Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Februar 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Dialysen medicinsk afsnit M 36 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dialyseafsnittet er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Dialyseafsnittets daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. For yderligere oplysninger om Dialyseafsnittet. Se under overskriften: Præsentation af afsnittet. Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, læger, sekretærer, servicemedarbejder, dialyseteknikere, og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Desuden er der sygepleje- og lægestuderende. Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje hvor hver patient er tilknyttet tre ligestillede sygeplejersker og en kontaktlæge. Hver sygeplejerske er tilknyttet 5 8 patienter. Det tilstræbes at patienter passes af en deres primære sygeplejersker. Der er stuegang 1-3 gange hver uge. Patient kategorier Vi yder sygepleje til patienter inden for det nefrologiske speciale. Dialyseafsnittet fungerer som et ambulatorium, hvor vi modtager patienter, som har behov for akut eller kronisk hæmodialyse. Enkelte patienter er samtidig i peritonaldialyse. Vi udfører dialysebehandlinger for patienter med kronisk nyresvigt, mens vi udelukkende HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 9

2 dialyserer voksne med akut opstået dialysebehov. Patienterne kommer fra det gamle Viborg Amt inklusive Thy og Mors, samt Silkeborgområdet. Patientgruppen er meget forskelligartet. Nogle er unge, mange er ældre, nogle bor i bolig med ægtefælle og klarer sig selv i hverdagen, andre bor i plejebolig eller er på anden vis afhængig af hjemmeplejen. Nogle får hjælp til hele dialysebehandlingen, mens andre helt eller delvist varetager dialyser. Enkelte står selv for dialysebehandlingen i hjemmet. Fælles for patientgruppen er at de alle lider af terminalt nyresvigt og at de kun kan opretholde livet ved at modtage dialysebehandling. De fleste patienter er i dialyse 4 timer 3 gange om ugen. Enkelte patienter er på venteliste til nyretransplantation. De øvrige patienter kan forvente at være afhængige af dialyse resten af deres liv. Hyppige årsager til nyresvigt er: Diabetisk nefropathi Polycystisk nyresygdom Glomerolonephritis Pyelonephritis Medfødte misdannelser i urinvejene Erhvervede misdannelser, bl.a. prostatahypertrofi Langvarig indtagelse af håndkøbsanalgetika Nervesygdomme med forstyrret blærefunktion Akut nyreinsufficiens Nefrosclerose på baggrund af hypertension Myelomatose Uanset hvordan nyresvigtet er opstået vil det kliniske billede være præget af symptomerne på uræmi, som er konsekvensen af den manglende nyrefunktion. Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet. Centrale kliniske problemstillinger Vi yder sygepleje til patienter inden for det nefrologiske speciale. I et tværfagligt samarbejde med patienten i centrum behandler og lindrer vi de symptomer, som den enkelte patient har. Sygeplejens fokus er pleje og behandling af patienter med akut og kronisk nyresvigt, hvor vi er opmærksomme på at sætte patienten og ikke teknikken i centrum for sygeplejen. Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter med: Komplikationer i forbindelse med dialyse Blodtryksfald Kramper Hovedpine Problemer med dialyseadgangsvejen Uræmi, herunder Overvældende træthed Hudkløe Nedsat appetit Kvalme Ødemer HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 9

