April Kritisk Debat, April 2014 side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2014. Kritisk Debat, April 2014 side 1"

Transkript

1 April 2014 Kritisk Debat, April 2014 side 1

2 Indhold Lederen... 3 Opgør om lønmodtagerrettigheder... 4 Spidsartikel... 8 Keynesianismens muligheder og begrænsninger i en progressiv politisk strategi... 9 Politik og økonomi Linjer for en socialistisk reformstrategi Stat, Kapitalisme og organisk krise Verden kan forandres og den trænger til det! Systemkritik Den forestillede videns syndrom Fagbevægelse og arbejdsmarked LO og FTF - et anstrengt fornuftsægteskab forude eller en ny klassealliance OK-15 i den offentlige sektor er under opsejling. Arbejdsgiverne ved hvad de vil. Hvad vil fagbevægelsen? Koncerner: Tyranniet bag facaderne Det truede arbejdsliv - hvad er prekært arbejde? Ingen overlades til sig selv! Om kampen for at give mennesker noget at leve for snarere end noget at leve af Hverdagsliv og modstandsformer Billeder af håb Internationalt Ukraine og vestens hykleri Fremtiden for venstrefløjen i Sydøstasien Kommentar og debat Demokrati: Det uperfekte folkestyre Non-Governmental Organizations Kritisk Debat, April 2014 side 2

3 Lederen Kritisk Debat, April 2014 side 3

4 Opgør om lønmodtagerrettigheder Af Kritisk Debats redaktion Der udspiller sig et absurd teaterstykke lige nu på det danske arbejdsmarked. På den ene side deltager OAO, FTF og AC i arbejdet med en Tillidsreform, der styres af indenrigsminister Margrethe Vestager. På den anden side forbereder de offentlige arbejdsgivere orkestreret af Moderniseringsstyrelsen i det socialdemokratisk ledede finansministerium et frontalt opgør med de selv samme faglige organisationer til Overenskomstforhandlingerne i Midt i dette spil har OAO, FTF og AC indgået en aftale med indenrigsmisteren om, at hun sammen med KL og Danske Regioner kan indlede forsøg med fritagelse for overenskomstmæssige bindinger. I et brev til ministre, regionsformænd og borgmestre skriver Margrete Vestager sammen med formændene fra henholdsvis KL og Danske Regioner, at nu igangsætter vi initiativet om forsøg med fravigelse af overenskomster i både staten, regionerne og kommunerne. Formålet med forsøgsordningen er at vurdere, om de nuværende overenskomster udgør en barriere for en smartere indretning af opgaveløsningen. Herefter kan parterne eventuelt aftale fravige de generelle overenskomster. Nogle få generelle aftaler er undtaget fra forsøget, og FOA og LC (lærernes centralorganisation) deltager ikke i ordningen. Det er nøjagtig samme melodi, som Produktivitetskommissionen er slået ind på i sin afsluttende rapport. Underforstået: Målet er, at det er arbejdsgivernes definition af opgaveløsningen og af, hvad der er en smartere opgaveløsning, der skal sætte rammerne for overenskomsterne og ikke de offentlige lønmodtageres legitime krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det nærmer sig det bizarre, at det er en socialdemokratisk ledet regering, en socialdemokratisk formand for Danske Regioner og en socialdemokratisk formand for KL s arbejdsmarkedsudvalg, der er slået ind på en linje op til overenskomsterne, som har som sit primære formål at undergrave de centrale overenskomster, lønmodtagernes rettigheder og at reducere de faglige organisationers styrke som aftalepart. Men det bizarre bliver først for alvor absurd, fordi fagbevægelsens hovedorganisationer overhovedet ikke er gået til modangreb. Nu kunne det selvfølgelig forholde sig sådan, at man i OAO, FTF og AC ikke har opdaget, hvad der er på vej. Det forekommer dog ikke troligt. Det virker mere overbevisende, at man i sin tid lod sig fange ind af regeringens tillidsudspil en slags mini trepartsforhandling og nu ikke kan komme ud af saksen uden at tabe ansigt. Hellere deltage i dette bizarre spil end at gå ud og forklare medlemmerne, at man tog fejl, og at det ender med en konfrontation ved OK-15. Desværre må man konstatere, at det er historien, som gentager sig. De faglige organisationer gjorde heller ikke op til OK-13 meget for at advare medlemmerne om, hvad der var på spil. Tværtimod valgte man at holde lav profil i håbet om, at man kunne undgå den store konfrontation. Det lykkedes dengang. Man lod lærerne tage den ulige kamp med regeringen og KL, og trods megen forargelse og forbitrelse gjorde resten af fagbevægelsen reelt intet for at støtte lærerne. Men selv om det i 2013 faktisk lykkedes at undgå den store konfrontation, lykkedes det ikke at få gjort regeringen, KL og Danske Regioner klart, at man ikke er til sinds at acceptere deres krav om udvidet ledelsesret, øget individuel løndannelse, færre tillidsrepræsentanter, øget fleksibel arbejdstid og reduktion af organisationernes aftaleret. Kritisk Debat, April 2014 side 4

5 Arbejdsgivernes radikale krav blev i 2013 nedtonet, men ikke afvist, og nu stiller de samme arbejdsgivere nøjagtig de samme krav igen samtidig med, at erfaringerne fra 2013 fortæller dem, at organisationernes sammenhold og vilje til at kæmpe ikke er imponerende. Man har ikke mødt nogen kritik af målene, og man har ikke mødt nogen kritik af KL, der på organisationens hjemmeside skriver, at man vil reducere, antallet af områder, hvor organisationerne har forhandlings- og aftaleret, og have færre regler i MED systemet og færre TR beskyttede. Organisationernes tavshed er alarmerende, al den stund finansministeriet, indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner har lagt sig entydigt fast på den linje, som Produktivitetskommissionen har trukket op i sin endelige rapport: Der skal indgås brede og fleksible overenskomster, der åbner for færre centrale og bindende aftaler og flere rammeaftaler, som de lokale parter helt ude på den enkelte arbejdsplads skal udfylde. Arbejdstidsreglerne skal blødes op, så de nemmere kan tilpasses opgaveløsningen, som arbejdsgiverne i øvrigt definerer. Kompetencen til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden decentraliseres, så lederne, medarbejderne og de lokale tillidsrepræsentanter får bedre muligheder for at indgå sådanne aftaler. En større del af løndannelsen skal foregå lokalt eller ved individuelle aftaler mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Lønnen skal knyttes til resultater og præstationer, som ledelsen også her definerer. Selv om det er Produktivitetskommissionen, der har formuleret disse ønsker i den afsluttende rapport, adskiller de sig ikke nævneværdigt fra de ønsker og krav, som personalestyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen), KL og Danske Regioner allerede formulerede op til OK-11. Som i 2013 trak arbejdsgiverne også kravene tilbage i 2011, men i det samlede forløb har de over to overenskomster fået præciseret og modnet det tema, der skal kæmpes om i 2015: Markant udvidelse af ledelsesretten og markante begrænsninger af organisationernes aftale- og forhandlingsret. Det, der adskiller det aktuelle spil fra forløbene op til OK-11 og OK-13, er at både regeringen, produktivitetskommissionen, KL og Danske Regioner i fællesskab er ved at tegne et billede, som gør det mere eller mindre illegitimt for lønmodtagerne at fastholde retten til at sælge deres arbejdskraft på en måde, der sikrer dem ordentlige arbejds- og levebetingelser. Overenskomsterne, som strengt taget ikke handler om andet, skal underordnes hensynet til en eller anden borger i centrum eller en patient i centrum, der i øvrigt ikke eksisterer i den virkelige verden. Borgeren i centrum er en arbejdsgiverskabt figur. Det er arbejdsgiveren, som både definerer, hvad centrum er, og hvad der skal præsteres for at indfri den fiktive borgers forventninger. Derved bliver det selvfølgelig også arbejdsgiveren, som opnår retten til at bestemme større dele af løndannelsen, arbejdstidsplanlægningen, arbejdsklimaet, medbestemmelsesomfanget og så videre. På den led tegner man allerede nu det billede, som skal anvendes i kampen om den offentlige mening og støtte, så KL og Danske Regioner denne gang kan sætte trumf på det, man gik efter i 2011 og 2013, og som Moderniseringsstyrelsen går efter i 2015: at løn bliver et strategisk ledelsesredskab, og at kravene understøtter arbejdet med løn og arbejdstid i staten som en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken. Hvis ikke det billede udfordres af de faglige organisationer hvad der ikke er meget, der tyder på lige nu så vil både regeringen, den borgerlige opposition, KL og Danske Regioner uden tøven kunne udstille de faglige organisationer og deres medlemmer som ufølsomme overfor borgernes ve og vel, når de alene fremsætter krav, Kritisk Debat, April 2014 side 5

6 der skal sikre de ansatte rimelige løn- og arbejdsforhold, uanset om de konflikter med høj service og øget produktivitet. Præmissen er således allerede formuleret, og indtil videre ser det ud til, at toneangivende fagligere ledere har købt den. Formanden for OAO, Bodil Otto fra HK, mener, at mulighederne for at imødekomme Produktivitetskommissionens anbefalinger allerede eksisterer i dag. Og Dennis Kristensen fra FOA afviser yderligere lokal løndannelse med den begrundelse, at det alligevel altid er de bedst uddannede, som løber med den største del af kagen. Underforstået at forholdt det sig omvendt, kunne man godt tale om øget decentralisering af løndannelsen. Ikke et eneste ord om intentionerne om at reducere organisationernes forhandlings- og aftaleret. Ikke et ord om, at øget lokal- og individuel løndannelse vil svække lønmodtagernes stilling generelt og skabe øget splid. Ikke et ord om, at løndannelsen absolut ikke er et strategisk værktøj for arbejdsgiverne, men tværtimod prisen for salget af arbejdskraft, og at denne pris selvfølgelig nu skal forhandles centralt, hvor lønmodtagerne står stærkest. Ikke et ord om, at man vil svække MED systemet yderligere samtidig med, at regeringen og kommunerne er ved at flyde over af gode intentioner om mere tillid. Ikke et ord om, at øget fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, der skal lette opgaveløsningen, vil reducere medlemmernes helt elementære rettigheder og mulighed for at planlægge deres egen fri tid. Ikke et ord om, at hele den orkestrerede iscenesættelse af OK-15 har som formål at udvide ledelsesretten på alle områder i et omfang, som gør den næsten totalitær i den forstand, at medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter vil have stadigt færre rettigheder at støtte sig til. Og ikke et ord om, at konsekvenserne af arbejdsgivernes krav for så vidt de får held til at tvinge dem igennem vil være, at hele det faglige retssystem undergraves og så er den danske model først for alvor blevet til en tom skal. Selvfølgelig vil der på et eller andet tidspunkt komme en modreaktion fra de faglige ledere. Om ikke før så når arbejdsgivernes offensiv bliver så åben og konsekvenserne så tydelige, at medlemmerne, de lokale organisationer og tillidsrepræsentanter begynder at reagere. Problemet er, at reaktionen kan komme så sent, at det for det første bliver vanskeligt at mobilisere medlemmerne og for det andet umuligt at nå at forberede dem og resten af den danske fagbevægelse på den konflikt, som kan blive resultatet. Dertil kommer, at en eventuel konflikt med den socialdemokratisk ledede regering vil løbe hele foråret, hvor der senest skal afholdes folketingsvalg i efteråret. Så hele overenskomstforløbet vil om noget være politiseret fra start til slut, og den borgerlige opposition vil selvfølgelig vide at tage tråden op, hvis fagbevægelsen taber overenskomstkampen, og den selv vinder valget. Med et socialdemokrati, der selv har indledt opgøret med fagbevægelsens relative styrke, og en fagbevægelse, der ikke har formået at tilbagevise den socialdemokratisk ledede regerings offensiv, skal den borgerlige opposition bære sig ualmindelig tåbeligt ad for ikke at udnytte situationen fuldt ud til at tromle sin egen politik igennem på rekordtid. Det er det, der er på spil allerede nu. Af samme grund stiller det også hele venstrefløjen både i og udenfor fagbevægelsen overfor den opgave at gøre forberedelserne til OK-15 til en af de væsentligste kampfelter resten af året. Hvis ikke de faglige ledere kan finde ud af at forberede medlemmerne og resten af fagbevægelsen på, hvad der er i vente og ikke mindst de langsigtede konsekvenser, falder ansvaret for, at det alligevel sker, på venstrefløjen både i S, SF og EL. Kritisk Debat, April 2014 side 6

7 Som det klart fremgår af arbejdsgivernes udspil, skal der opbygges en modoffensiv på to fronter. For det første skal alle bestræbelserne for at underordne overenskomsterne hensynet til de arbejdsgiverbestemte borgere i centrum og de arbejdsgiverbestemte krav til produktiviteten modargumenteres og afsløres. Det bliver en central opgave at spolere det billede og i stedet fremstille modbilledet: At overenskomstforhandlingerne selvfølgelig handler om, at lønmodtagerne har en legitim ret til at kæmpe for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold. Herunder rimelige arbejdstidsregler, som sikrer dem et liv udenfor arbejdet. Hvis borgeren skal sættes i centrum og produktiviteten skal øges, så må arbejdsgiverne Finansministeriet, KL og Danske Regioner finde ud af det med skyldig hensyntagen til de indgåede aftaler. De har jo ledelsesretten! For det andet skal det øverst på dagsordenen, at ledelsesretten ikke skal udvides, fordi det indebærer en indskrænkning af medarbejdernes rettigheder. Hertil kommer, at med arbejdsgivernes fremfærd er der intet som taler for at udvide den lokale løndannelse. Tværtimod har arbejdsgiverne skabt en situation og blotlagt deres hensigter i en sådan grad, at det faktisk ligger lige for at styrke de centrale aftaler. Det er medlemmernes bedste beskyttelse og giver TR de bedste betingelser for at begrænse ledernes vilkårlige dispositioner. Kollektivet er individets bedste beskyttelse! En sådan modoffensiv fra fagbevægelsen vil selvfølgelig blive angrebet for at udbygge de stive regler og vanskeliggøre ledernes mulighed for at gøre den offentlige sektor mere produktiv og fleksibel. Men det er af afgørende vigtighed, at denne argumentation kan modbevises: Fastholdelse af kollektive, generelle aftaler på arbejdsmarkedet er den bedste beskyttelse af den enkelte medarbejders rettigheder. Opgiver man dem, så prisgiver man medarbejderne. Og dermed også borgerne. Det er præcist på dette tema, at den poliske kamp skal føres og vil blive ført. Modsvaret fra fagbevægelsen og den politiske venstrefløj må allerede formuleres nu: Hverken den socialdemokratisk ledede regering, KL eller Danske Regioner skal gøre sig forhåbninger om reelle Tillidsreformer og øget ansvarlighed blandt medarbejderne, når man reelt går efter den totale ledelsesret. Det skal ikke være de offentligt ansatte lønmodtagere, der med tab af faglige rettigheder, præstationsløn, forringede arbejdsvilkår og så videre skal betale for at holde en velfærdsstat i live, som de siddende regeringer siden 2001 systematisk har forringet og stort set afskaffet. Hvis det politiske system virkelig vil sætte borgeren i centrum og øge produktiviteten, så ligger løsningen lige for: Indskrænk ledelsesretten, udvid medarbejdernes myndighed (den ansattes ret til at træffe afgørelser på et fagligt grundlag), følg de vedtagne regler og demokratiser beslutningsgangen i hele forvaltningen. Det skal være det centrale budskab det budskab, som der kan og skal mobiliseres på. Kritisk Debat, April 2014 side 7

8 Spidsartikel Kritisk Debat, April 2014 side 8

9 Keynesianismens muligheder og begrænsninger i en progressiv politisk strategi Af Morten Hofmann Rytter Da vi med finanskrisen stod i den værste økonomisk krise siden 1929, forudsagde flere, at Keynes ideer var på vej tilbage. Her 6 år efter krisens start må det konstateres, at Keynes ikke har fået en renæssance, og det mener jeg er forstemmende. Ikke bare fordi Keynes indsigter burde høste større anerkendelse, men fordi det viser meget om hvilke problemer venstreorienterede står i. En revitalisering af Keynes er i min optik et vigtigt skridt på vejen mod en mere progressiv økonomisk politik. Jeg ved jo godt hvorfor, men alligevel forundres jeg igen og igen over, at Keynes ideer ikke fik fodfæste under krisen. Alle forudsætninger var til stede med en krise som i 1929, og krisepolitikken begyndte faktisk også med en keynesiansk inspireret strategi i hele EU med ekspansiv finanspolitik for at øge efterspørgselen og dermed afbøde krisen, som dog hurtigt blev opgivet. Hvilke forhold, der gjorde, at Keynes slog igennem i 1940 erne, og hvorfor han ikke slog tilbage i 2000 erne, mener jeg skal erkendes for at skabe grundlag for en politisk-økonomisk strategi. Svarene kan ikke alene forklares ud fra de økonomiske paradigmers evne til at forklare virkeligheden, men er også politiske, hvorfor der er et komplekst samspil mellem økonomisk teori, ministerier og embedsmænd, interesseorganisationer, globale forhold og den førte og artikulerede politik. Den økonomiske teori er derfor en slags kerne, der i sig selv kan være så objektiv som forskning nu en gang er, men forstås aldrig isoleret fra en politisk virkelighed. I denne artikel vil jeg forsøge både at forklare nogle af de fundamentale forskelle i de økonomiske paradigmer, som gør, at keynesianismen både teoretisk og politisk giver mulighed for en progressiv strategi, men jeg vil også berøre, hvilken sammenhæng Keynes ideer er benyttet politisk. Den sidste del af artiklen vil diskutere mulighederne for keynesianisme i et politisk projekt, men også komme ind på de begrænsninger, der ligger heri, og hvordan et politisk projekt kan få nytte af Keynes. Keynes og de mange paradigmer Grundideen i Keynes skelsættende værk fra 1936 The General Theory on Employment, Interests and Money er en afvisning ideen om generel ligevægt, der er kendt fra Adam Smith, og som igen i dag dominerer økonomisk forståelse. Dette nybrud havde andre økonomer arbejdet med, og særligt Stockholm-skolen arbejdede før Keynes med lignende ideer, ligesom andre skandinaviske økonomer, der fik stor indflydelse på opbygningen af velfærdsstaterne. Men Keynes var fremkommet med et nærmest komplet nyt tankesæt, og derfor står han stadig som hovedfiguren i det ny paradigme. Ligevægtstankegangen tilsiger, at prisen på fx arbejdskraft fastsættes, hvor udbud og efterspørgsel finder en ligevægt, og markedet vil altid selv justere sig imod dette ligevægtspunkt. Opstår arbejdsløshed er det alt andet lige udtryk for, at lønnen er for høj og må ned, for at arbejdsgiverne ansætter flere. Eftersom fuld beskæftigelse antages, så vil politiske forsøg på at øge beskæftigelsen altid medføre lønstigninger og inflation, hvilket blot forværrer problemet på længere sigt. Keynes var egentlig enig i at der kunne være situationer med fuld beskæftigelse, hvor offentlige investeringer ville medføre inflation, men mente, at den neoklassiske generelle model var et særtilfælde, mens arbejdsløshed var normalen. Kritisk Debat, April 2014 side 9

10 Han gjorde op med Says lov: at udbud (produktion) altid skaber sin egen efterspørgsel. Keynes udviklede i stedet teorien om den effektive efterspørgsel. Her bestemmes beskæftigelsen af, hvor mange ansatte, det er rentabelt for virksomhederne at have ansat i forhold til, hvilke varer de kan afsætte. Da 1930'erne største økonomiske problem var arbejdsløshed, blev Keynes naturligt en vigtig stemme i den debat, men ideerne blev kun i mindre grad overført til politik før 2. Verdenskrig. Ideerne blev heller ikke kun benyttet i den form Keynes selv præsenterede. Han pointerede hele tiden kompleksiteten i økonomien, det umulige i fuld information og det vanskelige i at forudsige den økonomiske udvikling, når den ikke per automatik bevægede sig mod en ligevægt. Forventningsdannelsen og dermed også fx virksomheders investeringer blev tilmed påvirket af menneskelig psykologi, der ikke gjorde det lettere at regne den økonomiske udvikling ud. Selvom Keynes gjorde meget ud af at komme med politikforslag, så var hans teori kompleks. Det førte til, at amerikaneren Hicks populariserede Keynes med den berømte IS-LM model (Investment, Savings Liquidity, Money). Modeller er et af økonomernes standardværktøjer, hvor der arbejdes med bestemte forudsætninger og forsimplinger, for at kunne sige noget om fx opsparing. I politisk øjemed var modellen især brugbar til at beregne effekter af penge- og finanspolitik, dog med den spidsfindighed, at alt efter, hvad man forudsatte i sin beregninger, kunne man få ganske forskellige udfald, så både neoklassikere og keynesianere i modellen kunne finde opbakning til sine oprindelige policyanbefalinger. Modellens brugbarhed og fleksibilitet gjorde den altså populær og var med til at fremme keynesianismen, dog i en modereret udgave, hvor der ikke var samme fokus på usikkerhed. Alt i alt fik keynesianisme stor indflydelse både med opbygningen af et internationalt valutasystem fra 1944, skærpet regulering af den finansielle sektor og en økonomisk politik jobskabelse og velfærd, der gav et mere stabilt konjunkturforløb med automatiske stabilisatorer. Men det siger på sin vis sig selv, at en teori om usikkerheden ved økonomiske forudsigelser og en model med gode egenskaber til økonomiske forudsigelser indeholder en indre modsætning, der medvirkede til at keynesianismen led en hård skæbne. I 1970 erne var der - som nu igen - måske en for stor tiltro til muligheden for at forudsige og detailstyre økonomien, og keynesianismen mistede troværdighed, da modellerne ikke kunne forklare stagflationen. Stålsatte keynesianere vil nu påstå at teorierne sagtens kunne forklare fænomenerne, men at der politisk blev ført en økonomisk politik modsat de keynesianske anbefalinger. Sikkert er det dog, at monetarismen med Friedman vandt frem, og den neoklassiske dominans begyndte. Den tog til i 1980 erne, hvor mange økonomer betragtede keynesianismen som rent sludder, indtil bl.a. Gregory Mankiw satte gang i den ny-keynesianske teoriretning i Den ny-keynesianske retning må nu siges at være den dominerende i Danmark, hvor økonomstanden er temmelig homogen. Ny-keynesianismen bygger på ligevægtsmodeller fra neoklassisk økonomi, men gav den indrømmelse til Keynes, at markedet på kort sigt har visse tilpasningsvanskeligheder, fx træg nedadgående justering af lønninger (folk går ikke bare ned i løn, bl.a. pga. fagforeninger). Dermed kan fx en ekspansiv finanspolitik være tilrådelig, fordi det kan udbedre nogle af markedsfejlene. Det vil dog kræve den rette timing, størrelse og udfasning, da markedet skal have mulighed for at finde sin ligevægt på længere sigt. Kritisk Debat, April 2014 side 10

11 Keynesianisme var derfor på sin vis tilbage i lærebøger og finansministerier, men dog i en ganske anden udgave end før I mellemtiden er hele valutasystemet ændret, euroen indført, og alle centralbanker er styret uafhængigt af demokratiske instanser, ligesom organisationer som IMF og Verdensbanken har medvirket til en økonomisk ensretning. Politikerne står derfor med meget mere begrænsede muligheder end tidligere for at ændre makropolitikken, der er kommet i stramme neoklassiske rammer. Den økonomiske kamp har altså siden 1990 erne været begrænset til de som troede på finanspolitiske effekter på kort sigt, og dem som ikke troede på det virkede. Resten af den økonomiske tankegang har egentlig været præget af konsensus, fordi den neoklassiske og den ny-keynesianske tilgang begge bygger på en generel ligevægtsmodel. På sidelinjen har post-keynesianerne, der ikke tilslutter sig Mankiws ny-keynesianisme (ja, det er lidt forvirrende), imidlertid forsøgt at genskabe en økonomisk teori, der bygger på Keynes oprindelige grundlag, som jeg mener, kan danne udgangspunkt for et alternativ til den førte økonomiske politik. I de kommende afsnit beskriver jeg derfor nogle af de væsentligste indsigter hos Keynes, som jeg mener skal fremmes. Keynesianisme er mere end ekspansiv finanspolitik Det er et problem, at det eneste økonomiske alternativ til den førte politik, som findes i dagens politiske diskurs er et spørgsmål om at lave ekspansiv finanspolitik i dårligere tider. Det er naturligvis væsentligt særligt i en krise som nu men et troværdigt økonomisk alternativ skal have et stærkere fundament. Et sådan fundament tilbyder keynesianismen, der på de følgende punkter adskiller sig fra neoklassisk økonomi. 1) Menneskesynet er ganske anderledes, idet neoklassisk økonomi bygger på antagelsen om rationelle individer homo economicus. Dermed fraskrives (eller negligeres) egentlig alle andre former for teorier om menneskelig adfærd som psykologi, antropologi, sociologi, og man løsriver sig fra en historisk og empirisk forståelse af mennesket og samfundet. Keynes afviser ikke økonomisk rationalitet, men nuancerer det, så det indeholder flere komponenter, fx psykologi, ikke ulig den udvikling marxismen har været igennem med fx frankfurterskolen. 2) Makroøkonomi forstås af neoklassikere blot som aggregerede mikromarkeder og dermed findes der reelt ikke makroøkonomi! Alt forstås på individniveau. Fordelen ved denne og ovennævnte antagelse er, at alt er forudsigeligt. Dermed kan der laves stringente matematiske modeller, der med computerkraftens hjælp kan fremskrive økonomien. Modellerne har visse empiriske problemer, som i særlig grad blev udtalt under krisen. Antagelsen gør også, at makroøkonomi anskues som en husholdningsøkonomi, hvor det jo er vigtigt at sætte tæring efter næring og dermed er målet at sikre balance på statens budgetter. Med Keynes kom netop forståelsen af økonomien som et hele, hvor mine (og statens) udgifter er din indtægt, og det at spare derfor kan gøre os alle fattigere. Den logik synes fuldstændig at være forsvundet, hvilket ikke kun rammer muligheden for ekspansiv finanspolitik, men også vores tilgang til sociale ydelser, der er kraftigt udhulet de sidste årtier. 3) Hvad eller hvem styrer økonomien? Neoklassisk teori bygger på den usynlige hånd og på, at mest muligt skal styres af markedet selv, hvorfor politikere skal have mindst mulig indflydelse på økonomien, da de træffer dårlige beslutninger (politikere er som de eneste individer altså ikke rationelle...). Der er derfor altid uanset den konkrete konjunktursituation altid dette samme svar fra neoklassikere: Sænk skatterne, lav inflation, dereguler, spar på de offentlige udgifter. Keynesianisme er langt mere nuanceret, hvor forskellige økonomiske situationer kræver forskellige svar. 4) Arbejdsløshed forstås af neoklassikere som frivillig, i den forstand, at hvis blot en arbejdsløs sænkede sine lønkrav, så ville vedkommende få arbejde. Udbuddet af arbejdskraft styrer altså antallet i arbejde. Kritisk Debat, April 2014 side 11

12 Antagelsen er absurd, men alligevel en del af grundlaget for neoklassiske teori, selvom meget empiri taler imod (den store depression var i denne optik en massekoordineret ferie synes at være konklusionen ). Der er naturligvis et vist hold i, at udbuddet af arbejdskraft har indflydelse på pris og efterspørgsel af arbejdskraft, men igen ryger alle nuancer over bord. For Keynes var det den effektive efterspørgsel (efter varer), der primært afgjorde beskæftigelsen, og dermed er der politiske muligheder for at sænke arbejdsløsheden ved fx offentlige investeringer. Her er det værd at bemærke, at den klassiske philips-kurve, der viser en negativ sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed, måske afgik ved døden for tidligt og stadig har relevans. Den lave inflation kan altså godt have haft negativ indflydelse på arbejdsløsheden. Forskellene kommer også stærk til udtryk, når det omsættes til politik. At forstå økonomien som et hele, betyder også at lavere løn ikke blot fører til større beskæftigelse, som en simpel betragtning af udbud og efterspørgsel tilsiger. Lavere løn betyder mindre købekraft og mindre efterspørgsel og produktion. Derfor kan keynesianismen bruges til at argumentere imod social dumping, for højere dagpenge, høje overenskomstlønninger og for et progressivt skattesystem, samtidigt med, at man har høj velstand. Den væsentligste pointe er dog, at keynesianismen opererer uden dogmer og fastlåste matematiske modeller, men tager udgangspunkt i virkelighedens problemer. De kan så løses ud fra en bestemt forståelse, men med forskellige redskaber og med en politisk debat om konsekvenser. Demokratiet opretholdes derfor og kan sågar øges indenfor rammerne af keynesiansk økonomisk politik. Gennemgangen herover synes jeg viser, at en reel kamp for at styrke keynesiansk tankegang i den politiske debat bestemt har sin berettigelse. I de kommende afsnit vil jeg diskutere, på hvilken vis keynesianismen kan bidrage, hvor den har sine mangler, og komme tilbage til, hvad jeg mener der skal til for at revitalisere Keynes. Keynesianismen kan øge vores forståelse af kapitalismen Det er åbenlyst, at hvis Keynes kan bidrage et sted, er det til analysen af økonomien og på den måde dygtiggøre os i at tænke i løsninger og forandringer af økonomiske forhold. Det er nødvendig både for at skærpe de politiske budskaber, men jo især når der skal laves konkret politik og måske endda regeres. Jeg tror ganske enkelt, at venstrefløjen har interesseret sig for lidt for økonomien og har overladt det til de borgerlige i Danmark at skabe det økonomiske fundament, som venstrefløjen, så har kunnet udfylde med fornuftig politik. Uden en viden og analyse af økonomiske strukturer og forhold bliver det unægtelig svært at bruge sin politiske indflydelse til at forandre det økonomiske fundament og forhindre markedets indtog på centrale områder som infrastruktur og kernevelfærd (Fx el-området, hvor liberalisering skulle føre til lavere priser, men ikke har gjort det). Jeg mener der ganske enkelt mangler grundlæggende økonomisk kompetence i Socialdemokratiet og nok også SF, som er befolket af statskundskabere (som mig selv), der alle er blevet indhyllet i de neoklassiske/nykeynesianske ideer uden særlig stor kritisk refleksion. Dermed mangler en grundlæggende analyse, og dermed en sammenhængende argumentation mod koret af økonomer, erhvervsliv og finansministeriet, der med løfter om store velfærdsgevinster har forført Socialdemokratiet. Det forsøges igen aktuelt med produktivitetskommissionens forslag om øget privatisering, som er fuldstændig uden dokumentation, men udelukkende bygger på den generelle ligevægtsmodels princip om at øget konkurrence er godt for økonomien. Kritisk Debat, April 2014 side 12

13 Analysen skal derfor bruges til at modstå disse argumenter, og jeg synes faktisk der ses en øget bevidsthed i centrum-venstre, hvor krisen har vakt forøget interesse om økonomien. Keynes i en progressiv politisk strategi Keynes var i sit virke både teoretiker og praktiker og har været rådgiver for den engelske regering ad flere omgange, bl.a. under Versailles-forhandlingerne (som han forlod i protest) og under 2. Verdenskrig og dermed i opbygningen af Bretton Woods. Men Keynes politiske praksis var mig bekendt ikke af en art, der kan bruges i strategisk, progressivt øjemed. Keynesianismen kan grundlæggende være en del af en politisk strategi på to niveauer. Mest åbenlyst er indholdet i de politiske løsninger, som keynesianisme medfører. Men lige så væsentligt i en langsigtet strategi er det, at rummet for at føre politik åbnes op, og dermed potentielt åbnes for endnu mere radikale løsninger. Det og keynesianismens begrænsninger, vil blive uddybet i det kommende. Forskellen i indholdet er berørt og dækker over en politik med større lighed, større stabilitet og et menneskesyn, der giver plads til mere intelligente løsninger. Det kan jo dreje sig om alt fra socialpolitik, velfærdsydelser og skattepolitik, og vi ved egentligt godt, hvad virker og lykkes. Keynes kan bruges til at argumentere for disse ting i en økonomisk diskurs, hvilket kan styrke muligheden for succes. Måske kan det egentlig koges ned til den klassiske lærdom om, at markedet er en god tjener, men en elendig herre. Hos liberalister og neoklassiske økonomer er det ultimative demokrati et, hvor hver enkelt har indflydelse via sine beslutninger på markedet (+ lidt repræsentativt demokrati, men ikke for meget). Derfor kan man i ramme alvor høre danske økonomer sige, at finanskrisen var vores alle sammens skyld. Vi lånte for meget og overforbrugte, og havde vi bare ageret anderledes (rationelt), havde der ingen krise været. I den vision skal borgere have så få begrænsninger i sine valg som muligt, for derved foretages rationelle beslutninger, som er til gavn for hele samfundet. Derfor har vi set en udvikling, hvor nationalbankerne er blevet uafhængige og ved at binde både pengepolitik og valutapolitik til euroen, har politikerne i dag kun begrænset råderet over væsentlige økonomiske redskaber. For Keynes forholder det sig anderledes, da markedet ikke kan regulere sig selv og finde ligevægt. Dermed må staten træde til og hjælpe markedet på vej, og regulering er derfor en integreret del af keynesianisme, hvor politikerne skal have flest mulig redskaber til rådighed og det bliver derfor også mere tydeligt, hvem der er ansvarlig for økonomiens udvikling På den måde bliver demokratiet og den politiske debat meget mere væsentlig, fordi flere beslutninger skal træffes her og beslutningsrummet er langt større. Lige nu er hvad, der kan besluttes, meget begrænset, og afstanden mellem de politiske partier er derfor også meget lille. Tænk engang hvis vi igen kunne diskutere fast eller flydende valuta, devalueringer, inflation vs. arbejdsløshed og naturligvis finanspolitik, der indtil finanspagten var sidste bastion i en aktiv økonomisk politik. Keynes kan derfor bruges til fornyet debat om de økonomiske positioner, vi indtager i dag. I virkeligheden synes jeg, at alle de elementer, som Keynes fremstiller, findes i den politiske debat og i venstrefløjens kritik af fx arbejdsmarkedsreformerne. Men det mangler for alvor at blive sat ind i en større sammenhæng, hvor kritik, økonomiske forhold, alternativ og konkret politik bindes sammen i en troværdig fortælling. Lige nu står venstrefløjen mest for kritikken og fremstår derfor primært som velfærdsstatens forsvarer, og det er vi kun næstbedst til, da DF er langt mere overbevisende her. Kritisk Debat, April 2014 side 13

14 Thorning-Schmidt regeringen reformerer og udvikler, men desværre på grundlag af neoliberale principper. Der findes jo på venstrefløjen andre og stærkere visioner end blot det eksisterende samfund, men de drukner som regel i et forsvar for det eksisterende. Fordelen ved at benytte Keynes som inspiration er naturligvis, at det er et fremskridt i forhold til nu, men ulempen er, at det let bliver tilbageskuende og et forsvar for velfærdsstaten. De fleste er enige i, at verden har forandret sig siden 1960, men venstrefløjens svar virker bare nogle gange som om, vi ikke har forstået forandringerne eller måske nærmest fornægter dem. Keynes er bestemt brugbar, men også utilstrækkelig i en politisk strategi. Keynes position som en af de største økonomer i historien er ikke kun skabt af hans teorier og indsigter, men også af den sammenhæng de blev brugt i politisk af især socialdemokraterne. Det samspil mellem økonomer og politikere, der fandt sted i de skandinaviske lande, resulterede i en frugtbar politikudvikling, hvor visioner og teori fandt sammen, og på den måde har keynesianismen stået stærk i Danmark. De keynesianske ideer blev altså båret frem, fordi de var koblet stærkt op på et politisk projekt, hvor Keynes kunne legitimere også de ideologisk funderede politiske ønsker. Skal Keynes have en plads i solen igen, kræver det ikke blot, at modellerne virker godt, men at der skabes et politisk projekt med bl.a. Keynes som fundament. Nogle problemer hos Keynes Hidtil har jeg fokuseret på styrkerne og mulighederne ved Keynes, men jeg mener nu egentligt, at der også er flere problemer forbundet med at bruge Keynes. Det handler både om ideerne i sig selv, men også hvordan de opfattes. Det må det for det første problematiseres, at Keynes tit kædes sammen med ønsket om at skabe vækst. Senest med krisen, hvor argumentet har lydt, at gennem en forøgelse af de offentlige investeringer kan vi genskabe væksten. Men hvis vi reelt står overfor en situation, hvor de vestlige landes økonomier har nået en slags vækstgrænse, så giver det i hvert fald et paradoks i forestillingen om at forbruge sig ud af krisen. Det hænger naturligt sammen med hele diskussionen om klimaforandringer, bæredygtighed og grøn omstilling, hvor Keynes jo er mangelfuld. Det er dog ikke utænkeligt, at netop klimaforandringerne giver mulighed for en ny økonomisk dagsorden, da vi muligvis står overfor et grundlæggende brud med den industrialiserede økonomi, der har bragt velstand og teknologisk udvikling. Chancen for at skabe en mere progressiv økonomisk og bæredygtig samfundsorden har måske aldrig været større. Der snakkes grønne regnskaber og nye måder at opgøre BNP på, som kan ende med alt fra luftige henstillinger til reelt at forandre økonomien. Keynes kan sagtens være en del af det fundament, som en ny økonomi skal bygge på, men nogle grundlæggende spørgsmål om vækst og bæredygtighed skal adresseres. En sidste ting vi ikke kommer udenom, er, at Keynes har en klar tiltro til kapitalismen, nok primært af pragmatiske grunde, og hans ønske har været at udvikle en kapitalisme til gavn for mennesker: En mere stabil økonomi med færre eller ingen arbejdsløse og ingen i armod. Ideerne er derfor på ingen måde revolutionære, men er en søgen efter at optimere og reformere kapitalismen. Derfor har den passet ind i Socialdemokratiets ideer, mens det for den øvrige venstrefløj har været anset for mangelfuldt uden en analyse af magtforhold og udbytning. Det vil naturligvis være en udfordring at koble en systemkritik med Keynes omfavnelse af kapitalisme, men jeg har redegjort for, hvordan Keynes ideer via en mere åben tilgang til politiske løsninger kan bruges som en Kritisk Debat, April 2014 side 14

15 trædesten til en yderligere demokratisering af økonomien. Dermed ikke sagt, at en kapitalisme- og systemkritik kan undværes. En vigtig del af en strategi må være at italesætte og helst skabe økonomiske alternativer på alle områder og sætte spørgsmålstegn ved alle økonomiske dogmer. Under krisen har finanssektoren af gode grunde været under pres, og det pres skal fortsætte for at skabe forandringer, ligesom andre områder af økonomien skal udfordres. Jeg synes der mangler dristighed og evne til at skabe national debat om progressive løsninger. Hvorfor har vi ikke haft en diskussion af vores fastkurspolitik, når Sverige tilsyneladende er kommet meget bedre ud af krisen, netop fordi de kunne devaluere? Ved at rokke båden lidt kan der måske opstå nogle politiske muligheder, som så skal gribes og sættes ind i en ny, progressiv fortælling. Keynesianismen kan ikke selv Modeller bygget på Keynes tanker har vist forbløffende forklaringskraft sammenlignet med neoklassiske modeller, og Keynes citater er hevet frem som nærmest profetiske redegørelser for, hvad der sker med en ureguleret finanssektor. Men BANG. Da den værste del af krisen er overstået er Keynes helt væk igen. Ingen yderligere refleksion hos ledende økonomer, politikere, EU m.fl., andet end det sædvanlige i Information. Og svaret på hvorfor er simpelt, men skræmmende. Ønsker Lars Løkke Keynes tilbage? Nej. Vestager? Nej. Finansministeriet? Nej. Det økonomiske råd? Lidt, måske. Merkel? Nein! EU, IMF, og Verdensbanken? Nej. Så selvom meget fornuft taler for en tilbagevenden, så døde de keynesianske ideer lige så hurtigt igen og dermed også de progressive muligheder, der lå heri. Derfor tror jeg ikke en oprustning af økonomisk teori i sig selv kan medføre progressive forandringer. Problemet er politisk, fordi der mangler lande, ledere og magtfulde organisationer, der fremmer en progressiv økonomisk politik. Francois Hollande havde mange gode tanker, men endte med en sparekurs som de andre og lidt det samme er historien her i Danmark. Derfor må der også spørges om Socialdemokraterne ønsker Keynes tilbage? Svaret er nok ikke helt klart... Men et klart ja ville genskabe en situation, hvor det igen ville være en mere klassisk politisk kamp mellem højre og venstre om den økonomiske politik frem for den nuværende konsensus, som kun Enhedslisten og SF med svigtende held udfordrer. Da billedet er det samme i hele Europa, er det en kamp op ad bakke. Men jeg fornemmer sådan set både i dele af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten samt fagbevægelsen, Cevea mv. en oprusten af de økonomiske ideer, og det er en god start. De ideer skal tilbage i debatten, i aviser, på universiteter og ministerier. Vigtigere for mig er den søgen efter et eller andet helt nyt et projekt, en fortælling, en bevægelse, en ideologi eller hvad det bliver som også finder sted for tiden. Jeg leder selv, og det er den vej, vi skal. Keynes er nok for slidt til at bære det nye projekt, men erfaringerne, indsigterne og værktøjerne er en god basis, der sammen med kapitalismekritik, ideer om bæredygtighed og den rette fortælling forhåbentlig kan bringe en mere progressiv økonomi frem. Kritisk Debat, April 2014 side 15

16 Politik og økonomi Kritisk Debat, April 2014 side 16

17 Linjer for en socialistisk reformstrategi Af Jan Helbak medl. af Kritisk Debats redaktion Der er afgørende forskel på, om argumentationen for socialismen føres ud fra et alment retfærdighedssynspunkt, hvor den kapitalistiske samfundsformation kritiseres for grundlæggende at være uretfærdig og kronisk ulighedsskabende. Eller om socialismen begrundes i kapitalismens egne indre modsætninger, der uanset historiske konjunkturer og mange mellemformer grundlæggende, er civilisationsnedbrydende, udemokratisk og samfundsmæssig irrationel. Denne artikel baserer sig på det sidste standpunkt. I omkring 150 år har den politisk-teoretiske diskussion mellem de nævnte to fundamentalt forskellige begrundelser for socialismen udgjort omdrejningsaksen for alle strategiske og taktiske diskussioner. Af samme grund er det også nødvendigt i dag at redegøre for ens position, når man lukker op for diskussionen om en socialistisk reformstrategi. Grundbetingelser Denne artikels grundlæggende præmis er, at den kapitalistiske samfundsformation alene har en evig stræben mod værdiøgende akkumulation som drivende kraft. Hvad der produceres, hvordan der produceres, hvordan samfundet udvikles, hvad menneskene har brug for osv. får kun indvirkning på den samlede kapitals dispositioner i den udstrækning vareproduktionen øger og realiserer profitten, og akkumulationen kan reproduceres og udvides igen og igen. Herved er der i kapitalismen indbygget en samfundsmæssig grundmodsætning, der tiltagende skærpes. Mellem akkumulationens private karakter og dens samfundsmæssige konsekvenser den kapitalistiske produktions tiltagende samfundsmæssiggørelse. Det som på systemplanet tager sig ud som en modsætning mellem mikroøkonomiens rationalitet og den makroøkonomiske irrationalitet. Tillige indebærer den kapitalistiske drivkraft, at akkumulationen og den tendentielle markedsgørelse af alt menneskeligt i sin bevægelse har en global bane. Dvs. at alle menneskelige samværsformer så som familieliv, kærlighedsliv, fritidsliv og grænseoverskridende mellemmenneskelige relationer osv. potentielt må underlægges kapitalistisk udbytning og markedsstyring. For det andet at denne tendens spreder sig til hele verden og bestemmer betingelserne for nationale, mellemnationale og internationale relationer. Den kapitalistiske samfundsformation bygger på et klassesystem, hvor den grundlæggende modsætning går mellem kapitalistklassen og arbejderklassen, fordi disse klasser indenfor kapitalismen står i et samfundskonstituerende, gensidigt betingende forhold til hinanden. Selve det politiske og kulturelle dominansforhold den herskende klasses dominans er underordnet denne relation. De andre klasser, herunder den moderne middelklasse, står i et historisk og specifikt, funktionelt forhold til den grundlæggende klasserelation, fordi de indenfor rammen af den kapitalistiske akkumulation indtræder som historisk nødvendige formidlere af den samlede reproduktion af den kapitalistiske samfundsformation. I den forstand er klasserne objektive samfundsstørrelser, som dog først konkret og historisk sætter sig igennem som handlende klasser i selve klassekampen. Det afgørende her er, at klasselinjerne i samfundet ikke alene defineres i forhold til den private ejendomsret til produktionsmidlerne, ej heller i forhold til indtægt og status men først og fremmest i forhold til deres stilling i den kapitalistiske produktion af profit, Kritisk Debat, April 2014 side 17

18 idet det også er den stilling, der som objektiv tendens er bestemmende for, hvilke løsningsbaner de forskellige klasser søger eller tvinges til at søge under de store samfundskriser, som kapitalismen som system skaber igen og igen. Ifølge denne opfattelse er det disse forskelle i placeringen indenfor den kapitalistiske samfundsformation, der skal tages som udgangspunkt, når man vil formulere en konkret strategi for kampen for det socialistiske alternativ. Og ifølge denne opfattelse kan strategien ikke udgå fra ideale forestillinger om det gode samfund, men må tværtimod aktualiseres igen og igen gennem den konkrete historiske kritik af kapitalismens samfundsnedbrydende kriser, sociale kaos og tilbagevendende fattigdom og udstødning af store befolkningsgrupper. Reformstrategien skal som sådan opfattes som en historisk kategori og ikke som en moralsk, der henter sin begrundelse i et universelt ligheds- og retfærdighedsbegreb. Med det som udgangspunkt må enhver nutidig drøftelse af en socialistisk reformstrategi følgelig tage udgangspunkt i en analyse af den aktuelle kapitalistiske krise og dens centrale kendetegn. Signalement af den aktuelle krises anatomi Finanskrisen var, som de fleste er enige om, forårsaget af flere forudgående spekulationsbobler og ikke mindst boligboblen. Gældskrisen er den logiske konsekvens af finanssektorens sammenbrud og en dybtgående recession i realøkonomien og følgende stor arbejdsløshed samt statsmagtens indgreb for at redde finanssektoren fra kollaps. Som jeg har redegjort for i tidligere artikler om krisen 1, opfatter jeg den store recession som en af flere siden 1978 og samtidig som kulminationen på de herskende kapitalmagters kompensationsstrategi, der i form af dereguleringsstrategien (Washington Concensus) som mål har haft nedbygningen af velfærdsstaten og svækkelsen af arbejderklassen på den ene side og på den anden side gennem finansialisering af hele økonomien at overvinde kapitalismens egne akkumulationsgrænser. Det indebærer, at angrebet på velfærdsstaterne, intensivering af udbytningen og omfordelingen fra løn til profit ikke kan forstås uafhængigt af finanskapitalens vækst og dominans, herunder den eksplosive vækst i spekulation og yderligere udtynding af den organiske relation mellem finanssektoren og akkumulationen i realøkonomien. Førstnævnte tjener ikke længere primært sidstnævntes udvikling, men har indtaget en global rolle som driver af verdensøkonomien og af det politiske system.. Neoklassisk økonomisk teori og samfundsopfattelse, der i Washington Consensus fortrængte keynesianismen som strategisk svar på den begyndende stagnation i 70erne, har fulgt i sporet af denne udvikling og har gennem sit hegemoni bidraget til at legitimere de sidste 30 års udvikling som højeste, økonomiske fornuft. På det grundlag er det lykkedes de herskende klasser at trænge den klassiske velfærdsstatstænkning i defensiven og dermed også bidraget til at ændre klassestyrkeforholdene og disses politiske udtryk og tænkeformer. Det kan i hovedsagen aflæses i de socialdemokratiske partiers opgivelse både af venstrekeynesianismen og den reformpolitiske strategi, der definerede velfærdsstaten som et 1 Kritisk Debat Kritisk Debat, April 2014 side 18

19 stadie i kampen mod kapitalismen og opbygning af den demokratiske socialisme. Samme kurve har fagforeningerne fulgt, så at den samlede arbejderbevægelse i dag ikke har en samfundsforståelse, der i udgangspunktet adskiller sig fra den, der er indeholdt i de mere sociale varianter af liberalismen. Denne tilbagetrængning er selvfølgelig ikke foregået ensartet og modstandsløst. Faktisk er den forløbet rykvis over 30 år og har været præget af mange partielle kampe indenfor alle hovedklasserne og imellem dem. Et af de vigtigste kamptemaer har været modstanden mod markedsgørelsen af statssystemet (offentlig sektor) og dels de mange forringelser af de offentligt ansattes vilkår og dels mod udtyndingen af de velfærdsgoder, som arbejderbevægelsen gennem flere årtiers kamp forud for og efter 2. verdenskrig aftvang den herskende klasse. Men uanset disse kampe og modstanden mod restaurationsstrategiens logik, har dennes rationale ikke desto mindre indtaget pladsen som det uanfægtelige udgangspunkt for enhver samfundsanalyse og har således også indtil videre sat grænserne for, hvad der kunne tænkes og hvad der kunne fostres af alternativer til de grundlæggende samfundsproblemer som ikke har villet gå bort af sig selv. Kapitalismekritikkens karakter Ikke desto mindre befinder vi os i en historisk periode, hvor på den ene side kapitalismens globale og systemiske problemer er så fremtrædende og overvældende, at man skulle mene, at den grundlæggende systemkritik lå lige for. Men store dele af den socialistiske bevægelse har på den anden side været trængt så grundigt i defensiven, at den som udgangspunkt faktisk accepterer en underliggende, liberal markedslogik. Det forklarer hvorfor der i de fleste diskussioner ses bort fra, at kapitalismens problemer ikke udgår fra markedet, men fra den grundlæggende produktionsform. Og at finansialiseringen af samfundsøkonomien først og fremmest er det mest bizarre udtryk for, at kapitalismen hænger fast i en langstrakt stagnation af hidtil ukendt længde defineret ved svage vækstrater, svage investeringsrater i produktionen, beskedne produktivitetsstigninger og en relativ hæmning af den globale akkumulation. Det er selvfølgelig ganske forståeligt, at når rigdommen i dag fordeles mere og mere skævt, og fattigdommen vokser, når væksttvangen lægger sit massive pres på alle politiske beslutninger, når arbejdsløsheden er kronisk høj (uanset om den fremgår af de formelle statistikker eller er skjult i andre kategorier), og når traditionen for en grundlæggende systemkritik er forsvundet i arbejderbevægelsen, så ligger det lige for, at det bliver den moralske forargelse over den graverende uretfærdighed og ulighed, der bliver den fremherskende begrundelse for det socialistiske alternativ. Men det bliver begrundelsen ikke rigtigere af. Og hvad værre er, så holder den brede venstrefløjs forestillinger om dette alternativ sig i al væsentligt indenfor rammerne af en ny vag, venstrekeynesiansk velfærdsmodel. Hovedproblemet i dag er imidlertid, at den kapitalistiske samfundsformations indre modsætninger har antaget dimensioner, der, hvis det skulle lykkes en centrum-venstre ledet regering at konfrontere finanskapitalens uhæmmede spekulation gennem statslig regulering og måske oven i købet nationalisering af store dele af finanssektoren, ville træde frem i endnu mere omfattende form, fordi hovedproblemet netop skal findes i akkumulationstvangen og stagnationen og ikke i den afledte spekulation. Dette hovedproblem eksisterer allerede i dag i tilspidset form og kan identificeres: ved at kapitalrigeligheden er mange gange større, end der kan findes områder for profitabel investering til. Kritisk Debat, April 2014 side 19

20 Denne bestemmende problemstilling viser sig i et dobbeltforhold som uhæmmet væksttvang og på samme tid som afsætningsvanskeligheder i det samlede, økonomiske kredsløb. Modsætningen skærpes ydermere af, at arbejderklassen og brede dele af middelklassen har været tvunget i defensiven i to årtier og kun har kunnet kompensere for en faldende lønrate ved at gældsætte sig for at opretholde et konstrueret masseforbrug. Det strategiske udgangspunkt Det giver for mig at se ikke mening i den sammenhæng at diskutere regeringsdeltagelse eller ikke regeringsdeltagelse eller socialreform eller revolution med mindre diskussionen af disse modstillingspar funderes på en konkret begrundelse for socialismen som alternativ. Regeringsdeltagelse er et taktisk spørgsmål, hvor de afgørende kriterier defineres af den aktuelle politiske situation, styrkeforholdet mellem klasserne og det grundlag, der dannes regering på. Dvs. kampen for en rød regering og dannelsen af en sådan skal først og fremmest bedømmes på, om forståelsen af opgaverne og betingelserne forholder sig til de faktiske, økonomiske og politiske forhold, herunder klassestyrkeforholdene. S-SF s Fair Løsning og efterfølgende valgprogram brød på ingen måde med restaurationsstrategiens økonomiske doktrin. Både S og SF baserede sig i hele perioden op til valget på en opfattelse af, at krisen var ved at være overstået. Der skulle således blive plads til en keynesiansk efterspørgselspolitik. Virkeligheden er som bekendt blevet en anden og vil være det mange år frem. Og når de to partiers politiske intentioner er faldet på stengrund, skyldes det ikke, at de har begået forræderi eller løftebrud, som nogen vil hævde, men ganske simpelt at disse partiers analyse af kapitalismens krise og klassekampens skærpede karakter er og har været blottet for enhver realisme. Som politisk flertal har de to partier samt de Radikale herhjemme og socialdemokratiske flertalsregeringer andre steder måttet erfare, at tiden hvor der kunne føres progressiv, social reformpolitik uden at konfrontere de store kapitalkræfter og yderligere skærpe modsætningerne hører historien til. Selv så sølle et signalkrav som eksempelvis millionærskatten fik de skingre toner frem i borgerskabet. Alle forslag (selv Francois Hollandes forsigtige udspil) om indgreb i bankernes og virksomhedernes ejendomsret, fik erhvervslivet til at true med out-sourcing og kapitalflugt. Kort sagt, selv en meget behersket progressiv reformstrategi udløser i dag en modstand så voldsom, at centrum-venstre regeringerne enten tvinges til at åbne for en større udfordring af den herskende klasse eller retirere til en forkrøblet fordelingspolitik indenfor de rammer, kapitalen nu engang sætter. Og med finanspagt og budgetlove er rammerne så snævre, at der ikke længere kan føres progressiv reformpolitik, uanset hvor mange populistiske metaforer, der anvendes. I den forstand og af den grund er det eksempelvis i dag ganske uinteressant, om SF er med i regeringen eller ej. Partiet udrettede ikke meget i regeringen, og kan på det nugældende grundlag ikke udrette det store udenfor. Det er ikke regeringsdeltagelsen, der er problemet. Kritisk Debat, April 2014 side 20

Keynesianismens muligheder og begrænsninger

Keynesianismens muligheder og begrænsninger En artikel fra KRITISK DEBAT Keynesianismens muligheder og begrænsninger Skrevet af: Morten Hofmann Rytter Offentliggjort: 15. april 2014 Da vi med finanskrisen stod i den værste økonomiske krise siden

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner?

Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner? En kommentar fra Kritisk Debat Magtfordrejning og aftalt spil eller bristede illusioner? Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 29. april 2013 Torsdag den 25. april greb regeringen ind i lærerkonflikten

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere