Beskedne produktivitetsforbedringer kan sænke marginalskatten med 17 procentpoint

Transkript

1 # december 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV MØD SEISMONAUTERNE! side MØDER MED MULIGHEDER > DU HAR ANSVARET FOR VÆRDIKÆDEN UNGE MÅ HYRES TIL LAVERE LØN > 07 > 12 > LEDERE LÆRER BEDST AF ANDRE LEDERE Beskedne produktivitetsforbedringer kan sænke marginalskatten med 17 procentpoint Beregninger for Dansk Erhverv, udført af uafhængige økonomer, dokumenterer, at hvis det offentlige øger sin produktivitet med blot 1 procent om året i 8 år, vil hver enkelt voksen dansker kunne få udbetalt knap kr. om året. Alternativt kan skatten sænkes, så en topskatteyder vil få en marginalskat, der er knap 17 procentpoint lavere end i dag. Af Michael H.J. Stæhr, Geert Laier Christensen og Kristian Kongensgaard Flere analyser har påpeget, at der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor. I den seneste udgave af Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv illustreres omfanget af den potentielle velstandsstigning ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. Den såkaldte DREAM-model, som uafhængige økonomer står bag, og som fokuserer på langsigtede udviklinger, er blevet udsat for to scenarier: Henholdsvis at besparelsen på det offentlige budget udbetales kontant til alle voksne danskere, eller at pengene anvendes på at lette top- og bundskat. Illustration: Kim Wendt. En 8 procents produktivitetsstigning i den offentlige sektor spredt ud over 8 år fra samtidig med, at serviceniveauet i den offentlige sektor fastholdes, giver anledning til store gevinster. De 8 procent er valgt ud fra det af Produktivitetskommissionen angivne potentiale på 10 procent minus de 2 procent i effektivisering af den offentlige sektor, som regeringen allerede arbejder med. Fra 2021 og fremefter, hvor den samlede produktivitetsstigning på de 8 procent er fuldt indfaset, vil det kontantbeløb, som hver voksne dansker vil få udbetalt af staten, være lig kr. om året, svarende til små 500 kr. om måneden målt i nutidskroner. Alternativt kunne gevinsten bruges til at udfase og fjerne topskatten helt i 2021 og permanent sænke bundskatten med lidt under en tredjedel uden at sætte finanspolitikken over styr, svarende til 1,67 procentpoint, når effektiviseringen er indfaset. For en topskatteyder vil den marginale skat af personlig indkomst falde med 16,67 procentpoint. Allerede fra det første år med en produktivitetsstigning på 1 procent i den offentlige sektor vil det være muligt at benytte råderummet til stigende årlige gaver fra staten til den voksne del af befolkningen. De nyvalgte må presse på Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, understreger, at vi her udelukkende taler om det potentiale, der opstår ved, at de mindre produktive kommuner kommer op på samme niveau som de mest produktive kommuner, men med fastholdt serviceniveau: En af metoderne er større gennemsigtighed i den offentlige sektor - både i forhold til omkostningerne ved produktion af den enkelte ydelse, og i forhold til at opfylde målene. Potentialet vil også kunne indfries ved øget brug af Offentlig-Privat Samarbejde. En gennemgang af de gennemførte udbud på udbudsportalen viser en gennemsnitlig besparelse på 15 procent og i mange tilfælde med øget kvalitet til følge. Selvom ovenstående vil resultere i store effekter, så er der stadig tale om ændringer, der ligger inden for rammerne af den nuværende offentlige sektor. Det vil med andre ord sige, at de samme opgaver løses som i dag, og på en måde, som de løses i dag. Gevinsten kunne blive meget større, såfremt man gentænkte, hvorledes man med helt andre midler eller metoder kunne løse de opgaver, som det offentlige er sat til i dag. Eller ved, at man besluttede, at der var opgaver, der hverken skulle løses eller finansieres af den offentlige sektor. Det er Dansk Erhvervs klare forventning, at ikke mindst nyvalgte medlemmer af landets kommunalbestyrelser og regionsråd vil presse på for offentlige produktivitetsforbedringer, siger han. Dansk Erhvervs Perspektiv om De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger kan læses i sin helhed på:

2 DANSK ERHVERV leder december 2013 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Finanslov afslutter reformår Imod alle forventninger blev der indgået forlig om næste års finanslov mellem regeringen samt V og K. Dermed blev der også sat et fornuftigt punktum for et år, som har trukket Danmark i den rigtige retning. Det gælder ikke mindst vækstplanerne fra foråret, som blev finansieret af reformer i det offentlige. Også de mindre omtalte initiativer fra Virksomhedsforum og opfølgningen på anbefalingerne fra de nedsatte vækstteams er positive for Danmarks økonomi. Et godt år kommer ikke skidt tilbage - men tillader heller ikke at politikerne læner sig tilbage, efterhånden som folketingsvalget rykker tættere på. Vi har langt fra genvundet alle de mistede arbejdspladser, og både vores konkurrenceevne og vores placering over de rigeste lande i verden efterlader meget at ønske. Der er derfor fortsat behov for reformer. Tilmeld dig allerede nu på Invitation til Dansk Erhvervs Årsdag 2014 Mød blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og serieiværksætteren Jesper Buch, der står bag virksomheder som Just Eat og Miinto. Hør historien om, hvordan han blev multimillionær og i dag rådgiver og investerer i unge online-iværksættere. Det sker, når repræsentanter fra dansk erhvervsliv mødes til spændende oplæg og netværk på Dansk Erhvervs Årsdag, tirsdag den 13. maj 2014, fra kl. 13 i Bella Center, København S. Du kan allerede nu tilmelde dig Årsdag 2014 på: under arrangementer. Regeringen barsler i første halvår af 2014 både med en reform af erhvervsuddannelserne, konkrete initiativer som opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde og et særskilt udspil om at bevare produktionsarbejdspladser. Det er gode og offensive initiativer, som kan være med til at trække Danmark endnu længere ud af krisen. Dog er det vigtigt, at de kommende reformer sigter mod at forbedre konkurrenceevnen i hele erhvervslivet og ikke kun rettes mod udvalgte sektorer. Det kan man godt frygte, at regeringen ikke er helt bevidst om. Den tiltrængte reform af erhvervsuddannelserne vil eksempelvis svække og ikke styrke de merkantile uddannelser, som også er vigtige for erhvervslivet. Hvis Danmark skal tilbage blandt de rigeste lande i verden, kan det kun ske med et samlet, stærkt erhvervsliv og ikke ved at favorisere bestemte brancher. Det har politikerne forstået i 2013, og det bør også sætte standarden for Statsminister Helle Thorning-Schmidt deltager også i Dansk Erhvervs Årsdag i Foto: Kaj Bonne, fra årsdagen i UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Dansk Erhvervsavis ønsker læserne en glædelig jul og et godt nytår Bladet udkommer igen onsdag den 15. januar 2014

3 EGEN VIRKSOMHED ER GODT EGEN VIRKSOMHED DER TJENER PENGE ER RIGTIG GODT VI HAR DE 70 ÅRS ERFARING MED OPTIMERING, DIN VIRKSOMHED STÅR OG MANGLER. Det er ikke altid lige til at se, hvor mulighederne ligger, når man har travlt med sin virksomheds daglige drift. Derfor tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen uvildig sparring med konsulenter, der alle har drevet egen virksomhed eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største koncerner. Med væksthuset får du et overblik over de områder, der skal udvikles, så din virksomhed kan vokse og det koster ikke andet end din tid. Se mere på vhhr.dk eller kontakt vækstkonsulent Steen Lohse på

4 Tegneren Mie Nørgaard sørgede løbende for at fastholde de budskaber, der kom frem under konferencen. Møder med muligheder! Dansk Erhverv satte i samarbejde med Meeting Professionals International DK, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark fokus på den danske mødebranches potentiale og udfordringer på det internationale marked med konferencen Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor. Af Emilie Husted Den danske mødebranche har alene en årlig omsætning på 20,8 milliarder kr. og beskæftiger årsværk. Herudover er det en branche, der sikrer vækst og arbejdspladser inden for en lang række andre erhverv. På konferencen blev der sat fokus på det nødvendige samarbejde om i fremtiden at sikre Danmark de helt store møder og konferencer for at opnå vækst og international konkurrenceevne. Alfa og omega for alle vinderbyer, når det kommer til at sikre de store konferencer, er ifølge administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen, at byen har et godt teamwork. Evnen til at arbejde sammen er evnen til at få kagen til at vokse. Over 75 procent af de konferencer, der holdes i Danmark, er videnkon- ferencer. Der er derfor store gevinster at hente for videnindustrien, der gennem samarbejdet sikrer dansk forskning et brand udadtil og tiltrækning af kompetent arbejdskraft. Gode produkter og eksekvering En succesfuld mødebranche skaber desuden vækst inden for både servicesektoren og en lang række øvrige områder. Jan Olsen, administrerende direktør for VisitDenmark, fremlagde statistikkerne for de gennemsnitlige mødedeltagere. Her ses et højt døgnforbrug, der ikke kun kommer mødebranchen til gode. Vi skal derfor sikre os, at deltagerne, mens de er i Danmark, også får en rundvisning i byen, klaret juleshoppingen, tager metroen, spiser på vores restauranter, får en drink og overnatter på et af byens hoteller. Netop på grund af dette enorme økonomiske potentiale er det ifølge Jan Olsen vigtigt, at internationale, potentielle kunder får et kendskab til og vælger Danmark, når de skal holde en konference. Danmark står stærkt på sit ry for kvalitet, høj standard og professionalisme. Ifølge Jens Mathiesen, administrerende direktør for Scandic Hotels, skal vi slå vores nordiske konkurrenter på vores gode produkter og eksekvering. Herudover har Alfa og omega for alle vinderbyer, når det kommer til at sikre de store konferencer, er ifølge administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen, at byen har et godt teamwork. Danmark en effektiv infrastruktur, hvor Københavns lufthavn er det helt store trækplaster. Vi taber på grund af økonomi - ikke af service Konferencens politiske paneldebat kom især til at dreje sig om branchens økonomiske udfordringer i forhold til at konkurrere på det internationale marked. Jens Mathiesen pointerede, at det er i sidste ende ikke servicen, men økonomien, der gør, at vi taber kongresser internationalt. Branchen oplever i høj grad en manglende tilstedeværelse fra politisk side i forhold til at investere i en branche, der rummer et kæmpe vækstpotentiale. Det fastslog paneldeltager Arne Bang Mikkelsen, administrerende direktør for Bella Center. Kritikken blev imødekommet af folketingsmedlem Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Han anerkendte, at omkostninger uundgåeligt har en betydning, og at det er politikernes pligt at sikre de rette rammevilkår. Særligt er den danske moms en hæmsko, og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, kom med en direkte opfordring til folketingsmedlem Mette Reissmann, Socialdemokraterne. Han slog fast, at momsafløftningen

5 DANSK ERHVERV mødebranchen december 2013 S 5 er en nødvendig del af løsningen på branchens udfordringer på det internationale marked. Fotos: Kaj Bonne Investér og få 260 % afkast En by, hvor politikerne har valgt at investere i mødebranchen, er Wien. Konferencens internationale perspektiv på mødebranchen blev givet af direktør Christian Mutschlechner, Vienna Convention Bureau. Ifølge ham har statens investering i mødebranchen her sikret et afkast i omegnen af 260 procent af det oprindelige beløb. I Wien har effektive partnerskaber sikret, at der tilbydes blandt andet rabatter på offentlig transport i den tid, mødedeltagerne er i byen. Christian Mutschlechner gav konferencens deltagere et indblik i Vienna Convention Bureaus strategiske arbejde i forhold til at sikre, at Wien fortsat er en af de mest konkurrencedygtige byer på det internationale marked for møder og kongresser. Fremtidens mødeindustri: Performance & Experience CEO Jonathan Bradshaw, The Meetology Group, sørgede for at give deltagerne et sidste inspirerende indspark til, hvordan mødebranchen i fremtiden tackler sine muligheder og udfordringer. Debatpanelet om Den danske mødeindustri bestod af, fra venstre, folketingsmedlem Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, administrerende direktør Jens Mathiesen - Scandic Hotels, direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen - Bella Center, og folketingsmedlem Mette Reissmann - Socialdemokraterne. Yderst til venstre ordstyrer Nynne Bjerre Christensen. Han trækker på konkret viden fra blandt andet adfærdspsykologi for at sikre kunden målrettede løsninger, der skaber de mest optimale rammevilkår for mødedeltagernes ydeevne. Herudover lagde Jonathan Bradshaw særligt vægt på, at oplevelsen under mødet såvel som oplevelsen fra det samlede ophold i Danmark, er udslagsgivende i forhold til, om kunden anbefaler det danske marked og selv i fremtiden vender tilbage. Konference Møder, konferencer og kongresser - fremtidens vækstmotor VIL DU ØGE DIN EKSPORT INDEN FOR EU? Indre Markeds Center hjælper dig med reglerne. Det er gratis. Få blandt andet svar på spørgsmål som: Hvilke krav skal mit produkt leve op til ved eksport? Hvad siger EU-reglerne om test og certificering? Hvordan løser min virksomhed problemer med myndigheder i andre EU-lande? KONTAKT OS: Indre Markeds Center er din direkte vej igennem krav og regler i EU. Tlf: Mail: imc@erst.dk EU-handel uden hindringer

6 DANSK ERHVERV fødevarer december 2013 S 6 Har du tjek på dine fødevarers data og overholder du reglerne? Nye regler for mærkning af fødevarer træder i kraft til december 2014, og allerede nu har Dansk Erhverv og GS1, der udvikler og implementerer globale standarder og løsninger, sat fokus på, hvordan virksomhederne effektivt og sikkert kan overholde de nye regler ved at systematisere deres varers stamdata. Men der er også sidegevinster ved den udvikling, for eksempel at kunne tilbyde kunderne indkøbslister på basis af madopskrifter. fødevarer Af Lotte Engbæk Larsen Der stilles i dag større og større krav fra både lovgivning og forbrugere til mærkning og sporing af produkter. Det stiller øgede krav til omfanget af data, der skal være styr på, og håndteringen af data. Ud over, at virksomhederne skal have styr på reglerne, skal reglerne også håndteres i praksis - fra producent over selve produktet, mellemhandlere, grossister og detailled. Det er også vigtigt at sikre, at de rigtige informationer fremgår af internettet, når produkterne nu også sælges via nettet. Korrekte produktstamdata i hele forsyningskæden fra producent helt ud til butikshylderne spiller en større og større rolle. Det er utrolig vigtigt, at det er de korrekte stamdata, der går igen i alle led i forsyningskæden, og at det er de korrekte data, der bliver sendt videre. Det kræver, at der er et system, der kan håndtere og rumme korrekte stamdata. Ud over de basale oplysninger om varen, som for eksempel colli, stilles der flere og flere krav i lovgivningen til mærkning om ingredienser, indholdsstoffer, sundhedsaspekter, miljøaspekter, oprindelse og produktionsforhold. Det stiller igen øgede krav til virksomhedernes håndtering af produktstamdata. Har du styr på lovgivningen? Første skridt er at have styr på lovgivningen. Der er i Fødevarestyrelsen i øjeblikket fokus på implementeringen af de nye EU-mærkningsregler. På et seminar i Dansk Erhverv opridsede souschef Pernille Lundquist Madsen, Fødevarestyrelsen, den nye forordning. Den har ganske vist været der i nogle år, men der mangler fortsat en række fortolkninger af en del af de nye bestemmelser. Det lægger et pres på virksomhederne, som meget snart skal overholde reglerne - og lige DADAS er en løsning på virksomhedernes udfordringer med at håndtere varestamdata. Ifølge sortimentschef Ina Dabelsteen, SuperBest Online A/S, oplever virksomheden et stigende krav fra sine kunder om informationer om de varer, de ønsker at købe. nu ligger presset også på EU og fødevaremyndighederne, som skal enes om nogle fælles fortolkninger. Ifølge Pernille Lundquist Madsen er fælles regler ultimativt en fordel for leverandører, fordi de i højere grad vil opleve, at der er ens krav til mærkningen i hele EU. Stigende e-handel stiller nye informationskrav Stigende handel via online medier er en anden stor motivationsfaktor for producenter til at gøre produktinformationer tilgængelige, som det også blev fremhævet på seminaret af Pierre Lundh fra GS1 i Sverige. Den voksende online handel sætter nye krav til produktdata. De informationer, der følger en vare fra grossisten om for eksempel colli, er ikke relevante for en netbutik, der har behov for forbrugerenheder, indhold og ikke mindst lovgivningsmæssige krav om information om for eksempel allergene stoffer. Ifølge sortimentschef Ina Dabelsteen, SuperBest Online A/S, oplever virksomheden et stigende krav fra sine kunder om informationer om de varer, de ønsker at købe. Men det tager lang tid at indsamle data fra alle leverandørerne, indtaste dem, tjekke osv. Leverandørerne bruger også meget tid på at levere informationerne og indtaste data. Dataindsamlingen er en proces, som i SuperBest indtil nu har foregået manuelt. For at spare tid og minimere fejl har virksomheden derfor brug for et system, der kan effektivisere og kvalitetssikre produktdata. Indkøbslister baseret på madopskrifter Detailhandlen i Sverige benytter GS1- Foto: Kaj Bonne. På Dansk Erhvervs seminar om de kommende nye regler for mærkning af fødevarer fremhævede Pierre Lundh fra GS1 i Sverige, at stigende handel via online medier er en stor motivationsfaktor for producenter til at gøre produktinformationer tilgængelige. Foto: Kaj Bonne. Med tilstrækkelige varedata kan detailhandelsvirksomheder give deres kunder mulighed for at søge på vareinformationer og tilbyde nye produkter som for eksempel indkøbslister baseret på madopskrifter.

7 DANSK ERHVERV csr december 2013 S 7 Foto: Colourbox. Hvor er der hjælp at hente? På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der hjælp at hente i forhold til at forstå og opfylde de nye EUmærkningsregler: dk/leksikon/sider/mærkningaf-færdigpakkede-fødevarer løsningen Validoo til at udveksle og kvalitetssikre data. I Danmark findes det tilsvarende system, DADAS, til at opsamle data. Det er udviklet af GS1 med det formål effektivt at håndtere og vedligeholde de varestamdata, der er behov for gennem hele forsyningskæden. Med tilstrækkelige varedata kan detailhandelsvirksomheder som SuperBest give deres kunder mulighed for at søge på vareinformationer og tilbyde nye produkter som for eksempel indkøbslister baseret på madopskrifter. Behov for et fælles datasystem Jette Krarup, Nordic Regulatory Affairs Manager i Nestlé, fokuserede på, at det handler om at give forbrugerne de informationer, som de efterspørger. For en stor producent som Nestlé, der håndterer mere end produkter bare på det danske marked, er det en stor opgave at holde alle produktinformationer opdaterede og korrekte. Det er samtidig en lang og dyr proces at udarbejde ny mærkning og emballage, og det kræver god forberedelse. Som producent er det imidlertid vigtigt for at kunne opdatere og vedligeholde varestamdata nemt og effektivt. Nestlé opfordrer derfor til, at man i Danmark finder frem til ét fælles system til at håndtere varestamdata, som man gør i andre nordiske lande som for eksempel Sverige. Det vil være en stor hjælp for såvel producenter og leverandører som detailleddet. Sådan kan GS1 bruges til at overholde loven Fast-Moving Consumer Goods- Manager Morten Buch præsenterede GS1 Denmarks service til centraliseret udveksling af varestamdata. DADAS er et værktøj, som er let at bruge, giver struktur til virksomhedens data og processer, og som er effektivt. GS1 ønsker at samarbejde med branchen om at udvikle og opnå en optimal effekt af anvendelsen af DADAS. Du har ansvaret for hele værdikæden SMV er har en særlig udfordring i at holde deres leverandører ude i verden i ørerne, så de tager hensyn til menneskerettigheder, arbejdsmiljø og andre kodeks. Men det er ifølge Dansk Erhvervs CSR Netværk ikke umuligt. csr Af Kristian Kongensgaard Ulykken i Bangladesh, hvor en kæmpe tekstilfabriksbygning kollapsede, er det ultimative billede på, at der er et stykke vej til CSR - Corporate Social Responsibility er i mål. Men mindre kan foreløbig også gøre det. Vejen skal tilbagelægges med små men mange skridt. Dansk Erhvervs CSR Netværk tager nogle af disse skridt og er blevet hjulpet godt på vej af Sune Skadegaard Thorsen, CEO og seniorpartner i GLOBAL CSR. Det er en konsulentvirksomhed i strategiske og bæredygtige løsninger. Han har rådgivet netværket om, hvordan man som virksomhed kan styrke sin leverandørstyring igennem en indsats i principperne i FN s Global Compact og FN s Retningslinjer fra Særligt paradigmeskiftet markeret ved FN s Retningslinjer kan være en særlig udfordring for mindre virksomheder, som har færre ressourcer til at følge med i udviklingen og omsætte principper til praksis. For eksempel at skulle tage stilling til, om det stadig er nødvendigt med indsatser og styring ude på produktionsstederne. Blandt andet med udgangspunkt i ulykken i Bangladesh har Sune Skadegaard Thorsen udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så der tages hensyn til kernen af social bæredygtighed, menneskerettighederne, som også omfatter arbejdsmiljøet - se faktaboksen. Stil fælles krav Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef, Jakob Lamm Zeuthen, anbefaler mindre virksomheder at slå kræfterne sammen: Specielt mindre virksomheder, der importerer varer uden for EU, kan have udfordringer med at håndtere de problemstillinger, de ønsker at løse med deres ansvarlige leveran- dørstyring. Rigtig mange af disse virksomheder får fremstillet deres varer hos en lønnet producent, og de kan have gavn af at gå sammen og stille fælles krav for på den måde at fremme social ansvarlighed og forebygge ulykker, siger han. Sune Skadegaard Thorsen, CEO og seniorpartner i GLOBAL CSR. Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef. 5 gode råd til SMV er om bæredygtig leverandørstyring Sune Skadegaard Thorsens anbefalinger til Dansk Erhvervs CSR Netværk om, hvordan små og mellemstore virksomheder kan tilrettelægge deres CSR-arbejde: Sæt jer ind i principperne fra FN s Retningslinjer. Konsulentvirksomheden GLOBAL CSR har for Europa- Kommissionen skrevet en guide til netop dette formål - se Sæt jer ind i de 48 menneskerettigheder, som I som minimum forventes at skulle vurdere jeres virksomheds indflydelse på - se listen over rettigheder i værktøjerne i CSR Kompasset eller rekvirér GLOBAL CSR s Human Rights Explained - for business. Acceptér, at alle virksomheder, uanset størrelse, branche og forretningssted, har mulig negativ indflydelse på alle 48 menneskerettigheder. Acceptér, at I som virksomhed har ansvaret for negativ indflydelse på menneskerettighederne i hele jeres værdikæde - brug CSR Kompasset til at varetage ansvaret over for leverandørkæden. Vær sikre på, at I som virksomhed har processen på plads for CSR compliance - din social license to operate, og vurdér, hvor I bedst kan gøre en forskel for bæredygtig social udvikling og dermed differentiere jer på jeres marked. Altså: Arbejd strategisk med CSR - på dette område skal du holde øje med muligheden for at få vejledning fra staten, særligt erhvervs- og vækstministeriet. DANMARKS BILLIGSTE TONER OG BLÆK SPAR OP TIL 80% Alt i printerpatroner og blækpatroner Danmarks billigste toner, blækpatroner, IT produkter og kontorartikler. Godkendt af e-mærket

8 Den digitale konsulentvirksomhed består af i alt 16 medarbejdere, fordelt på 3 lokaliteter. På hovedkontoret i Aarhus sidder blandt andre, fra venstre, Peter Boesen - cand.mag. i oplevelsesøkonomi og rådgiver i sociale mediestrategier, Christian Schwarz Lausten - cand.mag. i informationsvidenskab samt direktør, partner og medstifter, Camilla Swartz - engelsk- og kommunikationsstuderende samt projektassistent med særlig fokus på community management og strategisk indholdsplanlægning, og Lisa Ingemann Hansen - cand.it. i informationsvidenskab samt rådgiver og projektkoordinator med strategi, konceptudvikling og hands-on implementeringsopgaver. Seismonauternes digitale kredsløb Ordet seismonaut står ikke i ordbogen, men konsulentvirksomheden af samme navn står i det digitale landskab som støtte for de virksomheder og organisationer, der mærker de digitale rystelser og har brug for nogen, der kan navigere. Selv om grundholdningen til virksomhedsdrift er jysk, kan man godt have kunder i Afrika. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Efter et succesfuldt Berlin Marathon besluttede han sig alligevel for at ændre løbestil til barfodsløb. Det skal ikke blive for nemt. Om projektassistent Mathias Haugaard Jørgensen Anja er ordensmenneske og bliver af kollegerne kaldt kontorets storesøster. Om projektleder Anja Tønning Christian savner i den grad et bordtennisbord på kontoret. Han er gammel bymester i verdens hurtigste spil. Om direktør, partner og medstifter Christian Schwarz Lausten Ovenstående er eksempler på, hvordan Seismonaut, der er en konsulentvirksomhed i digital kompetenceudvikling, konceptudvikling og forretningsudvikling, på hjemmesiden præsenterer sine kapaciteter ved at tage sin egen digitale sociale medicin. Om Christian Schwarz Lausten snart får sit bordtennisbord, er uvist. Seismonaut er vokset ud af sin rede på toppen af strøgejendommen i Aarhus og flytter til marts længere op ad gaden til større lokaler, der endnu ikke er tegnet færdig. Der har været fart på, siden virksomheden blev stiftet i Tre unge kolleger i virksomheden Innovation Lab ønskede helt udramatisk at forlade virksomheden for at starte for sig selv. I 2011 blev den tredje partner - også uden dramatik - købt ud af de to øvrige. Christian Schwarz Lausten og Anders Boelskifte Mogensen ejer i dag Seismonaut fifty-fifty. Afdeling i Nigeria De er i alt 16 medarbejdere, fordelt på tre lokaliteter. Foruden hovedkontoret i Aarhus er der en afdeling i København plus - hold jer nu godt fast - en afdeling i Nigerias hovedstad Abuja. Det kræver en forklaring? Min partner og medstifter Anders Boelskifte Mogensen voksede op i Nigeria, hvor hans forældre var udstationeret. Derfor har han et netværk dernede, og som en dag tilfældigt bragte ham i forbindelse med landets tidligere vicepræsident. Han stod nu foran en valgkamp om præsidentposten og kunne i sin kampagne godt bruge Seismonauts kompetencer i brugen af sociale medier. Kandidaten blev ikke præsident i denne omgang, men vi havde fået en platform og mod på at drive virksomheden videre i Nigeria, fortæller Christian Schwarz Lausten. Det er vel ikke det nemmeste land at drive virksomhed i? Det kommer an på vinklen. Nigeria er et land med mange kontraster og store spændinger, og det kræver en lokal partner for at kunne begå sig i så anderledes et samfund. Men det er også et land med store økonomiske muligheder og store forandringer, for eksempel omkring demokratisering. Vi har gjort mange fejl, men er også som virksomhed kommet rigtig langt foran, og er ikke udsat for nær så meget konkurrence, som hvis vi havde etableret os et sted i Europa. Vi får masser af henvendelser fra danske virksomheder i Afrika, og det er kun toppen, vi ser nu. Det er et nyt Kina, og der er rigeligt at gøre på det afrikanske kontinent. Derfor har Seismonaut da også senest fået bevilget støtte via den danske stats bistandsorganisation Danidas Business Partner Programme til at etablere sig i Kenya. Forærer vores viden væk Firmanavnet Seismonaut er en Seismonaut Stiftet i Konsulentvirksomhed i digital kompetenceudvikling, konceptudvikling og forretningsudvikling, herunder i nye og sociale medier. Har kontorer i Aarhus, København og Nigerias hovedstad Abuja med i alt 16 medarbejdere. Etablerer snart en afdeling i Kenya. Ejes og drives af partnerne og medstifterne Christian Schwarz Lausten og Anders Boelskifte Mogensen. Begge er cand.mag. i informationsvidenskab. Årlige vækstrater på procent, både på omsætning og bundlinje. Hjemmeside:

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt december 2013 S 9 Foto: Helene Bagger. sammentrækning af ordene seismologi, der betyder bevægelser og rystelser i jordskorpen, og -naut, der er afledt af det græske ord for skipper. Forretningsgrundlaget er at registrere de forandringer, der sker, og navigere private virksomheder og offentlige organisationer igennem det digitale landskab. Hvor finder I kunderne? Hidtil har kunderne fundet os. Vi markedsfører Seismonaut ved at forære vores viden væk, blandt andet ved at arrangere seminarer og konferencer og ved at deltage i andres. Vi skriver artikler, udtaler os til medierne, udgiver publikationer, holder foredrag etc.. På den måde bliver vi synlige for potentielle kunder. Selv om Seismonaut er en digital konsulentvirksomhed, betyder det ikke, at alt foregår digitalt - langt fra: Masser af det materiale, vi udarbejder, er på print. Digitale forandringer er ikke ensbetydende med, at processen også kun skal foregå digitalt. Det er det digitale, vi skal hjælpe mennesker frem til. Men vi er nødt til at tage udgangspunkt i deres forudsætninger. Det spændende sker i krydsfeltet Derimod rekrutterer Seismonaut stort set kun medarbejdere fra den generation, der kan betegnes som digitale indfødte. Teamet består også udelukkende af akademikere: I Seismonaut har vi en metodisk og videnskabelig tilgang, inspireret af designtænkning, og vi bestræber os hele tiden på at finde nye metoder. For eksempel til at måle effekten af vores rådgivning og ydelser. Vi har forskellige uddannelser, men er alle humanister. Det handler om social business management, om at forstå menneskers adfærd, udvise strategisk forståelse og omsætte det til forretningsmæssige resultater i forening med sociale medier. Vi tager tværfaglighed med i alt, for det er i krydsfeltet mellem innovation og nye teknologier, det spændende sker. Det kunne lyde som varm luft. I så fald er det et godt forretningsgrundlag, for virksomheden er tæt knyttet til sine kunder. 80 procent af Seismonauts igangværende projekter udføres for kunder, virksomheden tidligere har løst opgaver for. Det er ifølge Christian Schwarz Lausten fremtiden at være tættere på kunderne og have længerevarende relationer. Kunderne blander sig Blandt sine referencer har Seismonaut udarbejdet en strategi og en handlingsplan i krisehåndtering for Dansk Supermarked. Social business vil blive et konkurrenceparameter, og derfor kræver det forankring øverst i den enkelte virksomheds ledelse. Hvis en virksomhed bliver mødt med en forståelsesmæssig kløft på de sociale medier, så er de første 24 minutter de vigtigste. Det er for sent at reagere næste dag. Kunderne er blevet mere kritiske og mere kvalitetsbevidste. De blander sig i højere grad end tidligere - på godt og ondt. Kommunikationen foregår med lysets hast, og holdninger, historier og idéer spreder sig derfor som aldrig før. De kan få deres eget, ukontrollable liv på nettet. Men man skal være der på forhånd, for tilstedeværelse og forståelse er bydende nødvendigt for, at du kan give et kvalificeret modsvar. Det tager 30 sekunder at oprette en Facebook side, og det er gratis, og din nevø kan fixe det. Men skal du have deltagelse og engagement er det et kulturelt forandringsprojekt, hvor det drejer sig om at få mennesker med, og om at have en empatisk og brugercentreret tilgang. Den korte version Seismonauts forretningsgrundlag er at registrere de forandringer, der sker, og navigere private virksomheder og offentlige organisationer igennem det digitale landskab. Ifølge direktør, partner og medstifter Christian Schwarz Lausten har virksomheden haft tilbagevendende årlige vækstrater på procent, både på omsætning og bundlinje, siden starten i Jysk tilgang Hvem er Seismonauts konkurrenter? Der er ikke mange som os, i hvert fald ikke med den volumen. Men der er en del managementvirksomheder og reklamebureauer, der blandt andet har lignende ydelser. Markedet er dog foreløbig stort nok til alle, selv om det i længden er svært at skalere konsulentvirksomhed i Danmark. Derfor passer vores internationale ambitioner fint med det marked, vi også udvikler i Afrika. Som hurtigtvoksende virksomhed siden starten i 2007 har Seismonaut haft tilbagevendende årlige vækstrater på procent, både på omsætning og bundlinje: Vi har aldrig lidt tab, og det er kutyme, at der betales 50 procent upfront. Derfor har vi heller aldrig haft behov for at rejse kapital udefra. Desuden har vi ført en kontrolleret vækst, hvor vi af og til har måttet sige nej tak til opgaver. Vi er meget jysk i vores tilgang og bruger ikke en krone, før vi har tjent den. Christian Schwarz Lausten tror også, at Seismonauts hidtidige vækst vil fortsætte: Vi vil dog ikke løbe stærkere blot for omsætningens skyld. Det skal også kunne ses på bundlinjen. Turisme er det største forretningsområde Seismonauts største forretningsområde er inden for turisme, som tæller procent af porteføljen. For eksempel har virksomheden oprettet Det Digitale Turistakademi, der tilbyder en række kompetenceudviklende efteruddannelsesforløb for aktører i den danske turistindustri. Men også mediebranchen, offentlige virksomheder og detailhandel er godt med: Kandidaten blev ikke præsident i denne omgang, men vi havde fået en platform og mod på at drive virksomheden videre i Nigeria. Vi tager tværfaglighed med i alt, for det er i krydsfeltet mellem innovation og nye teknologier, det spændende sker. Virksomhederne skal udbrede deres viden. De bliver nødt til at fortælle, at de er dygtige. Det ender som regel et helt andet sted end med den opgave, som kunderne troede, de skulle have løst. Christian Schwarz Lausten, direktør, partner og medstifter, Seismonaut Det spændende ved at være konsulent er, at man kommer meget rundt. Vi kunne imidlertid også godt tænke os noget mere B2B. Virksomhederne skal ligesom Seismonaut udbrede deres viden, naturligvis under hensyntagen til patenter og fortrolige virksomhedsoplysninger. Men de bliver nødt til at fortælle, at de er dygtige. Videndeling åbner et stort marked, som vil tiltrække og fastholde både kunder og dygtige medarbejdere. Det er selve processen der er produktet Digitalisering handler mindst af alt om tekniske løsninger, for som Christian Schwarz Lausten runder interviewet af med: Der flyttes i disse år gigantiske budgetter fra traditionelle til digitale medier. Men virksomhederne mangler ofte kvalifikationerne til at føre digitalisering ud i livet, og det kan være svært at købe kompetencerne ind. Vores opgave er at identificere det, de har brug for. Det ender som regel et helt andet sted end med den opgave, som kunderne troede, de skulle have løst. Da en stor del af social business handler om at flytte mennesker, så er det selve processen, der er produktet i tæt samklang med digitaliseringen. Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem. Foto: Helene Bagger.

10 DANSK ERHVERV forbrugerklager december 2013 S 10 Unødvendige forbrugerklager og konflikter skal forebygges Dansk Erhverv og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indleder nu et tættere samarbejde om at forebygge klagesager. Målet er at vejlede både virksomheder og forbrugere, så de bliver bedre rustet til i samarbejde at løse uoverensstemmelserne. forbrugerklager Af Kristian Kongensgaard Hvert år modtager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline over telefonopringninger - ofte fra skuffede eller sure forbrugere, der føler sig dårligt behandlet. Nogle gange henviser hotlinen forbrugerne til Forbrugerklagenævnet, men andre gange må den forklare forbrugeren, at butikken havde ret, da den afviste klagen. Prisen for at få prøvet en klage i Forbrugerklagenævnet og ikke få medhold er helt ude af proportion. Lone Rasmussen, markedschef, Dansk Erhverv Samme oplevelse har Dansk Erhvervs mange detailhandelsmedlemmer også - selvom der på årsbasis er tale om flere millioner henvendelser fra forbrugere, der har brug for hjælp. Det kan være alt fra hjælp til at sætte batterierne i fjernbetjeningen til en klage over et mangelfuldt produkt. Det går som regel altid godt, men i nogle meget få tilfælde ender det i en konflikt, som måske kunne være undgået. Dansk Erhverv indleder derfor et tættere samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at forebygge unødvendige klager og konflikter til gavn for både forbrugere og virksomheder. Prisen for at få prøvet en klage i Forbrugerklagenævnet og ikke få medhold er helt ude af proportion. Det koster op til kr. og overstiger ofte varens værdi mange, mange gange. Derfor har vores medlemmer stor fokus på at undgå unødvendige klagesager. Forbrugere med en berettiget klage skal naturligvis have hjælp. Men det kan være svært for både forbrugeren og virksomheden at tackle en uberettiget eller urimelig klage. Det, håber vi, at samarbejdet kan hjælpe med, siger markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv. Stigende problem med hård og aggressiv tone Årsagen til, at en konflikt ender i Forbrugerklagenævnet, er alt for ofte en dårlig eller helt fraværende kommunikation fra forbrugerens side. Der er også mange sager, som ifølge Lone Rasmussen kunne være undgået, hvis parterne havde været bedre til at tale sammen. I flere tilfælde går kommunikationen galt, fordi forbrugeren ikke har været klar i sin kommunikation, så det ikke er tydeligt for butikken, at der er tale om en klage. Det kan også ske, at forbrugeren ikke magter at forklare, hvad problemet er, og i stedet vælger bare at skælde ud. En hård og aggressiv tone er ved at blive et stigende problem for personalet i detailhandlen. Den er unødvendig og fjerner fokus fra konflikten. Måske skyldes det, at medierne kun bringer historier om de brodne kar. Mange forbrugere tror derfor fejlagtigt, at virksomhederne ikke vil hjælpe - og så starter de med at råbe i stedet for at spørge pænt, forklarer Lone Rasmussen, Endelig er der de mange tilfælde, hvor forbrugeren tror, der er en fejl på varen, men hvor det i virkeligheden handler om, at forbrugeren ikke kan finde ud af at benytte den rigtigt. For eksempel ved at fjerne isoleringsbeskyttelsen på batterierne på en fjernbetjening. Skæve afgørelser Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at der er en fælles forståelse af, hvordan reglerne skal tolkes: Det har vi normalt i 95 procent af tilfældene. Men der er nogle afgørelser i Forbrugerklagenævnet, som er skæve, men hvor der ikke er nogen økonomisk fornuft i at føre dyre retssager ved domstolene for at få ændret afgørelser om beløb langt mindre, end en retssag vil koste. Det er uheldigt, hvis de få afgørelser, hvor der er stor uenighed, er dem, der kommunikeres, fordi det risikerer at give forbrugerne forkerte forventninger. Der kan man lige så godt vælge en af dem, hvor der er enighed, mener Lone Rasmussen. Et af kernepunkterne i samarbejdet mellem Dansk Erhverv og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er gensidig og løbende informationsudveksling. Fremadrettet vil styrelsen have en fast klumme i Dansk Erhvervs nyhedsbrev Detailnyt om aktuelle afgørelser. Desuden vil jurister fra Forbrugerklagenævnet bidrage som undervisere på nogle af Dansk Erhvervs kurser. Dansk Erhverv har allerede et godt samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om Forbrugerklagenævnet. Derfor ser jeg meget frem til, at vi nu i fællesskab sætter forebyggelse på dagsordenen, siger Lone Rasmussen. Vi hører nogen gange, at vi er på forbrugerens side, men det er på ingen måde tilfældet. Hanne Kristensen, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Tror på dialogen Fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vicedirektør, Hanne Kristensen, lyder budskabet, at problemerne først og fremmest skal løses af og mellem forbruger og erhvervsdrivende: Eventuelle tvister løses bedst i butikken, og jeg tror meget på det nyttige i at tage dialogen. Så kan der gå så meget konflikt i en sag, at den går videre til Forbrugerklagenævnet. Men det er jo ikke et succeskriterium for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der rejses så mange sager som muligt. For os drejer det sig om at få markedet til at fungere bedst muligt, og til det spiller dialogen en stor rolle, påpeger hun. Det er ikke en bekymring for at drukne i klagesager i fremtiden, der ligger bag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ønske om et nærmere samarbejde med Dansk Erhverv: Vi oplever ikke en generelt stigende tendens til at klage, men det ville da være dejligt, hvis vi fik færre klagesager. Ikke ved at begrænse mulighederne for at klage, men som et positivt resultat af bedre dialog mellem forbrugere og erhvervsdrivende, siger Hanne Kristensen. Markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv. Vicedirektør Hanne Kristensen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Servicerer også de erhvervsdrivende Hun vil gerne fremhæve, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgave også er at servicere de erhvervsdrivende og ikke kun forbrugerne: Vi hører nogen gange, at vi er på forbrugerens side, men det er på ingen måde tilfældet. Som myndighed forholder vi os til reglerne og praksis. Vi har ingen interesse i, om den ene eller anden har ret i en sag. De erhvervsdrivende er derfor lige så velkomne til at kontakte Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens hotline og forvente at få en objektiv rådgivning. Vi har tilmed netop oprettet en chatfunktion, som alle kan benytte sig af. Medierne interesserer sig meget for forbrugeranliggender, men Hanne Kristensen har ikke nogen idé om, hvorvidt denne interesse genererer flere eller færre klagesager. Derimod siger hun om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen kommunikationspolitik: Vi skeler ikke til, om det er forbrugeren eller den erhvervsdrivende, der har tabt eller vundet en sag i Forbrugerklagenævnet. Det vigtigste er at kommunikere afgørelser og at udvælge dem, der er principielle eller vedrører flest forbrugere. Gode erfaringer med de enkelte brancher Selv om reglerne om forbrugerkøb stort set er de samme for alle produkter, kan kutymer og sædvaner variere fra branche til branche. Derfor lægger Hanne Kristensen stor vægt på, at samarbejdet med Dansk Erhverv også vil give en tættere kontakt til brancheforeninger: Medarbejdere fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen møder gerne op i brancheforeningsregi for at fortælle om forbrugeranliggender. Vi har gode erfaringer med at tage dialogen med de enkelte brancher.

11 DANSK ERHVERV forbrugerklager december 2013 S 11 Forbrugerklager skal håndteres så tidligt som muligt Elgiganten strækker sig meget langt for at leve op til kundernes forventninger. Men der er grænser, og derfor når ganske få sager helt frem til Forbrugerklagenævnet, blandt andet fordi Elgiganten også har behov for at få prøvet grænserne af. forbrugerklager Af Kristian Kongensgaard I de tre år fra blev der i Elgigantens webshop og 29 varehuse landet over langet mere end 3,5 million hardware produkter over diskene - først og fremmest mobiler, fladskærme, computere, tablets, GPS er og spillekonsoller. Dette salg resulterede også efterfølgende i henvendelser fra kunder vedrørende deres produkter. Langt de fleste af disse såkaldte servicehenvendelser kunne løses straks uden problemer. Det kunne være forkert brug af produkterne eller fejl i de elektriske installationer i kundens hjem. Hvis produkterne fortsat ikke levede op til kundens forventninger, kunne det udvikle sig til egentlige klagesager. Ifølge servicechef Jakob Reland, Elgiganten, er det en stående forholdsordre, at alle medarbejdere i Elgiganten har ansvar og myndighed til at gøre kunden tilfreds uanset omkostningen. Det kan være ved enten at låne kunden et nyt produkt, indtil den oprindelige vare kommer fra service. Det kan også være ombytning til et nyt produkt, penge retur eller en kompensation. 16 fik ret Af de føromtalte godt en kvart million servicehenvendelser fra havnede 208 sager hos Forbrugerklagenævnet, svarende til 0,08 procent. 96 af sagerne blev afgjort direkte med kunden, før nævnet nåede at behandle dem. Andre 96 sager blev afvist af Forbrugerklagenævnet, og Elgiganten fik ret. Kun i 16 sager fik forbrugerne ret i deres klager over Elgiganten: I de førstnævnte 96 sager valgte vi at indgå forlig med kunderne, da vi havde vurderet klagesagernes indhold. Vi er naturligvis godt tilfreds med at få ret i de andre 96 sager. Med hensyn til de sidste 16 sager, som vi tabte, var der i reglen tale om meget principielle sager for os. Elgiganten har løbende behov for at få vurderet, hvor grænserne går. Derfor kan vi godt lade en sag køre igennem Forbrugerklagenævnet, selv om vi har en formodning om at tabe sagen. Hvis sagen er vigtig og principiel for os, så må vi tage med, at den koster os kr ,- i gebyr til Forbrugerklagenævnet, hvis vi taber. Forbrugerne kan nøjes med kr. 160, fortæller Jakob Reland. Moral og etik kan også indgå i klagehåndteringen Hvordan sikrer I jer med medarbejdere i 29 varehuse og en webshop, at kunderne behandles ens, når de henvender sig om service eller med en klage? Det gør vi med kurser og instruktioner i retningslinjer, så kunderne får den samme oplevelse alle steder. Retningslinjerne for klagehåndtering bliver justeret i overensstemmelse med de afgørelser, der falder i Forbrugerklagenævnet, og den praksis, der løbende udvikler sig. Uanset om en klage er berettiget eller ej, er det meget vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen så hurtigt som muligt. Giver I mange kunder ret i deres klager, selv om I skønner, at de strengt taget ikke har juridisk krav på det? Vi vil gerne fastholde kunderne, og derfor kan der også indgå moralske og etiske aspekter i klagehåndteringen. Selv om vi ikke juridisk er forpligtet til at følge Forbrugerklagenævnets afgørelser, så gør vi det altid - lige bortset fra de såkaldte MPEG-sager, som er meget principielle for os. MPEG-sagerne, der i skrivende stund verserer ved domstolene, handler om, hvorvidt tv-forhandlere Elgigantens serviceog klagehåndtering i Solgte mere end 3,5 million hardwareprodukter kunder henvendte sig vedrørende service på deres produkter. Der blev rejst 208 sager ved Forbrugerklagenævnet, svarende til 0,08 procent. 96 sager blev afgjort direkte ved forlig med kunden. 96 sager blev afvist af Forbrugerklagenævnet, og Elgiganten fik ret. I 16 sager fik forbrugerne ret i deres klager. har pligt til at informere potentielle kunder om, at der måske engang i fremtiden vil blive truffet beslutninger af teknisk karakter, som kan påvirke det aktuelle valg af tv-apparat. Forbrugerklager - hvor kommer de fra, og hvor bliver de af? Klagesager i alt Den voldsomme stigning i forbrugerklager siden 2011 skyldes primært, at der i 2012 var en række konkurser i flybranchen. Jakob Reland: Elgiganten har løbende behov for at få vurderet, hvor grænserne går. Top 10 over de største sagsområder Foto: Creative Commons/Elgiganten. Med kurser og instruktioner i retningslinjer for medarbejdere i 29 varehuse og en webshop sikrer Elgiganten sig, at kunderne behandles ens, når de henvender sig om service eller med en klage. Rejser og transport IT-udstyr Telefonapparater, særlige nettjenester mv Møbler og boligudstyr Fjernsyn, foto, antenneanlæg mv Biler og motorcykler mv Beklædning og skind Husholdningsmaskiner, køkkenredskaber Personlig pleje Fodtøj Forbrugerklagenævnets afgørelser Sager afgjort i sekretariatet Sager afgjort i Forbrugerklagenævnet Samlet antal sager I 2012 blev mere end halvdelen af de sager, der blev afgjort i nævnets sekretariat, løst med et forlig mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende. (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

12 DANSK ERHVERV ansættelsesret december 2013 S 12 I orden at hyre unge til lavere løn Højesteret har slået fast, at når unge under 18 år får en lavere løn end de voksne, er det i overensstemmelse med butiksoverenskomsten og ikke udtryk for ulovlig aldersdiskrimination. ansættelsesret Af Morten Schønning Madsen Tusindvis af danskere får deres første berøring med arbejdsmarkedet med et fritidsjob i den danske detailhandel. Medarbejderne under 18 år er ansat efter butiksoverenskomsten til en lavere løn end voksne ansatte. Derfor er det tilladt at afskedige de unge, når de fylder 18 år. Det er en del af overenskomsten, som HK frivilligt har været med til at indgå på vegne af sine medlemmer. Alligevel har HK ført en sag til Højesteret for at få afgjort, om overenskomsten er i strid med EU s beskæftigelsesdirektiv med påstand om forskelsbehandling. Højesteret har fornylig frifundet butikken, som den også blev i Østre Landsret i Dansk Erhverv er tilfreds med, at også Højesteret er nået frem til, at butiksoverenskomsterne er i overensstemmelse med reglerne om EU s beskæftigelsesdirektiv giver mulighed for at behandle unge ulige med hensyn til at ansætte, aflønne og afskedige dem. forskelsbehandling. Det er det helt rigtige juridiske resultat og som forventet. Foto: Colourbox. Den konkrete sag Retssagen handlede om en ungarbejder, der var ansat som servicemedarbejder i en butik, fra han var år. Under ansættelsen modtog han en lavere løn end de voksne ansatte. Det var helt i overensstemmelse med Landsoverenskomsten for butik, der har en særlig lønsats for ungarbejdere. Da han fyldte 18 år, blev han afskediget. Parterne var enige om, at aflønningen og afskedigelsen af ungarbejderen var i overensstemmelse med butiksoverenskomsten. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Loven har nemlig en undtagelse, der tillader lavere aflønning af unge under 18 år og afskedigelse, når den unge fylder 18 år. Det er dog et krav, at ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige bestemmelser om aflønning af unge under 18 år. Højesteret skulle derfor tage stilling til, om forskelsbehandlingen var i strid med beskæftigelsesdirektivet - med andre ord om den danske lov er i overensstemmelse med EU-retten. Erhvervsmæssig integration Beskæftigelsesdirektivet giver mulighed for at behandle unge ulige med hensyn til at ansætte, aflønne og afskedige dem. Forudsætningen er, at forskelsbehandlingen varetager et legitimt formål, og at de anvendte midler er proportionale og som nævnt er aftalt i en kollektiv overenskomst. Som eksempel på et legitimt formål nævner bestemmelsen erhvervsmæssig integration af unge. Højesteret kom, ligesom landsretten, frem til, at forskelsbehandlingen af ungarbejderen varetog et legitimt formål, nemlig at støtte unges erhvervsmæssige integration gennem mulighed for at få arbejdserfaring. Desuden var de anvendte midler proportionale, fordi arbejdsgivere ved ansættelse af nye medarbejdere Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse ansættelsesretlige problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid. ville foretrække voksne personer, hvis unge under 18 år skulle have samme løn som voksne. Fritidsjob til unge til en lavere løn og muligheder for afskedigelse ved 18 år betyder, at mange unge får mulighed for at få arbejdserfaring og stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet. Det sikrer således en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedskultur. Artiklens forfatter, Morten Schønning Madsen, er underdirektør i Dansk Erhverv. Medarbejdere har ikke krav på enkeltværelse Arbejdsretten har fastslået, at det ikke er misbrug af ledelsesretten eller krænkende, når medarbejdere bliver indkvarteret på dobbeltværelse med personer af samme køn. ansættelsesret Af Peter Vibe Artiklens forfatter, Peter Vibe, er overenskomstchef i Dansk Erhverv. Det er i orden, at medarbejdere på kurser bliver indkvarteret på dobbeltværelse med kolleger af samme køn. Ifølge en endelig dom i Arbejdsretten er det ikke et misbrug af ledelsesretten og ikke krænkende for personer af samme køn. Sagen var indbragt for Arbejdsretten af HK mod Silvan Kæden efter et kursus. Byggemarkedskæden var påvirket af den økonomiske afmatning, men ønskede at fastholde efteruddannelsen. For at gøre det muligt var det nødvendigt at spare. Blandt andet ved at medarbejderne som udgangspunkt skulle bo på dobbeltværelse frem for enkeltværelse. På kurserne var der enkeltværelser til rådighed, men andet kunne aftales. Medarbejderne skulle blot kontakte Silvan, så ville man orientere kursusstedet om antallet af enkeltværelser, som skulle bruges i forbindelse med hvert enkelt kursus. Henover en cirka 3 år lang periode var der tre medarbejdere, som af forskellige årsager var utilfredse med indkvarteringen på dobbeltværelser. Arbejdsretten skulle tage stilling til, om det forhold, at kursusdeltagerne boede to og to på værelserne, var udtryk for manglende hensyntagen til de enkeltes personlige integritet og dermed et misbrug af ledelsesretten. Arbejdsretten gav Silvan medhold i, at virksomheden havde handlet fuldt ud sagligt og ud fra et klart driftsmæssigt hensyn, og at Silvan dermed ikke havde misbrugt ledelsesretten. Det er meget tilfredsstillende, at Silvan har fået Arbejdsrettens ord for, at HK-medarbejdernes integritet ikke blev krænket. Når man er på kursus, er det meget normalt, at man bor på dobbeltværelse. Dommen sikrer Silvans kompetenceudvikling I en kommentar til dommen siger administrerende direktør Freddy Lauridsen, Silvan: Dommen glæder mig meget. Den betyder, at vi kan fortsætte med at kompetenceudvikle lige så mange af vores medarbejdere som tidligere. Det er til glæde for både medarbejderne og vores kunder, fordi kunderne efterspørger kompetent rådgivning til deres projekter. Administrerende direktør Freddy Lauridsen, Silvan.

13 DANSK ERHVERV ejerledere december 2013 S 13 Nordiske vækstmuligheder for danske virksomheder Dansk Erhverv inviterer til konference om mulighederne for at komme i gang eller ekspandere i Norden. Fredag den 17. januar 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Slotsholmsgade, København K. Går din virksomhed med tanker om at komme i gang eller ekspandere i Norden? De nordiske lande er blandt de vigtigste markeder for danske virksomheder. Hele 20 procent af den samlede danske eksport går til de nordiske lande. Det har stort set ikke ændret sig igennem de seneste 10 år på trods af den store opmærksomhed, som de fremadstormende vækstmarkeder har fået. På konferencen kommer der bud på, hvor potentialet for ny vækst i Norden ligger. Deltagerne får gode råd af repræsentanter for ledende danske virksomheder, som fortæller om deres egne erfaringer. Der kommer aktører, som kan hjælpe virksomhederne med at opfylde deres ambitioner i Norden. Det er gratis at deltage. Tilmelding Sune Lundtoft: slu@danskerhverv.dk Gulvdesigneren Thomas Dinesen, Dinesen Floors A/S, er blevet kåret som Årets Ejerleder 2013 hos PwC i Hellerup, hvor 250 erhvervsfolk deltog i fejringen. Fra venstre Poul Spencer Poulsen - partner og SMV-markedsleder i PwC, Thomas Dinesen, og Mogens Nørgaard Mogensen - senior partner og administrerende direktør i PwC ejerledere er blevet målt og vejet Revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, Nykredit og Erhvervsorganisation Ejerlederne, har i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten og Microsoft udnævnt Årets Ejerleder for 10. gang. Af Kristian Kongensgaard Hos PwC har vi stor respekt for mennesker som dig, der ejer og leder en virksomhed. Du tør følge dit instinkt - med hjertet. Også i svære tider. Ejerledere som dig er vores samfunds rygrad og fremtid. Sådan skriver revisions- og rådgivningsvirksomheden i sin pjece Du er fremtidens ejerleder. Nu har PwC for 10. gang sammen med en række samarbejdspartnere hædret danske ejerledere. Cirka ejerledere er blevet målt og vejet i årets konkurrence. I 2013 forventer de cirka 100 dygtigste ejerledere, at deres omsætning om 3 år i gennemsnit vil være steget med 57 procent. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor den forventede stigning i omsætningen var 29 procent, viser en analyse fra PwC. Det er fantastisk at opleve, at vi har så dygtige ejerledere med mod på vækst. Det viser årets konkurrence med al tydelighed. Jeg håber, at de med deres succesfulde historier kan være med til at inspirere andre små og mellemstore virksomheder til at gøre det godt og skabe vækst, siger partner Poul Spencer Poulsen, PwC. Han understreger, at det er hele ånden bag Årets Ejerleder-pris, hvis tema i år var innovation, forandring og omstilling. De bedste fra 7 regioner Med i finalen var følgende ejerledere, der var udvalgt af juryen som de bedste ejerledere fra 7 regioner: Nordjylland Karsten Stadsing, Stadsing A/S Østjylland Christian Skovbo, Aduro A/S Vestjylland Ernst Poulsen, ep tools A/S Syd- og Sønderjylland Thomas Dinesen, Dinesen Floors A/S Fyn Jan Falck-Schmidt, Falck Schmidt Defence Systems A/S Sjælland Kim og Jesper Laursen, Melitek A/S Hovedstaden Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow A/S. Vinderen blev Thomas Dinesen, Dinesen Floors A/S, i Jels i Sønderjylland. Hans designergulve trækker verdensberømte arkitekter og designere til. Et trægulv er ikke bare et trægulv. Ofte er træerne håndplukket af ejeren selv i de nordtyske skove, inden de finder vej til for eksempel gulvet hos Noma, en trendy Newyorker-lejlighed eller Saatchi Gallery i London. På kort tid har han formået at omstille et traditionelt familieejet savværk til et internationalt stærkt designbrand med showrooms i London, Oslo og København. En omstilling, der er lykkedes blandt andet på grund af Thomas innovative tilgang til at udvikle familievirksomheden, siger Poul Spencer Poulsen.

14 DANSK ERHVERV lederkursus december 2013 S 14 Ny leder - forår 2014 Ny leder 2014 skab resultater gennem dine medarbejdere På kurset kombinerer vi deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner. Du får afprøvet og trænet ledelsesdisciplinerne i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretisk input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer, og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Indhold Kurset varer 5 dage, og i foråret 2014 kører der to parallelle hold. Det første hold er overtegnet, men der er ledige pladser på følgende hold: Modul 1: Din lederrolle - autoritet og integritet Mandag den 3. marts Perspektiver på ledelsesbegrebet og lederrollen. Forventninger og ansvar i lederrollen. Autoritet og autenticitet som leder. Feedback som vigtigt ledelsesværktøj. Modul 2: Arbejdsmiljøledelse og JTI-tilbagemelding Tirsdag den 25. marts Lederens rolle og ansvar i forhold til arbejdsmiljø. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Trivsel og adfærd, APV arbejdspladsvurdering, og ledelse. Gruppetilbagemelding på JTI-testen. Arbejde med dit lederskab ud fra JTI-profiler. Modul 3: Ret og pligt i ansættelsesforholdet & lederens samtaler Onsdag den 23. april Rettigheder og pligter som leder. Regler for ansættelse, advarsler, afskedigelser og sygdom. Ledelse og håndtering af vanskelige samtaler. Modul 4: Motivation og kommunikation Tirsdag den 13. maj Lederens og medarbejdernes motivationsfaktorer. Skab mening for medarbejderne gennem dit lederskab. Lederens forskellige samtaler, herunder strategisk forankring af MUS - medarbejderudviklingssamtalen. Modul 5: Forandringsledelse Onsdag den 4. juni Udgangspunkt i deltagernes forandringsprojekter fra egen virksomhed. Principper for ledelse af forandringer. Lederens rolle i forandringer. Evaluering af det samlede forløb. Før kurset Deltagerne sikrer målafklaring og ønskede effekter med nærmeste leder. Velkomstpakke til deltagerne med opgaver inden kurset og praktisk information. Under kurset Mellem modulerne arbejder deltagerne med konkrete forhold i deres egen virksomhed. Arbejdet tager udgangspunkt i temaerne fra modulerne, samt temaer fra målafklaringen med nærmeste leder. Deltagernes JTI-udviklingsprofiler integreres i undervisningen. Efter kurset Tremåneders evaluering, der fokuserer på læring fra kurset samt effekt i deltagernes virksomhed og ledelse. Som deltager bliver du tilbudt at indgå i socialt netværk via LinkedIn med de øvrige deltagere fra holdet samt tidligere deltagere på kurset. Hvem kan deltage? Målgruppen er nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration. Varighed Kurset varer fem dage fra kl Deltagerne må påregne tid til forberedelse før kurset samt mellem modulerne. Undervisere Bente Wennerberg, kursusleder. bwe@danskerhverv.dk Katrine Bocianski, chefkonsulent. Camilla Bogetoft Andresen, chefkonsulent. + andre konsulenter efter behov. Alle fra Dansk Erhverv. Sted Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Priserne er inklusiv materiale og forplejning. Tilmelding Kan ske via Dansk Erhvervs hjemmeside: - under arrangementer & kurser. Eller kontakt kursuslederen Bente Wennerberg på mail: bwe@danskerhverv.dk Fokus på medarbejdernes motivation Lars Gundersen, der er chef for webanalyseafdelingen i IIH Nordic, har deltaget i Dansk Erhvervs lederkursus sammen med seks kolleger. Han har først og fremmest haft fokus på medarbejdernes motivation. lederkursus Af Kristian Kongensgaard Lars Gundersen er uddannet internet- og multimediedesigner og er teamleder for fem medarbejdere i webanalyseafdelingen i IIH Nordic, der er forkortelsen for Internet Intelligence House Nordic A/S. Det er en konsulentvirksomhed med speciale i online markedsføring og forretning. Han har især haft fokus på motivationsdelen af Dansk Erhvervs lederkursus: Jeg havde behov for et værktøj til bedre at kunne forstå de enkelte medlemmer af mit team og håndtere deres motivationsfaktorer. Det har JTI-testen hjulpet mig med, og det er klart det, jeg har fået mest ud af på kurset, fortæller han. JTI, der er forkortelsen for Jungiansk Typeindeks, er et værktøj, der beskriver de grundlæggende forskelle mellem mennesker og fokuserer på, hvordan forskellighederne Ny leder 2014 skab resultater gennem dine medarbejdere kan bruges konstruktivt såvel individuelt som i grupper. Nu er jeg også blevet bedre i stand til at kunne afdække, hvad der eventuelt mangler af kompetencer i teamet og have fokus på, hvordan hullerne kan fyldes ud. På det ansættelsesretlige område har Lars Gundersen også haft udbytte af lederkurset: I forhold til de såkaldt vanskelige samtaler har jeg haft det lidt ambivalent. Jeg vil helst have, at der altid er en god stemning, og at medarbejderne føler sig godt tilpas. Lederkurset har imidlertid givet mig nogle gode tips til, hvordan samtalerne kan gribes an. For eksempel at der er tænkt på de ydre rammer, og hvordan man sidder over for hinanden. Om mødet med kursusdeltagere fra andre virksomheder og brancher siger Lars Gundersen: Det har betydet, at vi har kunnet diskutere problemstillinger og løsningsmuligheder ud fra forskellige vinkler. Men som digital virksomhed er IIH Nordic en meget anderledes arbejdsplads i en meget anden verden. Virksomheden er i en branche

15 DANSK ERHVERV lederkursus december 2013 S 15 Ledere lærer bedst af andre ledere Dansk Erhvervs lederkursus Ny leder går til foråret ind i sin 13. sæson og denne gang med to hold, da første hold hurtigt blev overtegnet. Mulighed for tilskud fra kompetencefonden Medarbejdere og virksomheder kan søge kompetencefonden om tilskud til Dansk Erhvervs lederkursus Ny Leder, som løber af stablen i første halvdel af lederkursus Af Kristian Kongensgaard Ledere lærer bedst af andre ledere. Derfor er det så værdifuldt, at deltagerne på Dansk Erhvervs kursus Ny leder kommer fra vidt forskellige brancher og virksomheder. Det mener chefkonsulent og kursusleder Bente Wennerberg, Dansk Erhverv. Hun og kollegerne i afdelingen for HR & Arbejdsmiljø har netop afsluttet efterårets lederkursus, og som det fremgår her på siderne, så er der et nyt kursus på vej i foråret Er der noget nyt under whiteboard et? Overskrifterne er næsten de samme, men det er ikke copy paste fra sæson til sæson. Vi justerer indholdet, både i forhold til kursisternes forudsætninger og i forhold til ny ledelsesteori i form af nye bøger og ledelsesguruer, der fortæller, hvad der er hot or not. Lige for tiden bliver der oprustet på feed back -fronten. Tendensen går i retning af mere kvalificeret og nuanceret feed back, fortæller Bente Wennerberg. Stor spændvidde Kursisternes behov og forventninger på de enkelte hold er altid en spændende joker for underviserne: Hvert hold er en udfordring, for der er som regel stor spændvidde, både i kompetencer og jobindhold. Det er altid spændende at afdække, hvor de hver især er henne ledelsesmæssigt, og hvordan de kan komme videre. Et af de centrale moduler på kurset er forandringsledelse. Langt de fleste af kursisterne er mellemledere, som ofte ikke selv har haft indflydelse på forandringsbeslutninger i virksomheden - men som skal eksekvere beslutningerne: Vi vil gerne give dem nogle værktøjer, så de kan forberede sig på den situation: Hvad skal de byde ind på, og hvad skal de være opmærksom på? Dansk Erhvervs undervisere lægger stor vægt på, at kursisterne ikke kun lærer at anvende en lang række enkeltværktøjer og discipliner: De skal også kunne se, at det hele hænger sammen. Derfor er det især vigtigt, at kurset er meget praksisorienteret i forhold til kursisternes respektive virksomheder, og at de både Det kræver, at virksomheden har indgået en overenskomst med indbetaling til kompetencefonden, og at medarbejderen, der deltager på kurset, er omfattet af overenskomsten. Der kan søges om tilskud til blandt andet deltagelsesgebyr, løn under kurset, transport samt ophold i forbindelse med kurset. Du kan enten ansøge om tilskuddet gennem din virksomhed eller direkte på kompetencefondens hjemmeside. Klik her for yderligere information om kompetencefonden og kursusansøgning: find: Rådgivning/Uddannelse/kompetencefonde på og mellem modulerne har tid til at træne begreberne, påpeger Bente Wennerberg. En masse spændende mennesker Kursisterne dukker ofte op med den ubevidste forestilling, at ledelsesdiscipliner skal effektueres på en ganske bestemt måde. Hertil siger Bente Wennerberg: Mellemledere har meget travlt og bliver presset fra flere sider og mødt med store krav om effektivitet. Det kan efterlade meget lidt plads til at arbejde med sig selv og reflektere. Men kurset har også til formål at give kursisterne rum til og forståelse for, hvor vigtigt det er, at de lægger deres egen personlighed ind i ledelsesrollen og kommer til at føle sig hjemme i den. Hvad lærer man som underviser på lederkurset? Vi lærer en masse spændende mennesker at kende og bliver klogere på lederens vilkår, der konstant er i forandring. Ny leder 2014 skab resultater gennem dine medarbejdere Ny Leder kommer til Jylland Dansk Erhverv opretter i efteråret 2014 et hold Ny Leder i det jyske. Interesserede bedes allerede nu tilkendegive deres interesse til kursusleder Bente Wennerberg på: bwe@danskerhverv.dk Foruden et ekstra hold i foråret 2014 er der også en hel del medlemmer, der vælger at køre forløbene internt i virksomheden. med konstante forandringer, hvor vilkårene kan være svære at sammenligne med andre brancher og virksomheder. Vi har i alt været syv lederkolleger fra IIH Nordic på kurset, og formålet har været at sikre fælles fodslag i den konstante forandringsproces. Lars Gundersen, i midten, i gang med et ledelsesspil under Dansk Erhvervs leder-kursus. I omstående artikel fortæller han om sit udbytte af kurset. De øvrige på billedet er, fra venstre, underviser Morten Svalgaard Nielsen - Dansk Erhverv, Marianne Nygart - Nygart Privathospital, Keld Juul Nielsen - Plantorama A/S, og Yrsa Petersen - Dansk Flygtningehjælp. Foto: Jesper Brønnum.

16 DANSK ERHVERV vækst december 2013 Vi har brug for virksomheder, der går forrest Magasinpost MMP ID-nr Dansk Erhverv, som er samarbejdspartner på den danske gren af EY Entrepreneur Of The Year, verdens største konkurrence for entreprenører i vækstvirksomheder, var glad for at se tyngden og kvaliteten af vækstvirksomhederne i årets konkurrence. Foto: EY Entrepreneur Of The Year. vækst Af Tanja Thorsteinsson og Kristian Kongensgaard EY Entrepreneur Of The Year I 2013 levede 962 entreprenører i Danmark op til kravene for at deltage: Entreprenøren er indehaver af et aktie-, anpartsselskab eller lignende, virksomheden har eksisteret i mindst tre år, seneste regnskab viser positivt resultat og positiv egenkapital, virksomheden har minimum 20 ansatte og haft vækst i antallet, virksomheden har haft mindst 15 procent vækst i omsætning eller bruttoavance. Som vinder af årets EY Entrepreneur Of The Year, der foregik i Bella Center i København, skal Henrik Topsøe repræsentere de danske farver ved det uofficielle verdensmesterskab i vækst - EY World Entrepreneur Of The Year - i Monaco til næste år. Det var ikke nogen nem opgave for den danske jury at kåre en vinder i årets EY Entrepreneur Of The Year, der i mange år har stået i skyggen af sin far, Haldor Topsøe, som gik bort i foråret få dage før hans 100 års fødselsdag. Men med titlen bliver det altså Henrik Topsøe, der stadig driver innovationen i den virksomhed, der bærer faderens navn, der skal repræsentere de danske farver ved det uofficielle verdensmesterskab i vækst - EY World Entrepreneur Of The Year - i Monaco til næste år. Hos konkurrencens samarbejdspartner, Dansk Erhverv, lyder det fra chefkonsulent Ulla Brandt om virksomheden, der er verdensførende inden for produktion af katalysatorer, og som også vandt årets globaliseringspris: Haldor Topsøe A/S er en virksomhed, der har udviklet sig enormt og stadig er blandt verdens førende inden for sit felt. Det er ikke altid, at en virksomhed kan klare sig i generationer. Derfor er det også vigtigt, at Danmark bliver ved med at være et land med fokus på forskning og innovation, så nye idéer kan blive til solide forretningskoncepter, som kan skabe vækst i Danmark. Om de øvrige prismodtagere siger Ulla Brandt: ECCO Sko - modtager af den nyindstiftede ærespris Ecco har et fremragende produkt og har formået år efter år at udvikle kvalitetssko til både det danske og det globale marked. Samtidig har virksomheden formået at bidrage positivt til beskæftigelsen i dens hjemegn i Bredebro i Jylland, hvor dygtige og loyale medarbejdere har bidraget til at udvikle forretningen samt ikke mindst få sat dansk design på verdenskortet. Velux - Cleantech-kategorien Velux er et pragteksempel på, at man sagtens kan skabe en solid forretning ud af bæredygtige klima- og energivenlige løsninger. Det er et område, hvor Danmark har nogle spidskompetencer, man ikke ser ret mange andre steder i verden. I Dansk Erhverv ser vi frem til at se flere grønne virksomheder dukke op med spændende nye bæredygtige løsninger, der kan skabe arbejdspladser og vækst i Danmark. EpiTherapeutics - Life Science I Danmark har vi nogle af verdens vigtigste aktører inden for Life Science og medicinalområdet. Her er virkelig potentiale for eksport af nogle produkter, som kan løse sundhedsmæssige udfordringer i resten af verden. Derfor er der også brug for så mange frihandelsaftaler som muligt, så vi ikke bliver mødt med handelshindringer, men at samhandlen kører så let som muligt for alles bedste. Trustpilot - Start-up-prisen Idéer har vi nok af, og dygtige mennesker er der skam også. Men rammevilkår og muligheden for at skaffe kapital og få et overblik over, hvordan man kommer i gang med egen virksomhed, fungerer ikke optimalt. Det skal der sættes politisk fokus på, fordi Danmark har brug for at få sat gang i de danske iværksættere og få skabt vækst og velfærd i Danmark. LAKRIDS By Johan Bülow A/S - Growth DK-kategorien: Danmark er i de seneste år blevet kendt for sin førerposition på gourmetmad og specialiteter. Her er et af vores bedste eksempler. Der er tale om dansk lakrids produceret på verdens mindste lakridsfabrik. Johan Bülows lakrids blev oprindeligt kun produceret og solgt på Bornholm. Men efter et besøg i Tivoli blev de flotte dåser og velsmagende lakridser hurtigt efterspurgt over hele landet. Danske Commodities A/S - Innovations-prisen: Innovation er netop det, som skal skabe vækst og velfærd i Danmark i fremtiden. Danske Commodities A/S er et klasseeksempel på, at virksomheder, der er gode til innovation og udvikling, klarer sig godt og har den bedste konkurrenceevne på langt sigt. Chefkonsulent Ulla Brandt, Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.