Bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune skal du være med til at bygge?

2 Programmet for i dag Velkomst /v Rådmand Lasse P.N. Olsen og Byrådsmedlem Lasse Frimand Jensen Kort præsentationsrunde Bæredygtigt byggeri hos Lund og Staun /v Salgsdirektør Henrik Staun Nye toner i Aalborg Kommunes kommunale byggeri tre skarpe indblik Pause og netværk DGNB /v Direktør Mette Qvist, Green Buiding Council Denmark Fortælling om det bæredygtige byggeri i Aalborg Kommune /v Energikoordinator Kurt Krogh og Bygherrerådgiver Louise Thorup Frederiksen Fortælling om det bæredygtige byggeri i Hjørring Kommune /v Teamleder Martin Berg Nielsen Paneldebat om bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune Ordstyrer: Lektor Tine Steen Larsen, AAU, Sustainovation Afrunding og tak for i dag

3 Velkommen Rådmand Lasse P.N. Olsen Byrådsmedlem Lasse Frimand Jensen

4 Kort præsentationsrunde Navn Virksomhed / organisation

5 Bæredygtigt byggeri hos Lund & Staun Salgsdirektør Henrik Staun

6 Nye toner i Aalborg Kommunes kommunale byggeri tre skarpe indblik 1) EU krav grønne indkøb /v Miljøchef Michael Damm 2) Bæredygtighedsstrategien /v Bæredygtighedskonsulent Steffen Lervad Thomsen 3) Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual v/ Energikoordinator Kurt Krogh

7 Nye toner i Aalborg Kommunes kommunale byggeri tre skarpe indblik 1) EU krav grønne indkøb /v Miljøchef Michael Damm 2) Bæredygtighedsstrategien /v Bæredygtighedskonsulent Steffen Lervad Thomsen 3) Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual v/ Energikoordinator Kurt Krogh

8 Det globale økosystem bliver påvirket irreversibelt An overview of the manmade impacts which can effect the global ecosystem irreversible and current status Katherine Richardson et al Det nationale billede Vi mister fortsat biodiversitet Vi finder kemikalier I alle vandløb og fjorde Vores natur har ikke god økologisk tilstand Et stort overload med N og P pågår fortsat Ved kraftig regn tilføres naturen i stigende omfang store mængder kemikalier fra byerne

9 Bæredygtige indkøb 2015 er målt som det varmeste år, siden 1880, viser analyse fra NASA. Vi skal omlægge vores samfund til en grøn økonomi 1) FN- Klimaaftale i Paris 2015 Maks. 2 graders stigning i klodens temperatur. Nedbring CO2-udledninger i EU med 40 procent i 2030 i forhold til ) FN vedtaget 17 bæredygtighedsmål Mål 11 ) Make cities and human settlements inclusive, safe, resilient and sustainable 3) EU direktiv for energiforbrug i bygninger kræver, at alle nye bygninger bygget eller lejet af det offentlige fra 31.dec 2018 skal være " nearly zero energi " bygninger

10 Bæredygtige indkøb Globalt er potentialet ved en grønnere økonomi enormt. I den seneste analyse, som Ellen MacArthur Foundation har udgivet i 2014, vurderes det, at der er et overordnet potentiale i cirkulær økonomi på mia. kroner om året De nyeste økonomiske analyser, udført af Ellen McArthur Foundation, som i jan 2015 udpegede DK, som pilot land for cirkulær Økonomi, viser, at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 kan øge BNP med 1.4 % årligt, øge eksporten med 3-6 % og skabe nye job. Dertil kommer miljøgevinster afledt af reduceret udvinding af nye ressourcer og et mindre energiforbrug.

11 Bæredygtige indkøb Den grønne omstilling kræver system forandringer målrettet Bæredygtig forretningsudvikling og bæredygtighed i produktion Bæredygtig innovation af produkter Etablering af cirkulære ressourceloop ( i regionen?) Bæredygtigt byggeri Bæredygtig byudvikling Bæredygtigt Indkøb og forbrug I EU udgør det offentlige indkøb 18 % af BNP Det er derfor centralt at anvende den kommunale indkøbskraft til at fremme ovenstående 6 områder.

12 Bæredygtige indkøb Med det nye indkøbsdirektiv har EU ændret indkøbsreglerne. Det betyder, at det er blevet tilladt at begrunde krav til indkøb med, at det indkøbte skal være med til at fremme kommunens bæredygtigheds mål. Det betyder bla, at følgende tiltag er muligt : 1) at forlange oplysninger om total økonomi (indkøbspris, forbrugsudgifter og bortskaffelsesomkostninger) 2) at stille miljø, ressource og energikrav målrettet hele livscyklus og krav i forhold til socialt ansvar, skattebetaling, uddannelsesklausuler 3) at stille krav om mærkning med f.eks. svanen, Fair Trade osv. Virksomheder, der anvender børnearbejde eller uorganiseret arbejdskraft kan udelukkes for at byde.

13 Bæredygtige indkøb Det betyder bl.a., at følgende tiltag er muligt : 3) Innovations udbud. Speciel proces, hvor leverandørerne er med til at udvikle leverancen/ produktet der bliver efterspurgt til sidst af kommunen 4) at fremme de små virksomheder ved at opdele udbuddet i " dele " som udbydes hver for sig. 5) at der for at fremme ressourceeffektive / grøn økonomi opfordres til at købe ydelser i stedet for ting. Dertil kommer, at EU opfordrer til fælles indkøb mellem de offentlige myndigheder for at forøge påvirkningen af markedet og sikre den bedste pris. Ovenstående betyder, at det er oplagt at anvende indkøb langt mere aktivt til at fremme en grøn omstilling herunder cirkulær økonomi og udviklingen af SMART City.

14 Bæredygtige indkøb Byådets mål for grønne Indkøb. Bæredygtighedsstrategien Alle indkøb skal overholde minimumskrav til arbejdsforhold, arbejdsløn, arbejdsmiljø, Miljø, demokrati og social ansvarlighed og kravene skal skærpes hvert 2 år NBE BYG I. Baseret på DGNB og bæredygtighedsmanual for kommunens eget byggeri, inviteres byggefirmaer og developere til at indgå i partnerskab med NBE omkring udviklingen af forretningsplaner for bæredygtig udvikling. NBE BYG II. III. Som integreret del af projektet gennemføres også et udbud / Bæredygtig indkøb af kommunalt byggeri. Ved opstilling af krav til byggeriet vil der være fokus på at understøtte fokusområderne for NBE BYG partnerskaberne. Projektet vil ligeledes indeholde et partnerskab med lokale uddannelsesinstitutioner for at kunne tilbyde kompetenceudvikling af håndværkerne i bæredygtigt byggeri.

15 Bæredygtige indkøb Byggeri Krav og Tildelingskriterier fra DGNB certifikat BÆREDYGTIGHED Miljøet Økonomi Det sociale Livscyklusvurdering af byggematerialer og energiforbrug i bygningen. Vurdering af materialevalget ud fra materialernes påvirkning af nærmiljø og toksiske effekter. Energiforbrug. Vandforbrug. Genanvendelse. Totaløkonomi-beregninger, som tager højde for byggeomkostninger, driftsomkostninger og vedligehold af bygningen. Luftkvalitet. Akustik. Visuel komfort. Vurdering af fleksibilitet for 3. parts bruger og påvirkning af bygningens værdi. Brugerindflydelse. Bygningsstruktur og udearealer. Adgangsforhold. Arkitektur, kunst.

16 Nye toner i Aalborg Kommunes kommunale byggeri tre skarpe indblik 1) EU krav grønne indkøb /v Miljøchef Michael Damm 2) Bæredygtighedsstrategien /v Bæredygtighedskonsulent Steffen Lervad Thomsen 3) Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual v/ Energikoordinator Kurt Krogh

17

18

19

20

21

22 Bæredygtighedsstrategi Klimastrategi Energieffektivt byggeri Sundt og bæredygtigt byggeri Grøn vækst Grønne kompetencer Grønne indkøb..sammen med byggeriets parter

23 Bæredygtighedsmål Fri og uafhængig af fossile brændsler i 2050 CO2 reduktion på 40% i 2020 ift % energibesparelser inden % CO2 reduktion årligt fra den kommunale drift. Energiscreening af byggesager Sundt og SMART byggeri Grøn Vækst og grønne arbejdspladser

24 Kommunalt lavenergibyggeri siden 2011

25 Lavenergibyggeri Boligforening

26 Energirenovering af kommunale bygninger

27 Solceller på kommunale bygninger

28 Pilotprojekt med Energy Service Company - ESCO

29 DGNB certificeret børnehave

30 Bæredygtighedsmanual for kommunens byggeri

31 Nye toner i Aalborg Kommunes kommunale byggeri tre skarpe indblik 1) EU krav grønne indkøb /v Miljøchef Michael Damm 2) Bæredygtighedsstrategien /v Bæredygtighedskonsulent Steffen Lervad Thomsen 3) Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual v/ Energikoordinator Kurt Krogh

32 Bæredygtighedsmanual for byggeri

33 Hvorfor skal Aalborg Kommune have en bæredygtighedsmanual? Bygge og renovere bæredygtigt. Lette arbejdet for vores bygherrerådgivere. Kommunikere bæredygtighedskrav til rådgivere og entreprenører. Få en fælles forståelse af bæredygtigt byggeri. Inspirere private bygherrer. Grøn omstilling og vækst i nordjysk byggeerhverv.

34 DGNB

35 Den miljømæssige bæredygtighed Livscyklusvurdering (LCA) Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov Energieffektivitet

36 Den økonomiske bæredygtighed Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet Robusthed

37 Den sociale bæredygtighed Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Arkitektonisk kvalitet Bygningsintegreret kunst

38 Teknik Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse Lydforhold

39 Proces Kvalitet i projektforberedelse Integreret design proces Bæredygtighed i udbudsfasen Byggeplads og byggeproces Commissioning (idriftsættelse af bygningen)

40 Område Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud

41 Manual pakken Bæredygtighedsmanual Nybyggeri Bæredygtighedsmanual Tilbygning Bæredygtighedsmanual Ombygning renovering Bæredygtighedsmanual Vedligeholdelse renovering

42 Opbygning Minimumskrav som skal opfyldes Anbefalinger, der kan tilvælges Dokumentationskrav

43 Temaer Byggegrund Projektforberedelse Byggeledelse Materialer Energi Vand Arealanvendelse Økonomisk kvalitet Indeklima Brugerstyring og monitorering Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Transport af brugere Æstetik Bygningens indretning

44 Pause og netværk

45 DGNB - med fokus på det kommunale byggeri og proceskrav Direktør Mette Qvist, Green Buiding Council Denmark

46 Fortælling om det bæredygtige byggeri i Aalborg Kommune Energikoordinator Kurt Krogh Bygherrerådgiver Louise Thorup Frederiksen

47 BH Karolinelund Første byggeri i Aalborg Kommune som bæredygtighedscertificeres i henhold til DGNB

48 Historie 2014: beslutning om DGNB 2015: 2 børnehaver, BH Klarup og BH Centrum Jan. 2015: Tilsagn om pilotprojekt skoler og institutioner Marts Tilsagn frafaldes Okt. 2015: BH Karolinelund DGNB certificeres

49 Intensioner Lokalplan/børnehave/DGNB Offentlig adgang til legeplads udenfor åbningstid Udnytte parken til aktiviteter Offentlig transport og parkeringsmuligheder Gamle træer bevares Støjvold mod vej udnyttes i forbindelse med legeplads

50 Udbud Tidsplan : Prækvalifikation modtages : Udbudsmateriale udsendes : Aflevere tilbud : Udvælgelse af vinder : Projektering : Opstart på byggepladsen : Aflevering af børnehave til bygherren : Idriftsættelse af børnehave

51 Uddrag fra udbud Bygningen til den nye børnehave skal udformes, så børn og voksne får mest mulig kontakt til det omkringliggende parklandskab, og kontakten mellem inde og ude gøres let og ubesværet. Arkitekturen skal være af høj kvalitet, eksperimenterende og nytænkende, og bygningen til børnehaven skal indgå som en naturlig del af bakkelandskabet, både når det gælder udformning, materialevalg og udtryk. Der skal anvendes materialer, der naturligt indgår som en del af det grønne og med behagelige, varme og vedligeholdelsesvenlige overflader. Bygningen skal i sin form være inspirerende og udstråle det legende, nysgerrige, kreative og åbne.

52 Udbud Udbudsform Projektet udbydes i totalentreprisekonkurrence mellem 3 prækvalificerede totalentreprenører. Bæredygtighed Byggeriet skal opfylde Bygningsreglementets krav til klasse 2020 Børnehaven skal projekteres og opføres efter Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual for nybyggeri. For at sikre at bæredygtigheden bliver målbar, skal børnehaven certificeres efter Green Building Council Denmarks manual for Undervisnings- og institutionsbygninger, pilotversion Der skal gennemføres en prækvalifikation.

53 Vurderingskriterier Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, idet tilbuddet vil blive bedømt efter følgende kriterier: Arkitektonisk kvalitet 60 % Kvalitet: drift, vedligeholdelse og levetid 25 % Bæredygtighed og certificeringsniveau 15 %

54 Udviklings- og investeringsplan Aalborg Kommunes Skoler

55 Processen Okt 14 Nov mio.kr. afsættes til skoleområdet Skoleudvalget igangsætter udarbejdelsen af udviklings- og investeringsplanen

56 Formål At få en helhedsbetragtning på skolerne: o Læringsmiljø/funktionalitet o Arbejdsmiljø o Energioptimeringer o Vedligehold o Sikkerhed

57 Processen Okt 14 Nov 14 Jan mio.kr. afsættes til skoleområdet Skoleudvalget igangsætter udarbejdelsen af udviklings- og investeringsplanen Der er afholdt rådgiverudbud og rådgiver tildeles opgaven

58

59 Delområder registreret på alle skoler INDVENDIGT LÆRINGSMILJØ UDVENDIGT LÆRINGSMILJØ INDVENDIGE OVERFLADER FAST INVENTAR TILGÆNGELIGHED BELYSNING VENTILATION KLIMASKÆRM SOLAFSKÆRMNING INSTALLATIONER UDEAREALER ABA AIA

60 Kategorisering 1-4, læringsmiljø 1. Etagen er optimal i forhold til læringsmiljø 2. Etagen har mindre funktionsmæssige mangler i forhold til læringsmiljø. Der sker mindre ændringer såsom etablering af åbninger i vægge, få nye vægge. Mindre reparationer af gulv og loft. 3. Etagen har funktionsmæssige mangler i forhold til læringsmiljø. Der sker en omorganisering og ændring af rum og vægge. Delvist nye gulve og lofter. 4. Etagen har væsentlige funktionsmæssige mangler i forhold til læringsmiljø. Der sker en gennemgribende ombygning med nye vægge, gulve og lofter.

61 Kategorisering 1-4, ventilation 1. Indeklimaet er optimalt, opfylder gældende krav. Indblæsningsarmaturer er optimale, kan indblæse underkølet luft uden trækgener i alle variationer af luftmængde efter behov. Ventilation styres efter tilstedeværelse, således der kun er ventilation når der opholder sig personer i rummet. Når der bliver tilstedeværelse i rummet bliver der en lav ventilation indtil temperatur eller CO2 føler registrerer stigende værdier. Herefter øges luftmængden for overholdelse af temperatur og CO2 niveau. Luftbehandlingsanlægget har lavt energiforbrug, en meget høj varmegenvinding - så høj at anlægget ikke bruger andre varmekilder end varmegenvinding. Det samlede ventilationsanlæg er tilsluttet CTS-anlæg, således at alle driftsforhold kan styres, overvåges og angive alle driftsforhold herunder forbrug af energi. 2. Ventilationen har mindre funktionsmæssige mangler i forhold til kategori 1. Anlægget er beregnet til konstant luftmængde med armaturer og teknik der er tilpasset et sådan anlæg. Indeklimaet opfylder gældende krav. Anlægget styres efter tidsprogram med ur der kan indstilles efter skolens brugsmønster. Luftbehandlingsanlægget er med varmegenvinding samt varmeflader til supplering af den genvundne energi. Det samlede anlæg er ikke nødvendigvis tilsluttet CTS og der er ingen individuel styring i de enkelte rum. Der ventileres i rummet uanset behov. Der etableres individuel rumstyring i alle rum, samt en tilpasning af styring af luftbehandlingsanlægget. Herefter vil luftmængden være tilpasset luft efter behov og energiforbruget være reduceret i forhold til tidligere. 3. Ventilationen har funktionsmæssige mangler. Anlægget er alene tænkt som udsugning med erstatningsluft igennem friskluftventiler, døre, vinduer eller utætheder i bygningen. Der vil også være andre former for ventilation som er kategoriseret under denne gruppe. F.eks. naturlig ventilation med automatisk styring af vinduer eller kombinationer heraf i forskellige variationer. Indeklimaet anses ikke for at opfylde de gældende krav. Der er ingen form for varmegenvinding ved disse typer anlæg. Et komplet nyt ventilationsanlæg etableres, eksisterende kanaler og føringsveje genbruges. Herefter vil ventilationen opfylde kategori 1 niveau. 4. Ventilationen har væsentlige mangler. Der er ingen ventilation, naturlige aftrækskanaler kan forekomme. Indeklimaet opfylder ikke gældende krav. Et komplet nyt ventilationsanlæg etableres, hvorefter ventilationen opfylder kategori 1 niveau.

62 Processen Okt 14 Nov 14 Jan 15 Juni 15 Aug 15 Okt mio.kr. afsættes til skoleområdet Skoleudvalget igangsætter udarbejdelsen af udviklings- og investeringsplanen Der er afholdt rådgiverudbud og rådgiver tildeles opgaven Udviklings- og investeringsplaner udarbejdet for 54 skoler Prioritering på baggrund af udviklingsplanen fremgår at Skoleforvaltningens Budgetrapport Budget/investeringsplan godkendt i byråd Projekter Faglokaler Læringsmiljø Arbejdsmiljø Energi Sikkerhed Vedligehold

63 Etablering af håndværk og design Modernisering af læringsmiljø: o Nøvling Skole o Vester Mariendal Skole o? Etablering af ventilation Udskiftning af tag og efterisolering Udskiftning af belysning Løbende vedligehold Etablering af ABA Bæredygtighedsmanualen

64 Fortælling om det bæredygtige byggeri i Hjørring Kommune Teamleder Martin Berg Nielsen

65 Paneldebat om bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune Paneldeltagere: Rådmand Lasse P.N. Olsen Byrådsmedlem Lasse Frimand Jensen Direktør Mette Qvist Bæredygtighedskonsulent Steffen Thomsen Energikoordinator Kurt Krogh Ordstyrer: Lektor Tine Steen Larsen Stil gerne jeres spørgsmål i plenum og/eller send evt. jeres spørgsmål på sms til Tine:

66 Afrunding Miljøchef Michael Damm

67 Hele værdikæden er vigtig! Bygherrer Materialeproducenter Lokalplanlægning Rådgivere Brugerne af bygningen Finansiering Bortskaffelse af bygningen Det offentlige (godkendelse af byggeriet) Drift (fx teknisk personale) Entreprenører Håndværkere

68 Hele værdikæden er vigtig! I er alle vigtige for, at vi kan komme i mål med at bygge bæredygtigt Lokalplanlægning Bygherrer Rådgivere Brugerne af bygningen Finansiering Bortskaffelse af bygningen NBE Byg Det offentlige (godkendelse af byggeriet) Drift (fx teknisk personale) Entreprenører Håndværkere Materialeproducenter Sammen bliver vi bedre

69 Tak for i dag