De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger"

Transkript

1 De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser har påpeget, at der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor, og Produktivitetskommissionen har senest i sensommeren 2013 skønnet, at dette potentiale kan tænkes at være større end 10 procent i. For at illustrere omfanget af den potentielle velstandsstigning ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor er der gennemført to forskellige stød til DREAM modellen. I det første stød udbetales besparelsen på det offentlige budget kontant til alle voksne danskere, mens råderummet i det andet scenarie anvendes på skattelettelse i top- og bundskat. Betydeligt effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor giver velstandseffekter. En otte procents produktivitetsstigning i den offentlige sektor spredt ud over otte år samtidig med en fastholdelse af serviceniveauet i den offentlige sektor giver anledning til store gevinster for den enkelte dansker. Produktivitetsstigningens positive gevinster kommer bl.a. i form af en øget vækst i økonomien, jf. figur 1, der svarer til, at hver voksen dansker i gennemsnit kan blive op til godt kr. rigere per år. De mekanismer, der skaber denne gevinst, er for det første, at det offentlige skal anvende færre midler, der derved frigøres til udbetalinger eller skattelettelser. Ved sidstnævnte anvendelse formindskes den forvridende effekt af det høje skattetryk, hvilket bidrager til velstandsgevinsten gennem et øget arbejdsudbud. Desuden frigøres der arbejdskraft, som kan anvendes til værdiskabelse i den private sektor. Produktivitetsstigning i den offentlige sektor giver gevinster til alle. Figur 1 Strukturelt BNP (faste priser, mia.kr.) i DREAM-fremskrivning 2050 DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med kontant udbetaling 2000 DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med skattenedsættelse Den beskrevne produktivitetsstigning på otte procent fører i DREAMs fremskrivninger til, at det strukturelle BNP i 2025 er løftet med op til 60,7 mia. kr. i forhold til grundforløbet afhængig af anvendelsen af råderummet i den offentlige sektor Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. ii DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 25

2 Udover den betydelige økonomiske vækstgevinst, så vil produktivitetsstigningen i den offentlige sektor giver anledning til et økonomisk råderum på 19,5 mia.kr. uden at sænke serviceniveauet i den offentlige sektor. Dette økonomiske råderum på det offentliges budget kan for eksempel anvendes til, at alle voksne danskere kan få en check fra staten på mere end 500 kr. om måneden, når effektiviseringen er indfaset. Alternativt kunne gevinsten bruges til at fjerne topskatten og permanent sænke bundskatten med lidt under en tredjedel, når effektiviseringen er indfaset. Ændringerne i skatten betyder, at det samlede skattetryk falder med 1,91 procentpoint og for en topskatteyder vil den marginale skat af personlig indkomst falde med 16,67 procentpoint. Alle bliver rigere og kan desuden få en ekstra gevinst i form af en månedlig check eller skattenedsættelser. Et overblik over de vigtigste resultater fra hvert af de to scenarier kan ses i tabel 1. Tabel 1 Udvalgte effekter i 2025 af en 8 procents produktivitetsstigning i den offentlige sektor kombineret med et af to scenarier for anvendelse af det skabte økonomiske råderum i forhold til DREAMs grundforløb Scenarie med kontant udbetaling Scenarie med skattelettelser Årligt kontantbeløb per person kr. 0 kr. Ændring i topskatteprocent 0 %-point -15 %-point Ændring i bundskat 0 %-point -1,67 %-point Ændring i privat beskæftigelse personer personer Ændring i offentlig beskæftigelse personer personer Ændring i ledighed personer personer Ændring i BNP +39,6 mia.kr. +60,7 mia.kr. Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. Effekten af produktivitetsstigning i den offentlige sektor Dansk Erhverv har til brug for dette Perspektiv bestilt et par samfundsøkonomiske fremskrivninger hos de uafhængige økonomer i DREAM iii. Fremskrivningerne har til formål at få et indblik i de velfærdsgevinster, der vil kunne høstes ved en produktivitetsstigning i den offentlige sektor kombineret med to forskellige måder at anvende det deraf fremkomne finanspolitiske råderum på. DREAM fremskrivninger skal give indblik i velfærdsgevinsterne ved offentlig produktivitetsstigning. Fælles for fremskrivningerne er, at der sker produktivitetsstigninger i et omfang af 8 procent i den offentlige sektor ligeligt fordelt over otte år startende i 2014 og sluttende i De 8 procent er valgt ud fra det af Produktivitetskommissionen angivne Produktivitetsstigning på 8 pct. over 8 år med uændret serviceniveau. DANSK ERHVERV 2

3 potentiale på 10 pct. minus de 2 pct. i effektivisering af den offentlige sektor, som regeringen allerede arbejder med. Den ligelige fordeling af effektiviseringerne over de 8 år er antaget for at øge realismen af eksperimentet. Det antages, at der ikke sker forringelser af serviceniveauet i den pågældende periode, hvilket skal forstås således, at serviceniveauet i den offentlige sektor antages at være uændret i forhold til DREAMs grundforløb iv. Alene en produktivitetsstigning af det foreslåede omfang vil give betydelige gevinster til det danske samfund. Sammenlignet med grundforløbet i DREAM, så vil holdbarhedsindikatoren for den offentlige sektor forbedres fra -0,03 pct. af BNP til 1,03 pct. af BNP, hvilket svarer til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 19,5 mia.kr., når produktivitetsstigningen er fuldt indfaset. Der er derfor et råderum i det offentlige budget på godt 19,5 mia.kr., der kan anvendes til andre formål. For at illustrere den samlede mulige økonomiske effekt af produktivitetsstigningen i den offentlige sektor er der opstillet to beregningseksempler baseret på den præmis, at den langsigtede finanspolitiske holdbarhed gennem hele forløbet opretholdes som i grundforløbet i DREAM. Produktivitetsstigning forbedrer det offentliges råderum med ca. 19,5 mia.kr., der kan anvendes til andre formål. Alene den foreslåede produktivitetsstigning i den offentlige sektor på de otte procent giver fuldt indfaset en øget økonomisk vækst, der resulterer i, at det strukturelle BNP i 2025 er øget med godt 34 mia.kr., jf. figur 2, i forhold til grundforløbet i DREAM. Dette svarer til, at hver voksen dansker i 2025 bliver godt kr. rigere målt i kroner alene som følge af de gevinster, der skabes af den øgede økonomiske vækst, som produktivitetsstigningen i den offentlige sektor giver anledning til. Øget økonomisk vækst giver en gevinst på godt 34 mia.kr. eller små kr. per voksen dansker. Figur 2 Strukturelt BNP (faste priser, mia.kr.) i DREAM-fremskrivning 1980 DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. DANSK ERHVERV 3

4 Produktivitetsstigningen i den offentlige sektor giver, som ovenfor beskrevet, anledning til en frigivelse af ressourcer i den offentlige sektor, der kan anvendes til andre formål, som potentielt kan øge den økonomiske vækst yderligere. DREAM modellen er blevet anvendt til at vurdere effekterne af en overførsel af et årligt kontantbeløb til hver voksen dansker startende i slutningen af 2014 i det ene scenarie i øvrigt et scenarie, der ikke er helt ukendt, idet man f.eks. i USA under George Bush Jr. administrationen har anvendt denne metode til at give skattelettelser og et andet scenarie, hvor midlerne anvendes til en fjernelse af topskatten kombineret med en sænkning af bundskatten, så langt midlerne rækker. Produktivitetsstigningen i den offentlige sektor skaber et råderum, der kan anvendes til at give alle en årlig check eller fjerne topskatten og sænke bundskatten. Produktivitetsstigning kombineret med udbetaling af kontantbeløb Allerede fra det første år med en produktivitetsstigning på 1 procent i den offentlige sektor vil det være muligt at benytte råderummet til en årlig udbetaling af et kontantbeløb fra staten til den voksne del af befolkningen v. Det antages dog i DREAMkørslen, at overførslerne indfases lineært fra 2014 til 2021, hvilke betyder, at størrelsen af de overførte kontantbeløb i hvert af årene 2014 til 2021 vil blive som angivet i tabel 2. Udbetaling af kontantbeløb allerede fra 2014 og i 2021 vil de årlige udbetalinger være fuldt indfaset. Tabel 2 Kontantbeløbet overført til hver voksen person målt i 2012-kroner i perioden Kontantbeløb Kilde: Beregninger baseret på DREAM-kørsel. Fra 2021 og fremefter, hvor den samlede produktivitetsstigning på de otte procent er fuldt indfaset, vil det kontantbeløb, som hver voksne dansker vil få udbetalt af staten, være lig kr. om året, svarende til små 500 kroner ekstra per voksne person om måneden målt i nutidige 2012-kroner. Permanent kontant årlig udbetaling på kr. fra Udover den forbedring af den primære offentlige saldo og den højere økonomiske vækst, der sker som følge af produktivitetsstigningen i den offentlige sektor, så kommer der som følge af den årlige kontantudbetaling af midlerne fra råderummet til alle voksne i befolkningen også nogle økonomiske dynamiske effekter i spil blandt andet i form af øget privat forbrug, der øger den økonomiske vækst yderligere. Dette resulterer i, at det strukturelle BNP øges yderligere over årene, og således fra omkring 2025 permanent er øget med yderligere godt 5 mia.kr. Dynamiske effekter giver yderligere økonomisk vækst. DANSK ERHVERV 4

5 Produktivitetsstigning kombineret med fjernelse af topskatten og sænkelse af bundskatten Det råderum, som produktivitetsstigningen i den offentlige sektor skaber, kunne også anvendes til på sigt helt at fjerne topskatten, samt sænke bundskatten i det omfang, at der er midler dertil. Igen vil der allerede fra det første år med en produktivitetsstigning på 1 procent i den offentlige sektor være mulighed for at benytte råderummet til at indfase skattelettelserne. Det er antaget i DREAM-kørslen, at skattelettelserne indfases lineært over perioden fra 2014 til Konsekvensen af dette kan ses i figur 3, hvor ændringerne i skattesatserne i forhold til grundforløbet i DREAM er skitseret. Det finanspolitiske råderum give mulighed for, at både top- og bundskatten kan nedsættes fra Figur 3 Ændringer i bund- og topskattesatsen ift. DREAMs grundforløb 0-0,4-0,8-1,2-1,6 Bundskat Topskat (højre akse) Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. -16 Topskatten vil ved en lineær udfasning over de otte år være fjernet helt i 2021 og desuden vil der være økonomisk mulighed for at sænke bundskatten uden at gå på kompromis med den finanspolitiske holdbarhed. Sænkningen af bundskatten indfases over de otte år, som angivet i figur 3 og i 2021 vil bundskatten permanent være sænket med 1,67 procentpoint. Fra 2021 er topskatten fjernet helt og bundskatten er permanent sænket med 1,67 procentpoint. Konsekvensen af disse skattelettelser er blandt andet, at topskatteydere fra 2021 skal betale 16,67 procentpoint mindre i skat. Anvendelsen af det finanspolitiske råderum til at implementere disse skattelettelser betyder, at skattetrykket falder, således som det fremgår af figur 4. I 2021 er skattetrykket faldet med 1,77 procentpoint, og det falder en anelse mere i de efterfølgende år, således er det i 2025 faldet med i alt 1,84 procentpoint. Topskatteydere skal betale 16,67 procentpoint mindre i skat og det samlede skattetryk falder med 1,77 procentpoint. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 4 Ændringen i skattetrykket ved ændring af bund- og topskattesatser ift. DREAMs grundforløb 0,4 0-0,4-0,8-1,2-1, Kilde: Beregninger baseret på DREAM-kørsel. Ligesom i tilfældet med den kontante årlige udbetaling kommer der også i dette scenarie med de foreslåede skattelettelser nogle økonomiske dynamiske effekter i spil. Dette betyder, at der udover den højere økonomiske vækst som følger af produktivitetsstigningen i den offentlige sektor, så vil det strukturelle BNP øges over årene, og således fra 2025 permanent være øget med yderligere omkring 26,7 mia.kr. udover de 34 mia.kr., der kommer alene fra produktivitetsstigningerne. Dynamiske effekter giver ekstra store økonomiske vækstgevinster. Beskæftigelseseffekterne af produktivitetsstigningen og anvendelsen af det finanspolitiske råderum Den forøgede produktivitet i den offentlige sektor vil naturligt nok betyde, at der skal bruges færre ansatte til at producere det samme serviceniveau. Og det er en forudsætning i modellen, at disse personer kan flyttes fra den offentlige sektor over i den private sektor vi. Behov for færre offentlige ansatte til at løse de samme opgaver. Den konkrete betydning for beskæftigelsen i den offentlige sektor af den analyserede produktivitetsstigning i kombination med hvert af de to forslag til anvendelse af det derved skabte finanspolitiske råderum kan ses i figur 5. I forhold til DREAMs grundforløb falder beskæftigelsen i den offentlige sektor indtil produktivitetsstigningen er fuldt indfaset, hvorefter den begynder at stige parallelt med stigningen i grundforløbet. Sammenlignet med grundforløbet vil faldet i den offentlige beskæftigelse i scenariet med den kontante årlige udbetaling stabilisere sig på omkring 5,6 procent, mens det i scenariet med skattelettelserne stabiliserer sig på ca. 6,1 procent. Beskæftigelsen i den offentlige sektor falder, mens produktivitetsstigningen indfases, hvorefter den udvikler sig parallelt med grundforløbet. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 5 Strukturel beskæftigelse i den offentlige sektor i DREAMfremskrivning, indeks 2013 = DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med kontant udbetaling DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med skattenedsættelse Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. Faldet i beskæftigelsen i den offentlige sektor bliver imidlertid afhængig af scenariet helt eller delvist absorberet af den private sektor. Udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor i grundforløbet og de to alternative scenarier fremgår af figur 6. I scenariet, hvor det finansielle råderum bliver anvendt til en årlig udbetaling af et kontantbeløb har dette den effekt, at kompensationsgraden til ledige stiger, hvilket medfører, at arbejdsløsheden i dette scenarie stiger en anelse i forhold til grundforløbet, og den samlede beskæftigelse i økonomien falder derfor en smule. Modsat vil der i scenariet med skattelettelserne komme et ekstra incitament for den enkelte til at øge arbejdsudbuddet og samlet set vil dette give et mindre fald i arbejdsløsheden og en lille stigning i den samlede beskæftigelse. Faldet i den offentlige beskæftigelse absorberes stort set af den private sektor, hvorfor beskæftigelsen er næsten uændret. Figur 6 Strukturel beskæftigelse i den private sektor i DREAMfremskrivning, indeks 2013 = DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med kontant udbetaling DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + DE-forslag med skattenedsættelse Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-kørsel. DANSK ERHVERV 7

8 Effekterne på de væsentligste makroøkonomiske størrelser I tillæg til ovenstående resultater for effekterne af offentlige produktivitetsstigninger kombineret med to forslag til anvendelse af det deraf følgende finanspolitiske råderum indeholder DREAMs fremskrivning desuden følgende væsentligt forbedrede strukturelle makroøkonomiske variable indenfor modellens set up. I scenariet med den årlige udbetaling af et kontantbeløb er det strukturelle privatforbrug vokset med 21,6 mia.kr. svarende til en vækst på 2,3 pct. i 2025 i forhold til grundforløbet, mens det strukturelle investeringsniveau vokser med 10,0 mia.kr. (+2,5 pct.) og den strukturelle eksport med 23,3 mia.kr. (+1,8 pct.). I scenariet med skattelettelserne vokser det strukturelle privatforbrug med 33,4 mia.kr. svarende til en vækst på 3,6 pct. i 2025 i forhold til grundforløbet, mens det strukturelle investeringsniveau vokser med 16,6 mia.kr. (+4,1 pct.) og den strukturelle eksport med 37,8 mia.kr. (+3,0 pct.). Det offentlige forbrugs andel af BNP falder rimeligt markant fra 28,9 pct. i 2013 til 26,4 pct. i 2025 i scenariet med den årlige udbetaling af et kontantbeløb og til 26,1 pct. i 2025 i scenariet med skattelettelserne, mens det i grundforløbet kun ville falde til 27,7 pct. af BNP i En mindre og mere effektiv offentlig sektor Den danske offentlige sektor er en af verdens største, og produktiviteten i denne er derfor af tilsvarende stor betydning for velstandsniveauet i Danmark. Udgangspunktet for ovenstående analyse har ikke været en specifik udmøntning af de otte procents produktivitetsstigning i den offentlige sektor, men nogle overvejelse omkring dette er naturligvis relevant. Det offentlige forbrugs andel af BNP falder omkring 1,5 procentpoint. Overvejelser om udmøntning af produktivitetsstigning relevant. Produktivitetskommissionens udregninger af et produktivitetspotentiale i den offentlige sektor er naturligvis ikke en nagelfast konklusion for hele sektoren, men bygger på grundige analyser af enkeltdele af sektoren. Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at vi her udelukkende taler om det potentiale, der opstår ved, at de mindre produktive kommuner kommer op på samme niveau som de mest produktive kommuner, men med fastholdt serviceniveau. Det kræver naturligvis en indsats at opnå dette, og nogle af metoderne til at opnå dette er at få større gennemsigtighed i den offentlige sektor både i forhold til omkostningerne ved produktion af den enkelte ydelse, og i forhold til målopfyldelse. Potentialet vil også kunne indfries ved øget brug af offentligt privat samarbejde. En gennemgang af de gennemførte udbud på udbudsportalen viser en gennemsnitlig besparelse på 15 pct. og i mange tilfælde med øget kvalitet til følge. Forskellige veje til indfrielse af potentialet ved en produktivitetsstigning. DANSK ERHVERV 8

9 Selvom ovenstående vil resulterer i store effekter, så er der stadig tale om ændringer, der ligger indenfor rammerne af den nuværende offentlige sektor. Det vil med andre ord sige, at de samme opgaver løses som i dag, og på en måde som de løses i dag. En yderligere effekt vil kunne opnås, såfremt man gentænkte, hvorledes man med helt andre midler eller metoder kunne nå de mål, som det offentlige er sat til at løse i dag, eller ved at man besluttede, at der var opgaver, der hverken skulle løses eller finansieres af den offentlige sektor. Analysen her er baseret på uændret offentligt serviceniveau, men yderligere effekter kan opnås ved gentænkning af offentlig opgaveløsning. DANSK ERHVERV 9

10 DANSK ERHVERV 10

11 DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger er 25 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 26. november OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H.J. Stæhr på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER i Se f.eks. Produktivitetskommissionen, Faktaark om effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor, 9. september ii Bruttonationalproduktet er målt i faste 2012-priser, hvorfor forskellen angiver den reale velstandsstigning. Beløb i faste priser er i nærværende Perspektiv generelt målt i 2012-priser. iii DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel bør fortolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på iv Dette betyder, at der i DREAM modellen er en underliggende antagelse om, at serviceniveauet følger med den almindelige velstandsstigning i økonomien, se v Den voksne del af befolkningen er i DREAM alle personer i alderen 17 til 101 år. vi Dette er naturligvis ikke tilfældet i en kortsigtsbetragtning, idet der vil være omkostninger til omskoling etc., men da DREAM modellen er en langsigtet strukturmodel, så vil disse omkostninger være af kortsigtet karakter, hvorfor de ikke er medtaget i modellen, da de har begrænset betydning for den finanspolitiske holdbarhed. DANSK ERHVERV 12

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år

Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, STUD POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Optimisme i videnserviceerhvervene

Optimisme i videnserviceerhvervene Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

413 milliarder i investeringsunderskud

413 milliarder i investeringsunderskud 413 milliarder i investeringsunderskud AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Det er vigtigt for Danmark at tiltrække investeringer fra udlandet, da det tilfører tiltrængt kapital, fastholder og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Befolkningen efterlyser reformer

Befolkningen efterlyser reformer Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere