statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet
|
|
- Anders Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen
2 Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode A. Indledning B. Formål C. Afgrænsning D. Metode III. Statens regulering af konkurrencen i hovedtræk IV. Det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet A. Afgrænsning mv B. Udbredelse C. De forskellige teknologier for hurtig adgang til internettet V. ADSL-markedet VI. Behandling af klager mv. om konkurrencebegrænsende adfærd på ADSL-markedet... 33
3
4 Beretning om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet I. Resumé Indledning mv. 1. Telesektoren og dermed statens regulering af sektoren har stor og stigende samfundsmæssig betydning. Statens udgifter til reguleringen er forholdsvis beskedne, men samfundsøkonomisk har reguleringen stor betydning. Området må endvidere generelt betegnes som risikobetonet, fordi det er komplekst, og fordi telesektoren i disse år undergår en hastig teknologisk og konkurrencemæssig udvikling, samt fordi telemarkedet i Danmark domineres af en enkel stor privat virksomhed (TDC), der fra staten har erhvervet ejerskabet til en betydelig del af teleinfrastrukturen. Regeringen har med bred opbakning fra Folketinget som politisk målsætning at fremme udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet. Den politiske målsætning har baggrund i, at hurtige adgangsveje til internettet antages at være en afgørende faktor, der kan medvirke til at skabe betydelig vækst i telesektoren og i samfundet som helhed. I efteråret 2002 blev der fra teleudbyderside rejst kritik af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet, herunder ADSL-markedet, der er det helt dominerende delmarked på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Rigsrevisionen besluttede på den baggrund at foretage en undersøgelse af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet. 2. Undersøgelsen har haft til formål at vurdere, om reguleringen har skabt de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet, at belyse konkurrenceforholdene på dette marked, Side 5
5 at belyse konkurrenceforholdende på ADSL-markedet, og at vurdere, om Videnskabsministeriets behandling af spørgsmål om konkurrencebegrænsende adfærd på ADSL-markedet er hurtig og omhyggelig. 3. Undersøgelsen omfatter tiden fra midten af 2000, hvor lanceringen og markedsføringen af ADSL for alvor begyndte. Statens regulering af konkurrencen i hovedtræk 4. Statens regulering på teleområdet er fastsat i 15 forskellige love og et større antal bekendtgørelser mv. Statens regulatorer er hovedsagelig Videnskabsministeriet, herunder IT- og Telestyrelsen. Reguleringen består af myndighedsudøvelse, der udmøntes i regler (bindende retsforskrifter), vejledning, konkrete afgørelser og tilsyn med overholdelse af regler og afgørelser og med reglernes hensigtsmæssighed. Reglerne udgør kernen i reguleringen og er hovedsagelig fastsat af Folketinget og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Reglerne er som hovedregel generelle i den forstand, at de ikke er rettet mod et eller flere konkret angivne delmarkeder. Reguleringen omfatter endvidere forskellige aktiviteter, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, såsom formidling af oplysninger med henblik på at påvirke udbud og efterspørgsel på telemarkedet eller den teknologiske udvikling på teleområdet. 5. Det overordnede grundlæggende formål med reguleringen er aktivt at medvirke til, at borgere og virksomheder har en bred og varieret adgang til telekommunikation til lave priser og høj kvalitet. Reguleringen bygger på den antagelse, at effektiv konkurrence er det vigtigste middel til at opnå det overordnede formål, og konkurrencefremme er derfor et gennemgående underordnet formål med reguleringen. Konkurrencefremme sker dels ved en permanent regulering, der skal skabe de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence, dels ved en midlertidig Side 6
6 regulering, der skal skabe og opretholde effektiv konkurrence, indtil selvbærende effektiv konkurrence er udviklet. Den permanente regulering omfatter regler mv., der skal sikre, at teleanlæg og telenet og dermed telekommunikationen ikke afbrydes og forstyrres, at de knappe frekvensressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, at de knappe nummerressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, at enhver telefonabonnent kan komme i telefonisk kontakt med enhver anden telefonabonnent, uanset om denne bruger samme eller en anden teleudbyder, og at teleudbyderne har adgang til tredjemands ejendom med henblik på anlæg, drift og vedligeholdelse af teleanlæg (kabler, master mv.). Det er Rigsrevisionens vurdering, at der med denne regulering er skabt de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Den midlertidige regulering af konkurrenceforholdene på telemarkedet omfatter regler mv., der skal sikre, at en teleudbyder mod betaling kan benytte andre teleudbyderes teleanlæg og telenet. Den midlertidige regulering har baggrund i, at teleområdet indtil liberaliseringen i 1990 erne af samfundsmæssige og teknologiske grunde har været overladt til monopolforetagender. Den midlertidige regulering supplerer den almindelige statslige regulering af konkurrencen og skal bortfalde i takt med, at konkurrencen på telemarkedet normaliseres, dvs. svarer til konkurrencen på de markeder, der alene er undergivet den almindelige statslige konkurrenceregulering. Hvornår telemarkedet fuldt ud er normaliseret, afhænger bl.a. af den teknologiske udvikling, herunder især udvikling af adgangsveje til slutbrugerne, der kan udgøre et konkurrencedygtigt alternativ til det almindelige abonnentnet for telefoni. Side 7
