Måde Deponeringsanlæg Grønt regnskab 2011

Transkript

1 Måde Deponeringsanlæg Grønt regnskab 2011 September 2012 Sagsid

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Basisoplysninger 3 3 Miljøberetning Ledelsens redegørelse 3.2 Miljøpolitik 3.3 Miljøkrav til leverandører 3.4 Værdigrundlag 3.5 Medarbejderinddragelse 3.6 Arbejdsmiljø 3.7 Generelle bemærkninger vedrørende anlæggets drift i Miljødata Affaldsmængder 4.2 Forbrug af energi, vand og råvarer 4.3 Perkolat og overfladevand 4.4 Grundvand 4.5 Deponigas 4.6 Støj-, støv- og lugtforhold 4.7 Afvigelser i driften 4.8 Klager og afhjælpning 4.9 Opgørelse over sikkerhedsstillelse Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 1

3 1 Indledning Måde Deponeringsanlæg skal i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 udarbejde grønt regnskab. Gennem det grønne regnskab ønsker vi at formidle viden om de aktiviteter der foregår på Måde Deponeringsanlæg, og udviklingen i de deraf forbundne miljøpåvirkninger. Det grønne regnskab dækker perioden fra 1. januar til 31. december Esbjerg Kommune indgik pr. 1. januar 2011 i det fælleskommunale deponeringssamarbejde, Deponi Syd I/S. Aktive deponeringsenheder er overgået til Deponi Syd I/S og afrapporteres derfor ikke i nærværende grønne regnskab. Aktiviteter forbundet med efterbehandling af nedlukkede deponeringsenheder er indeholdt i regnskabet. Det grønne regnskab skal indeholde: Virksomhedens basisoplysninger, en miljøberetning og en miljødatadel. Måde Jord Det grønne regnskab for Måde Deponeringsanlæg omfatter også miljødata (affaldsdata og ressourceforbrug) for Måde Jord. Miljødataene er medtaget for at give et fuldstændigt billede af de miljømæssige forhold omkring Måde Deponeringsanlæg. Måde Jord er et selvstændigt terrænprofileringsprojekt der har til hensigt at regulere terrænet langs Vadehavet på afsluttede deponeringsenheder på Måde Deponeringsanlæg i henhold til deponiets terrænprofileringsplan. Måde Jord er omfattet af selvstændig miljøgodkendelse, og ikke indeholdt i miljøgodkendelser for Måde Deponeringsanlæg. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 2

4 2 Basisoplysninger Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse Kontaktpersoner CVR-nummer P-nummer Offentliggørelse Modervirksomhed Branchebetegnelse Tilsynsmyndighed Hovedaktivitet Måde Deponeringsanlæg Mådevej 93, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: , Afdelingsleder: Dorthe H. Ibsen, Driftsleder: Erhardt Stougaard, Miljøkoordinator: Hanne Vatnan, (Esbjerg Kommune) (Måde Deponeringsanlæg) Det grønne regnskab 2011 er offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Esbjerg Kommune Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf.: , Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Miljøstyrelsen Odense K105 Deponeringsanlæg for affald Efter indtræden i det fælleskommunale deponeringssamarbejde, Deponi Syd I/S, er anlæggets hovedaktivitet ikke længere deponering. Der arbejdes på en revurdering af anlæggets miljøgodkendelse. Når revurderingen er afsluttet, vil anlæggets hovedaktivitet/biaktiviteter blive opdateret. Væsentlige biaktiviteter Væsentligste miljøgodkendelser K214 - Komposteringsanlæg K212 Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke farligt affald K206 Nyttiggørelse af ikke-farligt affald (Måde Jord) Tilslutningstilladelse af 18. januar 2002 (spildevand) Miljøgodkendelse af 13. juli 2004 (udvidelse af Måde Deponeringsanlæg og ændrede vilkår i eksisterende miljøgodkendelser). Miljøgodkendelse af 11. januar 2005 (oplagsplads). Miljøgodkendelse af 26. april 2005 (genbrugsterminal). Miljøgodkendelse af 14. februar 2006 (neddeling af træaffald) Miljøgodkendelse af 31. oktober 2007 (Måde Jord) Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 3

5 Antal ansatte Væsentligste ressourceog miljømæssige forhold Miljøgodkendelse af 24. marts 2010 (imprægneret træ) Miljøgodkendelse af 26. november 2010 (neddeling af stort brændbart affald) 7 medarbejdere Forbrug af ressourcer / input: Affald, energi og vand Produktion (af restprodukter) / output: Affald, kompost, genanvendelige materialer Emissioner til luft, jord og vand: Støj, perkolat, dræn- og overfladevand, gas (methan, kuldioxid mv.) Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 4

6 3 Miljøberetning 3.1 Ledelsens redegørelse Det er niende gang, der udarbejdes grønt regnskab for Måde Deponeringsanlæg. Det grønne regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Miljøpolitik Måde Deponeringsanlæg har ikke en separat vedtaget miljøpolitik, men er omfattet af Esbjerg Kommunes miljøpolitik beskrevet i Affaldsplan Esbjerg Kommune vil de kommende år arbejde med håndtering af borgernes og erhvervslivets affald ud fra nedenstående målsætninger: Dannelse af affald skal forebygges Ressourcerne i affald skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affald skal nedsættes Alle grupper skal have et højt vidensniveau om affaldsordningerne Esbjerg Kommunes egne virksomheder skal vise vejen Byen skal fremstå æstetisk og ren Kommunens indsats på affaldsområdet skal afvejes med hensyn til økonomi, service og miljø 3.3 Miljøkrav til leverandører I Esbjerg Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er det angivet, hvilke typer affald, der ikke må anvises til deponi. Det er muligt at pålægge et gebyr, hvis det modtagne affald er fejlsorteret. Esbjerg Kommune har formuleret en indkøbspolitik. Kortfattet kan indkøbspolitikken beskrives som følger: Ved indkøb af varer og tjenesteydelser skal der tages hensyn til en helhedsvurdering af formål, behov, anvendelsesmønster, teknologi, arbejdsmiljø, miljøforhold og økonomi. Endvidere stiller Måde Deponeringsanlæg krav til eksterne håndværkere og entreprenører om efterlevelse af kravene, både hvad angår miljø og arbejdsmiljø. 3.4 Værdigrundlag Der er udarbejdet et fælles værdigrundlag for Teknik & Miljø forvaltningen i Esbjerg Kommune. Service vi yder god service ved at Skabe helhed i ydelserne Være løsningsorienterede Kommunikere åbent, ansvarligt og loyalt Udvise forståelse for andres behov Faglighed vi udøver faglighed ved at Være kompetente og levere ydelser af høj kvalitet Give rum til nytænkning og overskue konsekvenserne Finde bæredygtige løsninger Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 5

7 Arbejde tværfagligt Respekt vi udviser respekt ved at Lytte Være troværdige og synlige Have forståelse for forskellighed og andres situation Trivsel vi skaber trivsel og arbejdsglæde ved at Vise tillid Have råderum og udfordringer Bruge humor Udvise engagement og fleksibilitet Være hjælpsomme og ordentlige Tage ansvar 3.5 Medarbejderinddragelse Esbjerg Kommune har indgået en lokalaftale MED-systemet om MEDindflydelse og MED-bestemmelse, som omfatter alle ansatte i kommunen. Aftalen er udarbejdet i henhold til Rammeaftalen mellem Kommunernes Landsforening og KTO (De Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) samt Sundhedskartellet og bygger på følgende forudsætninger: At der er gensidig tillid mellem parterne At aftalen medvirker til at forbedre arbejdsmiljøet og øge arbejdsglæden At aftalen skal være let at forstå og administrere, så ledere og medarbejdere kan bruge kræfterne på deres daglige arbejde At der på den enkelte arbejdsplads skabes et fælles holdning mellem ledelse og medarbejdere til prioritering af opgaverne, og hvordan disse skal løses At MED-aftalen respekterer de gældende aftaler de centrale parter har indgået MED-systemet har følgende formål: At skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Esbjerg Kommune At sikre, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbestemmelse At styrke og effektivisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en organisering, hvor arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold koordineres og drøftes i sammenhæng i en eenstrenget struktur 3.6 Arbejdsmiljø Måde Deponeringsanlæg har egen arbejdsmiljøgruppe. Gruppen afholder som minimum 4 årlige sikkerhedsmøder med efterfølgende sikkerhedsrunderinger. Ligeledes er gruppen repræsenteret i Miljø MED-udvalg, der ligeledes afholder 4 obligatoriske møder årligt. Gruppen har udarbejdet en sikkerhedsinstruks for de ansatte på Måde Deponeringsanlæg, der har til formål at sikre, at ingen ansatte udsættes for større risici for arbejdsbetingede skader/lidelser og nedslidning. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 6

