Modul: 14 Opgaveløsere: Britta K. Trabjerg & Lonni M. Fredgaard Afleveret: 19. december 2014 Dorte Vølpert Møller Antal tegn: 79.

Transkript

1 Opgave: Bachelor Modul: 14 Opgaveløsere: Britta K. Trabjerg & Lonni M. Fredgaard Afleveret: 19. december 2014 Vejleder: Dorte Vølpert Møller Antal tegn: En opgave om sygeplejerskens og knæ- og hoftealloplastikpatientens oplevelse af det accelererede operationsforløb. Opgaven er udarbejdet som en del af sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af sygeplejerskeuddannelsen. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Holstebro

2 Resumé Formålet med denne opgave er, at undersøge om sygeplejersken i det accelererede operationsforløb kan yde individuel omsorg til knæ- og hoftealloplastikpatienten, når standardplanerne lægger op til en ensrettet pleje. Desuden vil vi undersøge, om knæ- og hoftealloplastikpatienten oplever at modtage individuel pleje. Gennemgangen af litteraturen viser, at der ikke er lavet mange undersøgelser om patienters oplevelser af at være i et accelereret operationsforløb. Analysen tyder på, at standardplanen kan blive så styrende for sygeplejersken, at det kan være svært at yde individuel omsorg. Ligeledes tyder det på, at patienten på grund af standardplanen kan opleve ikke at modtage individuel pleje. For at sygeplejersken nemmere kan tilpasse standardplanen til den enkelte, må sygeplejersken inddrage patientens livsverden. Det kan være nødvendigt, for at ruste sygeplejersken til det standardiserede forløb, at undervise i integration af individualiseret og standardiseret praksis. Abstract The main focus in our bachelor project is to explore if the nurse can give individual care to the knee- and hipalloplasticpatient participating in a fast-track programme. Furthermore we want to explore whether the knee- and hipalloplasticpatient experience being given individual care. After thoroughly having reviewed the literature we found that not many studies explore the patients experience of participating in a fast-track programme. The analysis indicates that the nurse can be governed by the standard plan to such a degree that it becomes difficult to give individual care. At the same time it indicates that patients experience not being given individual care due to the standard plan. In order for the nurse to adjust the standard plan to each individual patient the nurse must include the life world of the patient. To equip the nurse to navigate in the standardized programme it can be necessary to educate in integrating the individualized and the standardized practice.

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Abstract Indledning Udviklingen af accelererede operationsforløb Sygeplejeperspektiv Patientperspektiv Aktualitet Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode- og materiale Opgavens opbygning Søgehistorie Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Metode Fænomenologien Hermeneutikken Præsentation af empiri Databehandling og analyse Referenceramme Katie Eriksson Teorien om omsorg Teorien om lidelse Etiske overvejelser... 16

4 5.0 Analyse (Lonni) Professionel omsorg (Lonni) Plejelidelse (Britta) At passe og pleje, at lære og at lege (Britta) Tværfagligt samarbejde (Lonni) Individuel omsorg (Britta) Diskussion Empiri, litteratur og metode (Britta) Objektivitet (Lonni) Referenceramme (Lonni) Accelereret operationsforløb (Lonni) Konklusion Perspektivering Citerede værker Bibliografi Bilag Bilag Spørgsmål til knæ- og hoftealloplastikpatienten Spørgsmål til sygeplejersken i det accelererede operationsforløb Bilag Meningskondensering Udsnit af meningskondensering af interview med S. S Udsnit af meningskondensering af interview med P. A Udsnit af meningskondensering af interview med P. B Bilag Arbejdsdokument til litteratursøgning - dokumentation... 51

5 15.0 Bilag Ordoptælling Tro og love erklæring... 56

6 1.0 Indledning Begrebet accelererede operationsforløb blev udviklet i Danmark sidst i 1990 erne, og forløbene er i stigende grad implementeret i sundhedsvæsenet derefter. (Norlyk, 2010) Der har siden været fokus på videreudviklingen af det accelererede operationsforløb, (Kehlet, 2010) både det præ- peri- og postoperative forløb, for at nedsætte rekonvalescensen, operationsmorbiditeten og indlæggelsestiden. Det accelererede operationsforløb er et behandlingskoncept bestående af et multifaktorielt og multidisciplinært samarbejde, (Kehlet, 2001) og omhandler kerneområderne præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og ernæring. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006) Nye operations- og anæstesimetoder, bedre kirurgisk teknik, mindre brug af blodtransfusion og forbedring af postoperativ smertebehandling har nu gjort selv større operationer mindre farlige og det postoperative forløb bedre. (Hessov, 2001) Ligeledes har det været et ønske fra sundhedsvæsenet at øge patientinddragelsen. (Norlyk, 2010) Det accelererede operationsforløb går i al enkelthed ud på, at kombinere moderne behandlingsprincipper med gammel velkendt viden om at sengeleje, underernæring og unødigt anvendte sonder og katetre svækker og passiviserer operationspatienten, samtidig med at risikoen for komplikationer øges. (Hessov, 2001) For knæ- og hoftealloplastikpatienten i det accelererede operationsforløb er der fokus på smertebehandling, transfusionsstrategi, effekt af fysioterapi, postoperativ kognitiv dysfunktion, optimeret antitrombotisk behandling samt sikkerhedsmonitorering, og evaluering af hofteluksation og løsning af protesen. (Kehlet, Hansen, & Søballe, 2014) 1.1 Udviklingen af accelererede operationsforløb Allerede i starten af 1970 erne introducerede den amerikanske kirurg og professor i biomedicin Gerald Moss begrebet accelerated recovery technique (Norlyk, 2010, s ) Den danske overlæge og professor i kirurgi Henrik Kehlet, som er verdenskendt for sin evidensbaserede forskning i operationsforløb og i udviklingen af konceptet fast track kirurgi også kaldet accelereret Side 1 af 60

7 operationsforløb, (Rigshospitalets Webredaktør, 2014) var med til at indføre dette koncept i Danmark i slutningen af 1990 erne. (Kristensen, 2011, s. 4) Kehlet startede på Gentofte Hospital i 1968, hvor hans første operation blev indledningen på hans forskning. Rent teknisk gik operationen godt, men patienten døde efterfølgende af en blodprop i lungen. Det var dog ikke ualmindeligt på daværende tidspunkt, og dette vakte Kehlets forundring. Kehlets undren var med til at grundlægge hans forskning og i mere end 40 år, har Kehlet undersøgt kroppens reaktion på at blive opereret. (Kehlet, 2010) Accelereret operationsforløb var i første omgang målrettet kolonopererede patienter, (Norlyk, 2010) men er siden blevet implementeret i store dele af sygehusregiet. (Jakobsen, Rud, Kehlet, & Egerod, 2014, s. 472) Et kvantitativt ventelisteprojekt udført af overlægerne Henrik Husted og Stig Sonne-Holm samt sygeplejerske Gitte Holm på Hvidovre Hospital i 2002 skulle belyse, om det var muligt, at nedsætte indlæggelsestiden uden brug af yderligere ressourcer ved at fokusere på fast udskrivningsdato, patientinformation, tidlig mobilisering samt specialiseret behandling og pleje ved at samle alloplastikpatienterne i ét afsnit. Projektet resulterede i, at indlæggelsesvarigheden for patienterne i ventelistegruppen blev reduceret til otte dage i modsætning til patienterne i kontrolgruppens 12 dage (som modtog den konventionelle behandling) (Husted, Holm, & Sonne-Holm, 2004, s. 3194) I 2003 blev ANORAK, som står for accelereret nyt optimeret rationaliseret alloplastik koncept implementeret på Hvidovre Hospital. De eneste ændringer fra tidligere nævnte ventelisteprojekt, hvor patienterne blev udskrevet på ottende dagen, var en reduktion af indlæggelsesvarigheden, indlæggelse på operationsdagen, (hvor patienterne tidligere blev indlagt dagen inden) samt etableringen af et tværfagligt seminar. Implementeringen af ANORAK resulterede i en gennemsnitlig indlæggelsesvarighed på 3,9 dage, (Husted, Holm, & Sonne- Holm, 2005, s. 2043) hvilket var den korteste rapporterede indlæggelsesvarighed for hofte- og knæalloplastikpatienter på daværende tidspunkt. (Husted, Holm, & Sonne-Holm, 2005, s. 2047)Undersøgelsen indeholdt desuden en patienttilfredshedsundersøgelse, da der ikke fandtes meget Side 2 af 60

8 materiale herom. Undersøgelsen viste en meget høj tilfredshed blandt patienterne. (Husted, Holm, & Sonne-Holm, 2005, s. 2043) I årene blev et randomiseret klinisk interventionsstudie udført på Ortopædkirurgisk afdeling på Holstebro Sygehus. Kristian Larsens Ph.d. afhandling fra 2008 er baseret på dette studie. Studiet viser, at en accelereret pleje og genoptræningsindsats er effektiv, idet indlæggelsestiden blev reduceret fra otte til fem dage for patienterne i det accelererede forløb. (Larsen, 2008, s. 3-4) I dag er indlæggelsestiden yderligere reduceret, så det for knæalloplastik patienter er to-tre dage (Ortopædkirugisk afdeling HEV, 2014 a) og for hoftealloplastik patienter en-to dage. (Ortopædkirurgisk afdeling HEV, 2014 b) Selvom introduktionen af accelererede operationsforløb virker fornuftig både for patient og samfund, idet patientens rekonvalescensperiode afkortes og der for samfundet er en økonomisk besparelse, er udvikling og dokumentation af forløbene foregået langsomt. Dette skyldes sandsynligvis, at det er sværere at gennemføre, da det drejer sig om et multifaktorielt, multidisciplinært og organisatorisk samarbejde, frem for implementeringen af en ny behandling. Desuden kræves det inden implementeringen af det accelererede operationsforløb, at patientsikkerheden efter tidlig udskrivelse bevares, og at der er en høj patienttilfredshed. (Kehlet, 2001, s. 423) 1.2 Sygeplejeperspektiv Sygeplejerskernes individuelle holdninger til det accelererede operationsforløb kan afspejles i patienternes resultater efter operationen, da store afvigelser fra standardplanen kan resultere i netop de komplikationer, som det accelererede forløb skal forhindre. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Sygeplejersken kan opleve det som en belastning, at skulle mobilisere en patient, der ikke ønsker dette. Derved kan der opstå medlidenhed med patienten i en sådan grad, at sygeplejersken fraviger standardplanen. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 42) Når sygeplejersken udelukkende følger standardplanen, og ikke medinddrager patienten, kan det føles som værende i strid med god sygepleje, hvilket stresser sygeplejersken. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Sygeplejersken oplever, at Side 3 af 60

9 det kan være svært at udføre individuel sygepleje, fordi standardplejeplanens mål kan blive styrende i sygeplejen. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 75) Standardiseringen kan fastlåse sygeplejersken i en sådan grad, at respekt og omsorg for den enkelte mistes, brugen af det sygeplejefaglige skøn vanskeliggøres, og qua de på forhånd opstillede mål, kan der i sygeplejen være en indirekte form for magt. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 77) 1.3 Patientperspektiv Patienterne ønsker at blive medinddraget i egen pleje og behandling, men kan opleve, at dette ikke sker. (Færch & Harder, 2009, s. 56) Det kan opleves som en belastning for patienten, når målene i standardplejeplanen er svære at leve op til. (Norlyk & Harder, 2010, s. 58) Derudover kan patienterne opleve, at sygeplejen, når standardplejeplanen er styrende, tenderer til magtudøvelse. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 77) Patienterne vil gerne at sygeplejersken presser på for opnå målene i standardplejeplanen, men med respekt for patientens autonomi, så asymmetriske magtforhold undgås. Norlyks undersøgelse viser, at patienterne kan opleve at samarbejdet med sygeplejersken foregår på sygeplejerskens præmisser, og derved kan patienten opleve, at individuelle ønsker og behov ikke tilgodeses. (Norlyk & Harder, 2010, s. 60) 1.4 Aktualitet I forbindelse med opførelsen af det nye sygehus i Gødstrup, er der lagt op til endnu flere accelererede forløb blandt andet i form af mere dagkirurgi. (Danske Regioner, 2010, s. 6) Derfor finder vi, at accelererede operationsforløb er højaktuelle, relevante og et koncept, der sikkert vil blive udviklet yderligere, i årene der kommer; og som kommende sygeplejersker vil de udfordringer, et accelereret operationsforløb kan give, være nogle vi vil komme til at stå med. Det accelererede operationsforløb medfører, at plejetyngden øges, fordi opgaverne er koncentrerede på få dage, (Jakobsen, Sonne, & Kehlet, 2004, s. 18) hvilket giver sygeplejersken en større arbejdsbyrde. (Kehlet, 2001, s. 423) Dette gør det vanskeligt for sygeplejersken at tilgodese den enkelte patients behov. (Travelbee, 2002, s. 60) Det kan give udfordringer for sygeplejersken i Side 4 af 60

10 forhold til at leve op til De Sygeplejeetiske Råd, som blandt andet foreskriver, at patienten skal have en individuel pleje, hvor der tages hensyn til individuelle behov og værdier. (Sygeplejeetisk Råd, 2014) 1.5 Problemafgrænsning Vi vil i opgaven undersøge, om sygeplejersken kan yde individuel omsorg til knæ- og hoftealloplastikpatienten, selvom standardplanerne i det accelererede operationsforløb lægger op til en ensrettet pleje. Derudover vil vi undersøge, om knæ- og hoftealloplastikpatienten i det accelererede operationsforløb oplever at modtage individuel pleje på trods af de i forvejen nøje tilrettelagte operationsforløb. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvordan kan det være, at det kan være svært for sygeplejersken at yde omsorg, så knæ- og hoftealloplastikpatienten i et accelereret operationsforløb oplever at få en individuel pleje? 3.0 Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi afklare de centrale begreber i problemformuleringen ud fra Katie Erikssons definitioner samt Kehlets definition på et accelereret operationsforløb. Sygeplejersken: Eriksson definerer sygeplejersken som den professionelle omsorgsgiver. (Eriksson, 1996, s. 18) Den naturlige omsorg omfatter den grundlæggende relation mellem den enkelte, den abstrakte og den naturlige anden. (jvf. bilag 1) Når denne relation fungerer, er der ikke behov for sygeplejersken, men i det øjeblik den naturlige anden ikke længere er tilstrækkelig, bliver sygeplejersken den professionelle anden. (Eriksson, 1996, s. 63) Relationen mellem sygeplejerske og patient er en menneske til menneske relation. (Eriksson, 1996, s. 60) Altså en relation mellem to unikke individer. Omsorg: Eriksson skelner mellem den naturlige og den professionelle omsorg. Alle mennesker er naturlige omsorgsgivere, hvis de rette forudsætninger er til Side 5 af 60

11 stede. Eriksson betegner egenomsorg som en mellemting mellem naturlig omsorg og professionel omsorg. Egenomsorgen er en støtte til den naturlige omsorg, hvis mennesket støttes af en professionel omsorgsgiver. (Eriksson, 1996, s. 18) Det er den naturlige omsorg, der er kernen i den professionelle omsorg. (Eriksson, 1996, s. 63) Omsorg som helhed kan ses som en balance mellem naturlig omsorg, egenomsorg og omsorg fra andre. (Eriksson, 1996, s. 18) Individuel pleje: Eriksson mener, at mennesket er unikt, (Eriksson, 1996, s. 42) og relationen mellem sygeplejersken og patienten er en menneske til menneske relation. (Eriksson, 1996, s. 60) Når sygeplejersken ser patienten som et unikt individ, og skaber en menneske til menneske relation og ikke en patient til sygeplejerske relation, så er det muligt at yde individuel pleje. Patienten: Begrebet patient betyder oprindeligt den lidende, og knyttede sig ikke til sygdom men til hele mennesket. Senere fik patientbegrebet en medicinsk betydning, idet begrebet knyttede sig til sygdom og diagnose. Eriksson mener, at patientbegrebet bør bygge på det oprindelige begreb, hvor patienten ses som det lidende menneske. (Eriksson, 2012, s ) Eriksson betegner patienten som et unikt individ. (Eriksson, 1996, s. 42) Accelererede operationsforløb: Behandlingskoncept bestående af et multifaktorielt og multidisciplinært samarbejde, (Kehlet, 2001) og omhandler kerneområderne præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og ernæring. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006) 4.0 Metode- og materiale 4.1 Opgavens opbygning I dette afsnit vil vi præsentere vores litteratursøgning, samt give en beskrivelse af den fænomenologisk hermeneutiske metode, samt hvordan vi anvender metoden i opgaven. Dernæst vil vi præsentere den litteratur, vi har valgt at bruge som empiri, samt præsentere det materiale som vi har fået gennem Side 6 af 60

12 semistrukturerede interviews med tilfældigt udvalgte knæ- og hoftealloplastikpatienter i et accelereret operationsforløb. Dette anvendes ligeledes som empiri. Efterfølgende begrundes valg af teori, den sygeplejefaglige referenceramme beskrives, og vi synliggør, hvordan vi anvender den i opgaven. Herefter redegør vi for de etiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med indsamlingen af empiri og i forbindelse med vores interviews. Vi anvender i analyseafsnittet den sygeplejefaglige referenceramme, for at kunne belyse fænomenerne i empirien. Dernæst vil vi diskutere vores empiri, litteratur og metode. Efterfølgende vil vi diskutere den valgte referenceramme og konceptet accelereret operationsforløb. På baggrund af analysen laves konklusionen og til sidst perspektiveringen. 4.2 Søgehistorie Vi har lavet en systematisk litteratursøgning, for at indhente empiri til at belyse problemformuleringen. Vi har søgt i følgende databaser: bibliotek.dk som er alle danske bibliotekers fælles bogbestand samt artikelbase over danske fagtidsskrifters artikler, SveMed som indeholder nordiske medicinske tidskrifter, CINAHLPlus som indeholder internationale materialer (især artikler) inden for sundhed og patientpleje, PubMed som indeholder medicinske tidsskriftsartikler. Derudover har vi søgt i tidsskrifterne Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken, samt på E-dok, Google og Google Scholar. E-dok indeholder blandt andet lokale og regionale instrukser, procedurer og retningslinjer. Google er en international søgemaskine. På Google Scholar fremsøges blandt andet artikler af videnskabelig karakter Inklusionskriterier Artiklerne skal kunne tage udgangspunkt i danske forhold og gerne omhandle knæ- og hoftealloplastikpatienter. Artiklerne skal være på enten dansk, norsk eller engelsk. Artiklerne skal beskrive noget generelt om sygeplejerskens eller patientens oplevelse af et accelereret operationsforløb, eller indeholde oplysninger om det accelererede operationsforløbs udvikling fra 1999 og frem. Side 7 af 60

13 Artiklerne må desuden gerne omhandle Katie Eriksson og/eller teorien om omsorg Eksklusionskriterier Artiklerne der omhandler det accelererede operationsforløb, må ikke være fra før 1999 (implementeringen af de accelererede operationsforløb startede i 1999). Artiklerne må ikke omhandle akut sygepleje, og specialerne må ikke være specifikke for enten kvinder eller mænd. I forhold til vores empiri må artiklerne ikke kun indeholde kvantitative undersøgelser. Vi har anvendt følgende søgeord kombineret med And og Or accelererede operationsforløb, fast track surgery, accelerated recovery technique, nursing, care, governmentality, individuel sygepleje, omsorg, accelererede patientforløb og accelererede forløb. Derudover har vi i tidsskrifterne Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken anvendt søgeordene: accelererede patientforløb inddragelse af patient, Katie Eriksson, Joyce Travelbee medinddragelse, Katie Eriksson lidelsen i fokus og fænomenologisk hermeneutik. Der findes overraskende lidt internationalt materiale omkring accelererede operationsforløb. Det materiale der findes, er overvejende skrevet af Henrik Kehlet alene, eller i samarbejde med kolleger fra Den Perioperative Enhed og omhandler udelukkende kvantitative undersøgelser. Der findes desuden meget lidt kvalitativt materiale omkring sygeplejerskens og patientens perspektiv på det accelererede operationsforløb. På bibliotek.dk har vi søgt med søgeordet accelererede operationsforløb. Dette gav 31 hits, hvoraf vi har udvalgt ni artikler. Efter gennemlæsning af disse, har vi sorteret tre artikler fra, da artiklerne ikke i tilstrækkelig grad beskriver det, vi leder efter i forhold til at belyse vores problemformulering. Desuden har vi her fremsøgt Annelise Norlyk og Kristian Larsens ph.d. afhandlinger. På SveMed har vi søgt med søgeordet accelererede operationsforløb. Dette gav fire hits, vi fandt dog ingen anvendelige. Side 8 af 60

14 4.3 Metode Vi vil ud fra en humanistisk individualistisk synsvinkel i opgaven, undersøge relationen mellem sygeplejersken og patienten, og deres oplevelse af at være i et accelereret operationsforløb, hvor vi har fokus på omsorgen. Ifølge Eriksson skal der være en relation, før der kan ydes omsorg. (Eriksson, 1996, s. 63) Relationen mellem sygeplejersken og patienten er et menneske til menneske forhold, (Eriksson, 1996, s. 60) hvor både sygeplejersken og patienten ses som unikke individer. (Eriksson, 1996, s. 42) Frem for den naturvidenskabelige apparatfejlsmodel har vi det humanvidenskabelige helhedssyn på patienten. Ifølge Eriksson betyder helhedssynet at mennesket ses som en helhed bestående af ånd, krop og sjæl, som er afhængige af hinanden. (Eriksson, 1996, s. 70) Fænomenologien Fænomenologien, som betyder videnskab om fænomener, blev grundlagt at den tyske filosof Edmund Husserl i begyndelsen af 1900-tallet. Husserl mener ikke, at fænomenologien er dualistisk, forstået på den måde, at man ikke kan adskille det tænkende subjekt med en objektiv virkelighed. Husserl mener, at man ikke kan se uden at se noget, tænke uden at tænke noget eller læse uden at læse noget. Med andre ord, er der en relation mellem det der opleves, og den der oplever det. (Birkler, 2005, s ) Vi bruger den fænomenologiske tilgang i opgaven til at observere fænomenerne i empirien, som de opstår; kun derved kan vi forholde os til fænomenerne. For at finde de fænomener vi har brug for til at belyse vores problemformulering, retter vi bevidstheden mod disse. (Birkler, 2005, s. 104) Ligeledes anvendes den fænomenologiske tilgang i udvælgelsesprocessen i forhold til inklusion og eksklusion af empirien. Netop ved at bruge vores bevidsthed sorterer vi fænomener til eller fra alt efter deres relevans for problemformuleringen Hermeneutikken Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. (Birkler, 2005, s. 95) Husserls elev Martin Heidegger videreførte Husserls filosofi, men hvor Heidegger var optaget af at beskrive den menneskelige væren og indførte begrebet væren-i-verden, var Husserl interesseret i at undersøge, hvordan Side 9 af 60

15 fænomener fra menneskers livsverden bliver til erkendelse. Heideggers hermeneutik drejer sig overordnet set om menneskets særlige måde at forholde sig til sin tilværelse gennem fortolkningen. (Birkler, 2003, s ) Heideggers elev Hans-Georg Gadamer, som er grundlægger af den moderne hermeneutik, byggede videre på Heideggers begreb væren-i-verden. Gadamer mener, at forforståelsen har betydning for fortolkningen; ved at bruge for-forståelsen aktivt, kan en ny erkendelse af fænomenet gennem fortolkningen opstå, dette kalder Gadamer horisontsammensmeltning. Mennesker er aldrig forudsætningsløse, men har en for-forståelse i kraft af de erfaringer, de har fået gennem det levede liv. Det er denne for-forståelse, der bringes i spil og derved opnås en ny forforståelse. Dette kalder Gadamer den hermeneutiske cirkel. (Birkler, 2003, s ) Vi anvender den hermeneutiske metode til at analysere den anvendte empiri. Vi anvender vores for-forståelse til at forstå empirien og bringer for-forståelsen i spil, hvorved en ny for-forståelse kan opstå. Det betyder, at vi kan bruge empirien til at få en anden viden og forståelse om emnet. Opgaven skrives ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Det betyder, at vi med vores bevidsthed finder fænomenerne, som de opstår i empirien under læsningen. Derefter fortolker vi fænomenerne ved aktiv brug af vores forforståelse, hvorefter der kan opstå en ny for-forståelse i form af ny viden. Vi anvender den hermeneutiske cirkel gennem hele opgaven ved hele tiden at sætte vores for-forståelse i spil. 4.4 Præsentation af empiri Gennem den systematiske litteratursøgning hvor vi udvalgte 17 artikler og to ph.d. afhandlinger, har vi fundet fem artikler samt en ph.d. afhandling egnet til anvendelse i analysen. En del af artiklerne omhandler patienter med koloncancer i et accelereret operationsforløb, da vi ikke kunne finde artikler, der omhandler knæ- og hoftealloplastikpatienters perspektiv. Da mange fænomener i det accelererede operationsforløb er sammenlignelige, uanset om det er det ene eller det andet speciale, finder vi, at artiklerne er relevante for vores problemformulering, fordi de beskriver noget generelt, om hvordan det er at Side 10 af 60

