sanselighed interaktion delagtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sanselighed interaktion delagtighed"

Transkript

1 sanselighed interaktion delagtighed

2 tænk hvis...! Tænk hvis en knap var mere end en knap? Hvad hvis tingene havde deres eget væsen eller temperament? Kan man interagere med hele kroppen? Disse forestillinger har i udviklingsprojektet SID dannet udgangspunkt for en række udviklinger af interaktive sanseting til og med børn med udviklingshæmning i en Snoezelen sammenhæng. Af Dorthe Møller Johnsen, Cand. Mag. i Kognitiv Semiotik Børnenes brug af Design Tingene har stået i centrum for processerne. Deres brug har dannet grundlag for undersøgelser af, hvad det er for kvaliteter ved skitserne, der appellerer til interaktion og fastholder børnenes opmærksomhed og motivation i længere tid. Intentionen er, at barnet i samspillet med Design Ting og personale i højere grad oplever at tage del i verden: Det er deres egenaktivitet, det at opleve at kunne mere selv og være en aktiv deltager i verden sammen med andre, som er den delagtighed i verden, projektet søger at muliggøre for børnene. sanselighed, interaktion og delagtighed Snoezelhuse i Gentofte, Malmø og i Lund har deltaget i udviklingsprojektet sammen med Certec og Furuboda Komptenscenter. Formålet er at undersøge sansekvaliteter ved en række skitser i form af hurtigt udviklede Design Ting. Det væsentlige i projektet er, at designprocessen tager udgangspunkt i børnene, møder deres behov og åbner nye muligheder for deres udfoldelse og delagtighed i verden. I projektet har 24 børn med kognitive funktionsnedsættelser, personaler i de 3 Snoezelhuse og designere og ingeniører fra Certec i Lund sammen undersøgt, hvad der sker, når disse Design Ting introduceres i en Snoezelpraksis. Hvilke mulighedsrum åbnes for børn og personale? Hvordan påvirkes praksis? Og hvordan kan børnene komme til at påvirke designprocessen? Skitserne kaldes i projektet Design Ting, fordi pointen med dem er, at der skabes et refleksionsrum omkring Tingene. Ting skal i denne sammenhæng også forstås som et mødested for debat som i et folke-ting. Design Tingene lægger op til interaktion og samspil. De bliver således et mødested mellem Ting, barn og personale, hvor barnets stemme er i centrum af debat og eftertanke. Design Tingene åbner for, at barnet selv kan gå på opdagelse i en sanselig verden og undersøge dens muligheder. Og det er gennem deres brug af Design Tingene, at børnenes stemme høres. Børnenes stemmer har gjort det muligt løbende at udvikle og tilpasse Design Tingene, så de møder deres interesser og behov. 2 3

3 snoezelen og sid-projektet SID-projektet er indlejret i en klassisk, pædagogisk Snoezelen-tilgang, hvor en anerkendende pædagogik og relationen mellem barn og personale er i centrum. Snoezelen foregår i specialindrettede sansemiljøer, hvor det er muligt at tilbyde en række sansemæssige oplevelser, der kan have pirrende eller beroligende virkning. Selve betegnelsen er hollandsk og er en sammentrækning af ordene Snuffelen og Doezelen, der betyder at snuse og at døse. Snoezelen er udviklet i Holland i slutningen af 70 erne, af to ergoterapeuter Jan Hulsegge og Ad Verheul på institutionen De Hartenberg. Traditionelt indrettede man omgivelserne til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser med så få forstyrrelser som muligt, da man på den tid mente, at det var bedst for dem. En kollega havde fortalt de to ergoterapeuter om de gode resultater, han havde haft med at indrette et sanserigt miljø til en af sine beboere. Det inspirerede dem til ved deres næste sommerfestival at indrette et sansetelt med en mængde sanseting, de selv havde konstrueret. De gav sanseindtryk med lys, luft, farve, duft og taktile kvaliteter. For tænk nu hvis man med enkle midler kunne åbne en ny verden af oplevelser for svært handicappede mennesker! Sanseteltet var en stor succes hos beboerne, og herfra udviklede og spredte Snoezelen sig til hele verden. Det er samme ønske om at skabe nye muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser, der har drevet SID-projektet. Samme pionerånd og lyst til at udforske, afprøve og åbne op for nye muligheder for børn med udviklingshæmning. I SID-projektet gentænkes Snoezelen med interaktive teknologier, der giver børnene nye muligheder for håndgribeligt og kropsligt at påvirke og interagere med deres omverden. 4 5

4 designprocessen vi har vækket et væsen Hvad hvis vi kunne vække eksisterende Snoezel-ting til live? Temaet på den første workshop i projektet kredsede netop om, hvordan en ting skal reagere, og hvad den skal gøre, for at man oplever, at den har et væsen. På workshoppen deltog personalet fra de tre Snoezelhuse og projektteamet fra Certec, hvor de sammen legede sig ind i en interaktiv verden. Projektteamet havde taget udgangspunkt i tre klassiske Snoezel ting og givet dem liv ved at gøre dem interaktive. Det centrale omdrejningspunkt i designprocessen har som sagt været børnene. Når børnene bruger og interagerer med en ny genstand, får de mulighed for at fortælle noget om den: Er den interessant for mig? Det kan barnets optagethed og interesse for den fortælle om. For at kunne være dynamiske og undersøgende har Design-teamet fra Certec i hele processen bygget hurtige skitser, Design Ting, som nemt kan omformes og udvikles, men som samtidigt er så færdige, at børnene kan afprøve dem. Børnenes brug af Design Tingene er blevet video-filmet, hvilket har muliggjort, at personale og design-team sammen har kunnet reflektere over hvilke kvaliteter ved skitsen/design Tingen, der virker appellerende på barnet. Det har givet idéer til at forstærke og videreudvikle kvaliteterne i nye skitser, der så er blevet afprøvet. Hver gang med spændingen om, hvordan børnene vil tage imod og bruge dem, og hvilke nye mulighedsrum, der åbnes, hvor børnene kan udfolde sig og vise, hvem de er. Personalet fortæller, at projektet har givet dem mulighed for at reflektere over deres Snoezel-praksis og tænke i interaktivitet på en ny måde og i højere grad tænke interaktivitet ind i deres praksis. Et simpelt boblerør var gjort interaktiv ved hjælp af sensorer, der reagerede ved berøring af det, så lyset i røret skifter farve og boblerne intensitet. Vil de skiftende farver motivere til interaktion med boblerøret? I kuglebadet lå en rød og en blå kugle og henholdsvis rødt og blåt lys spredte sig pulserede ud fra boldene. Vil de lysende kugler vække undren og skabe aktivitet? Får kuglerne derved et væsen, får de liv? Ventilatorer blev aktiveret, når man lænede sig frem imod dem. Hvordan opleves det, når det er hele kroppen. man bruger i interaktionen? 6 7

5 fokuspunkter mere end en knap Et fokus for projektet har været at gøre det interaktive ved tingen meningsfuldt og håndgribeligt for barnet. En del Snoezel-ting er allerede interaktive. Fx findes der interaktive boblerør, hvor man trykker på forskelligt farvede knapper for at skifte farven på lyset i boblerøret. Men i virkeligheden kræver det en ret stor abstraktionsevne at forstå denne sammenhæng, fordi reaktionen på det, barnet gør, foregår et andet sted. Derfor er Design Tingene i projektet udviklet, så der er sammenhæng mellem det, barnet gør med Tingen, og det, det får tilbage: Barnet interagerer direkte med Tingen, der giver respons der, hvor barnet interagerer med det. Responsen fra Tingen afhænger af, hvor meget barnet interagerer med den: jo mere barnet gi r, jo mere får det tilbage. væsen Et andet fokus har været at lege med begrebet væsen, og forsøge at give Tingene kvaliteter og måder at reagere på, så de opfattes som havende liv ud fra deres adfærd, og ikke ud fra, hvordan de ser ud. Design Tingene skal netop ikke ligne dyr. Tanken er, at kvaliteter ved adfærden hos det levende appellerer og motiverer til interaktion. Den basale adfærd hos levende væsner er, at det opfører sig med en vis grad af forudsigelighed at når jeg gør noget ved det, så reagerer det, og med en vis grad af selvstændighed at det ikke blot reagerer i forhold til den kraft jeg lægger i interaktionen, men gør mere end det. Hvis jeg skubber til en bold, vil den trille et vist stykke tid i en lige linje til den stopper. Hvis jeg i stedet skubber til bolden, og den som forventet begynder at bevæge sig, men ikke i en lige linje og måske med varierende fart, vil jeg undres og opfatte den som levende eller med en form for væsen. Denne undren og lysten til at se, hvad der sker, næste gang jeg skubber til den, vil motivere mig til at fortsætte interaktionen med den i længere tid, end hvis den reagerede helt forudsigeligt. krop og grundsanser Det tredje fokus i projektet har været kroppen: At udvikle Design Ting, hvor barnet kan interagere med hele kroppen, som dermed giver mulighed for, at det kan medsanse kroppen i interaktionen på en aktiv måde. Når kroppen involveres i interaktionen, huskes, læres og opleves der på en meget mere grundlæggende måde. Dette er især vigtigt i forhold til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, hvor kroppen kan indeholde et uopdyrket potentiale for at skabe forståelse af omgivelserne. Ligeledes er grundsanserne eller nærsanserne fundamentale i forhold til at forstå omverdenen. Disse er balancesansen, følesansen og sansningen af egen bevægelse, muskelkraft, kropsstilling og -placering i rummet. Hovedet hører i denne sammenhæng også til kroppen, da børnene i projektet ofte bruger hovedet til at interagere med. 8 9

6 aspekter ved interaktion Snoezelen handler i høj grad om at balancere ophidselse og ro (arousal), så det finder et leje, hvor nye muligheder for relationer, læring og sansning opstår. Projektet har identificeret forskellige aspekter ved interaktionen med Tingene, som er med til at påvirke arousal. interaktion i nuet Dette aspekt ved interaktionen handler om den direkte input output-dimension ved interaktionen. Jeg gør noget, og jeg får en reaktion tilbage. Og den respons, jeg får, er direkte koblet til tid, sted og intensitet, for det jeg gør. Samtidig er det koblet til min krop, så jeg kan mærke mig selv i det. Det giver barnet en forståelse af, at det selv kan være årsag til Tingens respons. Dette stimulerer direkte en arousal i nuet. Design Tingen skal også være åben for input, således at interaktionen med den kan foregå hvor som helst på den og på så mange måder som muligt. understøtte opmærksomhed Projektet har med nogle af Design Tingene fokus på at undersøge, hvilke kvaliteter der kan få barnet til at interessere sig for en ting og dermed give det oplevelsen af selv at have valgt at interagere med den. Og hvordan kan nogen af de samme kvaliteter være med til at fastholde barnets interesse for at interagere med Tingen? Tænker man Tingen, som havende et væsen, kan man sige, at den skal kunne kalde på barnet. Kvaliteter, der har en kaldende effekt, kan være et svagt pulserende lys, lyd eller vibration ved Tingen, der igangsættes med jævne mellemrum, når der er en længere pause i interaktionen. Disse kvaliteter kan vække og vedligeholde arousal og interessen for interaktion med tingen. fordybelse og engagement over tid Et tredje aspekt ved interaktionen, som projektet har undersøgt, er hvilke kvaliteter Design Tingene skal have, så de dels bliver ved med at være interessante, dels balancerer stimuli, så barnet ikke overstimuleres af sin egen aktivitet. I designprocessen er der opstået et ønske om at udvikle ting, der giver barnet mulighed for at danse med arousal og skabe arousel-forløb: Kan man udvikle en Design Ting, der danser med i forhold til den måde, barnet interagerer med den på? Hvis Tingen efter et stykke tid med intensiv interaktion, hvor barnet får mere, desto mere det interagerer, og som derefter bliver træt og falder til ro (giver mindre tilbage), kan man så bryde en opadgående spiral, hvor Ting og barn kan komme til at hidse hinanden mere og mere op? Kan man på den måde give Ting temperament? Undren er også en kilde til at fastholde engagement over tid. Fx er de kvaliteter, der knytter sig til væsen, med til at kunne skabe undren og dermed engagement

7 design ting livelybutton Lively Button blev til som en direkte kommentar til et af projektets fokuspunkter: Mere end en knap. I al sin enkelhed tilbyder den børnene muligheder for at undersøge interaktion i nuet, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem input og et rigt output. LivelyButton er en overvældende succes hos børnene. Kristian kigger ned i LivelyButton, med ansigtet på membranen og mærker vibrationen med ansigtet, samtidig med at han er dybt optaget af lyset og bevægelsen nede i kassen. Han lægger kinden mod kassen, kigger på personalet og griner. Han er tydeligvis meget glad for de forskellige sanseindtryk, han kan frembringe med den og vil gerne dele oplevelsen. Også Casper undersøger LivelyButton med hænderne, men trækker den hurtigt hen mod sig og lægger hovedet på den for at mærke vibrationen, der forplanter sig til kassen, direkte med hovedet. Han nyder åbenlyst vibrationen og lyset. Også han griner til pædagogen. livelybutton er en trækasse, med en åbning øverst, hvor en solid membran dækker over knappens indhold. LivelyButton aktiveres ved hjælp af kapacitative sensorer, der registrerer nærhed indenfor en vis aura omkring LivelyButtons top, og når man rører ved den. Inden i igangsætter sensorerne lys i skiftende farver og en lille motor, der driver to solide spiraler. Når motoren går i gang, forplanter dens vibration sig til hele kassen. Spiralerne kan mærkes og anes gennem membranen og lyset skinner igennem den. Når barnet trykker på de snurrende spiraler under membranen giver de modstand, og trykker barnet rigtig hårdt på dem, så de har svært ved at dreje rundt og står og hakker lidt, fremkommer den lyd, som medarbejderne kalder kutterlyden. Når Lively Button ikke er blevet brugt et stykke tid kalder den, idet lyset fra den ligesom ånder ved en langsom pulserende skift i lysintensitet. LivelyButtons har flere forskellige temperamenter, hvor intensiteten i lysspil og spiralrotation kan styres af forskellige indstillinger. Lisa er meget optaget af den mekaniske interaktivitet inde i kassen og trykker på den for at frembringe kutterlyden. Lucas har Cerebral Parese og svært ved at styre sine bevægelser helt præcist. Men hans mere tilfældige bevægelser opfanges af LivelyButtons aura, og den sætter i gang. Som det ses af eksemplerne, spiller vibrationen kombineret med lyset og lydene en stor rolle i forhold til at fange børnenes opmærksomhed. Åbningen foroven skaber en indramning af lyset og det, der sker inde i kassen og fokuserer opmærksomheden

8 historien om nikolaj Det er som om de nye sansemæssige stimuli, som LivelyButton tilbyder, trækker ham ud af stereotopien. Den giver ham noget, der møder ham i hans stereotype bevægelser: De gnidende bevægelser overføres til kassen og kassens smæld mod gulvet, har samme rytme, som hans klappen havde før. Men det er som om, hans leg med LivelyButton giver ham noget mere. For personalet har historien om Nikolaj og hans opdagelse af LivelyButton været noget særligt. Nikolaj har normalt meget stereotype bevægelser. Han søger andres hænder og rører ved dem med glidende bevægelser. Eller han sidder og klapper og drejer hovedet fra side til side. Hans blik er ofte opadvent, da han kun har lidt syn. Han virker som én, der har det svært, og som ikke bliver fanget af så meget. De første gange, han får præsenteret LivelyButton, er han heller ikke så interesseret. Men pludselig en dag, hvor han igen sidder og klapper stereotypt i hænderne med LivelyButton foran sig, kommer hans hånd tilfældigt indenfor den aura, der er omkring LivelyButton s top, hvilket sætter den i gang. Og pludselig er det som om, han opdager den. De glidende bevægelser han plejer at lave, når han kan få fat på andres hænder, begynder han at lave på LivelyButton, og når han rører den, sætter motoren i gang. Han vender også ansigtet mod LivelyButton, noget han ellers sjældent gør, men måske er hans begrænsede syn alligevel blevet fanget af lyset fra kassen. Han tager fat om kanten øverst, og vipper kassen frem og tilbage så den slår mod gulvet, samtidig med at motoren kører. Det er oplevelser som disse, hvor Design Tingene giver børnene mulighed for at vise nye sider af sig selv, der er essensen af projektets mål. Oplevelsen med Nikolaj viser pludselig personalet, at Nikolaj slet ikke er så indesluttet, som de måske troede. Deres forventninger til, hvilken forskel Snoezelen kan gøre for ham, stiger. De ser ham undersøge kassen, og han ser ud til at undre sig. Da Nikolaj næste gang kommer på besøg i Snoezelhuset og igen præsenteres for LivelyButton, undersøger han den på nye måder. Han klapper på den på siden, og ved hvert klap igangsættes motoren. Han glider hånden hen ad den og mærker vibrationen. Nikolaj har et næsten saligt udtryk i ansigtet. Han kan tydeligvis huske den. Senere vender han tilbage til åbningen med membranen og mærker med hænderne vibrationen her. Den dag er han optaget af den i over 20 min., indtil han skal hjem. For Nikolaj synes de væsentligste kvaliteter ved LivelyButton at være: Dels det taktile: kontrasten mellem at den både har et hårdt og glat ydre og så den mere bløde membran, under hvilken de mekanisk roterende spiraler kan mærkes. Dels, og nok det væsentligste, vibrationen fra kassen, som han mærker, hver gang han rører ved den og sætter den i gang

9 hugbag HugBag opstod som et ønske om at udvikle noget til Niels, en stor dreng, i projektet, som meget kraftfuldt og noget ensidigt var optaget af at kramme en af vandsengens puder. Det var svært at finde andre relevante ting at tilbyde ham. Hvad hvis man kunne give ham et alternativ til puden, som han kunne kramme, og som reagerede i forhold til hans interaktion med den? HugBag blev skabt. Niels var meget optaget af den. Den gav mere oplevelse til hans lyst og behov for at kramme i form at lys og lyd. Senere er en ny udgave af HugBag blevet lavet. Med den nye HugBag oplever personalet, at Niels har en klar fornemmelse af, at det er ham, der påvirker det, der sker. Det virker, som om den nu giver ham noget at tænke over. Han arbejder med den rigtig længe, som om han undersøger og funderer over, hvad det er, der sker. Ind imellem holder han pauser måske for at sunde sig inden han går til den igen. Eller også er det, når den skifter til rød, at han trækker sig det skal der flere afprøvninger og analyser til at afgøre. Men personalet er overbeviste om at Niels, når han bruger sin krop på bolden på forskellig vis, oplever at det er ham, der får lyset, lyden og farverne til at skifte. Personalet oplever at han tager de forskellige stemninger fra HugBag ind og lader sig påvirke af dem, og at de derfor giver ham en tilfredsstillende dans med arousel. hugbag er en stor blød bold, med lys og lydspil, som ændrer sig alt efter, hvordan man interagerer med den: Tryk på bolden giver et simpelt lys- og lydspil, mens varierende tryk og bevægelse fra side til side igangsætter et rigt lydunivers. Den nye udgave af HugBag har under det yderste stof fået tilføjet et lag af noget materiale, der knitrer, når man kratter i det. I den nye HugBag er der kommet en mere tæt forbindelse mellem interaktionen med den og dens respons. Lyset og lyden i den er blevet kraftigere, og det gør, at den i det hele taget giver en mere tydelig respons. Med HugBag tilbydes børnene en genstand, de kan interagere med, med hele kroppen, og hvor de får en oplevelse af, at bevægelsen giver forskelligt feedback alt efter, hvordan de bevæger sig. Dermed motiveres de til at udforske mulighederne i deres bevægelser, og de mærker deres interaktion med kroppen

10 activecurtain activecurtain består af et udspændt, elastisk stykke stof, der er belyst bagfra af et farvespektrum. Når barnet trykker ind i gardinet, trykkes ind i farvespektret. Projektionen bliver hermed 3-dimentionel med farver indeni, der ændrer sig i forhold til, hvor dybt man trykker ind. Jo mere børnene gør, jo mere sker der. Det giver børnene mulighed for at gå på opdagelse i de indre farver med hænderne. I Snoezelrum er der traditionelt mange lysprojektioner, som kan iagttages, men som sjældent er interaktive. Idéen med ActiveCurtain er at udfordre dette og gøre projektioner både håndgribelige og interaktive. Mere overraskende har det vist sig, at børnene ofte også bruger hovedet og kroppen og nærmest forsøger at kravle ind i projektionen. Dermed har ActiveCurtain kunnet tilbyde børnene en mulighed for, at hele deres krop bruges og bliver en del af oplevelsen, hvor de kan mærke sig selv påvirke omverdenen. At børnene, i så høj grad har brugt hovedet til at undersøge og nærmest smage på projektionen, har understreget, hvor vigtigt ansigtet er i forhold til at opleve og mærke verden på det udviklingstrin, hvor mange af børnene i projektet befinder sig. For Ola har ActiveCurtain været det, der har optaget ham allermest, og hvor han har brugt mest tid. Han er slet ikke blevet fanget af nogen af de andre ting i Snoezelen. ActiveCurtain har til gengæld i høj grad motiveret ham til meget aktivt at bruge hele kroppen i hans undersøgelse af dets muligheder og effekter. Fordi børnene i så høj grad har valgt hoved og kroppen til at trykke med, har design-teamet i en videreudvikling gjort den elastiske projektion større og stærkere. Idéen med at lave den større var også, at personalet i højere grad kunne have samspil med børnene, hvor de kunne lave figurer sammen. I et af de andre Snoezelenhuse har Mikkel på det lille gardin lavet fine samspilsfigurer, både med personalet, og senere har han selv udforsket de mønstre, der opstår, når man trykker to steder samtidigt. Med andre af børnene har det dog været vanskeligt at skabe dette samspil. Her er det visuelle og projektionerne stadig for diffuse og abstrakte til, at de har kunnet bruge det til samspil. Til gengæld har den stærkere konstruktion, der også er kommet ned i gulvhøjde, frigjort personalet til at forsøge mere deltagelse i barnets aktivitet, fordi de nu kan koncentrere sig om at være tilstede sammen med børnene, sidde på gulvet sammen med dem og fnise med, når børnene gerne vil dele oplevelsen med dem. For nogle børn har ActiveCurtain ikke kunnet fastholde deres opmærksomhed over tid på samme måde som HugBag og LivelyButton, hvilket viser det visuelles sekundære relevans for dem. Lys og lyd er vigtigt som supplement, til at skabe en stemning, men for virkelig at fange nogle børn har det vist sig, at kvaliteter som fx vibration, der stimulerer grundsanserne, er væsentlige. Design Tingene har i høj grad sat sig spor og påvirket børnenes forventninger til, at de ting de møder i Snoezelen er interaktive og kan påvirkes. En sjov historie fortæller, at Louise, efter at have prøvet ActiveCurtain, møjsommeligt kravlede langt for at teste, om de gamle projektioner monstro også kunne reagere, når hun trykkede på dem. Det kunne de desværre ikke

11 waterbed Inspirationen til Waterbed opstod af udfordringen om at designe noget til Emil, som ikke kan så meget selv, andet end at løfte sin numse i vandsengen. Hvad hvis man kunne sænke tærsklen for interaktivitet så meget, at også Emil, med den lille ting han kan, kunne komme til at opleve at igangsætte ting, der giver ham respons? I Waterbed omsættes og forstærkes en lille bevægelse til lyd-landskaber, som han dels kan høre ude i rummet, dels giver ham en stærk basvibration fra vandsengen. Da det er vandets bevægelse, som skaber musikken, betyder det, at den skvulpen, som bevægelsen sætter i gang, fortsætter et lille stykke tid efter, at han har startet bevægelsen. Det vil give ham mulighed for at nå at opleve, at der sker noget. Da Emil skulle prøve vandsengen, skete der bare ikke så meget. Han synes det var sjovt, når personalet satte vandsengen i bevægelse, men han bevægede ikke sig selv. Efter nogle gange prøvede personalet at løfte hans fod og slippe den, hvilket han syntes var sjovt. Derfor fik personalet ideen at løbe med hans fødder mod sengen, så lyd og vibrationer tog fart. Det syntes han var rigtig sjovt, og han skralgrinede. Personalet spurgte, om han ville have mere, og gennem mimik og viften med armene svarede han bekræftende. Han kunne også vise, at han ville have et andet lydtema, da hun afprøvede de forskellige muligheder med ham. Det blev et samspil, hvor han var med og styrede aktiviteten og, via personalet og de nye muligheder i vandsengen, fik nye oplevelser, hvor han havde det sjovt sammen med personalet. Samtidig fik han oplevelsen af at kunne styre andre mennesker og af at kunne gøre sig forståelig ift., hvad han gerne ville. Det styrker selvfølelsen og får ham til at vokse, at få andre til at lytte. Emils brug af mulighederne i WaterBed blev måske ikke i første omgang som forventet, og sandsynligvis har han brug for mere tid til at opdage, hvordan han selv kan aktivere responsen fra sengen. Samtidig arbejder teknikerne dedikeret på at øge sengens følsomhed, så den kan svare på Emils lille bevægelse. waterbed I en almindelig blød Snoezelvandseng er der påmonteret mikrofoner, som forstærker og omsætter lyden af vandets bevægelse til et lydunivers og til en stærk basvibration i vandsengen, som skubber tilbage. Sengen har tre lag af lyd : En subwoofer nede i sengen sender bølger igennem vandet, som skubber til kroppen, men uden at man kan høre dette første lag. Det andet lag er en bas, der er mere kompleks, men klart koblet til skubbet i sengen. Mens disse to første lag giver en tydelig kobling til ens bevægelser, er det tredje lag mere flyvsk og bygger oven på de andre lyde, uden at alt hvad man her hører, nødvendigvis opleves som nært koblet til ens bevægelser. Waterbed er konstrueret så det har 4 forskellige karakterer eller temperamenter, som personalet ubemærket og gradvist kan skifte imellem. Det betyder, at hvis personalet vurderer, at barnet er ved at blive overstimuleret af den respons, som vandsengen giver på kraftig bevægelse, kan de køre reaktionen over i et andet mood, der giver en mere afdæmpet feedback. På den måde får barnet mulighed for at danse med arousel, at blive opstemt og finde ro igen. Waterbed har i høj grad også givet nye muligheder for nogle af de mere aktive børn i projektet. Normalt bruger man i Snoezelen vandsengen mere passivt, til at slappe af. Men med funktionerne i WaterBed bliver det sjovt at bevæge sig, fordi det får ting til at ske. Især Amir nyder tydeligvis at udforske og undersøge, hvilke lyde og sansninger han får ud af at bevæge sig i vandsengen på forskellige gyngende og vuggende måder. Det giver ham mulighed for at opleve balance via hans bevægelse i vandsengen, og han motiveres til at udfordre sig selv på balancen. Børnene kommer i WaterBed nemt ud i stillinger, hvor de er i ubalance, men det træner blot balancen og gør den bedre. I vandsengen får børnene sansninger til kroppen, som er svære at få, hvis man fx sidder i kørestol. Sansningerne fra vandsengen er med til at få egenkroppen på plads i forhold til omverdenen, hvilket giver en bedre forståelse af verden. Med funktionerne i Water- Bed, forstærkes dette yderligere, da vandsengen motiverer til aktivitet

12 malleablepillow I Snoezelrum findes ofte ting som kugler og bolde med lys eller lyd, som børnene kan være meget optagede af, men som ikke er særligt interaktive. Grundidéen med MalleablePillow var at lave noget, hvor børnene fik mulighed for ikke blot at kigge på en form, der lyser op, men at ælte form og lys. MalleablePillow har haft mange forskellige udformninger gennem projektet: En pølse, en krans og en pude. MalleablePillow (i pudeform) er forskellig på dens to sider. Den ene side er lys, og her ligger glaskuglerne tæt på overfladen, og man kan se farvespillet i dem, når lyset tænder. Personalet oplever, at børnene i høj grad putter fingrene ned i den for at undersøge det, der er indeni. Den anden side er mere mørk, med en spændende stribet struktur i stoffet, som lyset anes igennem. Her ligger der et knitrende fyld under stofoverfladen og kugler er ikke så fremtrædende. Flere af børnene har været ret optagede af den. Sansemæssigt har den givet dem mere, end de måske lige troede, og de har givet udtryk for overraskelse. 22 malleablepillow består af et hylster af stof, fyldt op med glaskugler og andet blødt fyldstof, som fx kan have en knitrende lyd. Inden i er der også mikrofoner, som via en mini-computer omsætter lydene til lysrespons i forskellige farver. Lydene opstår, når glaskuglerne under æltningen slår mod hinanden, og når stoffet knitrer. Det betyder, at jo kraftigere man ælter den, jo mere lyser den. At mikrofonerne omsætter lyd til lys betyder også, at puden lyser op, når der er lyde i rummet. Det opleves derfor som om, at den ligger og kalder og inviterer til interaktion. Med et af børnene har puden forstærket muligheden for samspil med personalet i form af at ælte hånd sammen, legen, hvor man skiftevis lægger en hånd ovenpå hinandens hænder og så skiftes til at trække den nederste hånd ud og lægge den øverst. Puden, med lyset, lydende og dens taktile og interaktive kvaliteter, fokuserede og muliggjorde legen. Pudens kvalitet er i høj grad, at den reagerer på flere forskellige sansemæssige måder på én gang, og at de samtidig er tæt knyttet til det, man gør, både i forhold til sted (at der sker noget der, hvor man gør noget) og tidspunkt (at der sker noget, når man gør noget med den), samt at jo mere man gør, jo mere giver den tilbage. Den giver derfor børnene en meget tydelig oplevelse af, at det er dem, der får tingene til at ske. At placeringen er vigtig viser en anden erfaring også. Til et af børnene, som mest har blikket opadvendt og ikke særlig god koordinering mellem syn og hånd, har man prøvet at hænge MalleablePillow (i kransform) op, så den møder hans blik, når den hænger og kalder. Han kan derfor komme til at slå til den og derved aktivere den. 23

13 andre spor deepsea livelyform I Snoezelen er der sjældent ting, der bevæger sig, men behøver det være sådant? Kunne bevægende ting mon invitere børnene til interaktion? For at spørge ind til dette blev LivelyForm bygget, som et første medlem af en ny familie af ting til Snoezelen. LivelyForm er en aflang form, der reagerer på berøring ved at ændre sin krumning og vise et lysspil, der løber på dens indre side. LivelyForm kan skelne mellem forskellige former for berøringsmønstre over kort tid - fx når barnet holder fast et sted i modsætning til at stryge formen langs siden - og herudfra reagerer den forskelligt i bevægelse og lysspil. DeepSea er inspireret af kvaliteterne ved LivelyButton og dens store succes, men i en større og mere kompleks udgave. Den henter også kvaliteter fra HugBag i forhold til, at den er så stor, at man kan interagere med den med hele kroppen. DeepSea er som LivelyButton en kasse, med et hul toppen, dækket af en membran, hvor der sker ting under, når man rører ved den. Hullet i toppen er her så stort, at barnet bedre kan få hele hovedet ned i åbningen og dermed imødekomme, at børnene i så stort et omfang bruger hovedet og ansigtet til at undersøge ting med. Kanten er også polstret og blød i modsætning til LivelyButton og inviterer derfor også i højere grad til, at barnet bruger hovedet til at undersøge med. I DeepSea er der ting, der presser opad, når man trykker på dem, og som man kan undersøge. DeepSea er endnu under konstruktion, da den er kompleks med mange funktioner bl.a. et indbygget temperament. LivelyForm er bygget meget enkelt med en motor, der driver et indre snorretræk, og hvor skelettet består at et fjedrende stykke plast. Det skulle dog vise sig, at snoretrækket skævvred og derved ødelagde motoren. Derfor fik børnene ikke så lang tid til at afprøve LivelyForm. LivelyForm er forsøget på at give en ting et væsen, der er tydeligt i kraft af dens bevægelse, og om at lade denne bevægelse invitere til samspil lige dér, hvor der sker noget, når man mærker dens bevægelse forplante sig til en selv. I de første versioner kunne LivelyForm ikke skelne mellem forskellige former for berøring, hvilket fik dens adfærd til at fremstå noget monoton. Den fik derfor en ny hud af et antal kapacitative sensorer i form af ledende stof og kunne derefter skelne mellem forskellige former for berøring. I denne version virkede LivelyForm igangsættende på børnene og gav grundlag for at kunne arbejde videre med disse former for temperament

14 beriget snoezelenpraksis I projektet er alle afprøvningerne af Design Tingene som sagt blevet filmet. Personalet har derfor kunnet gense situationerne og reflektere over dem. På videoerne ser de tit noget andet, end det de oplevede i situationen og som en af personalet sagde, så bliver man opmærksom på, hvor meget man nogen gange forstyrrer børnene i deres Snoezelen. Og at man styrer meget mere, end man både tror og siger, man gør. En anden fortæller, at hun nu tænker mere på at give muligheder og ikke tage over i samspillet med børnene, men i højere grad vente og se, hvad der sker. Processen har været en hjælp til at få mere koncentration på barnet, og de er nu mere opmærksomme på, hvordan de er sammen med børnene. Projektet har været berigende. Gennem kig på videoer oplever personalet at de er blevet bedre til at analysere og har lært en metode til at analysere til at se på, hvad det er, børnene rent faktisk gør, og hvad det er, børnene herigennem har mulighed for at fortælle om sig selv og om Design Tingene. Det er de øjeblikke, hvor børnene gennem brugen af Design Tingene pludselig har vist nye sider af dem selv, der bare i sig er hele processen værd. Det er de øjeblikke, man som pædagog eller terapeut søger og samler på. Der, hvor der pludselig er blevet åbnet nye muligheder for børnene Personalet tænker, at de er blevet mere kritiske i forhold til, hvad de får for pengene, hvis de skal købe nyt til deres Snoezelhuse. De er også blevet mere kreative og nytænkende og mere opsøgende på at skabe flere udfordringer til børnene og på, hvordan de kan bruge eksisterende Snoezelting mere interaktivt. I Snoezelen er det vigtigt, at børnene foretager sig noget, der ikke er ligegyldigt. Design Tingene har inviteret børnene ind i en spændende verden. Og ind i mellem har Design Tingene formidlet, at personalet kunne blive inviteret med og lukket ind i børnenes verden, i deres oplevelser. Design Tingene har været yderst brugbare til at opdage nyt omkring, hvad børnene kan, til at afsløre deres kundskaber. Det interaktive design kan give et bredere blik for det, børnene kan. Det kan give dem en oplevelse af delagtighed i verden, fordi de oplever at kunne mere selv, at være aktive deltagere, der påvirker verden omkring dem. Men designet skal være klogt og dygtigt det skal ligge til kroppen

15 W projektdeltagere teamet hovedansøgere Furuboda KompetensCenter FUB Föreningen för barn, unga och vuxna med utvecklingsstörning Certec, Institutionen för Designvetenskaper, Lunds Universitet samarbejdspartnere Snoezelenverksamheten i Lund, Habilitering och hjälpmedel i Region Skåne Snoezelenhuset, Gentofte Kommune Safirens upplevelsehus, Malmö Stad hovedfinancierer Allmänna Arvsfonden (Sverige) øvrig financierer Gentofte Kommune (Danmark) web Se mere på vores web med mange videoer: kontakt Henrik Svarrer Larsen: Per-Olof Hedvall:

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Indledning Nørrebjergskolen er en specialskole for børn med særlige behov. På skolen ser vi det som vores opgave at møde eleverne med positive forventninger

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Din guide til CD erne

Din guide til CD erne Din guide til CD erne Sådan kommer du godt i gang med CD erne Mindful Self- Compassion v. Helle Laursen 1 Her er en oversigt og introduktion til de øvelser og guidede meditationer som du finder på CD erne

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere