Udvikling og forøgelse af Langelands 3 unikke naturområder Foreløbigt notat fra Friluftsrådets kreds13 Sydfyn februar 2015

Transkript

1 Udvikling og forøgelse af Langelands 3 unikke naturområder Foreløbigt notat fra Friluftsrådets kreds13 Sydfyn februar 2015

2 Der er nu 2 store naturfonde i spil, - den tidligere miljøminister skabte sammen med Aage V. Jensens naturfond og Veluxfonden, Den Danske Naturfond med en kapitalmasse på omkring 1 milliard kroner. Den Danske Naturfond skal skabe ny natur over et bredt felt, herunder også nye vådområder, søer, moser og enge, så vi får mere natur, der er godt for både dyr, planter, miljø og klima og give flere danskere en naturoplevelse. Loven for Naturfonden er på plads, og fonden vil om cirka et halvt år kan begynde at opkøbe og udvikle arealer. Udover natur, dyr og planter skal naturfonden også medvirke til at forbedre miljøet og reducere udledningen af klimagasser. Den nuværende miljøminister har så ikke villet stå i skyggen af de foregående, og har derfor stået for Danmarks Naturplan som gennem bevillinger på 195 millioner i 3 år sammen med de andre fondsdannelser vil generere følgende naturtiltag : 3400 hektar mere skov 5000 hektar ny natur (naturfonden) 8000 hektar nye vådområder 1500 hektar ny natur ved klimatilpasningsprojekter 600 hektar ny natur ved LIFE-projekter 1000 hektar ny natur ved vandløbsrestaurering hektar lavbundsjorde udtages fra landbrugsdrift Gøde- og sprøjtefri natur på ca hektar hektar med naturpleje 1300 hektar robust og sammenhængende natur Et eller flere nye stenrev 7000 hektar skove skal have øget naturværdi God tilstand i km vandløb 120 millioner besøg i naturen fra voksne danskere suppleret med en massiv øget tiltrækning af turister fra alle verdens lande. Naturturisme I/S har netop lanceret et stort naturturisme-samarbejdsprojekt med Schleswig- Holstein i et EU-INTERREG samarbejde, og har også sammen med erhvervsministeriet været med i et stort pilotprojekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, - altsammen baseret på begrebet Det Sydfynske Øhav, - et øhav i verdensklasse. - Og her er det vigtigt at at bemærke at det er og vil blive en attraktion baseret på øhavets naturgrundlag, - baseret på udvikling og supplering af det genuine og autentiske naturgrundlag i og omkring Det Sydfynske Øhav. Derfor er der nu en særlig lejlighed til at Langeland kommune sammen med Naturstyrelsen på Fyn og de lokale/ regionale NGO ere indenfor friluftsliv, miljø og kultur, aktivt undersøger mulighederne for gennem de store fondsdannelser at sikre, udvikle og nyskabe naturgrundlaget udfra de 3 Natura2000-områder som er beliggende på/ved Langeland. Man er netop nu ved at kortlægge de danske landskabers biodiversitet, - og de kommende fondsudlodninger og statsaktiviteter omkring fremtidige naturforbedrings-tiltag vil blive baseret på disse undersøgelsers resultater. Jo større indhold af arter og livsformer der er ønskværdige set i forhold landskabernes sårbarhed, jo større tilskud vil områderne blive tildelt. Allerede nu er der en evidens for at de 3 her foreslåede områder er støtteberettigede udfra de kriterier, men alle kræfter bør sættes ind på at udbygge dette vidensgrundlag. Friluftsrådet vil med dette notat henstille til, at der bliver udarbejdet en handlingplan som med basis i Langelands Natura2000-områder udbygger områdernes arealer, øger deres naturindhold og sikrer deres biodiversitet. Og dertil skabe infrastruktur og bygninger, så områdernes unikke naturindhold bliver formidlet til og brugt af Langelands fastboende og besøgende. - Denne handlingsplan skal så være basis for er række ansøgninger til de store nationale naturfonde. 2

3 SIØ 3 I fortsættelse af de tiltag der allerede nu er udført indenfor Vandrammeplanerne ved at etablere strandenge og oversvømmelser syd for Rute 9, kan Siø udvikles til en naturportal for Langeland og Strynø. Naturturisme I/S ønsker i samarbejde med en række fonde at udbygge Smakkecenteret til en såkaldt Øhavets Trædesten hvor selve Øhavet bliver formidlet. Hele Siø kan med et enkelt greb omlægges fra den nuværende svinefarm-drift og udlægges til varierede former for oprindelig natur og naturnær landbrugsdrift. Det tidligere færgeleje kan danne basis for en søværts orienteret ankomst-facilitet, og de eksisterende produktionsbygninger kan over en årrække omdannes til et ankomst- og informationscenter for Langelands mange natur- og kulturseværdigheder.

4 RISTINGE 4 I fortsættelse af de nuværende tiltag med naturfornyelsen i Piledybet som et EU-LIFE-projekt og kommunens investeringer i renovering af Ristinge Havn, er der nu behov for at udvide de offentligt ejede og plejede områder bag Ristinge Klint, så området bliver endnu mere attraktivt for de mange der bruger området. Naturturisme I/S har gennem de blå støttepunkter hægtet Ristinge sammen med andre havkajak-spots og brugen af naturområderne vil også fremover blive øget nu da de nyudstykkede sommmerhusgrunde er blevet bebyggede. Dertil er det tidligere sommerpensionat Havblik ved Ristinge under projektering og Ristinge SommerCamp ser ud til at kunne overleve. Derfor er det vigtigt nu at tage initiativ til at udvide naturområderne og stisystemerne, så de oprindelige arealer ikke bliver nedslidte. Allerede nu er infrastrukturen ved Ristinge hale og Ristinge Klints krone i en ringe stand på grund af den øgede besøg, - og som Øhavets suverænt bedste badefacilitet kan vi, - med begrundet optimisme, se hen til at at endnu flere mennesker vil komme til at besøge og benytte området.

5 GULSTAV Allerede nu har Naturstyrelsen igangsat en række initiativer omkring en forøgelse af naturindholdet i området ved Gulstav Klint, - en lokalitet der er et så populært besøgsområde at Naturstyrelsen en kort overgang mente at man kunne opkræve P-afgifter dér. Dertil er tilgængeligheden i og formidlingen af områdets kultur- og naturindhold ved Fredsbjerg og Åbjerg under udvikling gennem lokalt og kommunalt initiativ. En udvidelse og sammenbinding af de offenligt ejede landområder bør stadig have en høj prioritet, men mere vigtigt vil det være at udbygge og sikre de rev der ligger i Langelandbæltet. Sikre dem ved at frikøbe området fra den stadig tilladte sandsugning, - og udbygge dem lokalt samt etablere et nyt stenrev på østsiden af Langeland. Naturturisme I/S har i sit INTERREG-samarbejde en udviklings-gren der omfatter dykkeraktiviteter. De eksistrende stenrev i Langelandbæltet er nok Danmarks mest besøgte revjagt-lokaliteter, og der er indenfor rammerne af INTERREG realistiske muligheder for at udbygge dem som det er gjort det ved Als og Læsø. Landbrugsorganisationerne har i Naturturisme I/S ytret sig positivt overfor en aktiv medvirken i form af at stille materialer til rådighed, - og de har tillige maskinkraft til at fragte dem til udsejlingsstedet. - Stenrev er nemlig i et vist omfang næringsstofreducerende så udledningerne fra land bliver mere tålelige for havmiljøet. Derfor er det vigtigt nu at tage initiativ til at udvide rev-områderne, så de oprindelige rev bliver renoverede og sikrede, - og dertil vil et nyt rev øge kvaliteten af hele områdets marine miljø.