Fagdagene kom på fødderne

Transkript

1 Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter December Fagdagene kom på fødderne GF2010: Medvind til bestyrelsens retning Et historisk tilbageblik på overenskomsten Bente behandler uden bestilling

2 leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf Redaktion Afsluttet: 18. november Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen: Redaktør: Tina Rønhøj Tlf Redaktion: Mikael Horup Tlf Pia Bondorph Tlf Mogens Andersen Tlf Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Christensen Tlf Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr : Indhold: 12. december 2010 Annoncer: 18. december 2010 Bladet udkommer omkring 1. januar TRYKSAG 457 Rosendahls tre ud af fire Julelys over gågader og i butiksvinduer vidner om at året nærmer sig sin afslutning. Og det får mig naturligvis til at tænke tilbage på året der gik. Hvor tabte vi og hvad vandt vi? 2010 startede flot med en lancering af vores nye patientblad Gå Godt, der er kommet rigtigt godt fra start. Bladet har været med til at få en masse mennesker til at tænke mere over deres fødder og hvordan de passer på dem. Bladet og altomfoden.dk har givet os langt mere opmærksomhed end tidligere, og sekretariatet kan mærke, hvordan journalister i langt højere grad henvender sig på eget initiativ. En regulær sneboldeffekt. Jeg håber, at I vil dele endnu flere Gå Godt ud i 2011, så vi sammen kan skabe endnu mere PR i året der kommer. I marts måned tabte vi sagen ved Højesteret og i maj måned mødtes en stor del af medlemmerne til stormøde om situationen. Det var et tabt slag, der har givet mange frustrationer. Men det har også været en af årsager til, at vi er gået tilbage til forhandlingsbordet med Danske Regioner, så vi måske snart kan få en ende på konflikten. Til gengæld vandt vi stort, da vi arrangerede Fodens Dag i september. Googler man Fodens Dag får man intet mindre end 1500 hits, så der har været en massiv omtale af dagen. Især i lokale medier. Det var i særdeleshed de klinikker, der i dagens anledning var rykket ud af lokalerne for at møde danskerne, som oplevede køer og spørgelystne besøgende. En sejr for hele faggruppen. Fagdagene gik også rent hjem og gjorde deltagerne både klogere og mere motiverede i deres job. Du kan læse mere om dagene længere inde i bladet. Tre sejre ud af fire vidner om, at vi som faggruppe ikke er så nemme at slå ud. Om vi står med endnu en overenskomst på hånden, når julelysene fader ud, er skrivende stund helt umuligt at forudsige. Men stille har det i hvert fald ikke stået. Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: Nyheder 4 Storsmilende smiley til fagdagene 6 side 6 Tommelfingeren op Premieren på Fagdagene forløb helt efter planen og er blevet vel modtaget af deltagerne. Begivenheden forventes at vende tilbage hvert andet år. Til fest i dronningens jomfrukammer 8 Bedre løn, uddannelse og videndeling 10 Nyt fra bestyrelsen 11 Kalenderen 11 Salen fik syn for de store linjer 12 side 12 Foreningspolitik til debat Der var ikke de helt store udsving på årets generalforsamling, bestyrelsen fik opbakning til planerne og ros for året der gik. Svar på spørgsmål fra generalforsamlingen 14 Nota Bene 14 Rent udstyr i posen 15 Fra pedicure til professionel 16 side 16 Svært at komme overens Fodterapeuternes første overenskomst er fra 1981, men det politiske benarbejde startede allerede ti år forinden. Det var en skelsættende tid, da den endelig kom i hus. Nota Bene 19 Den videnskabelige akse 19 Hvem træffer beslutningerne 20 Fodterapi uden tidsbestilling 22 BogPlus 24 Sikker vej til snak om sko 25 Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig 26 side 22 Direkte fra gaden I Viborg prøver klinikejer Bente Jensen et nyt koncept af. Hos hende kan man tre dage om ugen komme og få en behandling uden at bestille tid forinden. Kursuskalender 27 Kollegamøder 29 Ledige stillinger 31 Kontaktpersoner 31 3

