Ryslinge Efterskole 2011/2012. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

Transkript

1 Ryslinge Efterskole 2011/2012 Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

2 Indhold Samarbejdspartnere... 3 Indledning... 4 Projektlederuddannelsens elementer... 5 Oversigt over Kompetencekurser 2011/ Årskalender for Projektlederuddannelsen... 7 Den naturvidenskabelige dimension... 9 Projekters grundstruktur Projektmodeller Vejlederens rolle Evaluering af projektlederuddannelsen Taksonomi Trin i Målbeskrivelser Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/ Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende Målbeskrivelse for Gruppedynamik Målbeskrivelse for Mødefacilitering Målbeskrivelse for Projektledende dage Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen Målbeskrivelse for Målsætning og Planlægning Målbeskrivelse for Evaluering Målbeskrivelse for gruppedannelse til projektuge Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for Informationssøgning og kildekritik Målbeskrivelse for Retorik Målbeskrivelse for Naturvidenskabelig Innovation Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Netværk Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for PR og Presse Målbeskrivelse for Budgetlægning Målbeskrivelse for Fundraising Målbeskrivelse for Forberedelse til afslutningsprojektet

3 Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Selvevaluering Anbefaling for videre arbejde med Projektlederuddannelsen Samarbejdspartnere Projektpilotuddannelsen er blevet til i stærkt samarbejde mellem nogle af Danmarks stærkeste institutioner. Disse har bidraget økonomisk såvel som rådgivende til, at Ryslinge Efterskole kan tilbyde en veldokumenteret Projektlederuddannelse til unge i grundskolens ældste klasser og videre ind i ungdomsuddannelsen. Ryslinge Efterskole lægger stor vægt på den sparring, rådgivning og inspiration dette samarbejde giver. Samarbejdet er med til at holde uddannelsen et skridt foran den samfundsmæssige udvikling og hele tiden kunne udvikle uddannelsen således at denne bliver så kompetenceskabende som mulig inden for de menneskelige og faglige områder. Vores samarbejdspartnere er: 3

4 Indledning På Ryslinge Efterskole møder vi vores elever med den overbevisning, at de er unge mennesker, der rummer en masse erfaring og solide kompetencer. Disse kompetencer er oparbejdet gennem ni års intenst skolearbejde for at ruste det unge menneske til fremtiden. Vi vil med en Kreative, Innovative og Entreprenant Lederuddannelse, sammen med eleven, sætte viden i spil og på den måde skabe en anerkendende læring. Skabe en lyst til fremtiden og en tro på egne evner! Vi ønsker, at hvert ungt menneske hos os transformerer sin Viden Til Handling! Lederuddannelsen har taget sit udspring i skolen Kulturfag og har været to år undervejs. Dette er nu en erfaringsopsamling fra to års arbejde, der er udmundet i Projektlederuddannelsen 2011/2012. Uddannelsen er, ligesom al anden undervisning, i konstant udvikling og derfor lægger vi vægt på konstruktiv evaluering og gennemarbejdet dokumentation. Denne mappe er et værktøj til brug for de lærere, der gennem året har ansvaret for Projektlederuddannelsen. Der er opsat faste målsætninger for alle forløb gennem året, der lægger op til både lærer- og elevevaluering. Der er ikke udarbejdet indholds- og lektionsplaner! Her er det lærerens frie rum og mulighed for individuel udvikling, der er i fokus. For at udviklingen skal være fremadskridende, skal læreren, i denne mappe og efter endt forløb, indsætte sine egne undervisningsplaner samt den selvevaluering der sker efter hvert endt forløb. Baggrund Fremtiden ligger i det grønne guld vores ungdomsgeneration! Uden dem som medspillere helt i dybden på fremtidens bane, vil Danmark ikke kunne begå sig i det internationale konkurrencesamfund, vi i nutiden har placeret os i. Derfor ligger et af samfundets største opgaver i at gøre fremtiden relevant for vores ungdomsgeneration. At få genskabt glæden, æren og ikke mindst relevansen for uddannelse hos dem der skal skabe landets fremtid. Dette bør ske i spillerummet mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv et spillerum hvor det unge menneske rummer mængder af viden og færdigheder, som de søger udfordringer i og ønsker at sætte i spil. Og her skal de unge lære at bruge de netværker og de samarbejdspartnere, der ligger lige for, når de får ideer til udvikling. Vi har derfor taget initiativ til dette udviklingsområde, hvor projektforløb får en ny ekstern vinkel. Overordnet målsætning Ryslinge Efterskole skal være et sted, hvor projekter og elevaktiviteter ikke kun er en intern arbejdsform. Men i højere grad et feltarbejde imellem efterskole, ungdomsuddannelser og virksomheder. Projektlederuddannelsen skal virke til inspiration, udvikling og uddannelse af lærere, lærerstuderende og elever i grundskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Formål Vi skal øge elevers evne til at iværksætte og gennemføre projektforløb, hvor de i praksis inddrager forskellige naturvidenskabelige forsknings og undersøgelsesværktøjer til at kunne afvikle projekter i samarbejde med det øvrige uddannelses- og erhvervsliv. 4

5 Projektlederuddannelsens elementer Projektuger Kompetencerkurser Teamtid KIE/KINE/KINNE Efterskolenlivets kompetencer Det naturvidenskabelige dimension PROJEKLEDER 2011/2012 Afslutningsprojekt 5

6 Oversigt over Kompetencekurser 2011/2012 Den Professionelle Studerende Gruppedynamik Mødefacilitering Projektbeskrivelsen Planlægning og målsætning af projekter Evaluering Informationssøgning og kildekritik Retorik Naturvidenskabelig Innovation Netværk PR/Pressekontakt Budgetlægning Fundraising Efterskolens kompetencebidrag til Projektlederuddannelsen Fællestimer Virksomhedsopbygning Foreningslivet NGO Rolleafklaring Kulturforståelse Fællesmøde Demokratisk forståelse Dansk Modtagerrettet kommunikation Argumentationsteknik Læsestrategier Fagliglæsning Layout til genrer Artikelskrivning Matematik Statistik Vækst Budgetlægning Perspektivtegning 3D tegning Sprogfag Linjefag Musikcafe Musikturné Skitur Sport og Spaghetti Teatersport Forestillinger Hjemmesider Filmproduktion Fritid Udvalgsarbejde (Bio) Indsamlinger Lokal-arrangementer Selvstændighed 6

7 Årskalender for Projektlederuddannelsen Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 31 Planlægning Projektledere mødes. Desuden mødes for projektugelærere 32 Intro/prof I kirken/fem ord hvor vi til sidst mødes i teater salen. 33 Gruppedynamik Fælles i teatersal med kreative øvelser. 34 Mødefacilitering Fælles i teatersal med en progressiv mødeundervisning 35 KIE-Marathon Hallen (leje bord). Eleverne skal fysisk igennem de tre rum Afholdes i teamene 36 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 37 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 38 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 39 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 40 Gruppedannelse Fælles i hallen. og praktisk gruppedynamik 41 Projektlederuge Fokus på Fra viden til handling 42 Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie 43 Teamtema Tværfagligt i team 44 Teamtema Tværfagligt i team 45 Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning 46 Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater 47 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, naturvidenskabelig inno 48 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 49 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 50 Projektlederuge Fokus på KINE-modellen og eleverne undervises i netværk Der er i ugen fokus på NET- VÆRKER og samarbejdspartere. 51 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 52 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 1 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 7

8 Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 2 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 3 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 4 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 5 Kompetencekurser PR/kontakt til Presse, budget, Fundraising 6 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 7 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 8 Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie 9 Forberede projekt Oplæg med mål og krav 10 Forberede projekt Det kreative rum 11 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 12 Forberede projekt Sammensætning af grupper 13 Forberede projekt Projektbeskrivelse til vejleder 14 Påske Påske Påske Påske Påske 15 Afslutningsprojekt Fokus på KINNE-modellen 16 Team-tid Selvevaluering til bevis 17 Team-tid Selvevaluering til bevis - aflever 18 Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge 19 Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver 20 Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge 21 Fælles afslutning Kreative opgaver i hallen 22 Forberede mdt 23 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 24 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 25 Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge 8

9 Den naturvidenskabelige dimension I forbindelse med Projektlederuddannelsen på Ryslinge Efterskole ønsker vi, at sætte fokus på analyse og dokumentation. Vi er en skole, der værdsætter naturvidenskaben og anerkender denne som en del af vores historiefortælling og en spændende indgangsvinkel til fremtiden. Derfor ønsker vi, i denne uddannelse, at få vore elever til at benytte sig af videnskaben som en naturlig del af deres projekttankevirksomhed. Naturvidenskaben er et væsentligt analyse- og dokumentationsform for det veludførte projekt på Ryslinge Efterskole. For at opnå denne naturlige indgangsvinkel til Naturvidenskaben bliver dette også sat i fokus i skoleåret 2011/2012. Skolen udvider med Videnskabslokaler der tager højde for den praktisk/kreative del af naturvidenskaben i kraft af nyt laboratorium, men også en den teoretisk debatterende del i tilstødende konferencerum. Begge rum indrettes således at det bliver et attraktivt Projektmiljø, der appellerer til nysgerrighed, kreativitet, erfaringsudveksling, dynamik, forskning, fordybelse og Innovation. I Science-undervisningen kobles Naturvidenskabelige processer og analyseformer direkte til brug i Projektlederuddannelsen. Det er vigtigt her, at eleven får det kreative rum til at kunne drage egne erfaringer og konklusioner med sig. Dette sker i et tæt og anerkendende samarbejde med eleven faglærer således, at eleven oplever relevansen og troen på egne evner inden for den Naturvidenskabelige verden. Når dette sker, opstår nysgerrigheden og med nysgerrigheden den dynamik der gør, at eleven tager den Naturvidenskabelige tankegang med sig videre i Projektlederuddannelsen og benytter sig af denne som et væsentligt analyse- og dokumtationsværktøj. Naturvidenskaben bruges også målrettet i selve Projektlederuddannelsen! Alle elever skal opleve kreativ Innovation og gruppedynamik gennem Naturvidenskabelige opdrag. Projektuddannelsen motiverer også direkte til Naturvidenskabelig tankegang gennem de temaer og krav der stilles under Projektugerne. Her kan bla. nævnes at skolens KIE-Marathon har temaet Grøn skole hvor eleverne arbejder med miljø og økonomi. Desuden har vores projektmodeller et direkte krav om brug af Naturvidenskab som en del af elevens projekt. Projektmodellen KINNE har som et af dens N, et Naturvidenskabeligt krav. Derfor fokuseres der også væsentligt på at klæde den enkelte elev godt på i forhold til succes inden for dette krav. Her følger blot nogle eksempler på hvorledes Naturvidenskab er anvendt som analyse og dokumentation: Statistisk/analytisk arbejde Økonomi og budget Forbrugsberegninger o El o Vand, o Varme o Miljø o Affald o Miljøberegninger o CO2 Affald o Spild o Genbrugsfordele o Bæredygtighed o Økologi o Energibesparende foranstaltninger o Nul-energiprodukter Afstandsberegninger Hastighedsberegninger Frekvensberegninger Energiforbrug og forbrænding ved fysisk udfoldelse Kostplaner med kalorie- og ernæringsberegninger Kvalitetsvurderinger af materialer holdbarhed og miljø Geografiske og miljø-mæssige vurderinger af indsatsområder Opfindelser til hjælp/løsning af nationale og globale opgaver (handling frem for valuta) Stofberegninger/molekyleanalyse og forsøg (feks. fordampningstid af vand kontra temperatur) Opbygning af web-site med fokus på målgruppe o Analysearbejde o Statistikarbejde Samfundsinvolverende aktiviteter der skabe en vidensmæssig interesse. o Analytisk efterbehandling på det målsatte resultat o Dokumenterende konklusion Lys og Laser til brug ved 3D scanning Perspektivtegning, målestok og 3D tegning på computer 9

10 Projekters grundstruktur Projektmodeller For at opnå et progressivt projektforløb er det vigtigt at have en solid grundstruktur en inspirerende Projektmodel. Projektmodellen bliver kun brugbar når eleven i forvejen har erfaringer med og kendskab til de værktøjer der bruges i et Kreativt, Innovativt og Entreprenant projektforløb. Disse værktøjer tilegnes i den ugentlige Projektlederuddannelse gennem progressive og erfaringsskabende kompetencekurser. I løbet af året vil eleven skulle benytte tre forskellige måder at opbygge sine projekter på vi arbejder med projektmodellerne KIE KINE og KINNE. KIE Kie-modellen er en allerede anerkendt og afprøvet model, som vi mener ligger meget i tråd med vores indgangsvinkel til Projektarbejdet. KIE bygger på de tre begreber: KREATIVITET INNOVATION ENTREPRISE. Disse tre begreber bliver metaforiske ved hensigten i at eleven starter i det Kreative rum og får den gode ide. Herefter bevæger eleven sig ind i det Innovative rum hvor kreativiteten indkredse og bliver til et brugbart projekt. Og til sidst i det Entreprenante rum hvor eleven udfører sit projekt i en konkret handling. KINE Kine-modellen tager sit udspring i KIE-modellen, men det har været vores erfaring, at vi i vores projektform har manglet visse elementer for at skærpe kvaliteten. KINE bygger på fire begreber: KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK ENTREPRISE Vi mener at netværk er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå synlige resultater i livet. Som en reklame fra et unavngiven teleselskab siger Alle kan have en god telefon, men hvad er den uden et godt netværk? Når vi overfører denne frase til vores tanker, er det vigtigt at eleven mærker hvor vigtigt et netværk er for et projekt og hvor vigtig plejen af netværk er. Overfører dette både til sin uddannelsesmæssige fremtid, senere erhverv, men i allerhøjeste grad til livet selv. KINNE Kinne-modellen handler om analyse og dokumentation. Igen har vi erfaret at projektmodellen mangler et element derfor yderligere en udvikling. Vi ønsker ikke at vores elever skal videreføre traditioner fra 9. klasses obligatoriske projektopgave. Vi ser gerne at de medbringer erfaringerne! Vores projekter udmunder ikke i større skriftlighed, men på veldokumenteret handling. Derfor indfører vi endnu et begreb. KINNE bygger på fem begreber : KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK NATURVIDENSKAB ENTREPRISE Den naturvidenskabelige dimension er yderst vigtig i alle faser, men den får også sin egen. Vi vil motivere og kræve at eleven inddrager og bruger naturvidenskab som et vigtigt analyseredskab og dermed dokumentationsværktøj i sine projekter. Dette er en anerkendt, aktiv og ikke mindst kreativ måde at åbne projekt op, analysere og herefter dokumentere disse på. 10

11 Vejlederens rolle Under projektlederuddannelsen møder eleven flere forskellige vejleder/lærere. Kompetencekurserne varetages af Projektlærerne. Det er et fast team af seks lærere, der er tilknyttet hvert sit team i par af to. Disse lærere har ansvaret for at tilrettelægge kompetencekurserne, KIE-superdøgnet, i samarbejde med sit team at planlægge Team-tid og i samarbejde med projektvejlederne at planlægge projektugerne. Projektugerne varetages af et antal projektvejledere. Det er projektvejledernes ansvar at planlægge de enkelte projektuger. Ved hvert projekt udpeges der af gruppen er mødefacilitator og en referent. Mødefacilitatoren og referenten står for, i god tid, at indkaldele til møder, udarbejde dagsorden og skemalægning. Det er dog hele projektvejledergruppens ansvar at planlægge indholdet af ugen ud fra projektugens målbeskrivelse. Som vejleder møder vi eleven anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og projektmager. Afhængigt af hvor i projektforløbet eleven er, kan vejlederen påtage sig forskellige roller. Her arbejder vi efter KIE-modellens principper i forhold til vejlederrollen. Det er dog væsentligt, at vejlederen er vejleder og ikke en samarbejdspartner. Desuden ses skolens andre ansatte ikke som samarbejdspartnere, men som en del af det interne netværk. 11

12 Evaluering af projektlederuddannelsen Som et afgørende arbejdsredskab anvender vi i vid udstrækning evaluering i projektlederuddannelsen. Dette gøres på flere niveauer elev lærer følgegruppeniveau. Elevevaluering Porteføljemappen Som et gennemgående arbejdsredskab udarbejder hver elev en portefølje, hvori der ligger forskellige arbejder, som eleven har fremstillet under hele projektlederuddannelsen. Det er hensigten med porteføljemappen, at eleven her kan følge sin egen udvikling som projektleder og mappen bruges dermed som synliggørelse af denne udvikling. Det et er et mål, at eleven altid medbringer sin porteføljemappe, når der er projektledelse på skemaet og denne sættes aktivt i spil. Mappen danner udgangspunkt for den endelige projektlederudtalelse, som eleven selv efter endt projektlederuddannelse. I mappen skal ligge: De fem ord (Den professionelle studerende) Evalueringer fra alle kompetencekurser Evalueringer fra alle projektuger Selvrefleksioner Grupperefleksioner Personlige målsætninger Samarbejdsaftaler Relevante arbejder fra projektlederuddannelsen Alle idéudviklinger fra kurser og projektforløb Gule Post it og skriveredskab Evaluering af projektugerne Efter alle projektuger evalueres ugen i forhold til de målsætninger der er for uge. Det er projektvejlederne for de pågældende uger, der foretager evalueringerne og sørger for, at evalueringerne placeres i porteføljemapperne. Det er muligt og til rådeligt at anvende forskelligartet evalueringsmetoder. Der kan både være tale om gruppeevalueringer og individuelle evalueringer. Eksempler på evalueringer: Spørgeskemaer, Post-it-metoden, Fælles brainstorm, Gruppesamtaler, Logbøger, Video/lydoptagelser og andet 12

13 Lærerevalueringer Løbende evalueringer: Under hele projektlederuddannelsen er det væsentligt at der evalueres ud fra de målsætninger der her er udarbejdet. Den løbende evaluering af projektlederuddannelsen foregår på flere niveauer, men det er gældende for alle evalueringer at de nedfældes og sættes i det fælles projektlederuddannelsesmappe, af den enkelte lærer. Mappen ajourføres og videreudvikles af den faglige følgegruppe på baggrund af erfaringerne med uddannelsen synliggjort af lærerens selvevaluering. Evalueringer af kompetencekurserne varetages af Projektlærerne efter hvert kursusforløb. Dvs. efter uge 34, uge 39, uge 49 og uge 7. Evaluering af Team-tid varetages af de enkelte team. Evalueringerne af projektugerne, herunder KIE-Marathon, evalueres af projektvejlederne på et møde, der er faciliteres af projektgruppens tovholdere. Alle evalueringer foretages fredag i projektugen med deltagelse af alle projektvejledere. Derudover er der ved alle projektuger, bortset fra KIE-Marathon, organiseret en midtvejsevaluering onsdag i lærermødetiden. Afsluttende evaluering: Efter uge 17 organiserer den faglige følgegruppe en slutevaluering af den samlede projektlederuddannelse på Ryslinge Efterskole 2011/2012. Denne evaluering faciliteres af den faglige følgegruppe, men med deltagelse af hele lærergruppen. Det er hensigten med denne evaluering, at den har sigte på den videre udvikling af projektlederuddannelsen 2012/2013 og at den tager udgangspunkt i de målsætninger, der er lavet for denne projektlederuddannelse. Det er herefter den faglige følgegruppes ansvar at facilitere tilblivelsen af målsætningerne for projektlederuddannelsen 2012/

14 Taksonomi Trin i Målbeskrivelser fra viden til handling For at anskueliggøre og skabe et fælles sprog for vore målsætninger, har vi klassificeret disse indenfor seks Taksonomi Trin. Disse trin går igen gennem i alle vore målsætninger og giver en enkelthed i disse. Taksonomi Trin 1. Have kendskab til: Skal efter hukommelse kunne gengive information 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksform kunne gøre rede for information og i en kendt situation kunne handle på det efter vejledning 3. Kunne anvende: Skal selvstændigt og naturligt kunne benytte sig af værkstøjer og information uden dybere vejledning 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele information i bestanddele og redegøre for dette. Uddrage karakteristika og dokumenterede konklusioner 5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde ny information med tidligere erfaringer og derigennem formulere og konkludere på egen opfattelse af emnet 6. Kunne vurdere: Skal ved kombinationen af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af opfattelser og input og drage konklusioner/træffe afgørelser Kortfattet kan de seks trin beskrives således: Eksempler underliggende udtryk Beskrive, definere, genkende, nævne, skelne Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, formulere, give eksempler Afprøve, afgøre, bruge, gennemføre, konstatere, konstruere, løse, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke, vælge Undersøge, finde, identificere, påvise, bevise, registrere, sammenligne Abstrahere, foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, samle, udforme, udlede Bedømme, evaluere, reflektere Kendskab er defineret snævert som genkendelse eller gengivelse af undervisningen Forståelse inkluderer, at undervisningen kan fortolkes, hvilket forudsætter en sammenfatning Anvendelse indebærer at viden kan overføres til nye situationer eller problemstillinger og skabe nye erfaringer og læring Analyse af en information/opgave er første led i en mere selvstændig problemløsning af nye og ukendte opgaver Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. Eleven skal sammenstille deres viden på, for dem selv og gerne andre, en ny måde Vurdere inkluderer personlige holdninger og bevislige resultater, men det er ikke nok at opstille subjektive skøn. 14

15 Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/2012 Faglig Følgegruppes arbejde i foråret 2011 har bla. bestået i at opsamle idéer, målsætninger og kollegaers forventninger til den kommende Projektlederuddannelse. På baggrund af denne opsamling, Projektlærers erfaringer med opbygning af undervisningsforløb og elevernes synlige progression er der udarbejdet målbeskrivelser for elementerne i uddannelsen. Målbeskrivelserne er et værktøj til Projektlæreren og Projektvejlederen i forbindelse med forberedelsen af den egentlige undervisning. Der er med vilje ikke sat didaktikiske og pædagogiske overvejelser ind, da vi mener, at dette rum udelukkende er underviserens legeplads. Målbeskrivelserne kommer fortløbende efter Projektlederuddannelsens Årskalender. Underviseren er meget velkommen til at kopiere Målbeskrivelsen til sine elever eller på anden måde inddrage den aktivt i sin undervisning. Det forventes, at læreren efter endt undervisning indsætter sin undervisnings/indholdsplan, beskrivelse af de værktøjer, der er brugt, eksemplarer af udleveret materiale. Dette sker ved enten fysisk at sætte materialet ind i mappen (med samme layout som resten) og/eller sende det til rette person i Faglig Følgegruppe, der har til opgave at holde Uddannelsesmappen ajour. Målbeskrivelserne for Projektugerne tager udgangspunkt i de kompetencer eleven har erfaringer med fra den daglige Projektlederuddannelse. Målsætningen går ikke ind og forholder sig til tema for ugen, men blot de kompetencer vi kan forvente eleven sætter i spil. Det er udelukkende Projektvejlederne i Projektugen, der udarbejder temaer og indhold for disse uger! Målbeskrivelserne skal anskueliggøre målet i og med undervisningen /projektugen. Den er bygget op af en overskrift for kurset/projektugen, kort indledning, krav til eleven, vilkår i undervisningen frem mod målet, og kriterier, hvori man kan synliggøre elevens tilegnelser af erfaringer og vedkommendes succes. Målbeskrivelserne er ligeledes udgangspunkt for lærerens evaluering af forløbet. Disse evalueringer er særdeles vigtigt for Faglig Følgegruppes videre arbejde med uddannelsen. Læs mere under Evaluering. 15

16 Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende - de fem ord Dette forløb har til hensigt at skabe et fælles grundlag for elevholdets forståelse af begrebet Den Professionelle Studerende og skabe en fælles platform for et ultimativt læringsmiljø i alle sammenhæng med plads til det enkelte menneske på Ryslinge Efterskole. Have kendskab til og forståelse for Det Mentale Våbenhus Have kendskab til et godt og trygt miljø, der fordrer læring og samarbejde Have forståelse for demokratiske begreber og metoder, der leder frem mod konsensus omkring De Fem Ord Kunne anvende forløbets samarbejdsprocesser Have kendskab til og forståelse for elevholdets Fem Ord for den Professionelle Studerende For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleven opleve en vekselvirkende undervisning der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Dette sker gennem et provospirationsoplæg i Ryslinge Kirke, hvor oplægget tager sin begyndelse. Herefter skal eleven, gennem selvrefleksion, nedfælde fem ord vedkommende finder vigtige for temaet. Undervisningen bygger på en progression i gruppedannelser og udførelsesrum, således at eleven møder forskellige konstellationer, hvor samtale og aktivlytning fører til enighed. Undervisningen sker for alle elever og foregår i Ryslinge Kirke, Parkområdet ved Stalden og Teatersalen og afsluttende i Teater salen. Undervisningen varetages af alle Projektlærere og vil have en tidsfaktor på to timer. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven føler, at vedkommende har kunnet yde bidrag til den gennemgående proces. Samtidigt skal hele processen munde ud i, at elevholdet i fællesskab finder frem til De Fem Ord der, for dem, kendetegner en Professionel Studerende og herefter føler en fælles forpligtigelse til at arbejde ud fra disse. Elevens selvrefleksion før og efter enigheden gemmes i elevens Porteføljemappe. 16

17 Målbeskrivelse for Gruppedynamik den samspillende gruppe Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven have forståelse for de værktøjer de har tilegnet sig i kurset omkring Gruppedynamik. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have forståelse for gruppens betydning for projektets gennemførelse Have forståelse for egen rolle i gruppen Kunne anvende relevante værktøjer til at arbejde bevidst med gruppens dynamik Have kendskab til forskellige roller i en gruppe Kunne anvende sin viden og erfaring omkring gruppedynamik i fremtidige projekter For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Gruppedynamik indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleverne i praksis afprøve gruppedynamikkens principper i et kreativt læringsrum. Dette skal foregå som en vekselvirkning mellem konkrete øvelser og mulighed for refleksion for gruppen og den enkelte. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle eleverne i et fælles rum gør sig erfaringer med gruppedynamikken i mindre eller større grupper. Undervisningen varetages af alle Projektlærere. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Det er endvidere et succeskriterium, at den enkelte oplever at have en betydning i gruppen og at gruppen erfarer denne betydning. Derudover udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen erfaring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. Det er således også muligt at lave en gruppe -evaluering. 17

18 Målbeskrivelse for Mødefacilitering det meningsfulde møde Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven kunne anvende de tilegnede metoder fra kurset i mødefacilitering. Have forståelse for hvad det vil sige at facilitere et møde Have forståelse for sin egen rolle som mødedeltager Have kendskab til Mødediamanten : høring, vurdering og beslutning Have kendskab til udarbejdelse af den meningsfyldte dagsorden Have forståelse for vigtigheden for overholdelse af mødes tidsramme Kunne anvende rollerne facilitator, ordstyrer og referent under et møde For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Mødefacilitering indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleven i praksis afprøve mødefaciliteringens principper i en reel mødesituation. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle elever i et fælles rum gør sig erfaringer med mødefaciliteringen i mindre grupper. Indholdet af mødet bestemmes af Projektlæreren. Der er ingen krav om, at det skal hænge sammen med et forestående projekt. Projektlæreren har dog på forhånd udarbejdet en dagsorden og angiver tidsrammen, således at der også er tid til refleksion. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Desuden skal eleven i næstkommende mødesituation, gøre brug af kursets elementer. Samtidigt udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. 18

19 Målbeskrivelse for Projektledende dage KIE-Marathon Efter endt KIE-Marathon d. 29. og 30. august skal eleven kunne anvende de tilegnede redskaber fra Projektlederuddannelsens kompetencekurser fra forløbet op til KIE-Marathon. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Kunne anvende værktøjer fra Gruppedynamik Kunne anvende metoder fra Mødefacilitering Have forståelse for og kunne anvende KIE-modellen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal KIE-Marathon bygge på Projektmodellen KIE og indeholde relevant opdrag der afsluttes med handling inden for 36 timer. Det overordnede tema for døgnet er Grøn skole som skal udmunde sig i anbefalinger for miljø- og økonomiske besparelser på skolen. Eleven arbejder i mindre grupper der sammensat indenfor teamet af lærerne. For at eleven får indsigt i KIEmodellens rum arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens tre rum. Eleverne flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales at lærerne specialiserer sig et hver sit rum, for at alle elever undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet vil der være fælles oplæg hvor eleven inspireres kreativt og vejledende til forståelse af KIE-modellen. Succeskriteriet for døgnet er, at eleven er i stand til at gå fra Viden til Handling ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet i undervisningen. Desuden skal hver gruppe fremlægge/overlevere deres anbefalinger til skolens bestyrelse og skolekreds. Samtidigt udarbejder eleven, efter endt, døgn selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering. 19

20 Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen - dokumentationen for den gode ide Dette forløb har til hensigt at skabe en forståelse for relevansen af at udarbejde en projektbeskrivelse og hvorledes denne kan optimere elevens projekt. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have kendskab til grundlaget og relevansen for udarbejdelse af en Projektbeskrivelse Have kendskab til Projektbeskrivelsens indhold Kunne anvende Projektbeskrivelsen i kommende projekter som et naturligt hjælpemiddel Have forståelse af og kendskab til Projektbeskrivelses-skabelonen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning, der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Eleven sættes i situationer, hvor vedkommende afprøver egne færdigheder i udarbejdelse af en tænkt projektbeskrivelse og vil skulle sætte ord på vedkommendes overvejelser og idéer bag denne. Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og ved næstkommende projekt inddrager Projektbeskrivelsen, som et naturligt og nødvendigt værktøj. Ligeledes skal eleven gøre brug af den fremviste og gennemarbejdede skabelon, der bruges i undervisningen og herefter som en vigtig del af skolens projekter både i Projektlederuddannelsen, men også i andre sammenhænge, hvor eleven udfører projekter. 20