8 På anlægget er den største arbejdsmiljøbelastning selve håndteringen og behandlingen af affaldet. Denne belastning består især af støv og fysisk kontakt med affaldet. Belastningen søges nedbragt ved hjælp af bl.a. overtryk i maskinernes førerkabiner og brug af personlige værnemidler (relevant beklædning, sko, handsker, høreværn, filtermasker og lignende). Ligeledes skal al færden på pladsen foregå med omtanke og sund fornuft. Fokusområder i 2011 Der er fortsat fokus på arbejdsmiljøet, specielt med fokus på: Trivselsundersøgelse (psykisk arbejdsmiljø) Nærved-ulykker Arbejdspladsbrugsanvisninger Sygefravær Sikkerhedsrunderinger Intern/ekstern audit Arbejdsskader og AT-påbud Der har ikke været arbejdsskader i Arbejdstilsynet har ikke været på anmeldt eller uanmeldt besøg i Det skete der overordnet i 2011 Esbjerg Kommune indgik pr. 1. januar 2011 i det fælleskommunale deponeringssamarbejde Deponi Syd I/S. Det betyder at aktive deponeringsenheder ejes og drives af Deponi Syd I/S, og derfor ikke afrapporteres i nærværende grønne regnskab. Renovering af Hal 10 og plads 4. Ny skiltning på anlægget. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 7

9 3.7 Generelle bemærkninger vedrørende anlæggets drift i 2011 Der er opsat ny skiltning på anlægget i form af pladsskiltning og henvisning til pladser. Genbrugsområde Vejrstation I forbindelse med håndtering af have-/park affald på plads 1, føres der logbog over vindforholdene i forhold til evt. lugtgener. Der er i 2011 opsat en vejrstation på gasmodul C på de nedlukkede deponeringsenheder, etape 1 og 2. Vejrdata aflæses og opsamles løbende, og afrapporteres dagligt / hver måned. Dataene indgår fremadrettet i den årlige afrapportering fra anlægget. Hal 10 og plads 4 I 2011 overtog Esbjerg Kommune L90-hallen (Hal 10) der tidligere blev anvendt for ballering af brændbart affald. Hal 10 er i 2011 renoveret og mindre bygningsdele nedrevet. Hal 10 anvendes herefter til modtagelse og neddeling af stort brændbart affald. Samtidig er dele af plads 4 blevet renoveret således, at arbejdsforholdene for håndtering af rent træ til genanvendelse er forbedret. Nedlukkede deponeringsenheder (etape 1 og 2) I efteråret 2011 er der konstateret afstrømning af vand ud for nedlukket deponeringsenhed, etape 1. Afklaringsarbejde i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelse for nedlukkede deponeringsenheder, etape 1 og 2 er igangsat. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 8

10 4 Miljødata Oplysninger om miljøforholdene/miljødata på Måde Deponeringsanlæg gives som: Samlet beskrivelse af væsentligste massestrømme på Måde Deponeringsanlæg i 2011, Udviklingen i affaldsmængder for de enkelte funktioner Genbrugsområde, Komposteringsanlæg og Måde Jord, Udvikling i emissioner til luft, jord og vand for hele anlægget. Massestrømme Måde Deponeringsanlæg 2010 (inkl. Måde Jord) Modtagne mængder Genbrugsområde (plads 1, 2, 4, 5 og 10) Have- og parkaffald tons tons Nedlukket deponerings enhed (imprægneret træ) tons Måde Jord Jord til terrænregulering på afsluttede deponienheder. Projektet er kaldes Måde Jord (1) Ressourceforbrug tons Fraførte mængder Genanvendelse Kompost Forbrænding Specialbehandling Emissioner tons tons tons 28 tons El kwh Perkolat m 3 Vand 424 m 3 Deponigas (gasproduktion) Nm 3 Diesel ltr. Kuldioxid (CO 2 ), lugt, støj og støv Olier, blå benzin mv ltr. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 9

11 Note 1): Måde Jord er ikke omfattet af miljøgodkendelsen for Måde Deponeringsanlæg. Måde Jord er et selvstændigt terrænprofileringsprojekt der har til hensigt at regulere terrænet langs Vadehavet på afsluttede deponeringsenheder på Måde Deponeringsanlæg i henhold til deponiets terrænprofileringsplan. Miljødata (affaldsdata og ressourceforbrug) for Måde Jord indgår for fuldstændigheden i det grønne regnskab for Måde Deponeringsanlæg. Det fremgår af ovenstående oversigt, at der er håndteret tons affald på Måde Deponeringsanlæg, og tons jord på Måde Jord. Der er i alt indvejet tons affald i Affaldsmængder Tilkørte affaldsmængder til Genbrugsområde (genbrugeligt affald, håndtering og mellemlagring af brændbart), Have- og parkaffald (neddeling og kompostering), Deponi / Nedlukket deponeringsenhed og Måde Jord. Affaldsmængder Enhed Genbrugsområde tons Flasker/glas (indsamling fra private) - Gips - Gulvtæpper - EE-affald og CFC-holdige kølemøbler - Landbrugsfolie - PVC - Træ til oparbejdning - Kontrol af brændbart - Stort brændbart til neddeling Have- og parkaffald tons Deponi, ex jord tons Deponi - Asbest/eternit - Imprægneret træ neddeling/forbrænding - Jord (daglig afdækning) Måde Jord tons Tabel 1. Affaldsmængder modtaget på Måde Deponeringsanlæg, opdelt på Genbrugsområde (genbrugeligt affald), Have-/parkaffald (kompostering), Deponi (frem til 2011) og Måde Jord. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 10

12 Genbrugsområde Genbrugsområdet består af modtage- og mandskabsfaciliteter, kontrolhal for brændbart affald, oplagrings- og neddelingsplads for stort brændbart affald og rent træ, genbrugsterminal (modtagelse, sortering og omlastning af enkelte affaldstyper fra private husstande), PVC-plads, gips-plads og L90-hal for midlertidig oplagring af brændbart affald når L90 er i revision. De modtagne affaldsmængder på genbrugsområdet er i 2011 på samme niveau som i Mindre variationer ses på mængden af træ til oparbejdning, kontrol af brændbart og stort brændbart til neddeling. Have- og parkaffald (komposteringsanlæg) Have- og parkaffald modtages til neddeling og efterfølgende kompostering. Mængden er i 2011 på samme niveau som i Nedlukke deponerings enheder Imprægneret træ modtages til neddelt på afsluttet deponeringsenhed, etape 1, med efterfølgende afsætning til forbrænding på godkendt anlæg i EU. Mængden af imprægneret træ til neddeling og efterfølgende forbrænding på godkendt anlæg i EU er i 2011 steget med 10% i forhold til niveauet i Måde Jord Måde Jord blev etableret i Mængden af tilkørt jord følger byggeog anlægsaktiviteterne i kommunen. 4.2 Forbrug af energi, vand og råvarer Det væsentligste forbrug på deponeringsanlægget er el og dieselolie. Forbruget er angivet i tabel 2. El-forbruget går til lys i bygninger og arbejdsarealer, og opvarmning af vejerbod, personalerum og værksted. Forbruget af vand går til sanitære formål, vask af køretøjer og arbejdstøj. Dieselolie og div. olier anvendes til anlæggets maskiner (drift og vedligeholdelse). Benzin anvendes til slåning af græs. Forbrug energi, vand og råvarer Enhed El kwh Vand m Dieselolie liter Olier, benzin mv. liter Tabel 2. Forbrug energi, vand og råvarer Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 11

13 Forbruget af el og vand er i 2011 faldet i forhold til niveauet i 2009 og Der gøres opmærksom på, at el-forbruget reelt er ca kwh lavere i 2009 og 2010 end ovenfor angivet. Forbruget af olier mv. er faldet fra 2010 til 2011 som følge af nedskæring i mandskab og maskiner. 4.3 Perkolat og overfladevand Perkolat fra deponeringsenhederne og genbrugsområde, ledes sammen med det sanitære spildevand fra mandskabsfaciliteterne til rensning på Rensningsanlæg Øst. Deponeringsenhederne omfatter etape Etape 3A er angivet fra ibrugtagning i 2009 til og med Genbrugsområdet omfatter befæstede arealer for neddeling-/kompostering af have-/parkaffald og neddeling af rent træ. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer ledes via forsinkelsesbassin til Vadehavet. Mængder - perkolat, overfladevand og nedbør Enhed Perkolat, etape 1 + 2, areal: 8,54 ha Perkolat, etape 3A, areal: 1,35 ha Genbrugsområde, areal: 1,19 ha Overfladevand, lergrav 5 m m m m Nedbør mm Tabel 3. Mængder - perkolat, overfladevand og nedbør Som det fremgår af tabel 3 er perkolatmængden fra etape i 2011 i samme størrelsesorden som de to foregående år. Udledning af overfladevand fra lergrav 5 til Vadehavet er i 2011 væsentlig lavere end mængden i Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 12

14 Analyseresultater - perkolat, etape Enhed COD mg/l 798 (6) 725 (6) 628 (6) 777 (6) 708 (6) BOD-5 mg/l 40,0 (2) 47,3 (3) 44,3 (3) 46,3 (6) 45,2 (6) Total-N mg/l 580 (6) 510 (6) 543 (6) 543 (6) 498 (6) NH 3 +NH 4 -N mg/l 558 (6) 492 (6) 552 (5) 513 (4) 500 (4) Total-P mg/l 3,80 (2) 5,05 (2) 5,05 (2) 2,00 (2) 2,05 (2) Susp.Stof mg/l 250 (6) 188 (6) 172 (5) 223 (4) 175 (4) Ledningsevne ms/m (6) (6) (4) (6) (6) Klorid mg/l (6) (6) (4) (6) (6) Sulfat mg/l 30,3 (6) 41,2 (5) 40,8 (5) 36,0 (4) 40,8 (4) Sulfid mg/l 0,01 (2) 0,01 (4) 0,02 (5) 0,03 (4) 0,25 (4) Flurid mg/l 0,27 (6) 0,18 (4) 0,78 (5) 0,68 (4) 0,82 (4) NVOC mg/l 197 (6) 210 (4) 220 (4) 207 (6) 213 (6) Phenol µg/l 1,90 (1) (0) 14,2 (5) 21,5 (4) 12,0 (4) Chlorphenol µg/l (0) (0) (0) 5,07 (2) 4,55 (2) Natrium mg/l (2) (2) (2) (2) (2) Jern mg/l 51,0 (2) 65,5 (2) 53,0 (2) 36,0 (2) 38,0 (2) Cadmium µg/l 0,03 (2) 0,03 (2) 0,03 (2) 0,14 (2) 0,03 (2) Chrom (total) µg/l 36,5 (2) 39,0 (2) 37,5 (2) 32,0 (2) 34,5 (2) Nikkel µg/l 50,5 (2) 52,0 (2) 43,5 (2) 54,5 (2) 49,0 (2) Arsen µg/l 17,5 (2) 16,0 (2) 15,0 (2) 24,0 (2) 12,0 (2) Kulbrinter µg/l 440 (1) (0) 490 (2) 285 (2) 255 (2) ph, min - max 7,0-7,4 (6) 7,1 7,6 (6) 7,0-7,1 (4) 7,1-7,9 (6) 7,4-7,6 (6) Tabel 4. Analyseresultater perkolat, etape Middelværdier. Tal i parentes viser antal udtagne prøver. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 13

15 I årsopgørelsen 2011 har den godkendende myndighed gjort følgende bemærkninger til analyseresultaterne for etape 1 + 2: Over de senest 4 år har indholdet af COD, total-n og total-p været konstant i perkolatet fra etape 1 + 2, med de små variationer der naturligt vil forekomme. I 2011 var perkolatets indhold af stoffer med undtagelse af klorid alle lavere end de vejledende grænseværdier angivet i Miljøstyrelsens vejledning om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Den vejledende grænseværdi for klorid er fastsat til mg/l. Denne er fastsat af hensyn til minimering af korrosion først og fremmest i kloaksystemet. Det høje indhold af klorid i perkolatet er naturligvis en følge af indholdet af klorid i det affald som er blevet deponeret, og kan som sådan ikke fjernes uden ved hjælp af rensning. Det vurderes at være forbundet med særdeles store omkostninger, som ikke står mål med risikoen for korrosion af kloakken. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 14

16 Analyseresultater - perkolat, genbrugsområde Enhed COD mg/l (6) (6) (7) 760 (4) (6) BOD-5 mg/l 606 (6) 166 (6) 300 (7) 188 (4) 578 (6) Total-N mg/l 106 (6) 41,3 (6) 49,1 (7) 25,8 (4) 59,5 (6) NH 3 +NH 4 -N mg/l 40,6 (2) 13 (1) 12,5 (3) 1,3 (1) 36,5 (2) Total-P mg/l 19,7 (6) 8,4 (6) 11,0 (7) 5,05 (4) 9,25 (6) Susp.Stof mg/l (6) 858 (6) 954 (7) 298 (4) 359 (6) Ledningsevne ms/m 203 (6) 84,1 (6) 84,1 (7) 64,3 (4) 103 (6) Klorid mg/l 278 (6) 116 (6) 105 (7) 81,8 (4) 104 (6) Sulfat mg/l 60,8 (6) 32 (6) 32,4 (7) 20,4 (4) 34,9 (6) Sulfid mg/l 0,10 (1) 0,28 (3) 0,10 (1) 0,33 (2) Flurid mg/l 0,33 (2) 0,79 (1) 0,95 (3) 0,19 (1) 1,52 (2) NVOC mg/l 497 (6) 362 (6) 84,1 (7) 206 (4) 369 (6) Phenol µg/l 816 (2) 190 (1) 140 (3) 3,4 (1) 230 (2) Chlorphenol µg/l (0) 876 (3) 0,40 (1) 1,89 (2) Natrium mg/l 96,0 (2) 25,0 (1) 30,0 (3) 18,0 (1) 48,0 (2) Jern mg/l 20,0 (2) 25,5 (2) 41,3 (3) 6,1 (1) 14,0 (2) Cadmium µg/l 1,75 (2) 1,60 (2) 1,97 (3) 0,36 (1) 1,50 (2) Kobber µg/l 121 (2) 145 (2) 214 (3) 41,0 (1) 180 (2) Chrom (total) µg/l 45,0 (1) 81,7 (3) 12,0 (1) 27,0 (2) Nikkel µg/l 39,5 (2) 26,5 (2) 101 (3) 18,0 (1) 25,0 (2) Arsen µg/l 730 (2) 750 (2) 1110 (3) 5,6 (1) 18,0 (2) Zink µg/l 86,0 (2) 119 (2) 162 (3) 200 (1) 730 (2) Bly % 34,0 (2) 19,0 (1) 39,3 (3) 31,0 (1) 77,0 (2) ph, min - max 7,1 7,7 6,9 7,5 5,7 7,7 5,7 7,3 5,3 7,4 Tabel 5. Analyseresultater perkolat, genbrugsområde. Middelværdier. Tal i parentes viser antal udtagne prøver. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 15

17 I årsopgørelsen 2011 har den godkendende myndighed gjort følgende bemærkninger til analyseresultaterne: Indholdet af de forurenende stoffer i perkolatet / overfladevandet fra Genbrugsområdet har over den 4-årige periode fra 2008 til 2011 generelt været meget stabilt med de naturlige udsving der altid vil forekomme. Der har i 3 af de 4 år været overskridelser af de vejledende grænseværdier for kobber og arsen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandssystemer. Industrimiljø har ingen umiddelbar forklaring på overskridelsen for disse stoffer. Da de årlige vandmængder fra Genbrugsområdet ikke udgør en væsentlig belastning på rensningsanlæg Øst, så vurderer vi pt., at der ikke vil være proportionalitet i at kræve nærmere undersøgelser. I 2011 var der igen overskridelse af de vejledende grænseværdier vedrørende spildevands ph. I 2 prøver blev spildevandet målt til en ph < 6,5. Den vejledende grænseværdi er fastsat til minimum 6,5. Som i 2010 forekommer de lave værdier i de 2 prøver der har det største COD indhold, og sammenhængen med kompostering af organisk haveaffald er derfor nærliggende. Afledning af fint organisk materiale indeholder en del H + -ioner som sænker ph. Analyseresultater overfladevand, lergrav 4/bundfældningsbassin Enhed Ledningsevne ms/m ,5 (6) 86,8 (4) 83,8 (6) Susp. Stof mg/l 2,7 (1) 3,0 (3) COD mg/l ,2 (6) 57,5 (4) 57,7 (6) Total-N mg/l 10,1 5,2 15,9 (6) 3,7 (4) 2,4 (6) NH 3 +NH 4 -N mg/l 4,6 1,1 12,7 (6) 0,9 (4) 0,4 (6) ph, min - max 7,6 8,2 7,9 8,2 7,7 8,2 7,7 8,0 7,5 8,0 Tabel 6. Analyseresultater overfladevand, lergrav 4 / bundfældningsbassin. Middelværdier. Tal i parentes viser antal udtagne prøver. Over de seneste 4 år har niveauet for COD, total-n og NH 3 +NH 4 -N varieret en del. I 2011 er der konstateret 3 overskridelser på enkeltanalyser for COD og 1 overskridelse på NH 3 +NH 4 -N. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 16

18 Analyseresultater overfladevand, lergrav 5 Enhed Ledningsevne ms/m ,7 (6) 78,5 (6) 85,0 (4) Susp. Stof mg/l 25,6 (6) 341,8 (6) 37,0 (4) COD mg/l Total-N mg/l ,4 (6) 1,7 (6) 1,9 (4) NH 3 +N mg/l 5,3 5,9 2,0 (6) 0,3 (6) 0,8 (4) ph, min - max 7,4 7,8 6,4 7,8 5,7 7,7 6,8 7,9 6,4 7,1 Tabel 7. Analyseresultater overfladevand, lergrav 5. Middelværdier. Tal i parentes viser antal udtagne prøver. Over de seneste 4 år har niveauet for Suspenderet stof og NH 3 +NH 4 -N varieret en del. I 2011 er der konstateret 3 overskridelser på enkeltanalyser for Suspenderet stof. I 2011 er den registrerede bortpumpede vandmængde fra lergrav 5 til Vadehavet væsentlig lavere end tidligere års registreringer. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 17

19 4.4 Grundvand Kontrol af grundvandskvaliteten uden for anlæggets område foretages for at sikre, at det omkringliggende grundvand ikke påvirkes/forurenes af udsivende perkolat fra deponeringsenhederne. Monitering af grundvandsboringerne gennemføres 4 gange årligt. I hver moniteringsrunde udføres: Pejling af 6 boringer Udtagning af vandprøver i 8 positioner 6 boringer og 2 perkolatdræn Rambøll har for Esbjerg Kommune, Affald, moniteret anlæggets grundvandsboringer, og udarbejdet en årsrapport for Rapporten er sammen med anlæggets årsrapport tilsendt Miljøstyrelsen Odense. Der er igen i 2011 konstateret overskridelser af kontrolgrænserne for NVOC i flere boringer. Esbjerg Kommune ønsker fortsat, i samarbejde med Miljøstyrelsen Odense, at fastsætte nye kontrolgrænseværdier for NVOC. 4.5 Deponigas På Måde Deponeringsanlæg indvindes der gas fra de afsluttede deponeringsenheder: Ukontrollerede depot nr Etape Den producerede strøm og den udviklede varme fra gasmotoren placeret på Rensningsanlæg Øst afsættes til det offentlige el-net og fjernvarmenet. På Måde Deponeringsanlæg er der 2 MPR-moduler (Måle Pumpe Regulering). Til hvert indvindingsmodul er knyttet 24 boringer, men gasindvindingsanlægget er udvidet med yderligere ca. 24 boringer. Deponigas Enhed Gasproduktion Nm CH 4, middelværdi % Tabel 8. Gasproduktion. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 18

20 4.6 Støj-, støv- og lugtforhold Støj fra deponeringsanlægget kommer primært fra neddeling af haveaffald, rent træ, imprægneret træ og stort brændbart affald, samt ved anden maskinel håndtering af affald. Ligeledes kommer der støj fra lastbilkørsel til og fra anlægget. Der er i forbindelse med neddeling af haveaffald, rent træ og stort brændbart affald mulighed for støvdannelse. 4.7 Afvigelser i driften Der er konstateret en afvigelse i driften: Formodet udsivning af urent overfladevand over membrankrone, etape 1, jf. Afvigelsesrapport D-6 ( ). Afklaring af hændelse pågår. 4.8 Klager og afhjælpning Der er ikke indkommet klager over driften på Måde Deponeringsanlæg. 4.9 Opgørelse over sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse, Etape På anfordringskonto er der siden 2004 og frem til 16. juni 2009, hensat midler til nedlukning/efterbehandling af etape Beløbet er pr : ,05 kr. ex moms. Grønt regnskab 2011, Måde Deponeringsanlæg 19