3 Dyspnø Væskerestriktioner Acidose Anæmi Abnorm blødningstendens Forstyrrelser i kalkstofskiftet, herunder Kostrestriktioner Aterosclerose Osteoporose Infektioner, herunder Feber Cerebral påvirkning/konfusion Forebyggelse og behandling af infektion ved dialyseadgangsveje Desuden sygepleje til Patienten i krise Patienten med kronisk sygdom Patienten med amputation Patienten i immunsuppressiv behandling Patienten i kemoterapi/strålebehandling Patienten med neuroser Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet og sygeplejens fokus. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Ved stuegang planlægges og justeres behandlingen til de enkelte patienter i samarbejde med lægerne. Stuegangen varetages af de nefrologiske overlæger/specialæger, som vi har til fælles med Nyremedicinsk afsnit M12.2 og Nyreambulatoriet. Lægerne tilser desuden nefrologiske patienter på Intensivt afsnit I 25. Hver fredag deltager dialysen sammen med Nyreambulatoriet i eftermiddagskonferencen på M12.2, så weekendens og den følgende uges arbejde kan planlægges. I forbindelse med indlæggelser og undersøgelser samarbejder vi med Nyremedicinsk afsnit M12.2, som også er dialysepatienternes stamafdeling. Dialysepatienterne har åben indlæggelse på M12.2. Anlæggelse af dialysefistler og permanente dialysekatetre varetages af de karkirurgiske læger, som forinden vurderer hvilken dialyseadgangsvej, der er relevant for den enkelte patient. En gang om måneden mødes de nefrologiske og karkirurgiske overlæger til fistelkonference, hvor de drøfter patienter med fistelproblemer. Akutte dialysekatetre anlægges af anæstesien, som også har ansvaret for at kontrollere at kateteret er placeret korrekt. Vi tager jævnligt blodprøver fra dialysepatienterne og samarbejder med Klinisk Biokemisk afdeling omkring blodprøver og EKG, samt blodtransfusioner. Vi samarbejder med Billeddiagnostisk/fysiologisk afsnit om ultralydsundersøgelser og ballonudvidelser (PTA) af dialysefistler. Vi samarbejder med Nyreambulatoriet om de patienter, som skal starte i hæmodialyse, om patienter, som kombinerer hæmodialyse og peritonaldialyse og HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 9

4 om transplanterede patienter. Vi samarbejder med Intensivt afsnit I25 om patienter, som skal i akut dialyse samtidig med at de har behov for intensiv sygepleje. Vi samarbejder med hjertemedicinsk afsnit om hjertepatienter, som skal overvåges med telemetri under dialyserne. Disse patienter dialyseres på hjerteafsnittet. Vi samarbejder med hjemmeplejen/hjemmesygeplejen om de patienter, som bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i øvrigt er tilknyttet hjemmeplejen. Vi samarbejder med sårcenteret og hjemmesygeplejen om de patienter, som har behandlingskrævende sår. Vi samarbejder desuden med diætisten, om de patienter, som har behov for hjælp til at overholde kost- og væskerestriktioner eller indtage en sufficient kost. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Afsnittet tilbyder hæmodialyse til patienter med dialysebehov. Behovet opstår når patienten ikke længere kan udskille overskydende væske eller affaldsstoffer. Der er mange forskellige årsager til at patienterne oplever nyreinsufficiens, se afsnit om patient/borger kategorier. Vi yder sygepleje til patienter med akut opstået nyreinsufficiens, hvor det akutte patientforløb kan ende med at patienten helt eller delvist genvinder nyrefunktionen, men forløbet kan også ende med at patientens dialysebehov bliver kronisk. En stor del af patienterne har været nyresyge i mange år og har gennem en årrække været fulgt af vores læger i Nefrologisk ambulatorium, hvor den progredierende nyreinsufficiens efterhånden medfører behov for dialyse. Flere af patienterne har været i peritonaldialyse, der som udgangspunkt er mere skånsom for patienterne, men har at forskellige årsager måttet opgive peritonaldialysen. En del af patienterne har tidligere været transplanteret men har afstødt nyren og har igen behov for dialyse. Andre er i dialyse mens de venter på at blive transplanteret. Når patienterne starter i dialyse har de ofte været igennem et forløb, hvor de mere eller mindre akut er overgået til hæmodialyse. De nye patienter er derfor ofte i en krisefase, hvor de selv og familien skal acceptere at patienten fremover skal i dialyse i 4 timer 3 gange om ugen, og at de skal efterleve nogle andre retningslinjer vedrørende kost og væskeindtag, end de hidtil har været vant til. For nogle patienters vedkommende handler en stor del af sygeplejen om at hjælpe patienten til at acceptere sin situation og finde en ny hverdag. I starten er der ofte dialysetekniske vanskeligheder med akutte katetre og nye fistler. Andre patienter har været i dialyse i en årrække og er i en stabil periode, hvor sygeplejen mest fokuserer på at bevare fistlen bedst muligt og få dialyserne til at forløbe så problemfrit som muligt. Her ligger en stor pædagogisk opgave i sygeplejen i forhold til at motivere patienterne til at tage ansvar for deres egen sundhed. Det er ofte svært for patienterne at integrere kost- og væskerestriktioner, brugen af fosfatbindere og tilstrækkelig motion i hverdagen. Desuden er fokus på at inddrage patienterne mest muligt i behandlingen. Endelig er der de patienter hvis grundsygdom er så fremskreden, at de er i et terminalt forløb, og hvor det dialysemæssige bliver sekundært i forhold til det øvrige sygdomsbillede. HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 9

5 Her er fokus ikke så meget på det pædagogiske eller dialysemæssige, men mere på lindring af patientens lidelser. Ofte skal der ikke meget til før de stabile patienter bliver terminale. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende følges med en klinisk vejleder/sygeplejerske (evt. andet plejepersonale) i udvalgte arbejdssituationer. Observere og reflektere over sygeplejerskens arbejdsområde Patientkontakt Grundlæggende sygeplejehandlinger, observationer ved normale tilstande samt ved afvigelser og indsamling af fysiologiske data, herunder måling af f.eks. vægt, BT, puls, evt. temperatur, urinstiks, saturation mm. Forberedelse, gennemførelse og afslutning af dialyse, samtaler, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, stuegang, medicinadministration mm. Udføre korrekt håndhygiejne, udvise korrekt uniformsetikette og have kendskab til retningslinjer herfor på e-dok. Kendskab til EPJ og kardex Indlede en patientkontakt og foretage en dataindsamling af patientens oplevelse af egen krop og det at være patient Indlede en patientkontakt Patientens oplevelse af egen krop og det at være patient, f.eks.: o At være kronisk syg og afhængig af dialysebehandling o At være underlagt væske- og kostrestriktioner o at have behov for hjælp til f.eks. ernæring eller udskillelse o hvilken betydning påklædning har for patienten i forhold til udførelse af sygeplejen o Tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, vaner, ønsker og blufærdighed i forbindelse med plejen Udviklings- og forskningsområder og tiltag Udvikling af limited care og empowerment i sygeplejen Løbende redigering og udarbejdelse af nye sygeplejeinstrukser Udvikling af primær sygepleje Motions betydning for patienternes rensning og bevarelse af helbred Undersøgelse af angiotensin II's virkning på restnyrefunktionen. (Saphir) Undersøgelse af virkningen af henholdsvis Etalpha og Zemplar på PTH og calciumfosfatstofskiftet (SHPT) Se også hjemmesiden Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklingsog forskningsmetoder På Dialyseafsnittet kan den studerende bl.a. se og / eller anvende nedenstående metoder. Sygeplejeprocessen Patientresuméer Sygeplejefaglig sparring HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 9

6 E-dok EPJ Patientvejledninger Retningslinjer omkring transfusion Hygiejnemappen Den motiverende samtale Kosthåndbogen Sårhåndbogen Refleksion skriftlig og mundtlig Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sondeanlæggelse og temperaturmåling jf. sygehusets hjemmeside Interessegrupper med fagligt fokus Kontaktsygepleje Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Dialyseafsnittet har en klinisk vejleder, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Navn, telefonnummer og mailadresse findes her: +i+afdelingerne/dialyseafsnittet?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning sendes et velkomstmail til den studerende. Første dag i klinisk undervisning gives introduktion til afsnittet af klinisk vejleder. En af de første dage afholdes forventnings og planlægningssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den enkelte studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for den kliniske undervisning. Den enkelte studerende har hovedansvaret for sin individuelle studieplan, denne diskuteres og justeres sammen med klinisk vejleder. Der er kontaktsygepleje i afsnittet og den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder få tildelt patienter afhængig af studiefokus. Der tilstræbes nogen grad af kontinuitet i forhold til patientforløbet. Vejledningen vil tage udgangspunkt i aktiv deltagelse fra den studerende, ud fra dennes forudsætninger. I forhold til den dialyserelaterede sygepleje vil den studerendes indsats i starten være af observerende karakter, senere forventes den studerende at deltage mere selvstændigt. I det daglige er der mulighed for løbende dialog og diskussion af relevant karakter. HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 9

7 Der vil være mulighed for at følge patienter til undersøgelser/behandlinger udenfor afsnittet og følge tværfaglige samarbejdspartner, hvor det er studierelevant. Det tilstræbes, at den kliniske vejleder er i afsnittet sammen med den studerende. Både i dagvagter og aftenvagter. Den studerende vil også komme til at følges med de øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afsnittet. Alle i personalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed for læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi tilbyder klinisk undervisning på et ambulatorium med et udviklende og spændende speciale, hvor der er mange lærerige udfordringer. De studerende vil blive konfronteret med begreberne kronisk sygdom, krise og sorg, hvor de blandt andet må lære deres egne grænser at kende. Samtidig kan de lære en del af patienters måde at forvalte deres liv med en eller flere alvorlige og ofte livstruende sygdomme på. Alle i dialyseafsnittet er interesserede i at have studerende i afsnittet og alle er åbne for at besvare spørgsmål og lære fra sig. De interesserer sig for undervisning og har en stor viden indenfor både den almene og speciale sygeplejen og vil derfor være i stand til at besvare spørgsmål, finde relevant litteratur og vejlede på forskellige niveauer. Personalet vil gerne medinddrage den enkelte studerende i praksisfællesskabet med henblik på læring. Afsnittet råder over et personalerum, og et kontor, som begge kan anvendes til fordybelse og refleksion. Afsnittet stiller computer til rådighed i den kliniske undervisning. Der er PC med netadgang på alle stuer. Afsnittet råder over relevant litteratur som den studerende er velkommen til at kopiere fra. For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet Tager et medansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Er opsøgende og udforskende Er åben og kritisk overfor andres og egen praksis Bruger sine sanser, kan beskrive sine oplevelser, analyserer og reflekterer over praksis Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Oplever og kan håndtere, at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Er hovedansvarlig for sin faglige og personlige udvikling i den kliniske undervisning Er villig til at involvere sig som menneske - bruge sin indlevelsesevne og vise engagement Sætter sig ind i den teoretiske viden, der er relateret til konkrete kliniske handlinger Læser den opgivne litteratur og inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 9

8 Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: Elektronisk studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder forskellige studiemapper, som den studerende skriver i Individuel klinisk studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Den tilknyttede kliniske vejleder og teoretisk underviser har adgang til at følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 9

9 Opgivet pensum er på 45 sider. Derudover søger den studerende selv supplerende litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e-portfolien. Agnholt, H, Galsgaard, I, Schlosser M et al. (2008) Dialysepatienter lider af kronisk træthed Sygeplejersken nr. 3 (10 sider) Frøjk, M (2000) At være nyrepatient. I: Ramhøj m.fl. (Red.) Klinisk sygepleje 2 praksis og udvikling. Akademisk Forlag. Side (22 sider) Madsen, L D (2007) Etikette i sygepleje. I: Pedersen, S (red.) Sygeplejebogen del. Gads Forlag, 2.udg. (16 sider) Tellervo, Jorit (2003) Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed. Sygeplejersken (Nr. 12) (2 sider) I alt 50 sider. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagt studieaktivitet: Indlede patientkontakt og foretage dataindsamling. Dokumenteres i eportfolio Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 9