Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr TEMA: Har kraftvarme fortsat en chance? Dansk minikraftvarme boomer i Europa Hejre-feltet vil fordoble dansk F-gasproduktion Flere fordele ved at gaslagrene får samme ejer

2 K o r t n y t Vestforsyning i Holstebro har besluttet at udskifte alle sine 50 servicebiler til biogasbiler. De første otte er indkøbt. Her ses bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen foran nogle af de nye gasdrevne biler. Foto: Jens Bach. 10 millioner til busser og lastbiler på biogas Energistyrelsen uddelte kort før jul knap 10 mio. kr. til fem projekter, som skal fremme udbredelsen af biogas i den danske transportsektor. Pengene uddeles til både infrastruktur (tankstationer) og til lastbiler og busser, der kører på biogas. Forventningen er, at puljen resulterer i nye tunge gaskøretøjer over de næste 3 år. Forud for udmøntningen af puljen har Energistyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker de centrale rammevilkår, som er forbundet med gas i den tunge transport. Med udgangspunkt i resultaterne er puljemidlerne rettet mod projekter, der er tæt på at kunne drives ved egen kraft, og som involverer biogas. På den måde sikres den størst mulige udbredelses- og klimaeffekt. Et af de valgte projekter er en gastankstation ved Vestforbrændingen, der vil åbne mulighed for, at en stor del af renovationskørslen i hovedstadsområdet kan overgå til gasdrift. Øvrige støttede projekter er: Nordjysk Partnerskab for biogas i tung transport Partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland Biogas til tung transport i Sønderjylland Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter satte bundrekord i behov for opvarmning Behovet for energi til opvarmning af bygninger satte bundrekord i En boligejer kunne i gennemsnit spare 20 % på varmeregningen i forhold til 2013, viser den samlede opgørelse af skyggegraddage fra Teknologisk Institut. Her har graddagetallet for hele 2014 været Det er 27,7 % lavere end normalåret og samtidig det laveste, der er beregnet, siden Teknologisk Institut begyndte at beregne graddage i Det generelt milde vejr i 2014 kommer klart til at afspejle sig på forbrugernes varmeregninger. Udgifterne til opvarmning i hele 2014 bliver 20 % lavere end i 2013, og det bør udmønte sig i væsentligt lavere udgifter til varmeregningen, siger sekretariatsleder Jens Chr. Sørensen, Teknologisk Institut. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. For et gennemsnitligt parcelhus bliver besparelsen på kr., mens en gennemsnitlig lejlighed vil spare måske i størrelsen til kr. på opvarmning i Men for lejligheder og etageboliger kan der dog være store variationer pga. faste udgifter til varmeforsyningen, siger Jens Chr. Sørensen. Markant fald i energiforbruget Det faldende behov for opvarmning falder godt i tråd med et markant fald i energiforbruget i de første tre kvartaler af Faldet er af Energistyrelsen opgjort til 5,8 %, sammenlignet med forbruget i samme periode i Forbruget af naturgas for denne periode viser et fald på hele 18,4 % kun overgået af et fald i forbruget af kul på 20,2 %. Forbruget af olie, der især anvendes til transport, faldt kun med 1,9 % mens forbruget af vedvarende energi steg med 4,2 % - især som følge af forøget produktion af vindkraft. Samtidigt har forbrugerne kunnet glæde sig over markante prisfald på energi, især i 2. halvår. Ikke alene olieprodukter, men også naturgas er blevet væsentligt billigere. Naturgas, som i januar har kunnet købes på gasbørsen til under 1,80 kr. pr. m 3, er yderligere billiggjort med afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften. Den danske produktion af primær energi var 5,9 % lavere i de første ni måneder i 2014 end i samme periode i Produktionen af råolie og naturgas faldt med henholdsvis 10,9 og 5,7 %. 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 1 Februar årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Leder: Godt nytår EUDP-millioner til brint og biogas Dyrt at udfase naturgas for tidligt Elvarmepumper kan redde nogle decentrale kraftvarmeværker Sæby Fjernvarme satser fortsat på gas Skive øger kraftvarme - med egen gas Forventninger til gassalg til kraftvarme Dansk minikraftvarme boomer i Europa Invitation til Gastekniske Dage Dansk produktion af F-gas ventes fordoblet Store udsving i biogasanlægs økonomi DONG køber biogas fra stort Tønderanlæg Nye tider for de danske gaslagre Forsøgsanlæg laver brint med PEM-celler Biogas til transport eller til petrokemi? VVS 15 fuldt booket Godt nytår Mens vi venter på Moderniseringsanalysen for gas til foråret, valget senest til efteråret og andre historiske begivenheder i 2015, der skal spilles på scenen foran os, kan vi se tilbage på året, der gik. Dansk Gasforening var traditionen tro vært for Gastekniske Dage på Hotel Legoland i Billund i maj og Årets Gaskonference i november i København. Gastekniske Dage afholdtes i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas, og igen i år lykkedes det at afvikle et solidt fagligt og professionelt program, som helt fortjent tiltrak mange deltagere fra hele branchen. Konferencestedet havde de rigtige faciliteter og et serviceniveau i top Hotel Legoland vil også være stedet for Gastekniske Dage i Årets Gaskonference i november blev også en velbesøgt succes med gode faglige indlæg, krydret med politiske og kommercielle vinkler. Den linje fortsættes i 2015, måske endda med et endnu skarpere årsmøde, koncentreret på en enkelt dag i København. Foreningens flagskib, værtsskabet for International Gas Research Conference (IGRC) i september i København blev en tordnende succes, som der tidligere er skrevet en del om i Gasteknik. Her skal blot suppleres med, at konferencen også gav et lille overskud, der understøtter, at vi som forening sammen med Dansk Gasteknisk Center kan håndtere store begivenheder succesfuldt og økonomisk forsvarligt. Men hva Søren skete der med vejret og energipriserne i 2014? De 24 varmeste år i Danamark har fundet sted blandt de seneste 27 år. Det må gi anledning til alvorlige overvejelser omkring den globale opvarmning og skærpe kravet til en hurtigere omlægning til vedvarende energi og krav om øjeblikkelig konvertering af olie og kul til den CO 2 -reducerende naturgas. Problemet løses ikke ved konvertering fra naturgas til træpiller og flis, hverken på de små eller store kraftvarmeværker. Med de faldende energipriser er den globale omstilling desværre gået et gear ned, men naturgassen efterspørges heldigvis stadigvæk og vil fortsat spille en hovedrolle i det fremtidige energimix, både nationalt og internationalt. Med hjertelig tak for samarbejdet i 2014 og på gensyn i det nye år. Sponsorer for Gasteknik: 30 Klar til WGC2015 Forsidefoto: Mange gasmotorer står stille det meste af tiden på grund af lave elpriser og høje afgifter på gas. Men de står til rådighed som reservelast, så længe Energinet.dk støtter med det såkaldte grundbeløb. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Vedligehold af gaslager godkendt Kort før jul modtog Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup ved Viborg en VVMtilladelse fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse til at begynde at vedligeholde det næste af de i alt syv hulrum i en underjordisk salthorst, hvor gassen opbevares. Hver af disse hulrum skal tømmes for gas for at kunne udskifte de efterhånden 29 år gamle ventiler m.v. Det sker ved at fylde dem med ferskvand, som så efterfølgende pumpes op og fortyndes, inden det ledes ud i Limfjorden. Det kommer dog ikke til at ske uden sværdslag, idet Danmarks Naturfredning har bebudet fortsat modstand mod projektet, som foreningen anser for skadelig for vandmiljøet. Skive etablerer GreenLab Efter anbefaling i en analyse fra det rådgivende ingeniørfirma COWI har byrådet i Skive Kommune bevilget 1,5 mio. kr. til etablering af et testcenter for vedvarende energi, kaldet Greenlab Skive, som et konsortium af offentlige og private virksomheder, der ønsker at udvikle fremstilling, lagring og brug af vedvarende energikilder. Foreløbigt involverer planerne E.ON., HMN Naturgas, Haldor Topsøe, DEIF og Skive Fjernvarme. Energibesparelser på auktion DONG Energy vil nu forsøge at opnå de krævede energibesparelser hos selskabets kunder gennem månedlige online-auktioner.»det kan eksempelvis være attraktivt for rådgivende ingeniører og entreprenører at videresælge besparelser, der er opnået ved nybyggeri, vedligeholdelse og renovering i industrien og hos husholdningerne, fortæller vicedirektør Knud Pedersen i en pressemeddelelse. For at deltage i auktionerne skal man certificeres via et kursus hos DONG, hvor udbudsbetingelser, regler for rapportering og kontrol af leverancerne samt selve auktionsprocessen gennemgås. Besparelser kan både omfatte varme, el, olie og naturgas. Initiativet fra DONG skal ses i sammenhæng med, at elselskaberne har svært ved selv at nå de fastsatte sparemål, hvilket de meldte ud i oktober sidste år i brancheforeningen Dansk Energis nyhedsbrev. EUDP-millioner til brint og biogas Energistyrelsens EUDP besluttede kort før jul at bevilge i alt 273 mio. kr. til 49 nye energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter. Heraf går de 64,9 mio. kr. til otte projekter indenfor området brint og brændselsceller og 14,1 mio. kr. til fire projekter indenfor biomasse (biogas og forgasning). Brintprojekterne omfatter: IEA Hydrogen Implementing Agreement Ansøger: Dansk Gasteknisk Center a/s. IEA Hydrogen Implementing Agreement Power to Gas-arbejdsgruppe Ansøger: Dansk Gasteknisk Center a/s. ADDpower. Ansøger: SerEnergy A/S. Medansøger: Aalborg University. Deltagelse i IEA Hydrogen Implementation Agreement task 31-efterfølgeren. Ansøger: DTU. HyBoost»Mere brintoptankning for mindre«. Ansøger: H2 Logic A/S. Medansøgere: DTU-MEK, Carsten Holm A/S, Fintek A/S, Elplatek A/S, Teknologisk (DTI). Støttede projekter til biomasse Ultraformaling af halm øger dansk biogasproduktion. Ansøger: Euromilling A/S. Medansøger: Peder Andersen, Biogasanlæg. Regenererbar svovlfjernelse fra biomasseforgassere. Ansøger: Teknologisk Institut. Medansøgere: Haldor Topsøe A/S og Chmineylab Europe ApS. 10 MW Tryksat Entrained Flow Forgasning. Ansøger: TK Energy ApS. Medansøgere: DTU-MEK og, NIRAS. Urban Energy (forprojekt). Ansøger: Renew Energy A/S. Medansøgere: Bionaturgas Danmark, N. C. Miljø, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, CECEP (China), Syddansk Universitet, Nyborg Forsyning, Hotel Nyborg Strand og Hotel Sinatur. Projekterne kickstartes i løbet af 2015, og hovedparten af dem forventes afsluttet i løbet af tre til fem år. 400 mio. kr. til nye projekter Næste ansøgningsfrist til EUDPprogrammet er den 3. marts Programmet har mere end 400 mio. kr. til rådighed til finansiering af nye energiteknologier i det kommende års to ansøgningsrunder. I løbet af 2015 vil EUDP ligeledes uddele to særpuljer for hhv. bølgekraft samt geotermi og store varmepumper. Særpuljerne er blevet til i forbindelse med energiforliget fra Endelig uddeles der i foråret en pulje for bygningsintegrerede solceller (BIPV). Snart brinttankstationer over hele landet Danish Hydrogen Fuel har i partnerskab med Brint og Brændselscelle Partnerskabet søgt om og fået bevilget 9,8 mio. kr. i støtte fra Energistyrelsen til at etablere og drive yderligere 4-5 brinttankstationer i Danmark. 3-4 af disse kommer til at ligge i byerne Aarhus, Odense, Esbjerg og Herning. Herudover etableres en tankstation på en af landets motorvejsstrækninger. Sammen med de eksisterende 6 brinttankstationer vil dette sikre et landsdækkende netværk af brinttankstationer som det første land i verden. Netværket af tankstationer vil hermed sikre, at anvendelsen af brintbiler kan være en mulighed i hele landet. Dette vil understøtte den igangværende markedsintroduktion af brintbiler, mener Energistyrelsen. Brinten bruges i brændselsceller til fremstlling af el. Derfor er brintbiler teknisk set elbiler. Selv om elbiler fortsat er afgiftsfrie i indkøb, får de fortsat massiv støtte. 15,4 mio. kr. er der senest bevilget til fire projekter. 4 Gasteknik nr

5 K o r t n y t Dyrt at udfase naturgas for tidligt Danskerne kan komme til at betale 19 mia. kr. ekstra for at opnå de planlagte CO 2 -reduktioner, hvis naturgas udfases for tidligt i forhold til det optimale. Det er ét af hovedbudskaberne i en rapport fra Copenhagen Economics, som er udarbejdet for HMN Naturgas I/S. Når vi gerne vil reducere udledningerne af CO 2, er det vigtigt at gøre det på en klog måde, så omkostningen per ton bliver mindst mulig. Vi synes derfor, at regeringen skal gøre sig klart, hvilken ekstraregning for danskerne som kan følge af at forcere udfasningen af naturgas set i forhold til en mere intelligent udfasning, siger adm. direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl. Usikre forudsætninger Ifølge rapporten er regeringens langsigtede analyser for fremtidens energiforsyning baseret på nogle antagelser, som der generelt er stor usikkerhed om. Regeringens forventninger til gaspriserne er således mærkbart anderledes, end eksempelvis Verdensbanken forudsætter. Det drejer sig også om, hvordan udgifterne til havvindmøller udvikler sig. Der er risiko for, at regeringen undervurderer, hvor meget det vil koste at overgå fra naturgas til grøn teknologi, fremgår det af rapporten. Regeringen lægger til grund, at gas i de kommende år vil være et relativt dyrt brændsel. Men ifølge Verdensbankens tal kan gassen jo sagtens konkurrere med grønne energiformer, og det har betydning for samfundsøkonomien, siger Susanne Juhl. Ifølge rapporten er det mest oplagt at lade kraftværker bruge naturgas i længere tid end planlagt i Energistyrelsens langsigtede scenarier og nedsætte hastigheden for nye investeringer i havvindmøller. For det mest sandsynlige er, at vindmøllerne vil kunne fås til en lavere pris, når teknologien er mere veludviklet om et årti eller to. Med naturgas til kraftvarme opnås en lavere udledning af CO 2 i forhold til kul, som udleder 40 % mere CO 2. Billigere end biomasse og vind Lige nu koster en kilowatt-time på gas ca. 29 øre, mens biomasse og havvind koster mellem 39 og 70 øre per kilowatt-time. Ved en for tidlig udfasning af naturgassen vil den samfundsmæssige omkostning for samfundet være mindst 19 mia. kr., fremgår det. Ifølge rapporten er dette ovenikøbet et konservativt skøn. Faktisk kan prisen blive helt op til 40 mia. kr., hvis man tager udgangspunkt i en realistisk prisudvikling, hedder det. Flere fjernvarmeværker vil droppe naturgas Mere end 90 deltagere var tilmeldt til Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværkers tre informationsmøder i starten af februar om, hvordan de skifter naturgas ud med biomasse for at sænke varmeprisen. Deltagerne blev præsenteret for erfaringer fra de 35 tidligere dyreste barmarksværker, der i 2012 fik lov til at skippe naturgas. Disse værker er nu på vej ud af den vanskelige prissituation. Nu har yderligere 50 værker fået mulighed for at anvende afgiftsfrit brændsel ved at installere op til 1 MW biomassekedel. Gennemsnitligt har de 35 barmarksværker, der først fik lov at skippe naturgassen, nu skåret ca kr. af varmeregningerne. Allerstørst besparelse har man opnået hos Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk, hvor varmeprisen nu er kr. lavere og faktisk med kr. et par hundrede kroner under landsgennemsnittet for et standardhus med fjernvarme, oplyser Dansk Fjernvarme. Efterlyser gasinfrastrukturprojekter EU har iværksat en høring om potentielle projekter af fælles interesse i elektricitets- og gasinfrastruktur. Interesserede parter har frem til den 13. marts 2015 til at udtale sig om, hvorvidt der fra et europæisk energipolitisk synspunkt er behov for et projekt, der forener forsyningssikkerhed, markedsintegration, konkurrence og bæredygtighed. Høringen finder sted på websitet Kom til orde i Europa. Den er et vigtigt skridt i udarbejdelsen af den anden liste over projekter af fælles interesse, som Europa-Kommissionen offentliggør i oktober Polen planægger gaseksport For at mindske afhængigheden af import fra Rusland er Polen i øjeblikket ved at opføre en LNG-terminal i Østersø-havnebyen Swinoujscie. Anlægget vil kunne modtage 5 mia. m 3 gas om året, og de første ladninger ventes at ankomme til sommer. Polen bruger årligt 16 mia. m 3 naturgas, som hovedsagelig importeres fra russiske Gazprom på langtidskontrakter, der først udløber i Derfor planlægger Polen ifølge nyhedsbureauet Reuters nu at bygge nye gasledninger for 7 mia. zloty (12,5 mia. kr.), dels for at udvide det polske gasforsyningsnet og dels for at kunne eksportere gas til nabolandene Litauen, Tjekkiet, Slovakiet og Ukraine. Rusland truer gaseksport til Europa Op mod halvdelen af Europas enorme forbrug af russisk gas er i farezonen med en opsigtsvækkende trussel fra Moskva om i løbet af få år at dirigere forsyningen helt uden om Ukraine og i stedet sende gassen via en planlagt rørledning til Tyrkiet, skriver Politiken. Aleksej Miller, chef for det statslige gasselskab Gazprom, advarer de europæiske ledere om, at de hellere må se at komme i gang med at bygge nye rørledninger for at transportere gassen til EU videre fra grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. De har højst et par år til at gøre det. Det er en meget, meget kort tidsfrist. Hvis de vil nå det, må arbejdet med at bygge nye rørledninger i EU-lande begynde straks. Ellers kan gassen ende på andre markeder, siger Miller. Gasteknik nr. nr

6 K r a f t v a r m e Af John Tang, chefkonsulent og Jesper Koch, analysechef, Grøn Energi Elvarmepumper og nettoafregning kan redde nogle decentrale kraftvarmeværker Alternativet kan være lukning og manglende regulerkraft i elnettet, når grundbeløbet fra Energinet.dk forsvinder fra Når grundbeløbet fra Energinet.dk udløber med udgangen af 2018, står den gasbaserede decentrale kraftvarmeproduktion overfor med tiden at blive udfaset fra fjernvarmen. Det kan både være problematisk for en effektiv el- og varmeforsyning og for forsyningssikkerheden af elektricitet. Det er velkendt, at det er svært at få økonomi i kraftvarmeværker, og med de lave elpriser langt ud i fremtiden er det vanskeligt for kraftvarmen at konkurrere med individuel varmeforsyning. Værkerne bliver derfor nødt til at investere i ny forsyning. Samtidig skal de også i gang med den grønne omstilling og dermed væk fra de fossile brændsler. Flere værker har i den forbindelse kig på biomassefyrede enheder, sol og andet, men også store varmepumper i fjernvarmen overvejes. Kraftvarmeværkerne vil fremover køre mindre end timer om året med henblik på levering af el til nettet. Mange vil formentligt blive lukket. De vil i stedet kunne forsyne egne varmepumper med elektricitet. Denne artikel belyser en løsning, hvor store varmepumper og decentral kraftvarme på et værk kan blive hinandens makkerpar. Artiklen belyser mulighederne for en god økonomi for kraftvarmeanlægget ved at anvende nettoprincippet for afregning af elforbruget til en stor varmepumpe på et fjernvarmeværk. Hvordan kan kraftvarme og store varmepumper sammen blive økonomisk interessante? Store varmepumper i fjernvarmen er spået en væsentlig rolle i det danske energisystem. Flere rapporter og eksperter peger på betydelige elsystemmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved at anvende elektricitet til varmefremstilling i varmepumper, når vinden blæser, og elektriciteten er relativt billig. Varmepumper i fjernvarmeforsyningen er dog endnu ikke for alvor kommet i gang. Dels på grund af et forbud i centrale byområder via varmeforsyningsloven, dels fordi de økonomiske incitamenter endnu ikke er helt gode nok i forhold til at producere fjernvarmen til en konkurrencedygtig varmepris. Figur 1 viser varmeproduktionspriser ved gasbaserede anlæg med og uden varmepumpe og ved biomassebaseret kraftvarme. Det ses, at varmepumpen i eksemplet kan medføre lavere priser i forhold til naturgasanlæg, som i dag kompenseres med støtte gennem grundbeløbet. Men det er ikke priser, der kan konkurrere med individuelle løsninger. Der kræves en varmeproduktionspris (ab værk), der ikke er højere end typisk 350 kr./mwhvarme for at kunne holde varmeprisen for standardhuset under kr./år hos slutforbrugeren når der samtidig skal være plads til omkostninger til distributionsnettet, drift og vedligehold, administration samt øvrige faste omkostninger. Figur 1: Varmeproduktionspris for naturgas, varmepumper eller biomassekraftvarme (varmepumper forudsætter gratis varmekilde). Absorptionsvarmepumpen er i kombination med motor. Ved elvarmepumpen antages fortsat lidt kraftvarmeproduktion, når elpriser er høje. 6 Gasteknik nr

7 Figur 2: Variable varmepriser ved samlede gasomkostninger på 2,35 kr./nm 3 for værk med kraftvarme, kedel og varmepumpe. Nuværende vilkår. Der mangler yderligere incitamenter til at etablere store varmepumper i forbindelse med kraftvarmeværker. Figur 2 viser varmeproduktionsprisen for henholdsvis gaskedel, gasmotoranlæg og en varmepumpe med en gennemsnitlig COP på 3,5 inklusive investeringsomkostninger. Ved de nuværende typiske elpriser mellem 20 og 35 øre/kwh kan der ikke opnås varmeproduktionspriser under 350 kr./mwhvarme, som er smertegrænsen for disse værker, hvis varmeprisen skal kunne holdes på et konkurrencedygtigt niveau, når grundbeløbet udløber. Kraftvarmeanlæg i Ø-drift En mulighed for at forbedre økonomien, når grundbeløbet bortfalder efter 2018, er at tage kraftvarmeanlægget ud af elmarkedet og sætte det i Ø-drift. Det betyder, at motoranlægget kun anvendes til at producere elektricitet til varmepumpen uden forbindelse til det sammenhængende elsystem. På den måde spares el- og PSO-tariffer. Problemet ved denne løsning er dog, at det smarte energisystem ikke vil blive etableret. Det vil sige, at varmesiden ikke kommer til at hjælpe elsystemet med kraftvarmeproduktion, når elpriserne er høje, og med elforbrug, når elpriserne er lave. En bedre løsning, der ikke har negativ effekt på det smarte energisystem, kan opnås ved at tillade kraftvarmeværkerne at nettoafregne egen elproduktion til varmepumpen. Umiddelbart er der ingen juridiske hindringer for at gøre det. Ved nettoafregning betales en nedsat PSO-tarif, men ikke andre tariffer. Lidt om juraen bag egenproduktion fra kraftvarme De tariffer, der betales for den egenproducerede og forbrugte elektricitet, er en økonomisk belastning for kraftvarmeværkerne. Betaling af tariffer for den egenproducerede og anvendte elektricitet er ikke nødvendigvis bundet op på modtagelse af en ydelse fra elnettet, når elektriciteten ikke leveres til og modtages fra det kollektive elnet. Produktion af elektricitet til eget forbrug (nettoafregning), for eksempel i eldrevne varmepumper uden betaling af elsystemets tariffer, kan give en attraktiv varmepris og en meget høj samlet effektivitet på det kombinerede kraftvarmeanlæg og varmepumpeanlæg. Lov om elforsyning bemyndiger i 8a klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvist selv producerer den elektricitet, de selv bruger, under nærmere angivne betingelser, kun skal betale pristillæg af elektricitet 1, som aftages fra det kollektive elforsyningsnet. Elforsyningsloven giver der- 1) Udeladt del af lovteksten, som henviser til, hvilke pristillæg der kan nettoafregnes, og som er indeholdt i PSO-tariffen. med ministeren bemyndigelse til at udforme regler for nettoafregning (Nettoafregningsbekendtgørelsen) for så vidt angår egenproducenternes betaling af PSO af elektricitet produceret til eget forbrug. Det fremgår af loven, at der kun kan modtages elproduktionstilskud for den el, der sælges til elnettet. Det fremgår ikke specifikt, om decentrale kraftvarmeværkers egen elproduktion er omfattet, selv om de i afgiftsmæssig henseende betragtes som industrielle på grund af momsfritagelsen. Elforsyningsloven giver ministeren bemyndigelse til at udforme regler for nettoafregning. Den umiddelbare fortolkning er, at decentrale kraftvarmeanlæg kan anses for at være egenproducenter, idet elproduktion til en varmepumpe (egetforbrug) ikke medfører levering og modtagelse af ydelser fra det kollektive elforsyningsnet. Formålet med elproduktionen vil være helt at dække eget elforbrug og salg til elnettet. Produktionspris i varmepumper afhænger af afregningsform En varmepumpe, der er placeret på et kraftvarmeværk i et fjernvarmesystem, kan med ovenstå- > > > Gasteknik nr

8 K r a f t v a r m e Figur 3: Variable varmepriser ved samlede gasomkostninger på 2,35 kr./ Nm 3 for værk med kraftvarme, kedel og varmepumpe. Nettoafregning. Nettoafregning af decentral kraftvarme... ende fortolkning afregnes på to forskellige måder: 1: Elforbrug til varmepumpen som i dag, dvs. betaling af el til markedspris, PSO-tarif samt net- og systemtariffer 2: Nettoafregning, dvs. lav PSOtarif og ingen net- og systemtariffer. Eksempel Hvis det antages, at elprisen er 250 kr./mwh, gasprisen inkl. transport og lagerbetalinger er 2,1 kr./nm 3, eldistributionsprisen er 100 kr./mwh-el, COP er 3,5, og at den varme, varmepumpen udnytter, er gratis, så kan den variable varmepris for de to afregningsmetoder samt kraftvarmeanlæg og naturgaskedel beregnes som det ses nedenfor i tabel 1. Hvis ovenstående scenarier tillægges investeringsomkostninger på varmepumpen, øges varmeprisen afhængig af størrelse, kompleksitet af projektet og driftstid typisk med kr./mwh-varme. Det betyder, at varmepumperne for at kunne producere en konkurrencedygtig varmepris kun dur ved scenarie 2 (247 + (60-100) kr./mwh bliver lavere end 350 kr./mwh). Scenarie 1 risikerer, under de givne forudsætninger, at medføre en for høj varmepris. Ovenstående beregningseksempel ses på kurven i ovenstående figur 3 som en funktion af elprisen. Det er først ved en elpris over ca. 500 kr./mwh-el, kraftvarmeanlægget bliver konkurrencedygtig med den kombinerede kraftvarme- og varmepumpedrift. Det vil sige, at varmepumpen stoppes, og der udelukkende produceres med kraftvarmeanlægget. Ved en elpris under ca. 100 kr./ MWh-el er den samlede elpris direkte til varmepumpen konkurrencedygtig med den kombinerede drift af kraftvarmeanlæg og varmepumpe. Nettoafregningen medfører derfor mange fordele, herunder konkurrencedygtige priser næsten på niveau med biomassekedler. Fleksibelt el- og varmesystem Løsningen skaber dermed et ægte fleksibelt el- og varmesystem med elforbrug ved lave elpriser, intet Varmeproduktionsteknologi Variabel varmepris kr./mwh-varme Kraftvarmeanlæg naturgas 446 Kedel naturgas 423 Varmepumpe scenarie Varmepumpe scenarie Tabel 1 elforbrug ved mellemhøje elpriser og elproduktion ved høje elpriser. Samtidig er der en chance for, at fjernvarmeværkerne kan få mulighed for varmeproduktionspriser, som samlet set giver konkurrencedygtige varmepriser i forhold til individuelle opvarmningsløsninger hos forbrugerne. Nettoafregningen medfører derfor mange fordele, herunder: Konkurrencedygtige priser næsten på niveau med biomassekedler. Bedre løsning for statens provenu i forhold til biomassekedler. Lave elpriser (vindkraft) udnyttes i varmepumpen, og renere, gasbaseret kraftvarmeproduktion fortrænger mindre ren kulkraftproduktion (i perioder med mellemhøje elpriser). Bedre interaktion mellem gassystem og kraftvarme, herunder at kraftvarme kan medvirke til gasselskabernes omstilling til grønne gasser på længere sigt. Produktion med meget høje virkningsgrad, herunder høj fleksibilitet. Sikrer højt elforbrug i våd-år og kraftvarmeforsyning i tør-år. Mindre behov for strategisk kapacitetsmarked. 8 Gasteknik nr

9 Sæby satser fortsat på gas Kraftvarmeværket optimeres med installation af nye røggasvarmevekslere og en absorptionsvarmepumpe. Selv om mange mindre kraftvarmeværker nu forsøger at erstatte den afgiftsbelagte naturgas med afgiftsfrit biobrændsel, er der fortsat fjernvarmeværker, der tror på, at gassen har en fremtid. En af dem er Sæby Varmeværk, som i denne måned går i gang med at installere en absorptionsvarmepumpe og seks røggas varmevekslere som led i at fremtidssikre varmeværkets to Caterpillar-gasmotorer. De har hidtil kunnet levere 14 MW varme, men får med ombygningen øget virkningsgraden væsentligt til 17,2 MW varme, fortæller Pouli S. Rugholt, der i november 2014 tiltrådte som ny driftsleder i Sæby. Indtil da var han leder af projektafsnittet under Aalborg Forsyning Varme, men har sideløbende været med i projektforløbet omkring den nye investering, der samlet er på ca. 17 mio. kr. Det har været et meget interessant projektforløb, og optimeringen er helt i tråd med Sæby Varmeværks fremtidsplaner, siger Pouli S. Rugholt. Sæby Varmeværk forsyner ca forbrugere. Tretrins varmevarmevekslere Det nordjyske firma Industrivarme har hovedentreprisen på opgaven med at optimere Sæby Varmeværks gasmotoranlæg med absorptionsvarmepumpe. Aftalen omfatter projektering, levering og idriftsætning af anlægget og inkluderer blandt andet Sæby Varmeværk har i flere omgange sænket varmeprisen efter installation af kvm. solfangere i 2011 som et supplement og alternativ til værkets to gasmotorer, samt en elkedel og en gaskedel. Foto: Sæby Varmeværk. dampdrevne hedtvandsvarmevekslere, LT1- og LT2-vekslere til hver af varmeværkets to gasmotorer og tilhørende røggasrør og fjernvarmeinstallation. Varmepumpen, der er fremstillet i Indien, leveres af af SEG A/S i Thisted. Den er dampdrevet med et vameinput på kw og kan levere kw varme med en virkningsgrad (COP) på 1,7. Hver af de to gasmotorer forsynes med tre nye røggasvarmevekslere, som fordeles på tre trin. Industrivarme er leverandør af varmevekslere designet til hedtvand, højtemperatur eller lavtemperatur. Der er tale om en forholdsvis kortsigtet investering, der har til formål at nedbringe vores produktionsomkostninger, siger Pouli S. Rugholt. Spiller på flere heste Sæby Varmeværk har igennem flere år haft fokus på at fremtidssikre varmeværket for at holde forbrugernes varmeudgifter på det lavest mulige niveau. I den seneste prisstatistik fra Energitilsynet ligger værket under landsgennemsnittet med en årlig udgift på ,75 kr. for 18,1 MWh varme til et hus på 130 m 2. Sidste år kunne Sæby Varmeværk således nedsætte den varslede afregningspris med 50 kr. pr. MWh til 612,50 kr. inkl. moms, og i dette års budget er prisen nedsat med yderligere 20 kr. til 470 kr. pr. MWh + moms (587,50 kr./mwh). I 2011 investerede varmeværket i et stort solvarmeanlæg på kvadratmeter. Derudover har Industrivame tidligere leveret et Catcon NO x -reduktionssystem til varmeværkets gasmotorer, som har minimeret omkostningerne til NO x -afgiften. Ydermere har Sæby Varmeværk investeret i en 12 MW elkedel, der kan anvendes, når elpriserne er lave. Desuden råder værket over tre gaskedler, som primært anvendes til reservelast. Når der skal ske udskiftning af en gaskedel, vil det helt sikkert blive en hedtvandskedel, som kan kobles sammen med absorptionsvarmepumpen, siger Pouli S. Rugholt. Af Jens Utoft, Gasteknik Gasteknik nr

10 K r a f t v a r m e Af Jens Utoft, Gasteknik Mest muligt og mindst muligt Skive Fjernvarme har i samarbejde med bl.a. Haldor Topsøe netop fået optimeret sit banebrydende forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion. Det har været en lang og kostbar proces at nå frem til, men nu begynder det at ligne en succes. Skive Fjernvarmes direktør Tage Meltofte er stolt af, at det er lykkedes at opnå en markant forbedret drift og økonomi på det forbrugerejede selskabs forgasningsanlæg, som blev taget i brug i Anlægget er et demonstrationsanlæg og producerer syntesegas til det ene af Skive Fjernvarmes to kraftvarmeanlæg. Det er vores grundlastanlæg, og de tre gasmotorer skal helst køre så meget som muligt, fordi de har den suverænt bedste økonomi, siger Tage Meltofte. Anlægget er nemlig godkendt til afregning af elproduktion på lige fod med biogasanlæg. Siden en ombygning i sommeren 2014 har anlægget kørt uafbrudt i en 15-ugers periode, før det var nødvendigt at lukke ned for at foretage en mekanisk rensning og inspektion af de nye katalysatorindsatser. Undervejs er der sat flere produktionsrekorder, og den samlede årsproduktion nåede i 2014 op på næsten MWh el. Mindst muligt på naturgas Skives andet kraftvarmeanlæg, der består af fire naturgasfyrede UlsteinBergen-motorer, skal derimod helst køre så lidt som muligt, dvs. normalt kun når det efterspørges fra Energinet.dk fx ved vindstille eller ved fejl på udlandsforbindelser. Sidste år producerede vi 240 MWh el og en tilsvarende mængde varme. Men elprisen skal være meget høj, for at det kan svare sig at køre med dette anlæg, som er det dyreste at køre med og derfor også det sidste, vi tager i brug, når det virkelig er koldt, siger Tage Meltofte. Hvis elprisen er 250 kr./mwh, så er varmeprisen på dette anlæg 740 kr./mwh, hvor forbrugerne i dag betaler 496 plus moms. Normalt er der ikke behov for varmen fra kraftvarmeanlægget. Den produceres langt billigere i træpillekedlerne og især med forgasningsanlægget. Selv de to naturgaskedler er billigere at køre med som følge af gode gaspriser og lavere energiafgifter. Her er produktionsprisen ca. 500 kr./mwh. De anvendes til spidslast, men det har der indtil midten af januar ikke været meget brug for. Behov for ny kapacitet Hvis ikke den nuværende ordning med grundbeløb for at stille kraftvarmeværket til rådighed for Energinet.dk forlænges efter 2018, vil de fire gasmotorer højst sandsynligt blive skrottet, og så skal Skive Fjernvarme finde ny reservekapacitet på ca. 13 MW. Vi er allerede i gang med at planlægge et nyt flisfyret værk med en 10 MW hedtvandskedel, men den skal bruges til udvidelse af forsyningsområdet i henhold til kommunens varmeplan, siger Tage Meltofte. Alternativet til endnu et flisfyret værk er varme fra et geotermisk anlæg, som kommunen ønsker at etablere. Et alternativ til flisfyring kunne sagtens være gaskedler, men med de nuværende afgifter, hvor biomasse er afgiftsfrit, er et flisfyret anlæg absolut billigst, siger Tage Meltofte. Den nye 10 MW flisfyrede hedtvandskedel kan suppleres med yderligere 10 MW og geotermi, hvis kommunens geotermiselskab beslutter at gennemføre dette projekt. Hedtvandsanlægget kan nemlig udnyttes til en absorptionsvarmepumpe, så Skive Fjernvarme kan aftage geotermisk varme med en temperatur på 60 C og sende vandet retur med 10 C. Forgasning er til grundlast Ifølge Tage Meltofte har forgasningsanlæg helt sikkert en fremtid i Danmark til grundlast. Med den ombygning, vi har fået foretaget i samarbejde med Haldor Topsøe og en nyudviklet type katalysatorer, er produktionen på vores anlæg steget væsentligt næsten 8 % i 2014, siger direktøren. Han er ikke i tvivl om, at det kan blive endnu bedre. Driftssikkerheden er den store udfordring. Desværre kan der stadig opstå behov for en ukontrolleret nedlukning. Men det skal der være plads til. Her i januar har vi måttet lukke ned for at udføre en mekanisk 10 Gasteknik nr

11 Direktør Tage Meltofte foran en af Skive Fjernvarmes fire naturgasfyrede motorer, der helst skal køre mindst muligt. rensning og inspektion af de nye katalysatorelementer. Observationerne bliver nu analyseret med henblik på yderligere forbedringer og tilpasninger af anlægget, siger Tage Meltofte. Støttet med 11,6 mio. fra EUDP Den ombygning, der er gennemført af reformeren i forgasningsanlægget, er sket som led i et EUDP-støttet projekt med et samlet budget på 25,8 mio. kr. Heraf har EUDP bevilget 11,6 mio. kr., mens Haldor Topsøe A/S som hovedansøger selv betaler 8,9 mio. kr. Skive Fjernvarme betaler selv 2,6 mio. kr., mens Teknologisk Institut betaler 2,6. mio. kr. og ChimneyLab resten. Haldor Topsøe har som led i projektet udviklet en ny type katalysatorer (megamonolitter) med en større overflade. Deres primære opgave er at omsætte tjærestofferne i forgasningsgassen til brint og CO, som er den primære bestanddel i syntesegassen, hvor metan udgør knap 5 %. Hovedparten af gassen er kvælstof fra atmosfærisk luft. Brændværdien er derfor kun ca. 1/8 af den, vi kender fra naturgas. Fluid bed-teknologi Forgasningen er baseret på en såkaldt fluid bed-teknologi. Processen startes ved at opvarme systemet med olie. Herefter tilføres bedmaterialet (kaolin og olivin), og derefter forbrændes træpiller, indtil temperaturen er så høj, at der kan overgås til en iltfri forgasning. Herefter vedligeholdes temperaturen i forgasseren (875 C) ved at forbrænde 4-5 % af træpillerne. Tjærestofferne omdannes til CO og brint i reformeren (katalysatoren), så længe temperaturen er over 900 C. Støvet fjernes i et posefilter, og den sidste rest af tjære fjernes i scrubberen, før den rene gas ledes til gasmotorerne. Forventningen til det samlede projekt, der afsluttes til efteråret, er en forbedring af driften med ca. 20 % på årsbasis. Det tror jeg, vi når, siger Tage Meltofte. I oktober blev der således sat produktionsrekord med næsten MWh og en døgnrekord på 137 MWh. I samme periode i 2013 er produktionsgennemsnittet pr. døgn øget fra 110 til 125 MWh (13,6 %). Dermed er anlægget driftsmæssigt ved at være en god forretning, selv om det kræver døgnbemanding med mindst to medarbejdere. Men det er dog fortsat tynget af forrentning og afskrivning af de store anlægsomkostninger, der netto beløber sig til 235 mio. kr. Forsøg med benzin og DME I øvrigt er gassen fra Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg som led i tidligere EUDP-projekt med Haldor Topsøe og Teknologisk Institut blevet anlyseret for at undersøge, om gassen kan anvendes til fremstilling af DME og metanol. Det var en succes. I forlængelse af dette projekt vil Topsøe gennemføre et forstudie, der skal vise, om syntesegassen også kan anvendes til fremstilling af grøn benzin. Det specielle ved vores anlæg er, at vi har en luftblæst forgasser, der typisk er mindre, og derfor også et billigere anlæg i forhold til de større iltblæste forgassere, siger Tage Meltofte. Skive Fjernvarme Forbrugerejet selskab (a.m.b.a.), stiftet i 1961 og i drift fra Forsyner p.t. ca. halvdelen af Skive bys indbyggere. Kraftvarmeanlæg: 6 MW el, 11 MW varme (3 x GE Jenbacher forgasning) 12,2 MW el, 13,7 MW varme (4 x UlsteinBergen naturgas) Varmekedler: 17 MW (2 stk. træpiller) 45 MW (5 stk. oliekedler) 9,3 MW (2 stk. gaskedler) Planlagt udvidelse: 10 MW flisfyret hedtvandskedel, der kan anvendes til absorptionsvarmepumpe, hvis Skive Kommunes geotermianlæg realiseres. Årligt varmesalg: 130 GWh Årligt elsalg: MWh Varmepris: 496 kr./mwh Antal ansatte: ca. 30 Gasteknik nr

12 K r a f t v a r m e Af Søren Schmidt Thomsen, NGF Nature Energy Gasselskabernes forventninger til salg til kraftvarme Gassen vil i stigende grad indtage rollen som det fleksible og effektive brændsel til spids- og reservelast. Gasbaserede kraftvarmeværker har nøglen til at balancere elnettet. Deres fremtidige miks af produktionsteknologier og brændsler skal ses i et strategisk lys og ikke nødvendigvis baseres på biomasse. Tendenser i kraftvarmesektoren Man skal ikke tale med ret mange varmeforsyninger for at konstatere, at omstillingen af fjernvarmesektoren væk fra fossile brændsler er i fuld gang. Grøn omstilling af centrale kulkraftværker til biomasse, drevet af de afgifts- og klimamæssige fordele, smitter af på både store og små decentrale forsyninger. For at imødekomme kraftvarmekravet planlægges flere kraftvarmeanlæg, baseret på biomasse og ORC-teknologi på større varmeforsyninger. Blandt de mindre og mellemstore varmeforsyninger har biomassekedler ved konverteringsprojekter længe været adgangsbilletten til lavere varmepriser. Inden for de senere år er det blevet suppleret med solvarmeanlæg, evt. i kombination med sæsonlagring. I de fleste tilfælde på bekostning af naturgas som følge af de høje afgifter på naturgas. Gassens rolle bliver her i stigende grad det fleksible brændsel til spids- og reservelast. Det udfordrer behovet for at opretholde den tilstrækkelige efterspørgsel på gas, der sikrer, at transmissionsog distributionsomkostningerne holdes på et rimeligt niveau. De industrivirksomheder, der er afhængige af naturgassens fleksibilitet som brændsel, vil næppe kunne fastholde deres konkurrenceevne, hvis de alene skal bære omkostningerne til drift og vedligehold af gasinfrastrukturen. Det store billede Den politiske ramme er, at gasforbruget i Danmark dels skal reduceres, dels løbende skal omlægges til VE-gas. Energistyrelsens analyse af gasinfrastrukturen fra marts 2014 må p.t. betragtes som det bedste bud på udviklingen i den kommende tid. Den matcher ret godt billedet ude fra virkeligheden. Figuren viser, at uanset hvilket scenarium der lægges til grund, forventes naturgasforbruget at falde fra ca. 130 PJ i 2011 til et niveau omkring 90 PJ i Det svarer ca. til 4,5 PJ/år, eller omkring 100 mio. m 3 naturgas/år. Dette er ikke alene på forbrug til kraftvarme, men hvis kraftvarmeværkernes ringe konkurrenceevne på elmarkedet fortsætter, vil gasforbruget til kraftvarme udgøre en ret stor del af reduktionen. Dertil kommer et faldende gasforbrug til individuel opvarmning. I 2035 forventes gasforbruget at ligge i intervallet PJ, hvoraf omkring halvdelen udgøres af VE-gasser. Med bortfaldet af FSA en, som ellers var tiltænkt rollen som det redskab, der både skulle sikre staten tilstrækkelig afgiftsprovenu og understøtte den grønne omstilling, er der brug for udmeldinger om, hvilke afgifts- og tilskudsmæssige redskaber der skal træde i stedet. Lige nu venter vi på resultaterne af afgifts- og tilskudsanalysen, der kommer som rosinen i pølseenden af de mange analyser efter energiforliget i Analysens konklusioner og eventuelle anbefalinger bliver yderst interessante for hele energisektoren. Direkte politiske tiltag Ventetiden på afgifts- og tilskudsanalysen har dog ikke holdt politikerne fra at indgå aftale om barmarksværker. Med yderligere 50 værkers mulighed for at etablere 1 MW biomassekedel skubbes til det generelle fald i gasforbruget. I det store billede har det dog begrænset betydning. Dels fordi en række af de 50 værker næppe vil realisere muligheden, dels fordi de trods alt anvender en relativt lille volumen naturgas. Tendenser i retning af at fastholde naturgasforbrug Der er dog også forhold, der trækker i retning af, at naturgas fastholdes som brændsel og måske sågar kortsigtet forøges. Bortfaldet af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) pr. 1. januar 2015 har normaliseret gassens relative konkurrenceevne over for biobrændsler, der aldrig nåede at få pålagt FSA en i Alt andet lige vil det skabe mulighed for øget kraftvarmedrift. I kombina- 12 Gasteknik nr

13 tion med de for tiden ganske lave gaspriser i både spot- og terminsmarkederne er der basis for, at kurven med faldende kraftvarmedrift måske kan vendes. I mangel af afklaring kan kraftvarmeværker tvinges til at træffe kortsigtede beslutninger om at nedlægge deres motoranlæg. Med de stærkt stigende mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller er der udsigt til stigende behov for fleksibel elproduktionskapacitet for at kunne balancere elnettet. De decentrale kraftvarmeværker sidder her med et væsentligt redskab, og hvis det udnyttes, vil det kunne lægge en bund under efterspørgslen på gas, uanset om den er fossil eller grøn. Modellen, der skal afløse grundbeløbet, mangler dog fortsat. Det efterlader mange decentrale kraftvarmeværker i et uholdbart beslutningsvakuum. I mangel af afklaring kan kraftvarmeværker tvinges til at træffe kortsigtede beslutninger om at nedlægge deres motoranlæg, fx når det skal gennem hovedeftersyn, og i stedet investere i yderligere kedelkapacitet med et samlet tab af fleksibilitet som konsekvens. VE-gas, flytter det noget? Gassektorens rolle i omstillingen består i høj grad af omstillingen Illustrationer fra Energistyrelsens gasinfrastrukturanalyse til VE-gas, dvs. på kort og mellemlang sigt biogas. Hovedparten af de biogasprojekter, der realiseres nu, baseres på opgradering til gasnettet. Inden for et års tid vil alene NGF Nature Energy levere ca. 50 mio. m 3 metan ind på gasnettet. Selvom de øvrige aktørers mængder regnes med, er der samlet set tale om relativt små mængder. Omfanget bør dog ikke forklejnes, da viljen til at omstille denne vigtige del af energisystemet baner vejen for kommende investeringer. En af udfordringerne bliver at sikre, at VE-gasserne i nettet finder anvendelse som højværdiprodukt, hvilket umiddelbart kan være til kraftvarme, transport og procesindustri. Her spiller de kommende rammevilkår en altafgørende rolle. Tænk strategisk Store summer investeret i eksempelvis kedelkapacitet til biomasse kan i nær fremtid møde en virkelighed, hvor biomassebaseret varme som følge af øget afgiftsbelastning ikke længere er konkurrencedygtig. Læg dertil usikkerhed på prisudviklingen på biomasse, som gennem de sidste 10 år har haft en jævnt stigende tendens. Til de gasbaserede varmeforsyninger skal der derfor lyde en opfordring til at se det fremtidige miks af produktionsteknologier og brændsler i et strategisk lys og ikke alene investere i biomassekedler, fordi det historisk har været garant for lavere varmepriser. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST ØST Gasteknik nr

14 K r a f t v a r m e Af Jens Utoft, Gasteknik Dansk minikraftvarme boomer i Europa Men det danske marked er fortsat sløvt, bl.a. på grund af bureaukratiske regler, fortæller EC Powers salgschef Martin Frydenlund. En effektiv udnyttelse af energien gør det i mange tilfælde økonomisk attraktivt for lidt større forbrugere af el og varme at anskaffe et anlæg, hvor de selv kan producere begge dele, baseret på enten naturgas eller LPG. Den erkendelse er grundlaget for en gedigen eksportsucces for det danske firma EC Power i Hinnerup vest for Århus især til det tyske marked, der nu aftager ca. 85 % af firmaets produktion. EC Power blev grundlagt i 1996 af danske ingeniører og er nu én af de førende producenter af små kraftvarmeanlæg i Europa i ydelsesklassen fra 3 til 80 kw el. Det omfatter anlæg i fire størrelser, på henholdsvis 6, 9, 15 og 20 kw el alle er modulerende til mindst 50 % dellast, og det er muligt at bygge anlæggene sammen i en kaskadeløsning. Kraftvarmeanlæggene fra EC Power sælges i dag i mere end 20 europæiske lande, og firmaet er repræsenteret i 13 lande i Europa og i Canada. Tyskland har nogle langt gunstigere vilkår for afregning af evt. overskudsproduktion af el, og derfor har det gennem mange år været vores suverænt største marked, fortæller EC Powers salgschef, Martin Frydenlund. Svært at sælge i Danmark Ifølge Martin Frydenlund er det fortsat svært at sælge anlæggene i Danmark, bl.a. på grund af både afgiftsregler og bureaukratiske afregningsregler. Her ligger salget på anlæg om året, hvilket er langt under 1 % af det samlede salg og faktisk udgør en faldende andel som følge af den øgede eksport. Umiddelbart er fordelene ellers indlysende, fordi EC Powers anlæg udnytter energien meget effektivt op til 98 %. Og da gasprisen inkl. afgifter hidtil har ligget på ca. 0,70 kr./kw mod ca. 1,60 kr./kw for el, er der store besparelser at hente, hvis man selv kan udnytte både el og varme. Derfor har det også i flere tilfælde med et forholdsvis stort varmeforbrug været en fordel at kombinere anlægget med en eldrevet varmepumpe. For offentlige virksomheder er det ligesom med solceller et krav, at de opretter et særskilt selskab med eget CVR-nummer for at kunne nettoafregne den producerede el. Allerød sparer 1,3 mio. kr. årligt Alligevel er det lykkedes at sælge anlæg til flere kommuner, bl.a. Allerød Kommune. Her leverede EC Power i i alt 11 af sine XRGI-anlæg til rådhuset og til fire af kommunens skoler, nemlig 6 stk. XRGI16 og 5 stk. XRGI 20 som underleverandør til NCC i forbindelse med et ESCO-projekt. Trods investeringen er besparelsen til at få øje på: Godt 1,3 mio. kr. årligt med en produktion på kwh el og kwh varme. CO 2 -besparelsen er opgjort til kg/år. Et tilsvarende projekt er i øjeblikket ved at blive gennemført i Nærum. Andre oplagte kundesegmenter er private højskoler, hoteller og kursuscentre samt idrætshaller, der drives som selvejende institutioner. Også ret små anlæg Med introduktionen af Europas hidtil mindste kraftvarmeanlæg på 6 kw el i 2013 fik EC Power åbnet op for endnu en del af markedet, hvor det er økonomisk attraktivt selv at producere. Feldballe Hallen, som er en mindre idrætshal med to omklædningsrum og et cafémiljø, var den første til at få det nye anlæg installeret. Hallen skulle energioptimeres, da den den 1 januar 2013 overgik fra kommunal til privat. I den forbindelse fik Feldballe Hallen flere tilbud fra forskellige aktører. EC Powers XRGI 6 (6 kw el anlæg) kombineret med en 7 kw varmepumpe og LPG-gas viste sig at være den bedste løsning og blev klart foretrukket. Det første år med driftstimer med en produktion på kwh el og kwh th har således vist en besparelse på kr. Derimod er det sjældent interessant for virksomheder, hvor el og/eller varme anvendes til procesformål, som er afgiftsfritaget. Anerkendelser i Tyskland I Danmark lider EC Power ifølge Martin Frydelund fortsat under, 14 Gasteknik nr

15 Som led i et ESCO-projekt har EC Power leveret 11 minikraftvarmeanlæg til Allerød Kommune, herunder til rådhuset og til fire af kommunens skoler. at nogle af de første anlæg på markedet, især fra konkurrenter, var af for dårlig kvalitet. Disse børnesygdomme er for længst overstået. I Tyskland har EC Powers anlæg fået meget anerkendelse for deres kvalitet, bl.a. fra DVGW. XRGI 15 er to gange udnævnt til månedens kraftvarmeanlæg af Bundesverband Kraft-Wärme-Kopplung e.v. og af tidsskriftet Energie und Management, og i 2008 blev anlægget endda kåret til det bedste i Tyskland. XRGI 20 har også fået udmærkelsen Blauer Engel (tysk miljømærke). Gasmotorerne til EC Powers anlæg leveres af japanske Toyota. Til de to mindste modeller er motorerne specialbygget til EC Power. EC Power har tidligere også produceret anlæg med dieselmotorer, men de er nu opgivet. De fleste anlæg sælges med en serviceaftale og online-opkobling, hvor EC Power kan følge og, om nødvendigt, justere driften. - forsyning i system SonWin - sætter din naturgas i system LÆS HER! CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Gasteknik nr

16 Dansk Gas Forening Gastekniske Dage maj 2015 Hotel LEGOLAND, Billund Gastekniske Dage er en teknisk konference med udstilling, hvor der blandt andet er indlæg om transportsektoren, kraftvarme og industri, grønne gasser, fremtidens installationer. Konferencen har ca. 170 deltagere, der kommer fra energiselskaber, vvs-installatører, kommunale selskaber, apparat- og komponentleverandører, skoler mv. Ud over 5 fælles indlæg vil der være følgende linjer Grøn omstilling Fremtidens installationer Kraftvarme og industri Energibesparelser Transportsektoren Gastransmission Gasmåling Tilmelding senest 1. april Gasteknik nr

17 Konference og udstilling Udstillingen er flyttet fra DGF s årsmøde/ Årets Gaskonference til Gastekniske Dage. Udstilling Udstillingen vil være i foyeren og vil dermed danne et naturligt samlingspunkt for deltagere og indlægsholdere i pauserne. Endvidere slutter dag 1 (12. maj) med en netværkstime i udstillingen, hvor der vil blive serveret drikkevarer. Bliv set og støt op om DGF og Gastekniske Dage book en stand på vores hjemmeside eller kontakt Jette Due Gudmandsen på mail; jdg@dgc.dk eller tlf NYT i 2015 Sted: Hotel LEGOLAND Gastekniske Dage 2015 vil igen i år foregå på Hotel LEGOLAND i unikke omgivelser med topmoderne faciliteter. Se det fulde program og tilmeld dig på (fra medio februar). Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Gasteknik nr

18 L P G Af Jens Utoft, Gasteknik Dansk produktion af F-gas ventes fordoblet DONG Energys olieterminal i Fredericia udvides for at kunne håndtere den nye oliekvalitet, der kommer, når Hejre-feltet går i produktion i I 2017 skal det nye Hejre-felt i Nordsøen, som DONG Energy udvikler sammen med partneren Bayerngas, stå klar til produktion efter en samlet investering på ca. 12 mia. kroner. Det betyder ikke alene mere olie og naturgas ifølge DONG omkring 15 mio. m 3 olie, og omkring 10 mia. m 3 gas i projektets levetid men også en meget markant udvidelse af den danske produktion af LPG (F-gas). Hidtil er der i Danmark årligt blevet produceret ca tons flydende gas (butan og propan) på de to danske olieraffinaderier i Fredericia (Shell) og i Kalundborg (Statoil). Denne mængde ventes at blive omtrent fordoblet, når DONG Energy Exploration & Production indleder produktionen af olie og gas fra Hejre-feltet i den nordlige del af Nordsøen. Herfra har råolien nemlig en lidt anden sammensætning end den, vi kender fra de hidtidige felter i den danske del af Nordsøen, nemlig en større andel af lette kulbrinter, hvoraf nogle kan udskilles som propan og butan inden den egentlige raffinering af råolien. Udvidelse af råolieterminalen Den nye oliekvalitet medfører, at det er nødvendigt at ombygge og udvide faciliteterne på DONG Oil Pipes råoliterminal i Fredericia. Som sådan er der ingen kapacitetsmæssige problemer forbundet med tilslutningen af Hejre-feltet til de eksisterende rørledninger i den danske del af Nordsøen. Men råolien fra Hejre-feltet forventes at have et større indhold af lette kulbrinter sammenlignet med råolien fra DUC s felter. Derfor bliver der i Fredericia opført et nyt oliestabiliseringsanlæg til afgasning af de lettere kulbrinter i råolien og et gasfraktioneringsanlæg til at separere de kommercielt værdifulde gasarter, propan og butan, fra de resterende lette kulbrinter. Størstedelen af den større gasmængde fra Hejre-feltet vil blive separeret fra på den nye Hejreplatform og sendt til land via de eksisterende naturgasledninger. Anlæg på land til 2 mia. kr. Rørledningen fra Nordsøen og olieterminalen i Fredericia ejes og drives af DONG Energys datterselskab, DONG Oil Pipe A/S, der nu investerer ca. 2 mia. kr. i udvidelsen af terminalen i Fredericia. Faciliteterne tilsluttes Shells LPG-rørledning (Liquefied Petroleum Gas) til udskibning af flydende propan og butan fra Shell Havneterminal. På havneterminalen etableres en ny LPGlastearm. Alle nye anlægsenheder etableres inden for råolie- og havneterminalens egne områder og vil overordnet bestå af følgende: Et afgasningsanlæg med to parallelle anlæg, der afgasser den forvarmede råolie under et let overtryk Et gasfraktioneringsanlæg bestående af bl.a. to stk. totrinskompressorer og tre fraktioneringstårne (destillationstårne) til produktion af flydende propan og butan Hot Oil Furnace (gasfyret ovn) til produktion af energi til forvarmning af råolien og til levering af den nødvendige varme til destillationsprocesserne i gasfraktioneringsanlægget Støtteenheder til anlægget Lagertanke til flydende propan, butan og offgas (tryktanke), inklusive eksportfaciliteter En ny flare (flammetårn), der kun vil blive benyttet i nødstilfælde, hvor der er behov for at trykaflaste anlægget Nyt opgraderet kontrol- og sikkerhedssystem til anlægget på terminalen Ny strømforsyning fra TREFOR med to nye transformatorstationer (Egeskovvej og Ydre Ringvej) samt ny opgraderet forsyningscentral inde på selve råolieterminalen Lastearm til LPG-læsning på havneterminalen. Skal stå klar inden nytår Forberedelserne til udbygningen i land startede for alvor i 2010, hvor DONG Oil Pipe påbegyndte udarbejdelsen af mere konkrete planer for det nye anlæg. Samtidigt startede det kommercielle arbejde, der resulterede i, at der i januar 2013 kunne underskrives en endelig kontrakt med entreprenøren CB&I (Chicago Bridge & Iron), der er en førende amerikansk ingeniørvirksomhed. 18 Gasteknik nr

19 Som kæmpe luftskibe gled tankene igennem Fredericias gader. Transporterne udviklede sig til tilløbsstykker og mange interesserede fulgte transporterne. Foto: Per Olesen. Udvidelsen af råolieterminalen startede i foråret Anlægget skal stå klar ved udgangen af Hidtil er det gået stort set som planlagt, og foreløbigt følger vi tidsplanen, fortæller den daglige ansvarlige i DONG Oil Pipe A/S for kontakten til Shell Raffinaderiet, Miklos Michaelsen. Otte store gastanke på plads Det var et imponerende syn, da de otte store gastanke, som skal anvendes til opbevaring af gassen, skulle fragtes gennem Fredericias snævre gader. Hver centimeter på ruten var På olieterminalen løftede to store kraner tankene på plads. målt op. Signalanlæg, skilte og gadelys var pillet ned, og der var udlagt køreplader. Nogle få træer måtte fjernes og erstattes af nye. I løbet af fire aftener fra den 28. juni til 1. juli 2014 blev de otte tanke transporteret gennem byen, og transporten tiltrak opmærksomhed fra myndigheder, borgere og medier. Da de enorme tanke nåede frem til olieterminalen, blev de løftet på plads af to tunge kraner i en simultan løfteproces. De otte store tanke er fremstillet af det belgiske firma G&G International. Tankene er alle Foto: DONG Energy. 38,5 meter lange, har en diameter på 8,5 meter, et volumen på m 3 og en vægt på hele 290 tons stykket. Samlet vil de otte tanke kunne rumme m 3 flydende gas. Tankene vil blive brugt til at oplagre butan- og propangas inden afskibning samt midlertidig opbevaring af off-gas det vil sige gas, der ikke svarer til specifikationen for propan og butan. Vækst og arbejdspladser Udbygningen af råolieterminalen har skabt mellem 150 og 200 arbejdspladser under byggeriet og ventes herefter at give omkring 20 permanente jobs i Fredericia, primært smede og elektrikere. Samlet betyder udbygningen af Hejre-feltet ca. 500 nye, permanente arbejdspladser og vækst generelt for følgeindustrien. Den samlede direkte investering i udbygningen af Hejre-feltet er på ca. 12 mia kr., inklusive udbygningen af råolieterminalen i Fredericia til knap 2 mia. kr. DONG Energy er operatør af feltet og står med en 60 % ejerandel for 7,3 mia. kr. af investeringen. Bayerngas ejer de resterende 40 % af feltet. Gasteknik nr

20 B i o g a s Af Bjørn K. Eliasen, Dansk Gasteknisk Center a/s Store udsving i biogasanlægs økonomi Indtryk fra Foreningen for Danske Biogasanlæg økonomiseminar Foreningen for Danske Biogasanlæg samlede ca. 130 deltagere til sit årlige økonomiseminar på Koldkærgaard lige uden for Aarhus mandag den 8. december Det faglige indhold i seminaret spændte bredt, lige fra oplysninger om køers sengeforhold (at de gerne vil ligge i sand), over økonomiuddrag fra enkelte biogasanlæg til Energinet.dk s bud på energiscenarier med biogas. Aksel Buchholt, Foreningen for Danske Biogasanlæg, bød velkommen til seminaret, hvorefter der fulgte en række interessante og informative indlæg, diskussion og erfaringsudveksling. Bruno Sander Nielsen, Foreningen for Danske Biogasanlæg, fortalte i sit indlæg, Rigets almindelige tilstand, generelt om, hvordan det står til med biogas, dens forudsætninger og fremtid, herunder hvad der vil gavne biogasudbygningen. I indlægget var også uddrag fra Biogas Task Forcerapporten Biogas i Danmark Status, barrierer og perspektiver. Kurt Hjort-Gregersen, Agro- Tech, fortalte om sin analyse af biogasanlægs driftsøkonomi, som blandt andet viste store udsving i de økonomiske faktorer blandt biogasanlæggene, både anlæggene imellem og for de enkelte anlæg. Metanudslip fra biogasanlæg Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center, fortalte om DGC og Agrotechs ForskEL-projekt, Metanemissioner fra biogasanlæg. Projektet har kortlagt metanlækager på et antal biogasanlæg i form af både antal lækager og mængden af lækket metan. Det blev fortalt, at et mindre antal lækager ofte stod for store dele af udslippene, og at mange af lækagerne ofte kunne repareres forholdsvist enkelt og billigt. På et enkelt anlæg gik omkring 10 % af produktionen tabt, men ved reparation blev tabet reduceret til 1 %. Udbedring af lækagerne giver potentiale for øget indtjening, da omkostningerne til produktion er afholdt. Til lækagesøgningen bruges et specielt IR-kamera, der kan se metan. AgroTech havde medbragt det benyttede kamera og gav i pausen demonstration af og mulighed for at se nærmere på udstyret. Gasselskabernes fokus på biogas Hans Duus Jørgensen, NGF Nature Energy, kom med bud på, hvad et naturgasselskab vil med biogas. Han fortalte, at selvom naturgas har mange fordele og er en oplagt partner til vind i elsystemet, er den politiske linje i Danmark, at vi skal af med naturgassen. Efter 2050 vil der stadig være gas i nettet, men i stedet for naturgas vil det være grøn gas. Naturgasmarkedet er derfor ikke et godt marked at befinde sig i. Grøn gas skal ca. tyvedobles inden 2050 og er således et godt marked at være i. NGF Nature Energy har derfor besluttet at ændre deres virksomhed, så den i stigende grad bliver en biogasvirksomhed. Hans Duus Jørgensen forventede, at NGF Nature Energy ville være den største enkeltaktør i biogasbranchen fra 2015/2016. Uddannelse og vidensdeling Blandt de øvrige indlæg kan nævnes: Peter Mamsen, LinkoGas, og Karl Jørgen Nielsen, Plan- Energi, fortalte om udfordringer med sand fra kobåsene i biogasanlæg. Rasmus Munch Sørensen, Energinet.dk, kom med sit bud på, hvordan biogassen skal benyttes i det fremtidige energisystem. Jakob Lorenzen, Dansk Fagcenter for Biogas, fortalte om centerets formål, om mulighederne for uddannelsestiltag og vidensdeling til gavn for biogasanlæg og deres driftsfolk. Karen Lübben, Vejle Kommune, fortalte om samarbejde mellem affaldssektoren og biogasbranchen og anslog, at affaldssektoren kunne tilbyde omkring tons organisk affald til biogas. Præsentationerne fra seminaret kan findes på foreningen for Danske Biogasanlægs hjemmeside, under arrangementer. 20 Gasteknik nr