Fra forskning til innovation

Transkript

1 Fra forskning til innovation Hvad er effekten af støttemidler og hvad kan beskæringerne komme til at betyde? Oplæg ved Maria Theresa Norn, analysechef i DEA 1st Mile Netværksdag 12. februar 2016

2

3 Hvad betyder beskæring af FoI-ordninger? Kommer an på hvilken effekt ordningerne har Hvorfor yde offentlig støtte til private projekter? FoU kan ikke altid betale sig (nok) for virksomheder men er i samfundets interesse; derfor behov for en katalysator Men virker ordningerne efter hensigten?

4 Hvorfor er det svært at vurdere effekten? Virksomheder, som allerede er innovative og har gode samarbejdsrelationer, har nok større chance for at opnå støtte til nye projekter (Tordenskjolds soldater) Cherrypicking : satser bevillingsgivere på sikre kort? Selvforstærkende effekt: virksomheder søger om midler fordi de har kendskab til ordninger og hvordan man søger Hvad havde virksomheden / projektet gjort uden støtte? Hvor meget kan vi bruge evalueringer til? (ordning vs. system; data og metode; politisk ærinde)

5 Hvad er vi (=samfundet) interesseret i? Input additionalitet Output additionalitet Adfærdsadditionalitet Virksomheder investerer mere i FoI-aktiviteter, end de ellers havde gjort Virksomheder genererer mere innovation, end de ellers havde gjort De får nye relationer, ændrer adfærd, opbygger innovationskapacitet mv.

6 Hvad ved vi? Betyder offentlig støtte at.. virksomheder investerer mere (ikke mindre) i FoI? Uklart. Ikke altid men nogle gange gør de.. de genererer mere innovation her og nu? Igen, lidt uklart. Men det ser det ud til, at de gør.. de ændrer adfærd (dvs. mere innovative på sigt)? Ja, det gør de vist men det er svært at påvise Jf. Czarnitzki & Lopes Bento 2012 evalueringer er generelt mere positive

7

8 Fra forskning til innovation (DEA & DI 2014) Savnede et samlet blik på offentlige, erhvervsrettede FoI-ordninger fra virksomheders perspektiv Anledning: etablering af Innovationsfonden

9 de store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkeligt omfang til vækst og jobskabelse i virksomhederne. Der skabes for få nye job på baggrund af ny viden og forskning. For mange innovations- og forskningsprojekter bliver ikke kommercialiseret, tilstrækkeligt modnet eller implementeret i stor skala, men bliver ved gode prototyper og demonstrationsprojekter. Danmark Løsningernes land (2012)

10 Virksomheder behandles som en sort boks Det politiske mål er at skabe vækst og arbejdspladser Men virksomheder har fyldt overraskende lidt i design og evaluering af ordninger DEA & DI 2014

11 Spørgsmål Hvorfor går virksomheder ind i offentligt støttede projekter? Hvordan oplever/bruger de "paletten" af ordninger? Hvordan vælger de hvilke projekter, de går ind i? Hvornår lægger de et stort engagement i disse projekter? DEA & DI 2014

12 Undersøgelsen Surveyundersøgelse blandt ca. 400 virksomheder Interviews med 28 virksomheder Møder med myndigheder, interesseorganisationer mv. Dokumentstudier (forskning, evalueringer, rapporter mv.) DEA & DI 2014

13 Baseret på figur i FIVU Danmark Løsningernes land DEA & DI 2014

14 Hvad motiverer virksomhederne? 1. Styrkede muligheder for banebrydende innovation Plante nye træer ikke plukke lavthængende frugter Et godt resultat er ikke nødvendigvis = produkt/prototype 2. Flere, mere langsigtede, mere risikofyldte projekter FoU-budgetter er ofte bundet til mere kortsigtet udvikling Støtte > gearing af privat investering + risikodeling 3. Sekundære motivationsfaktorer Fx styrket kontakt til forskere, rekruttering, signalværdi, understøtte uddannelsesinstitutioner, medarbejderpleje mv. DEA & DI 2014

15 En god investering Succesfuldt FoUsamarbejde é innovationsperformance * é økonomisk performance *2 Collaboration with public research institutions é produktinnovation *3 é omsætning fra nye produkter *4 E.g. * Abramovsky et al. 2008; Becker & Dietz 2004; Belderbos et al. 2003; Sampson 2007; *2 Frenz & Ietto-Gillies 2009; Gemünden et al. 1992; Laursen & Salter 2006; Love & Roper 2004; *3 Freel & Harrison 2006; Huang & Yu 2011; Robin & Schubert. 2013; *4 Belderbos et al. 2004; Lööf & Broström 2008

16 Hvordan vælger virksomheder projekter? Både ad hoc tilgange og strategiske tilgange Store virksomheder er dog blevet mere selektive Forskellige ordninger til forskellige mål Hele paletten fra forskerstyret grundforskning til teknologiudvikling og demonstrationsprojekter er vigtig Større partnerskaber: langsigtet forskning, prækompetitiv FoU, samle værdikæden, ændre regulering osv. Fokuserede projekter: indhegning til mere markedsnære projekter (fx afprøve nye materialer, løse problemer, udvikle prototype, pilotfacilitet mv.) med få & udvalgte partnere DEA & DI 2014

17 Hvad går galt? (for det gør det ret tit) The usual suspects Forskellige tidshorisonter Forskellige målsætninger Konflikter over IPR & værdiansættelse Bureaukrati

18 Hvad kan ellers gå galt? Manglende oversættelse Se DEA debatoplæg januar 2015

19 Hvad kan ellers gå galt? Ad hoc ledelse / manglende engagement... companies collaborations with universities are often pursued in an ad hoc, piecemeal manner, led by individual initiatives rather than any corporate strategy. Managers who would never dream of leaving their customer or supplier relationships to chance may take an ad hoc approach to their university relationships resistant reluctant existent compliant committed compelled Perkmann & Salter 2012

20 Nogle af udfordringerne Stort politisk fokus på store projekter og partnerskaber men det er ikke altid det rette middel Stort fokus: vigtigt at levere varen (= sikre kort) For mange krav til deltagere, form mv. i det hele taget > kunstige/ skizofrene projekter, manglende commitment, uproduktive møder og koordinering mv. In kind vs in cash hvad er god medfinansiering? Nogle anbefalinger.. DEA & DI 2014

21 Paletten af ordninger Paletten af ordninger Fasthold bredde fra grundforskning til demoprojekter Harmonisering af administration og koordinering mellem fonde/råd Rammerne for samarbejdet Bedre balance mellem midler til ph.d. vs. postdoc/vip; ph.d. er ikke altid optimalt i udviklingsprojekter Mindre fokus på medfinansiering på papiret mere på reelt engagement DEA & DI 2014

22 Kom godt fra start Tidlig inddragelse undgå alibipartnere Bidrage til udformning (og dermed relevans) af projektet Afklare virksomhedens rolle ( light vs all in modeller) Tillid og effektiv forventningsafstemning er afgørende Forventningsafstemning (rollefordeling, leverancer, slutmål mv.) er ofte mangelfuld > kan kræve at bevillingsgiver træder ind DEA & DI 2014

23 Byg fleksibilitet ind i projektet Start småt så virksomheden kan skalere investering op Jo større usikkerhed, jo sværere at investere Feasibility tests kan muliggøre større investering Evt. finansiering til opfølgning på succesfulde projekter Kvalificeret opfølgning Bevillingsgivere skal blive bedre til at lukke projekter, ændre kurs/partnerkreds > aktørerne har ofte svært ved det Evt. rekruttere professionel projektleder med mandat og incitament til at styre, skære og udvide projektet mhp. DEA & DI 2014

24 Virksomhedens eget ansvar Stille krav til virksomheder Sammenhæng mellem egenfinansiering og reel rolle Opmærksomhed og opbakning fra topledelse Solid forankring i virksomheden fx ift. FoU-strategi og/eller hos en erfaren, senior projektleder Strategi for hvordan virksomheden forventer at bruge og arbejde videre med projektets resultater Fremme nødvendige investeringer både undervejs i OG efter projektet for at kunne omsætte resultater DEA & DI 2014

25 Hvad kan beskæringerne komme til at betyde? 25

26 Tak for opmærksomheden Maria Theresa Norn 2112