Depression 1. Typer? Dobbelt depression Mandlig depression Dystymi Melankoli. Atypisk depression Agiteret depression Maskeret depression 2. Årsag?

Transkript

1 Depression 1. Typer? Dobbelt depression Hvis du har en langvarig depression af let til moderat sværhedsgrad, kan du risikere at få en forværring af tilstanden undervejs. En forværring af depressionen kan virke, som om du får en ny depression oven i den, du allerede har. I disse tilfælde kalder vi det for en dobbelt depression. Mandlig depression Mange mener at der findes en særlig mandlig depression, som især rammer midaldrende mænd. Her kan symptomerne især være følelser af tomhed og udbrændthed, stress, irritabilitet, frustration, aggressivitet, (evt. ligefrem voldelig adfærd), rastløshed og misbrug af alkohol Dystymi Denne tilstand er ikke en egentlig depression, men en generel længerevarende (ofte livslang) tristhedstilstand. Ved dystymi er dit "grundhumør" længere nede end de fleste andres, og alt kan føles tungt og ofte glædesløst. Melankoli. Melankoli er en depression, hvor det især er de fysiske symptomer, der er fremtrædende. Atypisk depression I nogle tilfælde viser en depression sig med andre symptomer end de sædvanlige. Vi kalder det fx for en atypisk depsression. Agiteret depression Ved en agiteret depression er du deprimeret, men ikke passiv og uden energi, som man ellers er ved en depression. Maskeret depression En depression viser sig ikke altid ved nedsat stemningsleje. Depressionen kan være skjult eller maskeret. 2. Årsag? Årsagen til depression kan skyldes at man stiller for høje krav til sig selv. Sygdommen fremkommer normalt efter en periode hvor man har været nede med stress. 3. Symptomer? Man har humørsvingninger, det ene øjeblik kan man være i strålende humør og sekundet efter kan man blive utrolig ked af det. De normale ting i ens hverdage, som man normalt godt ville kunne overskue, kan man egentlig ikke overskue mere. Hvis man er rigtig langt ude kan man godt få/opleve selvmordstanker, fordi at man ikke kan overskue noget som helst mere. 4. Forløb/Grader Sygdommen udvikler sig på den måde at man til at starte med ikke kan overskue nogle enkle ting, men til sidst kan man ikke overskue noget som helst og derfor kan man opleve at man får selvmordstanker. Man bliver også ved med at stille for høje krav til sig selv og derved udvikler sygdommen sig og bliver værre og værre. 5. Mulig behandling og/eller konsekvenser? Det er meget vigtigt at man har nogle man kan snakke med, da det er ens tanker der er grunden til at man har det, som man har. En psykolog kan være en rigtig god løsning på dette problem. Man skal også lære at man ikke skal sætte så høje krav til sig selv, fordi at det er en af grundene til at man har fået denne depression. - Dennis Madsen & Mikkel Lauridsen

2 Angst 1. Generaliseret angstlidelse (GAD ), Socialfobi, Specifik fobi 2. Angst er grundlæggende en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer. Det er gennem evolution blevet udviklet i hjernen for at mennesket skulle kunne tilpasse sig de omkringliggende farer og trusler på liv og død. Hjernen kan opdeles i 3 hovedområder: Hjernestammen (regulering af vejrtrækning og kredsløb) Det limbiske system (følelser, regulering af søvn, appetit og seksualfunktion) Storhjernen (tænkning, planlægning, vurdering og tilpasning af vores adfærd samt personlig vilje) 3. Symptomerne på angstanfald er meget intensive og indebærer stærke følelser af angst. Desuden forekommer de ofte, uden at en reel fare eller trussel er til stede i nogle tilfælde er de dog overdrevne reaktioner på mindre faretruende faktorer. Et tredje kendetegn på angstanfaldenes symptomer er, at de både er psykiske og fysiske. 4. Det starter for det meste med stress og så udvikler det sig til angst 5. Snak med nogle mennesker og det har ikke nogle store konsekvenser Angst Typer (hvilken Typer /varianter er der af denne sygdom?) * Agoraforbi * Socialforbi * Enkelteforbi * Paniskangst * Generaliseret angst * Blandet angst depressionntilstand Årsag (hvad er årsagen/baggrunden til sygdommen?) Angst er en medfødt sygdom, men det kan også have noget at gøre med om hvor man er vokset op, om det er et sted hvor man føler sig utrykt eller angst Symptomer (hvordan ser man denne sygdom) Man er bange, urolig, anspændt. Man kan også have hjertebanken, trykken for Byrsted, åndenød og tendens til at svede Forløb/grader (hvordan udvikler sygdommen sig) Mange her tildens til at udvikle angst i teenageårene eller tidligere, det er svære at blive helbredt når man har fået det i en tidlig alder, man ge mennesker begynder at drikke for at gemme angsten væk Mulig behandling og/eller konsekvenser (er der behandlingsmulighed og hvilken konsekvenser har sygdommen?) Konsekvenser Man kan blive alkoholiker eller misbruger fordi mange mennesker begynder at drikke eller tage stoffer for at gemme sygdommen væk Behandling * Man kan gå til psykoterapi hvor man kan snakke om det sammen med en person som har forstand på sygdommen * Man kan tage medicin for det Lavet af Linda

3 Angst. Typer: Type 1: Bekymring over hændelser i omgivelser og over symptomer fra ens krop, f.eks svimmelhed Type 2: Bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også "metakognition" - det er tanken om tanken Årsager: Lidelsen er hyppigst hos kvinder og synes at opstå i relation til kroniske stresstilstande. Symptomer: Angst er en form for uro i kroppen, man har svært ved at sove og har en uro i maven. Dette kan være nogle af symptomerne: Autonomt Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed Fra bryst og mave Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerte i brystet, kvalme og uro i maven Psykiske Svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst Almene Varme- eller kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben Spændingsfølelse Muskelspænding eller muskelsmerter, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse og synkebesvær. Uspecifikke symptomer Tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn Forløb/grader: Det bliver være og være hvis man ikke for hold på det. Mulig behandling eller konsekvenser: Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst. Når man behandler generaliseret angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, vil man sammen med sin læge/psykolog afdække disse negative automatiske tankemønstre. Man vil afdække, hvad det er, der vedligeholder bekymringen samt blive trænet i at normalisere bekymringen. Når de ikke for sovet nok kan man ikke passe et stykke arbejde eller få tingene til at hænge sammen.

4 Demens 1. Typer: Der er 3 typer af demens (Neurodegenerative sygdomme, Vaskulær demens, Andre Sygdomme) 2. Årsag: 3. Symptomer: Man kan have svært ved at huske sine børn og andre ting, svært ved at udføre velkendte opgaver, problemer med sproget, mangler orientering i tid og sted, dårlig eller nedsat dømmekraft, man glemmer hvor man har lagt sine nøgler eller sine briller, forandringer i humør og adfærd, hvis man er passiv hele tiden og har brug for stikord, opmuntring, støtte for at komme i gang med noget. 4. Forløb/Grader: Demens i let/mild grad Evnen til at lære nyt og til at udføre dagligdags aktiviteter er påvirkede, men patienten kan endnu klare sig uden hjælp fra andre. Demens i let/moderat grad Det er kun tidligere begivenheder, som kan huskes, og patienten har brug for en vis hjælp fra andre. Demens i moderat/svær grad Patienten har brug for hjælp til helt almindelige aktiviteter. Personligheden og adfærden er ændret, og den demente ikke kan klare sig uden hjælp fra andre. Demens i svær grad I sygdommens sidste stadie er den den demente så påvirket af sygdommen, at det er nødvendigt med kontinuerlig pleje og overvågning. Patienten er nu fuldstændig afhængig af hjælp fra andre. Den demente er ude af stand til at lære nyt, og af gammel viden huskes kun brudstykker. For demente med Alzheimers sygdom gælder det, at nogle ændrer sig psykisk, bliver urolige, mistænksomme, jaloux og vredladne. Nogle får hallucinationer. Den demente kan helt miste evnen til at leve i eget hjem og må bo på plejehjem. 5. Mulig behandling: Man kan ikke behandle en patienten fri fra demens, men man kan lindre sygdommen med nogen godkendte midler, også kan man også bedre det ved at tage billeder af familie medlemmer, og sætte dem op i patientens lejlighed, så patienten kan prøve at huske hvem det var, Lavet af Rasmus Harlev Jørgensen

5 Skizofreni 1. Hvad er det: - Skizofreni er en psykisk sygdom, som giver psykologiske forstyrrelser. Disse psykologiske forstyrrelser kan bl.a. være vrangforestillinger, hallucinationer m.m. - Er blevet beskrevet som spaltet personlighed. Dog har det ingenting med flere personligheder at gøre, men som om at følelser og fornuft er adskilt hos den syge. - Hjernesygdom 2. Typer: - Hallucinationer: o Oplever sanseindtryk, som andre mennesker ikke har. Høre stemmer, uden der er nogen personer i nærheden Se syner - Vrangforestillinger: o Kan f.eks. lytte til radioen og tro at radioen giver kodede beskeder, som er møntet præcist på ham/hende. o Kan tro man er i livsfare pga. forfølgelse af en fremmed efterretningstjeneste. o Det kan godt være noget udenfor personen, som udløser den fejlagtige opfattelse. - Psykotisk tilstand: o Præget af både hallucinationer og vrangforestillinger. o Personen selv ser ikke det unormale i disse tanker o Oplevelserne deles ikke af omgivelserne - Illusion: o Misforstået oplevelse af en faktisk ydre påvirkning. o Den syge ser noget, men opfatter det som noget helt andet end det, en rask person gør. 3. Årsag: - Både psykologiske og biologiske - Fejludvikling i hjernen allerede i fosterlivet eller kort tid efter fødsel - Genetisk sårbarhed - Hashmisbrug og misbrug af andre stoffer - Miljøændringer 4. Symptomer: - Symptomerne kan være uklare i starten, hvilket kan gøre det svært at stille en diagnose. - Ændringer i personens adfærd: o Social tilbagetrækning o Tab af kontakt med virkeligheden o Tab af madlyst o Manglende personlig hygiejne o Vrangforestillinger o Hallucinationer - Den syge hører typisk ting, som ikke er der. Personen har en følelse af at blive kontrolleret af kræfter udenfor sig selv.

6 - Taler evt. med imaginære personer - Kan bruge ulogiske sætninger og uforståelige ord - Kan miste kontrollen i vrede og udøve vold mod en oplevet trussel - Kan også være passive, uden bevægelser eller følelser og svinge mellem disse ekstreme udtryksformer. o Adfærden er ofte uforudsigelig. - Mister ofte deres interesser og initiativ. Forsømmer sig selv. - Kan miste interesse og gå helt i stå, hvor de tidligere har været aktive og interesseret i mange ting. 5. Forløb/grader: - Hos nogle er hjerneforandringerne fremskridende. Dvs. de bliver værre og værre, jo længere tid sygdommen varer. - Sygdommen er lige hyppig blandt mænd og kvinder 6. Mulig behandling og/eller konsekvenser: - Det første middel mod psykose var klorpromazin - Antipsykotisk medicin o Kan dog medføre muskelstivhed (parkinsonisme), vægtøgning - Konsekvenser: o Fravælge betydningsfulde aktiviteter o Livsstilsændringer Begynder måske at ryge mere Misbrugslidelser Typer / årsag: Der er mange forskellige typer af misbrugslidelser. Både psykiske, fysiske og sociale. Forskellige typer er svært at uddybe. Alle lidelserne kommer af en årsag, og årsagen er den samme ved alle lidelser. Man har haft et misbrug og er blevet påvirket negativt af det. Det hele vil starte med stoffer, Ludomani, Internet afhængighed osv. Symptomer: Hvis man har været ude i et misbrug, vil det kunne vise sig ved at man ændre adfærd. Man kan måske få det svære, ved at omgås mennesker, få angst, blive deprimeret, få koncentrationsbesvær osv. Man kan også få motorikbesvær, i forbindelse med stofmisbrug. Symptomerne kan også gå ud over andre. Ens medmennesker kan også blive ramt af det. Forløb / Grader: Det kan selvfølgelig komme i forskellige omfang. Man kan være meget påvirket af ens fortid eller nutid for den sags skyld. Nogle mennesker mærker man det ikke på, hvor man ved andre ser et helt andet menneske. Forløbet med at man bliver skadet, som regel psykisk, kan variere med i længde. Det kan tage op til mange år, før man selv mærker at der er sket noget. Behandling: Behandlinger til misbrugslidelser, vil typisk være at terapiforløb, hvor man kan blive udredet. Det kommer an på hvad det er og hvor slemt det er. Hvis det udvikler sig til en kronisk psykisk lidelse, så vil det være svært at komme over.

7 Anoreksi Typer af sygdommen: Ud over anoreksi er der også bulimi og tvangsspisning/overspisning. Alle sammen er spiseforstyrrelser. Årsag til sygdommen: Årsagen til at man udvikler spiseforstyrrelser kan være fordi man har en forvrænget opfattelse af ens krop. Man kan synes at man er tyk når man kigger i spejlet, men i virkeligheden er det ikke tilfældet. Man har en frygt for at blive fed/overvægtig. Det sker typisk i teenageårene da det er der kroppen forandres fysisk og der kommer psykiske og sociale udfordringer. Man kan derfor have et behov for at kontrollere ens vægt og man starter derfor typisk anoreksien med en slankekur. Perfektionist spiller også ind, da man aldrig bliver tilfreds. Hos 15 år raske unge i de danske skoler er det over 50 % der synes de vejer for meget og kun 10 % af dem er rent faktisk overvægtige. Når folk begynder at få det begynder de typisk også at få skoleproblemer og de kan have depressioner. 90 % af dem der har anoreksi er unge piger og kvinder. Symptomer: Man begynder at spise mindre og undgår fed mad Overdreven motion og fysisk aktivitet vægttab tvinge sig selv til at kaste op når man har spist man springer måltider over og spiser ikke når man er sulten man gemmer mad man skærer maden i små stykker og flytter det på ens tallerken så det ligner man har spist Man undgår at spise sammen med andre Undersøger hele tiden sin krop i spejlet og ens vægt Ved anoreksi tænker man ikke på andet end hvor meget man vejer og hvordan man ser ud. Man bliver besat tanker omkring vægt og spisning. Man har en frygt for vægtstigning og selv det mindste kan være nok til at man begynder at kaste op. Forløb: Tit kommer det snigende og der kan gå måneder før en selv og familie/pårørende finde ud af at man har det. Men det kan også starte pludseligt. Ens spisevaner og holdninger til mad ændrer sig. Man begynder at begrænse sit udvalg af mad og spise mindre. Fysisk aktivitet og motion begynder at blive overdrevet og man er opsat på at tabe sig. Man begynder at kaste op når man har spist fordi man føler sig oppustet og utilpas. I sidste ende bliver man underernæret og man har ikke længere kræfter tilbage i kroppen og man bliver træt og mangler energi. Behandling: Ved behandling er der fokus på at stabilisere fødeindtagelsen og vægten. Det sker via en ugentlig vægtøgning med kontrol ugentligt. Man prøver også på at dæmpe personens fysiske aktivitet. Man får familierådgivning og terapi/gruppeterapi. I nogle tilfælde er man nødt til at blive indlagt på en børne- og psykiatrisk afdeling. Hvis man kommer i gang med en behandling tidlig i sygdommens forløb kan man godt redde personen. Børn og unge som kommer i behandling har en større mulighed for at blive raske i forhold til voksne. Sygdommen kan blive kronisk via stofskiftet i kroppen ved sult, hvor hormoner og stofskiftet ændrer sig. Det gør at tilstanden kan forsætte. Man kan også blive social isoleret fordi man udelukkende tænker på mad og vægten. Det gør at ens interesseområde indskrænkes. Hvis man ikke får hjælp kan man i værste fald dø af sygdommen da man bliver ved med at tabe sig uden at indtage noget mad, da man kaster det op igen. Af Caroline