Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquieme série.)

Transkript

1

2 4 Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquieme série.) Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'alienés.) 2. Folkemængdens.Beviegelse 1901 og (31-ouvement de la population.) - 3. Kriminel Retspleie 1901 og (Statistigue dela justice criminelle: Procedure.) 4. Folkatælling 3 December Hoyedoversigt. (Recenseme?it. Aper gu gene al) 5. Skolevæsenets tilstand (Instruction publigue.) 6. Fagskolestatistik ( Bcoles professiönnelles.) 7. Fængselsstyrelsens A arbog 19W (Annuaire de i Administration generate _ des poisons.) - S. Socialstatistik. IV. Arbeids- og _Lonningsforbold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Loiminger_i andre kvindelige Erb -very i Norge. (Statisf;e soviale et du travail. IV. Situation économigue et sociale des couturi'eres Krist;ouict, et salaire,s d'autres ourrieres en Norrége.) Norges (Commerce.) Det statistiske Centralbureau har derhos bl. -a. udgivet folgende Værker: Statistigue internationale: Navigation inaritime. I, II, III, IV. Christiania 1876, 1881, 1887, International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Ffandelsfiaaderne i Aarene Kristiania Tabeller vedkommende Skibsfartsbevmgelsen og sflaaderne Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Femogtyvende Aargang,, Kristiania (Annuaire statistique de la Norvége.) Meddelelser fra Det statistiske,centralbureau. Senest udkommet: Treogtyvende Bind, Kristiania (Journal du Bureau Central de Statistigue.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 16 Juni Kristiania Med 4 Tillæg. Fortegnelse 'over Norges officielle Statistik m. v Juni Kristiania Med 6 Tillæg, omfattende Tiden fra 1 Juli 1889 til 31 December Katalog over det statistiske Centralbureaus Bibliothek. 1 Judi Kristiania Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennevnte Forteguelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjobs hos H. Asc houg le G tiania. 18 Juli 1906.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 9. JRGES HANDEL (Statistique du commerce de la Norrége pendant Vann& 1905) UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. *0444 KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 For Aarene se Norges officielle Statistik, Tredie Række. For Aarene 1900, 1901, 1902, 1903 og 1904 se Norges officielle Statistik, Fjerde Række Nr. 11, 38, 65, 90 og 115. STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Side. Indledning (med Anhang) 1*-27* Tabeller Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenumer i Toldtarifen Tabel 1. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2 2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4 3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 36 4 Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af Toldintraderne ved samtlige Toldsteder Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til de vigtigste Toldsteder indførte Varer Værdi af de fra de vigtigste Toldsteder udførte Varer Indførselsmængder af vigtigere Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 8o 1. Udførselsmængder af vigtigere. norske og gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder Indførselsmængder af vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder Udførselsmængder af vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder Mængde og Værdi af Indførsel og af Udførsel for hvert enkelt Land i Aarene 1904 og Samlet Værdi af Indførsel og af Udførsel ved de vigtigste Toldsteder i Aarene 1904 og

6 Table des matiéres. Introduction (avec appendice) Pages. I*-27* Tableaux Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau no I. Importations et exportations par g-roupes de marchandises 2 2. Importation par espéce de marchandises 4 3. Exportation par espce de marchandises Quantités en entrepöts au 31 déc6mbre Droits pergus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations- par classes de marchandises et par douanes Importations des marchandises par pays de provenance So Exportations des marchandises par pays de destination I. Importations des marchandises principales par douanes Exportations des marchandises principales par douanes Quantités et valeurs des importations et exportations par pays pendant les années 1904 et Total des valeurs des importations et exportations aux principales douanes norvégiennes pendant les années 1904 et

7 Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1905 omsatte Varer er beregnet til Mill. Kilogram, hvoraf Mill. falder paa Indførselen og Mill. paa Udførselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af Mill. og Udførselen en Værdi af Mill., - af hvilken sidste 29.0 Mill. kommer paa gjenudførte fremmede Produkter. Man hidsætter følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands somsætning med Udlandet i 1905, sammenstillet med de foregaaende 10 Aar, idet man skal bemærke, at man for Sammenligningens Skyld for Aarene 1903, 1904 og 1905 har fratrukket Vægten og Værdien af den Jernmalm in. v., der er indført fra Sverige pr. Ofotbanen, men atter udført her fra Landet. Malmen udgjorde i Ton, hvis Indførselsværdi er beregnet til og Udførselsværdi til For 1904 var den Ton med Indførselsværdi og Udførselsværdi Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel

8 2* somsætningen i Aaret 1905 er saaledes, hvad Vægten angaar, baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende større end i noget af de opførte tidligere Aar. Med Hensyn til Værdien er denne i 1905, sammenlignet med de nærmest foregaaende ti Aar, for Indførselens Vedkommende mindre end i Aarene 1899 og 1900, men forresten større end i tidligere Aar og for Udførselens Vedkommende større end i noget af de tidligere Aar. Den samlede Vægt af Omsætningen, altsaa Indførsel og Udførsel tilsammentagne, var i 1905, sammenlignet med det nærmest foregaaende Aar, steget med 191 Mill. eller med 3.16 Procent. Heraf falder paa Indførselen 61 Mill. (2.01 Pct.) og paa Udførselen 130 Mill. (4.33 Pct.). Den samlede Omsætningsværdi var i Mill. (7.91 Pct.) mere end i Heraf falder paa Indførselen 17.5 Mill. (5.84 Pct.) og paa Udførselen 22.3 Mill. (10.94 Pct.). Forholdet mellem Ind- og Udførsel stillede sig i 1905 bedre end i Underskuddet eller det, hvormed Indførselen har oversteget Udførselen i Værdi, udgjorde nemlig i Mill. mod i Mill. Underskuddet er i det hele siden 1899, da det var Mill., stadig gaaet ned. I de tre sidste Femaarsperioder , og var Udførselens Værdi i Gjennemsnit henholdsvis 78.7, og Mill. mindre end Indførselens. Det Underskud, som sstatistiken viser, dækkes hovedsagelig ved andre Poster i vor internationale Omsætning. I første Række kommer her i Betragtning den udenrigske Skibsfart, der dækker det meste af Underskuddet. Desuden er der en Række andre Faktorer, f. Eks. Turisttrafiken, Forsikringer, Kapitalforrentning, for hvilke det dog vanskeligt lader sig beregne, hvormeget de indbringer vort Land eller med hvilket Belob de forøger vore Forpligtelser. Den vigtigste af disse Faktorer, Skibsfarten, har i de senere Aar givet et ringere Udbytte end tidligere. Idet man savner Anledning til med nogen Nøiagtighed at beregne, hvorledes sbalancen i videre Forstand stiller sig, bemærkes, at naar der spørges om Opgjør af Betalingsbalancen, maa desuden bl. a. hensees til de til Landet inddragne udenlandske Kapitaler. Man skal her nævne, at der af Statslaanemidler i 1905 er inddraget 19.4 Mill., af Hypothekbanken 3.8 Mill. og af Kristiania Kommune 1.2 Mill. Norges Banks Guldbeholdning, der ved Udgangen af 1903 udgjorde 31.8 Mill. og ved Udgangen af Mill., er ved Udgangen af 1905 steget til 37.7 Mill. Kr, Man kan vistnok efter det ovenfor oplyste gaa ud fra, at de politiske Forhold i 1905 neppe i det hele taget kan antages at have havt nogen hemmende Indflydelse paa Landets somsætning. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man her fremhæve følgende:

9 3* Af ufornuzlede og formalede Kornvarer m. ni. (herunder nu medregnet Vikker og Klid, der tidligere har været henført under Gruppen «Forskjellige andre Plantestoffe», Kvægfoder) har Importen i de 5 sidste Aar udgjort: Kornvarer Brod og andre Fabrikater uformalede. formalede. af Korn. Tilsammen. Samlet Værd i. 000 i000 i000 i000 Kroner O Gjennemsnittet for disse fern Aar bliver til en Værdi af Det i 1905 indførte Kvantum overstiger, som det vil sees, dette Gjennemsnit. Det er af de fire foregaaende Aar kun 1903, der opviser et stone Kvantum. Priserne har i 1905 været hoiere end baade i 1903 og Den næste store Hovedgruppe er Metalvarer, hvorunder gaar alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23. Importværdien udgjorde i 1905 i det hele , hvoraf faldt paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. Blandt de forste faldt igjen paa Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton, hvilket var betydeligt mere end i 1904 ( Ton). Indførselen af Rujern udgjorde Ton eller noget mere end i 1904 ( Ton). Indførselen af Stangog Baandjern udgjorde i Ton mod gjennemsnitlig i og Ton gjennemsnitlig i (i ). Indforselen af Jernplader var Ton eller adskilligt mere end i 1904 ( Ton). Indførselen af Raamateriale for Jernindustrien (Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader) er i det hele betydelig steget i Lobet af de sidste fem Aar. I 1901 var saaledes den samlede Indførsel Ton og i Ton, hvilket altsaa udgjor en Stigning paa ikke mindre end ca. 38 Procent. I Betydning efter Metalvarer kommer Gruppen Manufakturvarer. Ind.- befatter man under denne Gruppe foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde: til Værdi Aaret 1905 staar saaledes, baade hvad Mængde og Værdi angaar, over 1904, men under Aarene 1901, 1902 og 1903.

10 4* Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer i 1905 var, hvad Mængde angaar, større end i 1904, men mindre end i Aarene Værdien var imidlertid høiere end i alle de foregaaende fire Aar. Dette skyldes væsentlig de forhøjede Priser paa Kaffe, Sukker og Tobaksblade. Priserne paa Kaffe og Sukker er nemlig beregnet i 1905 at have været henholdsvis 8 og 3 Ore højere pr. Kilogram end i 1904 og henholdsvis 15 og 7 Ore høiere pr. end Endvidere er Prisen paa Tobaksblade fra 1904 til 1905 steget med 10 Ore pr. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til folgende Resultat (jfr. Anhangstabel F samt Tabel 4): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig ) Forbruget af Ka ff e har siden 1892 og indtil 1903 været jevnt stigende, kun med en mindre Nedgang i 1900, og naaede i 1903 sit Maximum. I 1904 gik det imidlertid igjen betydeligt tilbage (ca. 20 Pct.) og har i 1905 holdt sig paa samme Niveau. 1) Ved Beregningen af Tobaksforbruget har man tidligere kun medtaget indført Raatobak (Tobaksblade), medens man fra og med Aaret 1896 ogsaa har medtaget Tobaksfabrikata. Den forskjellige Beregningsmaade medfører en Stigning af ca. 0.05

11 5* Efter Sukkertoldens Nedsættelse fra 40 Ore pr. til 30 Ore fra 1 Juli 1891 og videre til 20 Ore fra 1 August 1892 er Forbruget af Sukker mærkbart tiltaget. Fra og med 1902 har man desuden hvad der ikke tidligere er skeet i ovenanforte Opgaver fratrukket det Sukker, der er medgaaet til Fabrikation af den kondenserede Melk, der er udført i samme Aar, saaledes at de opførte Tal, sammenlignet med Aarene for 1902, i Virkeligheden skulde sættes hoiere. I 1904 fandt der dog en betydelig Nedgang Sted, der vistnok kom af de højere Priser og antagelig store Beholdninger af Varen. I 1905 er Forbruget igjen tiltaget, uagtet Tolden fra 30 September 1905 er forhøiet til 30 Ore pr. Forbruget af Sirup har ligeledes tiltaget i de senere Aar, kun med nogen Nedgang i I 1904 gik imidlertid Forbruget, paa samme Maade som for Sukkeret, kjendelig ned og er i 1905 yderligere sunket. For T ob ak k ens Vedkommende har Forbruget i de senere Aar været i Nedgang sammenlignet med Gjennemsnittet for Femaaret En Undtagelse danner kun Aaret 1901, da Forbruget steg ganske betydeligt, over 40 Procent. Denne Forhoielse maa dog væsentlig tilskrives en forceret Fortoldning af de paa Kreditoplag henliggende Varer umiddelbart før den i Oktbr besluttede Toldforhoielse. Som Følge heraf er ogsaa det for 1902 beregnede Forbrug sunket ganske uforholdsmæssig. I 1903, 1904 og 1905 er Forbruget igjen gaaet noget op, dog uden at komme paa Høide med, hvad det var i Nittiaarene. Af.Fedevarer, hvorunder henføres alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», var Indførselsværdien i Mill. mod 12.1 Mill. i 1904 og 12.3 Mill. i Naar der, som det sees, i 1905 er en Stigning i Indførselen paa ca. 3 1/2 Mill. fra de to foregaaende Aar, skriver dette sig for en væsentlig Del fra, at der i 1905 fra Island til Vestlandsbyerne er indført større Partier end sædvanligt af saltet eller tørret Fisk, der antagelig for den største Del igjen er exporteret. Blandt Fedevarerne spiller Flesk og..agod den største Rolle. Af Flesk og Kjod, alle Slags, indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer har saaledes i de sidste Aar baade i Mængde og Værdi været i Tilbagegang. I 1905 er den imidlertid igjen steget lidt. Med Hensyn til Priserne har disse for Fleskets Vedkommende i de senere Aar fluktueret meget. I 1902 var de saaledes oppe i 90 Ore pr. (ca. 14 Procent mere end i det nærmest foregaaende Aar), medens de for 1905 er b

12 6 4' beregnet at have været omkr pr. Priserne paa Kjød, der i de senere Aar har holdt sig omtrent uforandrede, har i 1905 været noget høiere end i det foregaaende Aar. Af den for 1905 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk mod i 1904 og 1903 henholdsvis og Værdien er for 1905 beregnet til 3.2 Mill. mod 2.9 Mill. og 3.4 Mill. i 1904 og I den senere Tid er en Del af de indførte Kvanta af Flesk og Kjød : i , i , i og i , atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem og Kristiania til Sverige. Reexporten udgjøres væsentlig af Flesk. Importen af Smar og Margarin har i en længere Aarrække aftaget baade i Mængde og Værdi. Sammenligner man saaledes 1905 med Aaret 1901, er Indførselen af disse Produkter gaaet tilbage med over 50 pct. Importen udgjorde : hvoraf i Margarin G til Værdi I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført betydelige Partier norsk Meierismør samt tillige norsk Margarin. I 1905 er der saaledes udfort (Værdi ) Smor, hvilket er mere end i noget tidligere Aar. Maigarinudførselen synes derimod at være i Tilbagegang, om end Aaret 1905 sammenlignet med 1904 viser nogen Stigning. I 1905 udførtes der nemlig (Værdi ), i (Værdi ). Smørexporten har i det hele efterhaanden udviklet sig, saa at den nu langt overstiger Indførselen af denne Vare, og om end Exporten af Margarin, som anført, er noget aftaget, maa det paa den anden Side mærkes, at Udførselen af kondenseret Melk samt steriliseret Melk og Fløde i de senere Aar er steget i en overordentlig Grad. Indførselen af Brændevin og sprit, der i Tiaarsperioden udgjorde ca. 2 1/4 Mill. Liter pr. Aar, har i de følgende Aar aftaget betydeligt og indtil og med 1897 kun dreiet sig om 1 Mill. Liter. Senere er Indførselen igjen steget, indtil den i 1901 naaede op til 1 1/2 Mill. Liter, medens den, som det vil sees af nedenstaaende Tabel, i de følgende Aar atter har været i Tilbagegang.

13 7* Udførselen af Brændevin har ligeledes gjennem Aarene været opog nedgaaende. I var der en Overskudsudførsel, der i 1896 udgjorde over 1/2 Mill. Liter og i de to følgende Aar endog gik op til omkr Mill. Liter aarlig. I er, som Tabellen viser, Udførselen igjen aftaget, medens den i 1904 og 1905 paany er steget, saa der igjen, og specielt i 1905, bliver en ikke ganske liden Overskudsudførsel. Aar. Indførsel af Brændevin og Sprit. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Sprit. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsindførsel af 100 Pct. Styrke Liter Liter Liter Liter Liter ± Den indenlandske Produktion har i det sidste Femaar udgjort, angivet i Liter A, 100 Pct. : i Liter, i Liter, i Liter, i Liter og i Liter. Det indenlandske F or brug af Brændevin svarer efter Beregningen for det sidste Aar til ca Liter A. 100 Pct. eller 1.33 Liter pr. Indbygger (2.66 á, 50 Pct.) mod 1.63 Liter á. 100 Pct. i Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i til en Værdi af 3.2 Mill. mod i til en Værdi af 4.0 Mill..og i til en Værdi af 4.7 Mill. Der er altsaa en betydelig Nedgang baade fila 1903 til 1904 og fra 1904 til Det indenlandske Forbrug er for de sidste 6 Aar beregnet saaledes: Forbruget er siden 1900 i det hele gaaet op. Sin største Højde naaede det i 1903 med en Stigning fra 1902 af ca. 32 Procent. I 1904 og 1905 er Forbruget, regnet efter Importmængden, igjen gaaet gradvis ned. Forøvrigt bemærkes, at der siden 1900 ogsaa er foregaaet indenlandsk Produktion af Petroleum, hvortil anvendes et Raaprodukt, der fra 1903 af toldbehandles som Lys- ()lie og saaledes gaar ind under ovenstaaende Tal. Af den fordlede Vare

14 8* foregaar igjen Export, men efter denne at dømme er dog den nævnte Produktion nu vistnok omtrent ophørt. Exporten udgjorde nemlig i og i , men i 1905 kun Af Stenkul, Cinders og Kokes er der i 1905 indført Hl. ( H1) til en Værdi af (i ), altsaa noget mindre baade i Mængde og i Værdi end i Priserne i 1905 har været noget lavere end i Af de ovennævnte Mængder var i Hl. Kokes mod Hl. i Af Maskiner indførtes der i 1905 for 6.8 Mill. mod i 1904 for 7.7 Mill., idet man for Sammenligningens Skyld i 1905 ikke har medtaget Sy- og Strikkemaskiner, Kassekontrolapparater og Skrive- og Regnemaskiner, der nu fortoldes som Maskiner, men i 1904 og tidligere Aar har været regnet som Metaller i Arbeide. Indkjobet af Far/eier har i 1905 for Dampskibenes Vedkommende været meget mindre, men for Seilskibenes Vedkommende adskilligt større end i det foregaaende Aar. Den samlede Værdi af det hele Indkjøb var i mod i Man henviser forøvrigt til følgende Opgaver for de 10 sidste Aar: Dampskibe. Seilskibe. Antal. Reg.-Ton. Værdi (). Antal. Reg.-Ton. Værdi ()..../..., \.-..,,..,, ,._,,.._, Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper : Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionse-iemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver)

15 9* Absolute Tal (Mill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøjemed.. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøjemed Angaaende Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, henvises til, hvad derom er anført i tidligere Aargange af sstatistiken. Man skal her kun bemærke, at Procentforholdet af Indførsel til Forbrug, der i 1894 var 64.3 Pct., i 1904 er gaaet ned til 53.2 Pct. og i 1905 yderligere ned til 53.0 eller mindre end i noget tidligere Aar, medens Procenten af Indførsel i Produktionsoiemed, der i 1894 var 35.7, i 1904 belob sig til 46.8 og i Pct. eller mere end i noget tidligere Aar. Værdien af vort Lands Udforselsartikler har i Aarene udgjort, som følger (jft. Anhangstabel B): Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskeriprodukter, der i Midten af Sekstiaarene udgjorde henimod 9/10 af den hele Udførsel, har i de senere Aar været under eller omkring 2/3. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af

16 10* andre norske Varer er ogsaa i det hele forøget. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i. Exporten : Aar. Produkter af Skovdrift og Træ. industri. Andre norske Artikler. Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct Af den samlede Værdi af de i 1905 udførte norske Produkter af Skovdrift og Træindustri, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose og paa Fyrstikker. Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort : Aar. Høvlet Skaaren Huggen Rund Last. Last. Last. Last. Stay. Splitved, Brænde etc.. ma. M 3. m 3. m ". m3 m Trcelastexporten var i 1905 noget større end i En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, Side 20, Note 2 anførte Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det Fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udførselen af høvlet og saget Last tilsammentagne udgjorde i m 3, eller ca. 7 Pct. mere end i Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. m., er i 1905, sammenlignet med 1904, gaaet lidt tilbage. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde

17 1 1* i M 3 eller omtrent det samme som i Udførselen af Stay er noget mindre end i De i 1905 opnaaede Priser paa Trælast synes gjennemgaaende at have været noget lavere end i Udførselen af Træmasse og Cellulose har i de 5 sidste Aar udgjort : Ton til Værdi Disse Tal indbefatter ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1905 over norske Havne tilsammen udførtes Ton. Den samlede Udførsel af disse Artikler over norske Havne udgjorde saaledes i 1905 ca Ton. Særskilt af Cellulose udførtes Ton af norsk og Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade : i 1902: For Klipfisk og Rogn Nedgang i Mængde, men højere Priser. For Tran betydelig Nedgang i Mængde, men betydeligt høiere Priser. For Tørfisk og Sild Forøgelse i Mængde med lidt Prisstigning : For Klipfisk og Tørfisk Nedgang i Mængde, men høiere Priser. For Tran betydelig Nedgang i Mængde, men betydeligt højere Priser. For Rogn og Sild Nedgang i Mængde og lavere Priser : For Klipfisk og Sild Nedgang i Mængde, men højere Priser. For Tørfisk Forøgelse i Mængde, men noget lavere Priser. For Tran betydelig Forøgelse i Mængde, men meget lavere Priser. For Rogn betydelig Forøgelse i Mængde og høiere Priser : For Klipfisk Forøgelse i Mængde med lidt Prisstigning. For Tørfisk betydelig Nedgang i Mængde, men betydeligt høiere Priser. For Sild Nedgang i Mængde, men noget høiere Priser For Rogn betydelig Forøgelse i Mængde og noget høiere Priser samt for 'Tran betydelig Forøgelse i Mængde, men meget lavere Priser. Af Klipfisk var Exporten: til Værdi

18 12* Sammenlignet med 1904 er Kvantumet i 1905 gaaet op med 3.3 Mill. Værdien er paa Grund af de hoie Priser stone end i alle de foregaaende 5 Aar. Af Torfisk exporteredes : til Værdi Af Rogn exporteredes i HI. til en Værdi af mod i Hl. til en Værdi af For Tran stillede Konjunkturerne sig i 1903 paa Grund af det daarlige Udbytte ugunstigere end i tidligere Aar, om end Priserne paa enkelte Sorter var aldeles uforholdsmæssig hoie. I 1904 og 1905 har Udbyttet været betydeligt bedre, men til Gjengjæld har ogsaa Priserne stadigt været synkende. Gjennemsnitsprisen paa alle Slags Tran var saaledes i , i 1904 ca og i 1905 ca pr. Hektoliter. Af samtlige Sorter exporteredes: Hl. til Værdi I de anførte Tal er indbefattet Hval- og Sæltran, hvoraf der i 1905 udfortes Hl. til en Værdi af Udførselen af saltet Sild udgjorde: Hl. til Værdi Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks , fersk Makrel , fersk Sild , fersk Kveite , anden fersk Fisk , saltet Makrel og anden saltet Fisk i Fustager , Saltfisk i Fartoi , Ansios , Hummer og Fiskeguano De Mill., som ifølge det foran oplyste udgjør den samlede Værdi for 1905 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeriprodukter og Trævarer, er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf

19 13* ingen enkelt endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedgrupper. Idet man angaaende disse Udforselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1903, 1904 og 1905 har oversteget en halv Million Kroner. Disse var følgende: Papir og Pap Damp- og Seilfartøier Melk, kondenseret Ertser og Malme (undt. Apatit) Skind af Husdyr Hermetiske Madvarer Sawn' Granit, forarbeidet og i Blokke, samt Labrador Klid Som og Spiger Kobber, raffineret, og gammelt Metal Boger og Tidsskrifter Calciumkarbid Is Maskiner Margarin Edike og Edikesyre Zink, raat Havre Bodkerarbeide (Tønder) Tre Artikler, der tidligere har været opfort paa denne Fortegnelse med Belob fra til over 3 Mill., udgik i 1900, fordi de siden Mellemrigslovens Ophævelse faldt under ovennævnte Grænse. Som nye Artikler er i de senere Aar kommen til Calciumkarbid, Edike, Zink, og i 1905 Havre og Bodkerarbeide (Tønder). Af mindre Udførselsartikler, der i 1905 udgjorde et Belob af over , kan mærkes: Heste, Steriliseret Fløde, Steriliseret Melk, Rugmel, Spiritus, Klude, gamle, Fiskenet (Garn og Not), Gardintoi, Skind af Sælhund, Hvalbarder, Apatit, Gummiaffald, Lim, Galocher, Maskinremme, alle Slags (væsentlig Balataremme), Snedkerarbeide (væsentlig Dore og Vinduer), Trxsneller og drejede Trævarer, Guldlister og forgyldte Stænger, Træhuse, Oxalsyre, Træmel, Ho, Cement, Feltspat, Jod, Tangaske, Mursten, Glasvarer, andre, Skifersten (Tagskifer), Rujern og gammelt Jern, Ferrosilicium og Telefon- og andre elektriske Apparater. C

20 i 4* Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1895» indtagne Opgaver for Aarene , hidsættes nedenstaaende Oversigt for Aarene over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke hovlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): Denne Udførsel sees saaledes i de senere Aar at have været i stadig og jævn Fremgang og har i 1905 været høiere. end nogensinde tidligere. Saalangt tilbage som i 1866, altsaa for 40 Aar siden, udgjorde denne Udførsel kun 1.5 Mill. Forøvrigt skal man henlede Opmærksomheden paa Anhanget til nærværende Indledning, der ligesom tidligere indeholder adskillige Oversigter, der belyser vor udenrigske s Udvikling. Af Anhangstabel A vil det saaledes sees, at Omsætningens Værdi pr. Indbygger, der i Aarene i Almindelighed dreiede sig om nogle og otti for Indførselens Vedkommende og henved seksti for Udførselens, i Løbet af de sidste 15 Aar har steget med over 50 Pct. og i 1905 udgjorde henholdsvis og pr. Indbygger. Af Tabel B sees bl. a., at Indforselen af Produktionsfornødenheder, der i Syttiaarene dreiede sig om et Belob af henimod 30 Mill., i 1905 udgjorde over 114 Mill., altsaa henimod det firedobbelte; Indførselen af Maskiner og Redskaber er ligeledes steget betydeligt, idet den fra ca. 4.5 Mill. i Syttiaarene er gaaet op til 16.0 Mill. i 1905, hvilket forøvrigt betegner en Tilbagegang, sammenlignet med 1899, da Indforselen udgjorde 24.2 Mill. Paa den anden Side sees, at Udforselsvaerdien af Produkter af Jordbrug og Fædrift i kun dreiede sig om 5 Mill. mod 19.9 Mill. i 1905 (i Mill. ), samt at Udførselsværdien af Produkter af Papirindustrien fra , da den kun udgjorde vel , i de forløbne Aar er steget til 17 Gange saa meget eller henimod 12 Mill. Tabel C giver en Oversigt over vore sforbindelser med de forskjellige Lande i Aarene Sammenlignes Aaret 1905 med Aarene

21 15* 1885, viser relativt den sturste Tilvækst i Omsætningen sig for 1) Belgien, og 2) Lande udenfor Europa. Omsætningen med førstnævnte Land er nemlig steget fra 6 til henimod 20.7 Mill., Omsætningen med de udeneuropæiske Lande, d. e. væsentlig Amerikas Forenede Stater, Afrika og Australien, fra 8.5 til 22.8 Mill. Omsætningen med Tyskland er stone end nogensinde tidligere, nemlig Mill. Derimod er Omsætningen med Rusland og Finland aftaget fra 43.7 til 37.6 Mill., medens Omsætningen med Storbritannien og Irland er steget fra til Mill. Omsætningen med Sverige er vistnok noget stone end i , men anstilles Sammenligningen med de senere Aar, vil det sees, at Omsætningen er aftaget ganske betydeligt baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende. Indførselens Værdi udgjorde saaledes i 1903, 1904 og 1905 henholdsvis 30.8, 34.2 og 38,5 Mill. mod 42.3 Mill. i 1897 og Udførselens Værdi i , i og i Mill. mod 25.7 Mill. i Dette skyldes selvfølgelig Mellemrigslovens Ophør. Procentvis beregnet faldt der af den samlede Indforschvaerdi i Pct. paa Tyskland, '24.9 Pct. paa Storbritannien og Irland, 12.3 Pct. paa Sverige, 10.3 Pct. paa Rusland og Finland, 6.6 Pct. paa Danmark, 4.3 Pct. paa Nederlandene, 4.0 Pct. paa Belgien, 1.9 Pct. paa Island, 1.4 Pct. paa Frankrige og paa udeneuropæiske Lande faldt der tilsammen 3.1 Pct. (væsentlig Amerikas forenede Stater, 2.6 Pct.). Af den samlede U d- forselsværdi i 1905 kom 37.7 Pct. paa Storbritannien og Irland, 14.4 Pct. paa Tyskland, 9.3 Pct. paa Nederlandene, 7.0 Pct. paa Sverige, 6.1 Pct. paa Spanien og de kanariske Øer, 4.6 Pct. paa Frankrige, 4.5 Pct. paa Danmark, 3.8 Pct. paa Belgien, 2.5 Pct. paa Rusland og Finland, 1.7 Pct. paa Italien og paa udeneuropæiske Lande tilsammen 6.1 Pct., hvoraf 2.1 Pct. paa Amerikas forenede Stater. Angaaende de vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning i de sidste 5 Aar henvises til Tabel 15 i Tabelværket, hvoraf det vil sees, at Kristianias Omsætning, der i Aarene udgjorde Mill., i 1905 er steget til Mill., altsaa med 50.7 Mill., samt videre at Bergens Omsætning er steget fra 47.8 til 81.5 Mill. og Trondhjems fra 19.8 til 41.o Mill. Videre indeholder Tabellerne D-G forskjellige Oplysninger vedrørende Toldsatser og Forbrug af de vigtigste fiskale Konsumtionsartikler. Forøvrigt maa man ved samtlige foranstaaende Opgaver over Udførselen erindre om, at for de til Sverige landværts udførte Varer er Opgaverne hoist mangelfulde, idet der siden 1VIellemrigslovens Ophævelse forsaavidt ikke existerer nogen Angivelsespligt. For i nogen Grad at supplere disse Opgaver har man, paa samme Maade som skeet for Aarene 1903 og 1904, som Tabel H i An hanget indtaget en ved Velvillie fra Styrelsen for Norges Statsbaner erholdt Opgave over s am tlig e pr. Jernbane til Sverige udførte norske og fremmede Varer, men disse Varers Værdi er ikke medtaget i de øvrige Tabeller, naar undtages de over Trondhjem udførte Fiskevarer. Fra 1 Marts 1903 er der af «Aktieselskabet Kristiania Lagerhuse» aabnet et Frilager. For de indførte, her oplagte Varers Vedkommende har man imid-

22 16* lertid ingen Opgave over, fra hvilket Land de er indførte. De er derfor i vedkommende Tabeller opført i en Klasse for sig. De Varer, der i 1905 har været toldbehandlet fra Lageret, har dog kun havt en beregnet Værdi af Det statistiske Centralbureau, Kristiania 30 Juni A. N. Kiær. J. C. Krohn.

23 Anhang.

24 18* Vægt. Vaerdi. Aar. Indførsel og Indførsel. Udførsel. Udførsel. Udførsel. Kroner. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kroner gj.snitlig ) Aar. Absolute Tal: gj.sn Procent gj.sn Pct Pct B. Indførselsværdi og I 23 I I 8! 9 I xoii A. Indførselsværdien fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: a. b. A. Norges s- For- tærings- gjen. stande Pct Pct c. d. e. f. g. h. indførsel: Beklæd flingsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgjenstande, Boger, Papir etc. Pct Produktionsfor nødenheder (Raastoffe etc.). Skibs- for- nøden- heder. Maskiner, Redskaber Skibe. og lignende Produktionsmidler. til Forbrug (a-d). x000 x000 t000 xoco x000 x000 I000 moo x Pct Pct Pct Pct Samlet Produk- Indførsel (Guld, tions- Sølv og øjemed rede Penge (e-h). undtaget). x Pct I I Pct

25 omsætning med Udlandet. 6 7 Indførsel og Udførsel. Kroner. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Middelfolkemængde (tilstedeværende Befolkning). 8 9 Værdi pr. Indbygger. l Indførsel og Indforsel. Udførsel. Udførsel. Kroner. Kroner. Kroner. Aar gj.snitlig Udforselsværdi t8 rg 1 20 * 22 I 22 I 23 B. Udfo rsel.sv ærdien fordelt efter de Næringsveie, der afgiver Gjenstande til Udførsel: a. b. C. d. e. f. g. h. Udførs el: Produkter af Jordbrug og Fædrift etc Pct Pct Produkter af Sæl- og Hvalfangst samt Jagt Pct Produkter af Papirindustrien. Fiskeri- pro- dukter Pct Pct Produk ter af Mineralriget, uforarbeidede. Produkter af Mineralriget, halv-eller helforaedlede, samt Metaller Pct Produkter af Spindeog Væveindustrien. Produkter af andre Industrigrene. moo I000 z000 moo moo moo moo moo moo Pct Pct Pct af af norske fremmede Varer. moo Pct Varer. moo Pct Samlet Udførsel (Guld, Sølv og rede Penge und-. taget). moo Pct Aar. Abs. Tal: gj.sn Procent: gj.sn

26 2 0* C. Den udenrigske Omsætning med de forskjellige Lande Lande I Gj.snit 1901 A.Indførsel. Tyskland Storbritannien og Irland Sverige Rusland Danmark Nederlandene Belgien Island Frankrige Spanien og de kanariske Øer') Rumænien Italien Portugal og Madeira Færøerne Schweiz Finland Østerrige Grækenland Tyrkiet Spitsbergen') Ungarn Bulgarien Gibraltar og Malta 200 Afrika: Ægypten Algier Øvrige Lande i N.afrika forøvrigt Japan Ostindien, Kina, Asien forøvrigt Australien 100 Amerikas Forenede Stater Mexiko og Centralamerika Nordamerika forøvrigt Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika forøvrigt Uopgivet Frilageret B. 11 ayor Storbritannien og Irland Tyskland Nederlandene Sverige Spanien og de kanariske øer') Danmark Frankrige Belgien Rusland Italien Portugal og Madeira Island ) Fur 1903 er de kanariske Oer, efter deres geografiske Beliggenhed,, henført under Nordafrika. Før 1905 er Spitsbergen henført under Rusland, Havne ved Nordishavet.

27 C. (Forts.). Den udenrigske Omsætning med de forskjellige Lande Lande I Gj.snit (B. Udførsel, Forts.) j. Østerrige C Finland C Spitsbergen C Færøerne C Gibraltar og Malta C Afrika: Ægypten C Algier C Øvrige Lande i N.afrika forøvrigt C Japan I C Ostindien, Kina, Asien forøvrigt C Australien C Amerikas Forenede Stater C Mexiko og Centralamerika C Nordamerika forøvrigt C Vestindien C Brasilien C Argentina - -' C Sydamerika forøvrigt C Uopgivet, C S C. Samlet Omsætning. Storbritannien og Irland C Tyskland Sverige Rusland Nederlandene Danmark Belgien Spanien og de kanariske Oer i Frankrige Island Italien I' )rtugal og Madeira Rumænien østerrige Færøerne Finland Schwei Andre europæiske Lande Afrika: Nordafrika forovrigt Ostindien, Kina, Asien forøvrigt Japan _ Australien Amerikas Forenede Stater Nordamerika forøvrigt (Mexiko og Kanada) Vestindien Brasilien Sydamerika forøvrigt Uopgivet Frilageret ) Jfr. Note 1, Side 20*.