LBNE - Lars Brammer Nejrup 5 Jan :02: Jane Brøns-Hansen Oprensning og klapning, Spodsbjerg og Taars Færgehavne

Transkript

1 From: Sent: To: Subject: LBNE - Lars Braer Nejrup 5 Jan :02: Jane Brøns-Hansen Oprensning og klapning, Spodsbjerg og Taars Færgehavne Godmorgen Jane og rigtigt godt nytår! A/S Storebælt ønsker at gennemføre en oprensning af to delområder i færgehavnene i Spodsbjerg og Taars. Oprensningsområderne er markeret med gult i de to vedhæftede filer. Jeg har forsøgt at skitsere en mulig prøveplan for de to havne. Oprensningsmaterialet vurderes at være omlejret sediment fra indsejlingerne i forbindelse med implementering af nye færger med kraftigere skruekapacitet. Havbundsmaterialet som ønskes opgravet vurderes derfor som værende fint til mellemfint. Vi har ikke formodning om mulige forureninger, hvorfor ét delområde for hver havn synes tilstrækkelig. Vi foreslår, at de to delprøver analyseres for de sædvanlige analyseparametre; Tørstof/glødtab, kornstørrelse, tungmetaller og TBT (ink. DBT og MBT). Du er som altid meget velkoen til at kontakte mig hvis der er noget vi skal snakke om. De bedste 2016-hilsener, Lars Lars Braer Nejrup Markedsansvarlig, Kyst & Havneudvikling Ph.D., Miljøbiologi Miljø og Natur Mobil: lbne@orbicon.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde Tlf CVR-nr Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn

2 From: Sent: To: Subject: LBNE - Lars Braer Nejrup 5 Jan :03: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Oprensning af Spodsbjerg Færgehavn Vedr. oprensning af Spodsbjerg Færgehavn I relation til A/S Storebælts ønske om at oprense Spodsbjerg Færgehavn, fremsendes hermed supplerende oplysninger, som rekvireret af Jane Brøns i mail af 5. januar Volumen Fra den udførte søopmåling (se tidligere fremsendte pejlekort) vides det, at der skal opgraves ca m3 (in situ) for at opnå den garanterede vanddybde på 5,0 m. Der ansøges om en 5-årig tilladelse til at opgrave og klappe i alt m3 (in situ) fra Spodsbjerg Færgehavn. Kendskab til forureningsforhold A/S Storebælt modtog i 2007 tilladelse til at oprense og klappe havbundsmateriale fra Spodsbjerg Færgehavn. Tilladelsen er vedhæftet. De kemiske analyser niveauer af TBT som lå mellem øvre og nedre aktionsniveau samt en mindre overskridelse af nedre aktionsniveau for kobber. Skulle der være behov for yderlige information for, at der kan godkendes/udarbejdes en prøvetagningsplan, står jeg naturligvis til rådighed. De bedste hilsener, Lars Venlig hilsen Lars Braer Nejrup Projektleder Ph.D., Miljøbiologi Miljø og Natur Mobil: lbne@orbicon.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde Tlf CVR-nr Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn Fra: Jane Brøns-Hansen [mailto:jabro@nst.dk] Sendt: 5. januar :51 Til: LBNE - Lars Braer Nejrup <lbne@orbicon.dk> Emne: SV: Oprensning og klapning, Spodsbjerg og Taars Færgehavne Hej Lars

3 Godt nytår til dig også. Jeg får denne mail journaliseret på to screeningssager ved navn hh Spodsbjerg Færgehavn og Taars Færgehavn. Sagerne koer til at køre som to forskellige sager. Endnu ved jeg ikke, hvem der bliver sagsbehandler på sagerne, så du skal helst skrive til vores hovedpostkasse vedrørende yderligere oplysninger i sagen, indtil der er tildelt en sagsbehandler. For at tage stilling til en prøvetagningsplan skal vi kende den mængde, der ønskes bortskaffet. Hvis der tidligere er taget analyser i havnen, eller hvis der er kendskab til forurenende aktiviteter i havnen, skal dette også oplyses inden vi tager stilling til prøvetagningsplaner for de to havne. Med venlig hilsen Jane Brøns-Hansen Biolog Naturbeskyttelse Dir tlf.: (+45) Mobil nr: (+45) jabro@nst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 DK København Ø Tlf.: (+45) Fra: LBNE - Lars Braer Nejrup [mailto:lbne@orbicon.dk] Sendt: 5. januar :02 Til: Jane Brøns-Hansen Emne: Oprensning og klapning, Spodsbjerg og Taars Færgehavne Godmorgen Jane og rigtigt godt nytår! A/S Storebælt ønsker at gennemføre en oprensning af to delområder i færgehavnene i Spodsbjerg og Taars. Oprensningsområderne er markeret med gult i de to vedhæftede filer. Jeg har forsøgt at skitsere en mulig prøveplan for de to havne. Oprensningsmaterialet vurderes at være omlejret sediment fra indsejlingerne i forbindelse med implementering af nye færger med kraftigere skruekapacitet. Havbundsmaterialet som ønskes opgravet vurderes derfor som værende fint til mellemfint. Vi har ikke formodning om mulige forureninger, hvorfor ét delområde for hver havn synes tilstrækkelig. Vi foreslår, at de to delprøver analyseres for de sædvanlige analyseparametre; Tørstof/glødtab, kornstørrelse, tungmetaller og TBT (ink. DBT og MBT). Du er som altid meget velkoen til at kontakte mig hvis der er noget vi skal snakke om. De bedste 2016-hilsener, Lars

4 Lars Braer Nejrup Markedsansvarlig, Kyst & Havneudvikling Ph.D., Miljøbiologi Miljø og Natur Mobil: Orbicon A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde Tlf CVR-nr Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn

5

6 Anni Lassen (anl) Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Anni Lassen (anl) 17. marts :40 Kvittering for modtagelse af ansøgning i forbindelse med oprensning af Spodsbjerg Færgehavn Forslag til bypass område.pdf Kære Lars Kystdirektoratet har fået oversendt A/S Storebælts ansøgning om fornyelse af klaptilladelse. Baggrunden for oversendelsen er en lovændring af Kystbeskyttelsesloven. Dette medfører, at hvis Naturstyrelsen vurderer, at det oprenses sediment er rent så vil en ansøgning om klapning blive oversendt til Kystdirektoratet med henblik på en vurdering af om der er behov for at bypass (viderefører) sedimentet eller om der i området er behov for at nyttiggøre til kystfodring. I den aktuelle sag har Kystdirektoratet vurderet, at der syd for havnen er erosion og dermed mangler der sediment. Kystdirektoratet vil derfor behandle ansøgningen efter Kystbeskyttelseslovens 16b stk. 1 nr b. På søterritoriet og på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes saenhængende landvegetation, kan der efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren foretages 1) videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., eller 2) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. 20 c i lov om råstoffer, i form af kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse efter 16, stk. 1, nr. 1, eller etablering af anlæg eller opfyldning i henhold til en tilladelse efter 16 a, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan stille vilkår for tilladelser udstedt i medfør af stk. 1. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, til nyttiggørelse kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1. Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, kan i så fald anses som ansøgning om tilladelse til videreførelse i henhold til stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet eller om nyttiggørelse i henhold til 20 b i lov om råstoffer kan, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1, anses som ansøgning herom. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis 1. pkt. ikke finder anvendelse og materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2. Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om tilladelse efter stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe, og om, at ansøgning skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Ministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, herunder om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om behandlingen af sagerne i øvrigt. Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager videreførelse eller nyttiggørelse, skal give oplysninger herom, bl.a. om beliggenhed, art og mængde af de sedimenter, der videreføres eller nyttiggøres, om anvendelsen heraf og om, at oplysningerne skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Kystdirektoratet foreslår et bypass område syd for havnen og så kystnært som oprensningsskibet kan gå ind. Efter Kystdirektoratets erfaring vurderes det, at de typiske oprensningsfartøjer i Danmark kan gå ind på 4-6 meter. Inden Kystdirektoratet går videre med sagsbehandlingen ønskes ansøgers holdning til forslaget om at bypass i stedet for at klappe? Endvidere ønsker Kystdirektoratet en vurdering af, hvilken dybde oprensningsskibet kan gå ind på. Der er vedhæftet et kort, der viser det foreslået bypass område. Argumenterne for at bypass kystnært frem for at klappe længere væk er, at det ønskes at bibeholde det oprensede sediment i det kystnære system. Ansøger opnår endvidere en kortere sejlafstand med de fordele dette måtte medføre. 1

7 Kystdirektoratet vil gå videre med sagsbehandlingen, så snart ansøgers bemærkninger er modtaget. Med venlig hilsen Anni Lassen AC-medarbejder l Søterritoriet l anl@kyst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf l kdi@kyst.dk l 2

8 DTK/Skærmkort Dato: Målforhold: 1:35701 Højbovej Lemvig Telefon Fax kdi@kyst.dk

9 Anni Lassen (anl) Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: LBNE - Lars Braer Nejrup <lbne@orbicon.dk> 21. marts :14 Anni Lassen (anl) Per Attrup SV: Kvittering for modtagelse af ansøgning i forbindelse med oprensning af Spodsbjerg Færgehavn Hej Anni, Jeg har diskuteret jeres forslag med A/S Storebælt, og de har ingen indvendinger imod at Bypass-fodre med havbundsmaterialet i det skitserede felt syd for havnen. Da der ikke er valgt entreprenør til opgaven endnu, er det svært at beskrive fartøjets nøjagtige dybdegrænse. Ud fra erfaringer fra tidligere opgaver må det dog forventes, at fartøjet vil kunne sejle ind til 4-6 m vanddybde, som I også selv skitserer herunder. Såfremt der skulle være yderligere er I mere end velkomne til at kontakte os. DBH. Lars Lars Braer Nejrup Projektleder Ph.D., Miljøbiologi Miljø og Natur Mobil: lbne@orbicon.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde Tlf CVR-nr Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn Fra: Anni Lassen (anl) [mailto:anni.lassen@kyst.dk] Sendt: 17. marts :40 Til: LBNE - Lars Braer Nejrup <lbne@orbicon.dk> Emne: Kvittering for modtagelse af ansøgning i forbindelse med oprensning af Spodsbjerg Færgehavn Kære Lars Kystdirektoratet har fået oversendt A/S Storebælts ansøgning om fornyelse af klaptilladelse. Baggrunden for oversendelsen er en lovændring af Kystbeskyttelsesloven. Dette medfører, at hvis Naturstyrelsen vurderer, at det oprenses sediment er rent så vil en ansøgning om klapning blive oversendt til Kystdirektoratet med henblik på en vurdering af om der er behov for at bypass (viderefører) sedimentet eller om der i området er behov for at nyttiggøre til kystfodring. I den aktuelle sag har Kystdirektoratet vurderet, at der syd for havnen er erosion og dermed mangler der sediment. Kystdirektoratet vil derfor behandle ansøgningen efter Kystbeskyttelseslovens 16b stk. 1 nr. 1. 1

10 16 b. På søterritoriet og på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes saenhængende landvegetation, kan der efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren foretages 1) videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., eller 2) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. 20 c i lov om råstoffer, i form af kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse efter 16, stk. 1, nr. 1, eller etablering af anlæg eller opfyldning i henhold til en tilladelse efter 16 a, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan stille vilkår for tilladelser udstedt i medfør af stk. 1. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, til nyttiggørelse kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1. Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, kan i så fald anses som ansøgning om tilladelse til videreførelse i henhold til stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet eller om nyttiggørelse i henhold til 20 b i lov om råstoffer kan, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1, anses som ansøgning herom. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis 1. pkt. ikke finder anvendelse og materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2. Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om tilladelse efter stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe, og om, at ansøgning skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Ministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, herunder om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om behandlingen af sagerne i øvrigt. Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager videreførelse eller nyttiggørelse, skal give oplysninger herom, bl.a. om beliggenhed, art og mængde af de sedimenter, der videreføres eller nyttiggøres, om anvendelsen heraf og om, at oplysningerne skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Kystdirektoratet foreslår et bypass område syd for havnen og så kystnært som oprensningsskibet kan gå ind. Efter Kystdirektoratets erfaring vurderes det, at de typiske oprensningsfartøjer i Danmark kan gå ind på 4-6 meter. Inden Kystdirektoratet går videre med sagsbehandlingen ønskes ansøgers holdning til forslaget om at bypass i stedet for at klappe? Endvidere ønsker Kystdirektoratet en vurdering af, hvilken dybde oprensningsskibet kan gå ind på. Der er vedhæftet et kort, der viser det foreslået bypass område. Argumenterne for at bypass kystnært frem for at klappe længere væk er, at det ønskes at bibeholde det oprensede sediment i det kystnære system. Ansøger opnår endvidere en kortere sejlafstand med de fordele dette måtte medføre. Kystdirektoratet vil gå videre med sagsbehandlingen, så snart ansøgers bemærkninger er modtaget. Med venlig hilsen Anni Lassen AC-medarbejder l Søterritoriet l anl@kyst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf l kdi@kyst.dk l 2

11 ALS Czech Republic, s.r.o., Laboratory Česká Lípa Attachment No. 1 to the Test Report No.: PR Bendlova 1687/7, CZ Česká Lípa, Czech Republic RESULTS OF GRAIN SIZE ANALYSIS Sample label: 20821/16 Lab. ID: 001 Total weight of sample: [g] q < q q q q q q < q q q q q q q q q q q > < 0, < < < < < < < < < < < < < < < q -fraction percentage part, - fraction cumulative part. Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 Grain size analysis using the wet sieve analysis using laser diffraction (fraction from 2 µm to 63 ). Fractions > 63, , , 8-16, 4-8, 2-4, 1-2, 0.5-1, , and were determined by wet sieving method, other fractions were determined from the fraction "<0.063 " by laser particle size analyzer using liquid dispersion mode. Test specification, deviations, additions to or exclusions from the test specification: Page: 1 / 2

12 Attachment No. 1 to the Test Report No.: PR ALS Czech Republic, s.r.o., Laboratory Česká Lípa Bendlova 1687/7, CZ Česká Lípa, Czech Republic RESULTS OF GRAIN SIZE ANALYSIS silt (dust) clay sand gravel / grain size [] Page: 2 / 2