DOKUMENTATION MERETE LIND MIKKELSEN

Transkript

1 DOKUMENTATION MERETE LIND MIKKELSEN Indhold: Smørager. Stuehus. Lungholm Gods. Konvertering og Restaurering. Hørbygaard. Konvertering. Formens Betydning. Artikel, Arkitektur DK.

2 SMØRAGER 2

3 Smørager Nyt stuehus Smørager blev flyttet ud fra Årslev i 1800tallet og brændte ned i slutningen af 1900tallet. Gården drives sammen med to andre gårde, hvorfor der ikke opføres nye produktionslænger. Familien driver landbruget selv, og er ude i marker og stalde i løbet af dagen. Deres ønske var et indadvendt hus med en udpræget rolig atmosfære, hvor der var stor kontakt mellem husets forskellige rum i modsætning til det traditionelle, lange stuehus. Landskabet Landskabet ved Smørager er præget af spredt bebyggelse og små bakker. Helt traditionelt er gårdanlæggende usammenhængende, med for store lader og for markante siloer placeret de forkerte steder. Særpræget herude er det dog, at der er mange trempellader. Ellers er landskabet er i det hele taget lidt uroligt og trænger til styring. Da Smørager ligger på en ganske svag bakke var det muligt at lade stuehuset blive det styrende element. Tilgang Bygherrerne er meget forskellige og det var vigtigt at ramme dem begge præcist. For at undgå at huset refererede væk fra stedet tog vi udgangpunkt i malerkunsten i stedet for i arkitektoniske forbilleder. Det stemningsmæssige udgangspunkt blev billeder af Hammershøi og Høst. De stærke stemninger af eftertænksomhed og energi passede til de to bygherrers forskellige personligheder. Husets udtryk Huset er højt mod det lange landskabstræk mod åen syd for huset og kort og præcist mod øst og det mere kompakte landskab dér. Med sin lave vestlænge favner det indkørslen mod nord og knytter det til landskabet. Huset skifer således udtryk alt efter hvilken side, det vender mod, og opleves derfor væsentligt større end sine 230 kvadratmeter. Husets organisering Hovedindgangen er et ganske lille vindfang, der skal gøre rummet herefter hall en større. Vindfanget er tænkt med uigennemsigtige døre, der kan stå helt åbne når der er nogen hjemme, så huset allerede hér udtrykker om man er velkommen. Hall en er også spisestue og adgangen til førstesalen, og den akse huset er formet omkring. Man ser lige igennem og ud i landskabet, og har køkken/bryggers til én side og kontor og ophold til den modsatte. 1.salen er åben mod hall en og bevægelsen derop er igen tilrettelagt med henblik på at forstørre huset. Det er tilstræbt en solid, langsom atmosfære. Vinduerne er trukket et par centimeter ud af facaden, så den står tung og massiv; terrassedørene sidder dog helt udenpå så man indefra får mere ud af landskabet. Lysningerne står helt fri og man får en større oplevelse af at være ude, omend dørpartierne ikke er særligt store. Indvendigt fremtræder bygningen helt modsat ganske åben. Døre og væghuller skaber indbyrdes kontakt på tværs af hall en. Alle rum styres af centralt placerede vinduer. De sidder midt for et murstykke for at opnå en tung, rolig karakter men får modspil i husets gavle, hvor skillevægge og loft er kørt ind midt i vinduernesfagene, så lyset sejler ind på fladerne og gør rummene dynamiske. Således ændrer rummene sig væsentligt alt efter hvorfra man oplever dem. Materialer Markene omkring har endvidere givet huset farver; tegl som kornet og skifer som himlen. Det er enkelt og traditionelt og holdbart over tid. Husets materialer er kendte i området i forvejen. Vinduer, døre, skabslåger, køkken og trappe lavet af den lokale sendker af et stort parti douglasgran. Udvikling af stuehustraditionen Med Smørager har jeg forsøgt at tegne et hus, der umiddelbart er letfatteligt men som samtidigt kan ses og forståes på flere måder og som både udvikler og refererer tilbage til sin tradition. Såvel som gårdene er flyttet fra de tætte landsbysamfund ud på markerne (som udskiftningsplanerne for Årslev viser øverst), har stuehuset som type bevæget sig fra at være ens med udlængerne (i bul-lader og bindingsværk), til at være fritliggende og derefter hæve sig mere og mere over landskabet. Det svarer til det forhold, landmændene har til landbruget, og betyder at stuehusene i dag i deres idé ligger tættere på herregårdenes ofte fritliggende hovedbygninger, end på de traditionelle stuehuse. Og dét, mener jeg, er vigtigt at få udtrykt, så landskabet fremviser udvikling og dermed kan byde på autentiske oplevelser med udgangspunkt i det liv, der leves i dag. 3

4 Tværsnit A-A Plan 1. sal A B A A B B Situationsplan Tværsnit B-B A B Plan stueetage 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Fakta: Byggesag: Nyt stuehus til ejendommen Smørager, Slagelse. Bygherrer: Anne og Christian Knarreborg Byggeår: 2003 Areal: 233 m² Økonomi: 8.900kr/kvm inkl. fast inventar, belysning og rådgivning (excl. moms) Entrepriseform: totalentreprise (Jens A. Mortensen & Søn) Underrådgivere: Projektering: Arkitekt MAA Jan Harboe (hovedtegninger) Ingeniør: Rolf Harboe 11

12 LUNGHOLM GODS 12

13 Lungholm Gods Restaurering og konvertering til ferieformål. Opstart 2006 Bygningsanlægget på herregården Lungholm på Sydlolland er etableret i 1639, og er nu istandsat og ombygget til feriebolig for alle uanset handicap. Endvidere er herskabsstalden konverteret til møde- og selskabslokaler. Da målgruppen for udlejningen er store familier og grupper som også kan indbefatte funktionshæmmede, er bygningsanlægget gjort tilgængeligt for alle. Vestlængen er ændret til et multihus hvor der kan leges, bades og hviles, men hvor der samtidig er mulighed for at afholde møder eller mindre middage, mens Østlængen er ombygget til bolig for ejeren. bevarede og gjort tilgængelige med permanente rampeudsnit ved dørene, mens den største højdeforskel er optaget i en rampe i husets eneste gang. Tidligere rumsammenlægninger og store portåbninger er ligeledes bevarede, men bearbejdede, så de i forhold til klima, lys og form bidrager til den nye helhed. For at opnå sammenhæng mellem de meget nye funktioner og det gamle hus, er det tilstræbt kun at anvende materialer, som fandtes i huset i forvejen. Kalk, puds, træ, beton og sten udgør derfor alle overflader og medfører en stoflighed, sanselighed og letforståelighed, som i øvrigt gør huset særligt velegnet til gæster med sansehandicaps. Vestlængen Funktionsændringen i Vestlængen, der tidligere rummede bolig, arkiv og garager, har medført omfattende tekniske indgreb i forhold til bassin, sauna og ventilationsanlæg. I badstueafsnittet er fundamenterne endvidere understøbte og ydervægge, loft og terrændæk forede med en ny isoleret konstruktion, som kan arbejde uafhængigt af den eksisterende. Ombygningen har omfattet tagomlægning på hele hovedbygningsanlægget, fuldstændig istandsættelse af Øst- og Vestlænge omfattende etablering af wellnessafsnit; delvis istandsættelse af Hovedbygningen; genetablering af hovedindgangen samt etablering af en ny hovedtrappe (under færdiggørelse) samt etablering af selskabslokaler i Herskabsstalden. Hele hovedbygningsanlægget er fredet. Tilgang Udgangpunktet for den nye funktion har været at genanvende husets meget ombyggede, eksisterende struktur i så høj grad som muligt. Den store variation i rumstørrelser, overflader og dagslys har givet mulighed for at lade huset være med til at bestemme, hvordan den nye funktion kunne komme til udtryk. Med undtagelse af bassinrummet er rummene anvendt som de forelå, og den nye funktion tilpasset det enkelte rummets særkender. Formålet med denne tilgang er at det nye indhold integreres så meget som muligt på stedet, så bygningen opretholder sine særkender. Samtidigt finder jeg det væsentligt, at bygningens mange historiske lag fortsat bevares og synes. Når der, som eksempel, kun etableres ét fælles bruserum i stedet for afsnit til både herrer og damer, og funktionen samtidigt finder sted i det gamle bryggers, bliver oplevelsen særlig for stedet og forstærker derved dets karaktér. Ligeledes bliver oplevelsen af lige præcis Lungholm stærkere, når wellnessafdelingen tænkes som en badstue med rod i dén badetradition, der herskede på herregårdene i 1600tallet, og hvor ildstedet, der tidligere gav dampen til badet, stadig er bevaret. Programkrav til for stedet fremmede funktioner som spa og stor pool med er løst i ét enkelt bassin, hvor en jetstream giver svømmemuligheden og spa en er en bænk i bassinets ene ende. Og sidst er en sauna med en lofthøjde på tre meter usædvanlig (og kræver en meget stor ovn) - men forekommer typisk for stedet. Saunaens typisk fremmede karaktér undgåes ved at der anvendes poppel fra naboskoven, savet i dimensioner som træet i bygningen i forvejen og opsat med mellemrum foran vinduerne, så man kan følge med i livet på gårdspladsen og derved er - på Lungholm. Samme tilgang gør sig gældende i forhold til tilgængeligheden, hvor dørhuller og mange forskellige gulvhøjder er 13

14 Tværsnit A-A legerum kontor møde Tværsnit B-B køkken hvilerum A A behandlingsrum behandlingsrum 4 B bruserum Tværsnit C-C sauna C pejserum B Situationsplan C 1 Vestlænge 2 Hovedbygning 3 Østlænge 4 Herskabsstald 5 Voldgrav Bygningsdele som er nedrevet Nye vægge D bassin D Vestlænge - Plan af stueetage Tværsnit D-D 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 Fakta: Byggesag: Lungholm Ferie- og Hestecenter Bygherre: Eric Bertouch-Lehn, v. Philip X.S. Møller Opstart: 2006 Areal: ca m² (inkl. Herskabsstalden) Økonomi: kr. ex. moms (inkl. Herskabsstalden) Entrepriseform: Udført som fagentrepriser i 4 etaper Underrådgivere: Udbudsmateriale og fagtilsyn, restaureringsrbejdet: Varmings Tegnestue Udbudsmateriale og fagtilsyn, nye indgreb: Schødt A/S Ingeniører: Skude & Jacobsen A/S Byggeleder: Ingeniør Niels Christoffersen 19

20 HØRBYGAARD 20

21 Hørbygaard Konvertering af Herskabsstald og Garagebygning til kontorlokaler. Som følge af ændringer i landbrugsdriften er Hørbygaards bevaringsværdige kampestensavlsbygninger ikke længere i brug, og ejeren har derfor ønsket at indrette husene til en kontorer. Dette udføres i flere etaper, og skal ende op i et kontorsamfund i form af en kontorlandsby. Bygningsanlægget, der blandt andet har rummet stalde, magasiner og karlekamre har ikke været i brug de seneste 30 år og fremstod derfor forholdvist nedslidte. Tilgang Da ombygningen fra stald til kontor sker for altid, er udgangspunktet for ombygningen at betragte den nye funktion som ligeså vigtig som den tidligere. Opgaven er løst ved at bygge videre på de eksisterende bygningers principper og direkte på den eksisterende konstruktion, der udgøres af en meget enkel materialeholdning af traditionelle, lokale materialer. På trods af de få materialer er der en stor detaljerigdom og et markant rumligt hieraki, der slår igennem i vinduestyper, paneltyper og vægoverflader. Som på Lungholm har det været vigtigt at bevare så meget af den eksisterende struktur og de eksisterende overflader som overhovedet muligt, så de tidligere lag føres med ind i fremtiden. I Herskabsstalden medfører denne tilgang, at alle skillevægge bevares, og at der alene tilføjes nye vægge til inddeling af toiletter i de nordvendte, i forvejen sekundære rum, samt en hoved- og en bitrappe til førstesalen. enkelt, hed sommer. På førstesalene må de nye åbninger flette sig med de eksisterende stolper. på den måde bliver indgrebet en fast del af det gamle hus. Det største, nye element er den trappe, der forbinder stueetagen og førstesalens store rum og som samtidigt fungerer som flugtvej. Trappen er bygget helt sammen med den eksisterende konstruktion (se tegning nedenfor) og indgår som ligeværdigt element, med en bestandighed som de sten, hus og belægning er skabt af. Materialer Væggene fremstår berappede og kalkede, med fremtid i en fin patina i stedet for den triste slid, plasticmaling på gips fremstår med. Der er grove overflader i sekundære rum, kun nuanceret med finpuds hvor væggene skal kunne afvaskes; og finere i de primære rum. Plankebeklædningerne er fortsat anvendt, og på førstesalene brugt til akustisk regulering med akustikfilt bag. Resultatet er et hus, hvor forskellige rum har forskellig lydbilleder og hvor husets arkitektur er baseret på det helt konkrete samspil mellem de nye og de gamle elementer. Når huset har været slidt en 10 års tid, og linolie og kalk er faldet hen, vil det kommer rigtigt til sin ret. Eksteriør Udvendigt er ombygningen nedtonet, så de nye elementer kun er tilføjet, hvor det er nødvendigt for at husene kan fungere. Her bliver selv tudsten og sålbænke vigtige at tegne, hvis de skal blive en del af arkitekturen. Formgivningen Det er derfor afgørende for projektets, at de nye tiltag er omhyggeligt udformede i forhold til det eksisterende. Jeg mener, at en af de allerstørste udfordringer i arbejdet med den bestående bygningsmasse er de mange standardelementer, der er skabt udfra helt andre forudsætninger end husets håndværksmæssige udgangspunkt. Helt ned i dørskala er dette en udfordring, for hvor de eksisterende døre efter halvandethundrede års brug stadig er i live og viser deres konstruktion og historie frem gennem revner i fyldingerne og to-tre forskellige låsebeslag, er nye standarddøre blottede for fortællinger (bortset brandstemplet). De rummer ingen information om deres konstruktion, dørene kan typisk ikke patinere, og resultatet er en tom fortælling der med sine store, glatte flader har vanskeligt ved at passe ind i en overdådighed af tredimensionelle overflader i en gammel bygning. Det eneste, sådan en dør kan, er at referere til andre branddøre andre steder. Og dét er ikke en kvalitet. Udgangpunktet for nye døre og porte har derfor været at studere de eksisterende nøje og videreudvikle nye på dette grundlag. Husets porte er høje og tunge, og har alle været placeret på bagsiden af ydermuren, hvilket understreger bygningens store tyngde og bestandige udtryk. Denne samme tanke er fortsat i de nye åbninger, der med lysindtag og udkig er nødvendige for den nye funktion. Dørene er, som de oprindelige porte, meget store - og omend det vil være sjældent, dørene åbnes, vil de blive en del af den erindring man får om stedet, hvis man har haft arbejdsplads derinde bare en 21

22 B B A A A A Herskabsstald - plan af 1. sal Herskabsstald - plan af stueetage B B Garagebygning - plan af 1. sal Garagebygning - plan af stueetage Tværsnit A-A Længdesnit B-B 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 Fakta: Byggesag: Konvertering af Garagebygning og Herskabsstald til kontorformål Bygherrer: Christian Castenskiold Opstart: 2010 Areal: 799m² Økonomi: kr/kvm inkl. fast inventar, belysning og rådgivning (excl. moms) Entrepriseform: fagentrepriser Underrådgivere: ingeniør Erik Tonsberg 29

30 30

31 31