7 Det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet 6. I forhold til det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet har reguleringen til formål at skabe de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence. Internettet er et offentligt datanet, der består af et netværk af computere, hvori data kan sendes fra en computer til en anden. Internettet blev opfundet i 1960 erne i det amerikanske forsvar. Indtil slutningen af 1980 erne blev det mest benyttet inden for forskning og uddannelse, men siden har det vundet almindelig udbredelse, og fra midten af 1990 erne er dets anvendelse i Danmark accelereret markant. Der findes en række teknologier, som giver adgang til internettet. Nogle af teknologierne er trådbaserede, mens andre er trådløse, dvs. radiobaserede. Inden for de trådløse teknologier findes der både jordbaserede løsninger (sendemaster) og ikke-jordbaserede løsninger (satellit). Der findes endvidere både fastnetteknologier og mobilnetteknologier. Ved fastnetteknologier er adgangen til internettet knyttet til et bestemt sted, mens der ved mobilnetteknologier er adgang til internettet over alt inden for mobilnettets dækningsområde. De forskellige teknologier adskiller sig fra hinanden med hensyn til datatransmissionshastighed. Datatransmissionshastigheden er et udtryk for, hvor mange data der kan overføres pr. tidsenhed. Den måles i bits pr. sekund og har betydning for internetbrugerens muligheder for at anvende de indholdstjenester, der tilbydes på internettet. Datatransmissionshastigheden kaldes også båndbredde, og teknologier med høj datatransmissionshastighed eller stor båndbredde omtales som hurtige adgangsveje til internettet. Adgangen til internettet for den enkelte internetbruger blev i begyndelsen helt overvejende tilvejebragt ved hjælp af telefonmodemteknologien og siden også ved hjælp af teknologien ISDN. Telefonmodem og ISDN giver ikke hurtig adgang til internettet, men begge teknologier har stadig stor udbredelse. I midten af 2000 begyndte udbredelsen af adgangsveje med højere datatransmissionshastighed at vinde frem. Side 8
8 De 2 mest udbredte teknologier på markedet for hurtige adgangsveje til internettet er ADSL og kabelmodem. Ved ADSL benyttes som ved telefonmodem og ISDN det almindelige abonnentnet for telefoni som adgangsvej til slutbrugerne. Ved kabelmodemteknologien anvendes et kabeltv-net som adgangsvej til slutbrugerne. ADSL er praktisk taget landsdækkende og dominerer med hensyn til udbredelse og vækstrater markedet for hurtige adgangsveje til internettet. Da det almindelige abonnentnet for telefoni ejes af TDC, er det en forudsætning for effektiv selvbærende konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet, at der på landsplan tilvejebringes en eller flere konkurrencedygtige alternative adgangsveje til slutbrugerne. Kabel-tv-nettene udgør et konkurrencedygtigt alternativ til det almindelige abonnentnet for telefoni, men kun i dele af landet, og TDC s kabel-tv-net er det mest udbredte. TDC s abonnentnet for telefoni udsættes derfor kun for reel konkurrence fra kabel-tv-net i begrænsede geografiske områder. Der findes en række andre teknologier, som giver hurtig adgang til internettet, men enten er de endnu ikke blevet udbudt kommercielt i Danmark eller også har de i sammenligning med ADSL og kabelmodem kun begrænset udbredelse. Samlet kan det konkluderes, at de nødvendige reguleringsmæssige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence er etableret, men at der endnu ikke er udviklet selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Manglen på landsdækkende konkurrencedygtige alternativer til det almindelige abonnentnet for telefoni må ses i sammenhæng med, at det kræver store investeringer at etablere en alternativ infrastruktur. På grund af denne barriere vil selvbærende effektiv konkurrence efter Videnskabsministeriets vurdering tidligst kunne opstå på mellemlang sigt. ADSL-markedet 7. I forhold til ADSL-markedet har reguleringen til formål at skabe og opretholde effektiv konkurrence, indtil der er udviklet selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Da det almindelige abonnentnet for telefoni benyttes som adgangsvej til Side 9
9 slutbrugerne ved ADSL, og da dette net ejes af TDC, kan der ikke isoleret skabes selvbærende konkurrence på ADSLmarkedet. Reguleringen giver andre teleudbydere ret til mod en reguleret betaling og på ikke-diskriminerende vilkår at benytte TDC s abonnentnet for telefoni til at levere ADSL til slutbrugerne. 8. Siden midten af 2002, hvor lanceringen og markedsføringen af ADSL for alvor begyndte, og indtil udgangen af 2002 er det samlede antal ADSL-abonnementer steget fra til Inden for samme periode er TDC s andel af ADSL-markedet steget fra 1/3 til 4/5. Videnskabsministeriet udarbejdede i foråret 2003 en redegørelse om konkurrencesituationen i den danske telesektor. Videnskabsministeriet erkendte i redegørelsen, at der var behov for at forbedre konkurrencevilkårene på ADSL-markedet. På baggrund af redegørelsen indgik regeringen og 5 af Folketingets partier i maj 2003 en politisk aftale om reguleringen af telesektoren. Det fremgik bl.a. af aftalen, at der var politisk enighed om, at der på baggrund af anbefalingerne i Videnskabsministeriets redegørelse var grundlag for at udarbejde en konkurrencepakke, der særligt skulle styrke konkurrencen på ADSL-markedet. I løbet af sommeren 2003 gennemførte Videnskabsministeriet en høring over konkurrenceredegørelsen og dermed indirekte om den konkrete udmøntning af den politiske beslutning. Resultatet af høringen skal behandles politisk. Videnskabsministeriet har oplyst, at den politiske behandling begyndte den 29. august 2003, og at det er sandsynligt, at disse drøftelser fører til lovforslag i den kommende folketingssamling. Behandling af klager mv. om konkurrencebegrænsende adfærd på ADSL-markedet 9. Siden midten af 2000, hvor lanceringen og markedsføringen af ADSL for alvor begyndte, og indtil udgangen af 2002 har Videnskabsministeriet på baggrund af klager og henvendelser fra TDC s konkurrenter på ADSL-markedet og bilaterale møder med konkurrenterne i slutningen af no- Side 10
10 vember 2001 behandlet 24 forskellige spørgsmål om konkurrencebegrænsende adfærd fra TDC s side. Videnskabsministeriet har ikke behandlet de 24 spørgsmål på grundlag af 24 juridisk klart formulerede spørgsmål fra de konkurrerende ADSL-udbydere. Der er derimod typisk tale om, at de konkurrerende ADSL-udbydere har henvendt sig til ministeriet med mere ubestemte mistanker om konkurrencebegrænsende adfærd fra TDC s side, og at ministeriet derefter i dialog med ADSL-udbyderne har konkretiseret de spørgsmål, der skal undersøges. Dette må formentlig ses i sammenhæng med, at de konkurrerende ADSL-udbydere som udenforstående kan have vanskeligt ved at konkretisere deres mistanke, og at reguleringen på området har en ganske betydelig sværhedsgrad. Rigsrevisionen har gennemgået Videnskabsministeriets behandling af de rejste spørgsmål. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Videnskabsministeriets behandling af spørgsmålene gennemgående har været både hurtig og omhyggelig. Rigsrevisionens undersøgelse har vist: at regeringen med bred opbakning fra Folketinget har som politisk målsætning at fremme udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet, at den politiske målsætning har baggrund i, at hurtige adgangsveje til internettet antages at være en afgørende faktor, der kan medvirke til at skabe betydelig vækst i telesektoren og i samfundet som helhed, at der i efteråret 2002 fra teleudbyderside blev rejst kritik af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet, herunder ADSL-markedet, der er det helt dominerende delmarked på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet, at det overordnede grundlæggende formål med statens regulering er aktivt at medvirke til, at borgere og virksomheder har en bred og varieret adgang til telekommunikation til lave priser og af høj kvalitet, at reguleringen bygger på den antagelse, at effektiv konkurrence er det vigtigste middel til at opfylde dette formål, at reguleringen i forhold til det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet har til formål at skabe de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence, Side 11
11 at de nødvendige rammer er skabt, men at der endnu ikke er udviklet selvbærende effektiv konkurrence på dette marked, at reguleringen i forhold til ADSL-markedet har til formål at skabe og opretholde effektiv konkurrence, indtil der er tilvejebragt selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet, at Videnskabsministeriet har erkendt, at der er behov for at forbedre konkurrencevilkårene på ADSL-markedet, at der på den baggrund i maj 2003 er indgået en politisk aftale mellem regeringen og 5 af Folketingets partier om at styrke konkurrencen på ADSL-markedet, at Videnskabsministeriet har behandlet 24 forskellige spørgsmål om konkurrencebegrænsende adfærd på ADSL-markedet, og at ministeriets behandling af de 24 spørgsmål gennemgående har været både hurtig og omhyggelig. II. Indledning, formål, afgrænsning og metode A. Indledning 10. Denne beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997). Beretningen vedrører statsregnskabets 19, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (i det følgende benævnt Videnskabsministeriet). Beretningen indeholder resultatet af en undersøgelse af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet. 11. Telesektoren og dermed statens regulering af sektoren har stor og stigende samfundsmæssig betydning. Statens udgifter til reguleringen er forholdsvis beskedne, men samfundsøkonomisk har reguleringen stor betydning. Området må endvidere generelt betegnes som risikobetonet, fordi det er komplekst, og fordi telesektoren i disse år undergår en hastig teknologisk og konkurrencemæssig udvikling, samt fordi telemarkedet i Danmark domineres af en enkel stor privat virksomhed (TDC), der fra staten har erhvervet ejerskabet til en betydelig del af teleinfrastrukturen. Side 12
12 Rigsrevisionen foretog derfor en forundersøgelse af statens regulering af telesektoren. Forundersøgelsen viste, at det overordnede grundlæggende formål med statens regulering er aktivt at medvirke til, at borgere og virksomheder har en bred og varieret adgang til telekommunikation til lave priser og høj kvalitet, at statens regulering bygger på den antagelse, at effektiv konkurrence er det vigtigste middel til at opfylde dette formål, at regeringen med bred opbakning fra Folketinget har som politisk målsætning at fremme udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet, at den politiske målsætning har baggrund i, at hurtige adgangsveje til internettet antages at være en afgørende faktor, der kan medvirke til at skabe betydelig vækst i telesektoren og i samfundet som helhed, fordi der i disse år markedsføres og i de kommende år forventes at blive markedsført en række nye internettjenester, som kræver stadig hurtigere adgang til nettet, fx fjernundervisning, e-læring, distancearbejde, e-handel, video on demand, pay-per-viewtjenester, interaktivt tv og internettelefoni, at der derfor er grund til at antage, at markedet for hurtige adgangsveje til internettet i dag og adskillige år frem vil være et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen i telesektoren og i samfundet som helhed, og at der i efteråret 2002 fra teleudbyderside blev rejst kritik af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet, herunder ADSLmarkedet, der er det helt dominerende delmarked på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Rigsrevisionen besluttede på den baggrund at foretage en undersøgelse af statens regulering af konkurrencen på markedet for hurtige adgangsveje til internettet. Side 13
13 B. Formål 12. Undersøgelsen har haft til formål at vurdere, om reguleringen har skabt de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet, at belyse konkurrenceforholdene på dette marked, at belyse konkurrenceforholdene på ADSL-markedet og at vurdere, om Videnskabsministeriet behandler spørgsmål om konkurrencebegrænsende adfærd på ADSL-markedet hurtigt og omhyggeligt. C. Afgrænsning 13. Undersøgelsen omfatter tiden fra midten af 2000, hvor lanceringen og markedsføringen af ADSL for alvor begyndte, medmindre andet er anført eller fremgår af sammenhængen. D. Metode 14. Undersøgelsen er gennemført på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale samt på grundlag af oplysninger og materiale fra Videnskabsministeriet indsamlet ved interview og brevveksling med ministeriet. 15. I undersøgelsen er der bl.a. anvendt oplysninger fra Videnskabsministeriets halvårlige telestatistiske publikationer. Disse oplysninger stammer fra indberetninger fra teleudbydere. Telenet og teletjenester kan som udgangspunkt i Danmark udbydes af enhver uden forudgående tilladelse, registrering e.l. Videnskabsministeriet tager derfor det generelle forbehold, at muligvis ikke alle udbydere af telenet og teletjenester på det danske marked indgår i telestatistikken. I det materiale, som Rigsrevisionen har modtaget fra ministeriet, findes der oplysninger, som ministeriet betragter som fortrolige forretningshemmeligheder, der ikke bør offentliggøres. Disse oplysninger er indgået i undersøgelsen, men er ikke gengivet i beretningen. Side 14
14 16. Resultatet af undersøgelsen har i form af et udkast til denne beretning været forelagt Videnskabsministeriet, og ministeriets bemærkninger til udkastet er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen. I beretningen er der anvendt oplysninger fra en rapport af 29. januar 2003 fra Konkurrencerådet om en undersøgelse af TDC for misbrug af dominerende stilling ved salg af ADSL. Rapporten er udarbejdet som led i den almindelige regulering af konkurrencen. Konkurrencerådet hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, og Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet og varetager på rådets vegne den daglige administration af konkurrenceloven. Rigsrevisionen har derfor gennem Økonomi- og Erhvervsministeriet forelagt et udkast til beretning for Konkurrencestyrelsen med henblik på bekræftelse af den faktuelle fremstilling i de afsnit, hvor der er anvendt oplysninger fra rådets rapport. III. Statens regulering af konkurrencen i hovedtræk 17. Op gennem 1980 erne lagde EF stigende pres på medlemsstaterne for at få dem til at liberalisere deres telesektor. På den baggrund blev der i 1990 indgået en politisk aftale om den fremtidige telestruktur her i landet. Aftalen indebar, at det daværende Statens Teletjeneste samt de 4 regionale teleselskaber KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland indgik som datterselskaber i det nydannede Tele Danmark a/s. Med etableringen af Tele Danmark a/s, som staten var hovedaktionær i, overgik ejendomsretten til den eksisterende teleinfrastruktur til Tele Danmark a/s. Op gennem 90 erne blev der indgået en række supplerende politiske aftaler, som havde til formål at sikre danske forbrugere verdens bedste og billigste teleydelser. Som led heri blev Tele Danmark a/s koncession gradvis indskrænket og andre teleselskaber fik adgang til at etablere sig på det danske marked. Den fuldstændige liberalisering blev gennemført i 2 trin midt i 1990 erne, idet markedet blev givet helt fri den 1. juli 1996, og året efter fik alle selskaber lige muligheder for at nedgrave kabler og opstille master mv. I forbindelse med liberaliseringen besluttede staten at afvikle sit engagement i Tele Danmark a/s, og i oktober 1997 Side 15
15 blev selskabet solgt for knapt 30 mia. kr. til et amerikansk teleselskab. Tele Danmark a/s med tilhørende datterselskaber og dermed hovedparten af den danske teleinfrastruktur ejes i dag af det amerikanske teleselskab SBC Communications Inc. Tele Danmark-koncernen skiftede i 2000 navn til TDC, og dette navn anvendes i det følgende, uanset om forholdene vedrører tiden før eller efter navneskiftet. 18. I september 1999 blev der indgået en ny politisk principaftale om de fremtidige sigtelinjer for telepolitikken her i landet. Med bedst og billigst som fortsat pejlemærke er målene for telepolitikken dels at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, dels at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier. Aftalen blev udmøntet i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (i det følgende benævnt teleloven). I den skriftlige fremsættelse hedder det bl.a., at lovforslagets sigte er at gennemføre en opdatering af telereguleringen, der styrker mulighederne for effektiv konkurrence og fremmer vækst og innovation i den samlede telesektor, herunder et styrket udbud af nye og avancerede bredbåndsprodukter (hurtige adgangsveje til internettet benævnes undertiden bredbånd). Den politiske principaftale fra 1999 og teleloven er senere blevet justeret, men dog ikke mere, end at de tilsammen fortsat udgør det centrale politiske og retlige grundlag for telesektoren her i landet. 19. Statens regulering på teleområdet er fastsat i 15 forskellige love og et større antal bekendtgørelser mv. Statens regulatorer er hovedsagelig Videnskabsministeriet, herunder IT- og Telestyrelsen. Herudover medvirker bl.a. Teleklagenævnet i reguleringen. Reguleringen består af myndighedsudøvelse, der udmøntes i regler (bindende retsforskrifter), vejledning, konkrete afgørelser og tilsyn med overholdelse af regler og afgørelser og med reglernes hensigtsmæssighed. Reglerne udgør kernen i reguleringen og er hovedsagelig fastsat af Folketinget og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Reguleringen omfatter endvidere forskellige aktiviteter, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, såsom formidling af oplysninger med henblik på at påvirke udbud Side 16
16 og efterspørgsel på telemarkedet eller den teknologiske udvikling på teleområdet. Statens regulering af telesektoren og især af konkurrenceforholdene i sektoren er i øvrigt undergivet tæt EU-regulering. Såvel EU s som statens regulering ændres hyppigt på grund af den hastige teknologiske og konkurrencemæssige udvikling. Videnskabsministeriet deltager endvidere i et omfattende internationalt samarbejde med andre staters regulatorer på teleområdet. 20. Det fremgår af teleloven, at videnskabsministeren ikke kan give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om styrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen i loven er bemyndiget hertil, eller om styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af loven. På øvrige områder gælder det normale ministerielle over-/underordnelsesforhold mellem videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen. Af fremstillingsmæssige grunde anvendes i det følgende betegnelsen Videnskabsministeriet, uanset om det drejer sig om ministeren, departementet eller IT- og Telestyrelsen. Dette gælder også de tilfælde, hvor styrelsen varetager opgaver, der efter teleloven er undtaget fra det normale over-/underordnelsesforhold mellem en minister og en styrelse. 21. Reglerne i reguleringen er som hovedregel generelle i den forstand, at de ikke er rettet mod et eller flere konkret angivne markeder. Telemarkedet kan underopdeles i et detailmarked (slutbrugermarked) og et engrosmarked, der begge kan underopdeles i en række delmarkeder. Detailmarkedet kan underopdeles i et marked for fastnettelefoni, et marked for mobiltelefoni og et internetmarked. Disse markeder kan igen underopdeles i en række delmarkeder. Markedet for hurtige adgangsveje til internettet er således et delmarked i forhold til internetmarkedet, og Side 17
17 ADSL-markedet er som nævnt et delmarked i forhold til markedet for hurtige adgangsveje til internettet. Engrosmarkedet omfatter bl.a. abonnentmarkedet, der vedrører teletrafik på den yderste del af telenettet, dvs. mellem abonnenten og den nærmeste lokalcentral, det lavere mellemcentrale marked, der typisk vedrører teletrafik mellem lokalcentraler og transitcentraler, det højere mellemcentrale marked, der vedrører teletrafik mellem transitcentraler, og det internationale marked, der vedrører teletrafik mellem Danmark og udlandet. 22. Det overordnede grundlæggende formål med reguleringen er som nævnt aktivt at medvirke til, at borgere og virksomheder har en bred og varieret adgang til telekommunikation til lave priser og høj kvalitet. Reguleringen kan opdeles i specifikke underordnede formål, hvis opfyldelse er midler til at opfylde det overordnede formål. Reguleringen bygger som nævnt på den antagelse, at effektiv konkurrence er det vigtigste middel til at opnå det overordnede formål, og konkurrencefremme er derfor et gennemgående underordnet formål med reguleringen. Konkurrencefremme sker dels ved en permanent regulering, der skal skabe de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence, dels ved en midlertidig regulering, der skal skabe og opretholde effektiv konkurrence, indtil selvbærende effektiv konkurrence er udviklet. Den permanente regulering omfatter regler mv., der skal sikre, at teleanlæg og telenet og dermed telekommunikationen ikke afbrydes og forstyrres, at de knappe frekvensressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, at de knappe nummerressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, Side 18
18 at enhver telefonabonnent kan komme i telefonisk kontakt med enhver anden telefonabonnent, uanset om denne bruger samme eller en anden teleudbyder, og at teleudbyderne har adgang til tredjemands ejendom med henblik på anlæg, drift og vedligeholdelse af teleanlæg (kabler, master mv.). Det er Rigsrevisionens vurdering, at der med denne regulering er skabt de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. Den midlertidige regulering omfatter regler mv., der skal sikre, at en teleudbyder mod betaling kan benytte andre teleudbyderes teleanlæg og telenet. Den midlertidige regulering har baggrund i, at teleområdet indtil liberaliseringen i 1990 erne af samfundsmæssige og teknologiske grunde har været overladt til monopolforetagender. 23. Reguleringen omfatter også en midlertidig regulering af forbrugerforholdene på telemarkedet, bl.a. regler mv. som pålægger TDC forsyningspligt, så alle slutbrugere har adgang til forskellige grundlæggende teletjenester til en rimelig pris og på rimelige vilkår. TDC s forsyningspligt omfatter bl.a. almindelig fastnettelefoni og ISDN. TDC s forsyningspligt omfatter ikke ADSL, men leje af faste kredsløb på 2 Mbit/s, der kan anvendes til etablering af hurtige adgangsveje til internettet, er omfattet af forsyningspligten. 24. Den midlertidige regulering af konkurrence- og forbrugerforholdene på telemarkedet supplerer den almindelige statslige regulering af konkurrence- og forbrugerforhold og skal bortfalde i takt med, at konkurrence- og forbrugerforholdene på telemarkedet normaliseres, dvs. svarer til konkurrence- og forbrugerforholdene på de markeder, der alene er undergivet den almindelige statslige regulering af konkurrence- og forbrugerforhold. Hvornår telemarkedet fuldt ud er normaliseret, afhænger bl.a. af den teknologiske udvikling, herunder især udvikling af adgangsveje til slutbrugerne, der kan udgøre et konkurrencedygtigt alternativ til det almindelige abonnentnet for telefoni. Side 19
19 Rigsrevisionens bemærkninger Det overordnede grundlæggende formål med reguleringen er aktivt at medvirke til, at borgere og virksomheder har en bred og varieret adgang til telekommunikation til lave priser og høj kvalitet. Det vigtigste middel til at opnå dette formål er effektiv konkurrence, og konkurrencefremme er derfor et gennemgående underordnet formål med reguleringen. Konkurrencefremme sker dels ved en permanent regulering, der skal skabe de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence, dels ved en midlertidig regulering, der skal skabe og opretholde effektiv konkurrence, indtil selvbærende effektiv konkurrence er udviklet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der med den permanente regulering er skabt de nødvendige rammer for udvikling af selvbærende effektiv konkurrence på det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet. IV. Det samlede marked for hurtige adgangsveje til internettet A. Afgrænsning mv. 25. Internettet er et offentligt datanet, der består af et netværk af computere, hvori data kan sendes fra en computer til en anden. Internettet blev opfundet i 1960 erne i det amerikanske forsvar. Indtil slutningen af 1980 erne blev det mest benyttet inden for forskning og uddannelse, men siden har det vundet almindelig udbredelse, og fra midten af 1990 erne er dets anvendelse i Danmark accelereret markant. 26. Der findes en række teknologier, som giver adgang til internettet. Nogle af teknologierne er trådbaserede, mens andre er trådløse, dvs. radiobaserede. Inden for de trådløse teknologier findes der både jordbaserede løsninger (sendemaster) og ikke-jordbaserede løsninger (satellit). Der sondres endvidere mellem fastnetteknologier og mobilnetteknologier. Ved fastnetteknologier er adgangen til internettet knyttet til et bestemt sted, mens der ved mobilnetteknologier er adgang til internettet over alt inden for mobilnettets dækningsområde. Side 20
20 De forskellige teknologier adskiller sig fra hinanden med hensyn til datatransmissionshastighed. Datatransmissionshastigheden er et udtryk for, hvor mange data der kan overføres pr. tidsenhed. Den måles i bits pr. sekund og har betydning for internetbrugerens muligheder for at anvende de indholdstjenester, der tilbydes på internettet. Datatransmissionshastigheden kaldes også båndbredde, og teknologier med høj datatransmissionshastighed eller stor båndbredde omtales som hurtige adgangsveje til internettet. 27. Adgangen til internettet for den enkelte internetbruger blev i begyndelsen helt overvejende tilvejebragt via det almindelige abonnentnet for telefoni. Først ved hjælp af telefonmodemteknologien og siden også ved hjælp af teknologien ISDN (Integrated Services Digital Network). TDC ejer det almindelige abonnentnet for telefoni. Telefonmodem har været udbudt kommercielt til internetbrug siden 1987 og giver mulighed for datatransmissionshastigheder på op til 56 Kbit/s (1 Kbit/s = bit pr. sekund). ISDN har været udbudt kommercielt siden begyndelsen af 1992 og giver mulighed for datatransmissionshastigheder på op til 144 Kbit/s. Telefoni og ISDN er som nævnt omfattet af TDC s forsyningspligt og er dermed begge 100 % landsdækkende. Telefonmodem og ISDN har fortsat stor udbredelse, og telefonmodem er stadig den mest almindelige adgangsvej til internettet. 28. I midten af 2000 begyndte udbredelsen af adgangsveje med højere datatransmissionshastighed at vinde frem. De 2 mest udbredte teknologier på markedet for hurtige adgangsveje til internettet er ADSL (Assymetric Digital Subscriber Line) og kabelmodem. Set fra internetbrugerens side er der så store ligheder med hensyn til ydeevne mv. mellem en ADSL-forbindelse og de bedste kabelmodemforbindelser, at de 2 løsninger i markedsmæssig henseende i høj grad kan substituere hinanden. Ud over højere datatransmissionshastighed adskiller ADSL og kabelmodem sig fra telefonmodem og ISDN ved, at internetbrugeren kan være på nettet konstant og typisk ikke betaler efter tidsforbrug, men en fast pris for adgangen til nettet. Ved telefonmodem og ISDN skal der fo- Side 21
2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereVort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006
IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd
Læs mere65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber
Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni
Læs mereAftaler om samtrafik i telesektoren
1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik
Læs mereSuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail
SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)
Læs mereTelelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, jf. telelovens
Læs mereFastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet
AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S
Læs mereTDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test
TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen
Læs mereUndersøgelse 10/11/12 af TDC f or misbrug af dominerende stilling v ed salg af ADSL
Undersøgelse af TDC for misbrug af dominerende stilling ved salg af ADSL Journal nr.3/1120-0100-0478/infrastruktur/ln Rådsmødet den 29. januar 2003 Resumé 1. IT- og Telestyrelsen henledte ved brev af 14.
Læs mereInformationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen
Læs mereAfgørelse om prisklemme for flagskibsproduktet fiberbredbåndsforbindelse solgt til private: 50 Mbit/s
TDC A/S Teglholmsgade 3 2450 København SV 23. marts 2018 Sag 2017-9688 regulering@tdc.dk Afgørelse om prisklemme for flagskibsproduktet fiberbredbåndsforbindelse solgt til private: 50 Mbit/s TDC har iværksat
Læs merePublikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste
Læs mereInformationsmemorandum. Udkast juli 2009
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en
Læs mere2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion
It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.
Læs mereCybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL
Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi
Læs mereVejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.
Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte
Læs mereAdsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:
Læs mereFrederikshavn Kommune og bredbånd
Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her
Læs mereUndersøgelse af TDC for misbrug af dominerende stilling ved salg af ADSL
Undersøgelse af TDC for misbrug af dominerende stilling ved salg af ADSL Rådsmødet den 29. januar 2003 Journal nr.3/1120-0100-0478/infrastruktur/ln Resumé 1. IT- og Telestyrelsen henledte ved brev af 14.
Læs mereI den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.
Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat
Læs mere19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet
19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet 31. marts 2006 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 SAMMENFATNING... 4 KAPITEL 1 DET RÅ KOBBER OG DOBBELTDÆKNING... 6 1.1. ANVENDELSEN
Læs mereTelia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail
Telia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com TDC A/S regulering@tdc.dk 9. maj 2014 /andlon Fremsendes alene via e-mail Afgørelse af Telias klage vedrørende udveksling af oplysninger internt i TDC
Læs mereTDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0
TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC
Læs mereErhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:
Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00
Læs mere2004-03-02: Tiscali A/S og Cybercity A/S mod Konkurrencerådet
2004-03-02: Tiscali A/S og Cybercity A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. marts 2004 i sagerne 03-89.375 og 03-89.382 Tiscali A/S og Cybercity A/S (advokat Katja
Læs mereLogningsbekendtgørelsen. Teknisk gennemgang af. Folketingets Retsudvalg, den 21. november 2006. Justitsministeriet
Udvalget for Videnskab og Teknologi L 63 - Bilag 7 Offentligt Teknisk gennemgang af Logningsbekendtgørelsen Folketingets Retsudvalg, den 21. november 2006 Retsplejelovens 786, stk. 4 Det påhviler udbydere
Læs mereTelia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail
Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s opkrævning af transitafgift i forbindelse med aflevering af opkaldstrafik til Fullrates og A+ Telecoms
Læs mereAfgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G s mobilnet.
Hi3G Denmark ApS anne.louisevogensen@3.dk Fremsendes alene via e-mail 19. december 2013 Sag 13/05613 / camped ERHVERVSSTYRELSEN Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering
Læs mereI medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:
Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over
Læs mereDanmarks udvikling af internet-samfundet sat i stå de næste to år
Danmarks udvikling af internet-samfundet sat i stå de næste to år Danmark halter bagefter med at udnytte internettets muligheder og må undvære de samfundsøkonomiske gevinster - Vigtigt, at vi ikke sakker
Læs mereNye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark
Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed
Læs mere900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked
Læs mereIT- og Telestyrelsen har den 1. oktober 2008 sendt udkast til afgørelse i høring hos Sonofon og Bibob.
Sonofon A/S Juridisk afdeling Frederikskaj 1780 København V Afgørelse efter telelovens 63, stk. 3, vedrørende anmodning om ikke at offentliggøre dele af samtrafikaftale mellem Sonofon og CBB Sonofon A/S,
Læs mereNalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014
Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen Telefagligt Forum 27. august 2014 Agenda u Velkomst u Præsentation af Telefagligt Forum u Status på Liberaliseringsprocessen u Indlæg fra TELE-POST u
Læs mereTillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark
IT- og Telestyrelsen, den 23. december 2009 Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I GSM-tilladelsen af 23. januar
Læs mereTV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet
Læs mereErhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk
Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets
Læs mereDelafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger
Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.
Læs mereParternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:
Telenor Danmark Holding A/S Regulering og Samtrafik, Wholesale Frederikskaj DK- 1780 København V Tele2 DMT2 A/S Gammel Køge Landevej 55 2500 Valby Afgørelse efter telelovens 1 76 vedr. Telenor Danmark
Læs mereMundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.
Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereDelafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger
Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages
Læs mereTDC A/S Nørregade København C. Att: Juridisk afdeling
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Att: Juridisk afdeling Afgørelse efter telelovens 1 76 vedrørende TDC A/S markedsføring om opgradering af bredbånd over for gensolgte bredbåndskunder 20. maj 2008
Læs mere1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?
1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende
Læs merei~ juni 2002 Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C
Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Bredgade 43 DK-1260 København K TIt 33929700 Fax 33929988 Afgørelse i klagesag indbragt af TDC A/S på vegne af TDC Tele Danmark A/S vedrørende IT-
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereTDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test
TDC A/S regulering@tdc.dk 17. september 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC iværksatte en prisklemme
Læs mereNu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?
artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1)
Bilag 1 10. april 2017 Høringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1) Erhvervsstyrelsen har i perioden
Læs mereUDKAST. Kapitel 1. Definitioner
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. marts 2004 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2002-945-0922 Dok.: LHL20442 UDKAST Bekendtgørelse nr. om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering
Læs mereVejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)
TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik
Læs mere800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012
800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk
Læs mereBedre bredbånd i Herslev og Kattinge.
Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.
Læs mereBilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)
Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...
Læs mereTelia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail
Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter
Læs mereTDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C
TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om fastsættelse af pris for samtrafikproduktet "gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet"
Læs mereTDC A/S.
TDC A/S 17. januar 2012 regulering@tdc.dk Påbud om offentliggørelse af månedlige KPI er til standardtilbud for rå kobber og delt rå kobber på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereLovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)
Læs mereHøringsnotat vedr. udkast til tillægsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2).
10. september 2018 /andbec ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høringsnotat vedr. udkast til tillægsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.
Læs mereTelenor Fremsendes alene via mail. Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer
Telenor regulation@telenor.dk 2. maj 2013 /mobljo Fremsendes alene via mail Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer Indledning Telenor har i brev af 18. december 2012
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den SG-Greffe (2005) D/ IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.08.2005 SG-Greffe (2005) D/204459 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 E-mail: itst@itst.dk
Læs mereAfgørelse i 65 sag om indførelse af et håndteringsvarsel i gensalgsaftalen mellem Tele2 og TDC
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Afgørelse i 65 sag om indførelse af et håndteringsvarsel i gensalgsaftalen mellem Tele2 og TDC Tele2s indgav den 12. marts 2004 en klage til Konkurrencestyrelsen vedrørende
Læs mere5. november 2017 EM2017/109 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. (Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur
Læs mereTDC A/S Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C. Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København C
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København C Afgørelse efter telelovens 65 om Cybercity s anmodning om adgang
Læs mereAt der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage
6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men
Læs mereCybercity A/S Frederikskaj 1780 København V. 65 afgørelse vedr. anmodning om annualisering af betaling for opsætning af KAP-stik
Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København V 65 afgørelse vedr. anmodning om annualisering af betaling for opsætning af KAP-stik Cybercity har ved brev af 24. februar 2006 anmodet om at vurdere, hvorvidt
Læs mereAfgørelse om TDC s standardtilbud på fiber BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s standardtilbud på fiber BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 22. august 2011 1 Indledning har med henblik på
Læs mereTelenor dækningskort
3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed
Læs mereAfgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8)
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8) 1 Indledning Den
Læs mereTele Danmark blokerer udvikling af informationssamfundet
Tele Danmark blokerer udvikling af informationssamfundet Er det vigtigst, at beskytte Tele Danmark på hjemmemarkedet eller sætte fart på udvikling af informationssamfundet? - Forskningsministeriet fastslår,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 23. oktober 2003 RN B107/03
RIGSREVISIONEN København, den 23. oktober 2003 RN B107/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/02 om selvejende uddannelsesinstitutioner
Læs mereRevision af det centrale EUregelsæt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 362 Offentligt Revision af det centrale EUregelsæt på teleområdet Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 27. september
Læs mereNotat. Resultat af den nationale høring. Høringsnotat vedr. revideret udkast af 30. april 2018 til afgørelse på
Notat 29. juni 2018 Høringsnotat vedr. revideret udkast af 30. april 2018 til afgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger og engrosmarkedet for fastnetoriginering (tidligere marked 1 og 2) Erhvervsstyrelsen
Læs mereSamråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt
Læs mereSag DK/2005/0194: Offentligt tilgængelige udlandstelefontjenester leveret på et fast sted til erhvervskunder
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27/6/2005 SG-Greffe (2005) D/202829 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att : Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 Kære Jørgen Abild
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereAftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S
Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvarene har berørt følgende punkter:
HØRINGSNOTAT Kontor/afdeling Center for tele Dato 7. januar 2016 J nr. 2015-5739 Opdateret høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om radiofrekvenser og om ophævelse af lov
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 28/07/2005 SG-GREFFE (2005) D/ IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28/07/2005 SG-GREFFE (2005) D/204083 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 KØBENHAVN Ø Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: 0045-35 45 00 10 Vedr.: Sag DK/2005/0207:
Læs mereIT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003
IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereTillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt 1 Indledning modtog den 26. november 2009 TDC s nye
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereUDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven
UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse i sag DK/2016/1873: Engrossalg af adgang af særlig kvalitet på et fast sted i Danmark
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.07.2016 C(2016)4613 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax +45 3546 6001 Kære Betina
Læs mereDecember 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005
Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012
Læs mere,!~. maj Teleklagenævnet
Teleklagenævnet Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Att.: advokat Niels Christian Ellegaard Amerika Plads 37 2100 København ø Bredgade 43 DK-1260 København K Tit 3392 9700 Fax 3392 9988 Deres anmodning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Post Danmark A/S (beretning nr. 16/04) 9. maj 2014 RN 1406/14 1. Rigsrevisionen
Læs mereAd. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012.
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk SHA@kfst.dk Dato: 22. maj 2012 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
Læs mere2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)
2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet
Læs mereSag DK/2006/0525: Transittjenester i det faste offentlige telefonnet. Andenfasebehandling i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF 1
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.12.2006 SG-Greffe (2006) D/207396 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 Vedr.:
Læs mere