sanselighed interaktion delagtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sanselighed interaktion delagtighed"

Transkript

1 sanselighed interaktion delagtighed

2 tænk hvis...! Tænk hvis en knap var mere end en knap? Hvad hvis tingene havde deres eget væsen eller temperament? Kan man interagere med hele kroppen? Disse forestillinger har i udviklingsprojektet SID dannet udgangspunkt for en række udviklinger af interaktive sanseting til og med børn med udviklingshæmning i en Snoezelen sammenhæng. Af Dorthe Møller Johnsen, Cand. Mag. i Kognitiv Semiotik Børnenes brug af Design Tingene har stået i centrum for processerne. Deres brug har dannet grundlag for undersøgelser af, hvad det er for kvaliteter ved skitserne, der appellerer til interaktion og fastholder børnenes opmærksomhed og motivation i længere tid. Intentionen er, at barnet i samspillet med Design Ting og personale i højere grad oplever at tage del i verden: Det er deres egenaktivitet, det at opleve at kunne mere selv og være en aktiv deltager i verden sammen med andre, som er den delagtighed i verden, projektet søger at muliggøre for børnene. sanselighed, interaktion og delagtighed Snoezelhuse i Gentofte, Malmø og i Lund har deltaget i udviklingsprojektet sammen med Certec og Furuboda Komptenscenter. Formålet er at undersøge sansekvaliteter ved en række skitser i form af hurtigt udviklede Design Ting. Det væsentlige i projektet er, at designprocessen tager udgangspunkt i børnene, møder deres behov og åbner nye muligheder for deres udfoldelse og delagtighed i verden. I projektet har 24 børn med kognitive funktionsnedsættelser, personaler i de 3 Snoezelhuse og designere og ingeniører fra Certec i Lund sammen undersøgt, hvad der sker, når disse Design Ting introduceres i en Snoezelpraksis. Hvilke mulighedsrum åbnes for børn og personale? Hvordan påvirkes praksis? Og hvordan kan børnene komme til at påvirke designprocessen? Skitserne kaldes i projektet Design Ting, fordi pointen med dem er, at der skabes et refleksionsrum omkring Tingene. Ting skal i denne sammenhæng også forstås som et mødested for debat som i et folke-ting. Design Tingene lægger op til interaktion og samspil. De bliver således et mødested mellem Ting, barn og personale, hvor barnets stemme er i centrum af debat og eftertanke. Design Tingene åbner for, at barnet selv kan gå på opdagelse i en sanselig verden og undersøge dens muligheder. Og det er gennem deres brug af Design Tingene, at børnenes stemme høres. Børnenes stemmer har gjort det muligt løbende at udvikle og tilpasse Design Tingene, så de møder deres interesser og behov. 2 3

3 snoezelen og sid-projektet SID-projektet er indlejret i en klassisk, pædagogisk Snoezelen-tilgang, hvor en anerkendende pædagogik og relationen mellem barn og personale er i centrum. Snoezelen foregår i specialindrettede sansemiljøer, hvor det er muligt at tilbyde en række sansemæssige oplevelser, der kan have pirrende eller beroligende virkning. Selve betegnelsen er hollandsk og er en sammentrækning af ordene Snuffelen og Doezelen, der betyder at snuse og at døse. Snoezelen er udviklet i Holland i slutningen af 70 erne, af to ergoterapeuter Jan Hulsegge og Ad Verheul på institutionen De Hartenberg. Traditionelt indrettede man omgivelserne til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser med så få forstyrrelser som muligt, da man på den tid mente, at det var bedst for dem. En kollega havde fortalt de to ergoterapeuter om de gode resultater, han havde haft med at indrette et sanserigt miljø til en af sine beboere. Det inspirerede dem til ved deres næste sommerfestival at indrette et sansetelt med en mængde sanseting, de selv havde konstrueret. De gav sanseindtryk med lys, luft, farve, duft og taktile kvaliteter. For tænk nu hvis man med enkle midler kunne åbne en ny verden af oplevelser for svært handicappede mennesker! Sanseteltet var en stor succes hos beboerne, og herfra udviklede og spredte Snoezelen sig til hele verden. Det er samme ønske om at skabe nye muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser, der har drevet SID-projektet. Samme pionerånd og lyst til at udforske, afprøve og åbne op for nye muligheder for børn med udviklingshæmning. I SID-projektet gentænkes Snoezelen med interaktive teknologier, der giver børnene nye muligheder for håndgribeligt og kropsligt at påvirke og interagere med deres omverden. 4 5

4 designprocessen vi har vækket et væsen Hvad hvis vi kunne vække eksisterende Snoezel-ting til live? Temaet på den første workshop i projektet kredsede netop om, hvordan en ting skal reagere, og hvad den skal gøre, for at man oplever, at den har et væsen. På workshoppen deltog personalet fra de tre Snoezelhuse og projektteamet fra Certec, hvor de sammen legede sig ind i en interaktiv verden. Projektteamet havde taget udgangspunkt i tre klassiske Snoezel ting og givet dem liv ved at gøre dem interaktive. Det centrale omdrejningspunkt i designprocessen har som sagt været børnene. Når børnene bruger og interagerer med en ny genstand, får de mulighed for at fortælle noget om den: Er den interessant for mig? Det kan barnets optagethed og interesse for den fortælle om. For at kunne være dynamiske og undersøgende har Design-teamet fra Certec i hele processen bygget hurtige skitser, Design Ting, som nemt kan omformes og udvikles, men som samtidigt er så færdige, at børnene kan afprøve dem. Børnenes brug af Design Tingene er blevet video-filmet, hvilket har muliggjort, at personale og design-team sammen har kunnet reflektere over hvilke kvaliteter ved skitsen/design Tingen, der virker appellerende på barnet. Det har givet idéer til at forstærke og videreudvikle kvaliteterne i nye skitser, der så er blevet afprøvet. Hver gang med spændingen om, hvordan børnene vil tage imod og bruge dem, og hvilke nye mulighedsrum, der åbnes, hvor børnene kan udfolde sig og vise, hvem de er. Personalet fortæller, at projektet har givet dem mulighed for at reflektere over deres Snoezel-praksis og tænke i interaktivitet på en ny måde og i højere grad tænke interaktivitet ind i deres praksis. Et simpelt boblerør var gjort interaktiv ved hjælp af sensorer, der reagerede ved berøring af det, så lyset i røret skifter farve og boblerne intensitet. Vil de skiftende farver motivere til interaktion med boblerøret? I kuglebadet lå en rød og en blå kugle og henholdsvis rødt og blåt lys spredte sig pulserede ud fra boldene. Vil de lysende kugler vække undren og skabe aktivitet? Får kuglerne derved et væsen, får de liv? Ventilatorer blev aktiveret, når man lænede sig frem imod dem. Hvordan opleves det, når det er hele kroppen. man bruger i interaktionen? 6 7

5 fokuspunkter mere end en knap Et fokus for projektet har været at gøre det interaktive ved tingen meningsfuldt og håndgribeligt for barnet. En del Snoezel-ting er allerede interaktive. Fx findes der interaktive boblerør, hvor man trykker på forskelligt farvede knapper for at skifte farven på lyset i boblerøret. Men i virkeligheden kræver det en ret stor abstraktionsevne at forstå denne sammenhæng, fordi reaktionen på det, barnet gør, foregår et andet sted. Derfor er Design Tingene i projektet udviklet, så der er sammenhæng mellem det, barnet gør med Tingen, og det, det får tilbage: Barnet interagerer direkte med Tingen, der giver respons der, hvor barnet interagerer med det. Responsen fra Tingen afhænger af, hvor meget barnet interagerer med den: jo mere barnet gi r, jo mere får det tilbage. væsen Et andet fokus har været at lege med begrebet væsen, og forsøge at give Tingene kvaliteter og måder at reagere på, så de opfattes som havende liv ud fra deres adfærd, og ikke ud fra, hvordan de ser ud. Design Tingene skal netop ikke ligne dyr. Tanken er, at kvaliteter ved adfærden hos det levende appellerer og motiverer til interaktion. Den basale adfærd hos levende væsner er, at det opfører sig med en vis grad af forudsigelighed at når jeg gør noget ved det, så reagerer det, og med en vis grad af selvstændighed at det ikke blot reagerer i forhold til den kraft jeg lægger i interaktionen, men gør mere end det. Hvis jeg skubber til en bold, vil den trille et vist stykke tid i en lige linje til den stopper. Hvis jeg i stedet skubber til bolden, og den som forventet begynder at bevæge sig, men ikke i en lige linje og måske med varierende fart, vil jeg undres og opfatte den som levende eller med en form for væsen. Denne undren og lysten til at se, hvad der sker, næste gang jeg skubber til den, vil motivere mig til at fortsætte interaktionen med den i længere tid, end hvis den reagerede helt forudsigeligt. krop og grundsanser Det tredje fokus i projektet har været kroppen: At udvikle Design Ting, hvor barnet kan interagere med hele kroppen, som dermed giver mulighed for, at det kan medsanse kroppen i interaktionen på en aktiv måde. Når kroppen involveres i interaktionen, huskes, læres og opleves der på en meget mere grundlæggende måde. Dette er især vigtigt i forhold til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, hvor kroppen kan indeholde et uopdyrket potentiale for at skabe forståelse af omgivelserne. Ligeledes er grundsanserne eller nærsanserne fundamentale i forhold til at forstå omverdenen. Disse er balancesansen, følesansen og sansningen af egen bevægelse, muskelkraft, kropsstilling og -placering i rummet. Hovedet hører i denne sammenhæng også til kroppen, da børnene i projektet ofte bruger hovedet til at interagere med. 8 9

6 aspekter ved interaktion Snoezelen handler i høj grad om at balancere ophidselse og ro (arousal), så det finder et leje, hvor nye muligheder for relationer, læring og sansning opstår. Projektet har identificeret forskellige aspekter ved interaktionen med Tingene, som er med til at påvirke arousal. interaktion i nuet Dette aspekt ved interaktionen handler om den direkte input output-dimension ved interaktionen. Jeg gør noget, og jeg får en reaktion tilbage. Og den respons, jeg får, er direkte koblet til tid, sted og intensitet, for det jeg gør. Samtidig er det koblet til min krop, så jeg kan mærke mig selv i det. Det giver barnet en forståelse af, at det selv kan være årsag til Tingens respons. Dette stimulerer direkte en arousal i nuet. Design Tingen skal også være åben for input, således at interaktionen med den kan foregå hvor som helst på den og på så mange måder som muligt. understøtte opmærksomhed Projektet har med nogle af Design Tingene fokus på at undersøge, hvilke kvaliteter der kan få barnet til at interessere sig for en ting og dermed give det oplevelsen af selv at have valgt at interagere med den. Og hvordan kan nogen af de samme kvaliteter være med til at fastholde barnets interesse for at interagere med Tingen? Tænker man Tingen, som havende et væsen, kan man sige, at den skal kunne kalde på barnet. Kvaliteter, der har en kaldende effekt, kan være et svagt pulserende lys, lyd eller vibration ved Tingen, der igangsættes med jævne mellemrum, når der er en længere pause i interaktionen. Disse kvaliteter kan vække og vedligeholde arousal og interessen for interaktion med tingen. fordybelse og engagement over tid Et tredje aspekt ved interaktionen, som projektet har undersøgt, er hvilke kvaliteter Design Tingene skal have, så de dels bliver ved med at være interessante, dels balancerer stimuli, så barnet ikke overstimuleres af sin egen aktivitet. I designprocessen er der opstået et ønske om at udvikle ting, der giver barnet mulighed for at danse med arousal og skabe arousel-forløb: Kan man udvikle en Design Ting, der danser med i forhold til den måde, barnet interagerer med den på? Hvis Tingen efter et stykke tid med intensiv interaktion, hvor barnet får mere, desto mere det interagerer, og som derefter bliver træt og falder til ro (giver mindre tilbage), kan man så bryde en opadgående spiral, hvor Ting og barn kan komme til at hidse hinanden mere og mere op? Kan man på den måde give Ting temperament? Undren er også en kilde til at fastholde engagement over tid. Fx er de kvaliteter, der knytter sig til væsen, med til at kunne skabe undren og dermed engagement

7 design ting livelybutton Lively Button blev til som en direkte kommentar til et af projektets fokuspunkter: Mere end en knap. I al sin enkelhed tilbyder den børnene muligheder for at undersøge interaktion i nuet, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem input og et rigt output. LivelyButton er en overvældende succes hos børnene. Kristian kigger ned i LivelyButton, med ansigtet på membranen og mærker vibrationen med ansigtet, samtidig med at han er dybt optaget af lyset og bevægelsen nede i kassen. Han lægger kinden mod kassen, kigger på personalet og griner. Han er tydeligvis meget glad for de forskellige sanseindtryk, han kan frembringe med den og vil gerne dele oplevelsen. Også Casper undersøger LivelyButton med hænderne, men trækker den hurtigt hen mod sig og lægger hovedet på den for at mærke vibrationen, der forplanter sig til kassen, direkte med hovedet. Han nyder åbenlyst vibrationen og lyset. Også han griner til pædagogen. livelybutton er en trækasse, med en åbning øverst, hvor en solid membran dækker over knappens indhold. LivelyButton aktiveres ved hjælp af kapacitative sensorer, der registrerer nærhed indenfor en vis aura omkring LivelyButtons top, og når man rører ved den. Inden i igangsætter sensorerne lys i skiftende farver og en lille motor, der driver to solide spiraler. Når motoren går i gang, forplanter dens vibration sig til hele kassen. Spiralerne kan mærkes og anes gennem membranen og lyset skinner igennem den. Når barnet trykker på de snurrende spiraler under membranen giver de modstand, og trykker barnet rigtig hårdt på dem, så de har svært ved at dreje rundt og står og hakker lidt, fremkommer den lyd, som medarbejderne kalder kutterlyden. Når Lively Button ikke er blevet brugt et stykke tid kalder den, idet lyset fra den ligesom ånder ved en langsom pulserende skift i lysintensitet. LivelyButtons har flere forskellige temperamenter, hvor intensiteten i lysspil og spiralrotation kan styres af forskellige indstillinger. Lisa er meget optaget af den mekaniske interaktivitet inde i kassen og trykker på den for at frembringe kutterlyden. Lucas har Cerebral Parese og svært ved at styre sine bevægelser helt præcist. Men hans mere tilfældige bevægelser opfanges af LivelyButtons aura, og den sætter i gang. Som det ses af eksemplerne, spiller vibrationen kombineret med lyset og lydene en stor rolle i forhold til at fange børnenes opmærksomhed. Åbningen foroven skaber en indramning af lyset og det, der sker inde i kassen og fokuserer opmærksomheden

8 historien om nikolaj Det er som om de nye sansemæssige stimuli, som LivelyButton tilbyder, trækker ham ud af stereotopien. Den giver ham noget, der møder ham i hans stereotype bevægelser: De gnidende bevægelser overføres til kassen og kassens smæld mod gulvet, har samme rytme, som hans klappen havde før. Men det er som om, hans leg med LivelyButton giver ham noget mere. For personalet har historien om Nikolaj og hans opdagelse af LivelyButton været noget særligt. Nikolaj har normalt meget stereotype bevægelser. Han søger andres hænder og rører ved dem med glidende bevægelser. Eller han sidder og klapper og drejer hovedet fra side til side. Hans blik er ofte opadvent, da han kun har lidt syn. Han virker som én, der har det svært, og som ikke bliver fanget af så meget. De første gange, han får præsenteret LivelyButton, er han heller ikke så interesseret. Men pludselig en dag, hvor han igen sidder og klapper stereotypt i hænderne med LivelyButton foran sig, kommer hans hånd tilfældigt indenfor den aura, der er omkring LivelyButton s top, hvilket sætter den i gang. Og pludselig er det som om, han opdager den. De glidende bevægelser han plejer at lave, når han kan få fat på andres hænder, begynder han at lave på LivelyButton, og når han rører den, sætter motoren i gang. Han vender også ansigtet mod LivelyButton, noget han ellers sjældent gør, men måske er hans begrænsede syn alligevel blevet fanget af lyset fra kassen. Han tager fat om kanten øverst, og vipper kassen frem og tilbage så den slår mod gulvet, samtidig med at motoren kører. Det er oplevelser som disse, hvor Design Tingene giver børnene mulighed for at vise nye sider af sig selv, der er essensen af projektets mål. Oplevelsen med Nikolaj viser pludselig personalet, at Nikolaj slet ikke er så indesluttet, som de måske troede. Deres forventninger til, hvilken forskel Snoezelen kan gøre for ham, stiger. De ser ham undersøge kassen, og han ser ud til at undre sig. Da Nikolaj næste gang kommer på besøg i Snoezelhuset og igen præsenteres for LivelyButton, undersøger han den på nye måder. Han klapper på den på siden, og ved hvert klap igangsættes motoren. Han glider hånden hen ad den og mærker vibrationen. Nikolaj har et næsten saligt udtryk i ansigtet. Han kan tydeligvis huske den. Senere vender han tilbage til åbningen med membranen og mærker med hænderne vibrationen her. Den dag er han optaget af den i over 20 min., indtil han skal hjem. For Nikolaj synes de væsentligste kvaliteter ved LivelyButton at være: Dels det taktile: kontrasten mellem at den både har et hårdt og glat ydre og så den mere bløde membran, under hvilken de mekanisk roterende spiraler kan mærkes. Dels, og nok det væsentligste, vibrationen fra kassen, som han mærker, hver gang han rører ved den og sætter den i gang

9 hugbag HugBag opstod som et ønske om at udvikle noget til Niels, en stor dreng, i projektet, som meget kraftfuldt og noget ensidigt var optaget af at kramme en af vandsengens puder. Det var svært at finde andre relevante ting at tilbyde ham. Hvad hvis man kunne give ham et alternativ til puden, som han kunne kramme, og som reagerede i forhold til hans interaktion med den? HugBag blev skabt. Niels var meget optaget af den. Den gav mere oplevelse til hans lyst og behov for at kramme i form at lys og lyd. Senere er en ny udgave af HugBag blevet lavet. Med den nye HugBag oplever personalet, at Niels har en klar fornemmelse af, at det er ham, der påvirker det, der sker. Det virker, som om den nu giver ham noget at tænke over. Han arbejder med den rigtig længe, som om han undersøger og funderer over, hvad det er, der sker. Ind imellem holder han pauser måske for at sunde sig inden han går til den igen. Eller også er det, når den skifter til rød, at han trækker sig det skal der flere afprøvninger og analyser til at afgøre. Men personalet er overbeviste om at Niels, når han bruger sin krop på bolden på forskellig vis, oplever at det er ham, der får lyset, lyden og farverne til at skifte. Personalet oplever at han tager de forskellige stemninger fra HugBag ind og lader sig påvirke af dem, og at de derfor giver ham en tilfredsstillende dans med arousel. hugbag er en stor blød bold, med lys og lydspil, som ændrer sig alt efter, hvordan man interagerer med den: Tryk på bolden giver et simpelt lys- og lydspil, mens varierende tryk og bevægelse fra side til side igangsætter et rigt lydunivers. Den nye udgave af HugBag har under det yderste stof fået tilføjet et lag af noget materiale, der knitrer, når man kratter i det. I den nye HugBag er der kommet en mere tæt forbindelse mellem interaktionen med den og dens respons. Lyset og lyden i den er blevet kraftigere, og det gør, at den i det hele taget giver en mere tydelig respons. Med HugBag tilbydes børnene en genstand, de kan interagere med, med hele kroppen, og hvor de får en oplevelse af, at bevægelsen giver forskelligt feedback alt efter, hvordan de bevæger sig. Dermed motiveres de til at udforske mulighederne i deres bevægelser, og de mærker deres interaktion med kroppen

10 activecurtain activecurtain består af et udspændt, elastisk stykke stof, der er belyst bagfra af et farvespektrum. Når barnet trykker ind i gardinet, trykkes ind i farvespektret. Projektionen bliver hermed 3-dimentionel med farver indeni, der ændrer sig i forhold til, hvor dybt man trykker ind. Jo mere børnene gør, jo mere sker der. Det giver børnene mulighed for at gå på opdagelse i de indre farver med hænderne. I Snoezelrum er der traditionelt mange lysprojektioner, som kan iagttages, men som sjældent er interaktive. Idéen med ActiveCurtain er at udfordre dette og gøre projektioner både håndgribelige og interaktive. Mere overraskende har det vist sig, at børnene ofte også bruger hovedet og kroppen og nærmest forsøger at kravle ind i projektionen. Dermed har ActiveCurtain kunnet tilbyde børnene en mulighed for, at hele deres krop bruges og bliver en del af oplevelsen, hvor de kan mærke sig selv påvirke omverdenen. At børnene, i så høj grad har brugt hovedet til at undersøge og nærmest smage på projektionen, har understreget, hvor vigtigt ansigtet er i forhold til at opleve og mærke verden på det udviklingstrin, hvor mange af børnene i projektet befinder sig. For Ola har ActiveCurtain været det, der har optaget ham allermest, og hvor han har brugt mest tid. Han er slet ikke blevet fanget af nogen af de andre ting i Snoezelen. ActiveCurtain har til gengæld i høj grad motiveret ham til meget aktivt at bruge hele kroppen i hans undersøgelse af dets muligheder og effekter. Fordi børnene i så høj grad har valgt hoved og kroppen til at trykke med, har design-teamet i en videreudvikling gjort den elastiske projektion større og stærkere. Idéen med at lave den større var også, at personalet i højere grad kunne have samspil med børnene, hvor de kunne lave figurer sammen. I et af de andre Snoezelenhuse har Mikkel på det lille gardin lavet fine samspilsfigurer, både med personalet, og senere har han selv udforsket de mønstre, der opstår, når man trykker to steder samtidigt. Med andre af børnene har det dog været vanskeligt at skabe dette samspil. Her er det visuelle og projektionerne stadig for diffuse og abstrakte til, at de har kunnet bruge det til samspil. Til gengæld har den stærkere konstruktion, der også er kommet ned i gulvhøjde, frigjort personalet til at forsøge mere deltagelse i barnets aktivitet, fordi de nu kan koncentrere sig om at være tilstede sammen med børnene, sidde på gulvet sammen med dem og fnise med, når børnene gerne vil dele oplevelsen med dem. For nogle børn har ActiveCurtain ikke kunnet fastholde deres opmærksomhed over tid på samme måde som HugBag og LivelyButton, hvilket viser det visuelles sekundære relevans for dem. Lys og lyd er vigtigt som supplement, til at skabe en stemning, men for virkelig at fange nogle børn har det vist sig, at kvaliteter som fx vibration, der stimulerer grundsanserne, er væsentlige. Design Tingene har i høj grad sat sig spor og påvirket børnenes forventninger til, at de ting de møder i Snoezelen er interaktive og kan påvirkes. En sjov historie fortæller, at Louise, efter at have prøvet ActiveCurtain, møjsommeligt kravlede langt for at teste, om de gamle projektioner monstro også kunne reagere, når hun trykkede på dem. Det kunne de desværre ikke

11 waterbed Inspirationen til Waterbed opstod af udfordringen om at designe noget til Emil, som ikke kan så meget selv, andet end at løfte sin numse i vandsengen. Hvad hvis man kunne sænke tærsklen for interaktivitet så meget, at også Emil, med den lille ting han kan, kunne komme til at opleve at igangsætte ting, der giver ham respons? I Waterbed omsættes og forstærkes en lille bevægelse til lyd-landskaber, som han dels kan høre ude i rummet, dels giver ham en stærk basvibration fra vandsengen. Da det er vandets bevægelse, som skaber musikken, betyder det, at den skvulpen, som bevægelsen sætter i gang, fortsætter et lille stykke tid efter, at han har startet bevægelsen. Det vil give ham mulighed for at nå at opleve, at der sker noget. Da Emil skulle prøve vandsengen, skete der bare ikke så meget. Han synes det var sjovt, når personalet satte vandsengen i bevægelse, men han bevægede ikke sig selv. Efter nogle gange prøvede personalet at løfte hans fod og slippe den, hvilket han syntes var sjovt. Derfor fik personalet ideen at løbe med hans fødder mod sengen, så lyd og vibrationer tog fart. Det syntes han var rigtig sjovt, og han skralgrinede. Personalet spurgte, om han ville have mere, og gennem mimik og viften med armene svarede han bekræftende. Han kunne også vise, at han ville have et andet lydtema, da hun afprøvede de forskellige muligheder med ham. Det blev et samspil, hvor han var med og styrede aktiviteten og, via personalet og de nye muligheder i vandsengen, fik nye oplevelser, hvor han havde det sjovt sammen med personalet. Samtidig fik han oplevelsen af at kunne styre andre mennesker og af at kunne gøre sig forståelig ift., hvad han gerne ville. Det styrker selvfølelsen og får ham til at vokse, at få andre til at lytte. Emils brug af mulighederne i WaterBed blev måske ikke i første omgang som forventet, og sandsynligvis har han brug for mere tid til at opdage, hvordan han selv kan aktivere responsen fra sengen. Samtidig arbejder teknikerne dedikeret på at øge sengens følsomhed, så den kan svare på Emils lille bevægelse. waterbed I en almindelig blød Snoezelvandseng er der påmonteret mikrofoner, som forstærker og omsætter lyden af vandets bevægelse til et lydunivers og til en stærk basvibration i vandsengen, som skubber tilbage. Sengen har tre lag af lyd : En subwoofer nede i sengen sender bølger igennem vandet, som skubber til kroppen, men uden at man kan høre dette første lag. Det andet lag er en bas, der er mere kompleks, men klart koblet til skubbet i sengen. Mens disse to første lag giver en tydelig kobling til ens bevægelser, er det tredje lag mere flyvsk og bygger oven på de andre lyde, uden at alt hvad man her hører, nødvendigvis opleves som nært koblet til ens bevægelser. Waterbed er konstrueret så det har 4 forskellige karakterer eller temperamenter, som personalet ubemærket og gradvist kan skifte imellem. Det betyder, at hvis personalet vurderer, at barnet er ved at blive overstimuleret af den respons, som vandsengen giver på kraftig bevægelse, kan de køre reaktionen over i et andet mood, der giver en mere afdæmpet feedback. På den måde får barnet mulighed for at danse med arousel, at blive opstemt og finde ro igen. Waterbed har i høj grad også givet nye muligheder for nogle af de mere aktive børn i projektet. Normalt bruger man i Snoezelen vandsengen mere passivt, til at slappe af. Men med funktionerne i WaterBed bliver det sjovt at bevæge sig, fordi det får ting til at ske. Især Amir nyder tydeligvis at udforske og undersøge, hvilke lyde og sansninger han får ud af at bevæge sig i vandsengen på forskellige gyngende og vuggende måder. Det giver ham mulighed for at opleve balance via hans bevægelse i vandsengen, og han motiveres til at udfordre sig selv på balancen. Børnene kommer i WaterBed nemt ud i stillinger, hvor de er i ubalance, men det træner blot balancen og gør den bedre. I vandsengen får børnene sansninger til kroppen, som er svære at få, hvis man fx sidder i kørestol. Sansningerne fra vandsengen er med til at få egenkroppen på plads i forhold til omverdenen, hvilket giver en bedre forståelse af verden. Med funktionerne i Water- Bed, forstærkes dette yderligere, da vandsengen motiverer til aktivitet

12 malleablepillow I Snoezelrum findes ofte ting som kugler og bolde med lys eller lyd, som børnene kan være meget optagede af, men som ikke er særligt interaktive. Grundidéen med MalleablePillow var at lave noget, hvor børnene fik mulighed for ikke blot at kigge på en form, der lyser op, men at ælte form og lys. MalleablePillow har haft mange forskellige udformninger gennem projektet: En pølse, en krans og en pude. MalleablePillow (i pudeform) er forskellig på dens to sider. Den ene side er lys, og her ligger glaskuglerne tæt på overfladen, og man kan se farvespillet i dem, når lyset tænder. Personalet oplever, at børnene i høj grad putter fingrene ned i den for at undersøge det, der er indeni. Den anden side er mere mørk, med en spændende stribet struktur i stoffet, som lyset anes igennem. Her ligger der et knitrende fyld under stofoverfladen og kugler er ikke så fremtrædende. Flere af børnene har været ret optagede af den. Sansemæssigt har den givet dem mere, end de måske lige troede, og de har givet udtryk for overraskelse. 22 malleablepillow består af et hylster af stof, fyldt op med glaskugler og andet blødt fyldstof, som fx kan have en knitrende lyd. Inden i er der også mikrofoner, som via en mini-computer omsætter lydene til lysrespons i forskellige farver. Lydene opstår, når glaskuglerne under æltningen slår mod hinanden, og når stoffet knitrer. Det betyder, at jo kraftigere man ælter den, jo mere lyser den. At mikrofonerne omsætter lyd til lys betyder også, at puden lyser op, når der er lyde i rummet. Det opleves derfor som om, at den ligger og kalder og inviterer til interaktion. Med et af børnene har puden forstærket muligheden for samspil med personalet i form af at ælte hånd sammen, legen, hvor man skiftevis lægger en hånd ovenpå hinandens hænder og så skiftes til at trække den nederste hånd ud og lægge den øverst. Puden, med lyset, lydende og dens taktile og interaktive kvaliteter, fokuserede og muliggjorde legen. Pudens kvalitet er i høj grad, at den reagerer på flere forskellige sansemæssige måder på én gang, og at de samtidig er tæt knyttet til det, man gør, både i forhold til sted (at der sker noget der, hvor man gør noget) og tidspunkt (at der sker noget, når man gør noget med den), samt at jo mere man gør, jo mere giver den tilbage. Den giver derfor børnene en meget tydelig oplevelse af, at det er dem, der får tingene til at ske. At placeringen er vigtig viser en anden erfaring også. Til et af børnene, som mest har blikket opadvendt og ikke særlig god koordinering mellem syn og hånd, har man prøvet at hænge MalleablePillow (i kransform) op, så den møder hans blik, når den hænger og kalder. Han kan derfor komme til at slå til den og derved aktivere den. 23

13 andre spor deepsea livelyform I Snoezelen er der sjældent ting, der bevæger sig, men behøver det være sådant? Kunne bevægende ting mon invitere børnene til interaktion? For at spørge ind til dette blev LivelyForm bygget, som et første medlem af en ny familie af ting til Snoezelen. LivelyForm er en aflang form, der reagerer på berøring ved at ændre sin krumning og vise et lysspil, der løber på dens indre side. LivelyForm kan skelne mellem forskellige former for berøringsmønstre over kort tid - fx når barnet holder fast et sted i modsætning til at stryge formen langs siden - og herudfra reagerer den forskelligt i bevægelse og lysspil. DeepSea er inspireret af kvaliteterne ved LivelyButton og dens store succes, men i en større og mere kompleks udgave. Den henter også kvaliteter fra HugBag i forhold til, at den er så stor, at man kan interagere med den med hele kroppen. DeepSea er som LivelyButton en kasse, med et hul toppen, dækket af en membran, hvor der sker ting under, når man rører ved den. Hullet i toppen er her så stort, at barnet bedre kan få hele hovedet ned i åbningen og dermed imødekomme, at børnene i så stort et omfang bruger hovedet og ansigtet til at undersøge ting med. Kanten er også polstret og blød i modsætning til LivelyButton og inviterer derfor også i højere grad til, at barnet bruger hovedet til at undersøge med. I DeepSea er der ting, der presser opad, når man trykker på dem, og som man kan undersøge. DeepSea er endnu under konstruktion, da den er kompleks med mange funktioner bl.a. et indbygget temperament. LivelyForm er bygget meget enkelt med en motor, der driver et indre snorretræk, og hvor skelettet består at et fjedrende stykke plast. Det skulle dog vise sig, at snoretrækket skævvred og derved ødelagde motoren. Derfor fik børnene ikke så lang tid til at afprøve LivelyForm. LivelyForm er forsøget på at give en ting et væsen, der er tydeligt i kraft af dens bevægelse, og om at lade denne bevægelse invitere til samspil lige dér, hvor der sker noget, når man mærker dens bevægelse forplante sig til en selv. I de første versioner kunne LivelyForm ikke skelne mellem forskellige former for berøring, hvilket fik dens adfærd til at fremstå noget monoton. Den fik derfor en ny hud af et antal kapacitative sensorer i form af ledende stof og kunne derefter skelne mellem forskellige former for berøring. I denne version virkede LivelyForm igangsættende på børnene og gav grundlag for at kunne arbejde videre med disse former for temperament

14 beriget snoezelenpraksis I projektet er alle afprøvningerne af Design Tingene som sagt blevet filmet. Personalet har derfor kunnet gense situationerne og reflektere over dem. På videoerne ser de tit noget andet, end det de oplevede i situationen og som en af personalet sagde, så bliver man opmærksom på, hvor meget man nogen gange forstyrrer børnene i deres Snoezelen. Og at man styrer meget mere, end man både tror og siger, man gør. En anden fortæller, at hun nu tænker mere på at give muligheder og ikke tage over i samspillet med børnene, men i højere grad vente og se, hvad der sker. Processen har været en hjælp til at få mere koncentration på barnet, og de er nu mere opmærksomme på, hvordan de er sammen med børnene. Projektet har været berigende. Gennem kig på videoer oplever personalet at de er blevet bedre til at analysere og har lært en metode til at analysere til at se på, hvad det er, børnene rent faktisk gør, og hvad det er, børnene herigennem har mulighed for at fortælle om sig selv og om Design Tingene. Det er de øjeblikke, hvor børnene gennem brugen af Design Tingene pludselig har vist nye sider af dem selv, der bare i sig er hele processen værd. Det er de øjeblikke, man som pædagog eller terapeut søger og samler på. Der, hvor der pludselig er blevet åbnet nye muligheder for børnene Personalet tænker, at de er blevet mere kritiske i forhold til, hvad de får for pengene, hvis de skal købe nyt til deres Snoezelhuse. De er også blevet mere kreative og nytænkende og mere opsøgende på at skabe flere udfordringer til børnene og på, hvordan de kan bruge eksisterende Snoezelting mere interaktivt. I Snoezelen er det vigtigt, at børnene foretager sig noget, der ikke er ligegyldigt. Design Tingene har inviteret børnene ind i en spændende verden. Og ind i mellem har Design Tingene formidlet, at personalet kunne blive inviteret med og lukket ind i børnenes verden, i deres oplevelser. Design Tingene har været yderst brugbare til at opdage nyt omkring, hvad børnene kan, til at afsløre deres kundskaber. Det interaktive design kan give et bredere blik for det, børnene kan. Det kan give dem en oplevelse af delagtighed i verden, fordi de oplever at kunne mere selv, at være aktive deltagere, der påvirker verden omkring dem. Men designet skal være klogt og dygtigt det skal ligge til kroppen

15 W projektdeltagere teamet hovedansøgere Furuboda KompetensCenter FUB Föreningen för barn, unga och vuxna med utvecklingsstörning Certec, Institutionen för Designvetenskaper, Lunds Universitet samarbejdspartnere Snoezelenverksamheten i Lund, Habilitering och hjälpmedel i Region Skåne Snoezelenhuset, Gentofte Kommune Safirens upplevelsehus, Malmö Stad hovedfinancierer Allmänna Arvsfonden (Sverige) øvrig financierer Gentofte Kommune (Danmark) web Se mere på vores web med mange videoer: kontakt Henrik Svarrer Larsen: Per-Olof Hedvall:

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder

Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt Magiske Futter - en booklet om kinæstetisk interaktion Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt PA Mollevangskolen har bornene nu et stykke tid brugt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 3 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 Hej skal vi tumle?... s. 5

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdier: Virksomhedsplan

Værdier: Virksomhedsplan Værdier: Virksomhedsplan 1 Visioner: Virksomhedsplan Mine visioner er at skabe en privat dagpleje, hvor forældre trygt kan aflevere deres barn. Det vil jeg gøre ved tæt forældresamarbejde, hvor barnet

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Rumforståelse som basis for ruteindlæring Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere