Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Trykt 1906: Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés.) - 2. Folkemængden Bevægelse 1901 og (Mouvement de la population.) - 3. Kriminel Retspleie 1901 og (Statistique de la justice criminelle: Procédure.) - 4. Folketælling 3 December Hovedoversigt. (Recensement. Apergu général.) - 5. Skolevæsenets tilstand (Instruction pûblique.) - 6. Fagskolestatistik (Eoles professionnelles.) 7. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de l' Administration générale des prisons.) - 8. Socialstatistik. IV. Arbeids- og Lønningsforhold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhverv i Norge. (Statistique sociale et du travail. IV. Situation économique et sociale des couturieres a Kristiania, et salaires d'autres ouvrières en Norvège.) - 9. Norges Handel (Commerce.) Rekrutering (Recrutement.) Den almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) Norges kommunale Finanser (Finances des communes.) Norges Skibsfart (Navigation.) Private Aktiebanker (Banques privées par actions.) Veterinærvæsenet og kjedkontrollen (Service vétérinaire et l' Rspection de la viande.) Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du trainil.) 17. Norges postvæsen (Statistique postale.) Norges Sparebanker (Caisses d'épargne.) Norges Fiskerier (Grandes péches maritimes.) Fattigvæsenet 1903 og (Assistance publique.) Norges Telegrafvæsen 1905/06. (Télégraphes et téléphones de l' État.) De offentlige Jernbaner 1905/06. (Chemins de fer publics.) Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Civil Retspleie 1903 og (Justice civile.) 25. Folkemængdens Bevægelse Hovedoversigt. (Mouvement de la poptdation. - Aperçu général.) Forsømte Børn (Traitement' des enfants moralement abandonnés.) Trykt 1907: Nr. 27. Sk,ile-17+;latand (Instruction publique.) 28. Sindssygeasylernes Yirksornhed ( Hospices d'aliénés.) Rengselsstyrelsena arbog (Annuaire de l' Administration générale des prisons.) Skiftevmsenet samt Overformynderierne 1903 og (Successions, faillites et biens pupillaires.) Jordbrug og Redrift (Agriculture et élève du bétail.) De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvège.) Norges Bergværksdrift 1904 og (Mines et usines.) Folkemængdens Bevægelse 1903 og (Mouvement de la populdtion.) 35. Norges Handel (Commerce.) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Service vétérinaire et l' Inspection de la viande.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 87. NORGES HANDEL ("Statistique du commerce de la Norvège pendant l'année ) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. A S CHE HOUG & CO

4 For aarene se Nires Officielle Statistik, række 111. For aarene se Nwi%4.es Officielle Statistik, række TV, senest nr For aarene 1905, 1906 ot; 1907 se Norges Officielle Statistik, række V. 9, 35 o!.!. 63. STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Side. Indledning (med anhang) 0-25*. Tabeller Alfabetisk register over samtlige indførte og utførte varer med angivelse av deres løpenummer i toldtariffen Tabel I. Summarisk oversigt over den samlede indførsel og utførsel 2-2. Mængde, værdi og toldbeløp av samtlige indførte varer 4 3 a. 'Alængde, værdi og toldbeløp av samtlige utførte norske og fremmede varer b. Mængde og værdi av svenske transitvarer Kreditoplags-beholdningerne i hele riket ved utgangen av Toldintraderne ved samtlige toldsteder Værdi av de fra de forskjellige utenrikske steder indførte varer Værdi av de til de forskjellige utenrikske steder utførte varer Værdi av de til de vigtigste toldsteder indførte varer Værdi av de fra de vigtigste toldsteder utførte varer 78 - so. Indførselsmcengder av vigtigere varer fra de forskjellige utenrikske steder 8o - II a. Utførselsmzengder av vigtigere norske og gjenutførte fremmede varer til de forskjellige utenrikske steder b. Utførselsmængder av svenske transitvarer til de forskjellige utenrikske steder Indførselsmængder av vigtigere varer til de forskjellige toldsteder a. Utførselsmaengder av vigtigere varer fra de forskjellige toldsteder b. Utførselsmængder av svenske transitvarer over de forskjellige norske toldsteder Mængde og værdi av indførsel og av utførsel for hvert enkelt land i aarene 1907 og IS. De ved værdiberegningerne av de vigtigste indførselsartikler benyttede priser for hvert av aarene Samlet værdi av indførsel og av utførsel ved de vigtigste toldsteder i aarene 1907 og

6 Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice)... _. _... _.. _..,... I * --2,5 * Tableaux Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau n' I. Importations et exportations par groupes des marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandise, 4 3 a. Exportation par espèce de marchandises 35 3 b. Transit (provenance de Suède) par espéce de marchandises Quantités en entrepôts au 31 décembre 190S 66 Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs (les importations par classes de marchandises et par pays d'.e provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations par classes de marchandises et pax douanes 78 m. Importations des marchandises par pays de provenance o II a. Exportations des marchandises par pays de destination I I h. Transit (provenance de Suède) par pays de destination Importations des marchandises principales par douane, a. Exportations des marchandises principales par douane, b. Transit (provenance de Suède) par douanes norvégiennes Quantités et valeurs des importations et exportations par pays pendant les années 1907 et Prix moyens d'après lesquels a été calculée la valeur des principales marchandises de l'importation pour chacune des années 1889 h 1908, Total des valeurs des importations et exportations aux principales douanes norvégiennes pendant les années 1907 et

7 Indlednin g. Den samlede værdi av de mellem Norge og utlandet i 1908 omsatte varer med fradrag av svenske transitvarer, der ikke har været gjenstand for norsk handelsomsætning, er beregnet til mill. kroner, idet indforselen hadde en værdi av mill. kr. og utførselen en værdi av mill. kr., - av hvilken sidste 7.6 mill. kr. kommer paa gjenutførte fremmede produkter. De nævnte ikke medregnede svenske transitvarer hadde en beregnet værdi av 21.2 mill kr. ; kfr. tabel 1, 3h, 11h og 13h. Veg/en av den samlede omsætning er beregnet til mill. kg., hvorav mill. kg. falder paa indforselen og mill. kg. falder paa utførselen, her ogsaa fratrukket de svenske transitvarer. Man hitsætter følgende tabel, der viser værdien og vegten av vort lands handelsomsætning med utlandet i 1908, sammenstilt med de foregaaende 10 aar, idet man skal bemerke, at man her for sammenligningens skyld for alle aar har medtat de svenske gjennemgangsvarer, med undtagelse av den over Ofotbanen transiterte jernmalm. Den beregnede utførselsværdi av denne malm var i kr. ( ton) mot i kr. ( ton), og kr. ( ton) i Aar. Værdi (mill. kr.). Vegt (mill. kg.). Indførsel. Utførsel.. Indforsel. Utførsel a

8 2* Handelsomsætningen i aaret 1908 er saaledes med hensyn til værdien for indførselens vedkommende mindre end i 1907, men forøvrig større end i de tidligere aar. For udførselens vedkommende er den mindre end i 1906 og 1 907, men større end i de foregaaende aar. Hvad vegten angaar, er den for indførselens vedkommende større end i alle de tidligere aar, og for utførselens vedkommende mindre end i 1906 og 1907, men forovrig større end i de tidligere aar. Den samlede omsætningsværdi, altsaa indførsel og utførsel tilsammentat (bortset fra transit av svensk jernmalm), var i mill. kr. (2.96 pct.) mindre end i Herav falder paa indførselen 7.2 rnill. kr. (1.97 pct.) og paa utførselen 10.7 mill. kr. (4.53 pct ). Den samlede vegt av omsætningen viser sig i 1908, sammenlignet med det nærmest foregaaende aar, at være steget med mill. kg. eller med 2.30 pct. Indførselen er nemlig steget med mill. kg. (9.30 pct.), mens utforselen er gaat tilbake med mill. kg. (4.86 pct.). Forholdet mellem ind- og utforsel stillet sig i 1908 noget ugunstigere end i Underskuddet eller det, hvormed indforselen har oversteget utførselen i værdi, utgjorde nemlig i mill. kr., mot i mill. kr. I de tre sidste femaarsperioder , og var utførselens værdi i gjennemsnit henholdsvis 78.7, og mill. kr. mindre end indførselens. Det underskud, som handelsstatistikken viser, dækkes hovedsagelig ved andre poster i vor internationale omsætning. I første række kommer her i betragtning den utenrikske skibsfart, der dækker det meste av underskuddet, men som forøvrig i 1908 har git et mindre utbytte end i Desuten er der en række andre faktorer, bl. a. turisttrafikken, der av «Foreningen for reiselivets fremme i Norge» nylig er beregnet at gi aarlig en indtægt av ca. 12 mill. kr. 1 henseende til beløpet av de til landet inddragne utenlandske kapitaler kan oplyses, at der av statslaanemidler i 1908 er inddrat 0.6 mill. kr. og av Norges hypotekbank 1.6 mill. kr. Norges banks guldbeholdning er i de senere aar jevnt steget. Ved utgangen av 1903 utgjorde den 31.8 mill. kr. og ved utgangen av henholdsvis 36.8, 37.7, 45.6 og 48.3 mill. kr. Ved utgangen av 1908 var den paa omtrent samme høide som ved utgangen av 1907, nemlig 48.4 mill. kr. Med hensyn til enkelte av de vigtigste indforselsartikler skal man her fremhæve folgende : Av uformalte og formalte korvarer m. in. (herunder medregnet vikker og kli, der 'tidligere har været henført under gruppen «Forskjellige andre plante - stoffe», kvægfor) har importen i de 6 sidste aar utgjort:

9 3* Kornvarer Br-cad og andre fabrikater Tilsammen. Samlet værdi. ) uformalt. formalt. av korn. I 000 kg kg kg kg. Kroner ' ' Gjennemsnitiet for de fem aar *blir kg. til en værdi av kr. Det i 1908 indførte kvantum er, som det vil sees, i mængde noget mindre,.men i værdi betydelig større end dette gjennemsnit. Priserne har nemlig i 1908 været højere end i alle de foregaaende fem aar, hvilket vistnok væsentlig skyldes den mindre gode host i flere land. Den næste store hovedgruppe er meta/varer, hvorunder gaar alleslags metaller, saa,vel raa og halvforarbeidet som i arbeide, altsaa hovedgruppe 22 og 23. Importværdien utgjorde i 1908 i det hele kr., hvorav faldt kr. paa raa eller halvforarbeidede metaller og kr. paa metaller i arbeide. Blandt de forste faldt igjen kr. paa rujern, staal, stangjern og jernplater, hvorav importen utgjorde ton, hvilket var noget mere end i 1907 ( ton). Indførselen av rujern utgjorde.i ton eller noget mere end i 1907 ( ton). Indførselen av stang. og baandjern utgjorde i ton mot ton i 1907 og indførselen av alle slags jernplater ton mot ton i Indførselen av ra,amateriale for jernindustrien (rujern, staal, stangjern og jernplater) er i det hele betydelig steget i løpet av de senere aar. I 1901 var saaledes den samlede indførsel ton, i ton og i 1908 er den gaat yderligere op til ton, hvilket repræsenterer en stigning siden 1901 paa over 61 pct. 1 betydning efter metalvarer kommer gruppen manufakturvarer. Indbefatter man under denne gruppe foruten manufakturvarer i snevrere forstand (gruppe 9) tillike «garn og traad, repslagerarbeide etc» (gruppe 8), vil man finde, at indførselen utgjorde: kg. til værdi kr Aaret 1908 staar altsaa, saavel hvad mængde som værdi angaar, under 1907, men forøvrig over aarene 1904, 1905 og 1906,

10 4 Av kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste varegruppe, indførtes i: kg. til værdi kr c « q « Indforselen av disse varer i 1908 var, hvad mængde angaar, noget mindre end i 1907, mens værdien paa den anden side viser nogen stigning. Av de enkelte hovedartikler var importen i de 5 sidste aar (angit i kg.): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Beregnes det midlere forbruk pr. indbygger, kommer man for disse artiklers vedkommende til følgende resultat (jfr. anhangstabel I' samt tabel 4): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig 3.74 kg kg kg kg _ ) _ _ Forbruket av k a f f e har siden 1892 og indtil 1903 været jevnt stigende, kun med en mindre nedgang i 1900, og naadde i 1903 sit hoidepunkt. I 1904 og 1905 gik det imidlertid igjen betydelig tilbake. I de 2 aar derefter, 1906 og 1907, er det paanyt steget, og forbruket i 1908 er ikke synderlig mindre, end hvad det var i Efter sukkertoldens nedsættelse fra 40 øre til 30 øre pr. kg. fra 1 juli 1891 og videre til 20 ore fra 1 august 1892 er forbruket av sukker merkbart tiltat. Fra og med 1902 har man desuten - hvad der tidligere ikke er skedd - i ovenanforte opgaver fratrukket det sukker, der er medgaat til 1) Ved beregningen av tobaksforbruket bar man tidligere kun medtat indført raatobak (tobaksblade), mens man fra og med aaret 1896 ogsaa har medtat tobaksfabrikata. Pen forskjellige beregningsrnaate medfører en stigning av ca, 0.05 kg.

11 5* fabrikation av den kondenserte melk, der er utført i samme aar, saaledes at de opførte tal, sammenlignet med aarene før 1902, i virkeligheten skulde sættes højere. I 1904 fandt der dog en betydelig nedgang sted, der vistnok kom av de høiere priser og antagelig store beholdninger av varen. I er forbruket av sukker igjen stadig tiltat, uagtet tolden fra 30 september 1905 blev forhoiet til 30 øre pr. kg. Fra 1 januar 1909 er, som bekjendt, sukkertolden igjen nedsat til 20 ore pr. kg. Forbruket av sirup har likeledes tiltat i de senere aar, kun med nogen nedgang i I 1902 var det paa sit høieste. I de tre paafølgende aar 1903 l905 gik det jevnt nedover, men er i 1906 og 1907 igjen steget. Derimot er forbruket i 1908 gaat overordentlig ned. Det er endog under gjennemsnittet for Nogen paaviselig grund hertil kan ikke meddeles, medmindre det kan antages, at nedgangen for nogen del skriver sig fra, at «melasse med tilsætninger», der anvendes som forstof, i 1908 i større utstrækning end tidligere ved toldkamrene er henført under sin rette gruppe «Forstoffe», hvorved indførselen av «almindelig sirup og melasse» (toldtarif-nr 641, 1908) tilsyneladende er blit saameget mindre. Det viser sig ogsaa, at der blandt forstoffe i 1908 av «melasse med tilsætninger» er indført omtrent dobbelt saa meget som i 1907, nemlig i kg. mod i kg. For tobakk ens vedkommende har forbruket i de senere aar været i nedgang sammenlignet med gjennemsnittet for femaaret En undtagelse danner kun aaret 1901, da forbruket steg ganske betydelig. Denne forhøielse maa dog væsentlig tilskrives en forcert fortoldning av de paa kreditoplag henliggende varer umiddelbart for den i oktober 1901 besluttede toldforhøielse. Som følge herav er ogsaa det for 1902 beregnede forbruk sunket ganske uforholdsmæssig. I de derpaa følgende aar er forbruket igjen gaat op og har især været betydelig i de to sidste aar. Man skal her bemerke, at de forsøk med dyrkning av tobak, der har været gjort her i landet i de senere aar, ikke har hat et saadant resultat, at det faar nogen væsentlig betydning ved beregningen av det gjennemsnitlige tobaksforbruk pr. individ. Av fetevarer, hvorunder henføres alt, hvad der i hovedgruppe 2 betegnes som nalatvarer av dyr», var indførselsværdien i mill. kr., mot kr. i 1907 og 16.8 mill. kr. i Det er dog at bemerke, at der herunder er indbefattet større partier av saltet eller tørret fisk, væsentlig saltet sild, der fra Island indføres til Vestlandsbyerne, men herfra igjen for den største del eksporteres. I 1908 blev der saaledes av disse varer gjenutført for 2.1 mill. kr. Blandt fetevarer spiller flesk og kjoi den største rolle,

12 6* Av esk og k. ot, alle slags, indførtes i: kg. til værdi kr « « « « « Indforselen av disse varer har som det sees, i aarenes lop, hvad mængde angaar, været op- og nedgaaende. I 1907 ou 1908 var den mindre end i 1905 og Med hensyn til priserne har disse for fleskets vedkommende i de senere aar fluktueret meget. I 1902 var de saaledes oppe i 0.90 kr. pr. kg. (ca. 14 pct mere end i det nærmest foregaaende aar), i 1904 sattes de til ca kr. pr. kg., men er i beregnet at ha været omkr kr. pr. kg. Priserne jaa kjot, der i tidligere aar har holdt sig omtrent uforandret (ca pr. kg ), har i de 4 sidste aar været endel hoiere (i 1908 omtr pr. kg.). Av den for 1908 anforte varemængde utgjorde indførselen av flesk kg. mot i 1907 og 1906 henholdsvis kg. og kg. Værdien er for 1908 beregnet til 3.1 mill kr. mot 3.8 mill. kr. og 4.2 mill. kr. i 1907 og Av de indførte kvanta flesk og kjøt er: i kg., i kg. og i kg. igjen eksportert, hovedsagelig over Trondhjem og Kristiania til Sverige. Eksporten utgjores væsentlig av flesk. Itnporten av smor og margarin, der i en længere aarrakke har avtat baade i mængde og van-di, synes imidlertid i aaret 1905 at ha naadd et lavmaal. I 1906 og 1907 steg saaledes importen av disse produkter paany og 1907 stod i saa henseende over de nærmest foregaaende 10 aar. I 1908 er imidlertid importen igjen gaat ned til henimot, hvad den var i Importen utgjorde: kg. til værdi kr « « « « « hvorav i kg margarin. I denne forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er blit ut før t betydelige partier norsk meierismor samt tillike norsk margarin, I 1908 er der saaledes utført kg. smør (værdi kr.) mot kg,

13 7* (værdi kr.) i I 1905, da denne utførsel naadde sin 'største højde, utførtes kg. (værdi kr.). Av margarin utfortes der i kg. (værdi kr.) og i kg. (værdi kr.). Man skal i tilslutning hertil bemerke, at utførseren av kondensert melk samt sterilisert melk og flote i de senere aar er steget i en overordentlig grad, nemlig fra kg. i 1886 til kg. - i Indforselen av brændevin og spit, der i tiaarsperioden utgjorde ca. 2 1/4 mill. liter pr. aar, har i de følgende aar avtat betydelig og indtil og med 1897 kun dreiet sig om 1,mill. liter. Senere er indførselen igjen steget, indtil den i 1901 naadde op til 1 1/2 mill., liter. I de paafølgende seks aar, , er indforselen mere eller mindre avtat, idet den i intet av disse aar har været saa hoi som i I 1908 er imidlertid indførselen igjen gaat op til vel 1.6 mill. liter. Utforselen av brændevin og sprit har likeledes gjennem aarene været op- og nedgaaende. I var der en overskudsutførsel, der i 1896 utgjorde over 1/2 mill liter og i de to følgende aar endog gik op til omkr. 1 1/2 mill. liter aarlig. I er utførselen igjen avtat, mens den fra og med aaret 1904 paany er steget, saa overskudsutførselen i 1906 var over 112 mill liter. I 1907 og 1908 har imidlertid indførselen atter overskredet utforselen, i 1908 endog med henved liter. Aar. Indførsel av brændevin og sprit. Samme omsat til 100 pct. styrke. Utførsel av brændevin og sprit. Samme omsat til 100 pct. styrke. ' Overskudsindførsel av 100 pct. styrke Liter Liter Liter Liter Liter , Den indenlandske pr oduk ti on har i det sidste femaar utgjort, angit i liter à 100 pct. : i liter, i liter, i liter, i liter og i liter. Det indenlandske forbruk av brændevin svarer efter beregningen for det sidste aar til ca liter A, 100 pct. eller 1.57 liter pr, indbygger (3.14 à 50 pct,), mot 1.52 liter à. 100 pct i 1907

14 8* Av /ysojer (petroleum og parafinolje) indførtes i kg. til en værdi av 5.9 mill. kr., mot i kg. til en værdi av 3.6 mill. kr. Det indenlandske forbruk er for de sidste ni aar beregnet saaledes: kg Forbruket er, som det sees, siden 1900 i det hele gaat op, om det end har variert noksaa meget i de forskjellige aar. Sin største Imide har det naadd i Av stenkul er der i 1908 indført ton (i ton) til en værdi av 28.9 mill. kr. (i mill. kr.), altsaa stigning baade i mængde og værdi. Av cinders og koks indførtes i ton (i ton) til en værdi av 2.9 mill. kr. (i mill. kr.), altsaa ogsaa her stigning baade i mængde og værdi. Priserne paa saavel stenkul som cinders og koks har i 1908 været noget lavere end i Av maskiner indførtes der i 1908 for 15.2 mill. kr. mot 15.5 mill. kr. i 1907 og 8.7 mill. kr. i Den overordentlige stigning i indførselen, der fandt sted fra 1906 til 1907, viser sig altsaa ikke at have været kun forbigaaende. Den maa vistnok opfattes som et sikkert tegn paa industriens sterke fremgang i landet. Indkjespet av fartoier har i 1908 saavel for dampskibenes som for seilskibenes vedkommende været betydelig mindre end i de foregaaende 4 aar. Den samlede værdi av det hele indkjøp var i kr. mot i kr. og i kr. Man henviser forøvrig til folgende opgaver for de fem sidste aar : Dampskibe. Seilskibe. Antal.Reg.ton. Værdi (kr.). Antal. Reg.ton. Værdi (kr.).,'" Angaaende det indenlandske skibsbyggeri henvises til skibsfartsstatistikken.

15 Av de vigtigere indførselsartikler kan til shitning noevnes funstike gjedningssioffe. Der er herav i de senere aar indført stedse stigende mængder. I 1890 indførtes kg, i kg. og i 1907 steg ind førselen endog til kg. med en beregnet værdi av 1.9 mill. kr I 1908 var indførselen heller ikke liden, nemlig henved 42 mill. kg. Den stedse økende indførsel av disse varer tjener som bevis for jordbrukets stadige fremgang ved indførelse av en mere og mere intensiv drift. Fordeler man samtlige indførselsartikler paa de to store hovedgrupper: indførsel til forbruk og indførsel i produktionsoioned, - idet man for sammenligningens skyld for de tre sidste aar baade opstiller beregningen som før (): med tillæg av de svenske transitvarer) og efter den i foregaaende aargang gjennemførte utsondring av disse -, blir resultatet for de 5 sidste aar (jfr. de i anhanget til nærværende indledning under B givne detaljerte opgaver): Absolute tal (mill. kr.). Procenter. Aar. Indførsel til forbruk. Indførsel i produktionsøiemed.. Indførsel til forbruk. Indførsel i produktionsøieme*d.. a. Iberegnet transitvarer : b. Med fradrag av transitvarer : Angaaende forholdet mellem den del av indførselen, der er bestemt for det daglige forbruk, og den, der er bestemt til at anvendes i produktionens tjeneste, henvises til, hvad derom er anført i tidligere aarganger av handelsstatistikken. Man skal her kun bemerke, at procenten av indførsel til forbruk, der i 1894 var 64.3, senere stadig er gaat ned, indtil den i 1907 kun utgjorde eller efter den nyere beregning , medens omvendt indførsel i produktionseriemed i 1907 er steget til henholdsvis omtrent 51 og 47.7 procent. I 1908 er forholdet, som det vil sees, ikke fuldt saa gunstigt som i 1907 og 1906.

16 Værdien av vort lands utforselsartikler har i a.arene utgjort, som følger (jfr. anhangstabel B): Aar. Produkter av skogdrift og træindustri. Fiskeriprodukter. Andre norske artikler. Gjenutforte fremmede varer. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr ) ) ] ) Vore to fornemste utforselsprodukter, trævarer og fiskeriprodukter, der i midten av sekstiaarene utgjorde henimot 9/to av den hele utførsel, har i de senere aar været under eller omkring Vio. Deres absolute værdi er vistnok, sammenlignet med hint tidsrum, steget ikke ubetydelig, men eksporten av andre norske varer er ogsaa i det hele forøket. Procentvis beregnet utgjorde de forskjellige hovedgruppers andel i eksporten: Aar. Produkter av skogdrift og træindustri. Fiskeriprodukter. Andre norske artikler. Gjenutforte fremmede varer.. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct ) ) ) Av den samlede værdi av de i 1908 utforte norske produkter av skogdrift og //wind/at/7; kr., falder kr. paa den egentlige trælast, kr. paa træmasse og cellulose og kr. paa fyrstikker. 1) Herav falder paa svenske transitvarer, der ikke har været gjenstand for handelsomsætfling, i , i og i mill. kr. 2) Herav falder paa svenske transitvarer i pet, i pct. og i pct.

17 11* Av den egentlige irce/asi har det eksporterte kvantum i de sidste fern aar utgjort: Hoylet Skaaret Aar. last. last. Ilugget Rund last. last. Splitved, Stav.brænde etc.. m 3. m 3. m 3. m Trælasteksporten har, som det sees, i 1908 været betydelig mindre end i de foregaaende 4 aar og viser nedgang paa alle hovedgrupper. En ikke ubetydelig del av den fra Norge utførte trælast er av svensk oprindelse, nemlig foruten de i tabel 2, side 20, note 2 anførte kubikmeter tillige adskilligt tommer, der fra Sverige føres over i det Fredrikshaldske og andre vasdrag. Omvendt gaar der adskilligt tommer fra Trysilelven over i Klaraelvens vasdrag, som heller ikke medtages i handelsstatistikken. Utførselen av høvlet og skaaret last tilsammentat utgjorde i M 3 eller henimot 21 pct. mindre end i Utskibningen av hugget last, d. e. bjelker in. m., der i 1906 viste en stigning fra 1905 av vel 11 pct., tiltog yderligere i 1907, men er i 1908 igjen avtat med ca. 9 pct, saa at den var omtrent den samme som i Utskibningen av pitprops, minetommer og anden rundlast utgjorde i M 3 eller 19 pct. mindre end i Utforselen av stav var i 1907 meget stone end sedvanlig, men er til gjengjaeld i 1908 avtat med hele 34 pct. Utforselen av splitved m. v. er gaat ned med 25 pct. I denne forbindelse kan forøvrigt nævnes, at store mængder av avfaldsved og splitved nu, i motsætning til tidligere, benyttes til cellulose og træmasse. Utførselen av træmasse og cellulose har i de fem sidste aar utgjort : ton til værdi kr (< < « « Disse tal indbefatter ikke svensk træmasse og cellulose, hvorav der i 1908 over norske havner tilsammerl utfortes ton. Den samlede utforsel av disse artikler over norske havner utgjorde saaledes i 1908 ca ton. Særskilt av cellulose utfortes ton av norsk og ton av svensk

18 12* I henseende til den anden store hovedgren av landets eksporthandel, fiskehandelen, kan utviklingsgangen i de senere aar overhovedet karakteriseres paa følgende maate : i 1906: For klipfisk og tørfisk forøkelse i mængde med litt prisstigning. For sild og tran forøkelse i mængde, men lavere priser. For rogn forøkelse i mængde, men meget lavere priser : For klipfisk nedgang i mængde og noget lavere priser. For torfisk og rogn forøkelse i mængde, men lavere priser. For sild betydelig.forøkelse i mængde, men meget lavere priser og for tran nedgang i mængde, men litt prisstigning : For klipfisk og tørfisk forøkelse i mængde, men lavere priser. For sild betydelig nedgang i mængde og lavere priser. For rogn betydelig forokelse i mængde med litt prisstigning og for tran betydelig forokelse i mængde, men daarligere priser. Av kfiftfisk var eksporten : kg. til værdi kr Sammenlignet med 1907 er kvantumet i 1908 gaat op med 4.9 mill. kg., mens den beregnede værdi er gaat ned med 0.6 mill. kr. Av tørfisk eksportertes: kg. til værdi kr « _ « « «._ « Av rogn eksportertes i hl. til en værdi av kr., mot i hl. til en værdi av kr. For tran stilte konjunkturerne sig i 1903 paa grund av det daarlige utbytte ugunstigere end i tidligere aar, om end priserne paa enkelte sorter var aldeles uforholdsmæssig høie. I aarene 1904, 1905 og 1906 var utbyttet betydelig bedre, men priserne stadig synkende. I 1907 var utbyttet igjen noget mindre, men priserne litt i stigende. I 1908 var utbyttet større end i de foregaaende 5 aar. Man maa endog gaa tilbake helt til 1899 for at finde et saa, stort utbytte, men priserne var i 1908 lavere end i Gjennemsnitsprisen paa alle slags tran var: i 1903 kr , i 1904 'ca. kr , i 1905 ca. kr , i 1906 ca. kr ca. kr og i 1908 ca. kr pr. hektoliter.

19 13* Av samtlige sorter eksportertes: hl. til værdi kr I de anførte tal er indbefattet sæl- og hvaltran, hvorav der i 1908 utfortes hl. til en værdi av kr. (mod hl. værd kr. i 1907). Utforselen av saltet sild utgjorde: hl. til værdi kr « Av de øvrige fiskevarer fremhæves fersk laks kr., fersk makrel kr., fersk sild kr., fersk kveite kr., anden fersk fisk kr., saltet makrel kr., og anden saltet fisk i fustager kr., sal/fisk i fartoi kr., ansjos og bydret sild kr., hummer kr. og fiskeguano kr. De mill. kr., som ifølge det foran oplyste utgjør den samlede værdi for 1908 av andre norske utforselsvarer end fiskeriprodukter og trævarer, er fordelt paa en stor mængde tildels meget forskjelligartede gjenstande, hvorav ingen enkelt endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to hovedgrupper. Idet man angaaende disse utførselsvarer henviser - til de i tabelverket indeholdte oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en fortegnelse over samtlige de artikler, hvis eksportværdi i et av aarene 1906, 1907 og 1908 har oversteget en halv million kroner. Disse var følgende: Papir og pap Hermetiske matvarer Melk, kondensert Ertser og malmer (undt. apatit) Calciumkarbid Skind av tamme dyr Smør Kli Bøker og tidsskrifter ' Granit, forarbeidet og i blokker, samt labrador Kobber, raffinert, og gammelt metal

20 Damp- og seilfartoier Norgesalpeter (kalksalpeter) Som og spiker Is Margarin Gardintoi Maskiner Eddike og eddikesyre Ferrosilicium Bødkerarbeide (Winder) Sink, raa * "[re artikler, der tidligere har været opført paa denne fortegnelse med beløp fra til over 3 mill. kr., utgik i 1900, fordi de siden mellemrikslovens ophævelse faldt under ovennævnte grænse. Som nye artikler er i de senere aar kommet til calciumkarbid, eddike, sink, bodkerarbeide (tønder), gardintøi, ferrosilicium samt i 1908 Norgesalpeter. Av mindre utforselsartikler, der i 1908 utgjorde et beløp av over kr., kan merkes : hester, fugle- og andet vildt, ræker, sterilisert melk, rugmel, bær, taugverk, gammelt, kluter, gamle, fiskenet (garn og nøter), repslagerarbeide, skind av sæl, cyanamid (gjødningsston, gummiavfald, maskinremmer, alle slags (væsentlig balataremmer), træsneller og dreiede trævarer, traamel, diverse forarbeidede trævarer, oksalsyre, kobberstof (bundstof for skibe), høi, feltspat, jod, tangaske, natriumnitrit, glasvarer, andre, rujern og gammelt jern, aluminium, sta,alvarer, diverse jernvarer, og telefon- og andre elektriske apparater. Blandt de ovenfor særskilt nævnte varer er, som det vil sees, en betydelig del industrifrembringelser. Idet man for disses vedkommende henviser til de i aargangen 1888 angivne kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges fabrikanlæg ved utgangen av 1895» indtagne opgaver for aarene , hitsættes nedenstaaende oversigt for aarene over den samlede utførsel av norske industrifrembringelser (iberegnet bl. a. træmasse, men ikke høvlet trælast og heller ikke medicintran eller andre transorter): kr T

21 15* Denne utførsel, der saaledes i de senere aar har været i stadig fremgang, har i 1908 været høiere end nogensinde tidligere og har i løpet av de sidste ni aar mere end fordoblet sig. I ovenstaaende opgaver er ikke indbefattet værdien av de i Norge for utenlandsk regning byggede fartøier, hvilke heller ikke er medtat i handelsstatistikken forøvrig. Disse fartøier utgjorde i 1908 ifølge det Norske Veritas 17 staaldampskibe, dr ton brutto, og 1 trædampskib, dr. 57 ton netto. Forøvrig skal man henlede opmerksomheten paa anhanget til nærværende indledning, der likesom tidligere indholder adskillige oversigter, der belyser vor utenrikske handels utvikling. Av anhangstabel A vil det saaledes sees, at omsætningens værdi pr. indbygger, der i aarene i almindelighet dreide sig om nogle og otti kr. for indførselens vedkommende og henved seksti kr. for utforselens, i 1908 utgjorde henholdsvis og kr. pr. indbygger. Av tabel B sees bl. a., at indførselen av produktionsfornødenheter, der i syttiaarene dreide sig om et beløp av henimot 30 mill. kr., i 1908 utgjorde henimot 144 mill., altsaa næsten det femdobbelte ; indførselen av maskiner og redskaper er likeledes steget betydelig, idet den fra ca. 4.6 mill. i syttiaarene er gaat op til 26.9 mill. i 1908, hvilket er høiere end nogensinde. Paa den anden side sees, at utforselsvaerdien av produkter av jordbruk og fædrift i kun dreide sig om 5 mill. kr. mot 22.0 mill. kr. i 1908 (i mill. kr.), samt at utførselsværdien av produkter av papirindustrien fra , da den kun utgjorde vel kr., i de forløpne aar er steget til vel 25 gange saa meget, eller 17.7 mill. kr. Tabel C gir en oversigt over vore handelsforbindelser med de forskjellige land i aarene Sammenlignes aaret 1908 med aarene , viser relativt den største tilvekst i omsætningen sig for 1) Belgien og 2) land utenfor Europa. Omsætningen med førstnævnte land er nemlig steget fra 6 til henimot 25.8 mill. kr., omsætningen med de uteneuropæiske land, d. e. væsentlig Amerikas Forenede Stater, Afrika og Australien, fra 8.6 til 39.1 mill. kr. Omsætningen med Storbritannien og Irland er steget fra 79.6 til mill., hvorav falder paa Irland i mill. kr., likesom ogsaa omsætningen med Tyskland er større end nogensinde tidligere, nemlig mill. kr. Omsætningen med Sverige, der i femaaret beløp sik til gjennemsnitlig 36.8 mill. kr. aarlig, var til og med 1897 (aaret før mellemrikslovens ophør) i stadig stigning og utgjorde i mill. kr. I de følgende aar avtog imidlertid omsætningen betydelig baade for indførselens og for utforselens vedkommende, men er nu atter i jevn stigning. I 1905, 1906, 1907 og 1908 utgjorde den henholdsvis 53.7, 56.9, 62.1 og 53.8 mill. kr. (herunder dog medtat malmtransporten pr. Ofotbanen). Procentvis beregnet faldt der av den samlede indførselsværdi i 1908: 29.7 pct. paa Tyskland, 25.1 pct. paa Storbritannien, 11.o pct. paa Sverige, 7.3 pct. paa Danmark, 7.2 pct. paa Rus-

22 1 6* land og Vinland, 4.4 pct. paa Nederlandene, 3.9 pct. paa Belgien, 1.9 pct. paa Frankrike, 0.5 pct. paa Island, og paa uteneuropæiske land faldt der tilsammen 6.6 pct. (væsentlig Amerikas Forenede Stater, 4.8 pct.). Av den samlede utferse/sværdi i 1908 kom 38.2 pct. paa Storbritannien og Irland, hvorav paa Irland 0.5 pct., 15.6 pct. paa Tyskland, 8.9 pct. paa Nederlandene, 5.2 pct. paa Sverige, 4.8 pct. paa Spanien og de Kanariske øer, 4.6 pct. paa Frankrike, 4.6 pct. paa Belgien, 4.0 pct. paa Danmark, 2.9 pct. paa Italien, 2.9 pct. paa Rusland og Finland, og paa uteneuropæiske land tilsammen 6.0 pct., hvorav 2.6 pct. paa Amerikas Forenede Stater. Angaaende de vigtigste norske byers utenrikske omsætning i de sidste 5 aar henvises til tabel 16 i tabelverket, hvorav det vil sees, at Kristianias omsætning, der i aarene gjennemsnitlig utgjorde mill., i 1908 er steget til mill. kr., samt videre at Bergens omsætning er steget fra 47 8 til 90.2 mill. og Trondhjems fra 19.8 til 47.4 mill. kr. Videre indeholder tabellerne D G forskjellige oplysninger vedrørende toldsatser og forbruk av de vigtigste fiskale konsumtionsartikler. Forovrig maa man ved samtlige foranstaaende opgaver over utførselen erindre om, at for de til Sverige landværts utførte varer er opgaverne hoist mangelfulde, idet der siden mellemrikslovens ophævelse forsaavidt ikke eksisterer nogen angivelsespligt. For i nogen grad at supplere disse opgaver har man, paa samme maate som skedd for aarene , som tabel H i anhanget, indtat en ved velvilje fra Styrelsen for Norges Statsbaner erholdt opgave over sam t 1 ige pr. jernbane til Sverige utførte norske og fremmede varer, men disse varers værdi er ikke medtat i de øvrige tabeller, naar undtages de over Trondhjem utførte fiskevarer. Efterat imidlertid den nye lov om tilveiebringelse av opgaver til den officielle statistik av 25 april 1907 er udkommet, vil denne mangel nu bli avhjulpet ved, at eksportørernes angivelsespligt fra 1 januar 1909 er utvidet til ogsaa at gjælde de pr. jernbane til Sverige utførte varer. Fra samme tid vil importører og eksportører i henhold til nævnte lov bli paalagt at angi det land, fra hvilket varerne er indkjopt eller til hvilket de er solgt. Fra 1 mars 1903 er der av o Aktieselskapet Kristiania Lagerhuse» aapnet et frilager. Toldintraderne ved dette har i 1906, 1907 og 1908 utgjort henholdsvis kr., kr. og kr. Til slutning oplyses, at der fra 1 mai 1908 er oprettet eget toldsted i Mo i Ranen, omfattende det nuværende Nordre Helgeland fogderi. Det Statistiske Centralbureau, Kristiania, 25 juni A. N. Meer. J. C. Krohn.

23 Anhang.

24 Handel 19o8. 18* A. Norges handels Aar. Indførsel. Kilogram, 2 V egt. Utførsel. Kilogram indførsel og utførsel. Kilogram. Indførsel. Kroner. yzerdi. Utførsel. Kroner gj.snitlig ( , ( B. Indførselsværdi og Aar d. Kunstgjenstande, boker, papir etc. e. Produkdonsfornødenheter (raastoffe etc.). 6, I II A. Ind fors elsværdien fordelt efter beskaffenheten av de behov, der søkes tilfredsstilt: a. b. For- Be k lædlungstærings- og gjen- toiletstande. gjen C. Hustilbehor og utstyrsgjenstande. stande. f. Skibs- for- g. h. Skibe. noden- heter. Maskiner, redskaper og lignende produktionsmidler. indførsel: til i produktionsforbruk øiemed (a-d). (e-h). Samlet indførse (guld, sølv og rede penger undtat). Absolute tal: moo k r gj.sn Procent: gj.sn Pct woo kr. woo kr Pct Pct woo kr. woo kr Pct Pct moo kr Pct moo kr. moo kr Pct Pct kr Pct woo kr Pct moo kr : ! , Pct

25

26

27

28 21* C (forts.). Den utenrikske omsætning med de forskjellige land. Handel Land I gj.snit B. Utførsel, forts.) 'oemerne ipitsbergeni)..trigarn 3rækenland Pyrkiet 3ibra1tar og Malta kfrika: Ægypten - Algier - øvrige land i N.afrika - forøvrig )stindien, Kina, Asien forøvrig apan kustralien kmerikas Forenede Stater.. dexiko og.centralamerika. qordamerika forøvrig 7estindien 3rasilien krgentina >ydamerika forovrig and seed Sydishavet Jopgit C. Samlet omsætning. itorbritannien og Irland 'yskland venge Tederlandene )anmark usland 'elgien 'rankrike panien og de Kanariske Oer2) :alien ortugal og Madeira ;land ummnien,sterrike aerraerne hweiz inland ndre europæiske land frika: Nordafrika - forøvrig stindien, Kina, Asien forovrig pan astralien nerikas Forenede Stater prdamerika forovrig (Mexiko og Kanada) stindien asilien damerika forøvrig pgit og land ved Sydishavet ') Jfr. note 3, side 20*. 2) yr. note 2, Side 20* '205 SOO