4 Nyheder nyheder nyheder nyheder E-journalen åbnes ikke Kun 13 procent af danskerne benytter sig af muligheden for at læse deres elektroniske journal på sundhed.dk. Det viser en ny undersøgelse. Med NemID eller digital signatur er det ellers nemt at logge sig ind for at genopfriske detaljer, rækkefølger og informationer. Blandt årige er det i dag kun hver tredje som kender til denne digitale adgang til egen patientjournal, og derfor arbejder Danske Regioner, sundhed.dk og MedCom på at udbrede kendskabet. Borgerne kan endnu ikke få adgang til fodterapeutens journaler, men det sker sandsynligvis inden for en kortere årrække. Højere kørselstakster I 2011 stiger befordringsgodtgørelsen til 3,67 kr. pr. km. Kører du mere end km i løbet af året, kan du tage 2 kr. pr. kilometer herudover. Tager du derimod cyklen, knallerten eller scooteren, kan du notere 0,49 kr. pr. kilometer. Se taksterne på Helse overlever Firmaet bag sundhedsmagasinet Helse gik for nylig konkurs, og det var derfor tvivlsomt om magasinet fortsat ville blive udgivet. Det kan Mediegruppen nu garantere at det vil, idet de har overtaget produktionen af magasinet. Mediegruppen er klar med deres første udgivelse allerede i december og i 2011 vil der udkomme 10 numre af Helse. - Helse ligger rigtig fint i forlængelse af nogle af vores andre magasiner, så det er ikke et helt nyt område for os. Men vi går ydmygt til opgaven og glæder os rigtig meget til arbejdet med Danmarks ældste sundhedsmagasin, siger Jacob Ejs, kreativ direktør ved Mediegruppen. - Når næste nummer af magasinet udkommer, vil Helse have fået en ansigtsløftning rent grafisk, men ellers er der kun sket ganske få ændringer med det velkendte magasin, fortæller Jacob Ejs. Mediegruppen udgiver en række andre sundhedsmagasiner og har også stået for udgivelsen af Gå Godt i Sokker til løberen Hvis du skal anbefale dine sportslige patienter en god kompressionsløbestrømpe, kan du anbefale dem en test, som poltiken.dk netop har gennemført med to garvede løbere. CEP-strømpen får den højeste karakter af begge løbere. De mener, at den sidder godt uden at blive for varm om foden, og så lægger den et jævnt pres på akillessenen og op over lægmusklen. Det gør at blodet bliver pumpet hurtigere tilbage fra benet for at blive iltet og skille sig af med affaldsstoffer, skriver Politiken. Løberne mener, at en god kompressionsløbestrømpe skal være svær at trække på, skal findes i en dame og herre model og i mange størrelser, så man kan finde en der passer perfekt. Desuden må den gerne være i frække farver og flot indpakning. De to løbere havde også glæde af at beholde CEP-strømpen på efter løbet, idet muskelømheden hurtigere fortog sig. Film om sår Ny dvd om sårbehandling indeholder 18 små film om blandt andet oprensning med larver, behandling af diabetisk fodsår, Kirurgisk revision af diabetisk hælsår, behandlersko og ganganalyse. DVD en er udgivet af Sår-i-syd og Højskolen i Buskerud, Drammen i Norge og kan købes for 60 kr. via Filmene er ment som et diskussion oplæg til, hvad der er god sårbehandling. Glemsomme pensionister Har du af og til nogle pensionister, der glemmer deres aftaler hos dig, kan det være en god idé at være lidt overbærende. Ny undersøgelse viser nemlig, at pensionister husker dårligere end jævnaldrende, der er i arbejde. Forskerne konkluderer også, at jo tidligere man stopper med at arbejde, desto dårligere bliver intellektet. Undersøgelsen viser dog også, at danskerne ligger på 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder en tredjeplads i aldersgruppen år, når det gælder hukommelse. Amerikanere er de bedste, briterne kommer på en andenplads. Printer hud til sår Vi printer lige et stykke hud til dig. Sådan kan det snart lyde på hospitalerne, når en ny bioprinteren rammer markedet. Printeren er opfundet af amerikanske forskere og er beregnet til at behandle brandsår på mennesker, idet den kunstige hud heler brandsår betydeligt hurtigere. Det skriver Ingeniøren. Bioprinteren sprøjter væske ud fra printerhoved, præcis ligesom inkjetprintere. Væsken består af hudceller, type 1 collagen og fibrinogen, der får blod til at koagulere. Efterfølgende sprøjter printeren thrombin, der også er koagulerende, og til sidst lægges der et lag af hudceller øverst. i år Det viser en ny rapport fra et nyt amerikansk center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. I dag er det cirka hver tiende voksne amerikaner, der er ramt af sygdommen. Årsagerne til stigningen er ikke udelukkende, at der bliver flere overvægtige amerikanere. Det skyldes også, at amerikanerne lever længere med sygdommen på grund af bedre blodsukkerkontrol og medicin samt at diabetikere diagnosticeres på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Desuden stiger andelen af minoriteter såsom spansk-amerikanere og afroamerikanere, og de har større risiko for at udvikle diabetes. I USA er diabetes den primære årsag til stigningen i antallet af blinde voksne, nyrekollaps og amputationer, skriver avisen USA Today. Desuden rammes mange diabetikere af både hjerteanfald og slagtilfælde. I dag koster diabetes det amerikanske samfund 174 mia. dollars hvert år, og dette tal kan let blive fordoblet i løbet af de næste 20 år. Et spørgsmål om danmark På kan du finde svar på en række spørgsmål om elektronisk indrapportering til danmark, som blev omtalt i sidste nummer af Fodterapeuten. Dystre diabetestal fra USA Antallet af amerikanere med diabetes vil være fordoblet eller sågar tredoblet Nye og bedre indlejerkontrakter Foreningens standardkontrakt har gennemgået en kraftig juridisk renovering og har formeret sig til fire forskellige i stedet for blot én slags. Desuden er kontrakterne blevet forbedret, så de tager højde for endnu flere forhold end den gamle kontrakt. Foreningen anbefaler, at du altid sørger for at have kontrakten på plads, inden du starter som indlejer eller selv hyrer en. Hvis der opstår problemer, er der nemlig ikke meget, du kan gøre uden en kontrakt. Har du allerede skrevet under på den gamle standardkontrakt, anbefaler LasF ikke, at du skifter den ud. Du kan hente de nye indlejerkontrakter på lasf.dk danmark er begyndt at sende breve om ændringen til nogle fodterapeuter og vil vedlægge en kontrakt til dem, der ikke bruger elektronisk journalsystem, så de kan benytte sygeforsikringens d-service indrapportering. Du skal bare have adgang til internettet et eller andet sted for at benytte d-service. Du behøver kun at indrapportere til danmark en gang om ugen. Alle fodterapeuter skal indrapportere elektronisk; også mobile. Husk fortsat at udlevere en original regning til patientens regnskab. 5

6 fagdagene 2010 Øverst fra venstre: Complimenta, Jonas Walbom og interesserede Fagdagedeltagere. Nederst fra venstre: Johnny B. Olsen, fodform og Bø Jørgensen Storsmilende smiley til Fagdagene Deltagerne på Fagdagene fik to styks tætpakkede dage med faglighed med sig hjem i posen Af Tina Rønhøj Sommerfuglene baskede rundt i maverne på arrangørerne, inden Fagdagene skulle løbe af stablen for første gang den 28. og 29. oktober. Og det er vel ikke så mærkeligt, når det er første gang kursusafdelingen har arrangeret så stor en faglig begivenhed. Så det var med en stor portion spænding og en ligeså stor portion glæde, at formanden, Tina Christensen, kunne byde knap 130 deltagere velkommen i det store auditorium på Nyborg Strand. Varieret viden Programmet var lidt af et ta selvbord, hvor deltagerne kunne plukke af den viden, de havde lyst til. Begge dage kunne man vælge mellem foredrag på to spor; det ene blev holdt i auditoriet, det andet i et lidt mindre lokale nede ad gangen. Og det var ikke så få emner, der var på programmet; Karkirurgi, ødem, psoriasis, telemedicin, proteser, charcot fod, demens, patientsikkerhed, ortopædisk fodtøj, dermatologiske sygdomme, diabetiske fodsår, kroniske smerter, skoleidræt, klinikfællesskab, biomekanik, gigt, patientsikkerhed, og nyt fra Videncentret. Auditoriet, der udgjorde spor 1, blev det helt store trækplaster, mens spor 2 tiltrak betydeligt færre. Til gengæld fik deltagerne lov til at være mere aktive på spor 2, fordi der var plads til en hel del faglig pingpong med foredragsholderne. Lene Munkholm, der var mødeleder på spor 2 den 29. oktober, siger: - Jeg synes, oplæggene hver især var meget interessante og alle oplægsholdere var meget optimistiske med deres tid. Jeg er jo selv en rigtig indlægstøs og følte mig meget privilegeret over at møde den meget hurtige og norsktalende Geir fra Vasyli, der belyste os med teori og workshop. Vi så nogle meget spændende tape-teknikker, blandt andet til hælsporer og platfodethed. Vi så hvordan man laver korrekt udmåling af benlængdeforskelle, hvor der er taget højde for eventuel skævhed i bækkenet. I mine øjne et meget interessant oplæg på alt for kort tid. 6

7 Lene fortsætter: - Derefter var der to meget korte indlæg om kliniksamarbejde og arbejdet med demente. Meget inspirerende at høre om de muligheder, der er for at etablere klinikforhold med andre faggrupper. Et forhold der tager tid, sved og tårer at etablere, men er guld værd, når det først er veletableret. Og samtidig fik vi et par fif med hjem om hvordan arbejdet er med demente, og hvordan man kan nå ind til dem. Velbesøgte boder Mellem foredragene var der en livlig summen mellem bordene hos de ti udstillere, der stod linet op langs hele gangen i den afdeling af Nyborg Strand, hvor Fagdagene løb af stablen. Udstillerne var ivrige for at vise deres produkter og dele prøver på cremer, plastre og andet ud. Firmaerne repræsenterede en bred vifte af leverandører; Jysk Fodplejeteknik, Hewa Health Care, G&C Medicare, Complimenta, Fodform, Coloplast, Green Comfort Medical, Vasyli, Abigo Pharma og Sports Pharma. Ingen sure smileys Siden Fagdagene er evalueringerne kommet ind ad døren hos Kursusafdelingen i en lind strøm. Og indtil videre er der ikke sat et eneste kryds i den sure smiley. - Tilbagemeldingerne er stort set positive. 9 ud af 10 er meget tilfredse med informationen, stedet, forplejningen foto: tina rønhøj og mikael horup og programmet. 8 ud af 10 er meget tilfredse med den inspiration, de har fået med sig hjem. Der er selvfølgelig nogle detaljer, der kan bliver bedre til næste gang og så er tid en faktor, som mange gerne vil have mere af. Det vil vi se på, når vi skal holde Fagdagene i år Og jeg vil allerede nu godt opfordre alle til at skrive eller ringe til mig, hvis de har nogle forslag til foredragsholdere og emner til Fagdagene 2012, som de mener, at deres kolleger kan have gavn af, siger Pia Bondorph, der er kursusansvarlig. Du kan se flere billeder og hente præsentationerne på 7

8 gallamiddag Til fest i Dr Godt humør og gallakjoler prægede Fagdagenes Af Mikael Horup Efter en lang dag med masser af faglige indtryk og nye spændende bekendtskaber, var det med spænding, at deltagerne i Fagdagenes gallamiddag gik ombord i busserne, der skulle fragte deltagerne de ca. 30 km. til Egeskov Slot. Lettere forsinket gik turen gennem det sydfynske, ad mørke landeveje i blæst og regn. Da de to store turistbusser endelig holdt stille uden for Egeskov Slot, var der meget mørkt udenfor og enkelte deltagere gav også udtryk for skuffelse over, at slottet ikke var oplyst når nu der kom fint besøg. Til gengæld var der masser af levende lys og dejlig varme indenfor i Jomfru Rigborgs gemakker, hvor de flotteste borde og en buldrende ild i den store åbne pejs stod klar til at modtage aftenens æresgæster fra Landsforeningen. levende lys, varme og hygge I takt med at niveauet i velkomstdrinken svandt, steg lydniveauet tilsvarende i det hyggelige lille forgemak, hvor det var muligt at kigge ind til de runde spiseborde gennem små charmerende staldvinduer. Der stod alle 83 gæster i deres bedste skrud og glædede sig til, at de store fløjdøre skulle blive åbnet, lidt ligesom børnene i den gamle historie om Peters Jul. en jomfru på vand og brød Jomfru Rigborg, datter af Egeskovs ejer Laurits Brockenhuus, var ansat som hofdame hos dronningen og arbejdede derfor i Dronningens Jomfrukammer. Ved et uheld blev den unge adelsdatter svanger, hvilket ikke var velset og især ikke hos den krængede fader til den unge jomfru. Efter at Rigborg havde født en søn, lod Laurits Brockenhuus sin datter indemure på Egeskov, hvilket betød at hendes kammer faktisk blev muret til, så der blot var et lille hul, hvor igennem 8

9 onningens Jomfrukammer festaften staklen kunne modtage lidt mad og drikke. Først efter faderens død 5 år senere blev Rigborg befriet og kunne siden leve et velanskrevet liv på en af nabogårdene, som hun trods alt havde fået gennem arven efter sin fader. uden mad og drikke dur helten ikke At Jomfru Rigborg næppe i sine indemurede dage fik den samme mad serveret som de efterhånden godt sultne gæster bænket ved bordene fik, kan kun få en til at undres over, at netop jomfruen skulle lægge navn til gallabuffeten. Men kvaliteten af maden og vinen kunne der til gengæld ikke stilles spørgsmålstegn ved. Dådyrkølle, frilandsgris, unghanebryst og kalve carpaccio kæmpede om opmærksomheden med sprøde salater og velduftende saucer. Alt sammen anrettet på store fade placeret på lange buffetborde udsmykket med udstoppede fugle af alle slags, her i blandt en smuk sort sangsvane. fotos: mikael horup mavedans Det gode humør blev absolut ikke mindre i aftenens løb, og ikke mindst de to musikere, der lagde instrumenter til den behagelige underlægningsmusik, gjorde deres til at stemningen steg i takt med klokken nærmede sig midnat. Efter middagen blev der tid til dans og en gang hoftevridende fælles mavedans, der efterlod deltagerne i en yderst opløftet stemning. en ny dag truer Som da man var barn, skal legen slutte når det går allerbedst. Præcis midnat stod de to busser klar til at reversere turen gennem natten tilbage til Nyborg Strand og en ny dag med faglige input og spændende sessioner. jomfru rigborgs gallabuffet Røget andebryst med trøffel hytteost Dampet torsk med dilddressing Røget laks med grønne asparges Indbagte rejer med dip Carpaccio af dansk kalv Stegt unghanebryst fra Hopballe Mølle Rosastegt svinemørbrad af fynsk frilandsgris Helstegt dådyrkølle fra egen avl Oksefilet med svampe Hvedekornssalat Mixed salat Pastasalat Osteplanke med danske og udenlandske oste. 9

10 udvalget for ansatte Bedre løn, uddannelse og videndeling Af Udvalg for ansatte Vi arbejder målrettet med at opnå bedre lønvilkår i overenskomsten OK11, der er under forhandling. Samtidig arbejder vi på videreuddannelsesmuligheder, hvilket blandt andet har udmøntet sig i det kursus, du kan se her i bladet under efteruddannelse. Vi håber desuden på at vores fælles forum for ansatte på LasF s hjemmeside bliver mere synlig og en succes. Formålet med forummet er, at tilbyde et sted, hvor ansatte medarbejdere kan formidle viden, stille spørgsmål og komme med konkrete oplysninger, som kan være gavnlige for vores kollegaer rundt om i landet. Det er desværre ikke alle steder der er en sparringspartner i det daglige. Vi håber, I vil være med til at gøre forummet spændende, oplysende og kollegialt, da det er vores eget skriftlige talerør kollegaer imellem. Vi arbejder i øjeblikket med to oplæg; det ene handler om DRG-koder (Diagnose Relaterede Grupper), som har betydning for dokumentation af vores arbejdsopgaver og betaling heraf. Det andet oplæg er i opstartsfasen. Vi vil gerne lave en fælles såraflastningsmanual, som kan bruges som opslagsværk ud fra de enkelte patienters sår aflastningsproblematikker. Skulle dette have vakt din/jeres interesse, så gå ind på forum for ansatte på LasF s hjemmeside og læse mere. 10

11 kalenderen Nyt fra bestyrelsen Fagdagene Fagdagene var fagligt en stor succes. Det er planen at gentage dagene om to år. Inden da ønsker bestyrelsen en tilkendegivelse fra deltagerne om, hvorvidt de ønsker, at dagene skal holdes i forbindelse med generalforsamlingen eller over nogle dage i foråret. En stikprøveundersøgelse vil blive gennemført. Færøerne Landsforeningen har fået en henvendelse fra den færøske sygesikring omkring overenskomst på Færøerne. Bestyrelsen har i den forbindelse besluttet at høre sygesikringen om, hvad de kan tilbyde og medlemmerne på Færøerne om, hvad de er interesserede i. Fødder, fodtøj og fodlidelser 27. januar 2011 kl , Herlev Hospital Foreningen for fodsundhed holder medlemsmøde på Herlev Hospital i det lille auditorium. Læs mere om Foreningen for fodsundhed på 6. internationale symposium om diabetes og graviditet marts 2011 i Salzburg, Østrig Det koster 480 Euro, hvis du tilmelder dig inden 17. januar Læs mere på Melbourne Australasian Podiatry Conference 2011 (apodc2011) april 2011, Melbourne Conference & Exhibition Centre Temaet for konferencen er at bestemme hastigheden. Konferencen afholdes hvert andet år. Du kan læse mere om konferencen på Fodens Dag 2011 Næste år afholdes Fodens Dag torsdag den 22. september. Sekretariatet er i gang med at indsamle gode og dårlige erfaringer fra i år, så det kan blive endnu bedre næste gang. børnefødder Arbejdsgruppen om børnefødder har fremlagt en projektbeskrivelse. Denne skal nu gennemarbejdes på sekretariatet og fonde skal ansøges med henblik på implementering af projektet. kliniske retningslinjer De kliniske retningslinjer er nu næsten færdige, og bestyrelsen har besluttet at sende den ud til alle privatpraktiserende fodterapeuter til sommer, når den endelige implementeringsplan er færdig. 11

12 generalforsamling 2010 Salen fik syn for de store linjer Punktummer blev sat og mange nye bolde givet op på årets generalforsamling Af Tina Rønhøj Tina Christensen leverede sin allerførste beretning som formand Talerstolen gjorde Heidi Gabrielsen lettere nervøs, da hun præsenterede sig som kandidat til formandsposten i Etisk Råd Lørdag den 30. oktober myldrede mere end 230 medlemmer ind på Hotel Nyborg Strand for at slå en knude på året der gik og debattere om stort og småt. Det var glassalen, der rammede dagen ind, hvor der var kik til efterårets brede farvepalet fra stolerækkerne, som var fyldt helt op. Tina Christensen, formand, gav deltagerne en grundig orientering om bestyrelsens arbejde i sin mundtlige beretning. Hun fortalte blandt andet om en ny oplysningskampagne målrettet børn kaldet projekt børnefødder, planerne om at videreudvikle tegnsystemet og om den ny MTV rapport om diabetiske fodsår. Og så fortalte hun naturligvis om, hvordan det skrider frem i forhandlingerne om den ny overenskomst. Der var dog ikke meget nyt at fortælle på det tidspunkt, da finjusteringerne af indholdet stadig var i gang. Flere talere roste formanden og bestyrelsen for deres arbejde i løbet af det forgangne år. Debat om interne konflikter Lene Vestergaard aflagde, i kraft af sin rolle som formand for Etisk Råd, beretning for året der gik. Det har især været konflikter mellem medlemmer pga. opsagte ydernumre, der har præget året. Rådet har også drøftet, hvorvidt det er etisk korrekt at undervise andre faggrupper i blandt andet ortonyxi. Det mente rådet, at det var. Begge punkter skabte en del debat på talerstolen. Før og efter flytninger Selvom fodterapeutskolerne ligger i hver sin del af landet, har de naturligvis en hel del til fælles. Blandt andet arbejder de begge i øjeblikket med den nye udfordring, der ligger i at optage flere studerende hvert år. København er allerede i fuld gang, mens Randers venter til de flytter i større lokaler til januar, hvorefter de vil optage tre hold hvert år i stedet for to. Desuden er København lige på nippet til at indføre elektronisk journalsystem, hvilket er blevet sat lidt på hold i Randers pga. travlhed med flytningen. Stort overskud Vibeke Skjødt Nielsen, kasserer, fortalte om årets regnskab, der har givet et overskud på knap og forklarede indholdet i de poster, der krævede en forklaring. Regnskabet gav anledningen til en række spørgsmål, blandt andet om hussalget 12

13 Fotos: Tina Rønhøj Endelig tid til kaffe, kolleger og kontante udmeldinger Ann Holm fra Agedrup blev valgt som 1. suppleant til bestyrelsen Deltagerne stemte for både beretninger, regnskabet og vedtægtsændringer I pauserne steg deltagernes summen til et niveau, der ville gøre selv en bifamilie misundelig af foreningens gamle domicil, sekretariatets lønninger, kursuspriser og depositummet til FTF. Bente Jensen fra Viborg argumenterede for sit og Anne Wolthers forslag om at honorere medlemmer for deres arbejde for foreningen. Forslaget skabte en del debat om for og imod. Det endte dog med ikke at blive sendt til afstemning, da Tina Christensen lovede at tage honorering op til debat i bestyrelsen og udnytte mulighederne i de nuværende vedtægter bedre. Kampvalg forduftede Da det blev tid til at vælge medlemmer til bestyrelsen, opstod der lidt uro, efter Vibeke Skjødt Nielsen var blevet genvalgt. Nogle deltagere bad om lidt betænkningstid, så dem, der overvejede at stille op, kunne blive fristet. Tiden gik dog uden, at der var modkandidater til de to pladser, som Mona Mikkelsen og Berith John genopstillede til. Dermed blev de begge genvalgt uden kampvalg. Da forsamlingen skulle vælge nye suppleanter, var der betydelig mere interesse. Hele to kandidater stillede op; Ann Holm fra Agedrup ved Odense blev valgt som 1. suppleant og Susanne Rise fra Herlev i København som 2. suppleant. Ny formand for etikken Formandsstolen i Etisk Råd blev indtaget af Heidi Gabrielsen fra Amager, der blev valgt uden modkandidater. Heidi overtager posten efter Lene Vestergaard, der har selv har sagt stop efter to år. Lene Munkholm blev genvalgt til rådet. Dagen gik dog alligevel hen og fik et kampvalg. Da der skulle vælges suppleanter til Etisk Råd, stille både Birgitte Sørensen fra Birkerød og Jeanet Jensen fra Roskilde op. Jeanet Jensen vandt med 7 stemmer. Etisk Råd tæller fremover kun fem medlemmer og en suppleant i stedet for de tidligere seks, så det bliver nemmere for rådet at afgøre en afstemning. Idet krydstogtskibet Allure of the seas klemte sig under Storebæltsbroen, blev generalforsamlingen rundet af med det sidste punkt på dagsordenen. Men det var næppe nogen af forsamlingens deltagere, der nåede at få sig et glimt af skibet, idet mange havde masser på hjerte under Eventuelt. 13

14 Svar på spørgsmål fra generalforsamlingen På generalforsamlingen stillede Lene Vestergaard og Yvonne Rasmussen to spørgsmål, som Tina Christensen, formand, har undersøgt nærmere og her giver svarene på. Kursuspriser På generalforsamlingen nævnte Lene Vestergaard, at hun syntes, at landsforeningen tog et uforholdsmæssigt stort gebyr for deltagelse i kurser, hvor vi fik undervisere og lokaler gratis. Vi har ganske rigtigt holdt kurser, hvor underviserne var fra firmaer. Disse kurser er holdt flere steder, hvor vi har betalt forskellige beløb for lokalerne. Vi har honoreret underviserne med købmandskurve. Nogle undervisere får således ikke honorar, men der er andre omkostninger som planlægning af kurserne og opfølgning. Omkostningerne til Kursusafdelingen skal dækkes af alle kurser; også de kurser, hvor vi får underviserne billigere. Desuden har vi besluttet, at identiske kurser, skal koste det samme uanset, hvor i landet de holdes. Ovenstående er forklaring, hvorfor kurset har den pris det havde. Fortrolige forhandlinger På generalforsamlingen nævnte Yvonne Rasmussen, at hun havde forsøgt at få kontakt til mig angående status på overenskomstforhandlingerne og et møde med Bertel Haarder. Jeg kan oplyse om, at jeg havde ferie på det givne tidspunkt, hvorfor personalet på sekretariatet ikke kunne få kontakt til mig. Desuden ville jeg ikke have haft mulighed for at give yderligere oplysninger om forhandlingerne end de, der var offentliggjort på Tinas Hjørne. Dette er en naturlig konsekvens af, at de parter, der forhandler, skal kunne have en naturlig fortrolighed under forhandlingsforløbet. Ovenstående er forklaring på, hvorfor sekretariatet ikke var så meddelsomt, som ønsket. nota bene Farvel til Anne-Lise Larsen Anne-Lise Larsen fra LasF s sekretariat har været sygemeldt siden sommeren 2010, og det står nu klart, at Anne-Lise ikke kommer tilbage, før hun går på pension til april. Foreningen ønsker Anne-Lise et godt otium. Vikar for Henrik Louring-Andersen I december og januar måned er Henrik Louring-Andersen, forhandlingsleder, på forældreorlov med sin søn. Sara Nørgaard, cand.jur, er derfor ansat som vikar for at varetage medlemsrådgivningen for ansatte under hans orlov. Du kan træffe Sara Nørgaard hver tirsdag og torsdag. Foto : tina rønhøj Fodterapeuter tilknyttet hospitaler og plejehjem Der er oprettet en tråd inde på Forum ( som særligt henvender sig til ansatte fodterapeuter og fodterapeuter med tilknytning til hospitaler, plejehjem mv. Hensigten er bl.a. at kunne dele noget faglighed - fx få og gi gode tips mv. Kig ind og se, hvad der sker eller deltag i debatten. Udvalget for ansatte 14

15 sterilisationstest rent udstyr i posen Det er igen tid til at vise verden, at du behandler med rene instrumenter Sådan gør du Af Tina Rønhøj Hvis du ikke tidligere fået lavet en sterilisationstest af din ovn, er der to steder, at du kan henvende dig for at bestille en test: SSI Diagnostica Herredsvejen Hillerød tlf Safe Sterilization Strandagervej Jyllinge, tlf Når ovnen er godkendt, skal du sende en kopi af testen til Karin Birk enten via mail kb@lasf.dk eller brev til: LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Der bliver ikke, i lighed med andre år, udsendt breve, der minder dig om, at du skal huske at indsende testen. Det er kun nødvendigt at indsende én kopi en gang om året. Når klokkespillet bimler på Københavns Rådhus, og danskerne hopper ind i det nye år, er det samtidig tid til at indsende kopi af en godkendt sterilisationstest til sekretariatet i Albertslund. Når det er sket, vil din klinikoplysninger under Find fodterapeut på lasf.dk blive ajourført. Ved at du årligt sørger for at din Sterilisationsgodkendelse opdateres på lasf.dk, sender du et signal om, at din klinik har rene instrumenter. På den måde gør du det let for patienterne at se, at din klinik prioriterer hygiejne, allerede inden de løfter røret for at bestille en tid. Signalet er dog ikke den eneste årsag til, at du bør teste din ovn regelmæssigt. Blandt andet er du i kraft af din autorisation forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Og det indebærer, at du sikrer dig, at dine instrumenter bliver helt rene mellem hver patient, så du ikke smitter andre med sygdomme og vira. Desuden er du som autoriseret behandler underlagt Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn (kaldet Disciplinærnævnet fra årsskiftet), og det betyder, at du I yderste konsekvens kan risikere at få en klage over din behandling. Endelig er det et krav i den gamle overenskomst, at du steriliserer dine instrumenter mellem hver patient, og det krav bliver formentlig også en del af den kommende overenskomst. 15

16 i bakspejlet Fra pedicure til professionel Mange års politisk arbejde ligger til grund for den overenskomst, vi kender i dag Af Tina Rønhøj LasF's formand i 1981 Lisa Tørngren og næstformand Gunner Ravn Foto: klavs møller LasF's formand i 2010 Tina Christensen og næstformand Berith John Foto : mikael horup Hvem siger, at man altid behøver at være perlevenner for kunne fejre perlebryllup. Det har LasF og Danske Regionerne ikke altid været, og alligevel kan de til næste år fejre, at de har været smedet sammen via overenskomsten i 30 år. Sammenlagt har de dog været separeret knap en fjerdedel af tiden, men har på en eller anden måde altid formået at løse uenighederne og slå pjalterne sammen igen. Ti års kamp Inden den første overenskomst kom i hus 1981, måtte foreningen kæmpe i mere end ti år for at overbevise sygesikringen om værdien af at give tilskud til fodbehandling til diabetikere. Et af de første breve til Socialministeriet er skrevet af Kaj Rasmussen i 1971, der på det tidspunkt var leder af Fodplejerskolen og aktiv i foreningen. I starten af halvfjerdserne stod formand Ove Michelsen i spidsen for arbejdet; senere gav han teten videre til Lisa Tørngren, som bragte den i mål. Bent R. Nielsen, fodterapeut, har været i branchen siden 1967 og har været formand for foreningen i starten af halvfemserne. Han mindes tiden før og efter overenskomsten: - Fodterapeuterne var dengang kun fodplejere. Det vil sige, at de oprindelige fodplejere, som blev tildelt autorisation pr. automatik i 1972, stadig rent uddannelsesmæssigt var fodple- 16

17 jere. Autorisationen statsautoriseret fodterapeut blev fra det tidspunkt givet til alle nyuddannede, hvis de var uddannet på foreningens skole på Blegdamsvej med uddannelsesindhold, der var godkendt af Sundhedsstyrelsen. - Fodplejerniveauet, som lidt pedicure-lignende, hang stadig over foreningens medlemmer, som en lidt tung dyne. Det var derfor meget vigtigt at få os rigtigt placeret som autoriseret sundhedspersonale, hvis behandlinger var så gode, at selv den offentlige Sygesikring ville betale en del af vores behandlinger på samme måde som sygesikringen betalte helt eller delvist for lægebehandling, tandlægebehandling og speciallægebehandling, mindes Bent. Anbefalinger og analyser I foreningens arkiv kan man finde massevis af dokumenter om det politiske fodarbejde for at opnå en overenskomst. Heriblandt anbefalinger om tilskud til diabetikere fra en lang række overlæger og fremtrædende fodterapeuter såsom Kirsten Larsen. Hun var også med til at gennemføre en undersøgelse på Niels Steensens Hospital i 1975, der skulle bevise diabetikeres behov for fodbehandling. Og det lykkedes som bekendt til sidst at få en overenskomst. Dog ydede den i første omgang kun tilskud til diabetikere, selvom det oprindelige forslag også lød på tilskud til kredsløbsforstyrrelser, gigt og hudsygdomme. 105 kr. i timen Den første overenskomst gav en timeløn på 105 kroner for en almindelig fodbehandling på minutter; patienten skulle kun betale 1/5 af beløbet. Og allerede dengang var foreningen utilfreds med honoraret. I Fodterapeuten fra 1981 står der Vi er gået med til det, fordi der vil ske en regulering med tilbagevirkende kraft, hvis det viser sig, at fodterapeuternes omkostninger er højere end beregnet. Og fordi honoraret kan genforhandles i prøveperioden, hvis det viser sig, at fodterapeuterne bruger mere tid til administrativt arbejde samt rengøring, pakning og sterilisering af instrumenter, end Sygesikringen vil acceptere. Overenskomstens første to leveår var en forsøgsordning, som 150 klinikker deltog i. Men arbejdet var langt fra slut. Efter de to år blev aftalen forlænget og i 1985 fik LasF hjælp af blandt andre Landsforeningen for sukkersyge (Diabetesforeningen) og Per Holstein, der i hvert sit brev argumenterede for en permanent overenskomst. Dæleme flot - En sygesikringsoverenskomst gav os et flot løft op i de "rigtige rækker". Patienterne fik hele 85% af behandlingen betalt af det offentlige. Det var dæleme da flot. Det var det blå stempel, som vi fik. Samtidig fik vi tilgang til en meget stor patientgruppe, som ellers ikke ville blive behandlet. Så vores patientgruppe er hele tiden vokset rigtig meget. Den vækst ville vi slet ikke have haft uden overenskomsterne. Den gang var der meget stor begejstring fra medlemmernes side. Nu var de sundhedspersonale med stort S. De fik tilgang af patienter og henvisninger fra lægerne. Tænk at læger ville henvise patienter til sådan nogle som os. Det var fantastisk. Man gik på diabeteskurser og blev dygtigere. Stor glæde. Og mange udfordringer. Mange medlemmer havde haft meget lave priser indtil da, men det at sygesikringen pludseligt gav os det blå stempel og agtelse gjorde, at mange satte priserne generelt op på behandlingerne for ikke-diabetikere, husker Bent Nielsen. Også ortonyxi Inden overenskomstens toårige forsøgsordning var udløbet, lykkedes det imidlertid at overbevise sygesikringen om, at ortonyxi skulle indlemmes som det andet speciale. Det skete i 1983; dog også på prøve. Specialet blev en realitet ved blandt andet at præsentere Sygesikringens Forhandlingsudvalg for en undersøgelse, der påviste effekten af ortonyxi. Undersøgelsen var lavet af Jytte Beck og Jette Nielsen. I 1998 fik medlemmer endnu et kort på hånden, idet tilskud til behandling af arvæv efter strålebehandling blev det tredje speciale i overenskomsten. Og i 2007 blev den igen udvidet med tilskud til mennesker med svær leddegigt. Autorisation rækker ikke Men hvordan ville verden se ud, hvis fodterapeuter ikke havde en overenskomst. Det scenarie ser Bent Nielsen ikke lyst på: Bent Nielsen anbefaler en overenskomst - Det ville nærmest være som faglig tilbagegang. At være uden overenskomst er at blive sat uden for døren. Foto: privat 17

18 milepæle Den første overenskomst med Sygesikringen. Diabetes er det eneste speciale. - Ortonyxi indlemmes i overenskomsten som en treårig forsøgsordning Arvæv efter strålebehandling bliver det tredje speciale i overenskomsten Konflikt Overenskomsten inddeles i ydelser i stedet for timeløn Konflikt Leddegigt indgår som det fjerde speciale Forhandlinger. Ny ydelsesstruktur indgår i forslaget Foto : colourbox Og selv om priserne fra den offentlige sygesikring er lavere end for andre patienter uden for overenskomstområderne, så får vi en flot patientgruppe ind af døren. Jeg vil nødig undvære det at være en agtet sundhedsperson, også selv om priserne er lavere for denne samlede gruppe. Så må vi forbedre vores værksteder markant og dokumentere, at vi skal have højere priser. Tænk, hvis Sygesikringen kom rundt til alle klinikker med ydernumre og tjekkede vores værksteder, materialer og slibemaskiner og opdagede, at forholdene ikke er i orden. Det vil ikke blive rart for mange, siger han. - Autorisation er absolut ikke nok i dagens Danmark. I dag skal man kunne meget mere og kunne dokumentere det; ikke blot i ord, men handling og behandling. Der er mange fysioterapeuter og andre, der gerne vil overtage vores indlægssåler og meget mere. Der er sygeplejersker, der gerne vil overtage sårbehandlinger. Nej, vi skal rejse os og bevæge os opad lige som tandlægerne gjorde gennem mange år og stadig gør, siger han. Kan fravælges Bent Nielsen mener desuden, at det er et personligt valg om man vil arbejde under overenskomsten eller ej: - Hvis prisen er den vigtigste parameter kan de medlemmer, der ikke ønsker overenskomst, jo vælge den fra. Og så skilte tydeligt med det offentligt, så patienterne kan se, hvad der er hvad. Man kan tilslutte sig overenskomsten, hvis man vil eller man kan lade være med at søge om den. Eller også skal man give sin forening så meget faglig og professionel opbakning, at bestyrelse og forhandlingsudvalg har nogle gode argumenter med til forhandlingerne, så sygesikringen bliver nødt til at "købe" vores argumenter og ydelser. Vis jeres værksteder, indlægssåler og bøjleresultater frem. Vis, at vi er foran i udviklingen og ikke hviler på laurbærrene. Så skal der nok findes en pris, som alle kan acceptere, siger Bent Nielsen. Om endnu en forsoning mellem parterne er på vej og guldbrylluppet inden for rækkevidde vil formentlig vise sig kort tid efter, at denne artikel er landet på dit bord. Hvis det lykkes forhandlingsparterne at blive enige, skal medlemmerne stemme om de ønsker den ny overenskomst eller ej. En overenskomst der vil indebære en helt ny ydelsesstruktur. 18

19 nota bene Færre breve med postmand Per I sne og slud skal posten ud, holder ikke rigtigt længere som motto. I dag kan der gå flere dage inden et brev kommer frem. Foreningen bruger hvert år mange penge på at kopiere, pakke og sende breve af sted; og det bliver ikke billigere fremover med den stigende porto. Endvidere har digitaliseringen vundet indpas i en grad, at bestyrelsen har besluttet at satse mere på en, når vigtige beskeder skal frem til dig. I dag er cirka 70 procent af medlemmerne registrerede på lasf.dk med deres mailadresse, men det er kun en brøkdel, der har sagt ja til at modtage nyhedsbreve via . Derfor vil du fremover, når du logger ind på lasf.dk, blive mødt med en besked, der opfordrer dig til at ændre din profil, så du kan modtage mails. Du redigerer din brugerprofil ved at klikke på log ind og derefter vælge Rediger din brugerprofil. Tilmelding til nyhedsbrev står nederst i højre kolonne. Husk at klikke på Gem ændringer, inden du forladet siden. Er du ikke endnu ikke registret på lasf.dk, kan du nemt klikke på nyhedsbrev, når du opretter din profil, så er du automatisk registreret som modtager. Links spreder budskabet På altomfoden.dk finder man alskens viden om fødder, der kan være meget værdifuldt for dine patienter. Men de kan jo ikke finde vej uden at blive guidet derhen. Du kan hjælpe dem på vej ved at linke til altomfoden.dk på din hjemmeside og fortælle om den. den videnskabelige akse Ringe barndom med charcot Ny undersøgelse viser, at børn med Charcot Marie Tooth sygdom har en betydelig lavere livskvalitet end befolkningen generelt har. Børnene er plaget af lægkramper, rystelser på hånden, nedsat evne til at hoppe langt og tage længere skridt, ufleksible ankler, dårlig motorik og udholdenhed samt dropfod. Undersøgelsen er foretaget på 70 børn i alderen 5-16 år. Du kan købe hele undersøgelsen på Søg på Determinants of reduced health-related quality of life in pediatric inherited neuropathies. Neurology Aug 24;75(8): God gangfunktion, godt liv Hr. og fru Nielsen på 75 år har rigtigt godt af en daglig gåtur i rask trav. Det viser en ny undersøgelse, som konkluderer at det ikke kun er godt for helbredet, men også afgørende for livskvaliteten. Det både styrker selvtilliden og er tæt knyttet til menneskers tiltro til sig selv. Foto : colourbox Undersøgelsen, der er foretaget blandt kvinder og mænd mellem 55 og 80 år i Norge, viser at det især er kvinder, som ender med at blive siddende i lænestolen. Når det sker, får de ofte flere smerter, sværere ved egenpleje, mindre tiltro egne evner og lider mere af depressioner og angst. En god gangfunktion mindsker altså behovet for hjælp udefra, og sundhedspersoner bør altså være særligt opmærksomme på gangmønstret hos ældre kvinder, der ikke længere magter at gå til det lokale supermarked eller busstoppested. Læs mere på Kvindefødder fladest af højt BMI Overvægtige, ældre kvinder har en tendens til at blive hårdere ramt af platfod end overvægtige, ældre mænd, viser ny videnskabelig undersøgelse. Forskerne har undersøgt fødderne på 227 ældre kvinder og 172 ældre mænd og har sammenlignet deres BMI, AI (arch index) og FPI (foot posture index). Forskellen mellem mænd og kvinder indikerer, at fodens karakter har indflydelse på, hvor meget den påvirkes af overvægt, konkluderer undersøgelsen. Undersøgelsen the relationshiop between the body mass index (BMI) and foot posture in elderly people kan købes i den fulde længde på 19

20 bestyrelsen hvem træffer beslutningerne Vibeke Skjødt Nielsen, kasserer (vest) Vibeke har været suppleant siden 2004 og fuldgyldigt medlem af bestyrelsen siden 2007, hvor hun samtidig overtog posten som kasserer. Vibeke er netop blevet genvalgt til en toårig periode. Når hun ikke er politisk aktiv, passer hun sit arbejde på sin klinik i Åbyhøj. Ulla Dennild, sekretær (vest) Ulla kan snart fejre sit ti års jubilæum i bestyrelsen, som hun har været medlem af siden Ulla har af flere omgange været næstformand. Hun er repræsentant i Fodterapeutskolen i Randers lokaludvalg, og til daglig arbejder hun på sin klinik i Århus midtby. Gyrit Madsen, ansvarlig for kontaktpersonordningen (vest) Gyrit har været medlem af bestyrelsen siden Hun er en fast del Sygesikringsudvalget og har deltaget i flere overenskomstforhandlinger. Derudover er hun ansvarlig for kontaktpersonordningen og er repræsentant i Fodterapeutskolen i Randers lokaludvalg. Til hverdag er Gyrit at finde på sin klinik i Glamsbjerg på Fyn. Ann Holm, 1. suppleant Ann er klinikejer I Agedrup lidt uden for Odense, hvor hun arbejder sammen med to indlejere. Anne blev uddannet fodterapeut i 2007 og er 32 år. 20