Sønderborg Kommune 2016

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Sønderborg Kommune 2016

2 Indhold 1. Forord Indledning og indhold i beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Nøgletal for arbejdsmarkedet i Sønderborg og Sydjylland Udviklingen i beskæftigelsen Udviklingen i ledigheden Jobomsætning Beskæftigelsesstrategi for Sønderborg Kommune To spor én retning Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse (mål 1) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (mål 2) Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (mål 4) Samarbejdet mellem jobcentrene i Sønderjylland

3 Beskæftigelseplan 2016 for Sønderborg Kommune 1. Forord Beskæftigelsesområdet er under konstant udvikling, og reformer og lovændringer stiller gang på gang nye krav til hvordan vi som kommune arbejder med indsatsen til borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Rigtig mange af kommunens borgere kommer på et tidspunkt i berøring med jobcentret, og den måde hvorpå vi tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen, har derfor stor betydning. I Sønderborg Kommune arbejder vi med en tidlig indsats på alle områder, vi arbejder med det bæredygtige match og en høj grad af samarbejde med både borgere, virksomheder og på tværs af forvaltningerne i kommunen. Sammen kan vi nemlig mere og sammen står vi stærkt. Det er en lære der er god at huske både i medgang og modgang, for det er kun i samspillet med andre, at vi udvikler os, vokser og blomstrer. Det gælder også for en kommune og i Sønderborg Kommune har vi et stort fokus på at udvikle os og finde nye veje mod en fælles fremtid til gavn for både borgerne, erhvervslivet og kommunen. Samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen er afgørende på flere parametre både i forhold til at skabe nye arbejdspladser, få ledige borgere i job, sikre et højt uddannelsesniveau og derigennem danne grundlag for yderligere vækst. Derfor er det en absolut topprioritet for Sønderborg Kommune at have nære og gode samarbejdsrelationer til erhvervslivet, som er med til at sikre, at Sønderborg Kommune er et godt og attraktivt sted at arbejde, bo og leve. Det er en af grundstenene i kommunens fundament, og afgørende for virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft og de ledige borgere. En anden grundsten er uddannelse. Vi skal til stadighed arbejde fokuseret og målrettet med at få vores unge mennesker i uddannelse og ikke mindst fastholde dem. Det gør vi ved at hjælpe de unge med at træffe realistiske og velovervejede valg og ved at samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne. Også i forhold til langtidsledige, sygemeldte og borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan opkvalificering og uddannelse være en bæredygtig vej, som også kan komme områdets virksomheder til gode. Vi har set flere eksempler på at det er lykkes at imødekomme virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem opkvalificering af ledige, og den type samarbejde skal styrkes i Det næste år skal bruges på at kvalitetssikre vores indsatser, så vi holder fokus på det der virker og har effekt. I fællesskab skal vi arbejde målrettet på, at flest mulige borgere i Sønderborg Kommune er selvforsøgende, at borgere uden for arbejdsmarkedet får den nødvendige hjælp, hvad enten de har mange eller få ressourcer, at samarbejdet internt i kommunen og med virksomhederne fungerer optimalt og ikke mindst på at hæve det generelle kompetenceniveau blandt borgerne gennem en målrettet uddannelsesindsats. Jan Prokopek Jensen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Sønderborg Kommune 2

4 2. Indledning og indhold i beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen er Sønderborg Kommunes samlede plan for, hvordan de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2016 imødekommes. Planen omfatter en bred vifte af aktører både på det beskæftigelsespolitiske område samt på tilgrænsende politikområder. Planen har til formål at styrke sammenhængen mellem de faktiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer (lokalt og fra Beskæftigelsesministeren) samt danne grundlag for en tværgående og helhedsorienteret indsats for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Processen omkring kommunernes opfølgning på målene er med beskæftigelsesreformen blevet afbureaukratiseret. Der er ikke længere konkrete niveaumål og kommunerne har mulighed for at inddrage relevante lokale udfordringer i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplan 2016 for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Jobcenter Sønderborg i oktober/november Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål for 2016 ligesom planen skal realisere Sønderborg Kommunes beskæftigelsesstrategi for : Nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse Nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse Styrke den tidlige indsats 80 pct. af den aktive indsats er virksomheds- eller uddannelsesrettet Styrke fastholdelsesindsatsen Udvikle understøttende indsatser i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører Øge det tværfaglige samarbejde tidligt i borgerens forløb Styrke borgerdialogen Skabe bæredygtige match til gavn for både virksomhed, borger og kommune Professionelt, hurtigt og ubureaukratisk samarbejde med virksomhederne Virksomhederne får den arbejdskraft, de konkret efterspørger Fokus på initiativer, som skaber arbejdspladser Høj beskæftigelses- og uddannelsesgrad i kommunen Etablering af den kommunale erhvervskontakt De konkrete lokale mål i beskæftigelsesplanen er udarbejdet med udgangspunkt i teorien om SMARTE mål, og der er således lagt vægt på, at målene er både specifikke, målbare, accepterede, realistiske, tidsbestemte og evaluerbare. 3

5 3. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlig faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Mål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mål 4: Indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 4

6 4. Nøgletal for arbejdsmarkedet i Sønderborg og Sydjylland 4.1. Udviklingen i beskæftigelsen Selv om beskæftigelsen i Sydjylland har været stigende de seneste år, har beskæftigelsen i Sønderborg Kommune været faldende faktisk er Sønderborg den kommune i Sydjylland, hvor beskæftigelsen er faldet mest. Beskæftigelsen er gået tilbage i den offentlige sektor og indenfor landbruget, ligesom brancherne erhvervsservice og bygge/anlæg også har oplevet et mindre fald. Derimod er der sket en stigning inden for industri, handel og transport, information og kommunikation samt kultur/fritid. Figur udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, aug aug Grafen belyser udviklingen i antallet fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Sønderborg Kommune (data baseres på arbejdsgiverens indberetning til e-indkomst de faktuelle timer). Kilde: jobindsats og egne beregninger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen især inden for privat service, industrien og bygge og anlæg. Stigningen forventes at svare til godt personer i Sydjylland. Om stigningen i beskæftigelsen også vil komme Sønderborg Kommunes borgere til gode afhænger dels af borgernes geografiske og faglige mobilitet, dels af om borgerne har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger Udviklingen i ledigheden Ledigheden i Sydjylland har været faldende siden 2012 og ligger med 4,2 pct. under landsgennemsnittet på 4,6 pct. Der er dog en opbremsning i faldet siden sidste år, hvor faldet i Sønderborg Kommune fra april 2013 til april 2014 har været på 22 pct., er udviklingen i faldet fra juli 2014 til juli 2015 på 3 pct. Langtidsledigheden i Sønderborg Kommune er faldet med næsten 24 pct. i samme periode og har dermed overgået udviklingen fra sidste år. I august 2015 havde Sønderborg Kommune 347 langtidsledige fordelt på 135 a-dagpengemodtagere og 212 jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret er lykkedes med at reducere i begge grupper og i samme omfang. 5

7 4.3. Jobomsætning Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en høj jobomsætning både under høj- og lavkonjunktur. Siden 2009 har der været mellem og jobåbninger i Sydjylland, og den årlige jobomsætning har generelt været stigende. Her udmærker Sønderborg Kommune sig med den største relative stigning i Sydjylland. Figur Udvikling i jobomsætning fordelt på kommuner (seneste 12 måneder) Grafen viser, at Sønderborg Kommune har haft en positiv udvikling i jobomsætningen på 9,1 pct. Jobomsætningen er et mål for, hvor mange der starter i et nyt job i løbet af en måned og inkluderer både beskæftigede, der får et nyt job, og ledige, der kommer i arbejde. Kilde: Særkørsel STAR En høj jobomsætning skaber flere muligheder for ledige med henblik på at kunne komme i betragtning i forhold til ledige stillinger Beskæftigelsesstrategi for Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har i 2015 udarbejdet en beskæftigelsesstrategi, der skal understøtte en beskæftigelsesindsats, der bygger på en tidlig og effektiv indsats med fokus på samarbejde med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Der skal endvidere arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang med en høj grad af fokus på helhedsorienterede og koordinerede indsatser over for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesstrategien skal være løftestang for at beskæftigelsespolitikken i højere grad tænkes sammen med øvrige kommunale politikområder, herunder erhvervs- og vækstpolitiske strategier og kommunens sundhedspolitik. Strategien skal endvidere understøtte et styrket resultatfokus i forhold til effekten af de konkrete indsatser på beskæftigelsesområdet. Det centrale for Sønderborg Kommune er at sikre, at ledige kommer hurtigt i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den arbejdskraft de konkret efterspørger. Det skal blandt andet ske ved at fokusere på områdets beskæftigelsesmæssige specialer, ved at opkvalificere borgere uden uddannelse og ved understøtte en høj grad af selvforsørgelse for alle borgere i kommunen. Beskæftigelsesstrategiens tre overordnede fokusområder: Vækst og jobskabelse Uddannelse og opkvalificering Effektive, helhedsorienterede og koordinerede indsatser Beskæftigelsesplanen understøtter implementeringen af beskæftigelsesstrategien. 6

8 4.5. To spor én retning Jobcenter Sønderborg arbejder i to spor, som begge peger i én retning varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De to spor indeholder indsatser som understøtter henholdsvis job og uddannelse. Jobsporet er for de fleste målgrupper det primære og handler om formidling af ordinære jobs og iværksættelse af virksomhedsvendt indsats til de stærkeste målgrupper, som er umiddelbart klar til at gå i arbejde, mens uddannelsesløftet er tiltænkt de langtidsledige og borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, som vil kunne profitere af en opkvalificerende indsats. Virksomhedsrettet aktivering har høje effekter sammenlignet med andre former for aktivering, og Jobcenter Sønderborg vil leve op til at mindst 80 pct. af den aktive indsats skal være virksomheds- eller uddannelsesrettet. Jobcenter Sønderborg arbejder desuden med at tilrettelægge indsatser og tilbud i henhold til sporene og den enkelte målgruppe samt et stærkt fokus på progression i form af en trappemodel i indsatserne. Alle borgere vurderes løbene i kontaktforløbet i forhold til de to spor, og jobkonsulenten iværksætter hurtigst muligt den rigtige aktivitet på sporets indsatstrappe, ligesom det tilstræbes at tage et skridt op ad trappen hver gang der herefter iværksættes en ny indsats i borgerens forløb. 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 5.1. Flere unge skal have en uddannelse (mål 1) Omdrejningspunktet i indsatsen for unge uden uddannelse er uddannelsespålægget. Det danner rammen for borgerens plan og indeholder indsatser og aktiviteter, som sigter mod, at den unge bliver klar til uddannelse. Jobcentrets opgave er at vurdere den enkeltes forudsætninger i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og iværksætte relevante aktiviteter, som kvalificerer den unges uddannelsesmål og støtter den unge på vejen til - og hvis påkrævet også under - uddannelsen. For at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, vil Jobcenter Sønderborg: Vurdere de unge uden uddannelse så tidligt som muligt med henblik på at afdække forudsætninger og kompetencer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse Understøtte de unge i at træffe et relevant og realistisk uddannelsesvalg ved at samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring målrettet uddannelsesvejledning Sikre at de stærke unge gør nytte for samfundet ved at deltage i et nytteindsatsprojekt indtil de påbegynder deres uddannelse Styrke de unges læse-, skrive-, regnefærdigheder ved behov Sikre de unges muligheder for indflydelse Udvikle på samarbejdsaftaler med virksomheder med henblik på at styrke anvendelsen af erhvervsmentorer Indgå i et samarbejde med UU med henblik på at etablere flere elevpraktikpladser til EGU-elever Indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner omkring at nedbringe frafaldsprocenten Bidrage til etableringen af et ungecenter 7

9 5.2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (mål 2) Borgere med problemer udover ledighed samt sygemeldte og langtidsledige borgere har en særlig udfordring i forhold til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Disse borgere skal derfor have en indsats i virksomhederne for at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller (gen)opbygge en arbejdsidentitet, ligesom der skal gøres brug af et uddannelsesløft, når borgeren vil kunne profitere af det. For at sikre, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer tættere eller ind på arbejdsmarkedet, vil Jobcenter Sønderborg: Styrke den virksomhedsrettede indsats ved at kombinere den med målrettede sundheds- og socialfaglige tilbud Styrke fastholdelsesindsatsen Styrke brugen af delvise raskmeldinger og fast track i forbindelse med sygemeldinger Understøtte Kompetence- og Integrationscentret konkret i den beskæftigelsesrettede del af indsatsen i både ressourceforløb og integrationssager Prioritere brugen af revalideringsindsatsen Udvikle træningsbaner i et samarbejde med kommunens virksomheder 5.3. Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Langtidsledigheden skal forebygges og bekæmpes igennem en aktiv indsats med fokus på den enkeltes mulighed for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Forebyggelsen skal ske ved at borgerne vurderes ud fra objektive langtidsledighedsindikatorer og derefter matches til et tilbud der gør dem klar til arbejdsmarkedet. Bekæmpelsen skal ske ved at intensivere virksomhedskontakten og sikre det bedst mulige match mellem arbejdsgiver og (kommende) arbejdstager. For at sikre, at langtidsledigheden forebygges gennem en tidlig individuel indsats og bekæmpes med målrettet opkvalificering, vil Jobcenter Sønderborg: Vurdere de jobparate borgere så tidligt som muligt med henblik på at afdække indikatorer for langtidsledighed i forhold til at iværksætte en målrettet indsats Udfordre og understøtte borgernes mulighed for faglig og geografisk mobilitet igennem kontaktforløbet Bekæmpe langtidsledighed med en personlig jobformidler der sikrer et skærpet fokus på virksomhederne og relevante jobåbninger Motivere til uddannelsesindsats for de ledige med mindst uddannelse Videreudvikle det konstruktive a-kassesamarbejde omkring samtaleforløbet 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 6.1. Indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (mål 4) I Jobcenter Sønderborg er det virksomhedsrettede arbejde forankret i Virksomhedsservice, som er et selvstændigt team med systematiserede samarbejdsrelationer til alle de øvrige teams i jobcentret. Jobcenter Sønderborg arbejder med en række strategiske fokusområder for at skabe det bæredygtige match til gavn for både virksomhed, borger og kommune. 8

10 For at sikre, at indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder styrkes, vil Jobcenter Sønderborg: Styrke den opsøgende kontakt til virksomhederne Øge kendskabet til og opsamle systematisk viden omkring arbejdsmarkedet Følge systematisk op på virksomhedsrettede forløb Indgå differentierede samarbejds- og partnerskabsaftaler Profilere særlige målgrupper overfor virksomhederne Tilbyde rekrutteringsassistance til virksomhederne Styrke virksomhedernes fastholdelsesindsats Styrke den virksomhedsrettede indsats og kombinere den med målrettede sundhedsfaglige tilbud Understøtte Kompetence- og Integrationscenteret i den virksomhedsrettede indsats 7. Samarbejdet mellem jobcentrene i Sønderjylland Vi er på vej ind i en bedre konjunktur, der medfører faldende ledighed blandt de stærkeste ledige. Det betyder, at virksomhedernes rekrutteringsgrundlag bliver smallere både lokalt og nationalt, og det er derfor nødvendigt at samarbejde strategisk omkring rekruttering på tværs af kommunegrænser, for at sikre virksomhederne det bedste rekrutteringsgrundlag og samtidig understøtte væksten i de enkelte kommuner. De fire sønderjyske jobcentre har et strategisk samarbejde i forhold til: Overvågning af det lokale arbejdsmarked på tværs af kommune grænser Rekruttering på tværs af kommunegrænser, især på områder for flaskehalse Målrettet kompetenceudvikling af ledige på tværs af kommunegrænser 9

11 Bilag Udvikling i ledighed Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik. Ledighedstallene baseres på data fra registre (data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og publiceres månedligt. Opgørelsen bygger på bruttoledigheden dvs. de registrerede ledige 16-64årige, som modtager dagpenge eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere inkl. de aktiverede. Personer er omregnet til fuldtidspersoner. Nedenstående grafer viser udviklingen i ledigheden i Sønderborg Kommune i perioden januar 2012 til september 2015 (nyeste foreløbige tal): - Den samlede ledighed i Sønderborg Kommune - Ledigheden fordelt på alder Kilde: Statistikbanken Danmarks Statistik 10

12 Kilde: Statistikbanken Danmarks Statistik 11