SG-HUSET En del af Svendborg Idrætscenter Svendborg juni 2011

Transkript

1 SGHUSET En del af Svendborg Idrætscenter Svendborg juni 2011 Sag nr Kultur og Fritidsafdelingen

2 Indhold: Indledende overvejelser MidtByhallen Johs. Jørgensensvej Interessenter og ejerforhold Matrikulære forhold Leje af grund Udbudsform Organisationsbeskrivelse Anlægsbudget Driftsbudget for Svendborg Ny Idrætscenter Tegningsmateriale Det skal præciseres, at bygherre er den selvejende institution SGHallen, og bygningen benævnes SGHuset Dette materiale er udformet af Kultur og Fritidsafdelingen m.h.p. politisk behandling på baggrund af en række møder i projektets styregruppe og arbejdsgruppe vedr. drift og økonomi. Ud over disse to grupper, har der internt i SG været nedsat en række arbejdsgrupper vedr. de fysiske rammer. Styregruppe Michael Bjørn Svendborg Gymnastikforening Gunnar Henriksen Dens Selvejende Institution SGhallen (DSI) Frank Müller Bøgh Svendborg Idrætshal Steen Hougaard Svendborg Idrætshal Arbejdsgruppe vedr. organisation og økonomi Gunnar Henriksen DSI SGhallen Frank Müller Bøgh Svendborg Idrætshal Brian S. Nielsen Kultur og Fritidsafdelingen Jan Damgaard Centerchef Svendborg Idrætscenter Konsulenter for styregruppe og Arbejdsgruppe Anders Huldgaard C&Warkitekter Peter Larsen Kultur og Fritidsafdelingen I nærværende materiale omtales det samlede center som SVENDBORG IDRÆTSCENTER og SGhallen på Johs. Jørgensensvej som MIDTBYHALLEN disse navne skal kun opfattes som arbejdstitler og ikke som de fremtidige navne. Peter Larsen Kultur og Fritidschef 2

3 Indledende overvejelser: Administrationen 2011 Siden Svendborg Idrætshal blev indviet i 1969 har der været mange forslag fremme om udvidelser og tilbygninger til det nuværende center. Sidst der blev sat en milepæl, var ved indvielsen af Svendborg Svømmeland i 1994 som sammen Landsstævnet 94, med sine gymnaster og gæster, markerede Svendborg på det nationale landkort. En anlægsopgave og begivenhed som nød bred politisk enighed og som gav stolthed blandt kommunens borgere. Igennem perioden fra har administrationen været udførende i forhold til de visioner som skiftende byråd, erhvervsliv og frivillige har haft om etablering af et Sport og Kulturcenter, et Forum Svendborg, en Arena og sidst projekt Svendborghallerne. Alle projekter af en høj kvalitet rundet af gode visioner, men overhalet af en økonomisk virkelighed som ramte hele samfundet og en politisk divergens om projekternes art og karakter. Konkret betød det, at Byrådet i 2009 udsatte projektet på ubestemt tid. I perioden fra 2005 til 2010 har DSI SGHallen/Svendborg Gymnastikforening udgjort en del af projekterne, og står nu tilbage som den part, som kan indfri en lang række af de mål, som udsprang af de tidligere nævnte visioner. Før 2005 arbejdede DSI SGHallen på at udbygge den nuværende hal på Johannes Jørgensensvej, men en række tilkendegivelser fra idrætten ændrede fokus til nærværende projekt på Ryttervej. Foruden de arkitektoniske kvaliteter rækker projektet bredt set ind over de politiske ønsker om, Bevægelse for alle i alle aldre i et mangfoldigt miljø med særlig fokus på muligheder for børn og unge Mulighed for træning, elitetræning, konkurrence og kamp Et bevægelsestilbud til de, som ikke ønsker at være medlem af en forening Mulighed for at dække manglende plads til VIParrangementer i Idrætshallen Et ungdomsmiljø med nye bevægelsesformer Et møde og oplevelsessted for alle hvor idræt, kultur sociale relationer forenes SGHuset En En En En del del del del af af af af Svendborg Idrætscenter udviklingen af Tankefuld CittaSlow vækststrategien Det er SG s vision, at centret skal være magnet for grupper og enkeltpersoner, som både repræsenterer det etablerede idrætsliv, ligesom centret skal rumme forskellige former for aktiviteter for grupper og enkeltpersoner, som foreningerne ikke tidligere har været i stand til at tiltrække. Nøglen til dette er nye og progressive faciliteter kombineret med nye og utraditionelle aktiviteter som tilbydes i en meget fleksibel form. 3

4 Ønsket om mangfoldighed i bevægelsesbilledet har medført, at nye tiltag som skating, parkour og klatring er inddraget i projektet. Dette giver nye muligheder for erfaringsudveksling og videndeling, idet netop de aktiviteter er nært beslægtede med de træningsformer som SG anvender med henblik på at styrke børns generelle motoriske udvikling. For at understøtte dette, lægges f.eks. motoriktræningsområdet frem mod ankomstområdet og med et åbent glasparti, så der også fysisk kan skabes samhørighed og overlap mellem udendørs og indendørs aktiviteter. Der ønskes opført et center, som i et tæt samarbejde med de øvrige idrætsfaciliteter i det samlede idrætscenter, i udtrykket er åbent, appellerende, provokerende og indbydende. SG udtrykker ønske om at være en innovativ dynamo, som i et samarbejde med øvrige brugere af centret, og med de mange muligheder, det samlede nye idrætscenter nu repræsenterer, understøtter og er med til at udvikle nye aktivitetsområder. Beliggenheden er ideel Tankefulds udvikling Centrets placering centralt i Svendborg, tæt på byens største uddannelsessteder, Svendborg Gymnasium og Svendborg Erhvervsskole. Herudover er det placeret centralt og i overensstemmelse med de planer, der er for byens fremtidige udvikling, idet hele komplekset er placeret ud imod Tankefuld området. Svendborg kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat den største byudviklingssatsning i Svendborgs historie. Ved at placere størstedel en af kommunens kommende byudvikling i et samlet område, styrkes ambi tionen om at skabe en helt ny bydel, som kan styrke Svendborg, som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles med respekt for og i sammenhæng med de store landska belige kvaliteter i Svendborg bys vestlige udkant. Landskabsbyen i Tankefuld er derfor en by, der bygger på landskabets præmisser og hvor landskabet og de bymæssige funktioner flettes sammen og beriger hinanden i deres oplev elseskvaliteter og brugsværdier. Landskabsbyen Tankefuld navnet peger tilbage i tiden, giver mindelser om områdets rige historie og associerer til roman tikkens idylliske syn på landskabet. Samtidig peger navnet frem i tiden, idet det beskriver den ånd, det nye byområde skal bygges i. Via kvalitative tiltag og kreativ tænkning skal Tankefuld udvikles til en landskabsby, der danner rammen om det gode liv i fremtidens Svendborg og opfylder det moderne menneskes behov for sammenhæng og helhed i tilværelsen. Dette understøttes af projektet. 4

5 Udformning og funktion Svendborg Gymnastikforening er en traditionsrig gymnastikforening med stort set så mange idrætsaktive, som deres faciliteter tillader. Foreningen fastholder en tæt tilknytning til gymnastikken men forsøger herudover at knytte bånd til nye idrætsaktiviteter. Dette har ført til, at man har designet et hus, som skaber mulighed for mødet mellem etablerede og ikke etablerede idrætsgrene men samtidig et hus, som er nytænkende og nyskabende i sit udtryk. Man inviterer til kulturmødet mellem forskellige idrætsgrene. Derfor har det været vigtigt for SG at designe et hus, hvor børn i den grad kan lege med deres krop og motorik med henblik på at eksperimentere med både kendte og ukendte bevægelsesformer. Og derfor er huset udformet med et utal af hoppespringe, rulle, balancere, rotere, hænge, hæve, klatre aktiviteter, hvor man både arbejder med rummets horisontale og vertikale udformning. Herudover har SG mange forskellige grupper og holdstørrelser fra 10 børn med specielle behov til nogle af de store børnehold med måske børn. Yderligere har SG små hold med for eksempel ældre med behov for specifik rygtræning ved professionelle instruktører, hvilket kræver ro og mindre rum, og man har hold med 50 eller 75 motionsdamer, som kræver mange m2. På det mere pragmatiske plan giver SGHuset mulighed for, på det ordinære halgulv, at andre foreninger kan udøve håndbold, basket m.v., ligesom arealerne i kombination med den fælles foyer vil kunne anvendes til VIParrangementer til f.eks. Håndbold, Basket, større turneringer m.v. Perspektiver Oprettelse af Klubtilbud for kommunens 4.7. klasser Der oprettes en klub for børn 4.7. klasse som et fritidstilbud for skolelever fra kommunens skoler. Der gennemføres forprojekt i eksisterende SG hal fra august Der er et stort behov for et fritidstilbud for børn fra 4. klasse, idet der ikke længere er SFO pladser til 4. klasserne. Samtidig udnyttes idrætsfaciliteter ikke fuldt ud i den periode (fra 1216) og endelig tror vi, vi kan slå nogle bemandingsmæssige funktioner sammen, så vi kan gennemføre projektet. Projektet tænkes udvidet i 2012, når vi råder over flere og bedre 5

6 faciliteter. Vi kan herigennem understøtte kommunens bestræbelser på at have klubtilbud nok. Gennemførelse af PhD projekt med SDU med henblik på at aktivere inaktive og overvægtige børn Der gennemføres et PhD projekt i samarbejde med PhD studerende Mads Hovgaard fra SDU, som ønsker at lave et aktionsforskningsprojekt om, hvordan vi fanger netop de 20% som i dag ikke er hverken idræts eller foreningsaktive. Projektet er et interventionsprojekt, hvilket betyder, at Morten sammen med SGs instruktører selv laver det udførende arbejde ift. at tiltrække og fastholde idrætsinaktive børn til fysisk aktivitet. Det er et forsøg på at gøre Svendborg til foregangskommune ift. at aktivere netop de 20% overvægtige, som alle snakker om, men som ingen rigtigt gør noget ved. Vi tror, dette projekt kunne udgøre forskellen Intensiveret samarbejde med Svendborg Kommune om udvidet senioridrætstilbud Samarbejdet med Svendborg Kommune intensiveres med henblik på at udvikle endnu flere aktiviteter for seniorer. Der er allerede et godt samarbejde, men det ønsker vi at intensivere, når vi kan rumme det Udvikling af ny foreningskoncept med henblik på at udbyde endnu flere forskellige aktiviteter Der udvikles et nyt forretningskoncept, hvor SG/SGHuset tilbyder sig med en samlet pakke for entreprenører og andre, som ønsker at udbyde kropslige aktiviteter. D.v.s. at de nye aktiviteter understøttes med markedsføring, administration og lokaler for at gøre det lettere for den enkelte ildsjæl at komme i gang med nye tiltag. Konceptet er udviklet til september Målet med det er at skabe forøget aktivitet og nye idrætsaktiviteter, så vi kan nærme os det efterslæb, der rent faktisk er mellem de idrætstilbud, som klubberne/foreningerne udbyder, og de behov, som moderne brugere efterspørger. Dette er en fælles bestræbelse på at modernisere foreningsbilledet og indpasse det i de nye grundvilkår, som vi alle er underlagt 6

7 MidtByhallen Johs. jørgensensvej Som en del af den samlede plan køber Svendborg Kommune den nuværende SGhal på Johs. Jørgensenvej. Faktuelt: Matrikel C, Svendborg Markjorder Opført 1971, tilbygninger i 1984 og 1993 Grundareal m2 Hal 3828m2 Kælder 407 m2 Redskabsbygning 237 Cykelskur 50 Bebyggelsesprocent 44 Anslået renoveringssum i perioden i alt kr. 2,5 mio. Kommende brugere: Slagtøjsakademiet Svendborg Skyttekreds Øvrige foreninger som hjemtages fra private lejemål generel besparelse. Diverse danseinstitutter Kommerciel udlejning til events, messer, koncerter m.v. Svendborg Senioridræt Pay and Playkoncept online booking af f.eks. badmintonbaner på bestemte ugedag(e). Statements om Midtbyens foreningshus/forsamlingshus: Hallen ligger bynært og samtidig med meget kort afstand til motorvejsindkørsel. Logistikmæssig god placering i forhold til overnatning på hotel og vandrerhjem og transport generelt. Svendborg Skyttekreds kan blive i de nuværende lokaler og samtidig have mulighed for at udbygge når finansiering findes. Hallens størrelse vil give mulighed for større idrætsarrangementer og events herunder f.eks. teater og musikarrangementer som ikke kan rummes i andre bygninger. Der kan etableres en kultur og idrætsmiljø på tværs af aldersgrupper og områder. Der kan eventuelt udmatrikuleres areal til byggeri på området Hallens mødelokaler vil kunne afhjælpe manglende møde og kursusfaciliteter til foreningsbrug og kommunal brug. Hallen vil fortsat kunne udlejes til skoleaktiviteter for f.eks. Byskolen, Haarhs Skole, Ida Holst m.v. Senioridrætten vil fortsat kunne udbydes i en bynær hal. Større arrangementer i forhold til kommunale sundhedsprojekter vil kunne rummes i hallen. Mulighed for indførelse af Pay and Playkoncept Hallens overordnende funktion bliver som foreningshal/forsamlingshus hvor både kulturelle, idrætslige og kommercielle aktiviteter kan gennemføres. 7

8 Beskrivelse af interessenter og ejerforhold. Overordnede præmisser: Nedenstående interessenter vil i det fremadrettet både som samarbejdspartnere i koordinationsudvalget og som selvstændige enheder udgøre de(n) juridiske enhede(r). Disse defineres som: Den selvejende institution DSI SGhallen. Nu SGHuset Den selvejende institution Svendborg Idrætshal. Svendborg Kommune I forhold til bygningsmassen er ejerforhold flg.: SGHuset Selvejende institution SGHuset Svendborg Idrætshal Selvejende institution Idrætshallen Tennishallen Svendborg Kommune Svømmeland** Svømmehallen (gl)** MidtByhallen* *MidtByhallen Johs. Jørgensensvej ejes af Svendborg Kommune men driftes jf. aftale af Svendborg Idrætshal. Personalet i SGhallen på Johs. Jørgensens vej vil være omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse i forbindelse med Svendborg Kommunes køb af hallen. ** Svømmehallerne driftes af driftsorganisationen i svendborg Idrætscenter men indgår ikke under Koordinationsudvalgets kompetenceområde.. I praksis vil den daglige drift blive varetaget af driftsorganisationen (ledelsen) i Svendborg Idrætscenter hvilket er ensbetydende med, at drift, vedligehold m.v. varetages i: SGHuset Idrætshallen Tennishallen MidtByhallen (Johs. Jørgensensvej) Svømmehallen på Centrumpladsen Svendborg Svømmeland Det skal bemærkes, at svømmehallernes økonomi holdes adskilt fra det generelle samarbejde om hallerne. De selvejende institutioner vil efterfølgende tilrette deres vedtægter således, at der kan opbygges en sammenhængende organisation. 8

9 Matrikulære forhold Ryttervej Området hvor på SGHuset skal opføres, består i dag af 2 matrikler. Svendborg Kommune ejer matrikel. Nr. 23a, Sørup, Svendborg jorder og Matrikel 11a, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder Da skellet mellem de to matrikler skærer igennem det kommende SGHus, vil der således være behov for, at matrikel 23a og matrikel 11a sammenlægges. Eventuelle udgifter hertil afholdes inden for det samlede anlægsbudget. Institutionerne imellem Der udarbejdes samarbejdsaftale mellem institutionerne således, hvor ejerforhold, grænseflader m.v. specificeres ud fra flg. Institutioner: Svendborg Svømmeland/Gl. Svømmehal Svendborg Idrætshal SGHuset 9

10 Grund På Udvalget for Kultur og Planlægnings møde den 4. maj 2010 besluttedes det: at tiltræder en principgodkendelse af, at der udarbejdes et anlægsprojekt hvori den selvejende institution SGhallen kan disponere over et areal på op til 5500 m² at arealet stilles vederlagsfrit til rådighed for den selvejende institution SGhallen at der udarbejdes en endelig aftale mellem Svendborg Kommune og Den Selvejende Institution SGhallen om arealets størrelse og vilkårene for brugsretten jf. ovenstående til efterfølgende politisk godkendelse. I forbindelse med at projektet gøres operationelt, vil der blive udfærdiget en lejekontrakt for en periode på 25 år mellem SGhallen og Svendborg Kommune hvori brugsret til parkeringsarealer m.v. vil blive inddraget. Lejemålet vil være vederlagsfrit. Omkostninger til ovenstående vil blive afholdt inden for projektets rammer Udbudsform Projektet udføres i en totalentreprise efter prækvalifikation med kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud. Som grundlag for totalentrepriseudbudet, har DSI SG Hallen efter annoncering valgt C&W arkitekter som totalrådgiver med Rambøll som underrådgiver. Bygherrerådgiverteamet udarbejder et materiale på projektforslagsniveau. Der konkurreres på at tilbyde SG flest mulige ydelser ud over basisprojektet inden for targetprisen, der andrager ca. kr. 55,75 mio. Dette er ensbetydende med, at forløbet er en slags omvendt licitation, hvor entreprenøren som minimum skal levere et basisprojekt til targetprisen. Den entreprenør der har flest mulige supplerende ydelser med herudover vil være den der kvalificerer sig til at udføre opgaven, forudsat at div. formalia vedr. referencer, økonomisk og teknisk kunnen er i overensstemmelse med udbuddets krav. I totalentrepriseforløbet vil C&W og Rambøll fortsat være DSI SGHallens bygherrerådgiver, og tilgodese at SGHusets interesser varetages både i projekteringsfasen og i selve udførelsesfasen. På nuværende tidspunkt har der fundet en prækvalifikation sted således at 7 totalentrepriseteams er valgt. Tidshorisont Efter politisk beslutning i juni kan der udsendes udbudsmateriale til totalentreprenører med forventet licitationsresultat efter ca. 2 mdr. Herefter kan der påbegyndes et projekteringsforløb på ca. 2 mdr. således der er mulighed for byggestart/jordarbejder i november Der forventes en byggeperiode på ca. 1 år. 10

11 Ansvar for drift af Svendborg Ny Idrætscenter Koordinationsudvalg Repræsentanter fra: SgHuset Svendborg Idrætshal Svendborg Kommune Tilforordnet (Centerleder) SGHuset Svendborg Idrætshal Svendborg Kommune Kultur og fritidsafdelingen Bestyrelsen Bestyrelsen Formålet med koordinationsudvalget (KU) vil være, at sikre en hurtig og smidig drift med fokus på: Den samlede økonomi i centeret. Den daglige drift. De fysiske rammer herunder udvikling og vedligehold. Forsikringsforhold. Kvalitetssikring af centeret generelt. Udlejning af haller. Udvalget er forpligtiget til at holde en høj grad af kommunikation med de øvrige bestyrelser og centerlederen. KU og de specifikke bestyrelser er underlagt Haludvalget i Svendborg Kommune. 11

12 Anlægsudgifter og Finansiering (mio.) Anlægssum Tilslutning samt omkostninger Fundering Inventar Anlæg af udeaktivitetsareal Ppladser Uforudsete udgifter Grundbudget total (Targetpris) Finansiering Salg af SGhallen/Svendborg Kom Lån Lokale og Anlægs Fonden Rasmus Mortensen Fonden Svendborg Sparekasse Fond Fond Fond Fond Sum før afgift Afgift 17% af fonde u/loa Finansiering 41,4 3,5 1,75 3 2,5 1,5 2,1 55,75 20,7 14, ,4 2,625 55,775 Bemærkninger til anlægsbudget: Det direkte anlægstilskud fra Svendborg Kommune indgår som pant i SGHuset den nybyggede del. Tilsvarende vil dette også gælde for et eventuelt kommunegaranteret lån som finansieres af det afsatte rammebeløb til drift. Et eventuelt lån vil påvirke den kommunale låneramme Det direkte tilskud er afhængig af den pris Svendborg Kommune skal give for SGhallen på Johannes Jørgensensvej. Køb af hal og direkte anlægstilskud vil ikke overstige kr. 20,7 mio. Det skal endvidere bemærkes, at fondstilskud, med undtagelse af tilskud fra Lokale og Anlægsfonden, behæftes med en afgift på 17,5%. Udgifter i forbindelse med ovenstående afholdes inden for projektets rammer. Driftsbudget: 12

13 Badstue og svømmehal 22 Personale Fast løn Vikar Varekøb Lønoverførsel 23 Tilskud 24 Driftsmidler Svendborg Svømmeland Svendborg Idrætshal ( ) Tennishallen SGhallen Ny SGhal "Fælled" Sum (2.949) (2.436) (5.385) Fast ejendom Opvarmning Elforbrug Uddannelse Vandforbrug Forsikringer Rengøring Løn Varekøb/tj.ydelser (809) Inventar og redskaber xx Skaterområde 44 Maskiner og materiel Markedsføring Administration Forrentning Afdrag ) ( ) ( ) ( ) ( ) 45 Diverse 51 Møder, rejser og rep. 82 Lejeindtægter Træning Leje af lokaler Badebilletter Stævner Fester/spillegilder Skoler Øvrige indtægter ( ) ( ) ( ) (67.050) ( ) (637) ( ) ( ) ( ) (663) ( ) ( ) (28.922) (15.495) ( ) ( ) ( ) ( ) (55.000) (37.000) 1) ( ) ( ) ( ) (51.646) ( ) ( ) 85 Kioskvirksomhed Varekøb Salgsindtægter ( ) ( ) ( ) 87 Solcenter (Nyt mødelokale) Leasing Indtægter (30.000) (30.000) (30.000) Total ( ) Afstemt med sum fra "Udgangspunkt" Til finansiering Noter i forhold til driftsøkonomi 13

14 Budgetforslaget for SGHuset er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende drift og økonomi i det nye udvidede idrætscenter på Ryttervej. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende driftsøkonomi for de eksisterende haller og ud fra de forudsætninger, som SGprojektet bygger på. Der er indregnet renter og afdrag af et lån på 14,7 mio. baseret på fast forrentet lån over 25 år. På udgiftsn er der budgetlagt som i de øvrige idrætshaller under Haludvalget, hvilket blandt andet bygger på normtal. På indtægtn har arbejdsgruppen forholdt sig til de nye lokaler i SGHuset, hvor Svendborg Gymnastikforening på forhånd har tilkendegivet deres behov, og hvor de nye lokaler/faciliteter vil gøre det attraktivt for andre foreninger at leje sig ind. I MidtByhallen er der taget udgangspunkt i det tidligere udlejningsniveau, fratrukket Svendborg Gymnastikforenings andel, men tillagt en forventet udlejning til andre foreninger. Dette kan dog blive på bekostning af andre hallers udlejning, hvorfor der ikke genereres en merindtægt for halområdet. For såvel SGHuset som for MidtByhallen på Johs. Jørgensensvej er der en forventning om øget udlejning til kommercielle arrangementer. Baseret på den nuværende efterspørgsel og med nye og forbedrede fysiske rammer er der en realistisk forventning om, at Svendborg Gymnastikforeningn kan tiltrække flere mesterskaber, stævner og øvrige arrangementer, herunder også af kommerciel karakter i form af messer og koncerter m.v. til byen. Indsatsen for at forøge disse indtægter forankres i Koordinationsudvalget. Såfremt der kommer en markant faldende efterspørgsel på haltimer til foreningsbrug og/eller en nedgang i efterspørgslen af halfaciliteter til kommerciel brug, vil der være en risiko for at ovenstående forventninger til lejeindtægter ikke at kan indfries. Da den generelle halkapacitet bliver øget med det nye SGHusets etablering, vil dette betyde en øget udgift på tilskudsordningen for Folkeoplysningsudvalget, idet man her yder tilskud til halleje via Svendborgordningen. Det er dog umiddelbart arbejdsgruppens vurdering, at denne merudgift dækkes ind via opsigelse af private lejemål, som man i dag yder lokaletilskud til. Foruden en generel øget udlejning og en bedre planlægning af de samlede lokaleressourcer, er der i budgetforslaget indbygget en forventning om besparelse ved indførelse af øget samdrift de enkelte haller imellem. Samdriften vil ske for følgende haller: SGHuset på Ryttervej Svendborg Idrætshal Svendborg Tennishal MidtByhallen Svendborg Svømmeland Svendborg Svømmehal Der er i budgetforslaget kalkuleret med en samdriftsbesparelse på 0,5 mio kr. Dette er primært på personalen, hvor fælles ledelse, fælles sekretariat og fleksibel afløserfunktion kan generere en besparelse. Skitsemateriale 14

15 15

16 16

17 17

18 18