Ryslinge Efterskole 2011/2012. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryslinge Efterskole 2011/2012. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse"

Transkript

1 Ryslinge Efterskole 2011/2012 Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse

2 Indhold Samarbejdspartnere... 3 Indledning... 4 Projektlederuddannelsens elementer... 5 Oversigt over Kompetencekurser 2011/ Årskalender for Projektlederuddannelsen... 7 Den naturvidenskabelige dimension... 9 Projekters grundstruktur Projektmodeller Vejlederens rolle Evaluering af projektlederuddannelsen Taksonomi Trin i Målbeskrivelser Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/ Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende Målbeskrivelse for Gruppedynamik Målbeskrivelse for Mødefacilitering Målbeskrivelse for Projektledende dage Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen Målbeskrivelse for Målsætning og Planlægning Målbeskrivelse for Evaluering Målbeskrivelse for gruppedannelse til projektuge Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for Informationssøgning og kildekritik Målbeskrivelse for Retorik Målbeskrivelse for Naturvidenskabelig Innovation Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Netværk Målbeskrivelse for Team-Tema-Tid Målbeskrivelse for PR og Presse Målbeskrivelse for Budgetlægning Målbeskrivelse for Fundraising Målbeskrivelse for Forberedelse til afslutningsprojektet

3 Målbeskrivelse for Projektuge Målbeskrivelse for Selvevaluering Anbefaling for videre arbejde med Projektlederuddannelsen Samarbejdspartnere Projektpilotuddannelsen er blevet til i stærkt samarbejde mellem nogle af Danmarks stærkeste institutioner. Disse har bidraget økonomisk såvel som rådgivende til, at Ryslinge Efterskole kan tilbyde en veldokumenteret Projektlederuddannelse til unge i grundskolens ældste klasser og videre ind i ungdomsuddannelsen. Ryslinge Efterskole lægger stor vægt på den sparring, rådgivning og inspiration dette samarbejde giver. Samarbejdet er med til at holde uddannelsen et skridt foran den samfundsmæssige udvikling og hele tiden kunne udvikle uddannelsen således at denne bliver så kompetenceskabende som mulig inden for de menneskelige og faglige områder. Vores samarbejdspartnere er: 3

4 Indledning På Ryslinge Efterskole møder vi vores elever med den overbevisning, at de er unge mennesker, der rummer en masse erfaring og solide kompetencer. Disse kompetencer er oparbejdet gennem ni års intenst skolearbejde for at ruste det unge menneske til fremtiden. Vi vil med en Kreative, Innovative og Entreprenant Lederuddannelse, sammen med eleven, sætte viden i spil og på den måde skabe en anerkendende læring. Skabe en lyst til fremtiden og en tro på egne evner! Vi ønsker, at hvert ungt menneske hos os transformerer sin Viden Til Handling! Lederuddannelsen har taget sit udspring i skolen Kulturfag og har været to år undervejs. Dette er nu en erfaringsopsamling fra to års arbejde, der er udmundet i Projektlederuddannelsen 2011/2012. Uddannelsen er, ligesom al anden undervisning, i konstant udvikling og derfor lægger vi vægt på konstruktiv evaluering og gennemarbejdet dokumentation. Denne mappe er et værktøj til brug for de lærere, der gennem året har ansvaret for Projektlederuddannelsen. Der er opsat faste målsætninger for alle forløb gennem året, der lægger op til både lærer- og elevevaluering. Der er ikke udarbejdet indholds- og lektionsplaner! Her er det lærerens frie rum og mulighed for individuel udvikling, der er i fokus. For at udviklingen skal være fremadskridende, skal læreren, i denne mappe og efter endt forløb, indsætte sine egne undervisningsplaner samt den selvevaluering der sker efter hvert endt forløb. Baggrund Fremtiden ligger i det grønne guld vores ungdomsgeneration! Uden dem som medspillere helt i dybden på fremtidens bane, vil Danmark ikke kunne begå sig i det internationale konkurrencesamfund, vi i nutiden har placeret os i. Derfor ligger et af samfundets største opgaver i at gøre fremtiden relevant for vores ungdomsgeneration. At få genskabt glæden, æren og ikke mindst relevansen for uddannelse hos dem der skal skabe landets fremtid. Dette bør ske i spillerummet mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv et spillerum hvor det unge menneske rummer mængder af viden og færdigheder, som de søger udfordringer i og ønsker at sætte i spil. Og her skal de unge lære at bruge de netværker og de samarbejdspartnere, der ligger lige for, når de får ideer til udvikling. Vi har derfor taget initiativ til dette udviklingsområde, hvor projektforløb får en ny ekstern vinkel. Overordnet målsætning Ryslinge Efterskole skal være et sted, hvor projekter og elevaktiviteter ikke kun er en intern arbejdsform. Men i højere grad et feltarbejde imellem efterskole, ungdomsuddannelser og virksomheder. Projektlederuddannelsen skal virke til inspiration, udvikling og uddannelse af lærere, lærerstuderende og elever i grundskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Formål Vi skal øge elevers evne til at iværksætte og gennemføre projektforløb, hvor de i praksis inddrager forskellige naturvidenskabelige forsknings og undersøgelsesværktøjer til at kunne afvikle projekter i samarbejde med det øvrige uddannelses- og erhvervsliv. 4

5 Projektlederuddannelsens elementer Projektuger Kompetencerkurser Teamtid KIE/KINE/KINNE Efterskolenlivets kompetencer Det naturvidenskabelige dimension PROJEKLEDER 2011/2012 Afslutningsprojekt 5

6 Oversigt over Kompetencekurser 2011/2012 Den Professionelle Studerende Gruppedynamik Mødefacilitering Projektbeskrivelsen Planlægning og målsætning af projekter Evaluering Informationssøgning og kildekritik Retorik Naturvidenskabelig Innovation Netværk PR/Pressekontakt Budgetlægning Fundraising Efterskolens kompetencebidrag til Projektlederuddannelsen Fællestimer Virksomhedsopbygning Foreningslivet NGO Rolleafklaring Kulturforståelse Fællesmøde Demokratisk forståelse Dansk Modtagerrettet kommunikation Argumentationsteknik Læsestrategier Fagliglæsning Layout til genrer Artikelskrivning Matematik Statistik Vækst Budgetlægning Perspektivtegning 3D tegning Sprogfag Linjefag Musikcafe Musikturné Skitur Sport og Spaghetti Teatersport Forestillinger Hjemmesider Filmproduktion Fritid Udvalgsarbejde (Bio) Indsamlinger Lokal-arrangementer Selvstændighed 6

7 Årskalender for Projektlederuddannelsen Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 31 Planlægning Projektledere mødes. Desuden mødes for projektugelærere 32 Intro/prof I kirken/fem ord hvor vi til sidst mødes i teater salen. 33 Gruppedynamik Fælles i teatersal med kreative øvelser. 34 Mødefacilitering Fælles i teatersal med en progressiv mødeundervisning 35 KIE-Marathon Hallen (leje bord). Eleverne skal fysisk igennem de tre rum Afholdes i teamene 36 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 37 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 38 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 39 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering 40 Gruppedannelse Fælles i hallen. og praktisk gruppedynamik 41 Projektlederuge Fokus på Fra viden til handling 42 Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie 43 Teamtema Tværfagligt i team 44 Teamtema Tværfagligt i team 45 Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning 46 Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater 47 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, naturvidenskabelig inno 48 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 49 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno 50 Projektlederuge Fokus på KINE-modellen og eleverne undervises i netværk Der er i ugen fokus på NET- VÆRKER og samarbejdspartere. 51 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 52 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie 1 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 7

8 Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS 2 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere 3 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 4 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur 5 Kompetencekurser PR/kontakt til Presse, budget, Fundraising 6 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 7 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising 8 Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie 9 Forberede projekt Oplæg med mål og krav 10 Forberede projekt Det kreative rum 11 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge 12 Forberede projekt Sammensætning af grupper 13 Forberede projekt Projektbeskrivelse til vejleder 14 Påske Påske Påske Påske Påske 15 Afslutningsprojekt Fokus på KINNE-modellen 16 Team-tid Selvevaluering til bevis 17 Team-tid Selvevaluering til bevis - aflever 18 Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge 19 Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver 20 Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge 21 Fælles afslutning Kreative opgaver i hallen 22 Forberede mdt 23 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 24 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver 25 Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge 8

9 Den naturvidenskabelige dimension I forbindelse med Projektlederuddannelsen på Ryslinge Efterskole ønsker vi, at sætte fokus på analyse og dokumentation. Vi er en skole, der værdsætter naturvidenskaben og anerkender denne som en del af vores historiefortælling og en spændende indgangsvinkel til fremtiden. Derfor ønsker vi, i denne uddannelse, at få vore elever til at benytte sig af videnskaben som en naturlig del af deres projekttankevirksomhed. Naturvidenskaben er et væsentligt analyse- og dokumentationsform for det veludførte projekt på Ryslinge Efterskole. For at opnå denne naturlige indgangsvinkel til Naturvidenskaben bliver dette også sat i fokus i skoleåret 2011/2012. Skolen udvider med Videnskabslokaler der tager højde for den praktisk/kreative del af naturvidenskaben i kraft af nyt laboratorium, men også en den teoretisk debatterende del i tilstødende konferencerum. Begge rum indrettes således at det bliver et attraktivt Projektmiljø, der appellerer til nysgerrighed, kreativitet, erfaringsudveksling, dynamik, forskning, fordybelse og Innovation. I Science-undervisningen kobles Naturvidenskabelige processer og analyseformer direkte til brug i Projektlederuddannelsen. Det er vigtigt her, at eleven får det kreative rum til at kunne drage egne erfaringer og konklusioner med sig. Dette sker i et tæt og anerkendende samarbejde med eleven faglærer således, at eleven oplever relevansen og troen på egne evner inden for den Naturvidenskabelige verden. Når dette sker, opstår nysgerrigheden og med nysgerrigheden den dynamik der gør, at eleven tager den Naturvidenskabelige tankegang med sig videre i Projektlederuddannelsen og benytter sig af denne som et væsentligt analyse- og dokumtationsværktøj. Naturvidenskaben bruges også målrettet i selve Projektlederuddannelsen! Alle elever skal opleve kreativ Innovation og gruppedynamik gennem Naturvidenskabelige opdrag. Projektuddannelsen motiverer også direkte til Naturvidenskabelig tankegang gennem de temaer og krav der stilles under Projektugerne. Her kan bla. nævnes at skolens KIE-Marathon har temaet Grøn skole hvor eleverne arbejder med miljø og økonomi. Desuden har vores projektmodeller et direkte krav om brug af Naturvidenskab som en del af elevens projekt. Projektmodellen KINNE har som et af dens N, et Naturvidenskabeligt krav. Derfor fokuseres der også væsentligt på at klæde den enkelte elev godt på i forhold til succes inden for dette krav. Her følger blot nogle eksempler på hvorledes Naturvidenskab er anvendt som analyse og dokumentation: Statistisk/analytisk arbejde Økonomi og budget Forbrugsberegninger o El o Vand, o Varme o Miljø o Affald o Miljøberegninger o CO2 Affald o Spild o Genbrugsfordele o Bæredygtighed o Økologi o Energibesparende foranstaltninger o Nul-energiprodukter Afstandsberegninger Hastighedsberegninger Frekvensberegninger Energiforbrug og forbrænding ved fysisk udfoldelse Kostplaner med kalorie- og ernæringsberegninger Kvalitetsvurderinger af materialer holdbarhed og miljø Geografiske og miljø-mæssige vurderinger af indsatsområder Opfindelser til hjælp/løsning af nationale og globale opgaver (handling frem for valuta) Stofberegninger/molekyleanalyse og forsøg (feks. fordampningstid af vand kontra temperatur) Opbygning af web-site med fokus på målgruppe o Analysearbejde o Statistikarbejde Samfundsinvolverende aktiviteter der skabe en vidensmæssig interesse. o Analytisk efterbehandling på det målsatte resultat o Dokumenterende konklusion Lys og Laser til brug ved 3D scanning Perspektivtegning, målestok og 3D tegning på computer 9

10 Projekters grundstruktur Projektmodeller For at opnå et progressivt projektforløb er det vigtigt at have en solid grundstruktur en inspirerende Projektmodel. Projektmodellen bliver kun brugbar når eleven i forvejen har erfaringer med og kendskab til de værktøjer der bruges i et Kreativt, Innovativt og Entreprenant projektforløb. Disse værktøjer tilegnes i den ugentlige Projektlederuddannelse gennem progressive og erfaringsskabende kompetencekurser. I løbet af året vil eleven skulle benytte tre forskellige måder at opbygge sine projekter på vi arbejder med projektmodellerne KIE KINE og KINNE. KIE Kie-modellen er en allerede anerkendt og afprøvet model, som vi mener ligger meget i tråd med vores indgangsvinkel til Projektarbejdet. KIE bygger på de tre begreber: KREATIVITET INNOVATION ENTREPRISE. Disse tre begreber bliver metaforiske ved hensigten i at eleven starter i det Kreative rum og får den gode ide. Herefter bevæger eleven sig ind i det Innovative rum hvor kreativiteten indkredse og bliver til et brugbart projekt. Og til sidst i det Entreprenante rum hvor eleven udfører sit projekt i en konkret handling. KINE Kine-modellen tager sit udspring i KIE-modellen, men det har været vores erfaring, at vi i vores projektform har manglet visse elementer for at skærpe kvaliteten. KINE bygger på fire begreber: KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK ENTREPRISE Vi mener at netværk er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå synlige resultater i livet. Som en reklame fra et unavngiven teleselskab siger Alle kan have en god telefon, men hvad er den uden et godt netværk? Når vi overfører denne frase til vores tanker, er det vigtigt at eleven mærker hvor vigtigt et netværk er for et projekt og hvor vigtig plejen af netværk er. Overfører dette både til sin uddannelsesmæssige fremtid, senere erhverv, men i allerhøjeste grad til livet selv. KINNE Kinne-modellen handler om analyse og dokumentation. Igen har vi erfaret at projektmodellen mangler et element derfor yderligere en udvikling. Vi ønsker ikke at vores elever skal videreføre traditioner fra 9. klasses obligatoriske projektopgave. Vi ser gerne at de medbringer erfaringerne! Vores projekter udmunder ikke i større skriftlighed, men på veldokumenteret handling. Derfor indfører vi endnu et begreb. KINNE bygger på fem begreber : KREATIVITET INNOVATION NETVÆRK NATURVIDENSKAB ENTREPRISE Den naturvidenskabelige dimension er yderst vigtig i alle faser, men den får også sin egen. Vi vil motivere og kræve at eleven inddrager og bruger naturvidenskab som et vigtigt analyseredskab og dermed dokumentationsværktøj i sine projekter. Dette er en anerkendt, aktiv og ikke mindst kreativ måde at åbne projekt op, analysere og herefter dokumentere disse på. 10

11 Vejlederens rolle Under projektlederuddannelsen møder eleven flere forskellige vejleder/lærere. Kompetencekurserne varetages af Projektlærerne. Det er et fast team af seks lærere, der er tilknyttet hvert sit team i par af to. Disse lærere har ansvaret for at tilrettelægge kompetencekurserne, KIE-superdøgnet, i samarbejde med sit team at planlægge Team-tid og i samarbejde med projektvejlederne at planlægge projektugerne. Projektugerne varetages af et antal projektvejledere. Det er projektvejledernes ansvar at planlægge de enkelte projektuger. Ved hvert projekt udpeges der af gruppen er mødefacilitator og en referent. Mødefacilitatoren og referenten står for, i god tid, at indkaldele til møder, udarbejde dagsorden og skemalægning. Det er dog hele projektvejledergruppens ansvar at planlægge indholdet af ugen ud fra projektugens målbeskrivelse. Som vejleder møder vi eleven anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og projektmager. Afhængigt af hvor i projektforløbet eleven er, kan vejlederen påtage sig forskellige roller. Her arbejder vi efter KIE-modellens principper i forhold til vejlederrollen. Det er dog væsentligt, at vejlederen er vejleder og ikke en samarbejdspartner. Desuden ses skolens andre ansatte ikke som samarbejdspartnere, men som en del af det interne netværk. 11

12 Evaluering af projektlederuddannelsen Som et afgørende arbejdsredskab anvender vi i vid udstrækning evaluering i projektlederuddannelsen. Dette gøres på flere niveauer elev lærer følgegruppeniveau. Elevevaluering Porteføljemappen Som et gennemgående arbejdsredskab udarbejder hver elev en portefølje, hvori der ligger forskellige arbejder, som eleven har fremstillet under hele projektlederuddannelsen. Det er hensigten med porteføljemappen, at eleven her kan følge sin egen udvikling som projektleder og mappen bruges dermed som synliggørelse af denne udvikling. Det et er et mål, at eleven altid medbringer sin porteføljemappe, når der er projektledelse på skemaet og denne sættes aktivt i spil. Mappen danner udgangspunkt for den endelige projektlederudtalelse, som eleven selv efter endt projektlederuddannelse. I mappen skal ligge: De fem ord (Den professionelle studerende) Evalueringer fra alle kompetencekurser Evalueringer fra alle projektuger Selvrefleksioner Grupperefleksioner Personlige målsætninger Samarbejdsaftaler Relevante arbejder fra projektlederuddannelsen Alle idéudviklinger fra kurser og projektforløb Gule Post it og skriveredskab Evaluering af projektugerne Efter alle projektuger evalueres ugen i forhold til de målsætninger der er for uge. Det er projektvejlederne for de pågældende uger, der foretager evalueringerne og sørger for, at evalueringerne placeres i porteføljemapperne. Det er muligt og til rådeligt at anvende forskelligartet evalueringsmetoder. Der kan både være tale om gruppeevalueringer og individuelle evalueringer. Eksempler på evalueringer: Spørgeskemaer, Post-it-metoden, Fælles brainstorm, Gruppesamtaler, Logbøger, Video/lydoptagelser og andet 12

13 Lærerevalueringer Løbende evalueringer: Under hele projektlederuddannelsen er det væsentligt at der evalueres ud fra de målsætninger der her er udarbejdet. Den løbende evaluering af projektlederuddannelsen foregår på flere niveauer, men det er gældende for alle evalueringer at de nedfældes og sættes i det fælles projektlederuddannelsesmappe, af den enkelte lærer. Mappen ajourføres og videreudvikles af den faglige følgegruppe på baggrund af erfaringerne med uddannelsen synliggjort af lærerens selvevaluering. Evalueringer af kompetencekurserne varetages af Projektlærerne efter hvert kursusforløb. Dvs. efter uge 34, uge 39, uge 49 og uge 7. Evaluering af Team-tid varetages af de enkelte team. Evalueringerne af projektugerne, herunder KIE-Marathon, evalueres af projektvejlederne på et møde, der er faciliteres af projektgruppens tovholdere. Alle evalueringer foretages fredag i projektugen med deltagelse af alle projektvejledere. Derudover er der ved alle projektuger, bortset fra KIE-Marathon, organiseret en midtvejsevaluering onsdag i lærermødetiden. Afsluttende evaluering: Efter uge 17 organiserer den faglige følgegruppe en slutevaluering af den samlede projektlederuddannelse på Ryslinge Efterskole 2011/2012. Denne evaluering faciliteres af den faglige følgegruppe, men med deltagelse af hele lærergruppen. Det er hensigten med denne evaluering, at den har sigte på den videre udvikling af projektlederuddannelsen 2012/2013 og at den tager udgangspunkt i de målsætninger, der er lavet for denne projektlederuddannelse. Det er herefter den faglige følgegruppes ansvar at facilitere tilblivelsen af målsætningerne for projektlederuddannelsen 2012/

14 Taksonomi Trin i Målbeskrivelser fra viden til handling For at anskueliggøre og skabe et fælles sprog for vore målsætninger, har vi klassificeret disse indenfor seks Taksonomi Trin. Disse trin går igen gennem i alle vore målsætninger og giver en enkelthed i disse. Taksonomi Trin 1. Have kendskab til: Skal efter hukommelse kunne gengive information 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksform kunne gøre rede for information og i en kendt situation kunne handle på det efter vejledning 3. Kunne anvende: Skal selvstændigt og naturligt kunne benytte sig af værkstøjer og information uden dybere vejledning 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele information i bestanddele og redegøre for dette. Uddrage karakteristika og dokumenterede konklusioner 5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde ny information med tidligere erfaringer og derigennem formulere og konkludere på egen opfattelse af emnet 6. Kunne vurdere: Skal ved kombinationen af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af opfattelser og input og drage konklusioner/træffe afgørelser Kortfattet kan de seks trin beskrives således: Eksempler underliggende udtryk Beskrive, definere, genkende, nævne, skelne Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, formulere, give eksempler Afprøve, afgøre, bruge, gennemføre, konstatere, konstruere, løse, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke, vælge Undersøge, finde, identificere, påvise, bevise, registrere, sammenligne Abstrahere, foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, samle, udforme, udlede Bedømme, evaluere, reflektere Kendskab er defineret snævert som genkendelse eller gengivelse af undervisningen Forståelse inkluderer, at undervisningen kan fortolkes, hvilket forudsætter en sammenfatning Anvendelse indebærer at viden kan overføres til nye situationer eller problemstillinger og skabe nye erfaringer og læring Analyse af en information/opgave er første led i en mere selvstændig problemløsning af nye og ukendte opgaver Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. Eleven skal sammenstille deres viden på, for dem selv og gerne andre, en ny måde Vurdere inkluderer personlige holdninger og bevislige resultater, men det er ikke nok at opstille subjektive skøn. 14

15 Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/2012 Faglig Følgegruppes arbejde i foråret 2011 har bla. bestået i at opsamle idéer, målsætninger og kollegaers forventninger til den kommende Projektlederuddannelse. På baggrund af denne opsamling, Projektlærers erfaringer med opbygning af undervisningsforløb og elevernes synlige progression er der udarbejdet målbeskrivelser for elementerne i uddannelsen. Målbeskrivelserne er et værktøj til Projektlæreren og Projektvejlederen i forbindelse med forberedelsen af den egentlige undervisning. Der er med vilje ikke sat didaktikiske og pædagogiske overvejelser ind, da vi mener, at dette rum udelukkende er underviserens legeplads. Målbeskrivelserne kommer fortløbende efter Projektlederuddannelsens Årskalender. Underviseren er meget velkommen til at kopiere Målbeskrivelsen til sine elever eller på anden måde inddrage den aktivt i sin undervisning. Det forventes, at læreren efter endt undervisning indsætter sin undervisnings/indholdsplan, beskrivelse af de værktøjer, der er brugt, eksemplarer af udleveret materiale. Dette sker ved enten fysisk at sætte materialet ind i mappen (med samme layout som resten) og/eller sende det til rette person i Faglig Følgegruppe, der har til opgave at holde Uddannelsesmappen ajour. Målbeskrivelserne for Projektugerne tager udgangspunkt i de kompetencer eleven har erfaringer med fra den daglige Projektlederuddannelse. Målsætningen går ikke ind og forholder sig til tema for ugen, men blot de kompetencer vi kan forvente eleven sætter i spil. Det er udelukkende Projektvejlederne i Projektugen, der udarbejder temaer og indhold for disse uger! Målbeskrivelserne skal anskueliggøre målet i og med undervisningen /projektugen. Den er bygget op af en overskrift for kurset/projektugen, kort indledning, krav til eleven, vilkår i undervisningen frem mod målet, og kriterier, hvori man kan synliggøre elevens tilegnelser af erfaringer og vedkommendes succes. Målbeskrivelserne er ligeledes udgangspunkt for lærerens evaluering af forløbet. Disse evalueringer er særdeles vigtigt for Faglig Følgegruppes videre arbejde med uddannelsen. Læs mere under Evaluering. 15

16 Målbeskrivelse for Den Professionelle Studerende - de fem ord Dette forløb har til hensigt at skabe et fælles grundlag for elevholdets forståelse af begrebet Den Professionelle Studerende og skabe en fælles platform for et ultimativt læringsmiljø i alle sammenhæng med plads til det enkelte menneske på Ryslinge Efterskole. Have kendskab til og forståelse for Det Mentale Våbenhus Have kendskab til et godt og trygt miljø, der fordrer læring og samarbejde Have forståelse for demokratiske begreber og metoder, der leder frem mod konsensus omkring De Fem Ord Kunne anvende forløbets samarbejdsprocesser Have kendskab til og forståelse for elevholdets Fem Ord for den Professionelle Studerende For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleven opleve en vekselvirkende undervisning der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Dette sker gennem et provospirationsoplæg i Ryslinge Kirke, hvor oplægget tager sin begyndelse. Herefter skal eleven, gennem selvrefleksion, nedfælde fem ord vedkommende finder vigtige for temaet. Undervisningen bygger på en progression i gruppedannelser og udførelsesrum, således at eleven møder forskellige konstellationer, hvor samtale og aktivlytning fører til enighed. Undervisningen sker for alle elever og foregår i Ryslinge Kirke, Parkområdet ved Stalden og Teatersalen og afsluttende i Teater salen. Undervisningen varetages af alle Projektlærere og vil have en tidsfaktor på to timer. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven føler, at vedkommende har kunnet yde bidrag til den gennemgående proces. Samtidigt skal hele processen munde ud i, at elevholdet i fællesskab finder frem til De Fem Ord der, for dem, kendetegner en Professionel Studerende og herefter føler en fælles forpligtigelse til at arbejde ud fra disse. Elevens selvrefleksion før og efter enigheden gemmes i elevens Porteføljemappe. 16

17 Målbeskrivelse for Gruppedynamik den samspillende gruppe Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven have forståelse for de værktøjer de har tilegnet sig i kurset omkring Gruppedynamik. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have forståelse for gruppens betydning for projektets gennemførelse Have forståelse for egen rolle i gruppen Kunne anvende relevante værktøjer til at arbejde bevidst med gruppens dynamik Have kendskab til forskellige roller i en gruppe Kunne anvende sin viden og erfaring omkring gruppedynamik i fremtidige projekter For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Gruppedynamik indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleverne i praksis afprøve gruppedynamikkens principper i et kreativt læringsrum. Dette skal foregå som en vekselvirkning mellem konkrete øvelser og mulighed for refleksion for gruppen og den enkelte. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle eleverne i et fælles rum gør sig erfaringer med gruppedynamikken i mindre eller større grupper. Undervisningen varetages af alle Projektlærere. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Det er endvidere et succeskriterium, at den enkelte oplever at have en betydning i gruppen og at gruppen erfarer denne betydning. Derudover udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen erfaring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. Det er således også muligt at lave en gruppe -evaluering. 17

