Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?"

Transkript

1 Etik Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Af Lotte Hvas, John Brodersen, Birgitta Hovelius og Niels Bentzen Denne artikel har tidligere været bragt i bogen af samme navn (Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2009). Forfatterne stiller retorisk spørgsmålet, om sundhedsvæsenet kan gøre skade. De svarer selv bekræftende og beskriver udførligt, hvorfor forebyggelsestiltag bør vurderes ekstra grundigt på både effekt og bivirkninger, før vi inviterer raske mennesker til at deltage. Forfatterne opfordrer til refleksion og forsigtighed, når vi som læger eller samfund griber ind i patienternes liv og selvopfattelse med de bedste intentioner, men måske uafklarede konsekvenser. Biografi Alle forfattere er specialister i almen medicin og er eller har været aktive som praktiserende læger. Lotte Hvas og John Brodersen er tilknyttet det almenmedicinske miljø i København, Birgitta Hovelius er professor emeritus i Lund, og Niels Bentzen er professor og associeret Syddansk Universitet og NTNU, Trondheim Lotte Hvas adresse Industrivej 3, 4720 Præstø. non nocere«hippokrates f.kr.»først og fremmest ikke skade«således lyder et af buddene i den hippokratiske ed. Men alle læger ved, at uønskede virkninger er uundgåelige, når man undersøger og behandler patienter. Enhver medicinsk indgriben indebærer en risiko for skade, og undersøgelse og behandling af raske i forebyggende øjemed er ingen undtagelse. Lægevidenskaben har gennem flere århundreder gjort store fremskridt, og muligheden for at helbrede og lindre sygdomme eller forhindre sygdom og handikap i at opstå har haft stor betydning for menneskers livskvalitet og mulighed for at udfolde sig, også trods kronisk sygdom. Men alligevel vover vi at stille spørgsmålet: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Og vores svar er: Ja, desværre. I disse år, hvor vi ser en øget satsning på alle mulige forebyggelsesinitiativer med henblik på at øge befolkningens sundhed, ser vi også, at de samme initiativer kan medføre en lang række bivirkninger, der kan forværre sundhedstilstanden hos den enkelte. Nogle af initiativerne 877

2 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 878 risikerer at gøre os mere bekymrede, mere afhængige af sundhedsvæsenet og dårligere i stand til at mestre vores liv. I regeringens sundhedsprogram tales der om»borgerrettet«og»patientrettet«forebyggelse, og en lang række initiativer ser dagens lys rundt omkring i kommunerne og på landsplan. Forebyggelsesinitiativerne har ofte fokus på opsporing af individuelle risikofaktorer og rådgivning af den enkelte, fx i form af helbredssamtaler med fokus på livsstil. Dette til trods for at forskning viser os, at effekterne af kampagner og individuel rådgivning er minimale (1, 2). Et stort problem er, at skadelige virkninger af forebyggelse sjældent diskuteres i et fagligt forum endsige i det offentlige rum. Når der findes evidens for, at et forebyggelsestiltag eller en behandling virker, nedtones diskussionen om de skadelige virkninger i»den gode sags tjeneste«. Det er ikke nok at sige at»forebyggelse er godt«, og»det må vi have noget mere af«. Ud fra en medicinsk etisk tankegang, er det en grundforudsætning, at vi ønsker at gøre det gode (beneficience). Men der skal samtidig tages hensyn til andre etiske principper, såsom ikke at gøre skade (nonmaleficience), respektere menneskers autonomi og selvbestemmelse og vurdere, om en indsats sker ud fra et retfærdighedsprincip og derved gavner dem, der har størst behov (3). I praksis betyder det blandt andet, at omfanget af de gavnlige virkninger skal holdes op imod de skadelige virkningers omfang, sværhedsgrad og hyppighed. En afvejning, hvor der både i befolkningen og blandt læger ofte er uoverensstemmelser. Dette gør, at saglig oplysning om fordele og ulemper er særlig nødvendig, når man tilbyder forebyggelse. Når sundhedsvæsenet uopfordret henvender sig til raske med et tilbud om forebyggelse, er lægen ansvarlig for, at tilbuddet er ufarligt og har en forventet gavnlig effekt for individet. Cochrane & Holland (4) påpegede allerede 1971 denne problemstilling under en diskussion om skadevirkninger ved screening. De fremhævede, at der er stor forskel på situationen, når en patient henvender sig til sundhedsvæsnet, og når sundhedsvæsenet henvender sig til befolkningen eller til enkeltindivider:»if a patient asks a medical practitioner for help, the doctor does the best possible. The doctor is not responsible for defects in medical knowledge. If, however, the practitioner initiates screening procedures the doctor is in a very different situation. The doctor should, in our view, have conclusive evidence that screening can alter the natural history of disease in a significant proportion of those screened.«det skal understreges, at vi med denne artikel ikke er ude på at berette om»afslørende journalistik«eller om lægesjusk. Vores udgangspunkt er, at vi som læger ønsker at hjælpe mennesker raske såvel som syge. Vi mener til gengæld, at det er nødvendigt, at vi reflekterer over nogle af de uhen-

3 Figur 1 / I 2009 udkom bogen»kan Sundhedsvæsenet skabe usundhed?«. Den var resultat af et mangeårigt fælles-nordisk samarbejde i Nordic Risk Group. Bogen er en samling af bidrag og refleksioner fra omkring 35 kollegaer, de fleste praktiserende læger, der har beskæftiget sig med forskellige aspekter af risikotænkning og medikalisering. sigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser, det kan have, når raske mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Raske, forstået på den måde, at de ikke opfatter sig selv som syge, selvom de ud fra medicinske undersøgelser måske defineres som syge eller»måske syge«. Hvilke skadevirkninger kan det handle om? Samfundsforskeren og idehistorikeren Ivan Illich (5) bruger ordet iatrogenese, til at betegne, at der sker en medicinsk skadelig påvirkning af den enkeltes sundhed, hvis andre overtager ansvaret for ens helbred, hvis sundhedsvæsenet overtager kontrollen med menneskers tilstand og miljø eller fungerer som kulturel normsætter, således at folks opfattelse af dem selv ændres til noget negativt (6). Vi konkretiserer de 879

4 Etik mulige skadevirkninger i fire kategorier: 1) fysiske, 2) psykiske, 3) sociale og 4) kulturelle. Fysiske konsekvenser De fleste forbinder bivirkninger med de fysiske/kropslige skader, der kan opstå ved undersøgelser og behandling. Det er forhold, der skal oplyses om, som det sker ved indlægssedler i medicinpakninger, og er oplysninger, som også bør gives til personer der inviteres til screeninger og andre samfundsinitierede tilbud om forebyggelse eller undersøgelse. Kolesterolnedsættende medicin kan give muskelsmerter, hjertemagnyl kan give maveblødninger, og blodtryksmedicin kan give hoste og svimmelhed, for at nævne nogle almindelige medicinbivirkninger. Kirurgiske indgreb i forbindelse med undersøgelse for en mulig kræftsygdom kan resultere i alt fra kortvarigt ubehag til alvorlige fysiske skader og evt. dødsfald. Det kan dreje sig om utilsigtede hændelser, som hvis prøvesvar forveksles, eller hvis der opstår infektion eller blødning efter en blodprøvetagning. I langt de fleste tilfælde handler det om en uundgåelig risiko, som er en del af undersøgelsen eller behandlingen. Overbehandling er en speciel form for skade, som ikke kan undgås, når man behandler»raske«mennesker. Da man ikke kender sygdommens naturlige forløb hos det enkelte individ, vil man også komme til at behandle personer, der aldrig ville blive syge af den pågældende sygdom. Tanken om at»kræft kan helbredes, hvis det findes i tide«, gør det svært for de fleste at forstå, at ikke alle, der har kræftceller i kroppen, bliver syge af dem. Nogle kræftformer vokser meget langsomt, og nogle celleforandringer går i sig selv igen. Problemet er, at man ikke på forhånd ved, hvem der bliver syge, og hvem der går fri. Lægerne kan kun give et tal for, hvordan det sandsynligvis går for en gruppe af patienter med den pågældende skæve værdi. Et sådant tal giver ingen mening for den enkelte og kan være vanskeligt at forstå. Tallene for overbehandling varierer, afhængig af sygdommen f.eks. skal mange mennesker behandles med blodtryksmedicin, for at én person undgår at få en hjerneblødning. Månedsskrift for almen praksis november Psykiske konsekvenser Forebyggelse af en sygdom kræver, at man forholder sig til, at den pågældende sygdom kan ramme en selv. Det betyder, at man ikke kun forholder sig til, hvordan man har det her og nu, men også til sit fremtidige helbred. Man tvinges til at tage stilling til og forholde sig til, om man vil ændre livsstil, lade sig undersøge eller påbegynde forebyggende behandling. Forebyggelseskampagner bygger på frygt for sygdom. Cigaretpakker oplyser om kræft og død, og kvinder skræmmes med risiko for knoglebrud, når de bliver ældre, hvis de ikke følger en bestemt livsstil. Invitationer til screening kan have samme virkning, og hvis undersøgel-

5 Figur 2 / Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på. Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur på en»hjertesti«, fordi det er sundt og ikke for at nyde naturen eller de smukke farver. Foto: privat. sen udpeger én som værende i høj risiko eller medfører en falsk alarm, forstærkes ens bekymring, hvilket kan medføre negative forventninger til fremtiden.»det er svært at spå, især om fremtiden«sagde Storm P. Det gælder ikke mindst, når man skal spå om sygdom og død. Usikkerhed og bekymring, er en uundgåelig konsekvens af at forsøge at udpege, hvem der vil blive ramt af sygdom. Dette er et paradoks, da formålet med forebyggelse netop er at skabe sikkerhed og tryghed. Fortrængning af positive billeder og forventninger er tæt knyttet til begreber som»nocebo«og»selvopfyldelsens profeti«. De negative psykologiske konsekvenser og den manglende tiltro til egen krop og egne ressourcer opleves, når medicinsk teknologi erstatter ens egne sanser. Sociale konsekvenser Alle roller indebærer forskellige rettigheder og pligter, hvad enten vi er patienter eller læger. Rollerne forandres, når vi får prædikatet»nikotinmisbruger«eller»overvægtig«, selv om vi føler os raske. Tildeles vi rollen som»risikant«, fordi vi har forhøjet blodtryk eller knogleskørhed, medfører dette en afhængighed af sundhedsvæsenet, fordi man ikke selv kan mærke, at der er noget galt, men skal have risikoen målt og kontrolleret i sundhedsvæsenet. Eftersom undersøgelse, diagnostik og behandling varetages af læger, giver det lægerne et alibi for eller en pligt til at blande sig i menneskers personlige valg. Dermed kan lægerne 881

6 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 882 komme til at virke som dommere, der definerer, hvad der er en rigtig eller forkert livsstil. Ved et unormalt screeningsfund bliver en rask person pludselig til en patient. Fundet indebærer nye undersøgelser og evt. behandlinger på sundhedsvæsenets præmisser. Der tales i den forbindelse om sygeliggørelse dvs. at en person, der føler sig rask, af en anden part får at vide, at han/hun har en sygdom, et forstadium til en sygdom eller en risikofaktor for at udvikle en sygdom, og herved udvikler en følelse af at være syg. På denne måde bliver individet gjort til patient og vil kunne påtage sig en patientrolle (6). Kulturelle konsekvenser De ovenstående skadevirkninger er først og fremmest relateret til det enkelte individ. De kulturelle konsekvenser handler om, hvad der sker for os alle, når det medicinske område udvides. Sundhedsområdet er populært, og talen om sundhed og sygdom fylder meget blandt almindelige mennesker. Det afspejles i den store plads, sundhedsstof har i medierne. Sociologer (7 9) taler om, hvordan det moderne menneske ikke længere kan orientere sig i tilværelsen, som tidligere generationer gjorde, fordi»de store fortællinger«er væk og er erstattet af angst og usikkerhed over for fremtiden. Tomrummet udfyldes i stigende grad af medicinen, der tilbyder kontrol og sikkerhed, hvis man»bare kommer i tide«, lader sig undersøge og lever i overensstemmelse med lægelige råd. Alliancen mellem det søgende menneske, der ønsker kontrol i en usikker tilværelse, og lægerne, der kan tilbyde denne, understøttes af markedskræfterne og medicinalindustrien. Et langt og sygdomsfrit liv er blevet et indiskutabelt gode og et mål i sig selv. Ved hele tiden at fokusere på risiko for sygdom risikerer vi, at ressourcer hos den enkelte bliver nedtonet og fortrængt. Når vi med medicinske briller ser ud over en forsamling ældre mennesker, så ser vi personer, der er dårligt gående, krumryggede og tyndhårede. Skifter vi brillerne ud med de eksistentielle, ser vi mennesker med livserfaring, styrke og livsglæde. Brillerne, eller de ord vi bruger, bliver afgørende for, hvordan vi ser på fremtiden og vores egen alderdom. Grundtvig sagde:»ordet skaber hvad det nævner«. Omtaler vi os selv som gamle med værdighed og livserfaring, eller som skrøbelige og i forfald? Filosoffen Lars Henrik Schmidt beskriver dette meget klart ved at sige:»det drejer sig om et skift fra det eksistentielle livsperspektiv til det medicinske dødsperspektiv«(10). Udvidelsen af det medicinske område Til trods for at læger har mindre autoritet i dag end tidligere, og at den paternalistiske lægerolle er på retur, så sker der også en udvikling i den modsatte retning. Lægevidenskabelig og (bio)medicinsk tænkning fylder mere og mere i vores liv.

7 Udvidelsen af det medicinske område fra primært at handle om syge mennesker, til (nu) at fokusere på raske, er især sket på to områder: Det ene område drejer sig om, at flere symptomer beskrives som sygdom, som kræver diagnosticering og behandling. Mennesker oplever f.eks. ubehag, som afhjælpes medicinsk. Som eksempler kan nævnes psykisk uligevægt, stress, rynker, potensproblemer og hårtab, områder for hvilket der i dag findes en behandling. Det andet er forebyggelsesområdet. Næsten alt i vores liv vores adfærd og vores krop er en risiko for vores helbred. Derved bliver mange af livets aspekter et anliggende for sundhedsvæsenet. Da det medicinske område er uden grænser, og de menneskelige behov er uudtømmelige, bliver der et enormt marked for medicinske ydelser. Grænserne for, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, rykkes, så mindre og mindre anses for at være normalt. Der er snart ikke den sygdom eller risikofaktor, man ikke kan blive undersøgt for. Dette forstærker efterspørgslen. Samtidig er der et stigende behov for at få»medicinsk garanti«for ikke at fejle noget. Der tales om nulvisionen (11), hvor al risiko og lidelse ønskes fjernet. Det er et umuligt projekt, da mennesker altid vil have symptomer, og der i et menneskes liv er stigende risiko for sygdom og død. Døden skal have en årsag, og døden er det eneste sikre ved livet! I medicin ser vi en stigende fragmentering i opfattelsen af mennesket, hvor tankegangen om individuel forebyggelse fokuserer på»byggestenene«dvs. det er de enkelte sygdomme, de enkelte blodprøver og de enkelte organer, der kommer i fokus. Udviklingen støttes af organspecialisternes fokus på at forebygge sygdom i»deres«organ, hvad enten det er tarmen, hjernen eller knoglerne. Helhedssynet, som tidligere har været almenmedicinens særkende, synes at være på retur. Det betyder, at medicinsk forebyggelse individualiseres, og at andre forebyggende tiltag, som er baseret på menneskers levevilkår (uddannelse, arbejde, bolig, netværk, miljø, transport osv.) nedtones. En fragmenteret tilgang til mennesket med vægt på risiko frem for ressourcer risikerer at blive det modsatte af bæredygtig og ansvarlig medicin (12). Det er ofte de raske og ressourcestærke, som har den bedste selvkontrol, og derfor er i stand til at udnytte tilbud, der er henvendt til enkeltindivider. Behovet for at reducere risici og for at få undersøgt, om man er rask, er umætteligt. Men der vil altid være en risiko til stede, som det er muligt at bekæmpe. Det er ikke grænser for, hvad man medicinsk set kan blive tjekket for og hvor ofte. Udvidelsen af det medicinske område er beskrevet på forskellige måder: 883

8 Etik Medikalisering (6) betyder, at større og større dele af menneskelivet defineres ud fra en medicinsk forståelsesramme. Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på: Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur, fordi det er sundt, og ikke fordi vi har lyst. Medicinens kolonisering og den kommercielle udnyttelse af menneskekroppen (7, 13, 14) medfører, at flere og flere i befolkningen anses for at behøve intervention og behandling, ofte medikamentel, men også kirurgisk. Det betyder en omfattende kommerciel håndtering af menne skekroppen, som fragmenteres i den medicinske videnskabs navn. Samtidig koloniseres fremtiden gennem medicinsk risikotænkning, når vi hele tiden konfronteres med mulighed for sygdom (7).»Sundhedisme«(15) er en fordanskning af det engelske»healthism«(11). Begrebet hentyder til, at sundhedsideologien har fået næsten religiøs status, hvor alle mål underordnes individets sundhed, for at vi kan leve længe. Socialt fællesskab, tro og kærlighed bliver sekundære mål i forhold til»det sunde liv«. Månedsskrift for almen praksis november Hvad sker der, når venteværelset er fuldt af raske? I almen praksis oplever vi, at mennesker i stigende grad går til læge, mens de er raske, for at forsikre sig om, at de er så raske, som de føler sig, og for at sikre sig, at det varer ved. I debatten hedder det sig, at»venteværelset er fuldt af raske«(16). Men hvad sker der, når man en dag bliver syg? Vil lægen så have tid til at»være til stede«, til at lytte, undersøge og behandle korrekt og være koordinator og»tovholder«, hvis sygdommen bliver kronisk eller dødelig? Vil der være tillid mellem patient og læge, når de tidligere møder mellem de to parter har været præget af patientens søgen efter tryghed og lægens råd og anvisninger? Hvad sker der, hvis man ikke er en»moderne patient«dvs. en patient, der ikke er i stand til at orientere sig i mængden af informationer, og ikke selv kan tage ansvar for behandlingen eller kan skubbe på, hvis tingene går for langsomt? Hvad sker det med de psykisk syge, de fattige, de dårligt uddannede, børnene og de gamle? Behov for kritisk almenmedicinsk refleksion Selv om der er god evidens for, at lægevidenskaben redder liv og udsætter lidelse og død for mange, er der alligevel god grund til at stoppe op og spørge:»hvad er det egentlig, vi har gang i?«. At gå ind på sådan en tankegang opfattes af nogle som kættersk, som om man ikke er udviklings- og omstillingsparat, men modarbejder opgaven med at forbedre menneskers helbred og forlænge deres liv. For længe siden byggede medicinen på humanistisk videnskab. I moderne medicin fremstår det biomedicinske indhold som mere omfattende, end vi har muligheden for at håndtere. Det er nødvendigt

9 med en bedre balance mellem humanistisk videnskab og biomedicinsk indhold (17). Vi mener, at der er behov for refleksioner over, hvor vores medicinske udvikling og tankegang er ved at bringe os hen, og for kritisk granskning af de teorier, der ligger til grund for, hvad vi laver. Dette er særligt vigtigt inden for medicin, da det er mennesker, vi beskæftiger os med. Vi mener, at det er nødvendigt at supplere den fragmentariske positivistiske viden med viden om, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hetlevik (17) har beskrevet en person, der går på to ben: Det ene er biomedicinsk, det andet er humanistisk. Det biomedicinske ben har fået lov til at vokse, på bekostning af det humanistiske, og opgaven må nu være igen at få balance (Figur 1). Interessekonflikter: Nordis Riskiko Gruppe er et netværk af praktiserende læger fra de nordiske lande, hvis målsætning er at være en reflekterende gruppe, som arbejder for en bæredygtig og ansvarlig almenmedicin, og som har speciel fokus på medikalisering og risikotænkning. Gruppen har udgivet en bog i samarbejde med Månedsskriftet. Nærværende artikel er et af indledningskapitlerne i bogen. Litteratur 1. Ebrahim S. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease (review). The Cochrane Database of Systematic Review 2006;Iss 4: Att förebygga sjukdom i hjärta och kärl genom befolkningsinriktade program en systematisk litteraturöversikt. SBU rapport nr Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Beauchamp T, Childress J. Principles of Biomedical Ethics. 5 ed. Oxford: Oxford University Press, Cochrane AL, Holland WW. Validation of screening procedures. Br Med Bull 1971;27: Illich I. Medicalization and primary care. J R Coll Gen Pract 1982;32: Hvas AC. Sygeliggørelse og»medikalisering«. Ugeskr Læger 1999;161: Giddens A. Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reizels Forlag, Hansen M, Svendsen M. Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. København: Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden, Beck U. Risk Society. First ed. London: SAGE, Schmidt L-H. Sundhedspædagogikken og jagten på et livsindhold. Månedsskr Prakt Lægegern 2001;79: Fugelli P. The Zero-vision: potential side effects of communicating health perfection and zero risk. Patient Educ Couns 2006;60: Getz L. Sustainable and responsible preventive medicine. Conceptualising ethical dilemmas arising from clinical implementation of advancing medical technology. NTNU Trondheim, Department of Public Health and General Practice, Getz L, Kirkengen AL. Goodness, risk and responsibility Fremlæggelse ved Rosendal-kursus Hetlevik, I, Getz L, Kirkengen AL. Allmennleger som ikke følger retningslinjer kan de ha sine grunner? Tidsskr Nor Legeforen 2008;128: Hartling OJ. Liv og død i menneskets hænder vores etiske udfordring, København: Danmarks Radio, Swensen E, red. Diagnose: risiko. Oslo: Universitetsforlaget Hetlevik I. Evidence-based medicine in general practice: a hindrance to optimal medical care? Scand J Prim Health Care 2004;22:

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

ETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA

ETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Syg, rask eller risikant?

Syg, rask eller risikant? RISIKO 663 Syg, rask eller risikant? Lotte Hvas Om rådgivning af raske i almen praksis»medicin til raske en syg ide?«forfatteren beskæftiger sig med de dilemmaer, der opstår, når praktiserende læger skal

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Overgangsalderens mange ressourcer

Overgangsalderens mange ressourcer 1 Overgangsalderens mange ressourcer Lotte Hvas Med udgangspunkt i sit disputatsprojekt, hvori indgår kvinders oplevelser i overgangsalderen, fremhæver forfatteren de mange positive erfaringer, kvinderne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede? 1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Roskilde Sygehus 26/8-09 Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen Afd. for Etnologi, Københavns Universitet Dias 1 Etnologi hvad er det? Et humanistisk fag Kulturanalyser

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Nogle essays om almen medicin I

Nogle essays om almen medicin I 1013 Nogle essays om almen medicin I Knud Jacobsen Om at være til stede Praktiserende læge Knud Jacobsen har i flere artikler og debatindlæg her i bladet på inspirerende vis søgt at identificere kernen

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer

Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere