Ryslinge Efterskole 2011/2012. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryslinge Efterskole 2011/2012. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse"

Transkript

1 Ryslinge Efterskole 2011/2012 Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

2 Indhold Samarbejdspartnere... 3 Indledning... 4 Projektlederuddannelsens elementer... 5 Oversigt over Kompetencekurser 2011/ Årskalender for Projektlederuddannelsen... 7 Den naturvidenskabelige dimension... 9 Projekters grundstruktur Projektmodeller Vejlederens rolle Evaluering af projektlederuddannelsen Taksonomi Trin i Målbeskrivelser Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/ Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende Målbeskrivelse for Gruppedynamik Målbeskrivelse for Mødefacilitering Målbeskrivelse for Projektledende dage Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen Målbeskrivelse for Målsætning og Planlægning Målbeskrivelse for Evaluering Målbeskrivelse for gruppedannelse til projektuge Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for Informationssøgning og kildekritik Målbeskrivelse for Retorik Målbeskrivelse for Naturvidenskabelig Innovation Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Netværk Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for PR og Presse Målbeskrivelse for Budgetlægning Målbeskrivelse for Fundraising Målbeskrivelse for Forberedelse til afslutningsprojektet

3 Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Selvevaluering Anbefaling for videre arbejde med Projektlederuddannelsen Samarbejdspartnere Projektpilotuddannelsen er blevet til i stærkt samarbejde mellem nogle af Danmarks stærkeste institutioner. Disse har bidraget økonomisk såvel som rådgivende til, at Ryslinge Efterskole kan tilbyde en veldokumenteret Projektlederuddannelse til unge i grundskolens ældste klasser og videre ind i ungdomsuddannelsen. Ryslinge Efterskole lægger stor vægt på den sparring, rådgivning og inspiration dette samarbejde giver. Samarbejdet er med til at holde uddannelsen et skridt foran den samfundsmæssige udvikling og hele tiden kunne udvikle uddannelsen således at denne bliver så kompetenceskabende som mulig inden for de menneskelige og faglige områder. Vores samarbejdspartnere er: 3

4 Indledning På Ryslinge Efterskole møder vi vores elever med den overbevisning, at de er unge mennesker, der rummer en masse erfaring og solide kompetencer. Disse kompetencer er oparbejdet gennem ni års intenst skolearbejde for at ruste det unge menneske til fremtiden. Vi vil med en Kreative, Innovative og Entreprenant Lederuddannelse, sammen med eleven, sætte viden i spil og på den måde skabe en anerkendende læring. Skabe en lyst til fremtiden og en tro på egne evner! Vi ønsker, at hvert ungt menneske hos os transformerer sin Viden Til Handling! Lederuddannelsen har taget sit udspring i skolen Kulturfag og har været to år undervejs. Dette er nu en erfaringsopsamling fra to års arbejde, der er udmundet i Projektlederuddannelsen 2011/2012. Uddannelsen er, ligesom al anden undervisning, i konstant udvikling og derfor lægger vi vægt på konstruktiv evaluering og gennemarbejdet dokumentation. Denne mappe er et værktøj til brug for de lærere, der gennem året har ansvaret for Projektlederuddannelsen. Der er opsat faste målsætninger for alle forløb gennem året, der lægger op til både lærer- og elevevaluering. Der er ikke udarbejdet indholds- og lektionsplaner! Her er det lærerens frie rum og mulighed for individuel udvikling, der er i fokus. For at udviklingen skal være fremadskridende, skal læreren, i denne mappe og efter endt forløb, indsætte sine egne undervisningsplaner samt den selvevaluering der sker efter hvert endt forløb. Baggrund Fremtiden ligger i det grønne guld vores ungdomsgeneration! Uden dem som medspillere helt i dybden på fremtidens bane, vil Danmark ikke kunne begå sig i det internationale konkurrencesamfund, vi i nutiden har placeret os i. Derfor ligger et af samfundets største opgaver i at gøre fremtiden relevant for vores ungdomsgeneration. At få genskabt glæden, æren og ikke mindst relevansen for uddannelse hos dem der skal skabe landets fremtid. Dette bør ske i spillerummet mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv et spillerum hvor det unge menneske rummer mængder af viden og færdigheder, som de søger udfordringer i og ønsker at sætte i spil. Og her skal de unge lære at bruge de netværker og de samarbejdspartnere, der ligger lige for, når de får ideer til udvikling. Vi har derfor taget initiativ til dette udviklingsområde, hvor projektforløb får en ny ekstern vinkel. Overordnet målsætning Ryslinge Efterskole skal være et sted, hvor projekter og elevaktiviteter ikke kun er en intern arbejdsform. Men i højere grad et feltarbejde imellem efterskole, ungdomsuddannelser og virksomheder. Projektlederuddannelsen skal virke til inspiration, udvikling og uddannelse af lærere, lærerstuderende og elever i grundskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Formål Vi skal øge elevers evne til at iværksætte og gennemføre projektforløb, hvor de i praksis inddrager forskellige naturvidenskabelige forsknings og undersøgelsesværktøjer til at kunne afvikle projekter i samarbejde med det øvrige uddannelses- og erhvervsliv. 4

5 Projektlederuddannelsens elementer Projektuger Kompetencerkurser Teamtid KIE/KINE/KINNE Efterskolenlivets kompetencer Det naturvidenskabelige dimension PROJEKLEDER 2011/2012 Afslutningsprojekt 5

6 Oversigt over Kompetencekurser 2011/2012 Den Professionelle Studerende Gruppedynamik Mødefacilitering Projektbeskrivelsen Planlægning og målsætning af projekter Evaluering Informationssøgning og kildekritik Retorik Naturvidenskabelig Innovation Netværk PR/Pressekontakt Budgetlægning Fundraising Efterskolens kompetencebidrag til Projektlederuddannelsen Fællestimer Virksomhedsopbygning Foreningslivet NGO Rolleafklaring Kulturforståelse Fællesmøde Demokratisk forståelse Dansk Modtagerrettet kommunikation Argumentationsteknik Læsestrategier Fagliglæsning Layout til genrer Artikelskrivning Matematik Statistik Vækst Budgetlægning Perspektivtegning 3D tegning Sprogfag Linjefag Musikcafe Musikturné Skitur Sport og Spaghetti Teatersport Forestillinger Hjemmesider Filmproduktion Fritid Udvalgsarbejde (Bio) Indsamlinger Lokal-arrangementer Selvstændighed 6

7 Årskalender for Projektlederuddannelsen Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 31 Planlægning Projektledere mødes. Desuden mødes for projektugelærere 32 Intro/prof I kirken/fem ord hvor vi til sidst mødes i teater salen. 33 Gruppedynamik Fælles i teatersal med kreative øvelser. 34 Mødefacilitering Fælles i teatersal med en progressiv mødeundervisning 35 KIE-Marathon Hallen (leje bord). Eleverne skal fysisk igennem de tre rum Afholdes i teamene 36 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 37 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 38 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 39 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 40 Gruppedannelse Fælles i hallen. og praktisk gruppedynamik 41 Projektlederuge Fokus på Fra viden til handling 42 Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie 43 Teamtema Tværfagligt i team 44 Teamtema Tværfagligt i team 45 Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning 46 Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater 47 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, naturvidenskabelig inno 48 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 49 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 50 Projektlederuge Fokus på KINE-modellen og eleverne undervises i netværk Der er i ugen fokus på NET- VÆRKER og samarbejdspartere. 51 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 52 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 1 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 7

8 Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 2 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 3 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 4 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 5 Kompetencekurser PR/kontakt til Presse, budget, Fundraising 6 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 7 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 8 Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie 9 Forberede projekt Oplæg med mål og krav 10 Forberede projekt Det kreative rum 11 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 12 Forberede projekt Sammensætning af grupper 13 Forberede projekt Projektbeskrivelse til vejleder 14 Påske Påske Påske Påske Påske 15 Afslutningsprojekt Fokus på KINNE-modellen 16 Team-tid Selvevaluering til bevis 17 Team-tid Selvevaluering til bevis - aflever 18 Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge 19 Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver 20 Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge 21 Fælles afslutning Kreative opgaver i hallen 22 Forberede mdt 23 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 24 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 25 Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge 8

9 Den naturvidenskabelige dimension I forbindelse med Projektlederuddannelsen på Ryslinge Efterskole ønsker vi, at sætte fokus på analyse og dokumentation. Vi er en skole, der værdsætter naturvidenskaben og anerkender denne som en del af vores historiefortælling og en spændende indgangsvinkel til fremtiden. Derfor ønsker vi, i denne uddannelse, at få vore elever til at benytte sig af videnskaben som en naturlig del af deres projekttankevirksomhed. Naturvidenskaben er et væsentligt analyse- og dokumentationsform for det veludførte projekt på Ryslinge Efterskole. For at opnå denne naturlige indgangsvinkel til Naturvidenskaben bliver dette også sat i fokus i skoleåret 2011/2012. Skolen udvider med Videnskabslokaler der tager højde for den praktisk/kreative del af naturvidenskaben i kraft af nyt laboratorium, men også en den teoretisk debatterende del i tilstødende konferencerum. Begge rum indrettes således at det bliver et attraktivt Projektmiljø, der appellerer til nysgerrighed, kreativitet, erfaringsudveksling, dynamik, forskning, fordybelse og Innovation. I Science-undervisningen kobles Naturvidenskabelige processer og analyseformer direkte til brug i Projektlederuddannelsen. Det er vigtigt her, at eleven får det kreative rum til at kunne drage egne erfaringer og konklusioner med sig. Dette sker i et tæt og anerkendende samarbejde med eleven faglærer således, at eleven oplever relevansen og troen på egne evner inden for den Naturvidenskabelige verden. Når dette sker, opstår nysgerrigheden og med nysgerrigheden den dynamik der gør, at eleven tager den Naturvidenskabelige tankegang med sig videre i Projektlederuddannelsen og benytter sig af denne som et væsentligt analyse- og dokumtationsværktøj. Naturvidenskaben bruges også målrettet i selve Projektlederuddannelsen! Alle elever skal opleve kreativ Innovation og gruppedynamik gennem Naturvidenskabelige opdrag. Projektuddannelsen motiverer også direkte til Naturvidenskabelig tankegang gennem de temaer og krav der stilles under Projektugerne. Her kan bla. nævnes at skolens KIE-Marathon har temaet Grøn skole hvor eleverne arbejder med miljø og økonomi. Desuden har vores projektmodeller et direkte krav om brug af Naturvidenskab som en del af elevens projekt. Projektmodellen KINNE har som et af dens N, et Naturvidenskabeligt krav. Derfor fokuseres der også væsentligt på at klæde den enkelte elev godt på i forhold til succes inden for dette krav. Her følger blot nogle eksempler på hvorledes Naturvidenskab er anvendt som analyse og dokumentation: Statistisk/analytisk arbejde Økonomi og budget Forbrugsberegninger o El o Vand, o Varme o Miljø o Affald o Miljøberegninger o CO2 Affald o Spild o Genbrugsfordele o Bæredygtighed o Økologi o Energibesparende foranstaltninger o Nul-energiprodukter Afstandsberegninger Hastighedsberegninger Frekvensberegninger Energiforbrug og forbrænding ved fysisk udfoldelse Kostplaner med kalorie- og ernæringsberegninger Kvalitetsvurderinger af materialer holdbarhed og miljø Geografiske og miljø-mæssige vurderinger af indsatsområder Opfindelser til hjælp/løsning af nationale og globale opgaver (handling frem for valuta) Stofberegninger/molekyleanalyse og forsøg (feks. fordampningstid af vand kontra temperatur) Opbygning af web-site med fokus på målgruppe o Analysearbejde o Statistikarbejde Samfundsinvolverende aktiviteter der skabe en vidensmæssig interesse. o Analytisk efterbehandling på det målsatte resultat o Dokumenterende konklusion Lys og Laser til brug ved 3D scanning Perspektivtegning, målestok og 3D tegning på computer 9

