Statistique officielle de la Norvége, publiée depuis 1861:

Transkript

1

2 4 Statistique officielle de la Norvége, publiée depuis 1861: Ancienne série (inquarto): A. No. 1. Statistique de l'instruction publique. Années volumes. Avant l'année 1875 les rapports ne traitent que l'enseignement primaire dans les campagnes et seulement pour les années 1867 et 5870 l'enseignement primaire dans les villes. A.. Statistique de l'assistance publique. Années volumes. Le volume pour 1866 contient un résumé pour les années B, 1. Statistique de la justice criminelle. Années volumes. B. Tableaux des successions et des faillites. Années volumes. B. 3. a) Renseignements statistiques sur les électeurs pour l'année (Voir C. No. 14.) B. 3. b) Rapports sur les établissements pénitentiaires. Années volumes. C. a) Résultats du recensement général du 31 Décembre volume. Recensements généraux de 18ot et 185. I volume. Résultats du recensement général du 31 Décembre Livraisons I III. b) Mouvement de la population. Années , 1866, 1867, 1868, 1869, , 5870, 1871, 187, 8873, 1874, 1875, volumes. C.. Rapports sur la situation économique du royaume et des préfectures pendant les périodes quinquennales , , , 187 i Les rapports pour les périodes et ne traitent que la situation économique des préfectures. C. 3. Tableaux du commerce et de la navigation. Années II volumes. C. 3 a. Rapports consulaires. Années volumes. C. 3 (b) a. Tableaux du commerce. Années volumes. C. 3 (c) b. Tableaux de la navigation. Années volumes. C. 4. Rapports sur l'état sanitaire et médical. Années volumes. C. 5. Tableaux des spédalsques en Norvége et rapports annuels adressés au ministère de l'intérieur par le médecin en chef de la spédalskhed (éléphantiasis des Grecs Années volumes. C. 5 b. Statistique des asiles d'aliénés. Années volumes. C. 7. Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie pour les périodes (avec un supplément relatif à l'ancienne institution pour les années ) et volumes. C. 8. Rapports annuels sur l'exploitation des chemins de fer norvégiens. Années , 1878 (premier semestre), 8878/ volumes. C. 9. Grandes pêches maritimes. Années 1868, 1869, 1870, 1871, 187, 1873 & 1874, 1875, 1876, 1877, volumes. Le volume pour 1878 contient un résumé en allemand pour les années C. IO. Finances des communes. Années 1866, 1867 & 1868, , 187 & 8873, 8874, 1875, 1876, volumes. C. ii.statistique des propriétés foncières. Années , volumes. C. 8. Tableaux de l'exploitation des mines et usines. Années , , 5874 & volumes. C. 13. Renseignements statistiques sur les établissements industriels. Années , volumes. C. 14: Renseignements statistiques sur l'état économique et social des électeurs etc (Voir B. No. 3 a.) i volume. C. 15. Statistique de l'agriculture pour les années I volume. D. I (a). Tableaux des recettes et des dépenses du royaume de Norvége. Années , 1877 & 8878 (premier semestre). 18 volumes.

3 C. No. 3a. TABELLER VEDKOMMENDE NORGESHANDEL I AARET UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. I KOMMISSION HOS H. A SCHEHOUG & 188. KRISTIANIA

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI,

5 Norges Handelsomsætning med Udlandet i 1881 og foregaaende Aar er beregnet til følgende Beløb : Indførsel. Udførsel. Samlet Omsxtnin g gjennemsnitlig Ioo TOO Den Stigning i Omsætningen, der begyndte i sidste Kvartal af 1879 og vedblev i 1880, har fortsat sig ogsaa, gjennem det sidstforlobne Aar. Den samlede Værdi af Ind og Udførsel udgjorde i 188i 85.9 Mill. Kr., hvilket som det sees er betydeligt mere end den gjennemsnitlige Omsætningsværdi i noget af de foregaaende Femaar og staar overhovedet alene tilbage for Omsætningen i de ganske exceptionelle Handelsaar 1873, 1874 og 1877, da den gik op til henholdsvis 88.1, og 98.9 Mill. Stigningen i de to sidste Aar viser sig saavel ved Indførselen som ved Udførselen, dog mest ved den sidste. Sammenlignet med Aaret 1879 er nemlig Indførselen steget fra 13. til Mill. Kr. og Udførselen fra 89. til 10.9 Mill. Kr. Procentvis beregnet udgjør Tilvæxten for Indførselens Vedkommende henimod 5 pct., men for Udførselens ikke langt fra 36 pct. Sammenlignet med de to foregaaende Femaar sees Importværdien i 1881 at have været omtrent 9 Mill. større end Gjennemsnitsværilen i og noget over i I Mill. større end i Derimod vise samtlige 5 Aar fra 1873 til og med 1877 en større Indførselsværdi end 1881, navnlig 1874 og 1877, da den udgjorde og Mill. Kr., eller henholdsvis omtrent 1 og 5 Mill. mere end i sidstforlobne Aar. I kvantitativ Henseende staar derimod dette Aar alene tilbage for 1877, da de indførte Varers samlede Vægt udgjorde I 18.6 Mill. Kilogram mod i Mill. i 188i. Udførselsværdien var i Mill. Kr., hvilket er 17.5 Mill. mere end gjennemsnitlig i Femaaret og 14.7 Mill. mere end i Kun to Aar udvise en endnu lidt større Udførsel, nemlig 1873 og 1874, da den udgjorde henholdsvis 11.0 og 11. Mill. Kr. Hvad de udførte Vægtmængder angaar, staar derimod Aaret 1881 uopnaaet med i 583 Mill. Kilog., medens 1873, der kommer nærmest efter, udviste et Kvantum af i 549 Mill. Skjønt det altsaa endnu mangler adskilligt paa, at der er kommen den Rørelse i Omsætningen, der betegnede den første Halvdel af Syttiaarene, er d et dog af det foran anførte saavelsom af mange andre Fænomener beretti

6 Iv C. No. 3. (1880 get at slutte, at man idetmindste er paa god Vei til at arbeide sig ud af den Stagnation og Forretningsløshed, der gjennem de følgende Aar paa saagodtsom alle Omraader har trykket Næringslivet. Den væsentlige Indtægtskilde, hvorfra vort Land henter Midler til at dække den ved Indførselsoverskuddet fremkaldte Underbalance, er som bekjendt Skibsfarten, og man har ved tidligere Beregninger paavist, at Summen af Udførselsværdierne og Fragtfartens Nettoafkastning Aar om andet er tilstrækkelig til at balancere Indførselen. Dette Resultat fremkommer da ogsaa, om man udfører Beregningen for det sidste Tiaar, 1878i. Værdien af Indførselen i dette Tidsrum er beregnet til ialt i 61 Mill. og af Udførselen til o88 Mill. Kr., Differentsen er altsaa 54 Mill. I samme Tidsrum androg de optjente Bruttofragter til 97 0 Mill Kr., hvorved alene er at bemærke, at man har ansat Bruttofragten for 188i, der endnu ikke er beregnet, til samme Beløb som i I 88o, nemlig 98 Mill. Kr. Gaar man nu ud fra, at de udenlandske Skibsfartsudgifter andrage til 45 pct. af Bruitofragten et Forholdstal, som man ved lignende Opgjør tidligere har lagt til Grund udkommer som Nettoudbytte af Skibsfarten et Belob af 533 Mill. Kr., hvilket, som det sees, er mere end tilstrækkeligt til at dække det ved Merindførselen i disse ti Aar opstaaede Minus. Opgjøres Beregningen for de enkelte Aar, fortjener det særskilt at fremhæves, at Aaret 1880 viser en gunstigere Balance end noget af de næstforegaaende 6 Aar, og skjønt som nys bemærket Skibsfartsudbyttet for T881 endnu ikke er udregnet, er der dog al Grund til at tro, at Forholdet ogsaa i dette Aar har stillet sig usædvanlig gunstigt. Man tager neppe meget Feil, om man anslaar det samlede Overskud for disse to Aar af vor Handel og Skibsfart paa Udlandet til omtr. 0 Mill. Kr. Paa den anden Side maa det erindres, at de Udlandet tilkommende Renter navnlig af Statens og Hypothekbankens Gjæld hidtil have udgjort stedse stigende Beløb, der nødvendigvis paakræve en forøget Udførsel, saalænge ikke andre Indtægter ville tage Opsving. Det maa derhos i denne Forbindelse bemærkes, at de udenlandske Omsætninger ogsaa omfatte forskjellige andre Poster, som ovenfor ikke ere nævnte, og som delvis unddrage sig den statistiske Undersøgelse. Vistnok ere disse Faktorer i Sammenligning med de øvrige af mindre Betydning, men de have dog sin Vægt, og man maa derfor gjentage, hvad der ogsaa i tidligere Aargange af Handelsstatistiken er fremhævet, at alle disse Beregninger alene tilnærmelsesvis kunne antages at udtrykke Forholdet for et enkelt eller enkelte Aar og maa benyttes med Forsigtighed, naar det gjælder at udfinde Handelsbalancens virkelige Stilling. Af de enkelte Indførselsartikler skal man her fremhæve følgende Af Kornvarer, der endnu stedse udgjør vort fornemste Behov, er der i 1881 indført ialt Hektol., hvilket er omtrent Hektol. mere end i de to foregaaende Aar men mindre end i Værdien var paa Grund af de vedblivende høie Priser navnlig paa, Hovedartikelen Rug særdeles betydelig, nemlig 41.8 Mill Kr., et Beløb, der alene staar tilbage for Indforselen i 1877, der androg til noget over 44 Mill.

7 C. No. 3. (1881.) Kjed og Flesk, hvoraf man i gamle Dage havde Overskud og hvoraf Indførselen endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene androg til omkring 1/ Mill. Kilog. aarlig, er i vor Tid, navnlig efterat Toldfrihed opnaaedes i 1863, bleven en betydelig Importartikel. Indførselen udgjorde i: Kilog. til en Værdi af Kroner, o T Heraf er (regnet efter Værdien) omtrent en Fjerdedel saltet Kjød, Resten Flesk. Som det sees, er Indførselen siden 1877, da den kulminerede, stadig aftaget, men paa Grund af de høiere Priser paa Hovedartikelen Flesk er Værdien i 1881 større end baade i 1878 og Indforselen af Smør har i de sidste tre Aar været i Stigende saavel Henseende til Mængde som navnlig paa Grund af de høiere Priser i Værdi. Den udgjorde i: Kilog. til en Værdi af Kroner, 188o I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført ikke ubetydelige Partier norsk Smør, hovedsagelig Margarin. Exporten af denne Artikel udgjorde i 188o i Kilog. til en Værdi af Kr., men gik i 1881 ned til j Kilog. værd Kr. Af Kolonialvarer indførtes i: Kilog. til en Værdi af Kroner, i Som man ser, er der med Hensyn til Kvantum en jevn Stigning i de sidste 4 Aar, men Priserne have været stadigt vigende, saa at den beregnede Værdi ikke har fulgt Skridt med Importmængden. Den paapegede Forøgelse i det indførte Kvantum gjaelder desuden ikke Tobak, som tvertimod er gaaet ned fra Kilog. i 188o til i Kilog. i 1881, en Nedgang, der har sin Grund i den i det førstnævnte Aar stedfundne Toldforhøielse og den derved foranledigede forcerede Import. Det gjennemsnitlige Forbrug pr. Individ udgjorde i 188i af Kaffe 3.6 Kilog., af Sukker 4.7 Kilog. og af Sirup.6, hvilket for alle disse tre Artiklers Vedkommende ikke alene er adskilligt mere end i de nærmest foregaaende to Aar, men ogsaa staar over Gjennemsnitsforbruget i Tiaaret 18718o og forsaavidt Kaffe og Sirup angaar endog over Forbruget i de fem Aar fra Hvad Tobak angaar, skulde Forbruget beregnet efter Importen være steget fra o.9 Kilog. pr. Individ i 1879 til 1.6 Kilog. i 188o, medens det derpaa pludselig skulde være bleven reduceret til 0.46 Kilog. i 188T. Denne stærke Fluktuation hidrører naturligvis fra den i 188o stedfundne Forskudsimport, og det virkelige Forbrug kan antage

8 VI C. No. 3. (1880 lig for de to sidste Aar ansættes til Middeltallet af det for hvert af disse beregnede eller til 1.04 Kilog. pr. Individ, hvilket er mindre end Gjennemsnitsforbruget i de to sidste Femaar. Af Brændevin og Spiritus er, som det vil erindres, Indførselen i de senere Aar aftaget betydeligt, medens samtidigt Udførselen har taget et saa stærkt Opsving, at den nu mere end dækker Importen. Til nærmere Belysning heraf hidsættes følgende Opgave: Aar. Indførsel af udenlandsk Vare. Samme beregnet til 50 pct. Styrke. Udførsel af indenlandsk Vare. Samme beregnet til 50 pct. Styrke. Overskudsindførsel af 5 0 pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter I I I I I I I I Medens saaledes Aarene viste en Overskudsindførsel af 5 A. 6 1/ Mill. Liter Brændevin, beregnet efter so pct. Styrke, er der i 1881 udført 1.4 Mill. Liter mere, end der indførtes. Den indenlandske Produktion udgjorde i Liter men steg efterhaanden, indtil den i 1879 naaede Liter ; i de to sidste Aar er den igjen gaaet lidt ned, idet den i 1880 androg til og i 1881 til Liter. Det indenlandske Forbrug, hvorom nærmere Oplysning er meddelt i Anhanget til nærværende Indledning, Litr. H, er aftaget fra 1.3 Mill. Liter i 1876 til 5.8 Mill. i 1881, altsaa til mindre end det halve. Beregnet pr. Individ skulde det i det sidste Aar have udgjort 3,0 Liter mod 6.7 Liter i 1876 og 5.7 Liter gjennemsnitlig i Forsaavidt det imidlertid af den nævnte Anhangstabel har Udseende af, at Forbruget, efter i 1879 at være sunket til Liter (3.3 Liter pr. Individ), i 188o steg til Liter (3.9 Liter pr. Individ) for derpaa i 1881 atter at gaa ned til Liter (3.0 Liter pr. Individ), har dette neppe været stemmende med det virkelige Forhold. Brændevinssamlagenes Opgaver over de solgte Kvanta synes med Bestemthed at tyde paa, at Forbruget af Brændevin i det sidste Aar har været noget, om end ikke meget, større end i 188o, og naar den efter Ind og Udførsel beregnede Konsumtion viser et modsat Forhold, har det udentvivl sin nærmeste Forklaringsgrund deri, at Exporten i 1881 for en større Anpart end sædvanligt skrev sig fra det foregaaende Aars Produktion, hvilket er saameget rimeligere at antage, som Tilvirkningen af Brændevin netop i de sidste Maaneder af Aaret 1880 sees at have været ganske usædvanlig stor. Man kommer derfor ganske vist nærmere det rette Forhold ved at anslaa Forbruget pr. Individ i de to sidste Aar til et Gjennemsnit af de Tal, ovenstaaende

9 C. No. 3. (i881.) VII Beregning har givet for hvert af Aarene, altsaa til 3.4 A, 3.5 Liter, og det saaledes, at Merforbruget, om der har været nogen nævneværdig Forskjel, rimeligvis falder paa det sidste Aar. Indførselen af Vin, der fra r Liter i 1875 var sunket til i Liter i 1879, har i de sidste to Aar atter været i Stigende og udgjorde i 1881 I Liter. Hvad Manufakturvarer angaar, har Indførselen, der gjennem flere Aar var i Aftagende, i de sidste to Aar vist en ikke ringe Tilvæxt. Fra 3 I oo 000 Kilog. til Værdi af 15.8 Mill. Kr. i 1879 er den nemlig gaaet op til Kilog. til Værdi.6 Mill. i Hvad Mængden angaar, er dette ikke saa særdeles meget under de store Konsumtionsaar 1874 og 1875, da Importen af disse Varer androg til omkring 4 1/ Mill. Kilog., hvorimod Værdien i hine Aar var betydeligt høiere, nemlig henimod 8 Mill. Kr., et Forhold, der naturligvis har sin Grund ikke alene deri, at man dengang forbrugte forholdsvis mere af de kostbarere Stoffe, men ogsaa deri, at Priserne selv paa de ordinære V arer gjennemgaaende vare adskilligt høiere. Af de enkelte Slags Manufakturvarer falder Tilvæxten forholdsvis temmelig jevnt baade paa Silke, Uldog Lin og Hampevarer, mindre derimod paa Bomuldsvarer. Specielt kan det nævnes, at Indførselen af Seildug, der i Aarene aftog fra over 1/ Mill. Kr. i 1874 til mindre end I Mill. i 188o, i 1881 atter har hævet sig lidt, nemlig til i Kr. Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) har Indførselen været større end nogensinde for, idet den udgjor Kilogram, hvilket er 4 A, Kilog. mere end i 1877, der hidtil har været det største Importaar. Ikke destomindre var Indførselsværdien paa Grund af de stærkt reducerede Priser over Mill. Kroner mindre end i 1877 ( Kr. mod Kr.). Ogsaa af Stenkul er der i 1881 bleven indført mere end i noget tidligere Aar, og androg Importen til henved 6 Mill. Hektoliter eller næsten 000 Hektol. mere end i Samtidigt ere Priserne gaaede lidt op, saa at Importværdien er steget fra Kr. i 1880 til Kr. i Indførselen af "'ern, uforarbeidet saavelsom i Arbeide, samt af Maskiner var, som det vil erindres, i Aarene gaaet stærkt ned. Det sidste Aar viser nu igjen en temmelig betydlig Stigning. Navnlig gjæld.er dette Rujern, hvoraf Indførselen i 1881 udgjorde io i14 Ton mod Ton i 188o, medens den dog endnu maa staa adskilligt tilbage for enkelte tidligere Aar, navnlig 1877, der kunde opvise en Import af 19 6 Ton. Den samme Bevægelse, omend ikke saa store Fluktuationer, viser Stangjern, hvoraf der indførtes : i Ton, i A, ii 000 Ton og i Ton. Værdien af indførte Maskiner udgjorde noget over Mill. Kr. mod i Kr. i 188o, i Kr. i 1879, I Kr. i 1878 og Kr. i Indførselen af Jernbaneskinner var i i I A, Ton men er nu gaaet ned til 3 3 Ton i 188o og Ton i 188i. Idet man forovrigt med Hensyn til de enkelte Indførselsartikler henviser til Tabellerne, skal man alene fremhæve, at Indkjobet af Skibe fra Udlandet igjen

10 VIII C. No. 3. (1881.) er betydeligt forøget, og navnlig, at der ingensinde er bleven anskaffet et saa stort Antal Dampfartøier som i Sammenfatter man alle de forskjellige Indførselsartikler under de to store Hovedgrupper : Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, vil man finde, at Værdien af de til sidstnævnte Gruppe henhørende Artikler fra 33.5 Mill. i 1879 og 37.3 Mill. i 188o er steget til 4.5 Mill. i 188i. I 1878 var Værdien 36.1 Mill., og alle disse Aar staa saaledes i heromhandlede Hen, seende betydeligt tilbage for Aarene 18777, navnlig 1874, da Indførselen i produktivt Øiemed udgjorde 6o Mill. Procentvis beregnet er denne Del af Importen gaaet op fra 4.7 pct. i 188o til 5.8 i Af tidligere Beretninger fremgaar, at det samme Procentforhold fra 31.7 pct. i 1866 efter haanden sank til 7.0 pct. i 1869, hvorefter det begyndte at stige, indtil det i 1873 naaede et Maximum af 35. pct. I de følgende Aar sank Procenten igjen først hurtigt til 6.6 pct. i 1876 og dernæst langsomt til 4.7 pct. i Det sidste Aar betegner saaledes atter et Vendepunkt og afgiver forsaavidt en ny Bekræftelse paa, at den her paapegede Stigen og Falden befinder sig i temmelig nøie Overensstemmelse med Konjunkturernes Gang. Vi gaa nu over til Udf9rselsartiklerne og betragte for det første den i Anhanget meddelte Tabel B, hvor deres samlede Værdi er fordelt efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Forenkler man her Klassifikationen, kommer man til det Resultat, at vore Exportvarer i Aarene have kunnet henføres under følgende Hovedgrupper: Aar. Produkter af Skovdrift og Træindustri Fiskeriprodukter. Andre norske Artikler. Gjenudforte fremmede Varer. Ialt. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr gjennemsnitlig o x Beregner man nu Procentforholdene, vil det befindes, at vore to fornemste Udførselsprodukter, Trælast og Fiskevarer, tilsammen udgjør omtrent 4/5 af den hele Udførsel, og at hvert af dem repræsenterer nogetnær samme Værdibelob. For det første gjælder imidlertid dette alene som et Gjennemsnitsforhold for et længere Tidsrum, idet navnlig i de senere Aar vexlende Konjunkturer have fremkaldt forholdsvis stærke Svingninger i Henseende til det indbyrdes For. 0'7/7Shold mellem Udførselens Hovedbestanddele. I Femaaret Yvar det saaledes Trælasten, der havde Overvægten, senere har det været Fiskevarerne, idet i de sidste 6 Aar Trælastens Procent har varieret mellem 31.9 og 40., Fiskevarernes mellem 35.0 og Dernæst er det at mærke, at disse to Hovedartiklers Betydning forholdsvis befinder sig i en jevn Tilbagegang, ikke fordi deres ab

11 C. No. 3. (1881.) IX solute Værd gaar ned det modsatte er jo tvertimod Tilfældet men fordi Udførselen af andre norske Produkter, saaledes som foranstaaende Tabel viser, er i stadig og rask Fremgang. Dette vil nærmere belyses af følgende Sammenstilling, der viser de forskjellige Hovedgruppers procentvise Andel i Exporten: Aar. Trælast og Fiskevarer. Andre Produkter. Gjenudforsel. Ialt. pct. pct. I. I 8667o gjennemsn o I 00 I 00 I00 I 0 C, Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1881 udførte Trævarer, o 000 Kr., falder paa den egentlige Trælast, Kr. paa Træmasse og paa Fyrstikker. Hvad særlig Trælasten angaar, har det udførte Kvantum i 1881 udgjort ialt Reg.Ton, hvilket er Reg.Ton mindre end det forgaaende Aar. Værdien er derimod den samme. Baade Kvantum og Værdi staar i de to sidste Aar betydeligt over de to næstforegaaende, men naar derimod ikke paa langt nær op til de tidligere store Traelastaar, navnlig 1873 og 1874, da Exportværdien for denne Artikels Vedkommende drejede sig om 55 Mill. Den i de to sidste Aar udførte Trælast fordeler sig paa de forskjellige Slags saaledes: Reg.Ton. Reg.Ton. Høvlet Last o88 Planker, Battens og Bord Iøvrigt Ialt Medens saaledes Exporten af skaaren Last i det sidste Aar var omtrent Reg.Ton eller 7 pct. mindre end i 188o, er Skibningen af høvlet Last voxet med over Reg.Ton eller omtrent 17 pct. Overhovedet har denne sidstnævnte Export aldrig naaet den Høide som i 188f. Det viser sig saaledes, at den for vort Land naturlige Høvleribedrift trives godt, et Faktum, som det navnlig er af Interesse at konstatere nu, efterat Tyskland paa Grund af sin prohibitive Toldtarif er stængt for os som Marked for høvlede Bord. Hvad vi har tabt i dette Land, bliver nemlig mere end opveiet ved, hvad der er vundet paa andre Kanter, hvilket nærmere fremgaar af følgende Tabel, der viser Udforselen af høvlet Last (angivet i Reg,Ton) i de tre sidste Aar til de forskjellige Lande.

12 C. No ) England Tyskland 1 45 Holland Frankrige Afrika Australien 4 06 Andre Lande Ialt II II o88 I Holland har, som det sees, vore Høvlerier et Marked, der tiltager stærkt i Betydning; medens dette Land for faa Aar siden indførte forholdsvis mindre Kvanta, hvoraf desuden før 1880 en stor Del gik til Tyskland, er det nu voxet op til at være vor næststørste Kunde. Dernæst kommer Frankrige, hvis Forbrug af den heromhandlede Artikel i de sidste Aar er gaaet betydeligt op. En forholdsvis endnu hurtigere Stigning viser rigtignok Udførselen til Lande udenfor Europa, men man har fra tidligere Aar Erfaring for, at disse Markeder ere meget fluktuerende ; Skibningen til Australien var saaledes i Aarene 1877 og 1878 over Reg.Ton men gik i 1879 ned til Reg.Ton. Et andet Produkt af Træindustrien, som paa faa Aar har arbeidet sig op til en ikke ringe Betydning i Landets Økonomi, er Træmasse. Heraf udgjorde Exporten: Ton til Værdi Kroner, I I I o Baade med Hensyn til Kvantum og Værdi har Udførselen altsaa været i uafbrudt og hurtig Tilvæxt, men navnlig er der i det sidste Aar, paa Grund af den ved de mange nye Anlæg stærkt udvidede Produktionsevne, pludselig gjort et langt Spring fremad. Endelig bør det i denne Forbindelse nævnes, at ogsaa Udførselen af Fyrstikker i de sidste Aar er steget meget betydeligt, idet den i 1881 udgjorde Kilog., mod i Kilog. i 188o, i Kilog. i 1879, I Kilog. i 1878 og i Kilog. i Gaa vi nu over til den anden store Hovedgruppe af vore Exportartikler, Fiskeriprodukterne, vil man se, at den samlede Udførselsværdi af de forskjellige herhenhørende Artikler har udgjort over 5o Mill. Kr., hvilket ikke blot er ca. 1 Mill. mere end i 188o og 7 Mill. mere end Gjennemsnittet for de fem Aar 18768o, men overhovedet ikke overgaaes af noget tidligere Aar, alene

13 C. No. 3. (1881.) X i med Undtagelse af 1876, da Værdien gik op til 51 Mill. Kr. Størsteparten af denne betydelige Tilvæxt falder paa Artikelen Sild, navnlig Fedsild, hvoraf der her i Landet ved Begyndelsen af 1881 fandtes store Kvanta efter det rige Fiske i Eidsfjorden senhostes Udførselen, der lige siden 1876 havde været i Nedgang og i 1880 ikke udgjorde mere end Hektoliter, steg derfor i sicistforlobne Aar til omtrent det dobbelte Kvantum, nemlig i Hektoliter, hvoraf Hektol. Fedsild mod i Dette er et vel saa stort Kvantum som den gjennemsnitlige Udførselsmængde i Aarene , skjønt man dengang endnu havde baade Vaarsilden og Storsilden. Paa Grund af de lavere Priser steg vistnok Værdien ikke i samme Forhold som Mængden, men den har dog at opvise en Forøgelse af 6 3/4 Mill. Kr. ( Kr. mod Kr. i 188o). Ganske omvendt forholder det sig med Klipfiskexporten, som udgjorde Kilog. mod Kilog. i 188o og Kilog. gjennemsnitlig i Femaaret Her ser man altsaa, at Udførselsmængden ikke blot er betydeligt mindre end det foregaaende Aar, som jo var exceptionelt, men overhovedet under det i den sidste Tid normale. Paa Grund af det uheldige Udfald af Labradorfisket gik imidlertid Priserne paa denne Artikel udover Høsten raskt i Veiret, og Exportens Værdi er derfor sammenlignet med det foregaaende Aar ikke blot ikke gaaet ned men endog steget fra Kr. til Kr., et Belob, der tidligere ingensinde har været naaet. Det samme Forhold gjenfinder man i Udførselen af Torfisk, kun at Prisstigningen her ikke var saa betydelig. Der exporteredes ialt Kilog. til Værdi Kr., hvilket i Mængde er Kilog. mindre, men i Værdi Kr. mere end gjennemsnitlig for de fem Aar Saa heldigt er det ikke gaaet med Afsætningen af de øvrige af vore Torskefiskerier faldende Produkter, Tran og Rogn. Hvad den førstnævnte Artikel angaar, holdt Priserne sig pa,a Grund af de indskrænkede Leverkvanta temmelig høie, men rimeligvis netop derfor synes Efterspørgselen at have været forholdsvis ringe, og den samlede Exportmængde gik derfor ikke op til mere end henimod Hektol., medens den i 188o androg til Hektol. og i Aarene gjennemsnitlig til Hektol. Værdien var Kr., hvilket er noget mere end de to foregaaende Aar men under Gjennemsnittet for det sidste Decennium. Endnu uheldigere synes Konjunkturerne at have været for Rogn, hvortil Grunden er at søge i det mislykkede Sardinfiske i Frankrige. Der udfortes kun 5 75o Hektol. mod Hektol. i 188o og henimod Hektol. gjennemsnitlig i 1E7680. Exportværdien androg til i Kr., hvilket er knapt /3 af den gjennemsnitlige Værdi i de sidste ti Aar. Udførselen af Fiskeguano er, skjønt den i Henseende til Kvantum var noget mindre i 1881 end i 188o, i jevn Tilvaext. Der exporteredes i: gjennemsn Kilog. til Værdi Kroner, I

14 XII C. No. 3. (1881.) Blandt de øvrige Artikler, der som foran oplyst i 1881 tilsammen androg til omtrent 1 pct. af den hele Export, skal man først fremhæve Landbrugsprodukter, hvis Udførselsværdi, omend ikke saa stor som i 188o, da den naa,ede den usædvanlige Høide af Kr., dog androg til Kr., et Beløb, der maa kaldes særdeles betydeligt, aldenstund den tilsvarende Værdi for det sidste Femaar (187680) gjennernsnitlig udgjorde 4 88o 000 Kr. og for Femaaret o 000 Kr. Den væsentligste Andel i denne Forøgelse falder paa Smørexporten, der allerede ovenfor er omtalt. Blandt de forskjellige Produkter af den textile Industri er Udførselen af Bomuldsgarn aftaget fra Kilog. til Kilog. i 1881, altsaa temmelig betydeligt; dette har, saavidt vides, sin Grund i, at et Spinderi, der for en stor Del arbeider for Export, midlertidigt havde indstillet Driften. Hvad de øvrige Artikler angaar, er derimod Udførselen steget saavel i Kvantum som i A, ærdi, og den samlede Exportværdi af de til denne Hovedgruppe hørende Varer er gaaet op til lidt over 4 Mill. Kr. rood gjennemsnitlig Kr. i Aarene og 3 o6o 000 Kr. i Af Ertser og Malme er Udførselen aftaget fra 75 Ton, værd Kr., i 188o til Ton, værd i Kr., i 188i. Derimod har Apatitexporten fra Gruberne i Bamble været drevet i større Maalestok end nogensinde, og den samlede Udførsel androg til 8 99 Ton mod Ton i 1880 og Ton gjennemsnitlig i Femaaret Ogsaa Udførselen af Is er steget i Henseende til Mængde, nemlig fra Reg.Ton i 188o til Reg.Ton i 188i ; paa Grund af de lavere Priser er der imidlertid desuagtet en Nedgang i Værdien fra Kr. til Kr. Det samme gjælder Som og Spiger, hvoraf Udførselen, som det vil erindres, i 188o tog et saa, stærkt Opsving, idet den fra en Gjennemsnitsvaardi af ca. 000 Kr. i Aarene 1878 og 1879 gik op til I Kr. I sidstforløbne Aar er Exportkvantummet yderligere steget fra 079 til 354 Ton, men Værdien er gaaet ned til Kr. Forøvrigt tillader man sig at henvise til de tabellariske Sammenligninger med tidligere Aar, der som sædvanligt ere meddelte saavel i Anhanget til nærværende Indledning som i selve Tabelværket. Sluttelig tror man at burde tilføie, at riar nærværende Aargang af Handelsstatistiken først udkommer A, 3 Maaneder senere end i de sidste Aar sædvanligt, har dette sin væsentligste Grund i Sygdomsforfald blandt Bureauets Personale. Denne Forsinkelse vil imidlertid ikke drage til Følge for Fremtiden, og med næste Aargang skal man igjen, om ikke uforudseede Omstændigheder indtræffe, atter være A. jour. Kristiania den 4de September 188. Boye Strom, kst

15 Anhang.

16 X IV C. No. 3. (i88i.) A. Norges Handelsomsætning med Hoved oversigt I Gjennemsnit A. Værdi (valeurs) Indforsel (importation) Kroner. Udførsel (exportation) 3. Sum af Indførsel og Udførsel (importation et exportation réunis).. Kroner B. 4. Folkemængde (population) C. Værdi pr. Indbygger (valeur par habitant): 5. Indfersel Kroner 6. Udførsel 7. Sum af Ind og Udforsel I ' I I I I I B. Indførselsværdi og Udførsels Vareslags. I Gjennemsnit I hvert I. Indforselsværdien fordelt efter Beskaffenheden af Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. de Behov, der ved samme søges tilfredsstillede : 95.6 a. Fortæringsgjenstande 1) h. Beklædnings og Toiletgjenstande ) C.Hustilbehor og Udstyrsgjenstande 3) d. Kunstgjenstande, Bager, Papir m. m. 4) e. Produktionsformadenheder (Raastoffe in. m.) 5) f. Skibs fornødenheder 6 ) g. Skibe 7) h. Maskiner, Redskaber og lignende Produktionsmidler 8) Indforsel til Forbrug (ad) 9) Samlet Indførsel (Guld, Selv og rede Penge ikke. Indforsel i Produktionsøiemed (eh) medregnet) 11) II. Udterselsværdien fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel : a. Produkter af jordbrug og Fædrift m. m. 1) b. Produkter af Skovdrift og Træindustri 3) Loo C.Produkter af Sæl og Hvalfangst samt..jagt 14) o d. Fiskeriprodukter 15) e. Produkter af Mineralriget, uforarbeidede 16) f. Produkter, halv eller helforædlede, hvorunder 3.31 Metaller 17) g. Produkter af Spinde og Væveindustrien 18) h. Produkter af andre Industrigrene 19) I. Ialt andre Artikler end Træ og Fiskevarer (a c eh) ) Gjenudførte fremmede Varer 1) Samlet Udførsel (Guld, Sølv og rede Penge ikke 1.93 medregnet) ') ) Objets de consommation alimentaires. ) Objets servant à l'habillement et à la toilette. 3) Objets 5) Matières brutes et autres objets servant a la production. 6) Besoins de la marine marchande. 71 Navires. servant à. la production (matières brutes, instruments de travail etc.). ii) Importation totale (non compris les monexpéditions arctiques). 15) Produits de la pèche.16) Produits du règne minéral, bruts. 17) Idem fabriqués norvégiens autres que ceux des forks et des peches. 1) Commerce de transit et réexportation. ) Exportation PMW

17 Udlandet i 1881 og foregaaende Aar. C. No. 3. (1881.) XV I hvert af Aarene NO IO ,o I I I I I I I I I I raerdi i 1881 og foregaa.ende Aar. f Aarene I Gjennemsnit I hvert af Aarene No. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct , IO 14.5 IO ,58 0.7II , , I. a. b. C. d. e. f. g. h. I i I , a. b. C. d. e. f. g. h , rvant à la construction, aux besoins et à l'ornement des habitations. 4) Objets servant aux besoins intellectuels. Machines, outils et autres instruments de travail. 9) Total des objets de consommation. Io) Total des objets lies et lingots). 1) Produits agricoles. 13) Produits forestiers.1 4) Produits de la chasse (y compris les i demifabriqués. 18) Produits de l'industrie textile. 19) Autres produits industriels. 0) Total des produits tale (non compris les monnaies et lingots).

18 XVI C. No. 3. (i88t.) C. Den udenrigske Omsætnin 1 I. Værdi. Lande. I Gj ennemsnit I hvert al A. Indforsel: I. Tyskland Storbritannien og Irland Soo Ioo Ioo 3. Danmark oo Sverige 5. Rusland og Finland II Frankrige ' Soo ioo Holland oo Lande udenfor Europa Soo B. Udforsel: Storbritannien og Irland IO. Tyskland I I II. Sverige Soo Soo 1. Spanien 9 87! Soo IO o 13. Frankrige Soo Soo Holland i ioo469! Danmark r Rusland og Finland Soo I 57. Lande udenfor Europa I I 179 C. Samlet Omsætning. 18. Storbritannien og Irland 19. Tyskland 0, Sverige 1. Danmark. Frankrige 3. Rusland og Finland 4. Spanien 5. Holland 6. Lande udenfor Europa 7. Belgien 8. Italien og østerrige oo ! Soo Soo II 305 wo IS IO IO xo Soo

19 C. No ) XVII med de vigtigste Lande. II. Procentforhold. Aarene I Gj ennernsnit I hvert af Aarene N O o lo II 1 pct. pct ioo oo 0 5o io io I o wo pct. pct. pct. pct , i.i o9 3oo II I I I I o o o I 6 I I o I RD I I I wo oo

20 i XVIII C. No. 3. (1881.) D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. Byer. I Gjennem snit I hvert af Aarene I88I. I. Værdi. I A. Indtersel: I. Kristiania oo oo Bergen Trondhjem II II II 000 II Sum af disse Byer moi TOO I De øvrige Byer ToS Soo Soo Ialt Soo oo oo oo B. Uilforsel: I. Kristiania Soo IS Bergen o Soo Trondhjem Sum af disse Byer goo 5. De øvrige Byer.... 6o Soo Ialt 10 8o I Soo C. Samlet Omsætning.. I. Kristiania oo Bergen mo Soo 3. Trondhjem oo Soo oo Sum af disse Byer mom Soo Ioo De øvrige Byer wo Ialt Soo o6 Soo II. Procentforhold. A. Indforsel: pct. pct. pct. pct. pct. pct. I. Kristiania Bergen Trondhjem S.o Sum af disse Byer De øvrige Byer Ialt B. Udforsel: I. Kristiania Bergen Trondhjem Sum af disse Byer De evrige Byer Ialt moo I00 WO C. Samlet Omsætning: I. Kristiania Bergen Trondhjem Sum af disse Byer De øvrige Byer Ialt 100 I00 WO I I00

21 C. No. 3. (1881.) XIX E. De vigtigste Toldforandringer i Vareslags. 1/7 88 1/ / / Bast : andet Arbeide Blyant Bomuldsvarer og Linvarer : Dreil og Damask Varer af Bomuld, Lin, Silke og Uld : Blonder, Bobbinet etc. Corned beef etc Cochenille og Indigo Stearin, Margarin etc Talg Linfrø Raps og Rofre Fænghætter, andre Hatte eller Huer, andre Honning Fortepianoer, flygelformede Orgler Harmoniums med Fodklaviatur uden Andre musikalske Instrumenter Dele til musikalske Instrumenter Kornvarer, uformalede : Boghvede Byg Bonner, Erter og Lindser Hvede Mais Malt Rug formalede : Gryn af Boghvede Byg Koste og Børster af Ris, Siv Kurve af Kviste etc. : ellers Lamper, forgyldte, forsølvede etc Linvarer : Sprøiteslanger Geværer og Pistoler andre Dele end Geværpiber Ternarbeide : Dørvridere etc. Plader under 3 1/4 mm. tykke : malet etc. ellers andet smedet eller valset, ellers Zink i Arbeide : ellers Rør, flettede Arbeider deraf Siv i andet Arbeide Saalelaeder og Bindsaalelæder Skomagerarbeide af andet Toi eller af Saffian af andre Slags Skind : med Saaler af Træ andre Mat. Transparentsxbe Lister, ornamenterede Smergellærred og Sandlærred Bogbinderlærred Filt, anden Personvogne, firhjulede, helt eller halvdækkede andre Vox pr. Kil fri. pr. Kil fri. fri. pr. wo Kil t 0.55 fri. pr. Stk. 0.0 pr. Kil. 0.0 pr. Stk. 6o.00 a. v. 8 pct. pr. Stk pr. Kil pr. 500 Kil pr. Kil pr. ioo Kil pr. Kil fri. pr. Kil frit. frit. pr. Kil pr. Stk fri. pr. Kil / /3 pr. Hektol pr. Kil. 5331/3 pr. Stk og 0.0 pr. Kil pr. Stk a. v. 10 pct. pr. Hektol pr. Kil. 0. pr. Hektol fri. pr. Kil. 0.io fri. fri. pr. Kil fri. fri. fri. pr. Kil o a. v. 10 pct. pr. Kil / a. v. 10 pct. pr. Kil. 0.7 fri. pr. Stk pr. Kil /3 A n m. Tarifsatserne for «Skind for Bundtmagere» undergik flere væsentlige Forandringer, idet der foretoges dels Nedsættelser og dels Forandring af Grupperingen, der umuliggjør en Sammenstilling i ovenstaaende Tabel.

22 XX C. No. 3. (1881.) F. Toldintraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. Vareslags. I Gjennemsnit I hvert af Aarene So o. 'SS' moo Kr. I000 Kr. I000 Kr. woo Kr. I000 Kr. moo Kr. I000 Kr. moo Kr. Kornvarer I Kaffe I The SO SO 9 us I io Sukker I Sirup Tobak I SS S I Igo Andre Kolonialvarer.... 'SS Brændevin og Spiritus i Vin Manufakturvarer I I Petroleum, Paraffinolie etc Sog Salt Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne $) bo 744 IO 45 1 SSS Aaret regnet fra Iste Februar til 3ite Januar. G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram gjennemsnitlig I So , H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 50 pct.s Styrke samt deraf erlagt Told. og Tilvirkningsafgift. Aar. Forbrug.*) Forbrug pr. Indbygger. Told og Tilvirkningsafgift. Liter gjennemsnitlig S IO ' II o S ISSo Gjennemsnitsstyrken for indført Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 3 Aar udgjort: Aar. For Brændevin. For Spiritus. For Brændevin og Spiritus overhovedet. Indenlandsk Produktion. pct. pct. pct. Liter Igo o i

23 Indførsel og Udførsel (Importation et Exportation) A._aret (pendant l'année lf3e3l)

24 C. No. 3. (1881.) No, 1. Indførsel og (Importation et exportatior Vægt, Værdi og Toleibelo'b Samtlige Varemængders Vægt i Kilogram. (Poids net exprimé en kilo.) Var egrupp en') (Classes de marchandises.) Indforsel af fremmede Varer. (Importation.) Udførsel af norske Varer. (Exportation.) Udforsel af fremmede Varer. (Réexportation.) I. Levende Dyr. Madvarer af Dyr a. Fiskevarer b. Andre 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer : a. Kaffe b. The C. Sukker, i Toppe og lyst mørkt e. Sirup f. Tobak g Andre 5. Frugter, Havevæxter m. m 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe m. ni.: a. Uld b. Bomuld C. Lin, Hamp, Stry m. m d. Drev, Klude, gamle etc. 8. Garn og Rebslagerarbeide : a. Garn b. Rebslagerarbeide 9. Manufakturvarer af Spindestoffe ro. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn m. m. : a. Rogn, Lever og Fiskeguano b. Ellers I I. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn na. m Fedt, Talg, Olie, Tjære, Gummier na. ni. : a. Tran og Spæk b. Ellers 13. Fabrikater af Fedt, Talg o. s. v. Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede 15. Trævarer, forarbejdede 16. Farvestoffe 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 0. Mineralier Raastoffe : a. Stenkul b. Salt C. Is d. Andre I. Mineralier : Fabrikater. Metaller, raa og halvforarbeidede 3. Metaller i Arbeide 4. Skibe, Vogne, Maskiner og Diverse : a. Skibe b. Ellers Ialt for II Si ' I II ) Les termes norvégiens des marchandises sont traduits dans les tableaux no. SZ 3, 4) Droits perçus a l'exportation calculés d'après les quantités exportées or I I ' o ' ro ' ) Droits perçus

25 C. No.0381.) Udførsel i par classes de marchandises.) (Poids, valeur et droits perçus.) Værdi i (Valeurs exprimées en kroner de fr.) Toldbeleb i (Droits perçus exprimés en kroner.) Indførsel af fremmede Varer. (Importation.) Udførsel af norske Varer. (Exportation.) Uffersel af fremmede Varer. (Réexportation.) Indførselstold, Indførselstold, beregnet efter de beregnet efter de ifølge Tabel No. ifølge Tabel No. l 1881 i nd, cfr. 3 og 4, i for te Vare T881 forbrugte mængder. ) Varemængder. 3) Udførselstold, beregnet efter de opgivne Udførselsmængder. 4) No I II 8 45 II Soo 90 goo 8o o6o I SOO 135 I I I 833 6o I I I ou Soo S ioo I 07 Soo I I I I I Soo 407 Ioo Ioo Soo Ioo Ioo 3 78 Ioo I wo o roc) , 40 I00 I oo oo Soo I I Soo I I 157 Soo 7 Ioo Ioo I I loo I.. a. b a. b. C. d. e. f. g a. b. C. d I a, l'importation calculés d'après les quantités importées. 3) Idem calculés d'après les quantités mises en consommation. s. a. b. 9. IO. a. b. Il. 1. a. b a. b. C. d a. b.