16 være patient eller sygeplejerske i et accelereret operationsforløb. Desuden er kerneområderne i accelererede operationsforløb en integreret del af regimet, uanset operationstype. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 42) En pakkeløsning til patienten Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Artiklen indeholder tre cases fra en afdeling med accelereret regime. Casene beskriver nogle af de udfordringer, sygeplejersken oplever i forbindelse med det accelererede operationsforløb. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006) Medinddragelse i egen pleje og behandling. Artiklen er skrevet på baggrund af en litteraturbaseret afdækning af begrebet patientdeltagelse. Den fortæller blandt andet om patienters oplevelse af manglende medinddragelse. (Færch & Harder, 2009) For(t)rykte plejeplaner er de gode nok? Artiklen undersøger, hvilken indflydelse standardplejeplanen har i forhold til at udføre individuel sygepleje i det accelererede operationsforløb. Artiklen er blandt andet baseret på interviews med patienter og sygeplejersker. (Holmberg & Poulsen, 2007) Patienters oplevelse af deltagelse i et accelereret operationsforløb efter en kolonoperation. En fænomenologisk undersøgelse. Artiklen er baseret på et ph.d.-projekt, som handler om, hvordan patienterne oplever at deltage i et accelereret operationsforløb efter en kolonoperation. Artiklen beskriver uddrag af interview med 16 patienters oplevelse af et accelereret operationsforløb. (Norlyk & Harder, 2010) Accelererede operationsforløb patientens perspektiv. Artiklen er baseret på et ph.d.-projekt, som handler om, hvordan patienterne oplever at deltage i et accelereret operationsforløb efter en kolonoperation. (Norlyk, 2010) After colonic surgery A phenomenological study of participating in a fast-track programme. Ph.D dissertation. Ph.d. projektet undersøger kolonopererede patienters oplevelse af at deltage i et accelereret operationsforløb. (Norlyk, 2009) Side 11 af 60

17 4.5 Databehandling og analyse Da vi ikke fandt relevant materiale specifikt rettet på knæ- og hoftealloplastikpatienters perspektiv i et accelereret operationsforløb, ønskede vi at lave vores egen undersøgelse i form af semistrukturerede interviews. For at få et mere nuanceret billede af hvordan knæ- og hoftealloplastikpatienten oplever det at være i et accelereret operationsforløb, interviewede vi to patienter på sengeafdelingen på henholdsvis første og anden postoperative døgn, og tre patienter til henholdsvis tre og fire måneders kontrol i ambulatoriet. Derudover interviewede vi en sygeplejerske på sengeafdelingen. Formålet med interviewene var, at undersøge om patienten oplevede, at der blev taget hensyn til individuelle behov, ligesom vi ønskede at få sygeplejerskens oplevelse af, om det er muligt at yde individuel sygepleje på trods af standardplejeplanerne. Vi bruger den fænomenologiske tilgang i vores interviews til at finde de fænomener, vi søger. Vi forsøger gennem objektivitet at finde de fænomener i interviewpersonens livsverden, der har relevans for opgaven. Det er vigtigt, at spørgsmålene ikke er direkte rettet mod det, vi ønsker at undersøge. Det semistrukturerede interview giver mulighed for, at vi kan styre interviewet i retning mod de fænomener, vi ønsker at undersøge gennem en interviewguide med spørgsmål rettet mod fænomenerne. (Kvale & Brinkmann, 2008 a, s. 45) Interviewene er transskriberet direkte fra diktafonen for at være tro mod interviewpersonerne. For at fortolke interviewene efter transskriberingen og efterfølgende meningskondensere (jvf. bilag 3), bruger vi hermeneutikken ved at bruge vores for-forståelse til at forstå fænomenerne i interviewpersonernes livsverden. Derefter sætter vi vores for-forståelse i spil for at få en ny forforforståelse og dermed opnå en ny viden. (Kvale & Brinkmann, 2008 b, s ) 4.6 Referenceramme Katie Eriksson I forhold til at belyse relationen mellem sygeplejersken og patienten kan flere teoretikere anvendes som referenceramme. Blandt andet skriver Joyce Travelbee om den mellemmenneskelige relation, men Travelbees teori er ideologisk, og beskriver sygeplejen som Travelbee mener, den bør være. Teoriens rækkevidde er tilstrækkelig i forhold til at tilgodese det, som ifølge Travelbee, er det Side 12 af 60

18 væsentligste mål i sygeplejen, men da rækkevidden ikke er tilstrækkelig til at omfatte hele sygeplejens område, så kan den ikke betegnes som værende en grand theory. (Kirkevold, 2010 d, s. 137) Derfor anvender vi i stedet Katie Erikssons teori om omsorg, som er baseret på filosofiske og teologiske antagelser og værdier. Teorien er generel og siger noget overordnet om idealerne for god sygepleje. (Fuglø & Hansen, 2007) Vi finder teorien anvendelig som referenceramme, fordi teorien er abstrakt og følgelig kan anvendes i hele sygeplejen. Den er ikke handlingsforeskrivende, og bliver derfor betragtet som en grand theory. Vi vil anvende teorien til at undersøge betydningen af relationen mellem sygeplejersken og patienten, og relationens betydning for at sygeplejersken kan yde en individuel omsorg til knæ- og hoftealloplastikpatienten i et accelereret operationsforløb. Eriksson mener, at det kun er gennem relationen menneske til menneske, (Eriksson, 1996, s. 60) hvor både sygeplejerske og patient ses som unikke individer, at der ydes ægte omsorg. (Eriksson, 1996, s. 42) Hvis der ikke er tale om en relation mellem sygeplejerske og patient, bliver sygeplejen gjort til en række opgaver, der blot skal udføres, og som ikke er baseret på omsorg. (Eriksson, 1996, s. 61) Katie Eriksson (1943-) er finne, uddannet sygeplejerske og senere udnævnt til professor. Siden 1996 har hun være sygeplejedirektør ved Helsinki Universitets Centralsygehus. Erikssons hovedindsats ligger inden for undervisning og forskning. (Lindström, Lindholm, & Zetterlund, 2011, s. 208) Eriksson er ikke så anvendt i dansk sygepleje. En af grundene til dette kan være sproget, kun få af Erikssons bøger er oversat til dansk. Det kan også skyldes, at mange ikke forstår Erikssons brug af kristendommen i omsorgen. (Eriksson, 1996, s. 8) Eriksson anvender den kristne tro som referenceramme i sine værker (Eriksson, 2012, s. 9) og er desuden inspireret af blandt andet den græske filosof Aristoteles samt af teologen og filosoffen Søren Kierkegaard. (Kirkevold, 2010 e, s. 214) Eriksson havde i starten af sit forfatterskab en noget mere naturvidenskabelig tilgang til sygeplejen. Senere ændrede tilgangen sig i en mere humanistisk retning; fra at have haft fokus på sygdom og diagnoser flyttede Eriksson fokus Side 13 af 60

19 over på lidelser og det lidende menneske. Tidligere udgaver af Erikssons værker blev derfor rettet til efter den ændrede tilgang. Desuden ændrede Eriksson indstilling til begrebet sundhed fra at sundhed er målet for plejen, til at sundhed er et middel til at mestre lidelse. (Nielsen, 2006 b, s ) Endvidere fandt Eriksson efter lang tids søgen ind til omsorgens kerne, hvilket Eriksson mener, er næstekærlighed og barmhjertighed (caritas) (Eriksson, 2012, s. 7) Teorien om omsorg Bogen Omsorgens idé er omdrejningspunktet i Erikssons forfatterskab. (Eriksson, 1996, s. 7) Ifølge Eriksson er det at yde omsorg naturligt for mennesket, såfremt det rigtige miljø er til stede. (Eriksson, 1996, s. 19) Omsorgens inderste kerne mener Eriksson er næstekærlighed og barmhjertighed på latin caritas. (Eriksson, 2012, s. 7) Erikssons oprindelige holdning er, at omsorgens mål er sundhed. I takt med at Eriksson videreudvikler teorien om omsorg, ændrer Eriksson sin holdning til at sundhed er et middel til at mestre lidelse. (Eriksson, 1996, s. 11) Eriksson skelner mellem den naturlige omsorg og den professionelle omsorg. Den naturlige omsorg består grundlæggende af relationen mellem den enkelte, den konkrete anden og den abstrakte anden. (Eriksson, 1996, s. 63) Den enkelte, hvor selvet, som er kernen samt skallen, danner det unikke individ. Den konkrete anden, som også består af et unikt selv, kan være familie, venner eller professionelle omsorgsydere heriblandt sygeplejersken. Den abstrakte anden består af den enkeltes gudsforhold og tro. (Eriksson, 1996, s ) Den naturlige omsorgs grundbegreber er passe og pleje og at lære og at lege i en ånd af tro, håb og kærlighed. (Eriksson, 1996, s. 17) Eriksson mener, at passe og pleje er, at ville den anden det godt, ved rent fysisk at tage vare på den anden ved blandt andet at give mad, beskytte og påvirke forskellige kropsfunktioner. Målet med den fysiske pleje er, at den enkelte anden opnår velvære, tilfredshed og nydelse, da dette skaber grundlag for vækst og udvikling. (Eriksson, 1996, s. 33) At lege er udviklende og plejende, ifølge Eriksson. Legen er et centralt udtryk indenfor omsorgen og dermed et middel til at opnå sundhed. Hvor leg er naturlig Side 14 af 60

20 for barnet, er legen stort set ikke til stede hos voksne. (Eriksson, 1996, s ) At lære er et middel til mestring. Sygeplejersken kan via legen hjælpe den enkelte med at udvikle sig, og på den måde kan den enkelte genvinde sin uafhængighed. (Eriksson, 1996, s ) Den naturlige omsorg har udviklet sig til professionel omsorg, (Eriksson, 1996, s. 17), og den naturlige omsorg er kernen i den professionelle omsorg. (Eriksson, 1996, s. 63) Når den enkeltes naturlige omsorg og den naturlige andens omsorg ikke længere er tilstrækkelig, opstår behovet for professionel omsorg. Den professionelle omsorgsyder skal hjælpe til at genetablere den naturlige omsorg hos den enkelte og den naturlige anden. (Eriksson, 1996, s. 44 og 77) Caritas som er den inderste kerne i omsorg, kan også ifølge Eriksson, udtrykkes som tro, håb og kærlighed. Når den enkelte oplever at have det godt fysisk og mentalt, oplever tilfredshed og tillid, så oplever den enkelte tro, håb og kærlighed. Disse elementer er forudsætningen for helingen og dermed sundhed. (Eriksson, 1996, s ) Teorien om lidelse I bogen Det lidende menneske har Eriksson fokus på lidelsen og det lidende menneske fremfor på sygdom og sygdomsdiagnoser. Eriksson provokerede i bogen ved at introducere begrebet plejelidelse, og italesatte herigennem et eksisterende fænomen i sygeplejen. Begrebet dækker over fænomener som krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende omsorg. (Eriksson, 2012, s. 9) Eriksson mener, at et grundmotiv til omsorg er lidelse, altså at det er lidelsen der motiverer til omsorg. (Gustin, 2010, s. 123) Der er ifølge Eriksson tre former for lidelse: sygdomslidelse: den lidelse, der opleves i relation til sygdom og behandling, plejelidelse: den lidelse, der opleves i relation til selve plejesituationen og livslidelse: den lidelse, der opleves i relationen til ens eget, enestående liv. Eriksson mener, at lidelse forårsaget af sygeplejen, skal fjernes eller som minimum mindskes. (Eriksson, 2012, s ) Vi vil anvende Erikssons teori om lidelse, fordi lidelse er et eksistentielt vilkår for alle Side 15 af 60

21 mennesker og lidelse i form af plejelidelse, kan forekomme inden for sygepleje. Kun ved at sætte fokus på plejelidelsen, kan denne minimeres. 4.7 Etiske overvejelser Vi er bevidste om, at når vi anvender andres materiale, så ligger forfatternes forforståelse implicit i teksten, ligesom vi har vores for-forståelse, når vi læser teksten. På grund af for-forståelsen, vil der aldrig være fuldstændig objektivitet. (Birkler, 2003, s. 41) Desuden er det ikke nødvendigvis de samme fænomener forfatterne har undersøgt, som vi leder efter, hvilket betyder, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vi bruger fænomenerne. Efter en systematisk litteratursøgning fandt vi ud af, at der findes relativt lidt litteratur baseret på kvalitative undersøgelser omkring patienters og sygeplejerskers perspektiv på det accelererede operationsforløb. Derfor mener vi, at vi rent etisk kan forsvare at lave en undersøgelse baseret på kvalitative interviews. Først indhentede vi tilladelse fra uddannelsesstedets modulansvarlige, derefter fra den kliniske vejleder på afdelingen. De tilfældigt udvalgte patienter blev informeret om undersøgelsens formål, og om de ønskede at deltage. Var dette tilfældet, underskrev patienten en samtykkeerklæring, samtidig blev patienten oplyst om, at det til en hver tid, var muligt at trække sig fra undersøgelsen. Data behandles fortroligt og deltagerne er sikret anonymitet. Vi har inden vores interviews reflekteret over det asymmetriske magtforhold, der er mellem interviewer og interviewperson og anerkendt, at det eksisterer. Dette har vi forsøgt at tage højde for, ved blandt andet at lade patienten bestemme tidspunkt for interviewet og ved under interviewet at sidde overfor og i øjenhøjde med patienten. Det er dog ikke muligt at udligne det asymmetriske magtforhold fuldstændigt, da interviewet er en envejsdialog, intervieweren styrer samtalen og har monopol på fortolkningen. (Kvale & Brinkmann, 2008 a, s. 51) 5.0 Analyse (Lonni) I dette afsnit vil vi analysere vores empiri med Katie Erikssons omsorgsteori som referenceramme for at kunne svare på følgende problemformulering: Side 16 af 60

22 Hvordan kan det være, at det kan være svært for sygeplejersken at yde omsorg, så knæ- og hoftealloplastikpatienten i et accelereret operationsforløb oplever at få en individuel pleje? I analysen anvender vi Erikssons begreber som overskrifter for på den måde at skabe overblik over Erikssons teorier. Det er vigtigt, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb ikke går ukritisk frem efter de for standardplanen opstillede kriterier, men at der også tages hensyn til patientens individuelle behov. Hvis dette ikke sker, kan det resultere i omsorgssvigt. De kliniske retningslinjer i standardplanerne lægger op til, at sygeplejersken skal ensrette sin pleje til patienterne, (Hjort, 2014) og derfor kan standardplejeplanen være medvirkende til, at det for sygeplejersken kan være svært at yde individuel omsorg. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 77) Det har dog aldrig været meningen med det accelererede operationsforløb, at regimet skal gennemtvinges uden at medinddrage patienten. Tværtimod er det meningen, at patient og pårørende medinddrages i det accelererede operationsforløb, så der på den måde kan tages hensyn til individuelle ønsker og behov. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Holmberg og Poulsen beskriver, at i accelererede operationsforløb tilgodeses produktivitet, effektivitet og de fysiske behov, og derfor kan der være fare for, at omsorgen og individets plads forsømmes. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 74) Sygeplejersken i vores interview fortæller: Der er retningslinjer for, hvordan vi skal køre de her forløb, men vi skal hele tiden tage det individuelle skøn. (S., 2014) Det ligger implicit i det accelererede operationsforløb, at patienten skal tage medansvar og deltage aktivt i eget forløb. (Norlyk, 2010, s. 37) Norlyk beskriver, at patienternes autonomi bliver sat under pres på grund af misforholdet mellem patienternes ansvar og deres indflydelse. På den ene side forventer sygeplejersken, at patienten indtager en aktiv rolle, men på den anden side er det sygeplejersken, der på baggrund af standardplanen, definerer patientens handlinger. (Norlyk, 2009, s. 59) Dette understøttes af Eriksson, som mener, at det at yde omsorg er en gensidig interaktiv proces mellem to ligeværdige unikke Side 17 af 60

23 individer. Denne gensidige interaktive proces kan blandt andet foregå mellem den enkelte og den professionelle anden. (Eriksson, 1996, s ) (Eriksson, 1996, s. 42) Overført til det accelererede operationsforløb betyder det, at da ydelsen af omsorg er et ligeværdigt samarbejde mellem sygeplejersken og knæog hoftealloplastikpatienten, skal sygeplejersken altså inddrage patienten. Hvis sygeplejersken ikke inddrager patienten, bliver omsorgen fra sygeplejersken ensidig, og derved udføres omsorgen på sygeplejerskens præmisser. Dermed tager sygeplejersken ikke hensyn til patientens ønsker og behov, og plejen bliver ikke individuel. Norlyks ph.d. viser, at de på forhånd opstillede rammer for regimet i det accelererede operationsforløb, kan vanskeliggøre patientens selvbestemmelse i forhold til samarbejdet med sygeplejersken. Hvis patienten forsøger at tilpasse regimet til egne ønsker og efterfølgende bliver korrigeret af sygeplejersken, kan patienten opleve, at regimet begrænser medinddragelsen. (Norlyk, 2010, s ) Dette underbygges af Eriksson, som deler Fromms opfattelse af, at det moderne samfund lægger op til, at individet skal indordne sig under de regler, samfundet opstiller. Eriksson beskriver videre, at denne relation mellem mennesket og samfundet kan vanskeliggøre den naturlige omsorg. (Eriksson, 1996, s. 96) I det accelererede operationsforløb betyder det, at den enkelte knæ- og hoftealloplastikpatient kan opleve ikke at blive tilgodeset, men derimod kan opleve, at skulle indordne sig efter standardplanen. Ligeledes kan sygeplejersken i det accelererede operationsforløb opleve, at det kan være svært at tilpasse standardplanen til den enkelte patient, fordi standardplanen er generel og ikke er udviklet til den individuelle patient. Egerod, Rud og Jensen beskriver, at det kan være belastende for sygeplejersken, at skulle opfylde standardplanens krav. For eksempel beskrives det, hvordan nogle sygeplejersker oplever det som et overgreb på patienten, når regimets mål for mobilisering skal opfyldes. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Norlyks undersøgelse viser, at der ikke altid tages hensyn til patientens ønsker og behov, men at patienten derimod skal indordne sig de krav, regimet stiller. For eksempel skriver Norlyk, hvordan en patient fortæller: Side 18 af 60

24 Jeg ville prøve at snyde mig til at spise i sengen og se fjernsyn, fordi jeg syntes, at jeg havde rendt så meget. Nej, sagde sygeplejersken så, det syntes hun ikke var nogen god idé, at jeg sad i sengen og spiste min mad ( ) Det var sku lige meget, hvad jeg sagde, så sagde hun jamen. Så det endte med, at jeg måtte op, men jeg syntes, det lige kunne have været rart at hvile sig en times tid, inden min mand og pigerne kom. (Norlyk & Harder, 2010, s. 60) Ovenstående kan sammenfattes med Erikssons beskrivelse af, at sygeplejersken i relationen med samfundet kan blive nødt til at indordne sig under de regler, samfundet har opstillet. Dette kan medvirke til, at sygeplejersken på den måde ikke kan være sig selv, men må gøre det, der forventes. Dette kan gøre det vanskeligt for sygeplejersken at yde naturlig omsorg. Eriksson beskriver ligeledes, at sygeplejen, når den tager udgangspunkt i samfundets krav, kan blive udadrettet, modsat den indadrettede. (Eriksson, 1996, s ) For sygeplejersken i det accelererede operationsforløb, kan det betyde, at hvis sygeplejen bliver for udadrettet, ser sygeplejersken ikke det unikke individ, fordi sygeplejen bliver styret af standardplanen. Det vil sige, at sygeplejersken kan indtage en mere styrende rolle, fordi sygeplejen bliver styret af kravene i standardplanen, og i mindre grad kan tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Nogle at de synspunkter patienterne giver udtryk for i Holmberg og Poulsens undersøgelse er, at patienterne føler sig underlagt procedurerene i standardplanerne og ikke imødekommes som individer. (Holmberg & Poulsen, 2007, s ) Desuden beskriver Færch og Harder, at patienterne ønsker at blive inddraget i egen pleje og behandling. (Færch & Harder, 2009, s. 56) Norlyk beskriver at patienterne ønsker hurtigst muligt at vende tilbage til deres habituelle tilstand, og ønsker selv at indtage en aktiv rolle i processen. (Norlyk, 2010, s. 39) Dette understøttes af Eriksson, som beskriver, at den faglige omsorg tager udgangspunkt i et helhedssyn, men at der samtidig bør lægges vægt på en specifik faglig kompetence. (Eriksson, 1996, s. 77) Eriksson mener, at alle individer er unikke. (Eriksson, 1996, s. 42) Relationen mellem sygeplejersken og patienten er en relation menneske til menneske. Denne relation kan blive en tom og indholdsløs ydelse af konkrete ting eller tjenester Side 19 af 60

25 uden egentligt indhold. Indholdet findes i selve relationen, det at være til som menneske overfor menneske. (Eriksson, 1996, s ) For sygeplejersken i det accelererede operationsforløb, er det vigtigt at skabe en god relation til knæ- og hoftealloplastikpatienten, da det er i relationen, sygeplejersken kan se patienten som et unikt individ. Hvis sygeplejersken kun ser patienten som en patient, og ikke ser det unikke i patienten, så kan det være svært for sygeplejersken, at individualisere standardplanen til patientens ønsker og behov. Herved kan patienten opleve, ikke at blive imødekommet som et individ og ikke at være medinddraget i egen pleje og behandling. I modsætning til det empirien beskriver, har vi gennem vores interviews erfaret, at patienter i det accelererede operationsforløb kan opleve, at modtage individuel pleje og omsorg, samtidig med at kravene i standardplanen opfyldes. Blandt andet beskriver en patient, hvordan mobilisering sker på patientens præmisser. (P. A., 2014) En hoftealloplastikpatient fortæller følgende om oplevelsen af at være i et accelereret operationsforløb: Man kunne godt tro, at man bare er et nummer i rækken, men det har jeg ikke følt, det har jeg slet ikke. (P. B., 2014) Sygeplejersken i vores interview beskriver, at der i afdelingen er meget fokus på det sygeplejefaglige skøn og på individuel sygepleje. Samtidig er der nogle retningslinjer i det accelererede operationsforløb, der skal følges, men hensynet til patienten kommer i første række. (S., 2014) Dette underbygges af Eriksson som beskriver, at modsætningen til udadrettet pleje er indadrettet pleje, som tager udgangspunkt i den naturlige omsorg og dermed i den enkeltes behov. I følge Eriksson lader sygeplejersken, der arbejder ud fra en indadrettet pleje, sig ikke styre af ydre normer, men tager i langt højere grad hensyn til patientens ønsker og behov. (Eriksson, 1996, s. 97) Når sygeplejersken i det accelererede operationsforløb retter omsorgen mod patientens ønsker og behov, er der i større grad tale om et ligeværdigt samarbejde mellem sygeplejersken og patienten. Sygeplejersken indtager hermed en støttende rolle, hvor patienten medinddrages, i modsætning til den udadrettede sygepleje, hvor sygeplejersken indtager en mere styrende rolle. Side 20 af 60

26 5.1 Professionel omsorg (Lonni) I vores interview fortæller sygeplejersken: Det handler om planlægning. Vi snakker i afdelingen om, hvordan vi tilpasser forløbet til patienten. Vi skal kunne rumme de hensyn, der er til den enkelte patient, sætte os i patientens sted og møde patienten, hvor han er. (S., 2014) Egerod, Rud og Jensen bekriver modsætningen mellem standardisering og individualisering, og hvordan det for sygeplejersken kan være svært at anvende den evidensbaserede viden og samtidig inddrage patienten. Ligeledes beskriver Egerod, Rud og Jensen, at det tilsyneladende er nemmere for sygeplejersker, at følge en traditionel lægeordination frem for en klinisk vejledning. De kliniske vejledninger lægger netop op til, at sygeplejersken skal tænke selvstændigt, og på baggrund af de kliniske anbefalinger skal sygeplejersken kunne træffe kliniske beslutninger. Ifølge Egerod, Rud og Jensens undersøgelser, er der noget der tyder på, at sygeplejersker ikke er rustede til at arbejde med kliniske vejledninger. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 46) Dette kan sammenfattes med Erikssons tre former for omsorg: den professionelle omsorg, egenomsorg og den naturlige omsorg. Den professionelle omsorg betegner Eriksson som en erstatning for den naturlige omsorg. Egenomsorgen er en mellemting mellem den naturlige omsorg og den professionelle omsorg og en støtte til den naturlige omsorg. Dette indebærer støtte fra en professionel omsorgsgiver. Omsorgen som helhed, kan ses som en balance mellem den naturlige omsorg, egenomsorg og omsorg fra andre. (Eriksson, 1996, s. 18) Sammenfattet betyder det at, knæ- og hoftealloplastikpatienten skal inddrages mest muligt med henblik på at reetablere egenomsorgen og dermed genvinde den naturlige omsorg. Det betyder, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb skal tage udgangspunkt i knæ- og hoftealloplastikpatientens ønsker og behov og indtage en støttende rolle, men samtidig gennem det faglige skøn skal kunne vurdere, hvornår de evidensbaserede retningslinjer skal være styrende, således at de komplikationer som det accelererede operationsforløb skal forebygge, ikke opstår. Side 21 af 60

27 Norlyk og Harder beskriver, at patienten i det accelererede operationsforløb kan opleve et dilemma mellem kroppens fysiske formåen og regimets anbefalinger. For at patienten kan overvinde dette dilemma, er det afgørende, at sygeplejersken støtter patienten og viser tillid. Norlyk og Harder beskriver endvidere, at set fra patientens synsvinkel, er det en kunst, når personalet rammer det pres, der virker motiverende frem for befalende. (Norlyk & Harder, 2010, s ) I vores interview fortæller sygeplejersken: Informationsdagen gør, at patienterne er indstillet på den her operation og ved at de selv skal være aktive i forløbet for at få et godt resultat, men der vil altid være nogle, der synes, det er regnvejr det hele og at det er skidt. Der er nogle man bliver nødt til at presse lidt, det er der. (S., 2014) Dette understøttes af Eriksson, som beskriver, at den faglige omsorg bør fungere som støtte til den naturlige omsorg. Hvis den naturlige omsorg ikke er tilstrækkelig, opstår behovet for støtte i form af professionel omsorg med henblik på at genvinde den naturlige omsorg. Der vil givetvis altid være behov for professionel omsorg, men ved at udvikle den naturlige omsorg, kan behovet for professionel omsorg mindskes. (Eriksson, 1996, s. 77) Dette sammenfattet betyder, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb i samarbejde med knæ- og hoftealloplastikpatienten, skal finde det niveau af støtte, hvor patienten oplever at blive motiveret til selv at udføre handlinger, og derved motiveres til egenomsorg, hvorved den naturlige omsorg kan genvindes. Sygeplejersken skal ikke presse patienten unødigt, da patienten herved kan miste motivationen til egenomsorg, og dermed fungerer sygeplejersken ikke som en støtte til den naturlige omsorg. 5.2 Plejelidelse (Britta) Norlyk og Harder beskriver, hvordan patienten kan opleve, at der bliver skabt en distance i relationen til sygeplejersken, hvis der ikke skabes et samarbejde, og dermed kan patienten opleve at blive talt til og ikke med. (Norlyk & Harder, 2010, s. 60) I vores interviews har vi dog erfaret det modsatte, idet en knæalloplastikpatient fortæller: Side 22 af 60

28 Jeg oplevede slet ikke, at sygeplejerskerne snakkede over hovedet på mig. De var gode til at informere og snakke med mig. Det var en god oplevelse Patienten beskriver endvidere vigtigheden af, at sygeplejersken ikke overtager opgaverne fra patienten, for nok er det vigtigt, at sygeplejersken hjælper patienten, men sygeplejersken skal ikke overtage opgaven. (P. S., 2014) Ifølge Eriksson kan det betegnes som plejelidelse, når patientens værdighed krænkes. Eriksson beskriver blandt andet, at krænkelse af værdigheden er, ikke at se og høre individet. Patienten berøves værdigheden, når sygeplejersken fratager patienten ansvaret. (Eriksson, 2012, s ) Sammenfattet betyder dette, at hvis sygeplejersken i det accelererede operationsforløb ikke medinddrager knæog hoftealloplastikpatienten og på den måde skaber et samarbejde, kan patienten opleve, at der ikke tages hensyn til individuelle ønsker og behov. Sygeplejen kan derved blive styret af sygeplejersken, hvorved patienten kan opleve, at sygeplejersken fratager patienten ansvaret, og dette krænker knæ- og hoftealloplastikpatientens værdighed. Holmberg og Poulsen beskriver, hvordan standardplejeplanen kan blive så styrende for sygeplejen, at det kan tangere til magtudøvelse. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 77) Desuden beskriver Egerod, Rud og Jensen, hvordan sygeplejerskens personlige holdninger kan have indflydelse på, hvorvidt sygeplejersken følger eller fraviger regimets anbefalinger. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Patienterne kan opleve, at sygeplejersken ikke opfatter, når patienten ikke magter at leve op til kravene i regimet. Derved kan sygeplejersken komme til at presse patienten unødigt. (Norlyk & Harder, 2010, s ) Norlyk beskriver, hvordan patienter kan opleve det, som om sygeplejersken ikke ønsker at hjælpe, hvis ikke sygeplejersken direkte tilbyder sin hjælp (Norlyk, 2009, s. 62) Norlyk og Harder beskriver, hvordan patienten kan opleve sygeplejersken som autoritær og styrende. Dette kan patienten opleve som et asymmetrisk magtforhold. (Norlyk & Harder, 2010, s. 60) Dette kan sammenholdes med Erikssons teori om magtudøvelse, som ifølge Eriksson, også kan medføre plejelidelse. Magtudøvelse kan være, at tvinge patienten til noget patienten ikke magter eller ønsker, og derved fratages patienten retten til at være patient. Eriksson beskriver, at når patienten tvinges til noget, der ikke er Side 23 af 60

29 af egen fri vilje, fratages patienten friheden. Magtudøvelse kan også, ifølge Eriksson, være når sygeplejersken ikke tager patienten alvorligt, og ikke er lydhør overfor patientens ønsker og behov. Ligeledes beskriver Eriksson, at sygeplejersken kan udøve magt ved at holde fast i vedtagne rutiner. Sygeplejerskens holdninger kan indirekte føre til, at patienten tvinges til handle mod sin vilje. (Eriksson, 2012, s. 86) Dette sammenfattet betyder, at hvis sygeplejersken i det accelererede operationsforløb ikke kan tilpasse kravene i standardplanerne, så der tages hensyn til knæ- og hoftealloplastikpatientens ønsker og behov, bliver patienten ikke taget alvorligt, og dermed kan der være tale om magtudøvelse. Ligeledes kan det være magtudøvelse, hvis sygeplejersken på baggrund af sine personlige holdninger undlader at gøre noget, fordi det er synd for patienten. Herved kan patienten risikere at få nogle at de komplikationer, som det accelererede operationsforløb skal forebygge. 5.3 At passe og pleje, at lære og at lege (Britta) Egerod, Rud og Jensen beskriver vigtigheden i, at patienten inddrages og at sygeplejersken tager udgangspunkt i patientens habituelle vaner og rutiner. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s ) Norlyk beskriver, at patienterne for at kunne agere i overensstemmelse med regimet og undertrykke eventuelle ubehag, er det nødvendigt, at de oplever tillid, tryghed og respons fra sygeplejersken. Nærvær og støtte fra sygeplejersken opleves desuden som en afgørende faktor for at leve op til regimets opstillede mål. (Norlyk, 2010, s ) Ifølge Eriksson er omsorgens grundlæggende substans at passe og pleje, at lære og at lege. Disse elementer påvirker hinanden og skaber en tilstand af tillid, tilfredshed, kropsligt og åndeligt velvære for patienten. (Eriksson, 1996, s. 29) Den gode fysiske pleje kendetegnes, ifølge Eriksson, ved varme, nærhed og berøring. Sygeplejersken skal stimulere til selvaktivitet og kun gribe ind, hvis patientens egne muligheder af den ene eller anden grund er begrænsede. I den gode fysiske sygepleje, bekræfter sygeplejersken patientens individualitet og identitet. (Eriksson, 1996, s ) Sammenfattet betyder dette, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb skal tage udgangspunkt i knæ- og hoftealloplastikpatientens ønsker og behov, og kun hjælpe med det, patienten ikke selv magter. På den måde støtter sygeplejersken patienten til Side 24 af 60

30 udvikling og til uafhængighed. Sygeplejersken skal være i stand til at se ud over standardplanen og rutinerne og tilpasse regimet til den individuelle patient, så patienten oplever individuel sygepleje. Derved kan sygeplejersken bekræfte knæ- og hoftealloplastikpatientens individualitet og identitet. Når sygeplejersken ser det unikke i patienten, så kan der i relationen skabes en tilstand af tillid, tilfredshed og velvære. I vores interviews fortæller en patient, hvordan der på informationsdagen, bliver udleveret krykkestokke og brugen af disse øves sammen med fysioterapeuten. Patienterne bliver informeret om forløbet, hvad der skel ske, og om restriktionerne for regimet i det accelererede operationsforløb. Patienten fortæller endvidere om øvelserne: De er meget uddybende. Jeg var gennem alle øvelserne på informationsdagen og har været igennem dem alle i dag og jeg kan sagtens huske dem. (P. B., 2014) Egerod, Rud og Jensen beskriver, hvordan der i samarbejde med patienten, forhandles om forventningerne til det accelererede operationsforløb. På den ene side er der standardens anbefalinger, og på den anden side patientens ønsker og behov. Patienten kan så tilbydes alternative muligheder, men dette er ikke altid optimalt, og patienten kan risikere at få netop de komplikationer, som det accelererede operationsforløb skal forebygge. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Norlyk og Harder beskriver, at selvom sygeplejersken ikke opfatter standardplanens mål som fastlåste, kan patienten se målene som et vellykket restitutionsforløb. Patienterne vil derfor nødigt afvige for meget fra det daglige program. (Norlyk & Harder, 2010, s. 58) I vores interviews fortæller en patient: De siger, jeg går for hurtigt frem, og at jeg skal tage den lidt med ro. (P. B., 2014) Eriksson opfatter leg som et udtryk for sundhed. Eriksson mener desuden, at legen er et centralt element for omsorgen og derfor et middel til at opnå sundhed. Legen er et paradoks mellem patientens indre og ydre virkelighed, forstået på den måde, at der er tryghed ved det kendte i patientens eget indre i Side 25 af 60

31 modsætning til det ukendte nye i den ydre virkelighed. Legen indebærer, at patienten kan bevæge sig mellem den indre og ydre virkelighed, og på den måde inkorporere det nye samtidig med at føle kontrol. Det betyder, at sygeplejersken skal kunne underkaste sig. Eriksson beskriver, at Freud betegner legen som en måde at mestre oplevelser på og et middel til at løse konflikter. Eriksson beskriver legen som assimilation, som foregår ved, at patienten tilpasser den udefra kommende information, så den svarer til patientens aktuelle krav. Det betyder, at patienten i legen kan tilpasse al ny information til egne krav. Eriksson beskriver ligeledes leg som træning og afprøvning. I legen indøves forskellige færdigheder, og patienten kan afprøve og eksperimentere sig frem til forskellige handlingsalternativer. (Eriksson, 1996, s ) Sammenfattet betyder det for knæ- og hoftealloplastikpatienten i det accelererede operationsforløb, at det er vigtigt, at patienten får mulighed for at tilpasse informationen til egne individuelle krav. Det er vigtigt, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb i samarbejde med patienten, laver en individuel plan. På den måde kan patienten sammen med sygeplejersken, få mulighed for at øve sig i at klare sig selv igen i trygge rammer, gennem det Eriksson kalder leg. Derved kan patienten øve sig i de nye udfordringer, det giver, at skulle klare sig selv med en ny hofte eller et nyt knæ, inden de kommer hjem. Derfor er det også vigtigt, at træningen foregår på patientens præmisser og ikke på sygeplejerskens, da det er det, den unikke patient finder nødvendigt, der skal øves, og ikke det, sygeplejersken mener, er vigtigt. Holmberg og Poulsen beskriver, at det er vigtigt, at sygeplejersken lytter til det patienten siger, ellers mistes tilliden. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 78) Ligeledes beskriver Norlyk, at tillid, tryghed og respons fra sygeplejersken, er vigtig for, at patienten har mod nok til at undertrykke eventuelle ubehag og ignorere kroppens signaler, for at agere i overensstemmelse med regimet. (Norlyk, 2010, s ) Dette understøttes af Eriksson som beskriver, at afhængig af hvor og hvordan legen skal foregå mellem patienten og sygeplejersken, er en grundlæggende tillid en nødvendig betingelse for at kunne lege. Eriksson beskriver Winnicotts opfattelse af legen som en måde at bekræfte sig selv på. Det er kun i legen, patienten kan skabe, og derfor er det i legen, Side 26 af 60

32 patienten kan skabe sin identitet. (Eriksson, 1996, s ) Dette sammenfattet betyder, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb skal lytte til patientens ønsker og behov for at skabe den tillid i relationen til patienten, der er nødvendig for legen i sygeplejen. Det er derfor nødvendigt for sygeplejersken, at kunne se det unikke i knæ- og hoftealloplastikpatienten, så standardplanen kan individualiseres. På den måde kan sygeplejersken skabe en tillidsfuld relation til patienten. Knæ- og hoftealloplastikpatienten kan gennem legen få bekræftet den nye identitet og derved få mulighed for at tilpasse sig den nye situation. Holmberg og Poulsen beskriver, at der i det accelererede operationsforløb bruges mere tid på at informere præoperativt end postoperativt. Dette kan medvirke til, at patienterne kan opleve, at de krav der stilles inden operationen, opleves som acceptable, men at det i den postoperative fase kan være belastende rent psykisk, hvis patienten ikke kan leve op til regimets forventninger, og ikke er informeret tilstrækkeligt om de gener og ubehag, der kan forekomme postoperativt. Holmberg og Poulsen beskriver endvidere, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb kan opleve, at rollen som omsorgsgiver er ændret til en vejledende og informerende rolle. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 77) Dette støttes af Eriksson som mener, at det at lære indebærer en udvikling og at lære er en af livets grundlæggende dimensioner. At lære er et middel til mestring. Gennem læringen åbnes nye veje og muligheder. Indlæring er også en del af den naturlige omsorg, og sygeplejersken skal hjælpe patienten til at muliggøre og lette indlæringen. Indlæringen sker gennem en interaktiv proces mellem sygeplejersken og patienten. Det er sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten til igen at blive uafhængig. Ifølge Eriksson er det en forudsætning, at sygeplejerskens holdning er opdragende, for at patienten kan genvinde uafhængigheden. (Eriksson, 1996, s ) Sammenfattet betyder dette, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb ved at anvende den evidensbaserede viden i standardplanen, samtidig med at patienten inddrages, kan finde frem til de løsninger, der tilgodeser den enkelte patients individuelle behov. Målet for knæ- og hoftealloplastikpatienten i det accelererede operationsforløb er at blive uafhængig. Når sygeplejersken tilpasser informationen og vejledningen til den enkelte patient, kan det medvirke til, at Side 27 af 60

33 patienten opdager nye muligheder. Derved kan patienten udvikle sig og lære at mestre situationen. Gennem samarbejdet patienten og sygeplejersken imellem, kan sygeplejersken støtte patienten til naturlig omsorg og dermed uafhængighed. 5.4 Tværfagligt samarbejde (Lonni) Holmberg og Poulsen beskriver accelererede operationsforløb som en multifaktoriel intervention i et tværfagligt behandlingsteam, hvor fokus er lagt på at forebygge postoperative komplikationer gennem planlagt sygepleje på baggrund af en standardplejeplan. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 73) Endvidere beskriver Holmberg og Poulsen, at Enheden for Perioperativ Sygepleje arbejder ud fra kliniske retningslinjer, hvilke redegør for arbejdsgange og opgavefordeling mellem de tværfaglige grupper. Dette tilgodeser kontinuiteten i patientforløbene. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 75) I vores interviews beskriver en hoftealloplastikpatient oplevelsen af, at mange forskellige faggrupper kommer ind på stuen: De går ind og afløser hinanden. De ved, hvad de skal gøre det kan jeg jo høre, når de kommer. Jeg kan ikke huske alle navnene, men jeg kan da kende ansigterne. (P. B., 2014) Dette understøttes af Eriksson som beskriver, at det tværfaglige samarbejde hæver graden af synergi. Hver faggruppe arbejder ud fra egne specifikke mål. Målene kan indbyrdes være meget forskellige, men faggrupperne har det fælles formål at støtte hinanden og helheden samt øge bevidstheden og reflektere indad imod omsorgens kerne. (Eriksson, 1996, s. 64) Eriksson mener, at den enkelte professionelle i det tværfaglige samarbejde må kunne svinge frem og tilbage mellem helheden, som består af flere forskellige dele og over den specifikke del, hvor den enkelte besidder en større kompetence end de øvrige. Ifølge Eriksson kræver enhver form for tværfagligt samarbejde kendskab til det andet behandlingspersonales kundskaber, men det indebærer ikke primært sammenlægning af kundskaber, men derimod praktisk problemløsning. Inden for den enkelte faggruppe findes der mere eller mindre faste regler og fagsprog. Side 28 af 60

34 Dette mindsker, ifølge Eriksson, fleksibiliteten, og derfor skal der skabes et fælles felt med fælles sprog, strategier og referencerammer. Kernen i dette felt er den naturlige omsorg, og omsorgsvidenskaben giver det fælles sprog og referencerammer. (Eriksson, 1996, s ) Sammenfattet betyder dette, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb først og fremmest skal have fokus på eget kompetenceområde, men også kende til øvrige faggruppers kompetencer. Når sygeplejersken har indblik i tværfaglige samarbejdspartneres kompetenceområder, kan sygeplejersken udnytte denne viden til patientens fordel, ved netop at inddrage det andet fagpersonale i specifikke situationer. Når der arbejdes mod samme mål, kan der opnås en synergieffekt. 5.5 Individuel omsorg (Britta) Holmberg og Poulsen beskriver et dilemma mellem nationale og internationale strategier og ideologien i regeringens sundhedsstrategi. Ifølge de nationale og internationale strategier bør fokus i de accelererede operationsforløb være orienteret mod kvalitet og individ, men ideologien i regeringens sundhedsstrategi fokuserer på produktivitet og effektivitet. Derfor er patientforløbene i det accelererede operationsforløb nøje tilrettelagt, hvilket kan medvirke til, at det kan være svært at varetage den enkelte patients individuelle behov. (Holmberg & Poulsen, 2007, s. 74) I vores interviews beskriver sygeplejersken de udfordringer, der kan være i at få tilrettelagt det accelererede operationsforløb, så det tager hensyn til den enkelte patient. For eksempel fortæller sygeplejersken: Jeg har for eksempel en patient i dag, som jeg havde til informationsdagen og som jeg har sørget for, at jeg også passer her på afdelingen, inden hun skal opereres og når hun kommer tilbage fra operation, så hun har den samme sygeplejerske hele vejen igennem. Ligeledes beskriver sygeplejersken vigtigheden af, at kunne sætte sig i patientens sted og rumme de forskellige behov knæ- og hoftealloplastikpatienterne kan have. (S., 2014) Dette understøttes af Eriksson som mener, at begrebet patient oprindeligt knyttede sig til det hele menneske, hvilket betyder, at patienten ses som det lidende menneske. Det oprindelige Side 29 af 60

35 patientbegreb ændrede sig senere, fra at have haft fokus på patienten som det lidende menneske, til at have fokus på sygdom og diagnose. Eriksson mener, at patientbegrebet bør vende tilbage til det oprindelige begreb, nemlig patienten som det lidende menneske. (Eriksson, 2012, s ) Dette sammenfattet betyder, at sygeplejersken i det accelererede operationsforløb bør have fokus på det hele menneske og ikke bare på knæet eller hoften, der skal udskiftes. Sygeplejersken skal altså tage hånd om både de fysiske, psykiske og sociale problemer, der kan være for den enkelte knæ- og hoftealloplastikpatient. Når sygeplejersken ser patienten som det lidende menneske og ikke udelukkende ser sygdommen eller diagnosen, kan sygeplejersken se mennesket bag patienten og dermed det unikke. På den måde kan sygeplejersken yde en individuel omsorg. 6.0 Diskussion Vi vil i dette afsnit diskutere metode samt empiri og litteratur. Derudover vil vi diskutere vores referenceramme og nogle af begreberne i teorien. Til slut vil vi diskutere konceptet i det accelererede operationsforløb og dets betydning for henholdsvis sygeplejersken og knæ- og hoftealloplastikpatienten. 6.1 Empiri, litteratur og metode (Britta) Det meste af den litteratur vi har fundet omkring accelereret operationsforløb, er baseret på kvantitative undersøgelser, og kun meget lidt er baseret på kvalitative undersøgelser. Den ene type undersøgelse er ikke bedre end den anden, men de bruges forskelligt. Den kvalitative og kvantitative undersøgelse er ikke nødvendigvis modsætninger, men snarere komplimentære. Derved kan de supplere hinanden, så de bliver hinandens forudsætninger. Den kvantitative undersøgelse kan for eksempel være et spørgeskema eller et registreringsskema. Det er simple skemaer, hvor patienten har mulighed for i målbare svar at give deres vurdering. Dette er en kilde til objektiv viden. Der er mange patienter med i kvantitative undersøgelser, og resultatet af undersøgelsen vil give svar på, hvor mange eller hvor stor en andel der for eksempel er tilfreds med det accelererede operationsforløb. Den kvalitative undersøgelse derimod, kan være baseret på interviews eller en fokusgruppe. Her er der forholdsvis få patienter involveret. Til gengæld er undersøgelsen mere kompleks, og patienterne har Side 30 af 60

36 mulighed for selv at formulere svarene. Resultatet af kvalitative undersøgelser kan for eksempel fortælle noget om patientens subjektive oplevelse af at være i et accelereret operationsforløb gennem eksempler og personlige fortællinger. Fordelen ved den kvantitative undersøgelse er, at den repræsenterer et stort antal patienter, og dermed kan resultaterne heri give en viden, der kan generaliseres. (Mainz, 1995, s ) De kvalitative undersøgelser kan derimod give en subjektiv viden om netop det, der undersøges. Da der er forholdsvis få patienter involveret, kan man ikke generalisere ud fra svarene. Vi kan derimod finde ud af, hvordan netop disse patienter oplever det at være i et accelereret operationsforløb. Det er de kvalitative undersøgelser, vi har valgt at bruge til vores empiri, fordi vi vil undersøge sygeplejerskens og knæ- og hoftealloplastikpatientens subjektive oplevelse af at være i et accelereret operationsforløb. I forbindelse med interviews kan der være bias i forhold til validiteten af interviewene, idet vores for-forståelse kan have indflydelse på vores spørgsmål til informanten forstået på den måde, at spørgsmålene kan blive styrende, så informanten ikke kan udtrykke egne vigtigste fænomener fra sin livsverden. Endvidere kan der være bias i forhold til fortolkningen af interviewet, idet vi kan fortolke det informanten mener forkert, og desuden kan vi være styret af vores for-forståelse. Tre af interviewene blev lavet over telefonen, hvilket også kan give bias, idet mellem % af vores kommunikation foregår nonverbalt, (Oestrich, 2006, s. 165) og derved mistes noget af forståelsen. Som tidligere nævnt er størstedelen af den litteratur, vi har fundet baseret på kvantitative undersøgelser, og der findes ikke megen litteratur omkring patienters oplevelse af at være i et accelereret operationsforløb. (Norlyk, 2009, s. 113) I den kvalitative litteratur vi har valgt at anvende til analysen, har forfatterne haft et lidt andet fokus end det vi har for øje, derfor kan der være nogle oplysninger, som vi ikke kan anvende. Desuden er den anvendte litteratur i forvejen fortolket af forfatterne med deres for-forståelse, derfor er det ikke førstehåndsviden men patienters fortolkede oplevelse af at være i et accelereret operationsforløb, der er beskrevet. Endvidere kan forfatterne have fortolket Side 31 af 60

37 patienternes fortællinger forkert. Størstedelen af litteraturen om accelereret operationsforløb er skrevet af Henrik Kehlet, hvilket er naturligt nok, idet Kehlet er ophavsmand til konceptet accelereret operationsforløb i Danmark. Det kan dog være en svaghed for litteraturen, idet andre professionelles, som beskæftiger sig med accelererede operationsforløb, synspunkter og perspektiver kan mangle. 6.2 Objektivitet (Lonni) Vi har forsøgt at kaste vores for-forståelse fra os for at kunne se objektivt på fænomenerne i litteraturen uden fordomme. Vores for-forståelse eller fordomme kan være medvirkende til, at det kan være svært at være objektiv i forhold til fænomener, vi leder efter i litteraturen. Vi er dog bevidste om, at fuldstændig objektivitet ikke eksisterer netop på grund af for-forståelsen. (Birkler, 2003, s ) Når vi læser en tekst, kan vi forstå det forfatteren mener på en anden måde, end det forfatteren oprindeligt havde tænkt. På den måde kan vi fejlfortolke litteraturen. I forbindelse med meningskondensering af interviewene, kan der være en risiko for at fejlfortolke informanternes fortællinger, fordi vi leder efter noget specifikt og kan komme til at tolke derefter. Derfor bør vi sætte parentes om vores teorier omkring det, vi vil undersøge. (Kvale & Brinkmann, 2008 e, s. 228) 6.3 Referenceramme (Lonni) Som tidligere beskrevet er Katie Erikssons omsorgsteori filosofisk og generel. Dette kan medvirke til, at teorien kan være svær at anvende, da den ikke er handlingsgivende. Desuden kan vi ikke være sikre på, at vores fortolkning er korrekt, da teorien kan være svær at forstå. Der er visse uklarheder i Erikssons teori, blandt andet skelner Eriksson ikke mellem omsorgsudøver og omsorgsmodtager. Eriksson siger at det at yde omsorg er, at passe og pleje, at lære og lege, men samtidig siger Eriksson, at det at yde omsorg er at hjælpe patienten til at gøre dette. Det er ikke tydeligt, om det er sygeplejerskens opgave udelukkende at indtage en støttende rolle for at hjælpe patienten til selv at udøve omsorg, eller om sygeplejersken alene skal udøve omsorgen. Desuden er det svært at skelne mellem Erikssons definitioner af begreberne naturlig omsorg, egenomsorg og professionel omsorg. (Kirkevold, 2010 e, s ) Side 32 af 60

38 Sygeplejersken som professionel omsorgsgiver, skal ifølge Eriksson støtte patientens egenomsorg og naturlige omsorg, men Eriksson giver ikke en klar definition af disse begreber, og dette kan vanskeliggøre forståelsen af begreberne. 6.4 Accelereret operationsforløb (Lonni) Konceptet accelereret operationsforløb er udviklet med henblik på at nedsætte postoperative komplikationer samt at forbedre rekonvalescensen. (Jakobsen, Rud, Kehlet, & Egerod, 2014, s. 471) Sundhedsvæsenet lægger på den ene side op til større patientinddragelse i det accelererede operationsforløb; men samtidig med lægger de kliniske vejledninger i standardplanen op til større paternalisme og ensrettet pleje (Hjort, 2014) Dette paradoks stiller store krav til sygeplejersken, fordi samtidig med at målene i standardplanen skal opfyldes, skal sygeplejersken også kunne tilpasse standardplanen til den enkelte patients ønsker og behov, for derved at yde individuel omsorg. Det forventes, at patienten deltager aktivt i det accelererede operationsforløb, for derved at kunne opnå de for regimet opstillede mål. (Norlyk & Harder, 2010, s. 58) Selvom det forventes at patienterne deltager aktivt, kan det være svært for patienterne at have indflydelse på eget forløb, da regimet nemt kan blive det styrende i forløbet. Det er dog også standardplanens mål, der skal forebygge, at patienten får komplikationer. Det vil sige, at hvis standardplanen fraviges for meget, risikerer patienten at få netop de komplikationer, som det accelererede operationsforløb skal forebygge. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Patienten kan altså godt medinddrages, men har kun til en vis grad indflydelse på forløbet. Det betyder, at patienten i en vis udstrækning kan bestemme tidspunktet for udførelsen af for eksempel træning, men patienten kan ikke selv bestemme, om de vil træne eller ej. Standardplanen er altså nødvendig for at forebygge komplikationer. 7.0 Konklusion Undersøgelserne i empirien viser, at sygeplejerskerne i det accelererede operationsforløb kan opleve, at det inden for de givne rammer kan være svært, at yde individuel omsorg. Ligeledes viser analysen, at patienterne i det Side 33 af 60

39 accelererede operationsforløb kan opleve, at deres individuelle ønsker og behov ikke bliver tilgodeset. Vi har gennem analysen af empirien undersøgt følgende: Hvordan kan det være, at det kan være svært for sygeplejersken at yde omsorg, så knæ- og hoftealloplastikpatienten i et accelereret operationsforløb oplever at få en individuel pleje? Analysen viser, hvordan patientforløbene i de accelererede operationsforløb er nøje tilrettelagt. Standardplanerne lægger op til en ensrettet pleje til patienterne, hvilket kan vanskeliggøre den individuelle omsorg. Desuden er det produktivitet, effektivitet og de fysiske behov der tilgodeses i det accelererede operationsforløb. Dette kan være medvirkende til, at omsorgen for den enkelte patient i mindre grad tilgodeses. Analysen viser endvidere, at sygeplejersken kan have svært ved at træffe kliniske beslutninger ud fra kliniske vejledninger, men kan finde det nemmere at følge en lægeordination. Sygeplejersker er tilsyneladende ikke rustede til at arbejde med kliniske vejledninger. Ligeledes kan det ifølge analysen tyde på, at sygeplejersken ikke altid medinddrager knæog hoftealloplastikpatienten tilstrækkeligt, og derfor kan det svært for sygeplejersken at yde individuel omsorg. Analysen viser også, at sygeplejersken ikke ubegrænset kan fravige standardplanens anbefalinger, da dette kan få konsekvenser for patienten i form af netop de komplikationer som konceptet i det accelererede operationsforløb skal forebygge. Analysen af vores interviews viser dog, at når sygeplejerskerne har fokus på den individuelle omsorg, planlægning og medinddragelse af patienten i det accelererede operationsforløb, er det muligt for sygeplejersken at yde individuel omsorg. På baggrund af analysen når vi frem til den konklusion, at fordi standardplanerne er generelle og ikke tilpasset den enkelte knæ- og hoftealloplastikpatient i det accelererede operationsforløb, kan det være svært for sygeplejersken at yde individuel omsorg. Standardplanen kan blive styrende for sygeplejersken, og derfor kan det være svært at medinddrage patienten og tilpasse standardplanen til den enkelte patients ønsker og behov. Dermed kan det være svært at yde individuel omsorg. Samtidig med må vigtigheden af, at standardplanen ikke Side 34 af 60

40 fraviges ubegrænset konkluderes, da patienten ellers kan risikere at få netop de komplikationer, som konceptet er designet til at forebygge. Analysen viser, at patienterne ønsker at bliver inddraget i egen pleje og behandling, men analysen viser også, at patienter kan opleve ikke at blive det, hvilket kan resultere i, at patienter kan få en oplevelse af, at der ikke tages hensyn til individuelle ønsker og behov. Derved kan patienterne opleve ikke at få en individuel pleje. Patienternes selvbestemmelse kan vanskeliggøres på grund af de på forhånd opstillede rammer for regimet, og derfor kan patienterne opleve at skulle indordne sig under regimets krav. Endvidere viser analysen, at standardplanerne kan blive styrende for sygeplejen i en sådan grad, at det nærmer sig magtudøvelse fra sygeplejerskens side. Analysen viser, at patienten kan blive presset unødigt af sygeplejersken, hvis sygeplejersken ikke opfatter, når patienten ikke magter at leve op til regimets krav. Hvis sygeplejersken ikke får skabt et samarbejde med patienten, og dermed overtager ansvaret fra patienten, kan det for patienten føles som en krænkelse af værdigheden. Analysen af vores interviews viser dog, at patienter også kan opleve at blive medinddraget og få individuel pleje. På baggrund af analysen kan vi konkludere, at det på grund af standardplanen kan være svært for knæ- og hoftealloplastikpatienten at opleve at få individuel pleje. Samtidig kan vi ud fra analysen konkludere, at standardplanen kan være så styrende, at patienten ikke medinddrages i egen pleje, og dermed ikke oplever at få individuel pleje. 8.0 Perspektivering Fremtidens patienter vil ikke affinde sig med på forhånd givne standarder uden mulighed for at have indflydelse på egen pleje og behandling. Patienterne vil ses og respekteres som individuelle unikke individer med ønsker og behov, som skal tilgodeses. (Færch & Harder, 2009, s. 56) Det accelererede operationsforløb er et koncept, der er skabt med henblik på at forebygge komplikationer. Det betyder, at for mange ændringer i konceptet, kan resultere i, at patienten får netop de komplikationer, som konceptet skal forbygge. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 44) Jürgen Habermas beskriver to verdener: livsverdenen og systemverdenen. Side 35 af 60

41 Livsverdenen er patientens verden, og systemverdenen er blandt andet sygehusvæsenet. Livsverdenen er styret af patientens vaner og rutiner, mens systemverdenen er styret af effektivitet og økonomi. (Christiansen, 2010, s. 103) Hvis systemverdenen skal leve op til de krav, fremtidens patient stiller omkring medinddragelse, er det nødvendigt at systemverdenen blødes lidt op, så der kan skabes plads netop til individualiteten. Sygeplejersken repræsenterer systemverdenen, men skal samtidig med tage hensyn til patientens livsverden. Systemverdenen kan være rigid, hvilket for sygeplejersken kan vanskeliggøre hensyntagen til patientens individuelle behov. Sygeplejersken skal kunne bevæge sig mellem begge verdener. Det betyder for sygeplejersken i det accelererede operationsforløb, at målene i standardplanen skal opfyldes, men samtidig skal sygeplejersken tage hensyn til knæ- og hoftealloplastikpatientens ønsker og behov. Sygeplejersken kan ikke afvige væsentligt fra standardplanen, men ved for eksempel at lade patientens døgnrytme, vaner og rutiner være styrende, kan det på den måde lade sig gøre, at tage hensyn til individualiteten. Som tidligere nævnt er det accelererede operationsforløb et koncept, der implementeres i flere og flere sammenhænge inden for sundhedsvæsenet, (Danske Regioner, 2010, s. 6) og sammen med de øgede krav fra patientens side om medinddragelse og hensyn til individuelle behov, (Færch & Harder, 2009, s. 56) kan der være brug for, at sygeplejersken bliver bedre rustet til at agere i det accelererede forløb. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 46) Dette kan eventuelt gøres gennem specialuddannelse, hvor sygeplejersken får undervisning omkring integration af individualiseret og standardiseret praksis samt kompliansstrategier. (Egerod, Rud, & Jensen, 2006, s. 48) På den måde kan sygeplejersken blive styrket i at træffe beslutninger baseret på det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejersken skal se standardplanen som vejledende og som en hjælp til at forebygge komplikationer og give den rette pleje. Da standardplanen er vejledende, har sygeplejersken mulighed for at bruge sin erfaring og viden til at tilpasse standardplanen til den enkelte patient. For at patienterne kan få større indflydelse på eget forløb, kan det være en mulighed, at patienterne får udleveret standardplanen ved forundersøgelsen. Patienten kan så tilføje egne ønsker og anskueliggøre vaner og rutiner i planen, Side 36 af 60

42 så sygeplejersken derved har bedre mulighed for at tilpasse planen til den enkelte og dermed yde individuel omsorg. Når patienten på forhånd har udfyldt standardplanen, får sygeplejersken et indblik i patientens daglige vaner og rutiner. Når sygeplejersken udnytter denne viden til patientens fordel, kan det medvirke til, at patienten får en øget oplevelse af indflydelse på eget forløb og en øget oplevelse af at modtage individuel pleje. Side 37 af 60

43 9.0 Citerede værker Birkler, J. (2003). Filosofi og sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 239 sider Birkler, J. (2005). Videnskabsteori. København: Munksgaard. 151 sider Christiansen, K. (2010). Jürgen Habermas. I P. T. Andersen, & H. Timm, Sundhedssociologi (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 17 sider Danske Regioner. (24. Marts 2010). Den hospitalsansatte speciallæge i opgaver, roller og vilkår. Hentede 24. Oktober 2014 fra %20speciall%C3%A6ge%20i% ashx Egerod, I., Rud, K., & Jensen, P. S. (25. August 2006). En pakkeløsning til patienten - Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Sygeplejersken, s sider Eriksson, K. (1996). Omsorgens idé. København: Munksgaard. 111 sider Eriksson, K. (2012). Det lidende menneske. København: Munksgaard. 108 sider Færch, J., & Harder, I. (18.. September 2009). Medinddragelse i egen pleje og behandling. Sygeplejersken(17), s sider Side 38 af 60

44 Gustin, L. W. (2010). Katie Erikssons teori som referenceramme for undersøgelse af lidelse og lidelsens drama. I B. B. Jørgensen, & V. Ø. Steenfeldt, Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling (s ). København: Gads Forlag. 17 sider Hessov, I. (22. Januar 2001). Færre komplikatiner - hurtigere hjem - kortere rekonvalecens. Ugeskrift for læger, s side Hjort, D. (17. November 2014). Patientperspektiv. Hentet fra Rigshospitalets enhed for perioperativ sygepelje: hed+for+perioperativ+sygepleje/patientperspektiv/ Holmberg, M., & Poulsen, N. S. (2007). For(t)rykte plejeplaner - er de gode nok? Klinisk Sygepleje(4), s sider Husted, H., Holm, G., & Sonne-Holm, S. (6.. September 2004). Reduceret indlæggelsesvarighed ved operation med hofte- og knæalloplastik uden brug af yderligere resurser. Ugeskrift for læger, s sider Husted, H., Holm, G., & Sonne-Holm, S. (9.. Maj 2005). Accelereret forløb: høj tilfredshed og fire dages indlæggelse ved hofte- og knæalloplastik på uselekterede patienter. Ugeskrift for læger, s sider Jakobsen, D. H., Rud, K., Kehlet, H., & Egerod, I. (2014). Standardising fasttrack surgical nursing care in Denmark. British Journal of Nursing(9), s sider Side 39 af 60

45 Jakobsen, D. H., Sonne, E., & Kehlet, H. (2004). Ændret plejebehov ved accelereret konlonkirugi. Sygeplejersken(6), s sider Kehlet, H. (22. Januar 2001). Accelererede operationsforløb - En faglig og administrativ udfordring. Ugeskrift for læger, s sider Kehlet, H. (4. Januar 2010). Verdenskendt forskning i operationsforløb. Hentede 22. September 2014 fra Det sundhedsvidenskabelige fakultets hjemmeside: Kehlet, H., Hansen, T. B., & Søballe, K. (19. November 2014). Fast-track hofteog knækirurgi. Hentet fra Lundbeckfond Center: c=fast-track_hofte-_og_knækirurgi Kirkevold, M. (2010 b). Kapitel 2 - Hvad er sygeplejeteori? I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering (s ). København: Munksgaard. 29 sider Kristensen, V. A. (2011). Italesættelsen af sygeplejen ved accelererede forløb: en Foucault-inspireret diskursanalyse. Århus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. 101 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008 e). Interviewanalyser med fokus på mening. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - Introduktion til et håndværk (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 19 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008 a). Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - Side 40 af 60

46 Introduduktion til et håndværk (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 23 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008 b). Epitemologiske spørgsmål i forbindelse med interview. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - Introduktion til et håndværk (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 13 sider Larsen, K. (2008). Efficacy, effectiveness, and efficiency of accelerated perioperative care and rehabilitation intervention after hip and knee arthroplasty. Århus: Faculty of Health Sciences, University of Aarhus. Hentede 23. September 2014 fra Bibliotekerne via.dk: 91 sider Lindström, U. Å., Lindholm, L., & Zetterlund, J. E. (2011). Katie Eriksson: Teorien om caritas. I A. M. Tomey, & M. R. Alligood, Sygeplejeteoretikere - Bidrag og betydning for moderne sygepleje (s ). København: Munksgaard. 30 sider Mainz, J. (1995). Analyse og fortolkning af data. I I. M. Lunde, & P. Ramhøj, Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (s ). København: Forfatterne og Akademisk Forlag. 16 sider Nielsen, B. K. (Januar 2006 b). Katie Eriksson - en nordisk sygeplejeforsker 2. Klinisk Sygepleje(1), s sider Side 41 af 60

47 Norlyk, A. (2009). After colonic surgery : a phenomenological study of participating in a fast-track programme : PhD dissertation. Århus: Faculty of Health Sciences, Aarhus University. 123 sider Norlyk, A. (2010). Patienters oplevelse af deltagelse i et accelereret operationsforløb efter en kolonoperation. En fænomenologisk undersøgelse. Klinisk Sygepleje(3), s sider Norlyk, A., & Harder, I. (23.. April 2010). Accelererede operationsforløb - patientens perspektiv. Sygeplejersken(8), s sider Oestrich, I. H. (2006). Et kognitivt perspektiv. I M. S. Nielsen, & G. Rom, Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner (s ). København: Munksgaard. 55 sider Ortopædkirugisk afdeling HEV. (Juni 2014 a). Kunstigt knæled ORT- HEV. Hentede 23. September 2014 fra E-DOK: dok.rm.dk/edok/editor/hoveoa.nsf/vlookupupload/attach-rmap- 9LFDMU/$FILE/Kunstigt%20knæled..pdf 36 sider Ortopædkirurgisk afdeling HEV. (Juni 2014 b). Kunstigt hofteled ORT-HEV. Hentede 23. September 2014 fra E-dok: dok.rm.dk/edok/editor/hoveoa.nsf/vlookupupload/attach-rmap- 9LFDSR/$FILE/Kunstigt%20hofteled.pdf 36 sider Side 42 af 60

48 P., A. (16. September 2014). Interview med patient 1. (L. Fredgaard, & B. Trabjerg, Interviewere) P., B. (16. September 2014). Interview med patient 2. (L. Fredgaard, & B. Trabjerg, Interviewere) P., S. (16. September 2014). Interview 4. (L. Fredgaard, & B. Trabjerg, Interviewere) Rigshospitalets Webredaktør. (18. September 2014). Professor Henrik Kehlet modtager pris. Hentede 28. Oktober 2014 fra Region Hovedstaden Rigshospitalet: +Rigshospitalet/Professor+Henrik+Kehlet+modtager+pris.htm?siu=true S., S. (11. September 2014). Interview sygeplejerske. (L. Fredgaard, & B. Trabjerg, Interviewere) Sygeplejeetisk Råd. (20. Maj 2014). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Hentede 24. Oktober 2014 fra Sygeplejeetisk Råd: eretningslinier.aspx Travelbee, J. (2002). Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København: Munksgaard. 268 sider Side 43 af 60

49 10.0 Bibliografi Fuglø, T. W., & Hansen, S. R. (5. Oktober 2007). Vi har brug for praksisnære teorier. Sygeplejersken(20), s sider Glasdam, S. (2012). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område sider indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag. Husted, J. (2013). Etik og værdier i sygeplejen. København: Hans Reitzels Forlag. 416 sider Jakobsen, D. H., & Rud, K. (2011). Accelererede operationsforløb. I B. K. Nielsen, Sygeplejebogen 3 - Teori og metode (s ). København: Gads Forlag. 19 sider Jensen, P. S., Gade, B., Foss, N. B., & Kristensen, M. T. (2004). Implementering af accelereret operationsforløb. Sygeplejersken(27), s sider Kirkevold, M. (2010 a). Kapitel 1 - Sygeplejeteoriens historiske udvikling. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering (s ). København: Munksgaard. 24 sider Kirkevold, M. (2010 c). Kapitel 3 - Analyse af sygeplejeteorier. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering (s ). København: Munksgaard. 19 sider Side 44 af 60

50 Kirkevold, M. (2010 d). Kapitel 6 - Joyce Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering (s ). København: Munksgaard. 16 sider Kirkevold, M. (2010 e). Kapitel 10 Katie Erikssons omsorgsteori. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier (s ). København: Munksgaard. 17 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008 c). Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - Introduktion til et håndværk (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 19 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008 d). Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. I S. Kvale, & S. Brinkmann, Interview - Introduktion til et håndværk (s ). København: Hans Reitzels Forlag. 17 sider Madsen, I. (2014). Kliniske retningslinjer. I B. K. Nielsen, Sygeplejebogen 3 - Teori og metode (s ). København: Gads Forlag. 11 sider Malterud, K. (2009). Kvalitative studier om forbyggelse. I F. Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen, Forbyggende sundhedsarbejde (s ). København: Munksgaard. 7 sider Martinsen, B., & Norlyk, A. (17. Juni 2011). Tre kvalitative forskningstilgange. 4 sider Sygeplejersken(111), s Side 45 af 60

51 Nielsen, B. K. (Maj 2006 c). Katie Eriksson - en nordisk sygeplejeforsker 3. Klinisk Sygepleje(2), s sider Rienecker, L., Jørgensen, P. S., & Skov, S. (2012). Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: SL Forlagene. 382 sider Scheel, M. E. (2005). Magtbegrebet og den interaktionelle sygeplejepraksis. I M. E. Scheel, Centrale begreber i den interaktionelle sygeplejepraksis (s ). København: Munksgaard. 23 sider Wiklund, L. (2005). Lidelse. I L. Wiklund, Omsorgsvidenskab i klinisk praksis (s ). København: Akademisk Forlag. 47 sider Sider i alt Side 46 af 60

52 11.0 Bilag 1 Side 47 af 60

53 12.0 Bilag Spørgsmål til knæ- og hoftealloplastikpatienten Beskriv din oplevelse af forløbet? Hvordan oplevede du selve indlæggelsen? Hvornår blev du udskrevet? Hvordan synes du informationsniveauet gennem hele forløbet har været? Har du haft en oplevelse af, at det har været svært at leve op til de krav, der er blevet stillet? Har du en oplevelse af, at der er blevet taget hensyn til netop dine behov og ønsker? Hvordan har samarbejdet med plejepersonalet været? Har du følt, at du er blevet presset til at gøre noget, du ikke kunne overkomme? Har ud oplevet at få tilstrækkelig vejledning i forhold til genoptræning? Er der noget, du kunne tænke dig hvor blevet gjort anderledes? Følte du dig klar til at blive udskrevet? 12.2 Spørgsmål til sygeplejersken i det accelererede operationsforløb Oplever du udfordringer i det accelererede forløb? Oplever du, at det er svært at udføre individuel sygepleje og bruge det faglige skøn samtidig med at målene i standardplanen skal opfyldes? Oplever du, at du er nødt til at presse patienten mere, end du egentligt har lyst til for at opfylde standardplanen? Side 48 af 60

54 Har du en oplevelse af, at patienterne bliver sendt hjem for tidligt? Er der noget, du kunne tænke dig blev gjort anderledes? Oplever du en stor forskel på, hvordan patienterne reagerer på at blive sendt hjem nu, i forhold til da de var indlagt i længere tid? Side 49 af 60

55 13.0 Bilag Meningskondensering Udsnit af meningskondensering af interview med S. S. Britta: Hvad gør I, når I har nogle patienter, der har specielle behov: S.S: Vi vurderer patienten og planlægger i afdelingen herudfra og hvordan vi bedst kan tage hensyn til den enkelte patient. Vi kan for eksempel sørge for, at patienten har den samme sygeplejerske gennem hele forløbet. Vi skal kunne sætte os i patientens sted, og møde patienten der hvor han/hun er. Britta: Oplever du, at det er svært at udføre individuel sygepleje og bruge det sygeplejefaglige skøn samtidige med at målene i standardplanen skal opfyldes? S.S: Det synes jeg er rigtig spændende og vi bruger det hele tiden. Når vi gør journaler klar til informationsdag, kan vi se hvis der skal tages specielle hensyn. Vi skal også kunne tackle at patienter ringer mange gange hvis de er nervøse og har brug for information. Der er retningslinjer for det accelererede operationsforløb, men vi skal hele tiden individuelle hensyn Udsnit af meningskondensering af interview med P. A. Britta: Har du haft en oplevelse af, at blive presset i forhold til træning? P.A.: Personalet skal presse lidt på, men jeg føler stadig det er på mine betingelser Udsnit af meningskondensering af interview med P. B. Lonni: Det accelererede forløb kan godt være noget stringent, er det noget du har oplevet? P. B.: Man kan godt tro at man bare er et nummer i rækken, men det har jeg ikke følt. Side 50 af 60

56 14.0 Bilag Arbejdsdokument til litteratursøgning - dokumentation Materialeafgrænsning Inklusionskriterier: Artiklerne skal: - kunne tage udgangspunkt i danske forhold. - være på dansk, norsk eller engelsk - gerne omhandle knæ- og hoftealloplastik patienter. - indeholde sygeplejersken eller patienten i det accelererede operationsforløbs perspektiv. - indeholde oplysninger om det accelererede operationsforløbs udvikling fra 1999 og frem. - omhandle Katie Eriksson og/eller teorien om omsorg. Eksklusionskriterier: Artiklerne må ikke: - være fra før 1999 da det accelererede operationsforløb startede der. - omhandle andre patientkategorier end knæ- og hoftealloplastikpatienter, med mindre artiklen beskriver noget generelt om patienters oplevelse af et accelereret operationsforløb. - omhandle akut sygepleje - omhandle specialer der retter sig specifikt til kvinder eller mænd - til vores empiri kun omhandle kvantitative undersøgelser Søgehistorie: Der er søgt i disse databaser med følgende kombination af emneord og med følgende resultater Side 51 af 60

57 Dato Database Søgeord Antal fund Udvalgt materiale 8/10 Bibliotek.dk Accelererede 31 (9) 5 operationsforløb 22/10 SveMed Fast track surgery 5 (1) 0 7/10 CINAHL Plus Ambulatory surgery Length of stay Fast track surgery 62 0 Ambulatory surgery or Length of stay or Fast track surgery Nurse patient relations Ambulatory surgery or Length of stay or Fast track surgery and Nurse patient relations 7 1 Suffering Nursing care Suffering and Nursing care 3 (1) 0 Fast track Fast track and Surgery Side 52 af 60

58 Fast track and Surgery and 9 0 Individual Fast track and Surgery and 1 1 individual care 7/10 PubMed Fast track surgery Fast track surgery and Nursing 9 (1) 0 3/11 Fast track surgery and Knee or Hip Fast track surgery and Knee Fast track surgery and Hip 16 0 Fast track surgery and Nursing 9 0 Derudover har vi søgt i tidsskrifterne: Dato Tidsskrift Søgeord Antal fund Udvalgt materiale 8/10 Sygeplejersken Joyce Travelbee og medinddragelse Katie Eriksson lidelsen i fokus Fænomenologisk hermeneutik Side 53 af 60

59 Accelererede 9 2 patientforløb inddragelse af patient 15/12 Ændret plejebehov 25 1 Klinisk Sygeplejerske Katie Eriksson 11 3 På bibliotek.dk har vi fremsøgt ph.d. afhandlingerne af Annelise Norlyk og Kristian Larsen. Artiklen Færre komplikationer hurtigere hjem- kortere rekonvalenscens af Ib Hessov er fundet ved en tilfældighed i Ugeskrift for læger, ved fremsøgning af en anden artikel. Begrundelse for udvalgte materialer: Artiklerne er tidssvarende og er desuden videnskabelige samt publiceret i anerkendte tidsskrifter. Tidsskrifterne er endvidere relevante for sygeplejerskens fagområde. Artiklerne beskriver noget generelt om, hvordan det er at være patient eller sygeplejerske i et accelereret operationsforløb. Endvidere beskriver artiklerne udviklingen i det accelererede operationsforløb. Side 54 af 60

60 15.0 Bilag Ordoptælling Side 55 af 60