Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?"

Transkript

1 Etik Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Af Lotte Hvas, John Brodersen, Birgitta Hovelius og Niels Bentzen Denne artikel har tidligere været bragt i bogen af samme navn (Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2009). Forfatterne stiller retorisk spørgsmålet, om sundhedsvæsenet kan gøre skade. De svarer selv bekræftende og beskriver udførligt, hvorfor forebyggelsestiltag bør vurderes ekstra grundigt på både effekt og bivirkninger, før vi inviterer raske mennesker til at deltage. Forfatterne opfordrer til refleksion og forsigtighed, når vi som læger eller samfund griber ind i patienternes liv og selvopfattelse med de bedste intentioner, men måske uafklarede konsekvenser. Biografi Alle forfattere er specialister i almen medicin og er eller har været aktive som praktiserende læger. Lotte Hvas og John Brodersen er tilknyttet det almenmedicinske miljø i København, Birgitta Hovelius er professor emeritus i Lund, og Niels Bentzen er professor og associeret Syddansk Universitet og NTNU, Trondheim Lotte Hvas adresse Industrivej 3, 4720 Præstø. non nocere«hippokrates f.kr.»først og fremmest ikke skade«således lyder et af buddene i den hippokratiske ed. Men alle læger ved, at uønskede virkninger er uundgåelige, når man undersøger og behandler patienter. Enhver medicinsk indgriben indebærer en risiko for skade, og undersøgelse og behandling af raske i forebyggende øjemed er ingen undtagelse. Lægevidenskaben har gennem flere århundreder gjort store fremskridt, og muligheden for at helbrede og lindre sygdomme eller forhindre sygdom og handikap i at opstå har haft stor betydning for menneskers livskvalitet og mulighed for at udfolde sig, også trods kronisk sygdom. Men alligevel vover vi at stille spørgsmålet: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Og vores svar er: Ja, desværre. I disse år, hvor vi ser en øget satsning på alle mulige forebyggelsesinitiativer med henblik på at øge befolkningens sundhed, ser vi også, at de samme initiativer kan medføre en lang række bivirkninger, der kan forværre sundhedstilstanden hos den enkelte. Nogle af initiativerne 877

2 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 878 risikerer at gøre os mere bekymrede, mere afhængige af sundhedsvæsenet og dårligere i stand til at mestre vores liv. I regeringens sundhedsprogram tales der om»borgerrettet«og»patientrettet«forebyggelse, og en lang række initiativer ser dagens lys rundt omkring i kommunerne og på landsplan. Forebyggelsesinitiativerne har ofte fokus på opsporing af individuelle risikofaktorer og rådgivning af den enkelte, fx i form af helbredssamtaler med fokus på livsstil. Dette til trods for at forskning viser os, at effekterne af kampagner og individuel rådgivning er minimale (1, 2). Et stort problem er, at skadelige virkninger af forebyggelse sjældent diskuteres i et fagligt forum endsige i det offentlige rum. Når der findes evidens for, at et forebyggelsestiltag eller en behandling virker, nedtones diskussionen om de skadelige virkninger i»den gode sags tjeneste«. Det er ikke nok at sige at»forebyggelse er godt«, og»det må vi have noget mere af«. Ud fra en medicinsk etisk tankegang, er det en grundforudsætning, at vi ønsker at gøre det gode (beneficience). Men der skal samtidig tages hensyn til andre etiske principper, såsom ikke at gøre skade (nonmaleficience), respektere menneskers autonomi og selvbestemmelse og vurdere, om en indsats sker ud fra et retfærdighedsprincip og derved gavner dem, der har størst behov (3). I praksis betyder det blandt andet, at omfanget af de gavnlige virkninger skal holdes op imod de skadelige virkningers omfang, sværhedsgrad og hyppighed. En afvejning, hvor der både i befolkningen og blandt læger ofte er uoverensstemmelser. Dette gør, at saglig oplysning om fordele og ulemper er særlig nødvendig, når man tilbyder forebyggelse. Når sundhedsvæsenet uopfordret henvender sig til raske med et tilbud om forebyggelse, er lægen ansvarlig for, at tilbuddet er ufarligt og har en forventet gavnlig effekt for individet. Cochrane & Holland (4) påpegede allerede 1971 denne problemstilling under en diskussion om skadevirkninger ved screening. De fremhævede, at der er stor forskel på situationen, når en patient henvender sig til sundhedsvæsnet, og når sundhedsvæsenet henvender sig til befolkningen eller til enkeltindivider:»if a patient asks a medical practitioner for help, the doctor does the best possible. The doctor is not responsible for defects in medical knowledge. If, however, the practitioner initiates screening procedures the doctor is in a very different situation. The doctor should, in our view, have conclusive evidence that screening can alter the natural history of disease in a significant proportion of those screened.«det skal understreges, at vi med denne artikel ikke er ude på at berette om»afslørende journalistik«eller om lægesjusk. Vores udgangspunkt er, at vi som læger ønsker at hjælpe mennesker raske såvel som syge. Vi mener til gengæld, at det er nødvendigt, at vi reflekterer over nogle af de uhen-

3 Figur 1 / I 2009 udkom bogen»kan Sundhedsvæsenet skabe usundhed?«. Den var resultat af et mangeårigt fælles-nordisk samarbejde i Nordic Risk Group. Bogen er en samling af bidrag og refleksioner fra omkring 35 kollegaer, de fleste praktiserende læger, der har beskæftiget sig med forskellige aspekter af risikotænkning og medikalisering. sigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser, det kan have, når raske mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Raske, forstået på den måde, at de ikke opfatter sig selv som syge, selvom de ud fra medicinske undersøgelser måske defineres som syge eller»måske syge«. Hvilke skadevirkninger kan det handle om? Samfundsforskeren og idehistorikeren Ivan Illich (5) bruger ordet iatrogenese, til at betegne, at der sker en medicinsk skadelig påvirkning af den enkeltes sundhed, hvis andre overtager ansvaret for ens helbred, hvis sundhedsvæsenet overtager kontrollen med menneskers tilstand og miljø eller fungerer som kulturel normsætter, således at folks opfattelse af dem selv ændres til noget negativt (6). Vi konkretiserer de 879

4 Etik mulige skadevirkninger i fire kategorier: 1) fysiske, 2) psykiske, 3) sociale og 4) kulturelle. Fysiske konsekvenser De fleste forbinder bivirkninger med de fysiske/kropslige skader, der kan opstå ved undersøgelser og behandling. Det er forhold, der skal oplyses om, som det sker ved indlægssedler i medicinpakninger, og er oplysninger, som også bør gives til personer der inviteres til screeninger og andre samfundsinitierede tilbud om forebyggelse eller undersøgelse. Kolesterolnedsættende medicin kan give muskelsmerter, hjertemagnyl kan give maveblødninger, og blodtryksmedicin kan give hoste og svimmelhed, for at nævne nogle almindelige medicinbivirkninger. Kirurgiske indgreb i forbindelse med undersøgelse for en mulig kræftsygdom kan resultere i alt fra kortvarigt ubehag til alvorlige fysiske skader og evt. dødsfald. Det kan dreje sig om utilsigtede hændelser, som hvis prøvesvar forveksles, eller hvis der opstår infektion eller blødning efter en blodprøvetagning. I langt de fleste tilfælde handler det om en uundgåelig risiko, som er en del af undersøgelsen eller behandlingen. Overbehandling er en speciel form for skade, som ikke kan undgås, når man behandler»raske«mennesker. Da man ikke kender sygdommens naturlige forløb hos det enkelte individ, vil man også komme til at behandle personer, der aldrig ville blive syge af den pågældende sygdom. Tanken om at»kræft kan helbredes, hvis det findes i tide«, gør det svært for de fleste at forstå, at ikke alle, der har kræftceller i kroppen, bliver syge af dem. Nogle kræftformer vokser meget langsomt, og nogle celleforandringer går i sig selv igen. Problemet er, at man ikke på forhånd ved, hvem der bliver syge, og hvem der går fri. Lægerne kan kun give et tal for, hvordan det sandsynligvis går for en gruppe af patienter med den pågældende skæve værdi. Et sådant tal giver ingen mening for den enkelte og kan være vanskeligt at forstå. Tallene for overbehandling varierer, afhængig af sygdommen f.eks. skal mange mennesker behandles med blodtryksmedicin, for at én person undgår at få en hjerneblødning. Månedsskrift for almen praksis november Psykiske konsekvenser Forebyggelse af en sygdom kræver, at man forholder sig til, at den pågældende sygdom kan ramme en selv. Det betyder, at man ikke kun forholder sig til, hvordan man har det her og nu, men også til sit fremtidige helbred. Man tvinges til at tage stilling til og forholde sig til, om man vil ændre livsstil, lade sig undersøge eller påbegynde forebyggende behandling. Forebyggelseskampagner bygger på frygt for sygdom. Cigaretpakker oplyser om kræft og død, og kvinder skræmmes med risiko for knoglebrud, når de bliver ældre, hvis de ikke følger en bestemt livsstil. Invitationer til screening kan have samme virkning, og hvis undersøgel-

5 Figur 2 / Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på. Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur på en»hjertesti«, fordi det er sundt og ikke for at nyde naturen eller de smukke farver. Foto: privat. sen udpeger én som værende i høj risiko eller medfører en falsk alarm, forstærkes ens bekymring, hvilket kan medføre negative forventninger til fremtiden.»det er svært at spå, især om fremtiden«sagde Storm P. Det gælder ikke mindst, når man skal spå om sygdom og død. Usikkerhed og bekymring, er en uundgåelig konsekvens af at forsøge at udpege, hvem der vil blive ramt af sygdom. Dette er et paradoks, da formålet med forebyggelse netop er at skabe sikkerhed og tryghed. Fortrængning af positive billeder og forventninger er tæt knyttet til begreber som»nocebo«og»selvopfyldelsens profeti«. De negative psykologiske konsekvenser og den manglende tiltro til egen krop og egne ressourcer opleves, når medicinsk teknologi erstatter ens egne sanser. Sociale konsekvenser Alle roller indebærer forskellige rettigheder og pligter, hvad enten vi er patienter eller læger. Rollerne forandres, når vi får prædikatet»nikotinmisbruger«eller»overvægtig«, selv om vi føler os raske. Tildeles vi rollen som»risikant«, fordi vi har forhøjet blodtryk eller knogleskørhed, medfører dette en afhængighed af sundhedsvæsenet, fordi man ikke selv kan mærke, at der er noget galt, men skal have risikoen målt og kontrolleret i sundhedsvæsenet. Eftersom undersøgelse, diagnostik og behandling varetages af læger, giver det lægerne et alibi for eller en pligt til at blande sig i menneskers personlige valg. Dermed kan lægerne 881

6 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 882 komme til at virke som dommere, der definerer, hvad der er en rigtig eller forkert livsstil. Ved et unormalt screeningsfund bliver en rask person pludselig til en patient. Fundet indebærer nye undersøgelser og evt. behandlinger på sundhedsvæsenets præmisser. Der tales i den forbindelse om sygeliggørelse dvs. at en person, der føler sig rask, af en anden part får at vide, at han/hun har en sygdom, et forstadium til en sygdom eller en risikofaktor for at udvikle en sygdom, og herved udvikler en følelse af at være syg. På denne måde bliver individet gjort til patient og vil kunne påtage sig en patientrolle (6). Kulturelle konsekvenser De ovenstående skadevirkninger er først og fremmest relateret til det enkelte individ. De kulturelle konsekvenser handler om, hvad der sker for os alle, når det medicinske område udvides. Sundhedsområdet er populært, og talen om sundhed og sygdom fylder meget blandt almindelige mennesker. Det afspejles i den store plads, sundhedsstof har i medierne. Sociologer (7 9) taler om, hvordan det moderne menneske ikke længere kan orientere sig i tilværelsen, som tidligere generationer gjorde, fordi»de store fortællinger«er væk og er erstattet af angst og usikkerhed over for fremtiden. Tomrummet udfyldes i stigende grad af medicinen, der tilbyder kontrol og sikkerhed, hvis man»bare kommer i tide«, lader sig undersøge og lever i overensstemmelse med lægelige råd. Alliancen mellem det søgende menneske, der ønsker kontrol i en usikker tilværelse, og lægerne, der kan tilbyde denne, understøttes af markedskræfterne og medicinalindustrien. Et langt og sygdomsfrit liv er blevet et indiskutabelt gode og et mål i sig selv. Ved hele tiden at fokusere på risiko for sygdom risikerer vi, at ressourcer hos den enkelte bliver nedtonet og fortrængt. Når vi med medicinske briller ser ud over en forsamling ældre mennesker, så ser vi personer, der er dårligt gående, krumryggede og tyndhårede. Skifter vi brillerne ud med de eksistentielle, ser vi mennesker med livserfaring, styrke og livsglæde. Brillerne, eller de ord vi bruger, bliver afgørende for, hvordan vi ser på fremtiden og vores egen alderdom. Grundtvig sagde:»ordet skaber hvad det nævner«. Omtaler vi os selv som gamle med værdighed og livserfaring, eller som skrøbelige og i forfald? Filosoffen Lars Henrik Schmidt beskriver dette meget klart ved at sige:»det drejer sig om et skift fra det eksistentielle livsperspektiv til det medicinske dødsperspektiv«(10). Udvidelsen af det medicinske område Til trods for at læger har mindre autoritet i dag end tidligere, og at den paternalistiske lægerolle er på retur, så sker der også en udvikling i den modsatte retning. Lægevidenskabelig og (bio)medicinsk tænkning fylder mere og mere i vores liv.

7 Udvidelsen af det medicinske område fra primært at handle om syge mennesker, til (nu) at fokusere på raske, er især sket på to områder: Det ene område drejer sig om, at flere symptomer beskrives som sygdom, som kræver diagnosticering og behandling. Mennesker oplever f.eks. ubehag, som afhjælpes medicinsk. Som eksempler kan nævnes psykisk uligevægt, stress, rynker, potensproblemer og hårtab, områder for hvilket der i dag findes en behandling. Det andet er forebyggelsesområdet. Næsten alt i vores liv vores adfærd og vores krop er en risiko for vores helbred. Derved bliver mange af livets aspekter et anliggende for sundhedsvæsenet. Da det medicinske område er uden grænser, og de menneskelige behov er uudtømmelige, bliver der et enormt marked for medicinske ydelser. Grænserne for, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, rykkes, så mindre og mindre anses for at være normalt. Der er snart ikke den sygdom eller risikofaktor, man ikke kan blive undersøgt for. Dette forstærker efterspørgslen. Samtidig er der et stigende behov for at få»medicinsk garanti«for ikke at fejle noget. Der tales om nulvisionen (11), hvor al risiko og lidelse ønskes fjernet. Det er et umuligt projekt, da mennesker altid vil have symptomer, og der i et menneskes liv er stigende risiko for sygdom og død. Døden skal have en årsag, og døden er det eneste sikre ved livet! I medicin ser vi en stigende fragmentering i opfattelsen af mennesket, hvor tankegangen om individuel forebyggelse fokuserer på»byggestenene«dvs. det er de enkelte sygdomme, de enkelte blodprøver og de enkelte organer, der kommer i fokus. Udviklingen støttes af organspecialisternes fokus på at forebygge sygdom i»deres«organ, hvad enten det er tarmen, hjernen eller knoglerne. Helhedssynet, som tidligere har været almenmedicinens særkende, synes at være på retur. Det betyder, at medicinsk forebyggelse individualiseres, og at andre forebyggende tiltag, som er baseret på menneskers levevilkår (uddannelse, arbejde, bolig, netværk, miljø, transport osv.) nedtones. En fragmenteret tilgang til mennesket med vægt på risiko frem for ressourcer risikerer at blive det modsatte af bæredygtig og ansvarlig medicin (12). Det er ofte de raske og ressourcestærke, som har den bedste selvkontrol, og derfor er i stand til at udnytte tilbud, der er henvendt til enkeltindivider. Behovet for at reducere risici og for at få undersøgt, om man er rask, er umætteligt. Men der vil altid være en risiko til stede, som det er muligt at bekæmpe. Det er ikke grænser for, hvad man medicinsk set kan blive tjekket for og hvor ofte. Udvidelsen af det medicinske område er beskrevet på forskellige måder: 883

8 Etik Medikalisering (6) betyder, at større og større dele af menneskelivet defineres ud fra en medicinsk forståelsesramme. Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på: Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur, fordi det er sundt, og ikke fordi vi har lyst. Medicinens kolonisering og den kommercielle udnyttelse af menneskekroppen (7, 13, 14) medfører, at flere og flere i befolkningen anses for at behøve intervention og behandling, ofte medikamentel, men også kirurgisk. Det betyder en omfattende kommerciel håndtering af menne skekroppen, som fragmenteres i den medicinske videnskabs navn. Samtidig koloniseres fremtiden gennem medicinsk risikotænkning, når vi hele tiden konfronteres med mulighed for sygdom (7).»Sundhedisme«(15) er en fordanskning af det engelske»healthism«(11). Begrebet hentyder til, at sundhedsideologien har fået næsten religiøs status, hvor alle mål underordnes individets sundhed, for at vi kan leve længe. Socialt fællesskab, tro og kærlighed bliver sekundære mål i forhold til»det sunde liv«. Månedsskrift for almen praksis november Hvad sker der, når venteværelset er fuldt af raske? I almen praksis oplever vi, at mennesker i stigende grad går til læge, mens de er raske, for at forsikre sig om, at de er så raske, som de føler sig, og for at sikre sig, at det varer ved. I debatten hedder det sig, at»venteværelset er fuldt af raske«(16). Men hvad sker der, når man en dag bliver syg? Vil lægen så have tid til at»være til stede«, til at lytte, undersøge og behandle korrekt og være koordinator og»tovholder«, hvis sygdommen bliver kronisk eller dødelig? Vil der være tillid mellem patient og læge, når de tidligere møder mellem de to parter har været præget af patientens søgen efter tryghed og lægens råd og anvisninger? Hvad sker der, hvis man ikke er en»moderne patient«dvs. en patient, der ikke er i stand til at orientere sig i mængden af informationer, og ikke selv kan tage ansvar for behandlingen eller kan skubbe på, hvis tingene går for langsomt? Hvad sker det med de psykisk syge, de fattige, de dårligt uddannede, børnene og de gamle? Behov for kritisk almenmedicinsk refleksion Selv om der er god evidens for, at lægevidenskaben redder liv og udsætter lidelse og død for mange, er der alligevel god grund til at stoppe op og spørge:»hvad er det egentlig, vi har gang i?«. At gå ind på sådan en tankegang opfattes af nogle som kættersk, som om man ikke er udviklings- og omstillingsparat, men modarbejder opgaven med at forbedre menneskers helbred og forlænge deres liv. For længe siden byggede medicinen på humanistisk videnskab. I moderne medicin fremstår det biomedicinske indhold som mere omfattende, end vi har muligheden for at håndtere. Det er nødvendigt

9 med en bedre balance mellem humanistisk videnskab og biomedicinsk indhold (17). Vi mener, at der er behov for refleksioner over, hvor vores medicinske udvikling og tankegang er ved at bringe os hen, og for kritisk granskning af de teorier, der ligger til grund for, hvad vi laver. Dette er særligt vigtigt inden for medicin, da det er mennesker, vi beskæftiger os med. Vi mener, at det er nødvendigt at supplere den fragmentariske positivistiske viden med viden om, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hetlevik (17) har beskrevet en person, der går på to ben: Det ene er biomedicinsk, det andet er humanistisk. Det biomedicinske ben har fået lov til at vokse, på bekostning af det humanistiske, og opgaven må nu være igen at få balance (Figur 1). Interessekonflikter: Nordis Riskiko Gruppe er et netværk af praktiserende læger fra de nordiske lande, hvis målsætning er at være en reflekterende gruppe, som arbejder for en bæredygtig og ansvarlig almenmedicin, og som har speciel fokus på medikalisering og risikotænkning. Gruppen har udgivet en bog i samarbejde med Månedsskriftet. Nærværende artikel er et af indledningskapitlerne i bogen. Litteratur 1. Ebrahim S. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease (review). The Cochrane Database of Systematic Review 2006;Iss 4: Att förebygga sjukdom i hjärta och kärl genom befolkningsinriktade program en systematisk litteraturöversikt. SBU rapport nr Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Beauchamp T, Childress J. Principles of Biomedical Ethics. 5 ed. Oxford: Oxford University Press, Cochrane AL, Holland WW. Validation of screening procedures. Br Med Bull 1971;27: Illich I. Medicalization and primary care. J R Coll Gen Pract 1982;32: Hvas AC. Sygeliggørelse og»medikalisering«. Ugeskr Læger 1999;161: Giddens A. Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reizels Forlag, Hansen M, Svendsen M. Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. København: Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden, Beck U. Risk Society. First ed. London: SAGE, Schmidt L-H. Sundhedspædagogikken og jagten på et livsindhold. Månedsskr Prakt Lægegern 2001;79: Fugelli P. The Zero-vision: potential side effects of communicating health perfection and zero risk. Patient Educ Couns 2006;60: Getz L. Sustainable and responsible preventive medicine. Conceptualising ethical dilemmas arising from clinical implementation of advancing medical technology. NTNU Trondheim, Department of Public Health and General Practice, Getz L, Kirkengen AL. Goodness, risk and responsibility Fremlæggelse ved Rosendal-kursus Hetlevik, I, Getz L, Kirkengen AL. Allmennleger som ikke følger retningslinjer kan de ha sine grunner? Tidsskr Nor Legeforen 2008;128: Hartling OJ. Liv og død i menneskets hænder vores etiske udfordring, København: Danmarks Radio, Swensen E, red. Diagnose: risiko. Oslo: Universitetsforlaget Hetlevik I. Evidence-based medicine in general practice: a hindrance to optimal medical care? Scand J Prim Health Care 2004;22:

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede? 1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention John Brodersen MD, GP, PhD, Associate Professor The Department and Research Unit of General Practice Institute of Public Health, University of Copenhagen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere