Ferieaftalen. Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82 Cirkulære om Ferieaftalen 2005 Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser...

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Arbejdstid for tjenestemænd i staten

Arbejdstid for tjenestemænd i staten Cirkulære om Arbejdstid for tjenestemænd i staten 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 025-08 PKAT nr. 201 J.nr. 08-510-20 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 3 Generelle bemærkninger...

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 Rammeaftale om åremålsansættelse KL Forhandlings fælles skabet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1 Åremålsansættelse på Tjenestemandsvilkår. 3 5 1. Indholdet af åremålsansættelse 3 2. Åremålsstillingen

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

LØN- og ansættelsesvejledning regionale/kommunale område

LØN- og ansættelsesvejledning regionale/kommunale område LØN- og ansættelsesvejledning regionale/kommunale område pr. 1.1.2012 gældende frem til 31.3.2013 opdaterede løntabeller udsendes pr. 1.10.2012 løn- og ansættelsesvejledning for det regionale/kommunale

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING REGIONALE/KOMMUNALE OMRÅDE

LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING REGIONALE/KOMMUNALE OMRÅDE LØN- OG ANSÆTTELSESVEJLEDNING REGIONALE/KOMMUNALE OMRÅDE PR. 1.4.2013 / PR. 1.10.2013 GÆLDENDE FREM TIL 31.12.2013 Løn- og ansættelsesvejledning for det regionale/kommunale område pr. 1.4.2013 samt 1.10.2013

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2008 Cirkulære af 9. juni 2008 Perst. nr. 014-08 PKAT nr. J.nr. 08-524-43 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden...

Læs mere

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen 1. Overenskomstens omfatter lodser i det statslige lodsvæsen. Overenskomsten omfatter lodser

Læs mere

Offentlige løntabeller 01.01.2014

Offentlige løntabeller 01.01.2014 Offentlige løntabeller 01.01.2014 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Stat... 5 Basisløn for ansatte på nyt lønsystem... 6 Basisløninterval for special- og chefkonsulenter... 6 Rådighedstillæg

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Løn- og ansættelsesvejledning

Løn- og ansættelsesvejledning Løn- og ansættelsesvejledning for det regionale/kommunale område pr. 1.4.2010 Gældende frem til 31.3.2011 Løn- og ansættelsesvejledning for det regionale/kommunale område pr. 1.4.2010 i regioner og kommuner

Læs mere

Beregning af løn under betalt fravær mv.

Beregning af løn under betalt fravær mv. Cirkulære af 6. december 2011 Perst.nr. 063-11 J.nr. 11-520-22 Cirkulære om Beregning af løn under betalt fravær mv. 2011 2 Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Dette cirkulære indeholder

Læs mere

Løn- og ansættelsesvejledning. Regionale/kommunale område

Løn- og ansættelsesvejledning. Regionale/kommunale område Løn- og ansættelsesvejledning Regionale/kommunale område Fra. 1.4.2015 Løntabeller pr. 1.4.2015, 1.10.2015, 1.1.2016 og 1.4.2016 Løn- og ansættelsesvejledning for det regionale/kommunale område pr. 1.4.2015

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Løntabeller Januar 2012

Løntabeller Januar 2012 Løntabeller Januar Ti råd om løn og lønforhandling 1. Vær opmærksom på, at lønsystemerne er forskellige og afhænger af ansættelses-/overenskomstområde. På sygehusområdet er du omfattet af Sundhedskartellets

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Kort om feriereglerne

Kort om feriereglerne August 2012 / side 1 af 10 / 12-2538 Kort om feriereglerne Vejledningens målgruppe er medarbejdere der er omfattet af overenskomsten mellem DFL & FA. Formålet med denne vejledning er at svare på de spørgsmål,

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2014 Cirkulære af 11. november 2014 Modst. nr. 052-14 J.nr. 2013-1734-009 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...

Læs mere

Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under OAO-S s forhandlingsområde

Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under OAO-S s forhandlingsområde Cirkulære af 21. december 2011 Perst.nr. 071-11 PKAT nr. 201, 202, 206, 211 og 260 J.nr. 10-333/16-6 Cirkulære om organisationsaftale for Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte

Læs mere

Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende. under Kriminalforsorgsforeningens område

Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende. under Kriminalforsorgsforeningens område Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kriminalforsorgen under Kriminalforsorgsforeningens område 2008 Cirkulære af 27. januar 2009 Perst. nr. 003-09 PKAT

Læs mere

Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsuddannelse,

Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsuddannelse, Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsuddannelse, almen voksenuddannelse samt arbejdsmarkedsuddannelse 2. udgave, december 2014

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BARSEL GUIDE - NÅR DU SKAL VÆRE FORÆLDER Regler og retningslinier - kort og godt HVEM HOLDER ORLOV? NÅR FAR BLIVER HJEMME I Danmark har du mulighed for at holde en lang og

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Vagtfunktionærer i staten mv.

Vagtfunktionærer i staten mv. Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv. 2013 Cirkulære af 29. august 2013 Modst.nr. 032-13 PKAT nr. 252 J.nr. 12-333/02-22 Dataark PKAT med specifikation 252 Vagtfunktionærer

Læs mere

Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved produktionsskoler

Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved produktionsskoler Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved produktionsskoler December 2014 Vejledning om nye arbejdstidsregler for lærere ved produktionsskoler December 2014 Vejledning om nye arbejdstidsregler

Læs mere

Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere ved grundskoler og grundskoler med kostafdeling

Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere ved grundskoler og grundskoler med kostafdeling FSL/28.11.2013 Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere ved grundskoler og grundskoler med kostafdeling 1. august 2014 træder der nye arbejdstidsregler i kraft som følge af lovindgrebet. Reglerne

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2008 Cirkulære af 24. september 2008 Perst. nr. 056-08 PKAT nr. 284 J.nr. 07-333/26-2 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2013-1734-009 Senere ændringer til forskriften Ingen Cirkulære

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Tjenestemænd der i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark overgår til ansættelse i staten og udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Tjenestemænd der i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark overgår til ansættelse i staten og udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension Cirkulære af 31. maj 2012 Modst.nr. 025-12 PKAT nr. 210 J.nr. 10-204-101 Aftale om ansættelsesvilkår for Tjenestemænd der i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark overgår til ansættelse i staten

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Arbejdstid for lærere ved efterskoler

Arbejdstid for lærere ved efterskoler FSL/28.11.2013 Arbejdstid for lærere ved efterskoler 1. august 2014 træder der nye arbejdstidsregler i kraft som følge af lovindgrebet. Reglerne vil bestå af bestemmelser fra: Aftale om arbejdstid for

Læs mere

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for Cirkulære af 4. januar 2012 Perst.nr. 001-12 PKAT nr. 0145, 0201 og 0211 J.nr. 10-333/65-4 Cirkulære om organisationsaftale for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere,

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015 Nyt lønsystem Overenskomstansatte i staten Reguleringsprocent 1.02175 ugentlig arbejdstid 37 timer Satser gældende fra 1. april 2015 Grundbeløb Nettoløn Samlet bidrag Egen andel Ferieberetnetto pr. til

Læs mere

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. **NYT**

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere