Maj Privatvejsloven Side 3. Repræsentantskabsmødet. i Grundejeren.dk Side 4-5. Klimakaos i København Side 6-7

Transkript

1 F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 17 Maj 2011 Privatvejsloven Side 3 Repræsentantskabsmødet i Grundejeren.dk Side 4-5 Klimakaos i København Side 6-7 Gadebelysningen spøger igen Side 8-9 Cykelsti på privat fællesvej. Hvad koster det? Side Kontaktmøde i Vanløse Side R98 er historie side 16

2 Fakta om grundejeren.dk Valgt på repræsentantskabsmøde: Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2011 for: Valby og Omegns Byggeforening 2500 Valby Byplanlægning/byggeri og miljø hj@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2010 for GF Sundbyvang 2300 Sundby Vand og kloak ph@grundejeren.dk Bjarne Kallesøe Valgt i 2011 for SGF Parcelforening 2300 Sundby Energiforsyning og vindmøller m.v. bk@grundejeren.dk Hans Bo Larsen Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj 2400 NV Natur/have og byfortætning hbl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2010 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej 2500 Valby hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF 2700 Brønshøj gss@grundejeren.dk Jørn Palm Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby jph@grundejeren.dk Forsikring Kollektiv ledelses- og bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar og underslæb. 900 kr. årligt Juridisk Hot-line Om f.eks. ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Bestyrelsen Bydelsudpegede medlemmer: Næstformand: Birgit Philipp Permanent medlem udpeget af Valby Grundejerforening 2500 Valby Jura bp@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Permanent medlem udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning 2720 Vanløse Parkering og skiltning sl@grundejeren.dk Hans Aage Zabel Permanent medlem udpeget af Brønshøj Grundejerforening 2700 Brønshøj Vejsyn og grænsen privat/offentlig hz@grundejeren.dk Valgte suppleanter: Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby lp@grundejeren.dk Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/ Brønshøj imf@grundejeren Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2010-Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen 2011-GF Søndre Hansssted Suppl. Bent Roloff 2011-GF Ulriksdal Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Redaktion Redaktionsudvalget Redaktør: Erik Honoré redaktoer@grundejeren.dk Medlemsforeninger Bakke Allé GF, 2720 Bakkedal GF, 2720 Boeslunde GF, 2700 Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 Brønshøjgårds Haveby GF, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 Brønshøjs Præstegård GF, 2700 Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700 Damhussøen GF, 2720 Danas Park, 2700 Dortheavejs Vejlaug, 2400 Enebærvej GF, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 Fossgården GF, 2720 Fredenshøj GF, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Frederikssundsvej 333 EF, 2700 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 Holmestien GF, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 Højmark GF, 2500 Katrinedal GF, 2720 Kløverbladet GF, 2500 Kirkemosens Haveby GF, 2700 Kæragervej GF, 2720 Langkærvej/Ledagersti GF, 2720 Lille Husum GF, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 Lykkehøj GF, 2300 Lyset GF, 2500 Morsøvej af 1945 GF, 2720 Nybovej GF, 2500 Ny Østergaard Villaby GF, 2500 Odin GF, 2300 Ofea Plads GF, 2720 Slotsherrens Bro GF, 2720 Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100 Strandengen GF, 2300 Strandlyst GF, 2500 Strandpromen.kv. Grundejerlaug, 2100 Sundby Grundejerforening, 2300 Sundbyvang GF, 2300 Søgaard GF, 2700 Søndervang GF, 2500 Søndre Hanssted GF, 2500 Thorupgårdens Haveby GF, 2720 Toftøjevejens Vejlaug, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 Utterslevhøj GF, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 Ulriksdal GF, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 Valhal GF, 2300 Vanløse Haveby GF, 2720 Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720 Vanløse Stationsby GF, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 Vigerslev Haveforstad GF, 2500 Vestre Solvang GF, 2300 Aabakken GF,

3 Privatvejsloven - for mange gummiparagraffer? Måske er revisionen af Privatvejsloven gået lovligt stærkt. Der er stadig mange skøns- og tolkningsmuligheder På dette års repræsentantskabsmøde den 5. april var der bl.a. et indlæg fra advokat Morten Mark Østergaard. Der var naturligvis ikke tid til et foredrag om den ny Privatvejslov, men vi fik en hurtig gennemgang af hovedændringerne: - Sproglig modernisering - Regelforenkling - Indsættelse af formålsbestemmelse - Indsættelse af definitioner af lovens centrale begreber - Modernisering af offentliggørelsesområder - De vedligeholdelsespligtige i byområder - Istandsættelse af særlige elementer på private fællesveje i byområder - Kommunernes betaling til istandsættelse at private fællesveje i byer af hensyn til den almene færdsel - Optagelse af private fællesveje som offentlige - Kommunens betaling af udgifter til vejbelysning af hensyn til den almene færdsel. Det har naturligvis været hensigten at forenkle loven og præcisere dens centrale begreber. Men ikke alle formuleringer virker lige velovervejede og bærer præg af hastværk. Privatvejslovens ikrafttrædelse Loven træder i kraft fra 1. januar Dog er følgende trådt i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. A) Den nuværende privatvejslov ændres så vejmyndigheden allerede nu kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til vejbelysning. B) Lov om offentlige veje ændres, så beslutninger om at ændring af vejstatus fra offentlig til privat fællesvej/privat vej, som er truffet fra 5. november 2010 til den 1. januar 2011, omgøres, og disse vejes status fra den 1. januar 2011 igen er offentlig vej. (Bl.a. pga. Lyngby/Tårbæksagen) Optagelse af private fællesveje som offentlige 58, stk. 1 - Kommunen skal jævnligt vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig. Kommunens skøn, kriterier efter forarbejderne til loven: - ikke har ærinde eller betjener ejendommene ved vejen - ikke udgør lokaltrafik i afgrænset net af private fællesveje. Er det nyt? - Nej, principielt set gælder dette også i dag, men efterleves det? 58, stk. 2 Mulighed for at kræve trafiktælling for at belyse andelen af den almene færdsel. Hvem kan det? - Grundejere, der vil kunne blive pålagt at afholde mindst 2/3 af de samlede udgigter til en privat fællesvejs istandsættelse. NB: Kommunen beslutter, hvorledes målingen skal gennemføres. 58, stk. 3 Hvis mere end 505 af den samlede motorkørende færdsel udgøres af gennemgående færdsel skal kommunen: A) Overtage vejen eller B) gennemføre færdselsreguleringer, der bringer den gennemgående færdsel ned under 50% (Gennemgående færdsel: Samme kriterier som i 58, stk. 1) Ved B) skal kommunen tage hensyn til de vejberettigede. Afspærring kan eksempelvis ikke ske, så en grundejer mister sin adgang til offentlig vej. Pas på omkostningsfælden i 58, stk. 4 Hvis gennemgående trafik er mindre end 25%, kan kommunen pålægge grundejerne at betale for trafiktællingen. Vejbelysningen 59, stk. 4 Hvis kommunen kræver private veje belyst af hensyn til den almene færdsel, skal kommunen afholde forholdsmæssige udgifter hertil. Det beregnes som en forholdsmæssig del af almen færdsel (se ovenfor) og den samlede færdsel på vejen. Stk. 5 Hvis offentlige hensyn taler for belysning, kan kommunen også afholde udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysningen. Således at man tilgodeser saglige hensyn som; tryghed, kriminalpræventive hensyn, arkitektur etc. -red. Ansvar ved manglende vedligehold/tilsyn! Under foredraget om privatvejsloven på repræsentantskabsmødet blev der nævnt en række eksempler på ansvar. F. eks. en sag om en cyklist, der kom galt af sted ved at styrte pga. et hul i en kommunalvej. Cyklisten søgte erstatning ved et sagsanlæg mod kommunen. Københavns byret frifandt kommunen, da 4 årlige tilsyn anses for tilstrækkeligt. Det var ikke bevist, at konstruktionen af overkørsel var usædvanlig i kommunen, og det var ikke bevist, at kommunen havde handlet culpøst (ansvarspådragende). Ved landsretten fandt man ikke, at hullet var opstået pludseligt. Man anfægtede ikke kommunens skøn om 4 årlige tilsyn, men da der ikke kunne dokumenteres tilsyn i vinteren 06/07 blev kommunen gjort ansvarlig. Det er altså ikke nok, at der føres tilsyn med vejenes stand, hverken som kommune eller grundejerforening. Det skal også kunne dokumenteres. Det betyder måske, at det er en god idé at have fagfolk med på foreningernes vejsyn, så vejsynet kan dokumenteres, hvis uheldet er ude. Vi skal altså ikke blot betale renoveringsudgifterne, men også ekspertisen, trafiktællinger og advokater. 3

4 Repræsentantskabsmødet i grundejeren.dk Repræsentantskabsmødet i Prøvehallen i Valby tirsdag den 5. april, havde deltagelse af ca. 30 repræsentanter. Formand, Hans-Jørgen Lykkeboe bød velkommen og tog hul på dagsordenen. Pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Steen Lorenzen som dirigent, der herefter blev valgt uden modkandidater. Han konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovligt indvarslet og gav ordet til formanden. Formand H.J. Lykkeboe Pkt. 2 Bestyrelsens beretning Formanden mente, at en beretning var overkommelig, da der løbende orienteres om bestyrelsens arbejde gennem informationsvirksomhed i bl.a. bladet grundejeren.dk. Bladet, der hidtil har været fremstillet på frivillig basis, er nu så stor en opgave, at vi må betale os fra den ydelse. Privatvejsloven Lykkeboe nævnte bl.a. Birgit Philipp s store arbejde med at udabejde høringssvaret til transportministeriet i forbindelse med Privatvejslovens revision. Men der har ikke været den store vilje til at lytte til de fremsendte forslag, der skulle sikre grundejernes rettigheder. Man har tydeligvis haft til hensigt først og fremmest at sikre kommunerne nogle bedre muligheder og værktøjer. Affaldshåndteringen Den sidste udlicitering af R98 s opgaver iværksættes den 1. maj 2011, hvorefter den hæderkronede miljøvirksomhed - der har taget skraldet i København og på Frederiksberg gennem 113 år - lukker. Vi vil fastholde Københavns Affaldsservice på løftet om oprettelsen af et brugerpanel, der kan overvåge kvalitets- og prisudviklingen. Der var også kradse bemærkninger til den manglende affaldstømning i denne vinter pga. manglende snerydning. Og selv om der da var ufremkommeligt nogle steder, havde man ikke de samme voldsomme problemer i nabokommunerne. Foreningsstrukturen Valby Grundejerforening (den lokale paraplyorganisation) har haft svært ved at rekruttere frivillige til bestyrelsen. Derfor har man valgt at samle alle gode kræfter et sted med en beslutning om at nedlægge sig selv fra Der arbejdes stadig på at sikre Grundejeren.dk en struktur, der kan opsuge de forskellige sammenslutninger, enkeltmedlemmer og andre grundejerinteresser i København - og for den sags skyld på Frederiksberg. Det nedsatte udvalg vil nu arbejde videre for at løse knuden, da bestyrelsen har lovet sig selv at blive færdige inden Kommentarer til beretningen Henning Jensen fra GF Søndre Hanssted (Grundejeren.dk s revisor) ville gerne vide, om aflønning af bladets redaktør betød, at vi blev arbejdsgivere. Nej - svarede formanden. Det er som med sekretariatet, hvor der fremsendes faktura for det udførte arbejde. Fra Danas Park blev der spurgt til en udsendelse af bladet elektronisk? Det er faktisk en model, der i øjeblikket arbejdes på i bestyrelsen. Målet er at få bladet ud til de enkelte grundejere i alle medlemsforeningerne. Det vil også gøre bladet mere interessant for annoncører og dermed i sidste ende gøre bladet økonomisk selvbærende. Der blev også spurgt til, om man kunne forvente en stigning på den kollektive forsikringspakke. Det forventer vi ikke, svarede formanden. Vi har heller ikke modtaget meddelelser fra forsikringsselskabet, der skulle indikere stigninger. Uffe Jacobsen, fra Vigerslev Haveforstad spurgte, hvad bestyrelsen gør for at få flere Københavnerforeninger med i Grundejeren.dk. Vi planlægger flere aktiviteter og kampagner i den kommende tid, svarede formanden. Men hvad er der gjort konkret hidtil? Sekretariatsleder Jette Balslev supplerede med oplysninger om, at der i 2010 blev sendt breve, blade og foldere om Grundejeren.dk ud til hele København. Det har da også givet enkelte nye medlemsforeninger, men indsatsen skal intensiveres i den kommende tid i alle bydele. I den forbindelse efterlyses ændringer af de mailadresser, der er opgivet til vores database fra foreningerne, idet flere åbenbart er ændrede. Der vil også blive taget kontakt til forvaltningen mht. at opdatere kontaktog mailadresser på Københavns mange grundejerforeninger i forbindelse med kommende oplysningskampagner. 4

5 Lars fra Vanløse Ny Villakvarter kommenterede, at vores interesse er Grunderen.dk s mulighed som fælles talerør over for forvaltning og politikere. Han nævnte bl.a. tankerne om at overdrage gadebelysningen til grundejerne, der spøger igen samt Privatvejsloven og rendestensbrønde. Vi løfter sagerne op på embedmandsniveau og inddrager politikere i teknikog miljøudvalget i sagerne. Birgit Philipp tilføjede om Privatvejsloven. Vi prøvede at sikre grundejernes retsstilling, men transportministeren ville hellere please kommunerne. Uffe Jacobsen ville gerne vide, hvad der skete i sagerne fra Amager om de påbudte store vejrenoveringer. Bjarne Kallesøe fra Sundbyernes Grundejerfælleskab svarede, at sagerne endnu ikke er afsluttede. Der er dog foreløbig kommet det ud af det, at der i kølvandet på sagerne er indført længere forvarslingsfrister på netop de store og samlede vejrenoveringspåbud. Pkt. 3 Rettidigt indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag. Pkt 4 Regnskab ved kassereren Poul Hounsgaard fremlagde regnskabet Lars georg Jensen fra Vanløse spurgte til en ekstra administrationsudgift, der figurerede i regnskaberne, og hvad der gemte sig bag denne post. Hertil svarede Poul, at det var en engangsudgift til brevpapir, kuverter og kampagnematerialer, som ikke kommer igen lige med det samme. På spørgsmålet om, hvorfor udgifter til hjemmesiden ikke fremgår af regnskabet, svarede Poul, at NCC, der sponsorerer vores hjemmeside, betaler - af hensyn til momsregnskabet - direkte til Time2web, der servicerer hjemmesiden og lægger server til. Herefter blev regnskabet godkendt. Pkt. 5 Bestyrelsens forslag til budget og kontingent for det kommende år Her havde Lars Georg Jensen igen en del kritiske spørgsmål. Men, som han understregede det, bl.a. var for at få afdækket de gode tiltag og intentioner, der lå bag budgettet med bl.a. midler afsat til videreudvikling. Han ville iøvrigt gerne rose bestyrelsen for det arbejde, der udføres. Budgettet blev herefter godkendt. Forslaget om en nødvendig forhøjelse af kontingentet fra kr. 20,- til kr. 30,- blev enstemmigt vedtaget. Pkt. 6 Valg til bestyrelse Formand Hans Jørgen Lykkeboe, fra Valby og Omegns Byggeforening, blev genvalgt med akklamation. Genvalg til bestyrelsen Ligeledes blev Bjarne Kallesøe fra Sundbyerne og Hans Bo Larsen fra GF Utterslevhøj genvalgt. Nyvalg til bestyrelsen Nyvalgt til bestyrelsen blev Gurbakhsh Singh Sanotra, Brønshøj Præstegårds GF, der hidtil har været suppleant, og Jørn Palm fra GF Søndervang i Valby. Jørn Palm Formand for GF Søndervang, en af de helt store foreninger i Valby. Suppleanter Genvalg af Inge-Merete Feilberg fra Vejforeningen af 11/ i Brønshøj og nyvalg af Leif Petersen fra GF Søndervang i Valby. 3. suppleant-pladsen er vakant. Revisor og suppleant Som 2. revisor genvalgtes Henning Jensen fra Søndre Hanssted. Og som suppleant genvalgtes Bent Roloff fra GF Uriksdal Pkt. 7 Eventuelt Der var intet til dette punkt Redaktoer@grundejeren.dk P-strategien i København Centerchef Anders Møller fra Center for Parkering berettede på repræsentantskabsmødet om Københavns Kommunes P-strategi, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2005, som består af tre indsatsområder: 1. En forstærket adfærdsregulering i form af øget betalingsparkering med fokus på at dæmpe pendlertrafikken. 2. En forbedring af forholdene for beboerparkering i de indre brokvarterer, så beboerne i disse kvarterer kan få mulighed for et øget bilejerskab i samme takt som hidtil uden at skulle udsættes for en forringelse af parkeringsforholdene. 3. En nedlæggelse af gadeparkeringspladser som led i forbedring af byrum og det trafikale miljø. Til gengæld opføres nye p- pladser i København. De mange interessante oplysninger vil vi samle med andre informationer, hvor også de private fællesveje indgår, og bringe ved en senere lejlighed i Grundejeren.dk Det samme gælder aftenens andet og særdeles spændende oplæg fra Advokat Morten Mark Østergaard fra forumadvokater.dk 5

6 Københavns første klimatilpasningsplan! Grundejerens udsendte, Bjarne Kallesøe og Erik Honoré, deltog i Københavns Kommunes konference i Codanhus den 25. marts 2011, hvor Københavns første klimatilpasningsplan, som er sendt i høring i offentligheden, blev præsenteret. Her kunne borgere, erhvervsliv og fagfolk give deres bud på, hvordan vi sikrer vores by mod fremtidens vejr - og hvordan vi som by kan drage fordel af de forholdsvis store investeringer, som klimatilpasningen vil kræve over de næste mange år. Vildere vejr Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard bød velkommen og ridsede situationens alvor op. Den globale og lokale klimaudfordring var herefter emnet ved DMI. Og det var en dyster udsigt med hensyn til fremtidens vejr. Om forandringerne er menneskeskabte, naturlige eller lidt af hvert, så er de mest positive prognoser ikke til at tage fejl af. Koldere vintre og varmere somre, og regnskyl i helt andre mængder end tidligere. Højere forsikringspræmier? Forsikringsselskaberne kunne da også allerede nu melde om mange flere anmeldte skader end tidligere, som vil få betydning for forsikringspræmierne fremover. Til gengæld skal det så også kunne afspejles i præmierne, når husejerne selv foretager foranstaltninger til afbødelse af situationen. For grundejerne betyder det, at regnvandet i højere grad skal afledes på grunden og i sidste ende ledes ned til grundvandet. Vil du selv aflede dit regnvand? Som privatperson eller bygherre har du mulighed for at håndtere regnvand på din grund uden om kloakken. Der er flere metoder til lokal afledning af regnvand (LAR), f.eks nedsivning i jorden eller afledning til et vandområde; det kan være en ny lille sø eller dam, eller en eksisterende sø eller et vandløb. Københavns Kommune har besluttet at fremme lokal afledning af regnvand, fordi klimaændringer og strengere miljøkrav betyder at kloakkerne i fremtiden bliver for små til alt det vand, der skal ledes væk, når det regner. Der er dog områder i kommunen, der ikke er velegnede til LAR. F.eks. kan nedsivning af regnvand ikke tillades på arealer med væsentlig jordforurening eller i områder, hvor grundvandet står særligt højt. Regnvand må heller ikke ledes til lokale vandområder, hvis det kan forurene dem eller give problemer med oversvømmelser. Hvor skal der afledes lokalt? I nybyggerier med et grundareal på mere end 300 m 2 skal tagvand håndteres med LAR-metoder med mindre særlige forhold taler imod. (vedtaget i Københavns Kommunes Spildevandsplan) Søg om støtte til en faskine Hvis der etableres en LAR-løsning, eksempelvis en faskine, i en eksisterende bebyggelse, er det i visse tilfælde muligt at få støtte fra Københavns Energi. Dette sker ved tilbagebetaling af grundejerens tilslutningsbidrag til kloak og kræver normalt, at der ikke sker overløb af vand fra LAR-løsningen til kloakken efterfølgende. Læs mere på Tilladelse til nedsivning eller udledning Både nedsivning og udledning af regnvand kræver tilladelse. Nedsivning af regnvand til jord og grundvand via faskiner kræver tilladelse fra Center for Miljø. Udledning af regnvand til vandområder - både ferske og marine - kræver tilladelse fra Center for Park og Natur. Byggetilladelser Ved nybygning af etageejendomme og andre større byggerier skal aflednings- og regnvandsanlæg være en del af byggetilladelsen, som gives af Center for Byggeri. Ændring af installationer skal tilsvarende omfattes af en byggetilladelse. Ved nybygning af enfamiliehuse og andre småhuse eller ved ændringer af eksisterende installationer - skal aflednings- og regnvandsanlæg være en del af projektbeskrivelsen, der skal anmeldes til Center for Byggeri, og alle krav i Bygningsreglement 2008 skal overholdes. Det betyder, at alle former for anlæg til afledning og anvendelse af opsamlet regnvand skal udføres efter gældende normer og standarder. Typer af regnvand For at undgå problemer med forurenet regnvand skelner Københavns Kommune mellem tagvand og vejvand, når der skal gives tilladelse til nedsivning eller udledning af regnvand. Tagvand fra tage uden problematiske belægninger og vand fra arealer, der ikke er belastet med trafik betragtes som rent, mens vejvand skal renses, før det betragtes som rent. Græs frem for fliser Trenden hos grundejerne med flisebelægning af forhaven med ulovligt fald mod vejen skal måske afløses af grønne haver med små søer, damme og vandrender. Andre muligheder som faskiner m.m. er afhængige af mange omstændigheder som f.eks. jordbundsforhold, bebyggelsestæthed osv. Her er nogle uddrag af råd og tip, samt oplysninger om ansøgninger og tilskudsmuligheder på Foto: Jan Mørch 6

7 Klimakaos i København? Af Lise Thorsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, medlem af Teknik- og Miljøudvalget. Teknik- & Miljøudvalget Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard/ F Lars Weiss/ A Nå ok, kaos er måske så meget sagt. Så galt går det forhåbentlig ikke. Men - dommedagsprofetier eller ej: I de kommende år vil hele verden komme til at mærke ændringerne i klimaet. Også Danmark. Også København. Også din gade. Også din have. Regn, der vælter ned i tove. Regn, der vælter ned i dagevis. Det er en af de ting, vi med sikkerhed ved vil blive til virkelighed. Vi forventer op mod 30% mere nedbør i Købehavn de kommende år. Mest i sensommeren og om vinteren, mindre om sommeren. Vi har allerede set en forsmag på de voldsomme, nærmest tropiske regnskyl. Hvem husker ikke sidste sommer, da Lyngbyvejen stod under vand, kloakdækslerne i Nordsjælland sprang op som champagnepropper, og husejere stod i vand til livet, mens de fortvivlet så havemøbler, kufferter og børnenes aflagte legetøj flyde rundt i de oversvømmede kældre. Det er den enkelte villaejers pligt at sikre stikledningerne ud til vejen, mens det er kommunens ansvar at sikre hovedledningerne i vejen. Og faktisk er kloakkerne generelt set i god stand. De er bare ikke bygget til at kunne rumme så store mængder vand. Og skulle vi skifte dem ud i hele byen, ville det blive en voldsom udskrivning i omegnen af mia. kr. Oven i det kommer en 3 5 mia. mere for at sikre, at regn- og spildevand holdes adskilt. I stedet for at grave hele byen op på kryds og tværs er der meget mere fornuft i at håndtere regnvandet lokalt. Det er både billigere for kommunen (læs: skatteborgerne) og bedre fordi vi så kan udnytte vandet til at gøre byen til et bedre sted at bo. Vi kan f.eks. lede det hen, hvor vi har brug for det i parker og idrætsanlæg. Det koster noget at sikre sig mod regnen. Men det kan ende med at koste mere at lade være Men den enkelte husejer kan også gøre noget. Og bliver nødt til at gøre noget. Så græs og planter der, hvor der er beton og fliser. Det suger og bruger vandet i stedet for, at det ryger i kloakken. Anlæg nedsivningsbrønde, faskiner, regnbede eller bassiner. Det er alt sammen noget, der kan gøre haverne bedre egnede til at håndtere vandet. Og i nogle tilfælde oven i købet også kønnere at se på. I Københavns kommune hjælper vi gerne husejerne med råd og dåd. Gå ind på og bliv klogere på, hvordan du håndterer regnvandet, og hvad du evt. kan få af nedslag i tilslutningsafgiften. Ja: Det koster noget at sikre sig mod regnen. Men det kan ende med at koste mere at lade være. Mette Reissmann/ A Lise Thorsen/ A Signe Goldmann/ F Peter Thiele/ F Morten Kabell / Ø Jakob Næsager/ C Lars Berg Dueholm / I Bo Normander / B Karin Storgaard/ O 7

8 Gadebelysningen på de private fællesveje! Tankerne om at lade grundejerne overtage udgifterne på gadebelysningen spøger nu igen. Privatvejsloven er blevet revideret, og selv om grundejerne er blevet stillet en smule bedre, er utrolig meget nu lagt op til kommunale skøn. Nedenstående notat vendes i øjeblikket på Københavns Rådhus. Belysning på private fællesveje i stormvejr Ansvar for private fællesveje er fortsat grundlæggende grundejernes ansvar. På belysningsområdet skabes dog en særlig hjemmel: hvis almene hensyn taler for det, kan kommunen finansiere driften. Hvis kommunen ønsker bedre belysning af hensyn til almen færdsel, skal kommunen betale de ekstra omkostninger. Borgerne får øget ret til at teste om den almene færdsel på en vej bør medføre, at kommunen skal overtage den (hvis over 50 % fremmed motorkørende færdsel). Det vurderes umiddelbart, at mellem 25 og 30 % af de private fællesveje har over 50 % fremmed motorkørende færdsel. Ny lov - konsekvenser 2009: Statsforvaltningen afgør, at Odenses praksis med at betale for drift af gadebelysning på private veje var ulovlig. 2010: TMF starter en proces med at lovliggøre og fremlagde en indstilling om at ophøre med at drifte gadebelysningen på private fællesveje. TMU besluttede at udsætte sagen og bede indenrigsministeren om et klart svar på, om KK kunne fortsætte praksis med at finansiere driften. Ministeren svarede, at man nok kan anvende kommunalfuldmagten til at løfte opgaven, men at den nye privatvejslov vil rumme en ny hjemmel til dette. Den nu vedtagne privatvejslov giver hjemmel til at finansiere driften, hvis almene hensyn taler for det. Økonomi belysning - drift af private fællesveje Kommunen har betalt driften af belysning i næsten 50 år. Det koster årligt omkring 11,3 mio. kr. på de private fællesveje. Af de 11,3 mio. kr. skal kommunen fortsat betale for gadebelysningen, hvor TMF er grundejer (0,7 mio. kr.) og på veje med over 50 % fremmed motorkørende færdsel (ca. 3 mio. kr.). Hvis udgiften overføres til grundejerne, kan kommunen formentlig spare ca. 7,6 mio. kr. årligt når ordningen overgår til ordinær drift medio Anslået årlig driftsudgift for grundejerne fra medio 2013 på ca kr. årligt + administrationsbidrag på højst 9 %. Når der sker udskiftning til nye lamper, forventes denne udgift at falde med 170 kr. ved en halvering af strømforbruget. 8

9 Finansiering af nyanlæg Armaturer og master København kommune står umiddelbart over for nyinvesteringer af belysning af hensyn til dels lovkrav fra EU og opfyldelse af klimamål. Der er behov for 74 mio kr. inden 2015, heraf 30 mio. kr. på de private fællesveje. Inden 2024 er den samlede investering på ca. 600 mio., hvoraf 300 mio. er på de private fællesveje. Der ses på andre og nye finansieringsmuligheder både for de offentlige og de private veje. En særlig udfordring er, at DONG med projektet Luft til Jord lægger el-ledninger ned i jorden. Udskiftning af lamper og master bør koordineres med DONG. Belysning proces Beslutning om drift og anlægsinvestering skal pålægges grundejerne. Grundejerforeningerne informeres på møder. De grundejere informeres om driftsudgifter årligt på ca kr. mindst et år før ikrafttræden. Betalingen for driftsudgifter kan overføres til grundejerne i Hvis nyanlægsinvesteringen også pålægges grundejerne, vil det svare til ca kr. pr. grundejer frem til 2024, hvis der ikke findes en finansieringsmodel. Frem til 2024 og CO2 neutral by Der skal samlet investeres op mod 300 mio. på offentlige veje og det samme på de private veje. Udskiftning af hvor meget og til hvad er helt afhængig af nyudvikling af lysteknologi som LED, anvendelse af solceller og minivindmøller ved gadebelysning. Belysning - lovpligtig udskiftning og opfyldning af klimamål Mio. kr. Kviksølv Kviksølv Natrium Helios Antal lyskilder Vejstatus Off. vej Privat vej Off. vej Off. vej Årsag Lovkrav Lovkrav Klimamål Klimamål I alt ,5 15,0 6,0 3,5 37, ,5 15,0 6,0 3,5 37,0 I alt ,0 30,0 12,0 7,0 74,0 Af vejnettet i Københavns kommune er over halvdelen private fællesveje. De ca. 370 km private fællesveje (markeret som røde på kortet ) ligger fortrinsvis i villakvartererne i Københavns randområder. 9

10 Cykelsuperrute på Hyltebjerg Allé - Privat fællesvej... Forslaget - fra forvaltningen om en Cykelsuperrute på privat fællesvej, giver interessant information om lovtolkning samt skøn om udgifter til ren- og vedligeholdelse. Cykelsupersti: Albertslund-ruten - Hyltebjerg Allé ( ) Borgerrepræsentationen skal godkende, at Albertslundruten anlægges som offentlig sti på privat fællesvej, og at Københavns Kommune dermed overtager driften på den del, der løber i privat fællesvej, så optimal belægning og renholdelse året rundt kan sikres. INDSTILLING og Beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at Albertslundruten anlægges som offentlig sti på den private fællesvej Hyltebjerg Allé, Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 2. at forvaltningen igangsætter et arbejde med at beskrive, hvordan strækningen mellem Ålekistevej og Krogagervej kan forbedres, så den lever op til kravene til en cykelsupersti. Problemstilling En del af Albertslundruten (se evt. indstillingen om Albertslundruten på Teknik- og Miljøvalgets dagsorden til 4. april) forløber via den private fællesvej Hyltebjerg Allé og et lille stykke på Linde Allé, se bilag 1. Belægningen er flere steder i dårlig stand, og snerydningen sker kun nødtørftigt. Da drift og vedligeholdelse af vejen forestås af de tilstødende grundejere efter reglerne i lov om private fælleveje, er der grænser for, hvad kommunen kan kræve af grundejerne, og dermed kan det være vanskeligt at sikre den høje standard, som cykelsuperstierne forudsætter. Ud over de driftmæssige udfordringer er der så mange parkerede biler på et smalt vejprofil (mellem Ålekistevej og Krogagervej), at der er dårlig fremkommelighed for cyklisterne, og cyklisterne føler sig klemte og utrygge. Pga. de mange parkerede biler kan en bil og en cykel eksempelvis ikke passere samtidig. Løsning Der er tre modeller i forhold til disse to private fællesveje: 1. Vejene fortsætter som private fællesveje. 2. Vejene fortsætter som private fællesveje med cykelsuperstien anlagt som offentlig sti. 3. Kommunen overtager strækningerne som offentlig vej. Forvaltningen anbefaler model 2 af flere årsager (se uddybede begrundelser herfor i bilag 2): I forhold til forvaltningens mulighed for at sikre et tilfredsstillende driftsniveau (beslutningspunkt 1). - For det første giver modellen kommunen muligheden for at udføre driften af den offentlige sti og dermed sikre det kvalitetsniveau, som er nødvendigt for en cykelsupersti. Det vil kommunen ikke kunne pålægge de private grundejere. - For det andet er det muligt at lave en aftale med grundejerne om, at kommunen udfører driften af resten af kørebanearealet mod betaling fra grundejerne, dvs. for eksempel sikrer, at snerydning sker i hele vejens bredde. Det skal understreges, at grundejerne ikke bliver pålagt en højere udgift, end de i forvejen burde bruge på strækningen, se bilag 3. I forhold til forvaltningens mulighed for at gennemføre fysiske forbedringer (beslutningspunkt 2) - For det tredje giver modellen mulighed for, at kommunen kan foretage de nødvendige fysiske ændringer af stien, så den kan fungere som cykelsupersti. Der vil blive udarbejdet et forslag til, hvilke tiltag der skal til for at øge fremkommeligheden, komforten og trygheden/sikkerheden på denne strækning. Model 1 kan ikke anbefales, da kommunen ikke kan kræve et vedligeholdelsesniveau, der rækker ud over hensynet til at sikre en god og forsvarlig stand af vejen af grundejerne. Model 3 kan ikke anbefales, da det vil kunne betyde, at kommunen i medfør af lighedsgrundsætningen vil skulle overtage andre lignende private fællesveje. Det vil ligeledes medføre øgede udgifter til drift og vedligeholdelse i forhold til de andre modeller. Et overslag på disse udgifter beløber sig til knap kr. pr. år mere end model 2. Med indstillingen vil kommunen gennemføre første eksempel på, hvorledes en cykelsupersti kan forløbe ad privat fællesvej, og dermed høste erfaringer som kan give input til andre ruter med lignende dilemma. Indtil videre drejer det sig om 5-10 strækninger i cykelsuperstinettet, som alle vil blive politisk behandlet individuelt. Grundejerne på de private fællesveje vil blive involveret og hørt. 10

11 -eller offentlig? Økonomi Af bilag 3 fremgår et overslag over, hvad det vil koste forvaltningen at drive strækningen på den private fællesvej. Overslaget er på kr. pr. år, hvoraf grundejerne anslås at skulle betale 6,5%, svarende til kr. (Beregnet på baggrund af en vurdering af, hvad grundejerne i dag betaler, eller burde betale, for at holde vejen i tilfredsstillende stand). Dvs. kommunens udgift reelt er på kr. pr. år. Det skal understreges, at grundejernes udgifter ikke vil overstige det, de i dag burde bruge på vedligeholdelse. De forøgede driftsomkostninger bliver således kr. pr. år. Såfremt der ikke gives en forhøjelse af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme i Budget 2012, vil de forøgede driftsomkostninger blive dækket via effektiviseringer eller reduktion af serviceniveauet på Teknik- og Miljøforvaltningens øvrige områder. Videre proces I første omgang udlægger forvaltningen cykelsuperstien som offentlig sti og indgår driftsaftale med grundejerne. Derefter påbegyndes udbedringerne af belægningen og renholdelse/ snerydning. Samtidig starter forvaltningen et arbejde med at beskrive de fysiske tiltag, der bør gennemføres på strækningen, med særlig fokus på den problematiske strækning mellem Ålekistevej og Krogagervej. Finansieringen af disse forbedringer indgår i separat indstilling om Albertslundruten (Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2011). Grundejerne på de private fællesveje vil blive involveret og hørt. Hjalte Aaberg /Niels Tørsløv Bilag 2 Cykelsuperstier og grønne cykelruter på private fællesveje Med udgangspunkt i notat om etablering af grønne cykelruter m.m. på private fællesveje af 30. oktober 2007 af advokat Anders Valentiner-Branth, Horten. Offentlige stier Horten anbefaler, at cykelruterne anlægges som offentlige stier. En offentlig sti er et færdselsareal, der er forbeholdt gående, cyklende og/eller ridende færdsel, og som administreres af efter vejloven, jf. vejlovens 96. Anlæg Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have status som en offentlig sti og samtidig fungere som privat fællesvej. Det er således kommunens beslutning, om en offentlig sti skal anlægges på en privat fællesvej. Hjemlen hertil er vejlovens 97. Det er kommunen, der bestemmer, hvilke foranstaltninger der skal udføres på de offentlige stier. Kommunen skal selv afholde udgifterne hertil. Det fremgår af vejlovens 100, jf. 10. Vedligeholdelse Kommunen skal holde de offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Hvis en offentlig sti løber over en privat fællevej, skal kommunen afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse. Det fremgår af vejlovens 99. Vintervedligeholdelse og renholdelse Det er kommunen, der skal vintervedligeholde og renholde en offentlig sti. Det er de tilstødende grundejere, der skal vintervedligeholde og renholde den private fællesvej. Kommunen kan med hjemmel i vintervedligeholdelseslovens 10 bestemme, at vintervedligeholdelse og renholdelse af den private fællesvej udføres af kommunen for de tilstødende grundejeres regning. Ved fordelingen af udgifterne skal kommunen afholde en forholdsmæssig del af udgifterne svarende til udgifterne til den offentlige sti. Proces Ved anlæg af en offentlig sti på en privat fællesvej, skal vejejerne kun have erstatning herfor, såfremt der er tale om et tab. Normalt anses private fællesveje som værdiløse, idet vejene ikke kan nedlægges af ejerne, og vejene ikke kan anvendes til andre formål. Det anses ligeledes som en fordel for ejerne, at kommunen overtager vedligeholdelsesudgiften på den del af vejen, der bliver optaget som offentlig sti. Det anses ligeledes som en fordel for ejerne, at kommunen overtager vedligeholdelsesudgiften på den del af vejen, der bliver optaget som offentlig sti. Private fællesveje Horten kan ikke anbefale, at der placeres cykelruter på private fællesveje, selvom privatvejsloven giver mulighed for, at dette kan lade sig gøre. Anlæg Kommunen kan med hjemmel i privatvejslovens 44, stk. 1 og færdselslovens 92, stk. 1 af færdselsmæssige årsager f.eks. af hensyn til trafikafviklingen anvise cykelruter samt foretage de fysiske ændringer, som er nødvendige for at etablere cykelruter på private fællesveje.udgifterne hertil skal afholdes af kommunen. Drift og vedligeholdelse Det er de tilstødende grundejere til den private fællesvej, der som udgangspunkt skal afholde udgifterne til vedligeholdelse af den private fællesvej, også selvom der på vejen er anvist og etableret en særlig cykelrute. Hvis vedligeholdelse af cykelruterne trafiksikkerhedsmæssigt kræver en højere standard end på normale private fællesveje, kan kommunen derfor stille krav herom. Krav om et vedligeholdelsesniveau, der rækker ud over hensynet til at sikre en god og forsvarlig stand af cykelruten, kan imidlertid ikke kræves af de private grundejere. Statsforvaltningen Syddanmark har i en sag om kommuners betaling af belysning på private fællesveje udtalt, at det ifølge Kommunalfuldmagtsreglerne er ulovligt for kommunen at afholde udgifter på private fællesveje, som ifølge lovgivningen skal afholdes af grundejerne. På den baggrund er det tvivlsomt, om kommunen kan afholde udgifter til vedligeholdelse af cykelruter på private fællesveje. Horten anbefaler, at kommunen så vidt muligt undgår at påtage sig at overtage udgifter på private fællesveje, som efter privatvejsloven kan afholdes af grundejerne. Indenrigsministeriet har dog udtalt, at en kommune kan afholde udgifter til. f.eks. vejbelysning, hvis dette er begrundet i, at kommunen af arkitektoniske årsager ønsker en særlig belysning, som er dyrere end den belysning, en grundejer normalt vil være forpligtet til at bekoste. 11

12 Set i lyset af belysningsproblematikken er hjemlen dertil dog forbundet med betydelig usikkerhed. En beslutning om at afholde vedligeholdelsesudgifter på cykelstierne vil ligeledes rejse spørgsmålet, om hvilke andre private fællesveje kommunen som følge af lighedsgrundsætningen efterfølgende vil være forpligtet til at støtte ved at afholde lignende udgifter. Vintervedligeholdelse og renholdelse Det er de tilstødende grundejere, der skal vintervedligeholde og renholde den private fællesvej. Kommunen kan med hjemmel i vinterved- ligeholdelseslovens 10 bestemme, at vintervedligeholdelse og renholdelse af den private fællesvej udføres af kommunen for de tilstødende grundejeres regning. Proces På den private fællesvej skal der altid ske partshøring af vejejerne og særligt berørte. Bilag 3 Det skal understreges, at der er tale om et overordnet overslag over kommunens øgede driftsomkostninger, som følge af at udlægge Albertslundruten som offentlig sti. Skønnet mængde Længde (m) Bredde (m) Areal (m2) Kørebane Fortov , Antal Vejbrønde 70 Driftsoverslag hvis der etableres en offentlig sti der ligger på vejen i hele vejens længde: 1) Vedligeholdelse af kørebanen 2) Vedligeholdelse af fortovet 3) Vedligeholdelse af vejbrønde 4) Renholdning af vejflader 5) Brøndsugning 6) Vintersaltning og snerydning på kørebanen 12) Vintersaltning og snerydning på cykelbane I alt *-**** Kørebaneslidlag Kørebanebærelag Fortov inkl. kantsten Vejbrønd inkl. karm/rist Fejning Vejbrønd Saltning og snerydning af kørebaner Salt Saltning og snerydning af cykelbaner Salt Enhedspris Kr./år Forudsat levetid/ kvalitetsniveau 9 kr./m2/år 10 kr./m2/år 40 kr./m2/år 250 kr./stk./år 30 kr./m2/år 32 kr./stk./år 33,8 kr./lb. md 0,56 kr./m2 23,1 kr./lb. md 0,56 kr./m grundejer år 100 år 50 år 100 år Fejeniveau B 1. gang pr. år *Vedligeholdelse af belysning ligger i dag hos TMF og vil forsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budgettet ekstra. Armatur inkl. mast og el-forbrug ca. 0 kr./ stk/år (forudsætning levetid 50 år) **Vedligeholdelse af striber ligger i dag hos TMF og vil forsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budgettet ekstra. Genopstribning ca. 0 kr./lbm/år (forudsætning levetid 7 år) ***Vedligeholdelse af vejnavneskilte og færselstavler ligger i dag hos TMF og vil forsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budgettet ekstra. Skilt inkl. stander ca. 0 kr./stk/år (forudsætning levetid 25 år) ****Tilsyn Tilsynsmedarbejder timer ca. 0 kr./stk/år (forudsætning tilsyn op til 2 gange pr. år). Det giver kun mening at kræve, at tilstødende grundejer betaler for det vejudstyr og de arealer, som ikke er offentlige. Derfor skal TMF stadig betale for belysning, striber samt vejnavneskilte og færdselstavler. Hertil kommer, at den offentlige sti jo må havde en defineret bredde f. eks. på 1,5 meter i begge sider (i alt 3,0 m). Dette areal kan der af gode grunde heller ikke kræves betaling for hos grundejer. Tilbage er vedligeholdelsen, renholdelsen og vintertjenesten på den resterende vejbredde samt grundejers fortsatte betaling af udgifterne til fortovs vedligehold, renhold, ukrudtsrydning og snerydning. Om udgifterne til brøndsugning og vedligehold skal ligge på private eller offentlige hænder, afhænger af om man vælger at dele udgiften, eller om man går ud fra, at den offentlige sti ligger langs med kantstenen, så alle vejbrønde derfor ligger i stiarealet og hermed bliver et TMF-anliggende. Det er værd at bemærke, at den standard som TMF ønsker på vejstrækningen (stistrækningen), vil være af en anden karakter og på et væsentligt højere niveau end det niveau, som det med vejloven i hånden kan forlanges af en grundejer. Derfor vil det give mening at se den udgift som en grundejer ville forvente at skulle betale, i for hold til den faktiske udgift, som TMF måtte have. Det vil være forkert, at kræve at grundejer skal dække den medudgift, der ligger i at vælge mere cykelvenlige løsninger eller en hurtigere udskiftningstakt mv., se bilag 2 til indstillingen. 12

13 Overslag over grundejers (nuværende) driftsudgift: 1) Vedligeholdelse af kørebanen 2) Vedligeholdelse af vejbrønde 3) Brøndsugning I alt *** Opretning AB 6t 10/m 2 Overfladebehandling med 2/5 mm skærver inkl. affejning Hullapning sidst i vedligeholdelsesperioden Vejbrønd inkl. karm/rist Vejbrønd Enhedspris Kr./år Forudsat levetid/ kvalitetsniveau 0,60 kr./m2/år 1,20 kr./m2/år 0,10 kr./m2/år Ca. 250 kr./stk/år 32 kr./stk/år år 25 år 100 år Sugning 1 gang pr. år * Renhold af vejflader ca. 0 kr./stk/år ** Vintersaltning og snerydning på kørebanen og på cykelbanen 0 kr./år Den andel af TMF udgifterne, som kan viderefaktureres til tilstødende grundejer, er på ca. 6.5 % Driftsoverslag hvis hele vejen overtages som offentlig vej i hele vejens længde: 1) Vedligeholdelse af kørebanen 2) Vedligeholdelse af fortovet 3) Vedligeholdelse af vejbrønde 4) Renholdning af vejflader 5) Brøndsugning 6) Vintersaltning og snerydning på kørebanen 12) Vintersaltning og snerydning på cykelbane I alt *-**** Kørebaneslidlag Kørebanebærelag Fortov inkl. kantsten Vejbrønd inkl. karm/rist Fejning Vejbrønd Saltning og snerydning af kørebaner Salt Saltning og snerydning af cykelbaner Salt Enhedspris Kr./år Forudsat levetid/ kvalitetsniveau 9 kr./m2/år 10 kr./m2/år 40 kr./m2/år 250 kr./stk./år 30 kr./m2/år 32 kr./stk./år 33,8 kr./lb. md 0,56 kr./m2 23,1 kr./lb. md 0,56 kr./m år 100 år 50 år 100 år Fejeniveau B 1. gang pr. år *Vedligeholdelse af belysning ligger i dag hos TMF og vil forsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budgettet ekstra. Armatur inkl. mast og el-forbrug ca. 0 kr./ stk/år (forudsætning levetid 50 år) **Vedligeholdelse af striber ligger i dag hos TMF og vil forsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budget-tet ekstra. Genopstribning ca. 0 kr./lbm/år (forudsætning levetid 7 år) ***Vedligeholdelse af vejnavneskilte og færdselstavler ligger i dag hos TMF og vil fortsat ligge hos CTR og vil derfor ikke belaste budgettet ekstra. Skilt inkl. stander ca. 0 kr./stk/år (forudsætning levetid 25 år) ****Tilsyn Tilsynsmedarbejder timer ca. 0 kr./stk/år (forudsætning tilsyn op til 2 gange pr. år) Ved denne løsning er driftsansvaret fastlagt på forhånd og medfører grundejers forsatte betaling af udgifterne til fortovsvedligehold, renhold, ukrudtsrydning og vinterrydning. Den andel, som kan viderefaktureres til tilstødende grundejer, er på 0 % Hyltebjerg og Linde Allé tilsammen Stykket på Linde Allé som indgår i Albertslundruten udgør ca. en sjettedel i udstrækning sammenlignet med Hyltebjerg Allé. Således er det samlede overslag over driftsudgifter for hele strækning på kr pr. år, hvoraf grundejerne anslås at skulle betale 6,5 %, svarende til kr. Sidste nyt Det erfares, at Teknik- og Miljøudvalget har indstillet, at strækningen Hyltebjerg Allé fra Ålekistevej til Krogagervej opklassificeres til offentlig vej. 13

14 Kontaktmøde i Vanløse Grundejersammenslutning Vanløse Grundejersammenslutning (VGS), afholdt den 13. april kontaktmøde med sine medlemsforeninger, 41 vej- og grundejerforeninger, samt 16 andels- og 5 ejerboligforeninger. Vanløse trafikalt Under overskriften Status på Vanløse trafikalt kom medlemmerne på rundtur i Vanløse fra bymidte over engen til trafikknudepunkt Flintholm. De foreslåede ruter for de mange nye busser, der skal gennem Vanløse til Flintholm, vil give pres på hovedvejene, hvorved bivejene i bymidten (private fællesveje) bliver gennemkørselsveje. Også Grøndals Parkvej, der er regionalvej, bliver hårdt belastet. En del mente, det åbenbart måtte være kommunens politik at holde bilerne helt ude af Københavns Kommune, når der kun anlægges 35 p-pladser og ingen legale afsætningspladser på det nye store trafikknudepunkt. Lokaludvalget inddrages løbende af økonomiforvaltningen med henblik på et høringssvar i efteråret. Parkeringsanlæg? Anlæggelsen af Flintholm Station og den manglende mulighed for pendlerparkering gav store problemer i grf. Vanløse Stationsby (to minutter fra Flintholm). Derfor fik de indført 2-timers begrænsning på hverdage fra kl. 8-19, hvilket havde en kolossal effekt. Cykelstierne i Jernbane Allé, der er under etablering, har også givet en forsmag på nedlæggelsen af 70 p- pladser og deraf følgende parkeringsproblemer på de private fællesveje, der støder op til. Pendlerne har ikke været længe om at finde nye græsgange, og nu oversvømmes de øvrige foreninger omkring bymidten af udefrakommende pendlere med job i City, eller som skal på ferie via Metro til lufthavnen i et par uger eller tre. P-pladser til pendlerne bør være en opgave for stat og kommune og ikke for beboerne på de private fællesveje, der pga. den tætte parkering ikke får tømt affald, da skraldebilerne ikke kan passere på de tæt parkerede veje. Dennis Jørgensen fra Frederiksberg forsyning, en af ophavsmændene til Skru ned -folderen, demonstrerede, hvordan du bruger din fjernvarme optimalt ved kontaktmødet i VGS. Det var særdeles lærerigt! I GF Katrinedal har man nu vedtaget at indføre 2 timers-zonen i området op mod Vanløse station. Andre foreninger overvejer også p-zonen. Dertil søges en dialog med Center for Trafik angående sidevejene til Jernbane Allé. Da handelen og beboerne i Jernbane Allé vil mangle p-pladser fremover, er det bedre at skabe plads til bilister med ærinde i bydelen i dagtimerne og de lokale beboere om aftenen/natten. Damhuskvarteret Damhussøkvarterets mange vejforeninger har udarbejdet en fælles strategi for trafikregulering af hele området. Formålet er at hindre unødig gennemkørsel i området samt at hastighedsdæmpe den trafik, som har ærinde til engen, institutioner, skoler, Vanløsehallerne og Vanløse Stadion. Planen skal nu forelægges kvarterets øvrige interessenter, inden der søges dialog med forvaltningen om gennemførelse af projektet. Den kommende cykelsuperrute fra Albertslund til København - der via Damhusengen skal føres gennem den private fællesvej Hyltebjerg Allé og en bid af Linde Allé blev også vendt. Det blev ved mødet oplyst, at TMU netop havde besluttet at indstille vejen til overtagelse af kommunen på strækningen fra Engen til Ålekistevej. Skoleprojekter Et elevprojekt ved Vanløse og Hyltebjerg Skoler, hvor de unge selv stiller forslag om et oplevelsesområde ved inddragelse af en del af vejarealet mellem de to skoler, bev gennemgået. Eleverne er i kontakt med forvaltningen, der deltog i præsentationen af projektet i Vanløse Lokaludvalg. Også skolevejsprojektet ved Katrinedal Skole, med gennemkørselsforbud på Vanløse Alle ved Randbølvej i en time hver morgen, blev gennemgået. Projektet er ifølge Jan Mørch, VGS, ikke helt gennemtænkt og må betragtes som strøtanker, da et sådant forbud ikke vil blive respekteret - og hvem skal håndhæve det? Udviklingen i bymidten Der blev også gjort status på Fengers projekter i bymidten med det m 2 store butikscenter Galleria ved Vanløse Station, der også skal rumme et underjordisk p-anlæg med 326 P- pladser. Overfor på den gamle Bertelsen-grund, planlægges det spændende byggeri Hjørnestenen og endelig færdiggørelsen af Indertoften og projektet over for Kulturstationen med de 40 meter høje tårne med en roterende restaurant øverst oppe. 14

15 Forsyningsvirksomhed Tankerne om at overdrage grundejerne vejbelysningen spøger stadig i Københavns kommune. De politikere, som grundejeren.dk havde inviteret til debatmøde om dette emne sidste år i Prøvehallen i Valby, mente ikke, at grundejerne skulle belemres med en afgift/skat af denne art, når kommunen de sidste 50 år har vedtaget, at det bør være en offentlig opgave. Og det er også herfra vi har fået tilsendt det notat, som kan læses i nærværende blad på side 8-9. Også de nye gebyr-beregningsmetoder blev der orienteret om. Mange karréejendomme har fået nogle uhyggelige stigninger og helt uden mulighed for at nedbringe udgifterne, som det kunne gøres tidligere, hvor der var incitament til nedbringelse affaldsproduktionen. De mange ejendomme, som har lagt et stort arbejde i affaldssortering og en nedbringelse af de samlede affaldsmængder, føler sig noget røvrendt, som det blev udtrykt. Grundejermarked På dagsorden var også fire oplægsholdere, der bagefter kunne konsulteres for rådgivning og uddybende spørgsmål. Andelsboligen Arbejdernes Landsbank lagde ud med Status på andelsboligen ved Niels Lundorf, der er den tilknyttede andelsboligekspert hos Arbejdernes Landsbank i Brønshøj og Vanløse. Han fortalte også om en bank, der har en forkærlighed for andelsboligtanken og gjorde i øvrigt opmærksom på de gratis bestyrelses- og regnskabskurser, som banken afholder. Grønne tage Dorte Grastrup-Hansen fra Miljøpunkt Vanløse orienterede om grønne tage. Et emne hun med stor succes også har haft oppe på Valby s minikonference Vand- og vildveje i januar. Københavns Kommune har netop vedtaget en ambitiøs tagpolitik, der betyder, at alle nyetablerede flade tage skal etableres med grønne tage. Der er mange fordele ved et grønt tag, og de tjener flere formål. Et grønt tag optager i gennemsnit 50 % af nedbøren, og samtidig holder vækstlag og planter på vandet. Det betyder, at det regnvand, der ikke bliver opsamlet, er længere tid om at løbe ned i kloakken, og det aflaster kloakkerne. Samtidig er grønne tage en forskønnelse af by-rummet, og grønne tage mindsker luftforureningen ved at optage partikler. Dorte Grastrup-Hansen fra Miljøpunkt Vanløse havde medtaget prøver på beplantning af de grønne tage. Postkasser til skel Postkassemontøren, Martin Petersen, fortalte om den nye postlov og kravet om, at parcel- og rækkehusejere sætter postkasser op ved skel. Samtidig viste han et udvalg af postkasser, pakkepostkasser og standere. Han sælger postkasser on-line og tilbyder montering af stander - nedstøbt - for kr. 699 incl. moms. Levering og opsætning sker i hele landet. Foreninger kan opgive postkassemontøren navn og antal medlemmer på info@postkassemontoeren.dk, hvorefter der sendes foreningen en kode med hvilken foreningens medlemmer kan bestille både postkasser og standere med en rabat på 15% uanset hvor mange bestillinger, der afgives. Ønskes der også montering, angiver man, hvor standeren skal placeres. Der ydes ikke rabat på monteringen. Bestil og se udvalget på: Skru ned for varmen Endelig sluttede Dennis Jørgensen fra Frederiksberg Forsyning af med en gennemgang af fjernvarmeanlægget og gode tips til, hvordan man justerer sit anlæg optimalt. Denne efterspurgte demonstration gentages til sommerarrangementet Vanløse på den anden ende i juni. Folderen Skru ned, som Dennis er medforfatter af, er trykt til Vanløses 4000 én- og tofamilieshuse. Den blev også bragt i grundejeren.dk 16 og er blevet et hit. Den er nu også - i en lettere revideret udgave - trykt i eks. af Sundbyernes Grundejerfællesskab i samarbejde med Miljøpunkt Amager. Og den overvejes nu også i Brønshøj- Husum. Grundejersamarbejdet Formanden benyttede lejligheden til at takke bestyrelsen i VGS for et unikt samarbejde og et højt aktivitetsniveau og slog samtidig et slag for at styrke det overordnede samarbejde i København gennem grundejeren.dk prisen Ved kontaktmødets begyndelse ankom en delegation fra Vanløseposten og Arbejdernes Landsbank, der gerne ville overrække den noget overraskede formand, Erik Honoré, 2720-prisen. Bankbestyrer Lars Ottosen begrundede overrækkelsen med Erik s store lokale engagement. Du har som formand for VGS, formand for Vanløse Netværk, medlem af lokaludvalget, medvirkende i miljøarbejdet, flittig skribent i lokalavisen og deltager i de mange lokale events, ikke mindst med børn og unge vist, at du brænder for din bydel. Erik er netop fyldt 65 år, men er en person med masser af vigør, humor og gå-på-mod. En lokal ildsjæl og en af de frivillige, der altid stiller op, når der er brug for det. - Du gør en forskel Erik, sluttede Lars Ottosen. -VGS Fotos: Jan Mørch 15

16 Grundejeren.dk, Sekretariatet, Vendersgade 22, 1363 København K. Vemodigt farvel til R98 - med en meget festlig bisættelse! Skraldemændene markerede den sidste arbejdsdag i R98, den 29. april med en procession gennem byen, med tillidsmand Palle Nissen i fuldt ornat. Ved indgangen til receptionslokalerne blev R98 stedt til hvile ved en mindeudstilling for virksomheden og dens medarbejdere. Der har gennem mange år været et stigende krav fra flere politikere om, at udlicitere affaldshåndteringen i København, idet man mente at konkurrence ville give lavere priser. Om udliciteringen så blot var et ideologisk korstog, eller om man virkelig tror, at de private virksomheder, der vel skal leve af bestillingen, virkelig kan gøre det billigere og ikke mindst bedre, ja det vil tiden jo vise. I mellemtiden lukker så det brugerstyrede non-profitselskab, der for mere end 100 år siden blev stiftet af Københavns grundejere i utilfredshed med den kommunale affaldshåndtering. R98 - der på fornem vis har evnet at udvikle sig til en moderne miljøvirksomhed - har vundet stor anerkendelse i de andre europæiske metropoler. Virksomheden har gennem årene oparbejdet en specialviden og et knowhow, som var helt unikt. Dertil var virksomheden et mønstereksempel på en ansvarlig miljøvirksomhed med en moderne personalepolitik samt vilje og evne til at inddrage brugerne. Frederiksberg Kommune (blå stue) kommunaliserede affaldshåndteringen og overtog materiel, personale og bygninger fra R98. Både direktør Søren Eriksen, bestyrelsesformand John Frederiksen samt teknikog miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard beklagede lukningen og takkede medarbejderne for deres indsats. Ikke mindst i den toårige periode, hvor overdragelsen til private aktører fandt sted. Københavns Kommune (rød stue) valgte at privatisere over to år med endelig overtagelse den 1. maj Hermed afsluttes en epoke, der af en brugererepræsentant må begrædes, da vi har mistet vores brugerforum med dialog mellem bruger, politikere og virksomhed og med åbenhed omkring økonomi og administration. En grundejerkæmpe fylder 80 år Fhv. kontorfuldmægtig i NKT, Egon Nielsen, fyldte den 10. maj 80 år. Egon Nielsen har i en lang årrække deltaget i det frivillige grundejerarbejde i København og er tidligere kasserer i både Grundejeren.dk og i Vanløse Grundejersammenslutning. Selv om han for længst har forladt disse tillidsposter, har han helt frem til nu været aktiv i Ældrerådet og Vanløse Lokaludvalg. Han er stadig aktiv som formand for Eremiafonden, der hvert år uddeler midler til almennyttige formål i Vanløse. Vi ønsker Egon et stort til lykke! 16