Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Transkript

1 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset, Strøby årgang samt fritidsordningen årgang i Strøbydistrikt. Strøby årgang fra Strøbydistrikt. Skelbæk årgang samt fritidsordningen årgang i Skelbækdistrikt. Regnbuerne årgang samt fritidsordningen for elever med autistiske træk fra Stevns kommune. ADHD-gruppen. Børn med ADHD fra Stevns kommune. Solstrålen. Autistgruppe med børn fra Stevns Kommune Strøbyskolens ledelse er den ledelse, der hidtil har ledet Strøbydistriktets skole. Der ledes på grundlag af 4 indsatsområder og en del fokuspunkter samt mange års præcedens og fælles udvikling. (Se Skoleportalen) Ledelsen har en holdning til ledelsesstilen og de redskaber, der bruges til dette. Ledelsen er loyal over for og enig i den udvikling, skolen har gennemgået og stadig er i gang med. Det er denne ledelsesstil, der stadig præger den sammenlagte Strøbyskole, indtil bestyrelsen, medarbejderne og ledelsen har fået samarbejdet grundlaget for en ny fælles udvikling. De indsatsområder og fokusområder, der specifikt omhandler Skelbæk vil indgå som en vigtig overvejelse i forhold til de eventuelle ændringer, der vil ske for hele Strøbyskolen efterfølgende. Skelbæk er ca. 12½ % af hele Strøbyskolen. Vi ansøgte ministeriet om dispensation for at få lov til at arbejde med aldersintegreret undervisning på Skelbæk mellemtrin. Det ville sikre en bedre økonomi i forhold til de lave klassekvotienter, en bedre udnyttelse af lærerresurserne. Samtidig kunne det være en måde at starte et interessant udviklingsprojekt på, som kan komme hele skolen til gode på sigt. Hvorfor arbejde med aldersintegreret undervisning? Ideelt set udvikler aldersintegreret undervisning i højere grad end årgangsdelt undervisning det hele menneske, som kan samarbejde, som besidder faglighed, som kan klare sig i det "virkelige" liv. Det giver unikke muligheder for at målrette indlæring og skabe undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og potentialer. Aldersintegreret undervisning sikrer, at svage elever ikke drukner i krav, de ikke kan magte. Samtidig sikres, at de stærke elever aldrig kommer til at kede sig. Man arbejder sammen med kammerater på samme niveau, og eleverne lærer at udfordre sig selv på egne præmisser - og bliver dermed ikke bremset i deres personlige udvikling. At drive aldersintegreret skole er ikke nemt! Den er anderledes. Det gør, at man ofte skal forklare sig til nye og nyere forældre. Man skal forklare sig til elever og til nye lærere. Men når man hele tiden skal forklare sig, tvinges man også til hele tiden at vurdere og det er en fordel. Aldersintegration kræver stor forberedelse af lærerne. 1

2 Undervisningsdifferentiering, at ramme alle i en klasse, kan være svært. Aldersintegration stiller også store krav til eleverne. De skal selv ville lære, de skal kunne arbejde selvstændigt, de skal kunne acceptere andres tempo og niveau. De krav skal lærere og forældre hjælpe dem med at leve op til. De skal kunne samarbejde og turde skifte gruppe, og de skal kunne tåle de nødvendige lærerskift. Også det skal lærere og forældre hjælpe dem med at overskue. Når man vænner sig til i skolen at være sammen med skiftevis yngre og ældre, kommer man til at acceptere og respektere, at nogle kan mindre eller mere simpelt hen fordi de har levet kortere eller længere end én selv. At der også altid vil være andre grunde til spredningen end alder, udvider bare billedet. Eleverne kommer i langt højere grad end på andre skoler til at se hinanden som medmennesker, ikke bare som de små henholdsvis de store i faste roller. Der vil opstå kammeratskaber på tværs af klassetrin. Aldersintegrerede grupper fordrer en bevægelse i elevgruppen, således at eleverne skifter mellem at være stor og lille i en gruppe. Det kan give værdifuld erfaring, at man på tæt hold har oplevet og levet med andre aldersgruppers udvikling og måde at lære på. Aldersintegration er med til at skabe et tæt miljø på tværs af grupperne. Aldersintegration fordrer en varieret undervisning, der sjældent kan bygges på lærebogssystemer, og den fordrer, at alle involverede parter vægter det sociale meget højt. Medarbejdere. Skolens medarbejdere arbejder i forpligtende teamsamarbejde. Alle medarbejdere indgår i 1 team typisk et årgangsteam. Der er specielle forhold i Indskolingen og Regnbuerne, der beskæftiger pædagoger, skolepædagoger og lærere. Men teamprincippet er det samme. Medarbejderne arbejder også i faglige team på tværs af årgangene. Nogle medarbejdere varetager specifikke funktioner, som der gives speciel tid til: Teamkoordinatorer, medlem af Pædagogisk Udvalg o.a. Samarbejde og udvikling. Der afholdes ca. 10 årlige møder for alle lærere og ca. 10 årlige møder for pædagoger samt en del faglige arrangementer /kurser. Af og til deltager alle, men det vil så være aftenmøder. Møderne ledes af Pædagogisk Udvalg (PU) og af ledelsen. Der arbejdes stadig med at finde den rigtige mødeform, så alle medarbejdere så vidt muligt kan holde møder sammen, men på grund af tidsforbruget er det nødvendigt at SFO og skole af og til separeres. Vi arbejder med at finde gode og rationelle løsninger på dette. Alle team holder regelmæssige møder, der ledes af teamkoordinatoren. Ledelsen deltager i møderne 3 gange årligt samt efter aftale og behov. Alle team udarbejder årsplan for årgangen inden 1. september. Planen lægges på Intra. Fagudvalgene holder møder efter behov. Vi har fokus på fagudvalgene, fordi de i langt højere grad skal bruges til videndeling. Møderne ledes af fagudvalgsformændene og af og til med faglig inspiration udefra. Der er indtil 2011 afholdt 2 fælles kursusdage hvert år inden eleverne starter. Skolepædagogerne deltager i dette, men SFO skal holdes åbent. PU står for indholdet, der ofte relaterer til et af indsatsområderne. De årlige møder har et indhold der er baseret på videndeling og skoleudvikling. En lille del af møderne har et koordinerende indhold. Information foregå via Personaleintra. 2

3 Skolens ledelse arrangerer ofte faglige kurser for alle medarbejdere inden for en specifik faggruppe med fagligt indhold eller for alle medarbejdere på skolen med indhold, der er relevant for relationer, konfliktløsning, didaktik m.m. Samarbejde med ledelsen. Skolen er opdelt i 3 pædagogiske afdelinger. Indskoling (Inkl. SFO) Mellemtrin Udskoling. Ledelsen har delt områderne, så hver afdeling har en nærmeste leder. Indskolingen har en fælles nærmeste leder af skoledelen og SFO-delen, da det er vanskeligt at trække en skarp linje mellem de to funktioner. Ledelsen holder møde hver fredag. Ledelsen deltager på 3 teammøder om året og på alle fællesmøder. Der er medarbejdersamtaler med alle medarbejdere hvert år. Ledelsen fordeler samtalerne mellem sig (Ikke nødvendigvis nærmeste leder) Ledelsen deltager i udviklingsgrupper, i PU og i alle arrangementer og dage vedrørende udvikling. Ledelsen deltager sjældnere i faglige kurser og møder. Ledelsen vil gerne have tid til at gå i klasserne WALK THROUGH. Man kan altid træffe ledelsen via mail og få svar og sparring, og hvis det er behovet - få en hurtig aftale om et personligt møde. Vi er en tydelig ledelse. Synlig på holdninger og på at skolens drift fungerer proaktivt og rettidigt. Vi har altid tid til hurtigt at få en personlig aftale med de medarbejdere, der akut har brug for dette. Såvel hjælp til problemløsning, sparring som inspiration. Økonomi. Skolens midler tildeles gennem en resursestyringsmodel vedtaget af kommunalbestyrelsen.. Skolens bestyrelse vedtager principper for fordelingen af midlerne i samarbejde med medarbejderne. Når midlerne er meldt ud og principperne vedtaget, er det ledelsens ansvar og arbejde at fordele og administrere dem, så love, principper og aftaler overholdes, og skolens drift er fornuftig, rentabel og fremsynet. Strøbyskolen har indtil nu haft en god økonomisk styring. Nogle af driftsmidlerne er udlagt til medarbejdernes direkte beslutninger, f. eks. i årgangspuljer og fagkonti, men det meste administreres af ledelsen. Skolens administration varetager alt vedrørende skole, SFO og Regnbuer både hvad angår indkøb og hvad angår personale - herunder vikardækning, ansættelser o. lign. Skolens administrative ledere er ansvarlig for dette og for skolens sekretariat, som udfører det daglige arbejde. Skolens ledelse leder og fordeler arbejdet mellem medarbejderne efter ønsker og råd fra disse. Vi tilstræber så højt og åbent informationsniveau som muligt i processen, og der er anerkendelse af, at opgaven, ansvaret og beslutningerne er vores Men der er dialoger i processen. Det er ledelsen, der beslutter hvilke team medarbejderne skal arbejde i på baggrund af medarbejdersamtaler. Herefter fremsætter medarbejderne forslag til fordeling af fagene og timetallet til den enkelte. Ledelsen tager den endelige beslutning. Dette sikrer høj faglig standard og bedst mulige samarbejdsforhold for ALLE medarbejdere. 3

4 Ovenstående er grundlag for den ledelse og de arbejdsvilkår de nye medarbejdere mødte, da de blev en del af Strøbyskolens medarbejderstab. Forandringer på Skelbæk per 1. aug Der blev etableret en indskolingsordning som i grundlaget skulle have lignet den, der er i Indskolingshuset, Strøby, men tilpasset Skelbæks kultur og overgangsmuligheder klasse undervises og passes i indskolingsbygningen i Skelbæk. Pædagoger, skolepædagoger og lærere skulle have samarbejdet om opgaven i et storteam. Efter jul blev 2. klasse separeret fra Indskolingen, da det viste sig at være svært at tilgodese de faglige krav på dette alderstrin. 0. og 1. klasse undervises aldersintegreret. Der blev ikke etableret et tæt samarbejde mellem skole og SFO, da kraftige kommunale nedskæringer på SFO-området vanskeliggjorde samarbejdet med det pædagogiske personale på Skelbækafdelingen Det er stadig et mål, at skole og pasning skal hænge sammen, så hverdagen opleves sammenhængende for elever og forældre. 3., 4. og 5.klasse. Der dannedes lærerteam omkring disse klasser. Nogle af fagene kan på de årgange samlæses for at skabe rum til holddelinger. Man kan lave aldersintegrerede holddelinger i perioder. De kreative fag kan samlæses. Der er samarbejde med klubben, som er flyttet ind på skolen. Der er mulighed for at pædagoger fra klubben kan bruges som undervisningsassistenter for at afhjælpe det store elevtal og understøtte den nye storgruppe socialt. Det kan give flere voksentimer for samme pris og medføre fuldtidsstillinger i klubben, som tiltrækker dygtige pædagoger. Medarbejdere. At arbejde i Skelbæk kræver en særlig grad af vilje og kompetence til selvstændighed og uafhængighed uden at miste fokus og fodfæste. Ledelsen skal kunne have særlig tillid til de medarbejdere, der arbejder i Skelbæk. Vi har i høj grad bestræbt os på kun at placere medarbejdere i Skelbæk, hvis de ønsker dette, velvidende at det modsat kan blive nødvendigt at flytte medarbejdere til Strøby fra Skelbæk. I friskolens oplæg kunne klare sig med 1½ pædagog i SFO. Der er en potentiel besparelse i dette, så midlerne kan bruges til at fastholde de lidt for små klasser, men det har vist sig svært samtidig at bevare styrken i samarbejdet mellem pædagoger og lærere, som vi kender det fra Strøbyindskolingen. Lærersamarbejdet, teamsamtaler og medarbejdersamtaler foregår i Strøby, hvor skolens administration og lederkontorer er, og hvor der er lokaler til store møder. Der udlægges midler til Skelbæks medarbejderes selvforvaltning i samme omfang som i Strøby. Forældresamarbejde. Ledelsen overordnede pejlemærke vil altid være at eleverne skal få det bedst mulige ud af deres skolegang, at forældrene skal være tilfredse, kritiske og velinformerede, og at medarbejderne skal 4

5 have den størst mulige trivsel og derigennem de bedste muligheder for at dygtiggøre sig, udvikle sig og udføre deres arbejde. Vi vil bestræbe os på et højt informationsniveau gennem Forældreintra på Skoleportalen og dialog. Det har dog vist sig at være vanskeligt for forældrene på Skelbækafdelingen at tilpasse sig den nye skolekultur herunder at bruge Forældreintra, og vænne sig til at der ikke sidder en leder på Skelbækskolens kontor. Vi vil en tydelig og synlig ledelse, der går i åben dialog omkring de nødvendige beslutningerne, og bevarer den personlige integritet i en rummelig og professionel håndtering af de konflikter, der uvægerligt opstår i en sammenlægningssituation, der er gået meget hurtigt. Inger Brøndsted 13. juni