10 Projekters grundstruktur Projektmodeller For at opnå et progressivt projektforløb er det vigtigt at have en solid grundstruktur en inspirerende Projektmodel. Projektmodellen bliver kun brugbar når eleven i forvejen har erfaringer med og kendskab til de værktøjer der bruges i et Kreativt, Innovativt og Entreprenant projektforløb. Disse værktøjer tilegnes i den ugentlige Projektlederuddannelse gennem progressive og erfaringsskabende kompetencekurser. I løbet af året vil eleven skulle benytte tre forskellige måder at opbygge sine projekter på vi arbejder med projektmodellerne KIE KINE og KINNE. KIE Kie-modellen er en allerede anerkendt og afprøvet model, som vi mener ligger meget i tråd med vores indgangsvinkel til Projektarbejdet. KIE bygger på de tre begreber: KREATIVITET INNOVATION ENTREPRISE. Disse tre begreber bliver metaforiske ved hensigten i at eleven starter i det Kreative rum og får den gode ide. Herefter bevæger eleven sig ind i det Innovative rum hvor kreativiteten indkredse og bliver til et brugbart projekt. Og til sidst i det Entreprenante rum hvor eleven udfører sit projekt i en konkret handling. KINE Kine-modellen tager sit udspring i KIE-modellen, men det har været vores erfaring, at vi i vores projektform har manglet visse elementer for at skærpe kvaliteten. KINE bygger på fire begreber: KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK ENTREPRISE Vi mener at netværk er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå synlige resultater i livet. Som en reklame fra et unavngiven teleselskab siger Alle kan have en god telefon, men hvad er den uden et godt netværk? Når vi overfører denne frase til vores tanker, er det vigtigt at eleven mærker hvor vigtigt et netværk er for et projekt og hvor vigtig plejen af netværk er. Overfører dette både til sin uddannelsesmæssige fremtid, senere erhverv, men i allerhøjeste grad til livet selv. KINNE Kinne-modellen handler om analyse og dokumentation. Igen har vi erfaret at projektmodellen mangler et element derfor yderligere en udvikling. Vi ønsker ikke at vores elever skal videreføre traditioner fra 9. klasses obligatoriske projektopgave. Vi ser gerne at de medbringer erfaringerne! Vores projekter udmunder ikke i større skriftlighed, men på veldokumenteret handling. Derfor indfører vi endnu et begreb. KINNE bygger på fem begreber : KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK NATURVIDENSKAB ENTREPRISE Den naturvidenskabelige dimension er yderst vigtig i alle faser, men den får også sin egen. Vi vil motivere og kræve at eleven inddrager og bruger naturvidenskab som et vigtigt analyseredskab og dermed dokumentationsværktøj i sine projekter. Dette er en anerkendt, aktiv og ikke mindst kreativ måde at åbne projekt op, analysere og herefter dokumentere disse på. 10

11 Vejlederens rolle Under projektlederuddannelsen møder eleven flere forskellige vejleder/lærere. Kompetencekurserne varetages af Projektlærerne. Det er et fast team af seks lærere, der er tilknyttet hvert sit team i par af to. Disse lærere har ansvaret for at tilrettelægge kompetencekurserne, KIE-superdøgnet, i samarbejde med sit team at planlægge Team-tid og i samarbejde med projektvejlederne at planlægge projektugerne. Projektugerne varetages af et antal projektvejledere. Det er projektvejledernes ansvar at planlægge de enkelte projektuger. Ved hvert projekt udpeges der af gruppen er mødefacilitator og en referent. Mødefacilitatoren og referenten står for, i god tid, at indkaldele til møder, udarbejde dagsorden og skemalægning. Det er dog hele projektvejledergruppens ansvar at planlægge indholdet af ugen ud fra projektugens målbeskrivelse. Som vejleder møder vi eleven anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og projektmager. Afhængigt af hvor i projektforløbet eleven er, kan vejlederen påtage sig forskellige roller. Her arbejder vi efter KIE-modellens principper i forhold til vejlederrollen. Det er dog væsentligt, at vejlederen er vejleder og ikke en samarbejdspartner. Desuden ses skolens andre ansatte ikke som samarbejdspartnere, men som en del af det interne netværk. 11

12 Evaluering af projektlederuddannelsen Som et afgørende arbejdsredskab anvender vi i vid udstrækning evaluering i projektlederuddannelsen. Dette gøres på flere niveauer elev lærer følgegruppeniveau. Elevevaluering Porteføljemappen Som et gennemgående arbejdsredskab udarbejder hver elev en portefølje, hvori der ligger forskellige arbejder, som eleven har fremstillet under hele projektlederuddannelsen. Det er hensigten med porteføljemappen, at eleven her kan følge sin egen udvikling som projektleder og mappen bruges dermed som synliggørelse af denne udvikling. Det et er et mål, at eleven altid medbringer sin porteføljemappe, når der er projektledelse på skemaet og denne sættes aktivt i spil. Mappen danner udgangspunkt for den endelige projektlederudtalelse, som eleven selv efter endt projektlederuddannelse. I mappen skal ligge: De fem ord (Den professionelle studerende) Evalueringer fra alle kompetencekurser Evalueringer fra alle projektuger Selvrefleksioner Grupperefleksioner Personlige målsætninger Samarbejdsaftaler Relevante arbejder fra projektlederuddannelsen Alle idéudviklinger fra kurser og projektforløb Gule Post it og skriveredskab Evaluering af projektugerne Efter alle projektuger evalueres ugen i forhold til de målsætninger der er for uge. Det er projektvejlederne for de pågældende uger, der foretager evalueringerne og sørger for, at evalueringerne placeres i porteføljemapperne. Det er muligt og til rådeligt at anvende forskelligartet evalueringsmetoder. Der kan både være tale om gruppeevalueringer og individuelle evalueringer. Eksempler på evalueringer: Spørgeskemaer, Post-it-metoden, Fælles brainstorm, Gruppesamtaler, Logbøger, Video/lydoptagelser og andet 12

13 Lærerevalueringer Løbende evalueringer: Under hele projektlederuddannelsen er det væsentligt at der evalueres ud fra de målsætninger der her er udarbejdet. Den løbende evaluering af projektlederuddannelsen foregår på flere niveauer, men det er gældende for alle evalueringer at de nedfældes og sættes i det fælles projektlederuddannelsesmappe, af den enkelte lærer. Mappen ajourføres og videreudvikles af den faglige følgegruppe på baggrund af erfaringerne med uddannelsen synliggjort af lærerens selvevaluering. Evalueringer af kompetencekurserne varetages af Projektlærerne efter hvert kursusforløb. Dvs. efter uge 34, uge 39, uge 49 og uge 7. Evaluering af Team-tid varetages af de enkelte team. Evalueringerne af projektugerne, herunder KIE-Marathon, evalueres af projektvejlederne på et møde, der er faciliteres af projektgruppens tovholdere. Alle evalueringer foretages fredag i projektugen med deltagelse af alle projektvejledere. Derudover er der ved alle projektuger, bortset fra KIE-Marathon, organiseret en midtvejsevaluering onsdag i lærermødetiden. Afsluttende evaluering: Efter uge 17 organiserer den faglige følgegruppe en slutevaluering af den samlede projektlederuddannelse på Ryslinge Efterskole 2011/2012. Denne evaluering faciliteres af den faglige følgegruppe, men med deltagelse af hele lærergruppen. Det er hensigten med denne evaluering, at den har sigte på den videre udvikling af projektlederuddannelsen 2012/2013 og at den tager udgangspunkt i de målsætninger, der er lavet for denne projektlederuddannelse. Det er herefter den faglige følgegruppes ansvar at facilitere tilblivelsen af målsætningerne for projektlederuddannelsen 2012/

14 Taksonomi Trin i Målbeskrivelser fra viden til handling For at anskueliggøre og skabe et fælles sprog for vore målsætninger, har vi klassificeret disse indenfor seks Taksonomi Trin. Disse trin går igen gennem i alle vore målsætninger og giver en enkelthed i disse. Taksonomi Trin 1. Have kendskab til: Skal efter hukommelse kunne gengive information 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksform kunne gøre rede for information og i en kendt situation kunne handle på det efter vejledning 3. Kunne anvende: Skal selvstændigt og naturligt kunne benytte sig af værkstøjer og information uden dybere vejledning 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele information i bestanddele og redegøre for dette. Uddrage karakteristika og dokumenterede konklusioner 5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde ny information med tidligere erfaringer og derigennem formulere og konkludere på egen opfattelse af emnet 6. Kunne vurdere: Skal ved kombinationen af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af opfattelser og input og drage konklusioner/træffe afgørelser Kortfattet kan de seks trin beskrives således: Eksempler underliggende udtryk Beskrive, definere, genkende, nævne, skelne Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, formulere, give eksempler Afprøve, afgøre, bruge, gennemføre, konstatere, konstruere, løse, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke, vælge Undersøge, finde, identificere, påvise, bevise, registrere, sammenligne Abstrahere, foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, samle, udforme, udlede Bedømme, evaluere, reflektere Kendskab er defineret snævert som genkendelse eller gengivelse af undervisningen Forståelse inkluderer, at undervisningen kan fortolkes, hvilket forudsætter en sammenfatning Anvendelse indebærer at viden kan overføres til nye situationer eller problemstillinger og skabe nye erfaringer og læring Analyse af en information/opgave er første led i en mere selvstændig problemløsning af nye og ukendte opgaver Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. Eleven skal sammenstille deres viden på, for dem selv og gerne andre, en ny måde Vurdere inkluderer personlige holdninger og bevislige resultater, men det er ikke nok at opstille subjektive skøn. 14

15 Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/2012 Faglig Følgegruppes arbejde i foråret 2011 har bla. bestået i at opsamle idéer, målsætninger og kollegaers forventninger til den kommende Projektlederuddannelse. På baggrund af denne opsamling, Projektlærers erfaringer med opbygning af undervisningsforløb og elevernes synlige progression er der udarbejdet målbeskrivelser for elementerne i uddannelsen. Målbeskrivelserne er et værktøj til Projektlæreren og Projektvejlederen i forbindelse med forberedelsen af den egentlige undervisning. Der er med vilje ikke sat didaktikiske og pædagogiske overvejelser ind, da vi mener, at dette rum udelukkende er underviserens legeplads. Målbeskrivelserne kommer fortløbende efter Projektlederuddannelsens Årskalender. Underviseren er meget velkommen til at kopiere Målbeskrivelsen til sine elever eller på anden måde inddrage den aktivt i sin undervisning. Det forventes, at læreren efter endt undervisning indsætter sin undervisnings/indholdsplan, beskrivelse af de værktøjer, der er brugt, eksemplarer af udleveret materiale. Dette sker ved enten fysisk at sætte materialet ind i mappen (med samme layout som resten) og/eller sende det til rette person i Faglig Følgegruppe, der har til opgave at holde Uddannelsesmappen ajour. Målbeskrivelserne for Projektugerne tager udgangspunkt i de kompetencer eleven har erfaringer med fra den daglige Projektlederuddannelse. Målsætningen går ikke ind og forholder sig til tema for ugen, men blot de kompetencer vi kan forvente eleven sætter i spil. Det er udelukkende Projektvejlederne i Projektugen, der udarbejder temaer og indhold for disse uger! Målbeskrivelserne skal anskueliggøre målet i og med undervisningen /projektugen. Den er bygget op af en overskrift for kurset/projektugen, kort indledning, krav til eleven, vilkår i undervisningen frem mod målet, og kriterier, hvori man kan synliggøre elevens tilegnelser af erfaringer og vedkommendes succes. Målbeskrivelserne er ligeledes udgangspunkt for lærerens evaluering af forløbet. Disse evalueringer er særdeles vigtigt for Faglig Følgegruppes videre arbejde med uddannelsen. Læs mere under Evaluering. 15

16 Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende - de fem ord Dette forløb har til hensigt at skabe et fælles grundlag for elevholdets forståelse af begrebet Den Professionelle Studerende og skabe en fælles platform for et ultimativt læringsmiljø i alle sammenhæng med plads til det enkelte menneske på Ryslinge Efterskole. Have kendskab til og forståelse for Det Mentale Våbenhus Have kendskab til et godt og trygt miljø, der fordrer læring og samarbejde Have forståelse for demokratiske begreber og metoder, der leder frem mod konsensus omkring De Fem Ord Kunne anvende forløbets samarbejdsprocesser Have kendskab til og forståelse for elevholdets Fem Ord for den Professionelle Studerende For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleven opleve en vekselvirkende undervisning der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Dette sker gennem et provospirationsoplæg i Ryslinge Kirke, hvor oplægget tager sin begyndelse. Herefter skal eleven, gennem selvrefleksion, nedfælde fem ord vedkommende finder vigtige for temaet. Undervisningen bygger på en progression i gruppedannelser og udførelsesrum, således at eleven møder forskellige konstellationer, hvor samtale og aktivlytning fører til enighed. Undervisningen sker for alle elever og foregår i Ryslinge Kirke, Parkområdet ved Stalden og Teatersalen og afsluttende i Teater salen. Undervisningen varetages af alle Projektlærere og vil have en tidsfaktor på to timer. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven føler, at vedkommende har kunnet yde bidrag til den gennemgående proces. Samtidigt skal hele processen munde ud i, at elevholdet i fællesskab finder frem til De Fem Ord der, for dem, kendetegner en Professionel Studerende og herefter føler en fælles forpligtigelse til at arbejde ud fra disse. Elevens selvrefleksion før og efter enigheden gemmes i elevens Porteføljemappe. 16

17 Målbeskrivelse for Gruppedynamik den samspillende gruppe Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven have forståelse for de værktøjer de har tilegnet sig i kurset omkring Gruppedynamik. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have forståelse for gruppens betydning for projektets gennemførelse Have forståelse for egen rolle i gruppen Kunne anvende relevante værktøjer til at arbejde bevidst med gruppens dynamik Have kendskab til forskellige roller i en gruppe Kunne anvende sin viden og erfaring omkring gruppedynamik i fremtidige projekter For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Gruppedynamik indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleverne i praksis afprøve gruppedynamikkens principper i et kreativt læringsrum. Dette skal foregå som en vekselvirkning mellem konkrete øvelser og mulighed for refleksion for gruppen og den enkelte. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle eleverne i et fælles rum gør sig erfaringer med gruppedynamikken i mindre eller større grupper. Undervisningen varetages af alle Projektlærere. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Det er endvidere et succeskriterium, at den enkelte oplever at have en betydning i gruppen og at gruppen erfarer denne betydning. Derudover udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen erfaring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. Det er således også muligt at lave en gruppe -evaluering. 17

18 Målbeskrivelse for Mødefacilitering det meningsfulde møde Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven kunne anvende de tilegnede metoder fra kurset i mødefacilitering. Have forståelse for hvad det vil sige at facilitere et møde Have forståelse for sin egen rolle som mødedeltager Have kendskab til Mødediamanten : høring, vurdering og beslutning Have kendskab til udarbejdelse af den meningsfyldte dagsorden Have forståelse for vigtigheden for overholdelse af mødes tidsramme Kunne anvende rollerne facilitator, ordstyrer og referent under et møde For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Mødefacilitering indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleven i praksis afprøve mødefaciliteringens principper i en reel mødesituation. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle elever i et fælles rum gør sig erfaringer med mødefaciliteringen i mindre grupper. Indholdet af mødet bestemmes af Projektlæreren. Der er ingen krav om, at det skal hænge sammen med et forestående projekt. Projektlæreren har dog på forhånd udarbejdet en dagsorden og angiver tidsrammen, således at der også er tid til refleksion. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Desuden skal eleven i næstkommende mødesituation, gøre brug af kursets elementer. Samtidigt udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. 18

19 Målbeskrivelse for Projektledende dage KIE-Marathon Efter endt KIE-Marathon d. 29. og 30. august skal eleven kunne anvende de tilegnede redskaber fra Projektlederuddannelsens kompetencekurser fra forløbet op til KIE-Marathon. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Kunne anvende værktøjer fra Gruppedynamik Kunne anvende metoder fra Mødefacilitering Have forståelse for og kunne anvende KIE-modellen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal KIE-Marathon bygge på Projektmodellen KIE og indeholde relevant opdrag der afsluttes med handling inden for 36 timer. Det overordnede tema for døgnet er Grøn skole som skal udmunde sig i anbefalinger for miljø- og økonomiske besparelser på skolen. Eleven arbejder i mindre grupper der sammensat indenfor teamet af lærerne. For at eleven får indsigt i KIEmodellens rum arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens tre rum. Eleverne flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales at lærerne specialiserer sig et hver sit rum, for at alle elever undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet vil der være fælles oplæg hvor eleven inspireres kreativt og vejledende til forståelse af KIE-modellen. Succeskriteriet for døgnet er, at eleven er i stand til at gå fra Viden til Handling ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet i undervisningen. Desuden skal hver gruppe fremlægge/overlevere deres anbefalinger til skolens bestyrelse og skolekreds. Samtidigt udarbejder eleven, efter endt, døgn selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering. 19

20 Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen - dokumentationen for den gode ide Dette forløb har til hensigt at skabe en forståelse for relevansen af at udarbejde en projektbeskrivelse og hvorledes denne kan optimere elevens projekt. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have kendskab til grundlaget og relevansen for udarbejdelse af en Projektbeskrivelse Have kendskab til Projektbeskrivelsens indhold Kunne anvende Projektbeskrivelsen i kommende projekter som et naturligt hjælpemiddel Have forståelse af og kendskab til Projektbeskrivelses-skabelonen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning, der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Eleven sættes i situationer, hvor vedkommende afprøver egne færdigheder i udarbejdelse af en tænkt projektbeskrivelse og vil skulle sætte ord på vedkommendes overvejelser og idéer bag denne. Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og ved næstkommende projekt inddrager Projektbeskrivelsen, som et naturligt og nødvendigt værktøj. Ligeledes skal eleven gøre brug af den fremviste og gennemarbejdede skabelon, der bruges i undervisningen og herefter som en vigtig del af skolens projekter både i Projektlederuddannelsen, men også i andre sammenhænge, hvor eleven udfører projekter. 20

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole Lasse, Camilla og Jane En boglig Klasse Iværksætter Klasse Et helt almindeligt skema med fysik-kemi og tysk Faglige fantastiske fredage (som nu). Der vil være

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Engelsk i 10.B. Ugeplan

Engelsk i 10.B. Ugeplan Årsplan for 10.B Innovation&Entreprenørskab Årsplan for Dansk 10B Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme: - elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere