Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvège, troisième série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvège, troisième série.) No. 185 findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v Juni 1889, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. 1 Juli December 1891, S De offentlige Jernbaner 1890/91. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 148. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) 149. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) 150. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 151. Skiftevæsenet Tableaux des successions et faillites.) 152. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) Veterinærvæsenet (Compte rendu du service vétérinaire.) 154. Norges (Statistique du commerce.) 155. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 156. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 157. Strafarbeidsanstalter 1889/90. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 158. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'etat.) 159. Distriktsfængsler (Prisons départementales.) 160. Norges Postvæsen (Statistique postale.) 161. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) 162. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 163. Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) 164. Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) 165. Norges Bergværksdrift 1889 og (Statistique des mines et usines.) 166. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) 167. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 168. De offentlige Jernbaner 1891/92. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 169. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) 170. Norges Fabrikanlæg (Établissements industriels.) 171. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites ) 172. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 173. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 174. Norges (Statistique du commerce.) 175. Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) 176. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'etat) 177. Strafarbeidsanstalter 1890/91. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 178. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) 179. Norges Postvæsen (Statistique postale.) 180. Distriktsfængsler (Prisons départementales.) 181. Veterinærvæsenet (Compte rendu du service vétérinaire.) 182. Norges almindelige BrandforsikringsIudretning for Bygninger (Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) 183. Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) 184. Kriminalstatistik (Statistique de la justice criminelle.) 185. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 186. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) 187. De offentlige Jernbaner 1892/93. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 188. Kriminalstatistik (Statistique de la justice civile.) Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.

3 NORGES NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE H A NDEL I AARET (Statistique du commerce de la Norvège pendant l'année 1893) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA, I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 For Aarene se Norges officielle Statistik, Tredie Række, No. 4, 18, 43, 63, 93, 118, 132, 154, 174. DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Side. Indledning (med Anhang) I XXI Rettelser XXII Tabeller 2223 Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtariffen Tabel I. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2 2. Mængde,.Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4 3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer ikreditoplagsbeholdningerne i hele Riget ved Udgangen af o 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder Værdi af de fra de forskjellige udenrigske isteder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til samtlige Toldsteder indførte Varer Værdi af de fra samtlige Toldsteder udførte Varer 86 Lo. Indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder 18o. 13. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 202

6 Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) I XXI Corrections XXII Tableaux 2223 Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau no. 1. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises 29 4, Quantités en entrepôts au 31 décembre o 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes. 86 Io. Importation des marchandises par pays de provenance 94 II. Exportations des marchandises par pays de destination , Importations des marchandises principales par douanes 18o 13. Exportations des marchandises principales par douanes 202

7 Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1893 omsatte Varer er beregnet til Mill. Kilogram, hvoraf Mill. falder paa Indforselen og Mill. paa Udførselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af Mill. og Udførselen en Værdi af Mill., af hvilken sidste 9.4 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes folgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands somsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar: Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel o

8 II Af disse Tal fremgaar, at Aaret 1893, hvad Mængde angaar, staar over samtlige foregaaende Aar. Med Hensyn til Værdi staar Aaret 1893 baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende over 1892 og, hvad Udførselen angaar, tillige over samtlige tidligere Aar, hvorimod Indførselsværdien er noget lavere end i Aarene 1890 og Den samlede Omsætningsværdi, Indførsel og Udførsel tilsammentagne, var 14.2 Mill. større end i 1892, men 12.7 Mill. mindre end i 1891 ; den var stone end i 1890 og foregaaende Aar. I Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1893 at være steget med 108 Mill. eller med 2.65 Procent ; Indførselen er steget med 65 Mill. (3.39 Pct.) og Udførselen med 43 Mill. (2.00 Pct.). Omsætningsværdien viser, som allerede nævnt, en Fremgang af 14.2 Mill. (4.36 Pct.), heraf falder paa Indførselen 4.6 Mill. (2.03 Pct.) og paa Udførselen 9.6 Mill. (7.59 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en væsentlig Del ogsaa paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind og udførte Værdier, i 1893, ligesom i 1892 og 1891 stillet sig adskilligt ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Udførselens Værdi i i Gjennemsnit var 46.4 Mill. mindre end Indførselens, beløb Underskudet, der i 1891 androg til ikke mindre end 92.6 Mill. og i 1892 til 73.5 Mill., sig i 1893 til 68.5 Mill., hvilket Beløb neppe kan antages at være bleven opveiet ved Udbyttet af Skibsfarten. Norges Banks Metalbeholdning, der i 1891 faldt fra 38.9 Mill. til 35.1 Mill., for i 1892 at stige til 39.4 Mill., er i Løbet af 1893 faldt ned til 32 5 Min. Hed Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man her fremhæve følgende : Af Kornvarer og Fabrikater af Korn har Importen i de 5 sidste Aar udgjort Kornvarer.. Fabrikater af Korn Hl. og Kg til samlet Værdi I Gjennemsnit for Aarene indførtes af Kornvarer Hl. til en Værdi af Det i 1893 indførte Kvantum er saaledes betydeligt større end i et Middelsaar og tillige adskilligt større end i 1892.

9 Værdien er derimod noget mindre end i 1892, men bortseet fra det exceptionelle Aar 1891, større end i de foregaaende Aar. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde: til Værdi Aaret 1893 staar saaledes, baade hvad Mængde og Værdi angaar, over Aarene 1891 og Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes : til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes i de sidste Aar og navnlig i 1893 tiltaget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til følgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig

10 Iv Efter Sukkertoldens Nedsættelse fra 40 Ore pr. til 30 Ore fra 1 Juli 1891 og videre til 20 Ore fra 1 August 1892 er altsaa Forbruget mærkbart tiltaget og viser fortsat Stigning. For Tobakkens Vedkommende er Stigningen kun tilsyneladende, idet den skriver sig fra forceret Import og delvis Fortoldning af Kreditoplagsbeholdningerne paa Grund af befrygtet Toldforhøielse. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer følger i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis tidligere hver for sig repræsenterede nogenlunde det samme Værdibeløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer, medens i de senere Aar sidstnævnte Varer har faaet Overvægten. Henfører man under Fedevarer alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under Metalvarer alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indførselsværdien for Fedevarer har i 1893 været vel 12 Mill., medens den for Metalvarer har udgjort noget over 17 Mill. I 1892 var Værdien henholdsvis 12 2/5 Mill. og 174/5 Mill. Blandt Fedevarerne er det igjen Flesk, Xjod og Smer, som spiller den største Rolle. Af Flesk og Kjod indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes efter i 1890 at være steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar, derefter i det hele taget gaaet noget tilbage. I de senere Aar er en Del af de indførte Kvanta, almindeligvis ca. 1 1/2 Mill. og i 1892 endog 2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Kristiania og Trondhjem til Sverige. Af den for 1893 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk til en Værdi af ca Mill. Importen af Slim, har siden 1886 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde : til Værdi hvoraf Margarinsmør. I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udfort betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel norsk Meierismør. Den samlede Export heraf udgjorde i (I ), i 1890

11 V ( ), i ( ), i ( ) og i ( ), deraf henholdsvis , , , og almindeligt Smør. Endvidere udførtes i 1893 af fremmed Smør som transiterende Vare. For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i , hvoraf falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. Blandt de forste er igjen beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton, eller noget mere end i 1892 ( Ton). Indførselen af Rujern udgjorde Ton, hvilket er ikke saa lidet over 1892 ( Ton) og Gjennemsnittet for ( Ton), men derimod adskilligt mindre end i 1891 ( Ton). Indførselen af Stang og Baandjern udgjorde Ton mod gjennemsnitlig i , i 1891 og Ton i Indførselen af Jernplader ( Ton) har været betydelig stone end i 1892 (7 658 Ton). Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og i det hele aftagende, naar bortsees fra 1888, er i de sidste Aar steget ikke saa ganske ubetydeligt uden dog, naar hensees til Styrken, at naa op til Indførselen i Tages derimod alene Hensyn til Antallet af Liter, blev der i 1893 indført lidt mere end i Exporten har efter 1890 været forholdsvis ringe og af vexlende Størrelse. Aar. indførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsindførsel af 100 Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter , Den indenlandske Produktion, der siden 1889 har været i Stigende, er, efter adskillig Tilbagegang i 1 892, atter steget i Den udgjorde, angivet i Liter h. 100 Pct., i Liter, i Liter, i Liter, i Liter og i Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin svarer efter Beregningen for det sidste Aar til ca Liter A. 100 Pct. eller 1.77 Liter pr. Indbygger, hvilket er mere end i 1892 (1.61) og overstiger Gjennemsnittet for Aarene (1.52), men derimod mindre end i 1891 (1.84).

12 VI Af _Lys her (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1893 : til en Værdi af 2 2/5 Mill. Det indenlandske Forbrug, der var lidt mindre end i 1892, er beregnet, som følger: Indførselstolden, der tidligere var 10 Ore pr., nedsattes til 5 Ore fra 1 Juli 1891 og ophævedes ganske fra 1 August Forbruget er altsaa efter disse Toldforandringer tiltaget særdeles betydeligt. Af Stenkul er der i 1893 bleven indfort Hl. til en Værdi af Dette er i Henseende til Kvantum omtrent det samme som 1892, men mere end i de tidligere Aar. Indkjøbet af Fartoier har i 1893 været betydeligt stone end i 1892 ; navnlig gjælder dette Indkjøb af Dampskibe. Forovrigt henvises til følgende Opgave for de 10 sidste Aar : Dampskibe. Sejlskibe. Antal. Reg.Ton. Værdi (). 'Antal.Reg.Ton. Værdi (). \ \,,,,...,..., Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper : Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar (jfr. de i Anhanget til nærværendeindledning under B givne detaillerede Opgaver) : Absolute Tal (Mill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktions. øiemed. Indførsel til Forbrug. Indførsel Produktionsøiemed m

13 VII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indførselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og 9, og man hidsætter derfor for Aarene nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indførsel i Produktions øjemed: til Norge. til Sverige. til Pct Pct Pct M M Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme ; derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i, saa i Sverige og Norge, men gik i de følgende 4 A. 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og igjen viser sig en Stigning, der imidlertid ikke har holdt sig, idet der fra 1891 i alle tre Lande atter er indtraadt en Tilbagegang. For Norges Vedkommende kan der imidlertid for 1893 atter paavises en Stigning, der altsaa skulde antyde en forøget produktiv Virksomhed. 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over «Utrikes och Sjöfart», hvorved man i det væsentlige har fulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling, for hvilken der nærmere er gjort Rede i Aargangen For forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne,

14 VIII Medens det for Indforselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udførselen i flere Henseender af størst Interesse. at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der leverer Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarere henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B) : Aar. Andre norske Artikler. P;odukter af Skovdrift og Traeindustri Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskerivarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9/io af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort henved 7ho tilsammen. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det hele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten : Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter.. Gjenudførte fremmede Varer.. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct o Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1893 udførte norske Trævarer, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose, paa Fyrstikker samt paa Træsneller og dreiede Trævarer.

15 IX Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort : Aar I Iøvlet Last. ms Skaaren Last. ms Huggen Last. ms Rund Last. ms Stav. ms Splitved, Brænde etc.. ms. ms Trælastexporten var altsaa i sidste Aar adskilligt lavere end i de foregaaende Aar. En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2 Side 18, Anm. 2 anførte Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det Fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udførselen af saget og høvlet Last tilsammentagne udgjorde i Kbm. eller mindre end i noget af de fem foregaaende Aar. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. m., der i de sidste Aar har vist Nedgang, er efter i 1892 at være gaaet op til Kbm. eller ikke langt fra det samme Kvantum som i 1888 atter i 1893 gaaet ned, nemlig til Kbm. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i Kbm., hvilket er betydeligt mindre end i de foregaaende Aar. Udførselen af Stay har, om. hoiere end i 1892, dog været adskilligt lavere end sædvanligt. De for Trælasten i 1893 opnaaede Priser var lidt høiere end i Udførselen af Tramasse og Cellulose, som i 1875 alene androg til Ton, beregnet til en Værdi af og i 1885 til Ton, beregnet til en Værdi af , har i de 5 sidste Aar udgjort : Ton til Værdi Disse Tal indbefatter ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1893 over norske Havne udførtes tilsammen Ton. Særskilt af Cellulose udførtes efter de fra Toldkamrene modtagne Opgaver Ton af norsk og Ton af svensk Tilvirkning.

16 I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade : i 1882 og 1883 : Stor Nedgang i Udførselsmængderne, men høie Priser : Forøgelse i Mængde, lave Priser : Forøgelse i Mængde og noget høiere Priser : Forøgelse i Mængde, men noget lavere Priser : Mængde omtrent uforandret, men noget høiere Priser : Stor Nedgang i Mængde, men adskilligt høiere Priser : Forøgelse i Mængde, men adskilligt lavere Priser : Forøgelse i Mængde, men tildels lavere Priser. Af.Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten : til Værdi Sammenlignet med 1892 er saaledes Kvantumet gaaet op med vel 9 Mill. og Værdien med 1 2/5 Mill. Af Tørfisk exporteredes : til Værdi Af Rogn exporteredes i Hl. til en Værdi af mod Hl. værd i Priserne var noget højere end i 1891 og For Tran har Konjunkturerne i 1893 stillet sig noget ugunstigere end i 1892, idet Priserne paa samtlige Sorter, undtagen Hval og Sæltran, er gaaet ned ; for den damprensede Medicintrans Vedkommende endog betydeligt, nemlig fra pr. Hl. til For Medicintran ellers er derimod Prisen kun gaaet ned fra pr. Hl. til og for blank Tran fra 27.6'0 til o. s. v. Mængden var i 1893 større end i det foregaaende Aar. Af samtlige Sorter exporteredes : Hl. til Værdi l000 I de anførte Tal er indbefattet Hval og Sæltran, hvoraf der i 1893 udfortes Hl. til en Værdi af

17 XI Udførselen af saltet Sild udgjorde : Hl. til Værdi _....._ Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks , fersk Makrel , fersk Sild , anden fersk Fisk , letsaltet Sild , Saltfisk i Fustager og i Fartoil , røget Sild , Ansios , Hummer , Fiskeguano m. m. De 36 1/2 Mill., som ifølge det foran Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1893 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse og Cellulose med 14 1/2 Mill. og Fyrstikker med henved 1 7/io Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxer baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1891, 1892 og 1893 har oversteget en halv Million Kroner. Disse var følgende: Papir og Pap Uldne Varer oco Skind Søm og Spiger Melk, kondenseret Margarinsmør Is Bomuldsvarer Ertser og Malme Smør, almindeligt Sten, huggen Havre, uformalet Kobber, raffineret og gammelt Metal Rugmel Saalelæder Affaldsmel Bøger Konserver (Hermetik) Hø Maskiner Skibe

18 XII Af mindre Udførselsartikler, der i 1893 udgjorde et Belob af over , kan mærkes Heste, Faar, Fugle og andet Vildt, Ost, Karve, 01, Rebslagerarbeide, Lin, Hampe og Jutevarer, Hatte og Huer, Hvalbarder, Talg, Lin og Rapsolie, Oxalsyre, Tangaske, Porcelain, Glasvarer, Rujern og gammelt Jern, Nikkelsten og Lamper. Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1890» indtagne Opgaver for Aarene , hidsættes nedenstaaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): gjennemsnitlig Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 30 Mai A. N. Kiær. Aug. C. Mohr.

19 Anhang.

20 Aar. Indførsel. Kilogram. 2 Vægt. Udførsel. Kilogram vcerdi. Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kroner. Kroner gj.snitlig ) , ' ) Fra og med 1876 er benyttet den, tilstedeværende. Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemmehørende), B. Indforselsværdi o I 2 i, IOJ II Aar. a. XIV A. Norges s For tærings A. Ind fø r s el sv ær di en fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: b. c. d. e. f. g. h. Indførsel: gjen stande. Beklædningsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgj enstande, Boger ' Papir etc. Produktionsfo, nødenh dear (R a stoffe etc.). Skibs for nøden heder. Skibe. Maski ner, Redskabeognrde e li ig Produktionsmidler. til Forbrug (ad). i Produk tions øiemed (eh). Samlet Indførsel ( Guld, Sølv og rede penge undtaget). Absolute Tal: moo moo moo moo moo moo moo moo moo moo moo gj.sn Procent: Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct gj.sn [

21 , sc msætning med Udlandet. XV IO alt Indførsel og Udførsel. Kroner. Vær di pr. Indbygger. Indførsel. Udførsel. Indførsel og Udførsel. Kroner. Kroner. Kroner. Aar gj.snitlig ) 'olkemængde. Udforselsværdi U d fø r s e 1 s v oe r di e n fordelt efter de Næringsveie, der afgiver Gjenstande til Udførsel : a. b. c. d. e. f. g. h. Udførsel: Middelfolkemængde. Produkter af Pro Pro Samlet Pro Pro Pro Pro" lukter af dukter a fdukter af Fiskeri af Udførsel dukter af Mineral kter du af &Ater af af (Guld, fordbrug Sæl og Mineralriget, helfor og Væve og rede riget, Spinde Sølv Skovdrift pro halveller andre norske fremmede og Hval Fædrift og Træ fangst dukter. uforarbeidede. eedlede, industriengrene. taget). Industri etc. industri. samtjagt. M sat Varer. Varer. Puencr m etaller. Aar. moo moo moo moo moo moo I000 moo moo moo.moo Pct. N. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct _

22 XVI C. Den udenrigske Omsætning 2 3I 4 I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit: I hvert af A. Indférsel. I Sverige 4 Rusland og Finland 5. Lande udenfor Europa Nederlandene 8. Belgien 9. Frankrige B Sverige Spanien 5. Frankrige 6. Nederlandene 7. Belgien 8. Rusland og Finland Lande udenfor Europa II. Italien og østerrige C. Samlet Omsætning Sverige 4. Rusland og Finland 5. Nederlandene Lande udenfor Europa 8. Belgien 9. Spanien Jo. Frankrige Italien og østerrige

23 med de vigtigste Lande. XVII IO II I2 11 II. Procentforhold. Aarene: I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: No t89o Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct ' , ,

24 80 XVIII D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. I I 6 Byer. I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: o I. Værdi. A. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem. 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. B. Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer ' C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Procentforhold. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. B. Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. C. Samlet Omsætning: Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct

25 XIX E. Toldforandringer I NIIIIMMIIM MN. Vareslags. A. Indforsel. Bomuldsvarer: Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl Dyr og Madvarer af Dyr: Kjød og Flesk, urøget; Skinker ' ellers.. Fedt og Talgarter: Smult og Ister Fernisser, Tørreolier, Politur: andre Glas og Glasvarer: Plader eller Skiver, folieret... ufolieret etc. Hatte og Huer: af alle Slags Filt, af Uldvarer etc Instrumenter, musikalske : Orgler jord og Ler: Arbeider deraf: Fajance e Porcelain eller Biscuit Knapper : andre samt Knappeformer Lakris Lamper etc.: b. andre c. Menagelamper,ÆskernesVoegt ib ereg. Linvarer: Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl.... Maale og Vægtredskaber, alle Slags Metaller i Arbeide: Guld, Sølv, Platina: Hader, valsede, upolerede.... presset,upoleret Mjød Papir og Arbeider af Papir: Spillekort Pibehoveder, Tobakspiber etc.: b. andre Pomade Salt : Kogsalt Skind i Arbeide: Skomagerarbeide af Tøj eller Saffian Skind: ellers. Spadserstokke etc Speile Stivelse etc. Straa og Halm i Arbeide : andet Træ og Trævarer: ægte og uægte forgyldte Stænger, Lister. og Rammer Bakker, Skaaler, Daaser etc.. Lister og Rammer, gibsede, ikke forgyldte etc. Stænger, Lister og Rammer, alle Si Dreierarbei de: Rokkedreierarb. etc Kunstdreierarb. etc. upoleret, alle Slags poleret, ferniss. etc.. andre: forarbeidede. uforarbeidede Uhre: Taffeluhre ik ass af Metal ell.porcelain : in dtil 8 kg. pr. Stk... af større Vægt i Kass. afandre Materialier : indtil5 kg. pr. Stk.. af større Vægt Uldvarer : Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl... Toldsatser. 1/ /8 1 1/7 Kroner pr. fri. fri pr e 0.13 e 0.40 pr. Stk. a. v. 8 Pct pr e 0.35 C C 0.35 «2.50 Cfri pr. Hg.{ 0.17 pr pr. Spil pr «0.28 pr. Hl C 1.45 pr C 0.23 C 0.03.s 0.93 c a 0.10 C 0.13 pr fri pr pr. Stk pr pr. Stk pr '1/ Kroner pr pr C 0.15 e 0.50 pr. Stk. a. v. 10 Pct pr e «3.00. udgaar. fri pr. Hg pr pr. Spil pr efri pr C 0.50 c e udgaar pr. udgaar pr. udgaar. udgaar pr e fri pr pr. An m. «Blomster, kunstige*, «Dele deraf: Blade af Papir», «Dele deraf: ellers» og «Fjær til Pynt» fortoldes uden Emballage ; under Metaller II i Arbeide, C. Jern er til: «Hægter og Maller, Haar og Knappenaale» tilføiet «Sikkerhedsnaale», til «Staal, Stang, Bolt og Baandjern etc.» er tilfoiet «Vognbøssinger», til «Skibsankere, Kjættinger etc.» er tilfoiet «Blokke», til «Dørvridere, Ildskuffer etc.» er tilføiet «Ruller til Møbler» ; under Metaller H i Arbeide, G. Aluminium, Kobber etc. er til «Plader, Blik, Bolte etc.» tilføiet «Blokke» ; til «Silkevarer af Silke, blandet etc., naar Rending etc.» er tilføjet «naar mindst Halvdelen af Varen eller naar Rending etc.»; under «Sten, alle andre Slags etc.» er sloifet «hvorunder Smergel». B. Udforsel. Tømmer og Trælast: i Stykker over 19 dm. Længde 0.20 pr. m.8 } udgaar. e mindre Stykker fri.

26 XX F. Toldintraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. 2 3 I Gjennemsnit : I Aarene: Vareslags moo l000 woo zoo i000 l000 moo moo Kornvarer Kaffe , The Sukker, alle Slags Tobak Andre Kolonialvarer Brændevin ogspiritus Vin Manufakturvarer Paraffinol., Petroleum Salt (Kogsalt) Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne4) ') Aaret regnet fra iste Februar til pte Januar. G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram gjennernsnitlig L

27 XXI H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 100 Pct.s Styrke 1893 ' samt deraf erlagt Told og Tilvirkningsafgift. 3 4.Aar. Middelfolkemængde. Forbrug '). Forbrug pr. Indbygger. Told og Tilvirkningsafgift. Liter. Liter. Kroner gjennemsnitlig ) Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 5 Aar udgjort : Aar. For Brændevin. For Spiritus. For Brændevin og Spiritus overhovedet. Indenlandsk Produktion (a. loo Pct.). Pct. Pct. Pct. Liter S

28 XXII Rettelser i Aargang S. 46. Den samlede beregnede Vægt for c Trælast» (Gruppe 14).. skal være Den i Statistiken for 1892 opførte Vægtmængde o8o kg. er fremkommet derved, at der ved Beregningen er benyttet følgende ældre Forholdstal for Omsætningen fra Kubikmeter til Vægt : for Trælast over 19 dm kg. pr. m3 og for Trælast under 19 dm. 340 kg. pr. m 3, medens man i Aargangene 1889, 1890 og 1891 har benyttet et nyere beregnet Forholdstal for al Slags Trælast, nemlig 55o kg. pr. m Vægt og Værdi for «Fro og Planter, diverse» (Gruppe 17 c) skal were 50. Vægt og Værdi for «Andre Fabrikater af Plantestoffe, diverse» (Gruppe 19) 50. For «Kobolt//lal/fl, pulveriseret» (Gruppe 20) tilføies og og og Vægt og Værdi for cmineralier: Raastoffe, diverse» (Gruppe 20) lal være og Vægt og Værdi for «Mineralier: Fabrikater, diverse» (Gruppe 21 c) 59. Vægt og Værdi for «Samlet Udførsel af norske Varer» 60. Beregnet indenrigsk Forbrug af «Rug» (Rubrik 4) 77. Udførsel af Travarer, forarbeidede» til Brasilien (Rubrik 28) og I Kg og

29 Tabeller.

30 2 Tabel 1. Summarisk Oversigt over den Varemængder. Varegrupper. Indførsel Udførsel: af fremmede Varer. Kilogram. af norske Varer. Kilogram. af fremmede Varer. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre brikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 1 0. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe I I. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc. 14. Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede Trævarer, forarbejdede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier : Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc 25. Varer, som ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper ) Desnd,n Mynt og Myntmetal Indførsel Udførsel Anm. I Krone 9/8 Reichsmark L = i fr. 39 cent.