Miljørapport Kommuneplantillæg nr Temaplan for vindmøller. Tønder Kommune

Transkript

1 TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning August 2014

2 Indhold Hvad er en miljøvurdering... 3 Vedtagelse og offentliggørelse... 4 Klagevejledning... 4 Forudsætning / Metode... 5 Idehøring... 5 Målsætninger... 5 Ikke teknisk resume... 6 Beskrivelse af temaplanens formål og indhold... 8 Forhold til andre planer og lovgivning... 9 Scopingen Det brede miljøbegreb alternativet Øvrige alternativer De enkelte områder Miljøvurdering af scopingens emner Kumulative effekter Tekniske mangler og manglende viden Opfølgende planlægning Kortbilag Bilag 1 Screenings- og Scopingnotat

3 Miljøvurdering for,,. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet, i screeningen, vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scopingen. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der trækkes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Indholdet i vurderingen er, efter 7 stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 3

4 Vedtagelse og offentliggørelse Miljørapporten udarbejdes sideløbende med planforslaget. Hele miljørapporten, eller dens konklusion skal indskrives i planforslagets / den endeligt vedtagne plans redegørelsesdel. 1) Når miljørapporten og planforslaget er udarbejdet, skal myndigheden foretage en offentlig bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen skal myndigheden oplyse om fristen efter stk. 3. 2) Samtidig med bekendtgørelsen skal myndigheden sende miljørapporten og planforslaget til andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. 3) Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport. 4) Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, herunder tidsfrister for indsigelser m.v. mod planforslaget, offentlig bekendtgørelse og offentlig tilgængelighed af planforslaget, finder disse regler anvendelse på såvel planforslaget som den ledsagende miljørapport. (Uddrag fra Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) Miljørapporten er således fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2014 til den 29. oktober Indsigelser og bemærkninger til miljøvurderingen skal være i hænde senest den 29. oktober Klagevejledning Klagereglerne følger de klagebestemmelser, der er gældende i henhold til de regler, som planen er udarbejdet efter. For planer, der er udarbejdet i henhold til Planlovens 58, kan der klages over retlige forhold. Denne klageret gælder i 4 uger efter offentliggørelsen af planens / miljørapportens endelige vedtagelse. Klagen sendes til, så vidt muligt elektronisk på teknisk@toender.dk ellers pr. brev til, Teknik & Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. videresender efterfølgende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 4

5 Forudsætning / Metode Temaplanen udlægger i alt 43 mulige områder til placering af vindmøller. Ud af disse 43 områder er der 27 perspektivområder, hvor der ikke kan ske en planlægning til vindmøller, før de inddrages i kommuneplanen med konkrete rammebestemmelser. Det er således kun 19 mulige områder, hvor der kan foregå en konkret videre planlægning. Scopingen og miljørapporten behandler alene de områder, hvor der, efter kommuneplantillæggets vedtagelse, kan foregå en konkret planlægning, idet det forudsættes, at inddragelse af perspektivområderne kræver kommuneplantillæg, som vil skulle underkastes en miljøvurdering. Miljøvurderingen skal afspejle det niveau, som planen udarbejdes på. Denne temaplan for vindmøller udarbejdes på et overordnet niveau, og fastlægger alene rammeområder til placering af vindmøller. Det konkrete antal, placering inden for det enkelte vindmølleområde og udformning fastlægges i den efterfølgende detailplanlægning, som også forudsætter både kommuneplantillæg med VVM, lokalplan og miljøvurdering. Denne miljøvurdering foretages således på et overordnet niveau, hvor områder og påvirkninger behandles generelt, idet det forudsættes, at VVM redegørelse og miljøvurdering i tilknytning til lokalplaner for konkrete projektforslag vil behandle konkrete miljøpåvirkninger - f.eks. visualisering, refleksioner, skyggepåvirkninger og støj. Idehøring har afholdt en idehøring i perioden fra den 17. april til den 15. maj Ideoplægget var udformet helt åbent, så borgerne og andre interessenter kunne komme med forslag til arealer. På denne måde har kommunen, sammen med de tidligere indsendte forslag, fået 122 forslag til placering af vindmøller, som indikerer, hvor i kommunen, der er interesse for opstilling af nye vindmøller. De foreslåede arealer ligger spredt over hele kommunen, dog med en vis tyngde mod den vestligste del af kommunen. I udvælgelsen af temaplanens kommende områder til vindmøller, er der indgået de indkomne forslag, nuværende vindmøllerrammeområder og ønsket om nye arealer, hvor der umiddelbart vil kunne være mulighed for opsætning af vindmøller. Målsætninger EU mål EU har til målsætning at reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i forhold til 1990 niveau frem til I samme forbindelse skal andelen af vedvarende energikilder udgøre 20 % af energiforbruget og energieffektiviteten skal forbedres med 20 %. Nationale mål Danmarks skal være uafhængig af fossile brændstoffer i Frem mod 2020 skal udbygningen af både hav- og landvindmøller fremmes. s mål Kommunens vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør 5

6 temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Med den højde, vil de kunne ses over lang afstand, da store dele af landskabet i kommunen er forholdsvis fladt. Ikke teknisk resume Formål og indhold, til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i kommunen. Temaplanen samler de fremtidige mulige vindmølleområder i færrest mulige områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Forhold til eksisterende planer De eksisterende vindmølleområder fra de tidligere kommuneplaner for Skærbæk, Bredebro, Tønder, Højer, Løgumkloster og Nørre Rangstrup og fra Regionplanen fra Sønderjyllands Amt er overført til Kommuneplan for. De rammeområder, der er overført fra kommunerne er fuldt udnyttede, men fra regionplanen er der bl.a. overført et område mellem Drengsted og Lovrup. Efter kommunesammenlægningen blev der udarbejdet et planforslag for dette område, som ikke blev vedtaget af kommunalbestyrelsen og området er derfor udgået. Arealudlæggene til vindmøller i Kommuneplanen er helt udnyttet. Der er således behov for nye arealudlæg og ændring i retningslinjerne, så det bliver muligt at opstille vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Scopingen I scopingen skelnes der mellem de generelle og de stedsspecifikke miljøpåvirkninger. De generelle miljøpåvirkninger vurderes at udgøres af faktorerne støj, refleksion-, og skyggepåvirkning samt visuel påvirkning. De stedsspecifikke miljøpåvirkninger afhænger af placeringen af vindmølleområdet, hvor i vindmølleområdet møllerne placeres, hvor høje de er og hvor mange der placeres. Disse mulige miljøpåvirkninger udgøres i de 19 mulige områder primært af påvirkning af faktorerne bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer (fortidsminder, fredede områder, kirkelandskaber) samt natur (økologiske forbindelser, potentielle naturområder, natura 2000 områder, habitatområder, lavbundsarealer). De nævnte stedsspecifikke faktorer vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke nærmere i miljøvurderingen, men indgår som fokuspunkter i den videre planlægning for de konkrete områder. De generelle faktorer behandles på et overordnet niveau i miljøvurderingen, idet den konkrete mulige påvirkning er afhængig af de faktiske forhold i de enkelte områder og udnyttelsen og disponeringen af området. 6

7 0-alternativet O alternativet vil betyde at de eksisterende vindmøller kan blive stående indtil de skal skrottes. Der vil således ikke kunne opsættes nye og mere effektive møller. Andre placeringer Temaplanens vindmølleområder er udlagt efter de gældende lokaliseringsfaktorer, hvor afstanden til boliger, hensyn til kulturarvsinteresser, afstanden til andre vindmølleområder, hensyn til naturinteresser, så vidt muligt er tilgodeset. Derfor vurderes alle alternativer at have været i spil. Miljøvurderingen Vindmøller genererer støj, herunder lavfrekvent støj, som kan give gener, derfor er der udarbejdet regler (jf. Støjbekendtgørelsen) som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Etablering af nye vindmøller på bar mark vil give anledning til en væsentlig ændring af støjbilledet i nærområdet. Den eventuelle støjpåvirkning skal kortlægges og vurderes i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder, således at der kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes nødvendigt. Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boliger ligger tæt på møllerne. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de konkrete projekter. Det anbefales, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Vindmøllevinger på nye møller er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde en har vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Det er derfor vigtigt, at der foretages en grundig visualisering og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet i forbindelse med detailplanlægningen og disponeringen af de enkelte vindmølleområder. I den videre planlægning for de enkelte områder skal der udarbejdes visualiseringer, som viser påvirkningerne af kirkerne når områderne ligger i en zone på ca. 4,5 km fra kirkerne. Kumulative effekter Temaplanens overordnede niveau vurderes, på baggrund af miljøvurderingen, ikke at give anledning til væsentlige kumulative effekter. Dog skal de forskellige stedsspecifikke faktorer og de generelle faktorer vurderes i sammenhæng i den fremtidige detailplanlægning for de enkelte vindmølleområder. Tekniske mangler og manglende viden Miljøvurderingen tager udgangspunkt i, at der er tale om en temaplan på et overordnet niveau, og beskæftiger sig derfor ikke med konkrete miljøpåvirkninger i de enkelte vindmølleområder. Her forudsættes det, at der sker en detaljeret undersøgelse i den fremadrettede planproces for de enkelte områder. Temaplanen udlægger mulige arealer til vindmøller, men først i den videre proces, detailplanlægning for de enkelte områder, vil der kendes til konkrete projekter for de respektive vindmølleområder. 7

8 Opfølgende planlægning Udnyttelse af de enkelte vindmølleområder forudsætter udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt en VVM redegørelse for hvert af de respektive områder. Beskrivelse af temaplanens formål og indhold, til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet overordnet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i. s vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Temaplanen samler de fremtidige vindmølleområder i få områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, i størtst muligt omfang friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Med udgangen af 2013 har i alt 250 nettilsluttede vindmøller, hvoraf de fleste står i små grupper, få lidt større grupper og enkelte som enkeltstående vindmøller. Alle de nuværende vindmøller er under 80 m i totalhøjde, og størsteparten er opstillet i perioden fra 1997 til 2002, dog er den store vindmøllegruppe nord for Hjerpsted fra De nuværende vindmøller har en samlet kapacitet på 155 MW. De sidste tre år har produktionen ligget mellem kwh og kwh, hvilket udgør omkring 3 % af den samlede vindmøllestrøm i landet. Områderne, som udlægges i temaplanen vil delvist være områder, hvor der i dag står vindmøller, og delvist være helt nye områder. Herudover vil der i planen blive udlagt en række perspektivområder. Det vil i fremtiden kun være muligt at opstille vindmøller i de vindmølleområder som temaplanen omfatter. Nuværende vindmøller vil således ikke kunne genopstilles. På denne måde samles vindmøllerne i færre grupper end i dag og nye enkeltstående vindmøller undgås. Hermed er der mulighed for på sigt at få ryddet op i landskabet. I hvert enkelt af de 19 områder, er der foretaget en teoretisk beregning for at sandsynliggøre et muligt antal vindmøller i det pågældende område. Der er derfor ikke taget udgangspunkt i konkrete projekter. 8

9 Forhold til andre planer og lovgivning Landsplanlægning Grundvandsinteresser Beskyttelse af grundvandet er omfattet af bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr af 16/10/2013. Flere af vindmølleområderne ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OSD), inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt inden for indvindingsoplande til vandværker. Vindmøller kan være til fare for grundvandet i tilfælde af spild af olie i forbindelse med sammenbrud. Forholdet til grundvandsinteresserne i de enkelte områder skal vurderes i forbindelse med planlægning for konkrete projekter i de enkelte områder, da en potentiel påvirkning vil afhænge af opstillingsmønstret i de enkelte områder. Som et led i Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, har udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Indtil Statens grundvandskortlægningen af er fuldendt, skal der, som supplement til grundvandsredegørelsen for hele kommunen, udarbejdes en lokal redegørelse for hvert enkelt område, der ligger inden for de pågældende områder. Dette skal ske i forbindelse med planlægningen for konkrete projekter i de enkelte vindmølleområder. Kommuneplanens retningslinjer Kommuneplanens retningslinjer vedr. vindmøller justeres og erstattes delvist af nye retningslinjer i, Temaplan for vindmøller. For en gennemgang af regningslinjerne henvises til dette kommuneplantillæg og Kommuneplan for. 9

10 Kommuneplan De eksisterende vindmølleområder fra de tidligere kommuneplaner for Skærbæk, Bredebro, Tønder, Højer, Løgumkloster og Nørre Rangstrup og fra Regionplanen for Sønderjyllands Amt er overført til Kommuneplan for. Arealudlæggene til vindmøller i Kommuneplanen er helt udnyttet. Der er således behov for nye arealudlæg og ændring i retningslinjerne, så det bliver muligt at opstille vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelser til opstilling af vindmøller (vindmøllecirkulæret) har til formål, at udpegningen af vindmølleområder skal ske i den overordnede planlægning og indeholde en række bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelsen af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlægningsarbejdet for vindmøller. Temaplanen indeholder en række retningslinjer for hvor og hvordan vindmøller skal opstilles, for at der kan tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelse af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget. I vejledningen til cirkulæret uddybes og beskrives betingelserne for opstilling af vindmøller. Støjbekendtgørelsen I bekendtgørelsen stilles der krav til hvor stor støjbelastningen fra vindmøller må være ved beboelse i det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. Ved beboelses i det åbne land, bortset fra vindmølleejerens egen beboelse må det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højest 15 m fra beboelsen have en støjbelastning fra vindmøller på 44 db(a) ved en vindhastighed på 8/ms og på 42 db(a) ved 6m/s. Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller er udlagt i en lokalplan eller byplanvedtægt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativt aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt i området være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db (A) ved 6 m/s. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder med støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6m/s. VE-loven, lov om fremme af vedvarende energi VE-loven giver naboer, opstillere og kommuner en række muligheder og pligter. VE-loven består af fire ordninger, en garantifond, en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning. Naturbeskyttelsesloven Loven regulerer betingelser for en række naturtyper og naturområder og sikrer beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, hede, enge og overdrev mv. Desuden fastlægges beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten, søer og åer. 10

11 Der kan være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor vindmølleinteresseområderne. Derfor vil der til de kommende konkrete vindmølleprojekter blive stillet betingelser om, at de beskyttede naturtyper ikke må påvirkes. Habitatbekendtgørelsen Efter bekendtgørelsen skal der ved bl.a. planlægning for vindmøller tages højde for kravene i EF-habitatdirektivet, som foreskriver beskyttelse af dyr og planter på direktivets bilag 4. Kystnærhedszonen Enkelte af vindmølleområderne ligger inden for kystnærhedszonen. I den fremadrettede konkrete planlægning for disse områder skal der foreligge en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af møller inden for kystnærhedszonen. Museumsloven Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev foretager arkivalsk kontrol af områderne i forbindelse med den konkrete planlægning for hvert enkelt vindmølleområde og vurderer, om der vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder, der er omfattet af museumslovens 27. Det er museet der evt. anbefaler om der skal foretages en prøvegravning af et konkret område forud for påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt. Scopingen I forbindelse med udarbejdelsen til Tønder Kommuneplan ,, har foretaget en indledende screening og scoping i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Temaplanen fastlægger overordnede rammer for udlæg af 19 mulige vindmølleområder i hele. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer og programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. En indledende screening har påvist at temaplanen er omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 ovenfor, idet planen omfatter udpegning af områder til etablering af vindmøller (lovens bilag 4, pkt. 3i, anlæg til udnyttelse af vindkraft vindmølleparker). Scopingen: På baggrund af screeningen og scopingen er det konkluderet, at opsætning af vindmøller vil generere en miljøpåvirkning på en række af de undersøgte emner. 11

12 Her skal der skelnes imellem de generelle og stedsspecifikke miljøpåvirkninger. De generelle miljøpåvirkninger vurderes at udgøres af følgende faktorer: Støj Refleksion-, og skyggepåvirkning (kirker inden for 4,5 km, kirkelandskaber, landskab og kystnærhed) De stedsspecifikke miljøpåvirkninger afhænger af placeringen af vindmølleområdet, hvor i vindmølleområdet møllerne placeres, hvor høje de er og hvor mange der placeres. Disse mulige miljøpåvirkninger udgøres i de 19 mulige områder primært af påvirkning af følgende faktorer: Bevaringsværdige landskaber Kulturmiljøer (fortidsminder, fredede områder, kirkelandskaber og kirker inden for 4,5 km) Natur (økologiske forbindelser, potentielle naturområder, natura 2000 områder, habitatområder, rødliste- og bilag 4 arter, lavbundsarealer) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) / indvindingsoplande til almene vandværker / nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).. De nævnte stedsspecifikke faktorer vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke nærmere i miljøvurderingen, men indgår som fokuspunkter i den videre planlægning for de konkrete områder. De generelle faktorer behandles på et overordnet niveau i miljøvurderingen, idet den konkrete mulige påvirkning er afhængig af de faktiske forhold i de enkelte områder og udnyttelsen og disponeringen af området. Det brede miljøbegreb Det brede miljøbegreb, som defineres i både VVM bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer er vurderet i scopingfasen og samlet i screenings- og scopingskemaet, som er vedlagt denne miljørapport. Det brede miljøbegreb omfatter emner som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer (kumulative effekter). 12

13 0-alternativet O alternativet vil betyde at de eksisterende vindmøller kan blive stående indtil de skal skrottes. Temaplanens formål med at rydde op i landskabet, og samle vindmøllerne i færre områder, vil derfor ikke være mulig. Der vil således ikke kunne opsættes nye og mere effektive møller. Yderligere vil en opretholdelse af de nuværende forhold hindre en optimering af ydelsen af vindmøllerne, hvorved efterlevelse af både de internationale, nationale og kommuneale målsætninger vedr. vedvarende energi bliver besværliggjort. Øvrige alternativer Temaplanens vindmølleområder er udlagt efter de gældende lokaliseringsfaktorer, hvor afstanden til boliger, hensyn til kulturarvsinteresser, afstanden til andre vindmølleområder, hensyn til naturinteresser, så vidt muligt er tilgodeset. Derfor vurderes alle alternativer at have været i spil i udpegningsproceduren, og det vurderes, at de udpegede områder er de bedst egnede. De enkelte områder De enkelte vindmølleområder er vurderet overordnet og systematisk i forbindelse med screeningen / scopingen. Det er forudsat, at de enkelte områder miljøvurderes tilbundsgående i forbindelse med den fremadrettede planlægning for de enkelte konkrete projekter. I den forbindelse er der udpeget fokuspunkter, der på nuværende tidspunkt kan forudses at skulle vurderes nærmere i forbindelse med en konkret screening / scoping af de enkelte områder. Screenings- og scopingnotatet med vurderingen af de enkelte områder er vedlagt som tekstbilag 1. 13

14 Miljøvurdering af scopingens emner Støj Konklusion Vindmøller genererer støj, herunder lavfrekvent støj, som kan give anledning til gener. Derfor er der udarbejdet regler (jf. Støjbekendtgørelsen), som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj, at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Endvidere giver temaplanen mulighed for udfasning og nedtagning af gamle vindmøller både i og udenfor de nye vindmølleområder. Dels for at rydde op i landskabet, og dels for at sikre, at støjkravene i henhold til Støjbekendtgørelsen kan overholdes i sammenhæng med opsætning af nye vindmøller. Etablering af nye vindmøller på bar mark vil give anledning til en væsentlig ændring af støjbilledet i nærområdet. Den eventuelle støjpåvirkning skal kortlægges og vurderes i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder så der kan fastlægges et hensigtsmæssigt opstillingsmønster. Miljøstatus (nuværende forhold) I en del af de udpegede vindmølleområder er der i forvejen placeret vindmøller, som genererer støj, herunder lavfrekvent støj. Hertil kommer et antal vindmøller (enkeltstående eller i mindre grupper) uden for de eksisterende udpegede vindmølleområder. I de øvrige områder, hvor vindmøllerne placeres på bar mark, er der pt. ingen støjpåvirkning. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området Etablering af nye vindmøller på bar mark vil kunne medføre en øget støjpåvirkning fra lavfrekvent støj på nærved liggende boliger. Vindmøllerne skal dog overholde støjbekendtgørelsen, som sikrer, at de nærmeste boliger ikke udsættes for så meget støj, at det kan være sundhedsskadeligt ved varig påvirkning. Ved etablering af nye vindmøller i områder, hvor der i forvejen er vindmøller, altså, hvor der er tale om en udskiftning af de gamle møller til nye, vil støjbilledet kunne ændre sig. Dels pga. en ændret placering i området og dels ved udskiftning til nye og større møller. Det konkrete støjbillede for de enkelte områder afhænger af møllernes placering i området og deres højde. Generelt vurderes det dog, at opsætning af nye møller, som skal overholde gældende regler for støjpåvirkning, vil kunne reducere støjpåvirkningen. Dette skal undersøges i forbindelse med den fremadrettede planlægning for hvert enkelt vindmølleområde, når opstillingsmønster, antal og højde kendes. I anlægsperioden vil der kunne opstå en kortvarig støjpåvirkning fra entreprenørmaskiner i forbindelse med opsætning af møllerne. Lokaliseringsfaktorerne i forhold til boliger er dog med til at reducere denne påvirkning. Afværgeforanstaltninger Lokaliseringsfaktorerne for placering af vindmøller er den vigtigste afhjælpende foranstaltning. De gældende lokaliseringskrav fastlægger, at der skal være en afstand på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig. Dette er med til at reducere den eventuelle støjpåvirkning væsentligt. Desuden vil der blive stillet krav om nedtagning af gamle vindmøller, der står for tæt på de nye vindmølleområder, hvis der skal gives tilladelse til opsæt- 14

15 ning af nye møller i de pågældende områder. Endvidere kan kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne. Bliver det her konstateret at vindmøllerne ikke kan overholde de fastsatte støjkrav, vil kildestøjen kunne dæmpes ved at regulere vindmøllernes omdrejningshastighed eller ved udskiftning af komponenter. Forslag til overvågning Der skal fastlægges principper for overvågning af den mulige støjpåvirkning i miljøvurderingen i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder. Refleksioner / Skygger Konklusion Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boliger ligger tæt på møllerne. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de enkelte vindmølleområder, når konkrete opstillingsmønster, antal og højde af møllerne kendes. Det anbefales, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Nye vindmøllevinger er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Miljøstatus (nuværende forhold) I de områder, hvor der i forvejen er placeret vindmøller, må det forventes, at der pt. kan opstå skyggepåvirkninger og periodevise refleksioner. Særligt de ældre møller, der ikke er behandlet med maling med lav refleksionsværdi, kan give anlending til refleksionsgener i større omfang end nyere møller. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området I særlige vejrforhold, hvor møllevingerne er våde, og hvor solen rammer dem i en speciel vinkel, kan der opstå refleksioner, som kan være til gene for nærved liggende boliger. Det vurderes dog, at der vil være tale om meget få timer om året, hvor det vil kunne gøre sig gældende. I de områder, hvor der i forvejen er placeret vindmøller, vil der kunne opstå en mindre ændring i påvirkningen pga. af ændret placering, antal og højere møller. De nye møller er dog overfladebehandlet med maling med et meget lavt glanstal, hvilket reducerer risikoen for refleksioner. I de øvrige områder, hvor møllerne er placeret på bar mark, vil påvirkningen være ny og uafprøvet. I begge tilfælde skal dette forhold undersøges og vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte områder, når placering, antal og vindmøllestørrelser kendes. Det samme gælder skyggegenerne, her anbefales, at der højst accepteres 10 timers skyggekast fra vindmøller på boliger om året. Ved etablering af møller med en højde fra 125 meter til under 150 meters højde, hvilket er markant højere end de eksisterende møller, vil skyggepåvirkningen ændre sig, både i forbindelse med etablering på bar mark, og ved udskiftning af eksisterende møller. Dette skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte områder. I anlægsperioden vurderes det, at der ikke vil kunne opstå nævneværdige skygge- og refleksionsgener. 15

16 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med refleksionsgener kan det overvejes at refleksbehandle møllevingerne yderligere. Ved skyggepåvirkning er lokaliseringen af møllerne afgørende. Forslag til overvågning Der skal fastlægges principper for overvågning af den mulige skygge- og refleksionspåvirkning i miljøvurderingen i forbindelse med detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder. Konklusion Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde har en vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Det er derfor vigtigt, at der foretages en grundig visualisering og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet i forbindelse med detailplanlægningen og disponeringen af de enkelte vindmølleområder. I den videre planlægning for de enkelte områder skal der udarbejdes visualiseringer, som viser påvirkningerne af kirkerne når områderne ligger i en zone på ca. 4,5 km fra kirkerne samt inden for bevaringsværdige og uforstyrrede landskaber. Miljøstatus (nuværende forhold) De eksisterende møller i området er ikke så høje, som de nye møller, men har dog også en markant visuel indvirkning på det forholdsvist flade landskab, da mange står i små grupper eller som enkeltstående møller. De øvrige områder påvirkes ikke lokalt af vindmøller, men i det flade landskab, vil der dog næsten altid være vindmøller inden for synsfeltet. Vurdering af planernes konsekvenser i og udenfor området Opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde har en vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning, særligt i det flade, og flere steder bevaringsværdige landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Temaplanens udlæg af færre vindmølleområder vurderes at kunne rydde op i landskabet, så de eksisterende mindre vindmøller, der ofte er spredt i små klynger eller enkeltvist, erstattes af færre områder, dog med højere møller, som kan ses over en længere afstand. Den visuelle påvirkning afhænger af, i hvor høj en grad de enkelte områder udnyttes, hvordan omgivelserne er og hvor højde vindmøllerne er. Den konkret påvirkning kan ikke synliggøres før der for hvert enkelt område er fastlagt opstillingsmønstre, antal og højde på møllerne. Detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder skal derfor omfatte visualiseringer med redegørelser for den visuelle påvirkning. Den visuelle påvirkning vurderes alene at dreje sig om driftsfasen. Afværgeforanstaltninger Hvis der foretages en grundig visualisering gerne med flere muligheder i forbindelse med disponeringen af de enkelte vindmølleområder, vil den visuelle påvirkning kunne mindskes bedst muligt. 16

17 Forslag til overvågning I forhold til den visuelle påvirkning er lokaliseringen og disponeringen afgørende. Når møllerne står der, vil det ikke være formålstjenligt at overvåge den visuelle påvirkning. Kumulative effekter Temaplanens overordnede niveau vurderes, på baggrund af miljøvurderingen, ikke at give anledning til væsentlige kumulative effekter. Dog skal de forskellige stedsspecifikke faktorer og de generelle faktorer vurderes i sammenhæng i den fremtidige detailplanlægning for de enkelte vindmølleområder. Tekniske mangler og manglende viden Miljøvurderingen tager udgangspunkt i, at der er tale om en temaplan på et overordnet niveau, og beskæftiger sig derfor ikke med konkrete miljøpåvirkninger i de enkelte vindmølleområder. Her forudsættes det, at der sker en detaljeret undersøgelse i den fremadrettede planproces for de enkelte områder. Temaplanen udlægger mulige arealer til vindmøller, men først i den videre proces, detailplanlægning for de enkelte områder, vil der kendes til konkrete projekter for de respektive vindmølleområder. Opfølgende planlægning Udnyttelse af de enkelte vindmølleområder forudsætter udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt en VVM redegørelse for hvert af de respektive områder. 17

18 Kortbilag 1 Mulige perspektiv- og vindmølleområder 18

19 19

20 Bilag 1 Screenings- og Scopingnotat INDHOLD FORMALIA 21 INDLEDNING 21 OBLIGATORISK MILJØVURDERING? 24 KONKLUSION / SCOPINGNOTAT 32 KORTBILAG A Oversigtskort 34 TEKSTBILAG 1 Vurdering af vindmølleområderne 35 20

21 FORMALIA HVAD ER EN MV SCREENING? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen eller programmet vil få en væsentlig virkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening og er første fase af miljøvurderingsproceduren. Hvis planen eller programmet, i screeningen, vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres anden fase af miljøvurderingen, som hedder scopingen. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen muliggør tiltag, der står på lovens bilag 3 eller 4 er miljøvurderingen obligatorisk. Man kan i de tilfælde undlade screeningen og gå direkte til scopingen. Udarbejdelse af selve miljørapporten er den tredje fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. OFFENTLIGGØRELSE Screeningen og scopingen udarbejdes af den myndighed, der udarbejder planforslaget. Screeningen og scopingen sendes i forhøring hos relevante myndigheder. Efter forhøringen kan miljørapporten udarbejdes, enten som en del af lokalplanens redegørelse, eller som et selvstændigt dokument. Hvis konklusionen på screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, kan denne beslutning offentliggøres. Miljørapporten offentliggøres sammen med lokalplanen og følger lokalplanens offentlighedsfase på mindst 8 uger. KLAGEVEJLEDNING Screeningen Hvis screeningen konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, skal denne afgørelse offentliggøres, hvorefter der fastsættes en frist på mindst 4 uger, hvor afgørelsen kan påklages. Klagen skal sendes til, så vidt muligt elektronisk på teknisk@toender.dk ellers pr. brev til, Teknik & Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. videresender efterfølgende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra. Vejledning 21

22 om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Scopingen Hvis screeningen konkluderer, at der skal udarbejdes en scoping og miljørapport, sendes scopingresultatet til udtalelse hos de berørte myndigheder forud for udarbejdelsen af selve miljørapporten. Selve scopingen kan ikke påklages klager over denne skal ske i henhold til klagereglerne for miljørapporten, som følger planlovens klageregler. LÆSEVEJLEDNING Screening- og scopingskemaet tager udgangspunkt i det brede miljøbegreb omfattende emner som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. For hvert tema gennemgås en række relevante emner, som hver vurderes med afkrydsning og tilføjelse af bemærkninger. Implicit i vurderingen af de enkelte emner ligger sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. Afkrydsningsmulighederne beskrives nedenfor: Positiv virkning planen vurderes at forbedre vilkårene for emner. Vurderingen begrundes og beskrives i bemærkningsfeltet. Ikke relevant planen vurderes ikke at blive påvirket af emne. Mindre betydelige planen, vurderes ud fra den forhåndenværende viden, ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning i forhold til emnet. Emnet skal derfor ikke undersøges nærmere i en miljøvurdering. Vurderingen begrundes i bemærkningsfeltet. Væsentlig planen vurderes, ud fra den forhåndenværende viden, at give anledning til en påvirkning i forhold til emnet, der bør undersøges nærmere i en miljøvurdering. Emner, der afkrydses i feltet Væsentlig skal miljøvurderes, og vil blive opsamlet i afsnittet Konklusionen/ Scoping sidst i notatet. Til sidst i screeningsskemaet gives en samlet overordnet vurdering. Her beskrives en samlet overordnet vurdering af bemærkningerne til de emner, som er vurderet til at kunne medføre en mindre væsentlig påvirkning i området. Ligeledes kan forhold som forventes at medføre en overordnet positiv påvirkning af området indgå Konklusion / Scoping her sammenfattes resultatet af den indledende screening og en eventuel scoping. Af konklusionen fremgår det, hvorvidt planen vurderes at få en mindre væsentlig indvirkning på miljøet, så der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, eller om der er emner som skal behandles nærmere i en egentlig miljøvurdering. 22

23 INDLEDNING Beskrivelse af planforslaget, kommuneplantillæg nr til Kommuneplan for udarbejdes for at frembringe et samlet plangrundlag for den fremtidige detaljerede planlægning for opstilling af vindmøller i. ns vision er at kunne udlægge områder, som tilsammen kan rumme vindmøller op til en kapacitet på MW. Derfor muliggør temaplanen kun, at der opstilles vindmøller med en totalhøjde fra 125 m til under 150 m. Med den højde, vil de kunne ses over lang afstand, da store dele af landskabet i kommunen er forholdsvis fladt. Temaplanen samler de fremtidige vindmølleområder i få områder, for at generne ved vindmøller vil påvirke færrest mulige kommende naboer, friholde sårbare naturområder og få placeret vindmøllerne bedst muligt i landskabet. Med udgangen af 2013 har i alt 250 nettilsluttede vindmøller, hvoraf de fleste står i små grupper, få lidt større grupper og enkelte som enkeltstående vindmøller. Alle de nuværende vindmøller er under 80 m i totalhøjde, og størsteparten er opstillet i perioden fra 1997 til 2002, dog er den store vindmøllegruppe nord for Hjerpsted fra De nuværende vindmøller har en samlet kapacitet på 155 MW. De sidste tre år har produktionen ligget mellem kwh og kwh, hvilket udgør omkring 3 % af den samlede vindmøllestrøm i landet. Da har mange forholdsvis små vindmøller og ældre vindmøller, vil denne temaplan udpege områder, hvor de nuværende vindmøller vil kunne udskiftes til moderne, store og mere effektive vindmøller og samtidig udpege nye arealer. Herudover vil der i planen blive udlagt en række perspektivområder. Det vil i fremtiden kun være muligt at opstille vindmøller i de vindmølleområder som temaplanen her omfatter. Nuværende vindmøller vil således ikke kunne genopstilles. På denne måde samles vindmøllerne i færre grupper end i dag og nye enkeltstående vindmøller undgås. Hermed er der mulighed for på sigt at få ryddet op i landskabet. Forudsætning Temaplanen udlægger i alt 43 mulige områder til placering af vindmøller. Ud af disse 43 områder er der 27 perspektivområder, hvor der ikke kan ske en planlægning til vindmøller, før de inddrages i kommuneplanen med konkrete rammebestemmelser. Det er således kun 19 mulige områder, hvor der kan foregå en konkret videre planlægning. Desuden justeres afgrænsningen af 6 eksistrende vindmølleområder. Denne scoping og efterfølgende miljørapport behandler alene de områder, hvor der, efter kommuneplantillæggets vedtagelse, kan foregå en konkret planlægning, idet det forudsættes, at inddragelse af perspektivområderne kræver kommuneplantillæg, som vil skulle underkastes en miljøvurdering. De 6 områder, hvor arealet justeres behandles ikke yderligere, da der er tale om reducering af arealernes størrelse. Herved vurderes den potentielle miljøpåvirkning af være status quo eller mindre i de pågældende 6 områder. 23

24 Miljøvurderingen skal afspejle det niveau, som planen udarbejdes på. Denne temaplan for vindmøller udarbejdes på et overordnet niveau, og fastlægger alene rammeområder til placering af vindmøller. Det konkrete antal, placering inden for vindmølleområdet og udformning fastlægges i den efterfølgende detailplanlægning, som også forudsætter både kommuneplantillæg med VVM, lokalplan og miljøvurdering. Denne miljøvurdering foretages således på et overordnet niveau, hvor områder og påvirkninger behandles generelt, idet det forudsættes, at VVM redegørelsen og miljøvurderingen i tilknytning til lokalplanen og konkrete projektforslag vil behandle konkrete miljøpåvirkninger - f.eks. visualisering, refleksioner, skyggepåvirkninger og støj. OBLIGATORISK MILJØVURDERING? I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmers 3 er planen omfattet af et obligatorisk krav om miljøvurdering, hvis planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, eller hvis projektet, som planen omhandler, er oplistet på lovens bilag 3 eller 4. Omfatter planområdet internationale naturbeskyttelsesområder, eller grænser det op til et? Ja Nej Rammeområde 8, 14 og 20 grænser op til Natura 2000 områder Omfatter planen anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4? Ja Nej Bilag 4 pkt. 3i, anlæg til udnyttelse af vindkraft vindmølleparker. Hvis der kan svares ja på et af de ovennævnte punkter, skal der udarbejdes en obligatorisk miljøvurdering. Screeningsskemaet kan anvendes som scoping for at udpege de emner, som miljøvurderingen skal undersøge nærmere. Scopingen skal sendes i høring hos relevante myndigheder inden udarbejdelsen af miljøvurderingen påbegyndes. 24

25 SCREENING / SCOPINGSKEMA 1 Ikke relevant 2 Vurderes ikke yderligere 3 Bør vurderes yderligere Befolkning Sundhed En varig støjpåvirkning fra f.eks. vindmøller kan have en negativ påvirkning på menneskers sundhed. Lokaliseringsfaktorerne for placering af vindmøller tager dog højde for dette, således at nye vindmøller placeres i en afstand af mindst 4 x vindmøllens højde fra nærmeste beboelse, hvilket minimerer støjpåvirkningen. Ved at kommende vindmøller skal opfylde Støjbekendtgørelsen, sikres det at støjen, herunder lavfrekvent støj, ikke overskrider grænseværdierne, der er fastlagt i gældende lovgivning. Derfor giver temaplanens vedtagelse ikke anledning til en støjpåvirkning i en grad, der skal undersøges nærmere på temaplan niveau, men først i den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder. Svage grupper Ingen forhold der skal belyses yderligere Vindmølleområderne er placeret i områder, hvor der ikke direkte er rekreative interesser på anvendelsesniveau (parker, boldbaner, skove mv.). Dog kan placeringen Rekreative interesser af vindmøller i nærheden af rekreative om- råder forringe den visuelle oplevelse. Denne påvirkning vil blive undersøgt i forbindelse med de obligatoriske visualiseringer i den videre detailplanlægning for de enkelte områder. Adgang til materielle goder Placering af vindmøller i nærheden af boliger kan give visuelle gener og være med til at forringe boligernes værdi. Forhold vedrørende værditab på ejendomme administreres af Energinet jf. Lov om fremme af vedvarende energi, og vil skulle vurderes konkret i forbindelse med den videre planlægning for de konkrete områder. Detailhandel Ingen forhold der skal belyses yderligere Andet Strategi / Lovgivning Lov om planlægning Lov om fremme af vedvarende energi Ingen forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Konklusion Dog skal støjpåvirkningen og den visuelle påvirk- ning undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning for de enkelte områder Visuelle gener () Opsætning af vindmøller en har vidtgående og langtrækkende visuel påvirkning. Særligt i det flade, åbne landskab, som store dele af vindmølleområderne ligger i. Detailplanlægningen for de enkelte vindmølleområder skal derfor omfatte visualiseringer med redegørelser for den visuelle påvirkning både på landskabsinteresserne, kystnærhedsbestemmelser og, for de fleste områders tilfælde, kirker og kirkelandskaber. Skygger / refleksioner () Der kan opstå skyggepåvirkning i tilfælde, hvor boli- 25

26 Andet Strategi / Lovgivning Konklusion ger ligger tæt på møllerne, særligt i vinterhalvåret, hvor solen står lavt. Afstandskravene på min. 4 x møllens højde til nærmeste bolig vurderes dog i størstedelen af året at afhjælpe dette. Dog skal dette afklares i forbindelse med planlægningen for de konkrete projekter. Her anbefales det, at boliger ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Vindmøllevinger på nye vinger er behandlet med maling, der har meget lav refleksion. Dog kan der i særlige vejrforhold, hvor vingerne er våde og rammes af solstråler, opstå kortvarige refleksioner, hvilket dog vurderes at være i begrænset grad. Den visuelle påvirkning samt risikoen for skygge- og refleksionsgener behandles på et overordnet generelt niveau, da den konkrete påvirkning afhænger af konkrete projekter i de enkelte områder. Der er således ingen yderligere forhold, der bør undersøges yderligere på dette planlægningsniveau. Dog skal den videre planlægning for de enkelte konkrete projekter omfatte visualiseringer og redegørelser vedr. påvirkninger fra skygger og refleksioner. Biologisk mangfoldighed Beskyttede naturtyper - 3 Natura 2000 Rødlistede plante- og dyrearter Bilag 4 arter Indenfor de enkelte vindmølleområder (undtagen nr. 9, 25 og 28) findes der mindre udpegede beskyttede naturtyper som søer, mose og hede. Stort set hvert område indeholder småsøer, en del har mindre moseområder, men kun få mindre områder med hede. Da de udlagte vindmøllearealer er meget store, skal det i den videre planlægning sikres at der ikke opstilles vindmøller i de naturbeskyttede arealer. En del af vindmølleområderne ligger i områder, hvor dele, eller hele området er udlagt til potentielt naturområde (nr. 25, 20, 21, 24, 25, 28 og 42), hvor der skal tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Placering af vindmøller inden for dette område kan påvirke naturinteresserne i området, hvilket skal undersøges nærmere i forbindelse med detailplanlægningen. Enkelte af temaplanens vindmølleområder (nr. 8, 14, 20 og 42) grænser op til Natura 2000-områder / habitatområder. Enkelte andre ligger i nærheden af Natura 2000 områder. Der skal derfor udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering i forbindelse med den videre planlægning for disse områder. Vindmølleområde nr. 14 grænser op til Brede Å- systemet, som er Habitatområde for bl.a. snæbelen, som er oplistet Danmarks rødliste over akut truede dyrearter. Den videre planlægning for dette vindmølleområde skal sikre, at der ikke sker en påvirkning af habitatområdet. Den konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområder skal undersøge, hvorvidt opsætning af 26