Beretning for Økologisektionen 2015 v. Formand Hans Erik Jørgensen (Det talte ord gælder)

Transkript

1 Dato 23. oktober 2015 Side 1 af 16 Beretning for Økologisektionen 2015 v. Formand Hans Erik Jørgensen (Det talte ord gælder) Velkommen til Økologi-sektionens årsmøde. Dejligt at se så mange mennesker. Her i familien står vi sammen og hjælper hinanden Ville Lille Per fra far til fire havde sagt. Det var også vores motto, da vi startede sidste år, og skulle i gang efter Uffe Bie. Det var også noget af det, der gjorde mig tryg ved at stille op. Jeg vidste, der var en meget engageret bestyrelse at arbejde sammen med, som fra dag ét var klar til at trække. Jeg vidste også, at der på Axelborg var et sekretariat for Økologisektionen, der bare kunne sparke røv, og SEGES og alle de lokale Centre, som alle var oppe på dupperne Jeg vidste også, det var vigtig for mig at havde fingrene med i, hvad der skete hjemme på bedriften, have gummistøvlerne på, og kunne tage de praktiske erfaringer med i det videre arbejde.. Så min frygt for at ende op med bløde finger, tynde arme og tyk mave var dermed også elimineret, når jeg stadig kunne deltage i det praktiske på Syd Fyn. Jeg har nu erfaret at Axelborg, LF og SEGES inde fra der summer af liv. Alle har travlt, hjælpsomme og er skide søde. Økologi i gummistøvlehøjde Politik, forskning og resultater. Det kan jo lyde fint og flot. Men det handler i sidste ende alt sammen om det samme: Om vi kan levere varen, der kan bruges ude på bondegården. Derfor er vi meget opmærksomme på, at det vi spiller ind - uanset om det er til dem, der laver reglerne i EU eller Danmark. Det skal være noget, der fungerer i praksis. Vi kan jo ikke bestemme, hvad det endelig resultat bliver, (selv om vi gerne ville, og gør alt for det ), men vi kan spille ind med ideer, der virker i praksis, og som gør, at det hele ikke bliver for bøvlet at arbejde med. Det er fedt at opleve, at der i høj grad bliver lyttet til os, Hvad enten det er i EU eller herhjemme. Jeg vil rigtig gerne have,

2 Side 2 af 16 at I løfter røret, eller kaster en mail efter os. når I har noget på hjertet. Så vi har jeres input med i vores arbejde. Det er mere end guld værd. Tak til jer alle for nogle gode årsmøder i løbet af vinteren. Dejligt at opleve mange deltagere, de mange gode ideer, der kom på bordet, engagerede udvalg, dygtige rådgivere og lokale foreninger, som vil økologi. Det var også rigtig godt at være rundt i landet til de regionale møder, vi holdt sammen med jer. Det var super vigtigt at høre, hvad I er optaget af. Stort og småt Det hele er godt... Jeg synes, at mangfoldigheden i økologien er fantastisk. Der er plads til alle. Uanset om man har 500 køer eller et par hektar med grøntsager. Der er ingen krav om, at man partout skal være en stor eller lille en producent. I LF Økologi har vi fokus på, at der i sektoren skal være plads til alle, og alles interesser skal tilgodeses. Vi har store øre og bestræber os på at være meget lydhøre. Alle henvendelser bliver behandlet meget seriøst. Det er en stor styrke ved LF, som jeg ser det. Danmark en verden af økologiske løsninger I Økologisektionen arbejder vi på mange forskellige fronter for at styrke Danmarks økologiske udvikling. Vi har i vores strategiske indsatsområder fokus på at styrke økologiens troværdighed og forbrugernes tillid, at styrke Danmarks økologiske råvaregrundlag, så det er konkurrencedygtigt og kan modsvarer efterspørgslen. Vi arbejder på at øge økologiens bæredygtighed og på at styrke afsætningen af økologien i Danmark og i udlandet. Vi har mål, og vi har retning. Alt sammen noget, der til syvende og sidst skal gøre det mere attraktivt at være økologisk producent i Danmark. Hvor skal vi hen do Overordnet set går det jo rigtig godt med økologien. Vi har fået det opsving, som vi har knoklet for og håbet på i mange år. Men hvor skal vi hen nu? Ja, det blev vi da lidt i tvivl om for et par uger siden, da regeringen valgte at droppe målsætningen om fordobling af det økologiske areal Altså Eva Kjer,,,,,,,, Hvad skete der lige der??? Vi har i Danmark haft en ambitiøs målsætning

3 Side 3 af 16 om at fordoble det økologiske areal fra Nu ser vi effekt af nogle af virkemidlerne, omlægningen stiger med ha eller 13% i Efterspørgslen stiger. Vi begynder at høste frugterne af vores indsatser. Når man skal styre, skal man have noget at styre efter. Det skal vi også inden for økologien. Jeg vil opfordre regeringen til at genoverveje målsætningen. Den er ikke urealistisk. Når det er sagt, skal der lyde ros til regeringen for en række initiativer på landbrugsområdet. Randzoner, paragraf 3 arealer osv. Nu kan landmændene selv vælge. På vores bedrift får randzonerne dog lov at blive liggende. Det har vi en god fornemmelse med, og det har givet et godt dyreliv. Øko-succesens mange fædre National målsætning eller ej. Det går godt med økologien. Succes har som bekendt mange fædre. Og der er mange gode grunde til, at det ser godt ud for den økologiske produktion nu. Danskerne læsser økologiske varer i indkøbskurven som aldrig før. Faktisk kniber med at have varer nok til at mætte danskernes glubende appetit på økologi. For et år siden, på Økologisektionens årsmøde på Boltinggaard på Fyn sagde Indkøbs- og innovationschef Martin Hansen fra Irma, at der i 2015 ville komme drastiske indsatser på økologimarkedet. Det fleste af os tænke nok: ja, ja, det vil vi se, før vi tror på det. Men jeg må sige, at hans ord holdt stik. Omkring nytår åbnede COOP ballet, og offentliggjorde deres målsætning om en fordobling af salget af økologiske produkter i løbet af de næste 5 år vel at mærke ved at sætte priserne ned med samlet set 200 millioner kr. om året. Vi ved, at det koster penge at producere i økologisk kvalitet. Og vi ved, at der ikke er ret mange af os landmænd, der synes, at vi får meget for vores produkter. Så selv om erhvervet kun kan glæde sig over, hvis detailkæderne kan sælge mere økologi, så er der en sund og solid skepsis over for,

4 Side 4 af 16 at salget skal øges ved hjælp af lavere priser. COOP har lovet, at deres indsatser ikke skal gå ud over landmandens bundlinje, Prisreduktionen skal hentes på butikkernes egne avancer, der i øvrigt formodes at kunne holdes på et fornuftigt niveau, når bare økologisalget stiger i takt med målsætningen. Vi skal selvfølgelig hele tiden være opmærksomme på, at vi skal have den rigtige pris for vores produkter. Og vi skal være opmærksomme på, at forbrugerne forstår, at økologi koster mere. Vi er i Økologi-sektionen opmærksomme på de udfordringer, der kan ligge her, men vi kan også konstatere, at samarbejdet mellem produktion og salgsled i 2015 grundlæggende har fungeret godt. Vi vil fortsat arbejder målrettet for en god, fair og rentabel økologisk fødevareproduktion, og et marked, der kan understøtte det. Det er sjovere at grine ud af et gammelt vindue, som at græde ud at det nyt Det er gammelt ordsprog, som nok lyder lidt gammeldags, men Vi er mange landmænd, der har lånt lidt mange penge, ja og nok også lidt for mange Vores gæld er bare for stor, og det giver nogle udfordringer. Det kunne være rart med en Gældsprocent på 25, som mange tyske landmænd har. Den finansielle sektor sidder stadigt hårdt på pengekassen. Men det ser dog ud til, at der er en stigende velvillighed til at hjælpe nye projekter på vej, som bankerne ser en fremtid i. Vi er i L&F bestemt også opmærksom på, at nogle har det økonomisk svært. Landbrug & Fødevarer arbejder på mange fronter på at finde løsninger, der kan hjælpe på vej. Ryd vejen for fremtidens landmænd Det er også svært for unge at komme i gang. Det er ikke særlig sexet at starte som ung med at skylde 50 mio. kr. med stor risiko for at vælte i svinget i dårlige tider og med udsigt til at skulle arbejde døgnet rundt. Jeg kan godt forstå, at de unge lige overvejer det en ekstra gang. Derfor mangler vi nytænkning i ejerformer, nye måder at finansiere på så unge kan få lettere adgang til erhvervet. Men heldigvis så bobler det med eksperimenter og initiativer rundt omkring. Så vi kan forhåbentligt snart finde ud af at knække nødden.

5 Side 5 af 16 For vi har brug for alle typer unge til de økologiske landbrug: Både dem med traktorblod i årerne og idémenneskerne - dem, som gerne vil leve et godt og mere sundt liv ude på landet - med natur og dyr og måske en lille produktion af noget helt specielt. Hjemme på bondegården kunne det være rart med en gældsprocent på 25, men mere kan også gøre det. Bare vi er fornuftige. Derfor synes jeg, det er super vigtigt, at vi udnytter det opsving, vi har nu til at forbedre økologien og lave robuste bedrifter, så vi ikke vælter, når vækstraterne begynder at flade ud. Ligesom det er vigtigt, at vi bruger opsvinget til at få nogle nye med. Vi skal både som sektor og hjemme på bedrifterne konsolidere os og udnytte de gode tider til at blive endnu bedre. Vi skal op på dupperne Mange af os kan på bedriften finde løsninger, der kan gøre dyrevelfærden endnu bedre. Udearealerne kan måske også forbedres. Hvis man spørger økologikontrollørerne, kan den administrative omhyggelighed hjemme på bondegårdens kontor måske også skærpes lidt. Så vi kan få fjernet nogle af de unødvendige bilagsovertrædelser, der ser dårlige ud i statistikken. Og som er møj-ærgerlige at få. Der bliver måske også mulighed for at få kigget på, hvordan vi gennem vores praksis på bedrifterne kan øge den naturlige sundhed i vores økologiske produkter. Alt sammen noget vi skal lægge os i selen sammen med rådgivere og forskere for at flytte på. Sammenhæng og samarbejde på de økologiske bedrifter. Sammenhæng og harmoni på bedrifterne er vigtigt. Sammenhæng mellem dyr, næringsstoffer, areal, foder osv. Samarbejde mellem bedrifter med dyr og planter er der også mega meget i. At få en ren plantebedrift til at fungere med kun plantenæringsstoffer, det giver nogle udfordringer. Der vil være så meget i at få bredt det økologiske dyrhold ud på større dele af Danmark. Hvorfor er der så få dyr på eksempelvis Sjælland? Ja, jeg har spurgt mange fra Sjælland, og fået mange svar Nja Det er noget med traditioner, den fede jord, centralisering af forarbejdning og en helt masse andre ting Det er bare ikke særlig praktisk,

6 Side 6 af 16 at der er en kæmpe animalsk produktion nogle steder i Jylland, og nogle steder på Sjælland slet ingen. Matrix brug lyder måske for nogle langhåret. I må for øvrigt også kalde dem hvad I vil. Men jeg er sikker på, der kunne være en masse i det Altså intelligente samarbejder mellem bønder om arealer, dyr, foder, næringsstoffer, maskiner, fælles værdisæt. Så vi sammen kan skabe en sammenhæng, der løser nogle af de udfordringer, vi har. Vækst og bæredygtighed hænger sammen Det kan også være, at det er nu, man skal overveje om ens bedrift er robust set med bæredygtigheds briller. Et hjælpemiddel til det kan være at få en bæredygtighedsanalyse med RISE modellen, som SEGES har tilpasset til os danske økologer. Jeg har selv fået lavet en derhjemme. Og der gemmer sig meget nyttig viden, som man måske ikke lige tænker over i det daglige, og man får gjort sig nogle tanker om fremtiden med ens bedrift. Analysen ser på gårdens samlede bæredygtighed. Både økonomisk, miljømæssigt og socialt. Det er et resultat af den bæredygtighedssatsning som vi besluttede i Økologisektionen tilbage i Indtil nu har mere end 50 økologer fået lavet en bæredygtighedsanalyse. Vi har i økologisektionen arbejdet for at det via FØL-fonden er muligt at få tilskud til bæredygtighedstjek. Jeg er overbevist om at bæredygtig produktion bliver et af fremtidens konkurrence parametre. Og at vækst og bæredygtighed hænger sammen. Men mere om det i eftermiddag. Vi skal turde træde på de ømme tæer Det kan godt være fristende at hvile lidt på laurbæerne Nu hvor økologien buldrer derud af. Men vi skal turde tage fat om de udfordringer, der også er i vores produktionssystem. Der er mange områder, hvor vi ikke er i mål, og hvor vi fortsat skal udvikle økologien. Vi skal have hævet udbytterne for mange af vores afgrøder. Der er brug for sortsudvikling, markforsøg, tekniske løsninger

7 Side 7 af 16 ikke nødvendigvis intensivering, men måske optimeret management og et serviceeftersyn på, om vi driver vores økologiske gårde på økologiens præmisser. Vi vil gerne lave en bedre slagtesvineproduktion med færre døde smågrise og på den længere bane vil vi stoppe med at kastrere grise. Ligesom vi også skal se på, hvordan vi kan gøre det bedre på miljøområdet. Ammoniak fordampningen og udvaskningspotentialet fra vores husdyrproduktion skal vi arbejde målrettet videre med, for det skal reduceres, og det samme skal importen af proteinkilder fra Sydamerika og Kina. Natur og klimaindsatserne kan også øges i økologien. Og Cyklustankegangen kan skærpes Alle kloge hoveder skal i sving Der er nok at tage fat på. Med lidt snedighed og nogle tørrede kirsebær kan man lære en gris hvad som helst som Emil fra Lønneberg siger det. Vi vil gerne have suppleret landmændenes og rådgivningens snedighed og engagement med en solid forskningsindsats, og derfor arbejder vi også målrettet mod et nyt tre-årigt forskningsprogram, der skal sikrer 60 millioner kroner om året til økologiske forskningsprojekter, selv om det lige nu ikke ser alt for godt ud. Et forskningsprogram som skal udmøntes via ICrofs. Det er torskedumt at spare på forskningsområdet. Forskningen skal hjælpe os med at styrke vores konkurrenceevne, Sådan at vi i fremtiden kan være syvmileskridt foran vores konkurrenter. Der er bare så meget vi ikke ved noget om. Og det undrer mig i vores moderne tid. De gamle Maja Indianere havde 500 forskellige udtryk for grøn. Eskimoerne 100 forskellige udtryk for hvid. Godt nok har vi fået biler og tablet og alt muligt andet tingel tangel, men ved vi nok om det, der er vigtigt at vide noget om? Nej, er mit svar., Vi er bagud. Og der vil være gevinster til både landmand, virksomheder og samfund, hvis vi bliver dygtigere. Derfor er det også vigtigt, at vi bliver bedre til hurtigt at få den nye viden, vi har ud at arbejde helt ude i plovfugen. Alt ny viden skal ud og spadsere. Der er nogle områder som vi længe har haft fokus på

8 Side 8 af 16 og som er helt centrale i økologien. Næringsstoffer nu og i fremtiden Næringsstofforsyningen er stadig et højaktuelt tema i den økologiske produktion. Der skal være næringsstoffer nok til alle, uanset om du er økologi med kort eller lang vej til en økologisk nabo med husdyrgødning i overskud. Eller man selv har det. Lad mig slå fast, at ingen bør fravælge økologien, fordi de er usikre på adgangen til næringsstoffer. Det er klart, at når man omlægger sin produktion til økologi, så skal der kigges på sædskifterne, der skal optimeres på en anden måde end det man sandsynligvis er vant til. For det er en central præmis i økologien, at jordens frugtbarhed skal bevares og øges gennem sædskifter med både bælgplanter og grøngødning og der skal tilføres organisk gødning, der helst skal være økologisk. Det er et afgørende område for sikre en robust ejendom. Vi har i erhvervet en fælles målsætning om at udfase brugen af ikke-økologisk husdyrgødning og vi forventer, at vi generelt kan reducere dette med 20 kg total-n/ha i De allerfleste landmænd vil ifølge vores rådgivere kunne leve op til den reduktion uden nævneværdige omkostninger, men måske med nogle justeringer for at optimere deres sædskifter til den økologiske produktion.. Men der er også nogle, på trods af gode sædskifter, der vil have ekstra svært ved at klare sig med den begrænsede mængde gødning, uden at det får en alvorlig betydning for bedriftsøkonomien. Dem udelukker vi ikke, og de skal fortsat have mulighed for at importere en passende mængde ikke-økologisk gødning. Det forudsætter dog, at den enkelte landmand dokumenterer sit behov for den ekstra gødning. Det kræver lidt ekstra, men vi skal nok sørge for, at det ikke bliver for bøvlet. Målet om udfasning er en vigtig brik for udviklingen af de alternative næringsstoffer til økologien. Tilbage til jorden Vi vil vi rigtig gerne ha andre gødningskilder fra samfundet tilbage til mulden. Vi har brug for bedre recirkulering af næringsstofferne og vi skal have en bedre og mere systematisk tilbageførsel af nogle af de næringsstoffer, vi sender ind til byerne. Det er et arbejde vi prioriterer i SEGES og det øvrige Landbrug & Fødevarer. Der er lidt vej igen,

9 Side 9 af 16 før vi får et mærkbart flow af næringsstoffer retur fra by til land. Men der trækkes på samme hammel i hele erhvervet, Vores ønsker er tydelige, og vi skal nok få succes, så vi inden for overskuelig tid har så mange tilbageførte næringsstoffer, at vi får et seriøst supplement til det økologiske jordbrug over hele landet. Miljø og Fødevareministeriet har i forlængelse af Økologiplan Danmark sat sig for bordenden af en stor tværfaglig arbejdsgruppe, med det ene formål at finde udfordringerne og løsninger hertil, så næringsstofpuljen til økologerne kan udvides. Vi er selvfølgelig med, og vi tror på, at der kommer resultater ud af indsatsen. Fut i den økologiske biogas Der har været talt biogas i mange år uden de store konkrete resultater. Men nu ser det ud til at man endelig har brudt igennem lydmuren. Både når det gælder anlæggenes energiproduktion og gødningsbidrag. Der er sket en fordobling af den konventionelle biogasproduktion samtidig med, at der er flere økologiske anlæg under etablering. Så det ser endelig ud til, at vi nu skal til at høste praktiske erfaringer med økologiske biogasanlæg. Det er afgørende for den øgede recirkulering a af næringsstoffer fra det øvrige samfund og for at mobilisere næringsstoffer fra bedriftens egne biomasser. Fra skrald til muld Kommunerne arbejder fortsat på at omsætte deres ressourceplaner til konkret handling og inden for kort tid forventes en lang række kommuner at indføre kildesortering af organisk dagrenovation, Det vil kunne blive en vigtig nærringsstofkilde i det økologiske jordbrug og bidrage til at gøre økologien uafhængig af fossil energi. Jeg er sikker på, at der er mere godt om det emne næste år.. Mindre gødning mere tilskud Det skal ikke kun handle om mere gødning. Det er faktisk også værd nævne muligheden for mindre gødning. Vi har nemlig fået indarbejdet muligheden for at modtage et ekstra tillæg på 500 kr./ha for reduceret kvælstoftilførsel, hvis man som landmand reducerer sit gødningsinput til 60 kg N/ha. Det kan være en mulighed og et godt tilbud for nogle. EU langt væk og alligevel tæt på Alt det nede i Bruxelles kan godt føles lidt langt væk, for os som ikke har vores jævnlige gang dernede. Men vi kommer ikke uden om, at det har stor betydning for vores udviklingsmuligheder.

10 Side 10 af 16 Det er gennem EU, at vi kan få størst mulig indflydelse på, hvordan økologireglerne skal være. Derfor bruger vi i LF Økologi fortsat meget krudt på EU arbejdet. Arbejdet med EU's nye økologiforordning nærmer sig nu de endelige slutforhandlinger -mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Vi har med hjælp fra alle vores europæiske samarbejdspartnere, fået leveret værdifulde input til arbejdet Ikke mindst via et godt samarbejde med de danske Europa-Parlamentarikere. Så vi forventer en økologisk regulering, der støtter op om den danske økologi og som trækker produktionen i en fornuftig retning, når forordningen er forhandlet færdigt. Det bliver nok i begyndelse af 2016, og så kan de nye regler træde i kraft engang i 2018 eller i Alt tyder på, at vores arbejde for at bevare den årlige kontrol, at omlægning ikke bliver besværliggjort, at arbejde med at sikre at økologisk kvæg stadig kan afhornes og en lang række andre områder lykkes. På den anden side skal vi her i forhandlingsfasen ud at kæmpe imod, at der kommer størrelsesbegrænsninger på de økologiske bedrifter, der vil umuliggøre meget af vores økologiske husdyrproduktion i Danmark. Lone Andersen er blevet sat i spidsen for vores europæiske økologiarbejde. Og vi har rigtig god gavn af hendes poster i formandskaberne i både Kommissionens civile dialoggruppe for økologi, og økologigruppen i COPA-COGECA. Det har bl.a. givet adgang til mange værdifulde møder med de mest relevante EU politikere og embedsmænd på økologiområdet. Og det viser sig at være meget effektfuldt, når Lone med sin landmandserfaring kan forklare, hvilke helt konkrete udfordringer et givent forslag kan have for en dansk økolog. Så Lone, det er altså ski godt, at du er med og lægger energi og kræfter i arbejdet. Og Martin, tak fordi nu vil tage en tørn for hos alle sammen, som formand for Copa-Cogeca. Noget om hverdagens helte Jeg holder meget af hverdag og hverdagens helte. Dem er der heldigvis rigtig mange af derude. Evnen til at gå nye veje

11 Side 11 af 16 eller innovationskraften, som det hedder med et fint ord. Den er stor i den økologiske sektor. Det viser sig i alle mulige nye sjove tiltag, der bliver lavet ude på bedrifterne til enten at løse nogle af vores problemer eller skabe nye indtægtskilder. Som fx når Esben Møller-Xu bestiller en ny gyllevogn hjem fra Sydtyskland, som er lavet er plastik og som vejer knap 40 pct. mindre end dem vi kender, og som kan trækkes af en 30 pct. mindre traktor. På den måde kan trykket på jorden lettes og strukturskader mindskes, når gyllen nu skal ud, som gylle nu engang skal. Eller Per Bundgaard, der virkelig har arbejdet for, at hans ide om sharemalkning kunne blive til virkelighed. Sådan at to unge landmænd nu er blevet selvstændige mælkeproducenter uden en stor gæld i banken, samtidig med, at Per kan få gødning til sine marker. Eller Gert Ladegård, der lejer et stykke jord ud til sine tidligere medarbejdere, sælger sine søer til dem, og Wupti Så er de i gang med et godt samarbejde uden den store gæld. Der er simpelthen så meget iderigdom og kreativitet derude, og det skal vi bare fyre mere op under. Vi skal også huske at kigge ud over landets grænser. Der er rigtig meget inspiration at hente i udlandet. Så tá med på studieture, når der er mulighed for det. Rådgivningen arrangerer rigtig mange gode tur. Tak for det. Jeg vil også gerne fremhæve nogle andre helte. Og det er vores afsætningsselskaber store som små som frembringer en historisk høj pris nu. Og som forstår at flytte mængder inden for og uden for Danmarks grænser, der rykker. Det er bare rigtig godt. Tak fordi I har troet på og satset på afsætning af økologiske varer. Årets rap med en kæp Der er rigtig mange i vores erhverv, som gør det rigtig godt. Men der er altså også nogle steder, hvor vi godt kunne oppe os lidt. Jeg synes, at mange konventionelle konsulenter ved alt for lidt om økologi. Og dermed afskærer de nogle af deres kunder for nyttig information, som kunne være til gavn for dem. Kom nu ind i kampen og vær åbne. Se mulighederne - i stedet for at vende ryggen til. Økologisk produktion kan nogle ting som forbrugere og samfund efterspørger

12 Side 12 af 16 og som måske også kunne være interessent for nogle landmænd at få et råd, de ikke lige havde regnet med Jeg synes også at landbrugsskolerne godt kunne komme mere ind i kampen for økologi. De er på vej men det går for langsomt. Heldigvis har vi Det Økologiske Akademi, hvor konsulenter og undervisere kan få den viden om økologi de mangler BRUG DET! Vi skal huske at tænke på, hvad dem, vi uddanner, skal producere i fremtiden. Hvordan ser fremtidens forbrugere ud? og hvad vil de have på tallerken? Økoforbrug over stok og sten For snart 10 måneder siden åbnede Coop 2015 med deres økologikampagne. Den og de øvrige detailkæders økologisatsning, har selvfølgelig haft en stor indvirkning på økologisalget i år. Ifølge dagligvarekæderne har der været størst salgsfremgang på frugt & grøntområdet, hvor salget er øget med ikke mindre end en tredjedel. Samtidig er udvalget af økologisk frugt & grønt blevet udvidet i flere kæder, så det er nu også muligt i de mindre butikker uden for det største byer at købe mere økologi. Og Irma er gået et skridt videre på en økologiske stige og sælger nu kun økologiske gulerødder og bananer. Landbrug & Fødevarer forventer alt i alt, at det samlede økologiske fødevaresalg i dagligvarebutikkerne stiger med omkring 10 pct. i år, hvor det til sammenligning steg 6 pct. sidste år. Og med en økologisk markedsandel på 8 pct. (iflg. Danmarks Statistik) har vi fortsat den højeste andel i Verden. Sidste år spiste hver dansker ung som gammel økologiske fødevarer i gennemsnit for omkring kr. Et beløb, der vil komme pænt over kr. i år. I de store gryder Der er også godt gang i økologiforbruget både i de offentlige køkkener og private kantiner. Ifølge Danmarks Statistik steg salget i foodservicesektoren med 33 pct. sidste år Vi ser altså for alvor, at målsætningen om at omlægge offentlige køkkener til mindst 60 pct. økologi, nu batter for alvor, og der er i dag omkring offentlige og private spisesteder, som har det økologiske spisemærke. Det sker så meget i foodservice-området, at vi også her forventer en rigtig pæn stigning i år på mindst 20 pct. Så det går bare rigtig godt med økologisalget i Danmark!

13 Side 13 af 16 Dansk økologi ud i den store verden Også for virksomhedernes eksport til udlandet går det godt Ja, det er nærmest et spørgsmål om at få nok råvarer at sælge. I har jo nok alle hørt, at Friland kunne eksportere endnu mere økologisk svinekød, hvis vi svineavlere kunne levere det. Og på mejerisiden er der også gang i at rekruttere nye leverandører for at kunne sende flere økologiske fødevarer til udlandet. Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort tal for økologiseksporten i 2014, så de seneste tal er for 2013, hvor Danmark eksporterede for godt 1½ milliard kroner. Det var en fremgang på 31 pct. Vi forventer en lavere stigningstakst i de kommende par år. Men Virksomhedsforum for Økologi i Landbrug & Fødevarer har en målsætning om at eksporten af økologi øges med 10 pct. pr år frem til En målsætning vi forventer at kunne indfri. Det er stadig de animalske varer mejeriprodukter og svinekød, som er lokomotivet i økologieksporten og det er fortsat nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Frankrig der aftager hovedparten af vore varer selv om der også er kommet gang i eksporten til 3. lande som eksempelvis Kina. Made in Denmark Fra Landbrug & Fødevarers side skubber vi på med eksportaktiviteter for at få de økologiske varer ud over landegrænsen. Vi deltager på fødevaremesser rundt om i verden sammen med vores medlemsvirksomheder. I år har vi for første gang arrangeret fællesstand for 6 danske fødevarevirksomheder på Kinas største økologimesse i Shanghai. Derudover har Landbrug & Fødevarer bl.a. lige været på den store fødevaremesse Annuga i Tyskland med en række virksomheder. De fælles fremstød giver også de mindre virksomheder en platform til at nå ud i verden. Vi synes, det er vigtigt, når vi taler eksport, at vi også kan hjælpe de små innovative producenter med at blive klar til eksporteventyr. Øko-viden til store og små I 2015 har vi fejret Ø-mærkets 25 års fødselsdag. Vi har et mærke, som vi i Danmark kan være stolte af. Fødselsdagen har givet anledning til at kippe en ekstra gang med Ø-flaget. Derfor har vi været på Folkemødet på Bornholm, På Roskilde Dyrskue, på Arla Food Festival for at fortælle om og debattere økologi.

14 Side 14 af 16 Den folkelige oplysning om økologi er stadig vigtig, hvis vi skal have flere danskere til at købe økologi Derfor har vi sendt øko-budskaber og øko-viden til store og små. Til Jyllandspostens læsere - til skolebørn, Vi har battlet om økologi på fødevareuddannelserne, Vi har med Økologiske Foodfigthers bragt kommende kokke og andet madfolk ud på gårde og virksomheder og givet dem en førstehånd oplevelse af, hvad økologi er, og hvad det kan. Vi har med vandreudstillingen Stemplet med Ø fortalt økologiens historie over hele landet på biblioteker, skoler, landbocentrer og kulturhuse. Mere end 100 udstillingssteder har den været. Sammen med SEGES og de lokale DLBR centrer udgiver vi bladet Økologi inspiration til jordbruget. Her øser mange af vores dygtige økologi konsulenter af deres store faglige viden til gavn for os landmænd. I kan se, hvad det er for et blad i jeres mulepose. Det er det blad der tidligere hed Økologisk Nyhedsbrev. Abonner på det, læs det og bliv klogere. Ligesom der er en invitation til Økologi-kongres Hvor der også er rigtig meget faglig viden at hente og til at tage med hjem og bruge. Kongressen laves i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, SEGES og Landbrug & Fødevarer Axelborg. Vi har i LF et stærkt system med Axelborg, SEGES og de lokale centre. De har hvert deres fokus, hver deres specialister Men sammen arbejder de for den samme sag: Økologien. Hvad skal vi bruge landet til? Regeringen har lovet et Danmark i bedre balance. Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre en indsats for, at vi Danmark ikke tipper, og for at der fortsat er et liv uden for de store byer. Derfor er det rigtig godt, at Landbrug og Fødevarer nu lægger sig i selen for at være med til at se på, hvad der kan gøres ikke bare til gavn for erhvervet men for alle, der bor uden for de større byer. Karen Hækkerup har nedsat en tænketank, der skal komme med guldkorn og hen over vinteren bliver der mulighed for at komme med indspark på 5 regionale møder. Jeg mener, økologi har noget at byde på i den sammenhæng. Vi kan være med til at eksperimentere med nye samarbejdsformer, hvor vi byder andre inden for til at arbejde med landbrug i nye former. Vi kan være med til at skabe arbejdspladser og gode lokalmiljøer folk gider bo i. Der er masser af muligheder for liv og vækst uden for det større byer.

15 Side 15 af 16 Vi skal være med til at præge udviklingen. En fredag på vej hjem i toget Forleden fredag var jeg på vej hjem fra storbyen med toget. Der kan man god stå lidt tæt. Så kan man godt nok ikke arbejde, men så der er lejlighed til en god snak. Her faldt jeg i snak med nogle unge studerende. Jeg bliver meget overrasket over, hvor meget de ved. De vidste mega meget om økologisk/konventionelt landbrug, om mad spild, randzoner osv. Og de havde en ret miljøbevidst og bæredygtig holdning til det hele. Det giver stof at tænke over: Fremtidens forbrugere, Fremtidens beslutningstagere eller i hvert fald en del af dem. Som økologer har vi forbrugernes tillid. Den skal vi værne om. Vi har forbrugere over hele verden, der efterspørger mere og mere økologi. Vi har en produktionsgren, som tjener penge. Vi skal bringe nogle af de gamle landbrugsdyder ind på banen igen. Vi har en produktionsform, der giver en række positive samfundseffekter. Vi har en produktion, som arbejder med naturen, Og som skal udvikles på naturens præmisser. En produktionsform som værner om det, som er forudsætningen for vores liv. Vores jord, Vores luft, Vores vand, sådan at vi kan levere jorden videre til næste generation i god stand. Det får mig til at være rigtig stolt af at være økologisk bonde. Vi har så mange muligheder i økologien Derfor skal vi fortsætte med at arbejde på at styrke den økologiske udvikling i marken, i stalden og på markedet. Det er bare med at komme derudaf. Til sidst vil jeg også sige en stor tak til alle vores mange, mange gode samarbejdspartnere som sammen med os kæmper for at skabe gode rammer for økologisk produktion i Danmark. Det gælder alle jer gæve landmænd og virksomhedsfolk, der hver morgen står op og går i gang med at skabe endnu flere af de produkter det hele handler om. Det gælder landets politikere og alle jer i Miljø- og Fødevareministeriet, som må høre på os i tide og utide. Det gælder alle de gode folk i de mange organisationer, vi samarbejder med om stort og småt. Det har været ski sjovt og jeg glæder mig til et år mere. Tak for ordet.

16 Side 16 af 16 [Tekst]