Lagring af El. Marie Katrine Bech Andersen. EKSAMENSPROJEKTAPPORT Rapport nr. MEK-TES-EP Vejleder: Brian Elmegaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lagring af El. Marie Katrine Bech Andersen. EKSAMENSPROJEKTAPPORT Rapport nr. MEK-TES-EP-2009-01 Vejleder: Brian Elmegaard"

Transkript

1 Lagring af El Danmarks Tekniske Universitet Marie Katrine Bech Andersen EKSAMENSPROJEKTAPPORT Rapport nr. MEK-TES-EP Vejleder: Brian Elmegaard Institut for Mekanisk Teknologi Januar 2009

2 Lagring af El EKSAMENSPROJEKTAPPORT Rapport nr. MEK-TES-EP Vejleder: Brian Elmegaard Januar 2009 DATO Marie Katrine Bech Andersen s Institut for Mekanisk Teknologi Danmarks Tekniske Universitet 1

3 Resumé Dansk Mængden af fossile brændstoffer svinder hastigt ind, og udledning af drivhusgasser er et problem, der modtager megen opmærksomhed. Det betyder, at vedvarende energi fra eksempelvis vind i stigende grad er aktuelt. Produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder er svært at administrere, og sker sjældent i god overensstemmelse med forbrugermønstre. Denne rapport indeholder en komparativ analyse af el-til-elvirkningsgraderne og det økonomiske potentiale for varianter af fire forskellige metoder til lagring af energi. Fokus er rettet mod energimanagement, hvilket indebærer at kunne udjævne uoverensstemmelserne mellem produktion af vindkraft og forbrug af el i Danmark. Det økonomiske potentiale er baseret på data for det danske elmarked i årene 2005, 2006 og Systemerne der analyseres, er et konventionelt CAES-anlæg og et CAES-anlæg med varmelager, reversible brændselsceller, underjordisk PHS og varmepumper, der bruger CO 2 som kølemiddel. Det er også undersøgt, hvad mulighederne er for produktion af elektricitet med en Organic Rankine Cycle drevet af fjernvarmevand produceret på CO 2 -varmepumper. Af de analyserede er det mest rentable system CAES med varmelager med en el-tilelvirkningsgrad på 59 %. Det økonomiske potentiale lægger sig tæt op ad det for konventionelt CAES, men ud fra et miljøøkonomisk synspunkt er CAES med varmelager at foretrække, da naturgasforbruget er lavere. Underjordisk PHS, hvor et aquifer udgør det nederste lager har en el-til-elvirkningsgrad på 79 %. Grundet meget høje omkostninger forbundet med konstruktion af PHS-anlæg, er det dog svært at gøre lagring af el med underjordisk PHS rentabelt. Tendensen er dog, at ved grundig overvejelse og planlægning af driften af underjordisk PHS er der potentiale for at forbedre anlægsøkonomien betragteligt. Lagring af elektricitet med CO 2 - varmepumper og reversible brændselsceller er uøkonomisk grundet lave el-tilelvirkningsgrader. Derimod kan en betydelig udvikling af varmepumpeteknologi betyde, at salg af fjernvarme produceret på CO 2 -varmpeumper bliver fordelagtigt. 2

4 English The rapid decrease in the amount of fossil fuels and greenhouse gas emissions are issues, which are currently receiving much attention. This means that renewable energy from e.g. wind is becoming increasingly relevant. The production of electricity from renewable energy sources is hard to administrate, and it rarely occurs in good accordance with electricity consumption patterns. This report contains a comparative analysis of the electricity-to-electricity efficiencies and the financial potential for variants of four different energy storage methods. Energy management is brought into focus, which entails being able to even out the discrepancy between production of wind power and the consumption of electricity in Denmark. The financial potential is based on data for the Danish electricity market in 2005, 2006 and The systems that have been analysed are a conventional CAES plant and a CAES plant with heat storage, reversible fuel cells, underground PHS and heat pumps that use CO 2 as a refrigerant. A further analysis has been carried out to examine the potential for electricity production with an Organic Rankine Cycle driven by district heating water produced on CO 2 heat pumps. The system that proves most cost-effective is CAES with heat storage, which has an electricityto-electricity efficiency of 59 %. Its financial potential is somewhat comparable to that of a conventional CAES plant, but since CAES with heat storage uses less natural gas, it is preferable from an environmental point of view. Underground PHS where the lower reservoir consists of an aquifer has an electricity-to-electricity efficiency of 79 %. Due to high construction costs, underground PHS is not easily made cost-effective. However, the tendency is that by thorough consideration and planning of the underground PHS operation, the economy of such a plant can be improved significantly. Electricity storage with CO 2 heat pumps and reversible fuel cells is financially unfeasible due to low electricity-to-electricity efficiencies. Nevertheless, a considerable technological refinement of heat pump technology might make the production of district heat on CO 2 heat pumps profitable. 3

5 Nomenklatur a I0 Annuitet [ ] α Porøsitet [-] A fr Frontareal, regenerator [m 2 ] A TOT Samlet overfladeareal i regenerator [m 2 ] COP Coefficient Of Performance [-] c REG D EK Varmekapacitet, regenerator [J/kgK] Diameter [m] Efterkøler ε Varmevekslereffektivitet [-] η Virkningsgrad [-] f Friktionsfaktor [-] F Faradays konstant [c/mol] g Tyngdeacceleration [m/s 2 ] G H G L h H Gennemsnit af høje elpriser [ /MWh] Gennemsnit af elpriser v. eksport af vind [ /MWh] Massespecifik entalpi [kj/kg] Entalpi [kj] h reg Varmeoverføringskoefficient [W/ m 2 K] I Investeringsgrundlag [ ] I 0 Investering [ ] KOMP Kompressor L Længde [m] LHV Nedre brændværdi [MJ/kg] M Masse [kg] Massestrøm [kg/s] M Molvægt [g/mol] Molstrøm [mol/s] MK Mellemkøler n Tilbagebetalingstid [år] O&M Omkostninger forbundet med drift og vedligehold [ /år] p Tryk [Pa] 4

6 P Effekt [MW] P lag P prod Effekt optaget under lagring [MW] El produceret ved tømning af lager [MW] Installeret fjernvarme [MW] Fjernvarme produceret [MWh] Varme [MJ/s] r Rente [%] Re Reynolds tal [-] ρ Densitet [kg/m 3 ] T Temperatur [K; o C] T eks T prod V X forb X inst Antal timer med eksport af vindkraft per år Antal timer med produktion af lagret el per år Specifik volumen [m 3 /kg] Volumenstrøm [m 3 /s] Fjernvarmepris [ /MWh] Pris per installeret MW fjernvarme [ /MW] 5

7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Problemformulering Produktion og forbrug af vindkraft i DK Lagringsbehov Den elektriske storebæltsforbindelse Korrelationsanalyse Lagerstørrelser Systemanalyse Økonomi Beregning af investeringsgrundlag CAES Systemerne Huntorf, Tyskland Model CAES med varmelager Model Varmelagrene Exergianalyse Økonomisk potentiale Sensitivitetsanalyse af lagerstørrelsen Elektrolyse Produktion af H Elproduktion Exergianalyse Økonomisk analyse Lagring af el som varme i fjernvarmenettet Elektrisk CO 2 varmepumpe drevet af geotermisk varme Model Geologisk baggrund Sensitivitetsanalyse af varmepumper Gaskøleren og Termodynamikkens Anden Hovedsætning Exergianalyse

8 6.4 Økonomisk potentiale Pumped Hydro Storage (PHS) Systemerne Lille Torup Gaslager Stenlille Gaslager Modellerne Tryktab i rørledning Turbinen Kavernen Pumpen Lille Torup Stenlille Exergianalyse Økonomisk potentiale Sensitivitetsanalyse Alternative scenarier Scenarie Scenarie Resultat Diskussion Konklusion Bibliografi Bilag A Bilag B (CD)... Vedlagt 7

9 Figurer Figur 3-1 Korrelationskoefficienter Figur 3-2 Nettoeksport af el vs. Vindkraftproduktion, december Figur 3-3 Systemrating Figur 4-1 Huntorf CAES Figur 4-2 CAES med varmelager Figur 4-3 Simpel regenerator Figur 4-4 Udvidet regeneratormodel Figur 4-5 Regeneratorerne Figur 4-6 Exergiforløb Huntorf CAES Figur 4-7 Exergiforløb CAES med varmelager Figur 4-8 Sensitivitetsanalyse af lagerstørrelse Figur 5-1 Reversibel elektrolyse / SOFC celle Figur 5-2 SOFC trykafhængighed Figur 5-3 Exergiforløb SOC Figur 6-1 Varmepumpe Figur 6-2 Varmepumpe COP Figur 6-3 p,h diagram Figur 6-4 Q,T-diagram, gaskøler Figur 6-5 Exergivirkningsgrader for varmepumpe Figur 6-6 ORC Figur 6-7 Sensitivitetsanalyse, varmepumpe + ORC Figur 7-1 Lille Torup PHS anlæg Figur 7-2 Stenlille PHS anlæg Figur 7-3 Exergiforløb Lille Torup Figur 7-4 Exergiforløb Stenlille Figur 7-5 Stenlille sensitivitetsanalyse Figur 8-1 Scenarieanalyse, normaliserede værdier af overskuddet

10 Tabeller Tabel 3-1 Lagerstørrelser Tabel 4-1 Faste parametre, Huntorf CAES Tabel 4-2 PackedSpheres i EES Tabel 4-3 CAES Tabel 5-1 SOEC data Tabel 5-2 SOFC data Tabel 5-3 HEX effektiviteter Tabel 5-4 SOC Tabel 6-1 Faste parametre, varmepumpe Tabel 6-2 Fjernvarme Tabel 7-1 PHS-anlæg Tabel 8-1 Årlig drift, udgangsscenarie Tabel 8-2 Totale mængder lagret el Tabel 8-3 Sammenligning af scenarier

11 1 Introduktion I forbindelse med at mængden af fossile brændstoffer svinder ind, og at det derudover er uhensigtsmæssigt at være afhængig af at skulle købe brændstofferne i lande, som for de flestes vedkommende er politisk ustabile, er lagring af el meget aktuelt. Derudover har el-lagring stor betydning i forhold til at kunne administrere energi fra vedvarende kilder såsom vind, bølger og sol. Denne energi er blandt andet karakteriseret ved, at dens produktion er ganske uafhængig af forbrugernes efterspørgsel. Globale klimaændringer forårsaget af CO 2 udslip har dikteret behovet for udbygning af enheder, der producerer vedvarende energi, men for at en sådan udbygning har relevans, er det nødvendigt at kunne lagre overskudsenergi. Fokus i projektet er lagring af el med henblik på energiadministration, dvs. at større mængder overskudsenergi skal lagres og efterfølgende anvendes som substitut for eller supplement til konventionelle elproducerende enheder som f.eks. kulkraftværker. 10

12 2 Problemformulering Formålet med nærværende projekt er en komparativ analyse af metoder til lagring af større mængder el over længere tid. Jeg ønsker både at afdække, hvorledes el-til-elvirkningsgraden er for lagrene, men også hvor stort det økonomiske potentiale er. Lagrene skal dimensioneres på grundlag af en analyse af den årlige mængde eksporterede vindkraft. De fire systemer, der skal analyseres er - Compressed Air Energy Storage (CAES). Både i en konventionel udgave, samt i en udgave, hvor systemets samlede entalpitab minimeres vha. konstruktion af varmelagre. - Produktion af brint ved elektrolyse af vand, lagring af brint i underjordiske kaverner og endelig produktion af elektricitet ved katalyse af brint. En reversibel brændselscelle er basis for systemet. - Lagring af el som varme i fjernvarmenettet. Overskudselektricitet driver en varmepumpe, som bruges til at producere fjernvarmevand. - Pumped Hydro Storage (PHS). I lyset af Danmarks utilstrækkelighed hvad angår geografisk passende lokaliteter til PHS, er det undersøgt hvorledes omstændighederne er for PHS, hvor det nedre reservoir er underjordisk. 11

13 3 Produktion og forbrug af vindkraft i DK For at kunne vurdere potentialet i at installere energilagringsfaciliteter er det nødvendigt at vide hvor meget, der kan tjenes ved at opkøbe billig strøm og sælge det, når prisen er høj. Da hensigten er at skulle kunne lagre strøm fra vindmøller, er et estimat af den årlige mængde eksporterede vindmøllestrøm nødvendig. Fra offentlig side bekendtgøres det, hvor meget vindkraftproduktionen udgør af det samlede danske forbrug, og der tages ikke hensyn til det faktum, at vindkraftproduktion og forbrug er uafhængige af hinanden (1). Denne uafhængighed består f.eks. i, at vindforholdende varierer kraftigt over årstiderne, samt at vindkraft produceret om natten ikke harmonerer med forbrugsmønstret. Altså er oplysningen, om hvor stor en andel den dansk producerede vindkraft udgør af det samlede danske elforbrug, i nogen grad vildledende, i og med at den giver indtryk af, at dansk produceret vindkraft bruges i Danmark. Dette er ofte langt fra tilfældet. 3.1 Lagringsbehov Behovet for lagring af el fra overskydende vindkraft estimeres ud fra en model. I modellen bruges udtræk af markedsdata (2) for hhv. 2005, 2006 og Estimat af lagringsbehovet er desuden blevet lavet ud fra en række antagelser: Den elektriske storebæltsforbindelse Data fra DK-Vest (Jylland og Fyn) og DK-Øst (Sjælland med øer) er slået sammen. Det er gjort med henvisning til Den elektriske Storebæltsforbindelse, som forventes at være i drift fra år 2010 (1). Når det sker, vil elektricitet produceret i DK-Vest kunne transmitteres til DK-Øst og vice versa. Det vil sige, at spotmarkedspriserne repræsenterer et gennemsnit af priserne i de to regioner, mens forbruget og mængden af såvel produceret vindkraft som eksporteret el er summer. Det er antaget, at forbindelsen kan transmittere store nok mængder el til, at det er forsvarligt at analysere DK som helhed. Der tages således ikke hensyn til, at forbindelsen har begrænset kapacitet Korrelationsanalyse For at kunne vurdere, hvor meget af den eksporterede el der kommer fra vindkraft, er Pearsons korrelationskoefficient blevet brugt. Koefficienten er et udtryk for, hvor god sammenhæng der er mellem to datasæt. Den kan dermed anvendes til at sige noget om hvorledes eksport af el, vindkraftproduktion og forbruget af el i DK varierer i forhold til hinanden. Figur 3-1 Korrelationskoefficienter (3) 12

14 MWh/h Figuren illustrerer ideen med korrelationskoefficienten, som kan variere mellem -1 og 1. Vektorer med samme hældning har korrelationskoefficienten 1, og har hældningerne modsat fortegn er korrelationskoefficienten -1. Altså vil der eksempelvis være god positiv korrelation mellem to datasæt, hvis de begge vokser i et interval, hvilket er relevant, når det skal afgøres om, der er sammenhæng mellem variationer i vindkraftproduktion og eksport af el. Generelt gælder det, at numeriske værdier af korrelationskoefficienter på over 0,5 betyder høj grad af korrelation. I analysen af udtrækkene fra Energinet.dk vil en korrelationskoefficient på 0,6 udgøre den nedre grænse for, hvornår to datasæt kan siges at være korrelerede i tilfredsstillende grad. Datasættene der analyseres, er mængden af produceret vindkraft og nettoeksporten på overføringsforbindelserne fra 1/ til 31/ Der skelnes mellem fire forskellige tilfælde. For hver time i løbet af de tre år vil ét af tilfældene beskrive den aktuelle time (4): - Vindkraftproduktionen er større end nettoeksporten af el: Al den eksporterede el stammer fra vindkraft, den resterende mængde vindkraft bruges i DK. Nedenstående figur har til formål at understøtte denne beslutning: Udsnit af december 2006 Nettoeksport Vindkraft Time Figur 3-2 Nettoeksport af el vs. Vindkraftproduktion, december 2006 Der er en gennemgående tendens til, at når vindkraftproduktionen overstiger nettoeksporten, så er de to størrelser stærkt korrelerede. Den gennemsnitlige, numeriske værdi af korrelationskoefficienten for denne periode er 0,9. Det betyder, at de to kurver i høj grad stiger hhv. falder i de samme intervaller. Det giver et indtryk af, at 13

15 det er at foretrække at eksportere vindkraft frem for el produceret på konventionelle kraftværker. - Nettoeksporten er større end vindkraftproduktionen og korrelationskoefficienten mellem de to er mindre end 0,6: Der er en lav grad af sammenhæng mellem mængden af eksporteret elektricitet og mængden af produceret vindkraft. Al produceret vindkraft antages anvendt indenlands. - Nettoeksporten er større end vindkraftproduktionen og korrelationskoefficienten mellem de to overstiger 0,6: Det estimeres, at halvdelen af den producerede vindkraft eksporteres, mens resten anvendes herhjemme. - Nettoeksporten er 0: Den producerede mængde vindkraft anvendes i DK Lagerstørrelser For at kunne vurdere, hvor store lagre der er påkrævet for at kunne lagre overskudsstrøm, er hver dag i 2005, 2006 og 2007 delt op i to intervaller á tolv timer; fra kl og fra kl , og i hvert interval er mængden af eksporteret vindkraft over de tolv timer summeret op. Intervallerne er konstrueret ud fra en antagelse om, at forbruget er størst i løbet af dagen, når der er industriel produktion og væsentligt mindre om natten. Det giver mulighed for at dimensionere lagrene med henblik på at kunne rumme den største mængde eksporterede elektricitet i ét interval. Tabel 3-1 viser, hvad den nødvendige lagerkapacitet er for hvert af de tre år samt mængden af el, der samlet skal lagres per år. Yderste kolonne viser gennemsnittet for de tre år Gennemsnit Størrelse [GWh] 21,9 26,0 23,3 23,7 Interval Nat Dag Dag Lagret per år [GWh] 1552,0 2613,5 2340,5 2168,7 Tabel 3-1 Lagerstørrelser Som forventet er forekomsten af de største mængder eksporteret el fra vindkraft at finde i vinterperioden. Det er for alle tre år en stor del af det samlede danske energiforbrug, der skal kunne lagres. For at sætte det lidt i perspektiv, har CAES-anlægget i Huntorf, Tyskland en lagerkapacitet på omkring 480 MWh. Men estimatet er også gældende for DK som helhed, og altså skal det samlede, vurderede lagringsbehov tænkes fordelt ud på en række lagringsenheder. Dog vil lagre i størrelsesordnerne nævnt i tabel 1 kun få gange årligt blive fyldt helt op over et interval på et halvt døgn. Det er derfor værd at vurdere, om det er at foretrække rent økonomisk at lave lageret mindre og dermed acceptere, at man få gange må eksportere en del af overskudsstrømmen. 14

16 I analysen af lagerstørrelsen er der ikke taget hensyn til, at der i løbet af de næste fire år er projekteret nye vindmøller med en samlet effekt på omtrent 800 MW Systemanalyse Baseret på ovenstående er der behov for et system, der kan lagre større mængder energi i længere tid ad gangen; ergo et system til det der betegnes energimanagement. Figur 3-3 giver karakteristikker af forskellige systemer til lagring af el. Det ses at i forbindelse med energimanagement, er compressed air energy storage (CAES) og pumped hydro storage (PHS) oplagte kandidater til lagring af el under ovennævnte forudsætninger. Begge systemer opfylder til fulde kravene om, at større mængder energi skal kunne lagres i længere tid. Der er, i det mindste i Danmark, nogen diskussion omkring brugen af varmepumper som aftagere af overskudsstrøm (5). Derfor undersøges det også, hvad det indebærer at omdanne el til varme i fjernvarmenettet. Varmen produceres af en varmepumpe, hvori der anvendes CO 2 som kølemiddel. Endelig foregår der til stadighed megen forskning indenfor brintteknologi, og forskere på Risø har opnået gode resultater i forsøg med reversible brændselsceller, dvs. brændselsceller som både kan omdanne el til brint og ilt og omvendt. Det vil derfor være varianter af lagre baseret på komprimeret luft, hydro power, varmepumper og brint, der analyseres. 3.2 Økonomi Figur 3-3 Systemrating (31) Motivationen for at kunne lagre elektricitet er først og fremmest, at det vil kunne give anvendelsen af vedvarende energikilder mere gunstige forhold, men også at der umiddelbart vil være nogle økonomiske fordele i at kunne planlægge salget af el til forbrugerne i henhold til udbud og efterspørgsel. Denne analysedel vil derfor fokusere på økonomiske forhold samt indpasning af VE strøm. 15

17 3.2.1 Beregning af investeringsgrundlag Investeringsomkostninger samt omkostninger forbundet med drift og vedligehold er, i det omfang det har været muligt, taget fra Teknologihåndbogen (6). I de tilfælde, hvor der anvendes komponenter og/eller delsystemer, som det ikke har været muligt at prissætte vha. Teknologihåndbogen, er det beregnet hvor meget, der maksimalt kan betales for komponenten/delsystemet ud fra indtægterne ved produktion af el eller varme. Analyserne laves med henblik på at undersøge, hvad der er af muligheder for lagring af el i fremtiden. Det er gjort ud fra en forventning om, at behovet for at kunne lagre el kun vil stige med tiden pga. øget produktion af energi fra vedvarende, og dermed ukontrollerbare, energikilder. Derfor er de priser, de forskellige anlæg forventes at have i år brugt snarere end nu -priser. Annuiteten beregnes som en funktion af investeringsomkostningerne og ud fra en antagelse om, at renten er 5 % (7). n er tilbagebetalingstiden i år, og den er sat lig systemets forventede, tekniske levetid. [3.1] Omkostningerne forbundet med drift og vedligehold, O&M, er ligeledes fundet i Teknologihåndbogen i det omfang, det har været muligt. Det anerkendes, at det er atypisk at sætte tilbagebetalingstiden af investeringen lig levetiden. Traditionelt accepteres tilbagebetalingstider på mere end omkring 3-10 år ikke, da usikkerheder forbundet med udvikling af nye teknologier, der kan erstatte de gamle, gør det risikabelt at lave meget langsigtede investeringer. I dette tilfælde må man dog anerkende, at der er behov for metoder til lagring af el, og at det derfor sandsynligvis før eller siden bliver en nødvendighed at acceptere længere tilbagebetalingstider. I de tilfælde, hvor et system giver overskud, er det selvfølgelig en mulighed at reducere tilbagebetalingstiden mod accept af et lavere provenu i en årrække. Det økonomiske potentiale, og dermed grundlaget for at kunne investere i lagringsfaciliteter, er blevet beregnet ud fra gennemsnitlige spotmarkedspriser. For hvert af de tre år er spotmarkedsprisen for hver time, hvor nettoeksporten af vindkraft har været over 0, taget ud. Udgifterne forbundet med at opkøbe elektricitet til lagring beregnes dernæst på grundlag gennemsnittet af alle disse priser, G L. Den effekt P lag, der kan optages under lagring, varierer fra system til system, og ligeledes gør den mængde energi, der kan leveres under tømning af det givne lager. For de systemer, hvor produktet P prod ved tømning er el, beregnes investeringsgrundlaget som 16

18 [3.2] Hvor T prod er det antal timer, systemet kan levere el årligt, og G H er gennemsnittet af de T prod højeste spotmarkedspriser. I den situation, hvor overskudselektricitet anvendes til at producere varme til fjernvarmenettet, beregnes investeringsgrundlaget som [3.3] Hvor X forb er prisen på fjernvarme per MWh og X inst er prisen per installeret MW. I denne beregning antages det, at varmen fra alle varmepumper kan aftages. 17

19 4 CAES Ved Compressed Air Energy Storage (CAES) lagres energi som trykluft i underjordiske geologiske strukturer, som eksempelvis kan bestå af et grundvandsmagasin eller være et hulrum udskyllet i en salthorst. Generelt kan det siges, at kavernen skal kunne indkapsle en gas ved et højt tryk, f.eks. 75 bar. I CAES-anlæg er arbejdsmediet atmosfærisk luft, som er billigt og lettilgængeligt. Det er en fordel, at væggene i hulrummene ikke på nogen vis reagerer kemisk med gassen (luft i dette tilfælde) i lageret. For eksempel vil lagring af trykluft i grundvandsmagasiner betyde en stigning i relativ luftfugtighed, hvilket indebærer, at luften skal affugtes, inden den kan bruges i turbinen. Ved kavernelagring sker det samme, da vand vil trænge igennem kavernevæggene. Det sker, fordi kavernetrykket er lavere end det omgivende jordtryk. 4.1 Systemerne To forskellige systemer er blevet analyseret. Udgangspunktet for analysen af anvendelsen af CAES til lagring af el er Huntorf-anlægget i Tyskland, som blev bygget sidst i 1970erne og stadig er i brug. Dernæst er et anlæg blevet modelleret, hvor det primære formål har været at lagre og genanvende den varme, der genereres, når luft komprimeres til høje tryk Huntorf, Tyskland Figur 4-1 viser et procesdiagram over anlægget. 18

20 Figur 4-1 Huntorf CAES Kompressionsmodulet består af fire kompressorer, tre mellemkølere og en efterkøler. Trykket efter efterkøleren er 70 bar, som også er maksimaltrykket i kavernen. Det tager 8 timer at fylde lageret helt, og i løbet af disse 8 timer er effektoptaget fra kompressorerne 60 MW. Ekspansionsmodulet består af to turbiner, to brændere der bruger naturgas og en rekuperator. Trykket ved indløbet til rekuperatoren er 41 bar. Altså drøvles der fra kavernens udløbstryk ned til 41 bar for, at indløbstryk til turbinerne er konstant. Turbinerne kan levere 290 MW i to timer Model I modelleringen af anlægget er kompressions- hhv. ekspansionsmodulet blevet lavet hver for sig. Der ligger en række antagelser til grund for hvert modul. Kompression: - Temperaturen efter hver mellemkøler er 50 o C. - Kompressionsforholdet er det samme for de fire kompressorer. - Tryktabene i både mellemkølere og efterkøler er 3 %. - Isentropvirkningsgraden for LP kompressoren er 84 %, for de tre HP kompressorer er det 85 %. Alle kompressorernes mekaniske virkningsgrad er 98 %. - Tryktab i rørføringen mellem de forskellige komponenter er negligeret. 19

21 Ekspansion: - I rekuperatoren er der et tryktab på røggassiden på 3 %. På luftsiden er tryktabet negligeret. - I hver brænder er der et tryktab på 2 %. - Såvel højtryks- som lavtryksturbine har en isentropvirkningsgrad på 85 %. - Akslen på turbinestrengen er forbundet med en generator, som har virkningsgraden 95 %. - Tryktab i rørføringen mellem de forskellige komponenter er negligeret. Da alle modeller er statiske, er det ikke nødvendigt at lave en model af selve lageret. I overensstemmelse med data for Huntorf-anlægget (8), (9) er trykluftens tilstand kendt både ved indløb til og udløb fra kavernen, og dette er tilstrækkeligt til at kunne vurdere el-tilelvirkningsgraden for anlægget. Kavernen anskues rent modelleringsmæssigt som en sort boks, hvori der forekommer et vist tryk- og temperaturfald. De parametre, der har været faste på forhånd i modellen, er: Parameter CAES med varmelager Værdi, kompressionsstreng 108 kg/s, ekspansionsstreng 425 kg/s, rekuperator, kold side 60 kg/s T, udløb kaverne 35 o C T, udløb rekuperator, kold side 250 o C T, udløb 1. brænder 550 o C T, udløb 2. Brænder 825 o C T. udløb LP turbine 395 o C p, efter ventilen på ekspansionssiden 41 bar p, indløb LP turbine 11 bar Tabel 4-1 Faste parametre, Huntorf CAES Systemet hvor der lagres varme, ses på Figur

22 Figur 4-2 CAES med varmelager Så vidt det har været muligt, er anlægget konstrueret således, at det udgør en pendant til Huntorf-anlægget. Luftmassestrømmene i kompressions- og ekspansionsstrengen er uændrede, og ligeledes er kavernetrykket. Det primære hensyn i udformningen af anlægget har været minimering af entalpiproduktionen. Altså at undgå drøvling samt at opnå en optimal udnyttelse af varmeindholdet i arbejdsmediet. Da det ikke umiddelbart er muligt at komprimere fra 1 til 71 bar i et trin, er både kompression, varmelager og ekspansion delt op i to trin. Det betyder, at den lagrede varme forekommer ved relativt lave temperaturer i forhold til den teoretiske temperatur, luften ville have opnået ved kompression fra 1 til 71 bar over én kompressor. Altså består systemet af en gasturbine øverst og en lavtrykskompressor samt en ekspansionsmaskine nederst Model En serie delprogrammer udgør den samlede model. I DNA er lavet separate kompressions- og ekspansionsmoduler, mens varmelagrene er modelleret i EES, og trykfaldene i disse er så overført til DNA-modulerne. De antagelser, der ligger til grund for modellen som helhed, er 21

23 Kompression: - Temperaturen efter hvert varmelager er 50 o C. - Den første kompressor komprimerer til 25 bar. - Isentropvirkningsgraden for begge kompressorerne er 84 %, og den mekaniske virkningsgrad er 98 %. - Tryktab i rørføringen mellem de forskellige komponenter er negligeret. Ekspansion: - I regeneratoren og køleren er der tryktab på 3 %. - I brænderen er der et tryktab på 2 %. - Ekspansionsmaskinen har en isentropvirkningsgrad på 90 %, mens den for turbinen er 85 %. - Indløbstemperaturen til turbinen er 1200 o C. - Akslerne på turbinestrengene er forbundet med generatorer, som har virkningsgraden 95 %. - Tryktab i rørføringen mellem de forskellige komponenter er negligeret Varmelagrene Idéen er, at varmelagrene skal bestå af tætpakkede sten, som tilnærmes at være kugleformede. Dermed kan varmeoverføringskoefficient og tryktab beregnes ved brug af velkendte resultater for packed bed varmevekslere. Varmelagrene er blevet modelleret i overensstemmelse med en simpel model for regeneratorer, som er blevet modificeret en anelse for at tage hensyn til regeneratormaterialets varmekapacitet. Grundmodellen for regeneratoren er baseret på, at temperaturen ændrer sig lineært gennem regeneratoren, som vist på Figur 4-3 (10). Det være sig såvel temperaturen af det Figur 4-3 Simpel regenerator gennemstrømmende medie som temperaturen af regeneratormaterialet. Derudover gælder det også, at regeneratortemperaturen ikke ændrer sig i tiden. Antagelsen om, at temperaturprofilen gennem regeneratoren er statisk, er baseret på, at regeneratormaterialets varmekapacitet er væsentlig større end det varmeoverførende mediums. Disse antagelser betyder, at varmevekslingen kan beregnes som [4.1] 22

24 For at tage hensyn til varmekapaciteten af regeneratorerne og samtidig kunne anvende ligning [4.1] er modellen vist i Figur 4-3 blevet modereret. Figur 4-4 viser, hvorledes regeneratormodellen ser ud, når der tages hensyn til, at regeneratormatricens varmekapacitet ikke er uendelig stor. Det sker ved at lade den lineære regeneratortemperatur forskydes parallelt alt afhængig af, om der lagres eller produceres el. Når der afgives varme til lageret, er lagerets entalpiændring [4.2] Hvor referencetemperaturen T ref sættes til f.eks. 0 o C. Når luften varmes op, og lageret altså afgiver varme, er entalpiændringen [4.3] Varmetabet i lageret er lig forskellen mellem de to entalpiændringer [4.4] Det vil sige, at både under opvarmning og afkøling af lageret har en del af lageret med længden L-ΔL gennemsnitstemperaturen T REG,av. Forskellen i de to processer består i, at under opvarmning har en del af lageret med længden ΔL temperaturen T REG,høj, mens en tilsvarende del af lageret under Figur 4-4 Udvidet regeneratormodel afkøling har temperaturen T REG,lav. Ligning [4.4] giver m ΔL, og derfra bruges regeneratormaterialets densitet, diameteren af stenene i regeneratoren samt porøsiteten af regeneratoren til at beregne ΔL. Til beregning af friktionsfaktor og varmeoverføringskoefficient for varmelagrene benyttes EES og funktionen PackedSpheres, som er indbygget i EES: 23

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage

Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage Danmarks Tekniske Universitet - Optimering, drift og implementering i det danske energimarked Jakob Rud EKSAMENSPROJEKTRAPPORT Institut for Mekanisk Teknologi

Læs mere

Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage

Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage Systemanalyse af Compressed Air Energy Storage Danmarks Tekniske Universitet - Optimering, drift og implementering i det danske energimarked Jakob Rud EKSAMENSPROJEKTRAPPORT Institut for Mekanisk Teknologi

Læs mere

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt ForskEL 6567 Energinet 14. juni 2006 Outline Udførelse Baggrund Elmarkedet og CAES

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta I forbindelse med at vakuumpakke fødevarer, så som ost, kød, pandekager, m.m. er der hos flere af vores kunder opstået et behov

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Velkommen til Avanceret Energilagring Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid, de veje, den vil bane

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere