Salme 2 Problemformulering Der ønskes en oversættelse af Salme 2,v-8, Parafrase af hele salmen, samt en eksegetisk redegørelse.

Transkript

1 Salme 2 Problemformulering Der ønskes en oversættelse af Salme 2,v-8, Parafrase af hele salmen, samt en eksegetisk redegørelse. Oversættelse af salme 2,4-8. opstillet vers for for vers. 4 ham, som sidder 1 i himlen 2, ler hånligt. Herren spotter dem 3. 5 da 4 taler han til dem med hans vrede 5, og med hans harme forfærder han dem. 6 jeg har skabt 6 min konge, på Zion, mit hellige bjerg 7. 7 jeg proklamerer Jahves forordning, Han sagde til mig: Du (er) min søn, jeg har født dig i dag. 8 spørg mig 8 og jeg vil give de andre folkeslag 9 til din arv og jordens ender til din ejendom. Parafrase 1-3 udgangspunkt. Oprør imod Jahve og hans salvede. 4-6 Jahves reaktion. Vrede 7-9 Salmisten bekræfter Jahves magt a opfordring i vers b saligprisning. 1 Verbet josheb er paal ptc og derfor kunne man oversætte helt ordret han siddende i himlen jeg har dog valgt en mere forståelig oversættelse, hvortil jeg omskriver ptc til en relativ sætning og oversætter dem som helt almindelig præsens. 2 Bashamajim er egtl. Pluralis, men oversættes gerne singularis, jf. A concise hebrew and aramaic lexicon of the old testament based upon the lexical work of Ludwig Koehler and Walter Baumgartner, af William L. Holladay, forlaget E.J Brill, Leiden, The Netherlands, Videre kaldet Holladay. 3 Lamo. En præposition med et sjældent poetisk suffiks jf. Flemming A.J. Nielsen og Martin Ehrensvärd: Bibelsk hebraisk grammatik en indføring, forlaget Anis, københavn 2008 pa. 82. videre i teksten bare kaldet Bibelsk hebraisk Grammatik. 4 Et kritisk ord at oversætte. Det kender en fortidighed, men valget af ord er kritisk. Noget hen af dengang/da. Jf. Holladay 5 Beapo kan oversættes forskelligt afhængigt af præpositionen be. Ifølge Holladay er grundbetydningens mening lokativisk eller instrumental. Jeg har valgt den instrumentale. 6 Verbet kommer af Sakak har betydninger at at sy eller skabe. Jeg har valgt at oversætte med skabe, men man kunne ligeså vel oversætte jeg har sammensyet min konge. jf. Holladay betydning II. 7 I min oversættelse har jeg adskilt Zion og mit hellige bjerg. Ydermere læser jeg qadeshij, som et adjektiv der lægger sig til til har. Man kunne også læse qadeshij som en person. Så bliver har-qadeshij læst, ligesom et konstruktled min helliges bjerg 8 Den hebraiske tekst kan egentlig bedre oversættes til Engelsk Ask of me hvortil man får partiklen min (af/fra) frem. 9 Gojim er folkeslag, men jeg vælger at oversætte da man normalt bruger am om Jahves folk og gojim om andre folkeslag. jf. Holladay

2 Eksegestisk gennemgang af salme 2. Kontekstbestemmelse. Vi befinder os i salmernes bog, som er placeret imellem Jobs bog og Malakias' bog. Den hebraiske bibel, som vi ser den i Biblia Hebraica Stuttgartensia består af 3 dele ved navn: Loven Profeterne og Skrifterne eller på hebraisk Torah, Nevijijm og ketuvijm. Salmernes bog indleder ketuvijm. Bogens indhold er meget varierende, men man inddeler gerne i 5 samlinger, hvoraf den første omfatter salme 1-41, 2. Samling Salme 42-72, 3. Samling Salme 73-89, 4. Samling Salme , 5. Samling salme Salmernes bog som skrift er af ukendt oprindelse, men man har dog fundet en betragtelig mængde af salmer blandt dødehavsskrifterne. Ydermere er det tydeligt at mange af salmerne anvendes i evangelierne, hvortil et tydeligt eksempel er det meget kendte korsord Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? 11 Det er direkte henvisning til Salme 22,2, hvor der står Elij, Elij, Lama Azavtanij. Der er ikke nogen rød tråd i denne skriftsamling og den fremstår meget blandet. Derfor er ordenen også anderledes end i den danske oversættelse 12. Salmernes indbyrdes forhold er indrammet af hhv. salme 1 og 2 og salme og disse 4 salmer danner rammerne for, hvordan salmerne skal læses og forstås og præsenterer også, hvem der har forfattet salmerne. Man antager at udgiverne er lovkyndige jøder 13. Udover rammerne for Salmernes bog er indholdet ikke til at strukturere ordenligt, andet en visse fællestræk imellem salmerne, hvortil man anvender diverse genreropdelinger 14. Blandt disse genrer er kongesalmer, klagesalmer, Lovprisning af Jahve 15. Mange af salmerne starter med overskriften L e David (Af David) og tilskrives dermed David. Andre starter meget simpelt med mitzmor (en salme) og andre er lidt mere præcise i deres angivelse, feks. Salme 54. Et gennemgående motiv for disse salmedigte er det messianske motiv (af hebraiske Mashiah, Den salvede ). Denne messias bliver nævnt ret tidligt og der sættes lighedstegn mellem 10 Jf. Det Gamle Testamente, mellem teologi og historie, af Niels-Peter Lemche, forlaget Anis, K.benhavn 2008, pa Videre kaldet Lemche 11 Matt. 27,46 12 Jf. Lemche pa Lemche pa Jf.se evt. alle 4 salmer sat op ved siden af hinanden i Lemche pa jf. Lemche pa. 40, se også Gads bibelleksikon redigeret af Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen forfatterne og G.E.C Gads Forlag, 2. udgave, 2. oplag 2006 Salmer, Salmernes Bog. I teksten kaldet Gads Bibelleksikon - 2 -

3 denne Messias og David 16. En fremtidig Messiasskikkelse bliver i det Nye Testamente omskrevet til det græske Christos og dette bliver fortolket som Jesus. Salme 2 kan i sættes under betegnelsen Kongesalme, fordi salmens omdrejningspunkt er Jahves konge, indsat på jorden. Dog er der visse problemer knyttet til dette. Et problem er blandt andet hele salmens scenarie der bærer præg af at være konspiratorisk, i hvert fald igennem de første vers hvor de fremmede folk (gojim) har planer mod Jahve. Man kan også forstå salmen som en såkaldt tronbestigelsessalme, jf. vers 7-9. ydermere kan man også anse salmen for at være eskatologisk og anser kongen som en eskatologisk figur 17. Nogle motiver der kommer til udtryk er folkeskampsmotivet 18. En mulig brug af Salmernes bog er også svær at komme ind på. Fundet af dødehavsskrifterne og Salmernes gendigtning igennem NT taler for en meget anvendt brug af salmelitteraturen. Umiddelbart kunne salme 2 forestilles at høre hjemme i en jerusalemitisk liturgi, hvilket viser tilbage til tronbestigelsesmotivet. Dette vil blive illustreret tydeligere i detaileksegesen. Detaileksegesen. 1 indledes med spørgsmålet hvorfor (Lamah). Det er fremmede folkeslag der her er tale om (gojim). Verset er et Isokolon og består af 2 ens led 19. Versets slutning har allerede forudsat et evt. udfald, nemlig at folkeslagenes planer er tomme (rijq). Dette kunne være indforstået med at den kommende hersker er forstået, som en universel hersker. Altså en eskatologisk verdensherre. 2 Betegnelsen jordens konger (malkej-ærætz) og fyrsterne (rotznijm) dækker formentlig over verdens samlede magthavere. De rejser sig imod Jahve og hans salvede (al jahve weal meshijho) hvilket forudsætter tanken om et forhold mellem jordens konger og Herrens konge. At de er imod (al) taler for at de forinden er domineret af Jahve og hans salvede. Igen taler teksten for en eskatologisk kongeskikkelse. Jahves salvede er nøgleordet for forståelsen af hele Salmen. Her illustreres forholdet mellem resten af verden og Jahve og hans salvede. Det er et udpræget messiansk udtryk. I disse ord ligger tanken faktisk at 16 Jf. Lemche pa. 40 og Gads Bibelleksikon Messias 17 Jf Gammeltestamentlig religion. En indføring, af Hans-Jørgen Lundager Jensen. Forlaget Anis, 5. oplag 2007 pa i teksten kaldet Lundager 18 Jf. Gads bibelleksikon Salmer, Salmernes bog 19 Jf. bibelsk-hebraisk grammatik pa

4 salmen handler om den kommende verdensherredømme under Jahve og hans salvede konge Verset citerer en fjende, om det er jordens konger fra v. 1 vides ikke. Inden for konteksten giver det dog bedst mening med at det er jordens konger. De 2 parallelord Deres lænker og deres reb (mosrotejmo og avotejmo) henviser til fangenskab, og her er det igen den universelle verdensherre der har sat dem i reb og lænker. 4 Nu skifter salmens scenarie. Og nu får vi Jahves syn på hvad der sker i v.1-3. Jahve ler hånligt (jishaq) egtl. Er der intet eksplicit subjekt for verbet, men det er ham der er siddende i himlen (josheb bashamajim) der ler hånligt og det passer med at der efterfølgende står Herren (Adonaj). At han spotter dem (jilag-lamo) er ikke nyt. Det er meget normalt at Jahve straffer modvillighed i GT Verset starter med et kritisk ord (az) der gengiver noget fortidigt. At han, fordi der ikke står Jahve, taler med vrede (beafo) står helt i sammenklang med v. 4. at han, igen med et parallelord, forfærder dem, står også i forbindelse med v. 4. det samme gælder at han gør det med hans harme (baharono). 6 Verset bryder med v. 5 idet den nu skifter fra 3 person til første person med pronomenet jeg (anij). Personen bag dette pronomen må være Jahve, eftersom han er subjektet fra de to forudgående vers. Han indsætter hans konge (mal e kij) på hans hellige bjerg, Zion (alzijon, har-qadesh) Her tænkes der formentlig på en eskatologisk messias skikkelse men ligeså kunne der måske tænkes på en rituel tronbestigelse. Det rituelle kommer også til udtryk i verbet (nasaktij) i dens betydning weave i betydningen at skræddersy 22. Og da det er (formentlig) er Jahve der er subjektet (Anij) så er det altså Jahve der skræddersyr sin konge. At Jahves konge er skræddersyet passer på en eskatologisk idealkonge, som er salvet af Jahve, hvilket igen viser tilbage v.2. At denne konge er skræddersyet på Zion tjener til tanken om folkekampsmyten, idet at denne, sammen med v.1-3, opstiller et scenarie hvor 20 Således også Lemche, pa jf. Gads bibelleksikon Gud. 22 jf.,סכך betydning II i Holladay

5 det er verdens konger (malkej-ærætz) og fyrster (rotznijm) imod Jahve og hans konge, skræddersyet på Zion (i betydningen Jerusalem) her skifter scenariet fra Jahves tale til kongen, idet dette jeg, der ligger implicit i subjektet asaprah, beretter om den ordre af Jahve (æl hoq Jahve), som han har modtaget. Verset skifter ret abrupt fra imperfektum til perfektum, hvilket formentlig viser at vi nu befinder os i den fortidige situation. Der er lidt problematik i sætningen, fordi der ikke er nogen syntaktiske markører for hvad der umiddelbart er Jahves direkte tale, dog viser konteksten hvad der formentlig er den direkte tal. Efterfølgende kommer nominalsætningen du er min søn (benij atah) og efterfølges af sætningen jeg har født dig i dag (anij hajom jelidtika). Denne nominalsætning er meget interessant, da den i konteksten er henvendt fra Jahve til kongen. At kongen er Jahves søn er et udsagn der muligvis henviser til kongen suveræne magt. Dette kongedømme er af guddommelig karat, hvilket kunne forklare at planerne i v. 1 er Rijq. Det adverbielle udtryk i dag (hajom) henviser måske til en adoptionsteologi, hvor kongen er adopteret af Jahve idet han bestiger tronen og dermed bliver Jahves søn. Der er dog problemer knyttet til denne adoptionsformel, netop pga. hajom ikke henleder til en bestemt tid og derfor er et ahistorisk i dag. Dog kan hajom også henlede ens tanker på, om det er Jahves ord ved kongens fødsel eller om det skal forstås som en voksen fødsel i stil med da Zeus fødte Athene 24. Sammenhængen mellem Zions konge, som Jahves konge og Jahves søn, forklarer også at fjendernes planer er rijq i v. 1. dette udtryk, du er min søn har haft enorm indvirken på det nye testamentes forståelse af forholdet mellem Jesus og Gud. Dette forhold viser også at fjenderne på jorden ikke kun er kongen på Zions fjender men også Jahves fjender. Generelt kan disse fjender være et udtryk for en kaosmagt, måske at stille på linie med de samme kaosmagter, som Jahve betvinger i Genesis, som igen passer med at udgangspunktet for denne kamp der er imellem de gode og onde på forhånd ikke lykkedes i v. 1 8 i dette vers bekræftes kongens autoritet fra Jahve af. Han skal spørge (sheal) og så vil Jahve 23 Gads Bibelleksikon Zion og ligeledes Folkekamp. 24 Jf. Lundager pa Gads Bibelleksikon og Lundager pa Se ydermere Lundager p.a

6 give ham alle andre folkeslag (gojim) og jordens ender (afsej-æræts) til ejendom og arv. Dette bekræfter Jahves og dermed også kongens universelle magt. Jahve betvinger alting og har den suveræne magt og hans søn, kongen, har ligeså uindskrænket magt på jorden fra Jahve. Verset peger i høj grad på tanken om Jahves folks hersker, som en universel hersker, altså den eskatologiske messiasforståelse af kongen. 9 Verset slutter det 3 scenarie og Jahves tale. Verbet (teroem) er en aramæisme 27. Verset illustrerer at kongens arbejde ikke er fromt og fredsommeligt, men voldeligt og hårdt. Men det er fremgår også at kongen skal have succes med dette, hvilket igen viser tilbage til at fjendernes planer er rijq. 10 Her er scenariet skiftet og nu er det kongen der taler til folkeslagene. Det indledes med ordet atah der bare oversættes og nu. Scenariet skifter til kongerne, og det er formentlig gojims konger. Verbet henviser til at agere fornuftigt handl klogt (verbet er haskijlo). Opfordringen gives i forbindelse med de forrige vers og der henvises til en trussel. Fjenderne bør nu handle fornuftigt for ellers vil Jahve og hans søn ramme dem hårdt. De forudgående vers sammen med dette verbum viser også Jahve og hans magt, som suveræn. Muligvis igen med rod i genesis. Efterfølgende henviser der til softej-æræts, som bedst kan oversættes med i jordens beslutningstagere. Verbet hivasro kan bedst oversættes med at tage imod et godt råd og dette igen med forbindelse til en trussel. Kongen forsøger nu at tale fjender til fornuft fra at lægge sig ud med Jahve. For i så fald vil det på ingen måde lykkes. Her er der igen henvisning til v. 1 hvor disse planer er rijq. 11 her henledes der til at fjenderne er magtesløse overfor Jahve og derfor skal sørge for at være på god fod med Jahves konge og Jahve selv, i frygt for, hvad der var optakt til i de forrige vers. 12 Verset følger efter udsagnene i v. 11. men er relativt besværlige. Der står nisqo-bar og betyder kys en søn. Bar er den aramæiske form af ben. Den autoriserede oversættelse læser kys hans fødder i rædsel hvilket er hentet i apparatet 28. Verset forsætter med en רעע 27 jf. Holladay 28 Jeg vælger at afstå fra apparatets læsemåde det ikke er understøttet af nogle tekstbelæg og dermed vælger jeg at følge lectio difficilior

7 argumentation for disse råd, dog kunne det dog forstås, som en belysning af konsekvenserne der følge, hvis ikke man gør det. det afhænger af, hvordan man læser pæn-jæænaf 29. Efterfølgende står der at de, der ikke følger rådene om at hylde Jahve i rædsel, skal forgå (tovdo), dette følges af ordet vej (Dæræk). Ordet står lidt abrupt, men det skal formentlig forstås at i forgår fra en vej. Septuaginta læser præpositionen (eks/ex) ind ved vej. Ydermere tilføjer Septuaginta ordet retfærdig (dikaios). Dette er formentlig tænkt i henhold til Salme 1,6 hvor de retfærdiges vej (dæræk Zadijqijm) stilles op imod synderes vej (Dæræk r e shaijm). Salme 1 beskriver i korte træk at der findes 2 slags mennesker i denne tanke. Der er dem, der er med Jahve, og dem, der er imod Jahve. Denne tanke er med til at danne ramme om hele menneskesynet i Salmernes bog, eftersom salmen jo er en del af rammerne, som nævntes tidligere. Efterfølgende kommer der en argumentation for vigtigheden af at være med Jahve, fordi (kij 30 ) hans vrede (apo) blusser hurtigt op. Verset og dermed også salmen slutter derefter med, hvad man kunne kalde 12b. Netop fordi sætningen står lidt for sig selv. Vers 12b er en positiv velsignelse, stillet op som en nominalsætning Velsignet (er) alle, der søger tilflugt hos ham. Her kan vi igen trække salme 1 ind. Salme 1 begynder med en negativ lykønskning imod de, der ikke følger Jahves veje. I lyset af disse føromtalte rammer, kan man se et skift i ordlyden fra en negativ lykønskning til de onde og en positiv til de gode. Konklusion. Vi kan konkludere at salmen er meget blandet, hvad angår genren. Jeg vil kalde den en eskatologisk Davidssalme, der har sin sitz-im-leben i en liturgisk praksis. Det er på grundlaget af at salmen i sin helhed er ret ahistorisk og fordi salmen ser ud til at opstille hele verden overfor Jahve. Man kan stille det op imellem kaos og kosmos. Jahve og kongen symboliserer kosmos og fjender er kosmos. I kraft af kongens guddommelige baggrund betvinger kongen de verdslige kaosmagter, ligesom Jahve betvinger kaosmagterne i skabelsesberetningen. Dermed bliver Salmen i sin liturgiske praksis en tekst der ikke kun skildrer kongens autoritet og indsættelsesbagrund, men også at kongen, som er forgænger for den kommende messias, skal betvinge kaosmagter. Ydermere kan vi konkludere at Salmens placering i Salmernes bog er med til at sætte 29 Holladay פנ oversættes i retning af so that eller or else igen ligger trusselsmotivet bagved. 30 Egentlig kan kij også oversættes finalt (for at) eller כי konsekutivt (så at) men i konteksten giver fordi at den bedste mening. Jf. Holladay - 7 -

8 rammen for fortolkningen af Salmerne, og ifølge salme 2 er denne fortolkning messiansk 31. Ydermere kan vi konkludere at selvom salmen kan tolkes meget nationalitisk, orienteret omkring Jahves folk, men også Zionistisk. Men salmen, som med nogle af sine universelle ord, som vi blandt andet ser i v. 12b, retter sig imod alle (kol). Det samme gør sig gældende for udtrykket Jordens konger (Malkej-æræts). Det samme gælder for udtrykkene alle og jordens konge (kol og malkej-æræts), at de peger hele salmens tankegang over i en messiansk Davidssalme, hvor Jahves folk nu er gået fra at være Israel til at omfatte alle, og dermed skal alle, der søger tilflugt i Jahve, være velsignet. Og ydermere kan det konkluderes at salmens virkningshistorie i ny testamente er ret omfattende 32 Litteraturliste. - Salme 2 fra Biblia Hebraica Stuttgartensia, af Elliger, K. & Rudolph, W. udgivet af Deutche Bibelgesellschaft. - Det Gamle Testamente, mellem teologi og historie, af Niels-Peter Lemche, forlaget Anis, København Gammeltestamentlig religion. En indf.ring, af Hans-J.rgen Lundager Jensen. Forlaget Anis, 5. oplag Gads Bibelleksikon, redigeret af Geert Hallbaäck og Hans Jørgen Lundager Jensen forfatterne og G.E.C Gads Forlag, 2. udgave, 2. oplag A concise hebrew and aramaic lexicon of the old testament based upon the lexical work of Ludwig Koehler and Walter Baumgartner, forlaget E.J Brill, Leiden, The Netherlands, Bibelsk-hebraisk grammatik en indføring af Flemming A.J. Nielsen og Martin Ehrensvärd, forlaget Anis, København Skriftsynet igennem den danske bibels historie af Bodil Ejrsnæs, Forum For bibelsk eksegese 6, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet Visse salmer bærer dog overskrifter, der adskiller sig. jf. Lemche pa Jeg ville ikke komme yderligere ind på Salme 2's virkningshistorie, men i stedet henviser jeg til Skriftsynet igennem den danske bibels historie af Bodil Ejrsnæs, Forum For bibelsk eksegese 6, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet Pa