Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2012 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Dialysen, medicinsk afsnit M 36 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dialyseafsnittet er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Dialyseafsnittets daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. For yderligere oplysninger om Dialyseafsnittet se under overskriften: Præsentation af afsnittet. Samarbejdsrelationer På afsnittet er ansat sygeplejersker, sekretærer, servicemedarbejdere og teknikere. I hverdagen samarbejder sygeplejerskerne derfor hovedsageligt monofagligt. Derudover samarbejder vi tværfagligt med læger, sekretærer, servicemedarbejdere og teknikere. Desuden er der sygepleje- og lægestuderende. Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje, hvor hver patient er tilknyttet to sygeplejersker og en kontaktlæge. Hver sygeplejerske er tilknyttet 5 8 patienter. Det tilstræbes at patienter passes af en deres primære sygeplejersker. Der er stuegang 1-3 gange hver uge. Patient kategorier Vi yder sygepleje til patienter inden for det nefrologiske speciale. Dialyseafsnittet fungerer som et ambulatorium, hvor vi modtager patienter med akut eller kronisk nyresvigt og dermed behov for dialyse. De er afhængige af at få renset deres blod for affaldsstoffer og få fjernet overskydende væske i kroppen. De kommer til behandling 2-4 gange om ugen, dog for de flestes tilfælde 3 gange. Hver dialysebehandling varer 3-4 timer, oftest 4 timer. Udover selve dialysen bruges der tid på at opstarte og afslutte behandlingen. Vi modtager udelukkende voksne patienter Årsager til nyresvigt kan være: Diabetisk nefropati Hypertensiv nefrosklerose HR, uddannelse Side 1 af 13

2 Arteriosklerotisk nefropati Polycystisk nyresygdom Glomerolonephritis Tubulointerstitiel nefropati Medfødte misdannelser i urinvejene Langvarig indtagelse af håndkøbsanalgetika Myelomatose Det kliniske billede på nyresvigt er uræmi. Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet. Centrale kliniske problemstillinger Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter med: Komplikationer i forbindelse med dialyse, herunder Blodtryksfald Kramper Hovedpine Problemer med dialyseadgangsvejen Uræmi, herunder Overvældende træthed Hudkløe Nedsat appetit Kvalme Væske- og kostrestriktioner Forstyrrelser i calcium/fosfatstofskiftet Desuden sygepleje til: Patienten i krise Patienten med kronisk sygdom Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet og sygeplejens fokus. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Ved stuegang planlægges og justeres behandlingen til de enkelte patienter i samarbejde med lægerne. Stuegangen varetages af de nefrologiske overlæger/speciallæger, som vi har til fælles med afsnit for nyre- og infektionssygdomme, M13.1 og Nyreambulatoriet. Lægerne tilser desuden nefrologiske patienter på Intensivt afsnit I 25. Hver fredag deltager dialysen sammen med Nyreambulatoriet i eftermiddagskonferencen på M13.1, så weekendens og den følgende uges arbejde kan planlægges. I forbindelse med indlæggelser og undersøgelser samarbejder vi med M13.1, som også er dialysepatienternes stamafdeling. Dialysepatienterne har åben indlæggelse på M13.1. Anlæggelse af dialysefistler og permanente dialysekatetre varetages af de karkirurgiske læger, som forinden vurderer hvilken dialyseadgangsvej, der er relevant for den enkelte patient. En gang om måneden mødes de nefrologiske og karkirurgiske overlæger til fistelkonference, hvor de drøfter patienter med fistelproblemer. Akutte dialysekatetre anlægges af anæstesien, som også har ansvaret for at kontrollere HR, uddannelse Side 2 af 13

3 at kateteret er placeret korrekt. Vi tager jævnligt blodprøver fra dialysepatienterne og samarbejder med Klinisk Biokemisk afdeling omkring blodprøver, EKG og blodtransfusioner. Vi samarbejder med Billeddiagnostisk/fysiologisk afsnit om ultralydsundersøgelser (Doppler) og ballonudvidelser (PTA) af dialysefistler. Vi samarbejder med Nyreambulatoriet om de patienter, som skal starte i hæmodialyse samt om patienter, der kombinerer hæmodialyse og peritonealdialyse. Vi samarbejder med Intensivt afsnit I25 om patienter i akut dialyse. Vi samarbejder med hjertemedicinsk afsnit om hjertepatienter, som skal overvåges med telemetri under dialyserne. Disse patienter dialyseres på hjerteafsnittet. Vi samarbejder med hjemmesygeplejen om de patienter, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i øvrigt er tilknyttet hjemmeplejen. Vi samarbejder med Sårcentret og hjemmesygeplejen om de patienter, der har behandlingskrævende sår. Vi samarbejder med diætisten, om de patienter, der har behov for hjælp til at overholde kost- og væskerestriktioner eller indtage en sufficient kost. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer De patientsituationer, du skal arbejde med, handler om: At være indlagt At være patient At være syg At opleve lidelse At være afhængig af hjælp At modtage hjælp Patientforløb tager udgangspunkt i, at du samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje samt dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig på og af At holde kropstemperaturen indenfor normale grænser At holde kroppen ren og velsoigneret samt beskytte hud og slimhinder At kommunikere med andre ved at give udtryk for følelser, behov, frygt osv. At bevare personlig integritet, herunder at dyrke sin tro At have opmærksomhed på sociale og intellektuelle aktiviteter At lære, opdage og stille den nysgerrighed, som sædvanligvis fører til viden og (Dansk Sygeplejeråd, 2000) Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. HR, uddannelse Side 3 af 13

4 Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer m.m. 2. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5. Personlig hygiejne: Nedre toilette Hudpleje Observation af negle Gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten fx i forhold til inkontinens, begyndende decubitus, kathetre, diabetiske fodsår. Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respiration Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration. Kan vurdere respirationen ud fra frekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektorat prøver Forebygge smittespredning Korrekt rengøring af inhalationsmasker Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnoe for herved at yde psykisk pleje til patienten Kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration eksempelvis feber, angst, astma og stase/overhydrering Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet eksempelvis ødemer, dyspnø, hyper- eller hypotension Måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper/kompressionsforbindinger HR, uddannelse Side 4 af 13

5 Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Har viden om kostrestriktioner til dialysepatienter og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Har viden om diabeteskost og kan vejlede patienten i hensigtsmæssig kost Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Observere patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener som mundtørhed eller svamp Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt eksempelvis til småtspisende eller patienter med kvalme Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen eksempelvis støtte/guidning i at spise eller made patienten Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til udskillelse Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan stixe en urin og handle ud fra observationerne Kan måle, opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de gældende retningslinier Vurdere behovet for urinkolbe/bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer herunder forebygge obstipation Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning herunder de hygiejniske principper for nedre toilette. Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika med vægt på akut og kronisk smerte samt forskellige typer analgetika Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning, samt varetage de hygiejniske principper Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning HR, uddannelse Side 5 af 13

6 Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed gennem mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau samt være bevidst om de pædagogiske overvejelser i denne forbindelse Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med eksempelvis måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære og forebygger komplikationer Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet Kan forebygge følger af immobilitet så som decubitus, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til søvn/hvile under hensyntagen til individuelle behov Legemstemperatur: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler mest mulig velvære trods feber samt sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Hud og slimhinder: Kan observere og vurdere patientens hud og slimhinder Har kendskab til hudpleje og kan vurdere behovet herfor Kan assistere ved forbindskift af sår Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient, medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. HR, uddannelse Side 6 af 13

7 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens sociale forhold, levevilkår, livsstil, vaner, sygeanamnese og kulturelle baggrunde. Data kan komme fra: Patienten pårørende/ bekendte papirjournal EPJ primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks. EPJ 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ifht. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp Ift. samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken samarbejdsrelationer og tværfaglige og tværsektorielle forhold for eksempler på samarbejdspartner. 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, hydreringstilstand, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og blodsukker. Foretage forbindskift ved dialysekateter og anlægge dialysenåle. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive HR, uddannelse Side 7 af 13

8 Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje o opredning af dialysestol o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til de patientforløb, du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om aktuelle indsatsområder i afdelingen vedrørende udvikling. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklingsog forskningsmetoder På Dialyseafsnittet kan den studerende bl.a. se og / eller anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen Patientresuméer Sygeplejefaglig sparring E-dok EPJ Patientvejledninger Hygiejnemappen Den motiverende samtale Kosthåndbogen Sårhåndbogen Refleksion skriftligt og mundtligt Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Interessegrupper med fagligt fokus Kontaktsygepleje Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Dialyseafsnittet har to kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Navn, telefonnummer og mailadresse findes her: r/sygeplejerske/klinisk+undervisning/undervisning+og+vejledere+i+afdelingerne/dialyseaf snittet? I HR Uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at HR, uddannelse Side 8 af 13

9 varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: r/sygeplejerske Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning sendes en velkomstmail til den studerende. Første dag i klinisk undervisning gives introduktion til afsnittet af klinisk vejleder eller en af de andre sygeplejersker i afsnittet. En af de første dage afholdes forventnings- og planlægningssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den enkelte studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for den kliniske undervisning. Den enkelte studerende har hovedansvaret for sin individuelle studieplan, denne diskuteres og justeres sammen med klinisk vejleder. Der er kontaktsygepleje i afsnittet og den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder få tildelt patienter afhængig af studiefokus. Der tilstræbes nogen grad af kontinuitet i forhold til patientforløbet. Vejledningen vil tage udgangspunkt i aktiv deltagelse fra den studerende. I forhold til den dialyserelaterede sygepleje vil den studerendes indsats i starten være af observerende karakter, senere forventes den studerende at deltage mere selvstændigt. I det daglige er der mulighed for løbende dialog og diskussion af relevant karakter. Der vil være mulighed for at følge patienter til undersøgelser/behandlinger udenfor afsnittet. Det tilstræbes, at den kliniske vejleder er i afsnittet sammen med den studerende. Den studerende vil få en ugentlig følgedag med sin vejleder og vil de andre dage følges med de øvrige sygeplejersker. Alle i personalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed for læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du arbejder undersøgende og opsøgende. Gennem positive forventninger til dig stilles der også krav til dig om at være motiveret, forberedt, engageret, have vilje til samarbejde og at du tager medansvar for din læring herunder aktivt anvender din e-portfolio og opfylder deltagelsespligt. Afsnittet råder over relevant litteratur. For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet Tager et medansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Er opsøgende og udforskende HR, uddannelse Side 9 af 13

10 Er åben og kritisk overfor andres og egen praksis Bruger sine sanser, kan beskrive sine oplevelser, analyserer og reflekterer over praksis Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Oplever og kan håndtere at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Er hovedansvarlig for sin faglige og personlige udvikling i den kliniske undervisning Er villig til at involvere sig som menneske - bruge sin indlevelsesevne og vise engagement Sætter sig ind i den teoretiske viden, der er relateret til konkrete kliniske handlinger Læser den opgivne litteratur og inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med at der afsættes min. 1 time sammenlagt om ugen til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Dette kan foregå både individuelt såvel som gruppevis. Det forventes at den studerende har forberedt sig. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Fælles refleksion hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: EPortfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af eportfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til eportfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes ugentlige evalueringer med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres. Der afholdes status- planlægningssamtale med deltagelse af den studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige HR, uddannelse Side 10 af 13

11 Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudover søger den studerende selv supplerende litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i eportfolien. Andersen, V. og Nielsen, E. (2006) Kap 4.2 Krise og krisereaktioner. I: Hæmodialysesygepleje. Fokusgruppen i samarbejde med Baxter s (8 sider) Agnholt, H. m.fl. (2008) Dialysepatienter lider af kronisk træthed. Sygeplejersken, nr 3 (7 sider) Agnholt, H. m.fl. (2006) Kap 4.4 Teori om compliance-noncompliance. I: Hæmodialysesygepleje. Fokusgruppen i samarbejde med Baxter s (9 sider) Bache, M. og Østerberg, B. (2005) Kap. 7 Mødet med eksistensens dilemmaer en opsummering. I: At være i verden med kronisk sygdom. Gyldendals Bogklubber. S (9 sider) Bache, M. og Østerberg, B. (2005) Kap. 8 At arbejde med mennesker med kronisk sygdom. I: At være i verden med kronisk sygdom. Gyldendals Bogklubber. S (7 sider) Basset, B. (2008) Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk Sygepleje. 2. del (Nielsen, B.K., red). Gads Forlag, Kbh 2. udgave. Side (35 sider) Birkler, J. (2009) Når etikken bliver synlig. I: Klinisk Sygepleje 23. årgang nr. 2 (9 sider) Brøbecher, H. og Delmar, C. (2007) Det relationelle møde og relationskompetence. I: Klinisk Sygepleje 21. årgang nr. 1 s (10 sider) Bur, T (2011) Kap. 6 Hæmodialyse. I: Dialyse (Eidemark I, Bro S red.). 3. udgave. FADL s Forlag s (20 sider) Det Regionale Dokumentationsråd (2009) Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland (15 sider) Eskesen, B. (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer. Sygeplejersken nr. 32 s (3 sider) Frøjk, M. (2000) At være nyrepatient I: Klinisk Sygepleje 2 Praksis og udvikling. (Ramhøj, HR, uddannelse Side 11 af 13

12 P., Egerod, I., Taleman, J., red.) Akademisk Forlag s (22 sider) Grum, M.N. (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk Sygepleje årgang 22 nr. 3 s (11 sider) Hansen M. og Swiatek F. (2011) Kap. 8 Vaskulære adgange til hæmodialyse. I: Dialyse (Eidemark I, Bro S red.). 3. udgave. FADL s Forlag. s (15 sider) Hawthorn J og Espersen B.T. (2001) Når patienten har kvalme og kaster op. Munksgaard, København s og (23 sider) Knudsen, V.Z. (1999) Det relationelle forhold mellem patient og professionel interpersonelle relationer som udviklingsfelt i klinisk sundhedsarbejde. Klinisk Sygepleje 13. årgang nr. 2. s (11 sider) Kopp, R. (2008) Sygepleje til patienter med medicinske nyrelidelser. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk Sygepleje 2. del. (Nielsen, B.K. red.). Gads Forlag Kbh. s (30 sider) Larsen, B, Nørgård, M, W (2008) Kan ord mindske smerte? Klinisk sygepleje 22. årgang nr. 2, S (7 sider) Lorentsen, V (2003) Hvordan kan sykepleieren styrke pasientens håp? Sykepleien 91(21) s (4 sider) Maaløe, L og Poulsen I. (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard, København s , (21 sider) Nielsen, C. (2007) Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken nr. 17 (5 sider) Nissen, A, Kjeldsen, A (2006) Kap. 4.1 Komplekse relationer mellem den kroniske hæmodialysepatient og sygeplejersken. I: Hæmodialysesygepleje (Fokusgruppen i samarbejde med Baxter) s (15 sider) Post, L, Tørring, H (2006) Kap. 4.3 Mestring. I: Hæmodialysesygepleje (Fokusgruppen i samarbejde med Baxter) s (7 sider) Regionshospitalet Viborg. Kosthåndbogen. Afsnit omkring diæt ved nyresygdom, hæmodialysediæt og fosfat- og kaliumreducerede diæter. (10 sider) Saugstad. T. og Mach-Zagal. R.(red.). Sundhedspædagogik for praktikere. 2. Udgave Munksgaard I:Kap. 4 af Mach-Zagal, R. Sygehuset, patienten og pædagogikken. S (15 sider). Skiveren, J. og Frandsen J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken nr. 19 (9 sider) Sund-Levander, M. (2000) Når patienten har feber. Munksgaard, København. Kap 2, kap 5 og s (38 sider) Sørensen, U.A.B. (2007) Hygiejene. I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T., red.) Gads Forlag, København s (29 sider) HR, uddannelse Side 12 af 13

13 Temanummer om afføringsmidler (2005) Sygehusapoteket Viborg. Sygehuset hjemmeside (4 sider) Temanummer om hudpleje (2005) Sygehusapoteket Viborg. Sygehusets hjemmeside (4 sider) Temanummer om kvalme (2005) Sygehusapoteket Viborg. Sygehusets hjemmeside (4 sider) Temanummer om smertebehandling. Sygehusapoteket Viborg. Sygehusets hjemmeside (8 sider Wilkinson, J. (2000) Sygeplejeprocessen. I: Klinisk Sygepleje 1. Akademisk Forlag s (27 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: Udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 20/ Skolens godkendelse: HR, uddannelse Side 13 af 13