18 Målbeskrivelse for Mødefacilitering det meningsfulde møde Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven kunne anvende de tilegnede metoder fra kurset i mødefacilitering. Have forståelse for hvad det vil sige at facilitere et møde Have forståelse for sin egen rolle som mødedeltager Have kendskab til Mødediamanten : høring, vurdering og beslutning Have kendskab til udarbejdelse af den meningsfyldte dagsorden Have forståelse for vigtigheden for overholdelse af mødes tidsramme Kunne anvende rollerne facilitator, ordstyrer og referent under et møde For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Mødefacilitering indeholde relevant teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleven i praksis afprøve mødefaciliteringens principper i en reel mødesituation. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle elever i et fælles rum gør sig erfaringer med mødefaciliteringen i mindre grupper. Indholdet af mødet bestemmes af Projektlæreren. Der er ingen krav om, at det skal hænge sammen med et forestående projekt. Projektlæreren har dog på forhånd udarbejdet en dagsorden og angiver tidsrammen, således at der også er tid til refleksion. Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætninger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Desuden skal eleven i næstkommende mødesituation, gøre brug af kursets elementer. Samtidigt udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe. 18

19 Målbeskrivelse for Projektledende dage KIE-Marathon Efter endt KIE-Marathon d. 29. og 30. august skal eleven kunne anvende de tilegnede redskaber fra Projektlederuddannelsens kompetencekurser fra forløbet op til KIE-Marathon. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Kunne anvende værktøjer fra Gruppedynamik Kunne anvende metoder fra Mødefacilitering Have forståelse for og kunne anvende KIE-modellen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal KIE-Marathon bygge på Projektmodellen KIE og indeholde relevant opdrag der afsluttes med handling inden for 36 timer. Det overordnede tema for døgnet er Grøn skole som skal udmunde sig i anbefalinger for miljø- og økonomiske besparelser på skolen. Eleven arbejder i mindre grupper der sammensat indenfor teamet af lærerne. For at eleven får indsigt i KIEmodellens rum arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens tre rum. Eleverne flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales at lærerne specialiserer sig et hver sit rum, for at alle elever undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet vil der være fælles oplæg hvor eleven inspireres kreativt og vejledende til forståelse af KIE-modellen. Succeskriteriet for døgnet er, at eleven er i stand til at gå fra Viden til Handling ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet i undervisningen. Desuden skal hver gruppe fremlægge/overlevere deres anbefalinger til skolens bestyrelse og skolekreds. Samtidigt udarbejder eleven, efter endt, døgn selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering. 19

20 Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen - dokumentationen for den gode ide Dette forløb har til hensigt at skabe en forståelse for relevansen af at udarbejde en projektbeskrivelse og hvorledes denne kan optimere elevens projekt. Kunne reflektere over begreberne fra Den Professionelle Studerende Have kendskab til grundlaget og relevansen for udarbejdelse af en Projektbeskrivelse Have kendskab til Projektbeskrivelsens indhold Kunne anvende Projektbeskrivelsen i kommende projekter som et naturligt hjælpemiddel Have forståelse af og kendskab til Projektbeskrivelses-skabelonen For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning, der appellerer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Eleven sættes i situationer, hvor vedkommende afprøver egne færdigheder i udarbejdelse af en tænkt projektbeskrivelse og vil skulle sætte ord på vedkommendes overvejelser og idéer bag denne. Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling. Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og ved næstkommende projekt inddrager Projektbeskrivelsen, som et naturligt og nødvendigt værktøj. Ligeledes skal eleven gøre brug af den fremviste og gennemarbejdede skabelon, der bruges i undervisningen og herefter som en vigtig del af skolens projekter både i Projektlederuddannelsen, men også i andre sammenhænge, hvor eleven udfører projekter. 20

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole Valgfag Innovation F Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole 1 Valgfaget Innovation Indledning Formål med valgfaget Overordnet opbygning af valgfaget Overordnede

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere